Fælles Akutmodtagelse, FAM

Transkript

1 Fælles Akutmodtagelse, FAM Et materiale for uddannelsessøgende i FAM Udarbejdet af klinisk vejleder Tenna Kjær Oktober 2012 Oktober

2 Beliggenhed Afsnit i FAM Ledelse i FAM Patientkategorier i FAM Fordeling af patienter i FAM Personale i FAM Afsnittets personale og samarbejdspartnere Uddannelsessøgende i FAM Organisering i FAM Beskrivelse af afsnittene i FAM Modtagelsen af den akutte patient Funktioner for plejepersonale i FAM Sygeplejen i FAM Mål for sygeplejen Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder Typisk patientforløb i afsnittet Pædagogisk organisering i FAM Fordeling af uddannelsessøgende i FAM Skematisk oversigt over organiseringen Beskrivelse af ressourcepersoner i relation til uddannelsessøgende Læringsmiljø i FAM Rammer Læringssyn Forventningssamtale/individuel studieplan Praktiske oplysninger Arbejdstider Sygdom eller andet fravær Uniformer Rygning Pauser og mobiltelefon Brandøvelse Oktober

3 Beliggenhed Kløvervænget 25, indgang 63 og 65, 5000 Odense C 1.2 Afsnit i FAM 1. ATC Akut- og traumecenter 2. CAP Center for Accelererede Patientforløb 3. FAM-D Fælles Akut Medicinsk Dagklinik 4. DMU Dedikeret Medicinsk Udredning Lægevagten har desuden lokaler i FAM 1. 3 Ledelse i FAM Ledende overlæge Michael Hansen-Nord Oversygeplejerske Charlotte Mose Afdelingssygeplejerske Susanne Ravn, ATC-delen Afdelingssygeplejerske Marianne Glud CAP-delen og daghospital 1.4 Patientkategorier i FAM Reumatologