Ældre og seksualitet

Transkript

1 Ældre og seksualitet

2 Vejledning for personalet i plejeboligerne i Gentofte kommune er venligst sat til vores disposition I denne pjece er der både hele sætninger og hele afsnit af det originale materiale, som er udeladt eller ændret. Forord: Mennesket er fra fødsel til død et seksuelt væsen, og selv om man bliver ramt at sygdom, traumatiske begivenheder eller bliver meget gammel, vil man alligevel være præget af sin seksualitet. Faktisk angiver en væsentlig del af ældre mennesker, at de fortsat gerne vil være seksuelt aktive, og at seksuel aktivitet er afgørende for deres selvværd. Indtil for få år siden var det udbredt at se på alderdommen som en aseksuel periode af livet. På trods af at man i dag ved, at mange ældre har et aktivt seksualliv, så fylder myten om alderdommen som aseksuel meget, både blandt fagfolk og andre. Dette kan hænge sammen med flere ting: uvidenhed, misforståelser, børns ubehag ved og modstand mod at erkende forældrenes seksualitet, som generaliseres til at gælde alle ældre, samt en normal aldersfysiologisk forandring, der påvirker seksualiteten. Den generation der er født mellem 1946 og 1964 er den næste generation af ældre mennesker og de var med til at skabe både den seksuelle og den feministiske frigørelse. Denne genration er vant til at engagere sig og er ikke bange for aktivt at gøre opmærksom på egne behov, herunder seksuelle. Derfor er vi inden for ældre omsorgen forpligtet til at forholde os til seksualitet i omsorgsarbejdet, således at vi kan sørge for at der er de rette rammer og åbenhed at beboere i plejeboligerne kan opretholde et kærligheds- og seksualliv. 1

3 Vejledning om seksualitet - uanset handicap (Lov om social service) Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vor seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret 1. Åbenhed og dialog Mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn er en væsentlig del af værdigrundlaget i serviceloven, som trådte i kraft den 1. juli En af de gennemgående målsætninger i serviceloven er at skabe så normale vilkår og livsbetingelser som muligt for mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Et væsentligt formål med den sociale indsats er at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder. Samtidig skal indsatsen være med til at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse, blandt andet gennem kontakt og samvær. I disse bestræbelser indgår også spørgsmål om støtte og hjælp i forbindelse med seksualitet 2 Vejledningen rettet til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som modtager hjælp og støtte efter serviceloven. Det vil blandt andet sige personer med demens, sindslidelse, fysiske handicap, hjerneskade og udviklingshæmning 3. Det er vigtigt, at hjælpepersoner i de forskellige boformer skaber et positivt og åbent miljø for henvendelser omkring seksualitet. En måde at skabe åbenhed på er, at stedets kultur indbyder til, at man kan tage emnet op, og at hjælpepersoner udviser den fornødne fortrolighed. 1 T. Langfeldt & M. Porter (1986): Sexuality and family planning. Report of a consultation and research findings. WHO 2 Uddrag af Vejledning om seksualitet - uanset handicap (Lov om social service). VEJ nr 36 af 28/02/2001 Historisk 2

4 Det er tilsvarende vigtigt, at hjælpepersoner er bevidste om de forskellige signaler, der kan relatere sig til et behov for at drøfte seksuelle spørgsmål, og at signalerne tages alvorligt. Hjælpepersoner må sørge for at åbne dialogen og bidrage til en afdækning af personens særlige ønsker og behov herunder af behovet for støtte og hjælp til seksualitet. Det er vigtigt, at signaler eller spørgsmål om seksualitet ikke afvises. Er en person først blevet afvist én gang, kan det være svært at bede om hjælp en anden gang. For mange hjælpepersoner kan det være svært at vejlede og støtte andre personer i forhold til seksualitet. Det er et emne, der ofte går tæt på ens eget liv og måske overskrider ens egne personlige grænser. En måde at blive bedre til at håndtere det på, er at tage emnet op sammen med kollegerne. Det vil give hjælpepersonen mulighed for at drøfte retlige problemstillinger, etiske dilemmaer og andre af de ofte svære overvejelser, der kan knytte sig til temaet. I diskussionen med kolleger får man samtidig mulighed for at afklare egne og andres holdninger og grænser. Gennem en åben dialog bliver der sat ord på de ting, der kan være svære at tale om. I samarbejde med ledelsen vurderes det, om der kan være behov for kurser, supervision etc. Hjælpepersonen kan også overveje, om den seksuelle aktivitet er en måde at søge kontakt og nærhed på og bekræftende fald, hvordan denne kontakt kan etableres på anden vis. Hjælpepersonen kan overveje, om adfærden er begrundet i andre forhold. Er afklædningen og berøringen af kønsorganer fx et udtryk for, at personen har det for varmt eller skal på toilettet? Hjælpepersonen kan i samarbejde med lederen overveje, om der er behov at hente hjælp udefra hos læger, psykologer, etc., der i kraft af deres faglige baggrund måske kan finde andre løsninger, angive handleanvisninger etc. At skabe et positivt miljø omkring seksualitet I Socialministeriets vejledning Seksualitet uanset handicap fra er der beskrevet, hvordansundhedspersonalet skal forholde sig til beboernes seksualitet og hjælpe med at skabe et positivt miljø omkring seksualitet. Af instruksen Ældre og seksualitet fremgår det, hvad man som personale må,og hvad man ikke må. Normale seksuelle aldersforandringer hos kvinder og mænd For kvindernes vedkommende sker de største forandringer i forbindelse med overgangsalderen. Her ophører ovarierne med ægløsning, og samtidig sker et drastisk fald især af det kvindelige kønshormon østrogen. Ud over de psykiske og almene problemer et sådant fald kan medføre, oplever mange kvinder, at slimhinderne i skeden bliver tyndere og mere sårbar, fugtigheden i skeden aftager, og der kan komme nedsat seksuel lyst. For andre kvinder vil den seksuelle lyst øges efter overgangsalderen, hvilket kan skyldes at der ikke længere er risiko for at blive gravid eller at børnene er flyttet hjemme fra, så der er mere ro og tid. Hos mænd indtræder forandringerne mere glidende. Der har været tale om den mandlige overgangsalder, som man jævnførte med et fald i det mandlige kønshormon testosteron. Men der er ingen holdepunkter for dette. Godt nok sker der et gradvist fald i testosteronniveauet med alderen, men det er de færreste, der udvikler et klinisk betydningsfuldt lavt niveau. 3

5 Medicin/sygdomme, som kan påvirke seksualiteten: Sygdomme/problemer Konsekvenser Sygdomme og skader i det centrale eller perifere nervesystem, samt muskelsygdomme f.eks.: - Lammelser i arme eller ben - Ufrivillige bevægelser og kramper - Problemer med at koordinere bevægelser - Træthedssyndrom - Nedsat følsomhed i underliv og andre kropsdele - Nedsat erektions- og udløsningsevne - Nedsat klitorisreaktion, fugtighed i skeden og blodfyldning af kønsdelene Ledsygdomme og ortopædiske sygdomme f.eks.: - Reduceret bevægelighed - Smertetilstande - Træthedssyndrom Hjerte karsygdomme f.eks.: - Brystsmerter - Nedsat blodcirkulation til kønsorganer - Åndedrætsbesvær - Væskeansamling i kroppen (ødemtendenser) Sygdomme i respirationsorganer - Åndedrætsbesvær - Nedsat kondition eller udholdenhed Sygdomme i hud eller kønsorganer - Nedsat følsomhed - Irritation af kønsorganer - Risiko for smitte - Nedsat seksualfunktion Overvægt - Nedsat bevægelighed - Nedsat evne til kropskontakt Diabetes - Impotens - Nedsat lyst - Nedsat genital følsomhed - Nedsat lubrikation - Modificeret efter Når seksualitet tages alvorligt, s.160 4

6 Lægemidler Blodtryksmedicin Hjertemedicin (F.eks. digoxin) Seksuelle bivirkninger Rejsningsbesvær. Nedsat seksuel lyst. Smertefuld vedvarende rejsning Nedsat seksuel lyst. Rejsningsbesvær Lipidsænkende medicin (F.eks. bezafibrat) Nedsat seksuel lyst. Rejsningsbesvær Binyrebarkhormoner (F.eks. kortison) Samlejesmerter i skeden. Kvindelige kønshormoner (F.eks. østrogen, gestagen og p-piller): Øgning eller hæmning af sekslysten hos kvinder. Hæmmet sexlyst og rejsning hos mænd. Mavesårsmedicin Gigtmedicin Antidepressiv medicin Antipsykotisk medicin Angstdæmpende medicin/sovemedicin Antabus Epilepsimedicin Antibiotika Medicin mod Parkinsons syge. Nedsat seksuel lyst hos både mænd og kvinder Rejsningsproblemer. Nedsat lyst, forsinket sædafgang, nedsat orgasmeevne, rejsningsproblemer. NB! Gælder ikke Mianserin, Nefadar og Remeron. Nedsat seksuel interesse, rejsningsproblemer, forsinket sædafgang, nedsat orgasmeevne, smerter i forbindelse med orgasme, ufrivillig sædafgang. Den sløvende virkning og træthed kan hæmme seksualiteten. Seksuelle problemer skyldes snarere alkoholmisbruget. Hæmmer seksuel lyst. Rejsningsproblemer Smerter i skeden ved samleje pga. tendens til betændelsestilstande, da den normale beskyttende bakterieflora ødelægges af medicinen Forbedre den seksuelle lyst og rejsning. De fleste patienter med Parkinsons syge har dog nedsat seksuel lyst, på trods af behandling Modificeret efter Sex og psyke, s Link: 5

7 Seksuelle hjælpemidler. Der er gennem de senere år kommet øget fokus på anvendelse af seksuelle hjælpemidler i det sundhedsfaglige regi, men metoder og produktvalg bør selvsagt være forskellige, da også udgangspunkterne er det. Nævnes kan f.eks.: - Kirurgisk - Medicinsk - Habilitering - rehabilitering - Fysisk psykisk - Ung gammel - Kulturel, religiøs og social baggrund. Trods disse mange forskelle er det dog fælles, at seksualiteten i en eller anden grad påvirkes og når seksualiteten berøres som led i en klinisk behandling, er det alfa og omega ikke bare at bringe de rigtige hjælpemidler i spil, men også at dette gøres på den rigtige måde. Som sundhedspersonale må vi gerne vejlede beboeren i forhold til valg af seksuel hjælpemiddel. Hvis ikke vi føler os rustet til den vejledning, har vi pligt til at henvise til andre der kan. Vi må som sundhedspersonale også hjælpe en beboer med at indkøbe seksuelle hjælpemidler. Prostitueret Hvis en beboere beder os om at kontakte en prostitueret, er det vigtigt vi at som personale har vejledt beboeren til at se andre muligheder inden. Vi skal som personale tale med beboeren om, hvad det er for et behov, denne har og om der ikke kan være andre måder at hjælpe på. Det kan fx være massage, en kugledyne, et seksuelt hjælpemiddel som pornoblad, film eller dildo. Vi skal altså tage udgangspunkt i mindsteindgrebspricippet. Fastholder beboeren ønsket om kontakt til en prostitueret skal plejepersonalet handle som beskrevet i instruksen Ældre og seksualitet 6

8 Problematisk seksuel adfærd Seksualitet og intimitet er et basalt menneskeligt behov med emotionelle og følelsesmæssige udtryk. For et menneske med fx en hjerne skade eller en psykisk sygdom, som påvirker personens adfærd, kan intimitetsbehovet skabe problemer for den syge og for andre rundt om ham/hende. For mennesker med en demenssygdom reduceres den seksuelle drift oftest, men i ca. 14% af de demensramte og hos flest mænd øges lysten. Det er specielt hos de mennesker der er ramt af en frontotemporal demenssygdom, som får en problematisk seksuel adfærd. Problematisk seksualitet hos mennesker med demens Er personen med demens klar over, hvem der tager initiativ til seksuel kontakt? Tror personen med demens, at den anden person er ægtefællen, eller er den demente bevidst om den andens identitet og hensigter? Kan personen med demens afgøre, på hvilket niveau den seksuelle aktivitet skal foregå? Har adfærden sammenhæng med tidligere værdinormer? Er personen med demens i stand til at sige nej til uønsket seksuel kontakt? Aggressiv adfærd hos en person med demens kan være et tegn på seksuel frustration. Problematisk seksuel adfærd Adfærd og tale, der ikke svarer til personens oprindelige personlighed Upassende seksuel tale og opfordringer Anmassende og evt. aggressiv seksuel adfærd Masturbation på upassende steder Hyperseksualitet o Opfordrer ustandselig andre til sex o Kræver hele tiden seksuelle ydelser fra partner eller andre o Masturberer meget hyppigt Hvilke signaler kan udløse seksuel ophidselse? Tanker, Ideer, følelser, dufte Berøring, vask, afklædning, påklædning Andres kropsprog kan virke indbydende og kan fejlfortolkes ind imellem Forebyggelse mod problematisk seksuel adfærd Afslappede, fleksible og smilende omsorgspersoner Roligt og venligt miljø Sæt grænser, venligt og bestemt (ikke opdragende) Sig positive ting til personen Brug distraktion og omdiriger Undgå diskussioner Tænk på dit kropssprog, din stemme og mimik. Kan det opfattes som inviterende Tænk på dit tøj, kan det være inviterende 7

9 Pårørende Pårørende kan have svært ved at håndtere og forstå et nært familiemedlems ukontrollerede seksuelle adfærd. For nogle pårørende kan det virke så anstødeligt, at de har problemer med at opretholde kontakten til personen. Informer de pårørende om, hvad adfærden er begrundet i. Forsøg at skabe en åbenhed og fortrolighed, der gør, at de pårørende kan fortælle om deres tanker og følelser og søge information og vejledning hos personalet. Henvis de pårørende til en relevant fagperson, hvis det ønskes. Seksualitet kan påvirkes af mange ting. Psykosocialt -religion -kultur -arbejde -boforhold -familie -børn -venner Misbrug -alkohol -stoffer -medicin Psykoseksuelt -opvækst -selvværd -personlighed -psykisk sygdom -seksuelle præferencer -partner/parforhold Seksualitet Lyst Ophidselse orgasme Seksuelle overgreb -incest -voldtægt -sexcikane Medicin -behandling -bivirkninger -potens problemer Kropsligt -hormoner -nerver -anatomi -funktion -kønssygdomme legemlige sygdomme -handicap 8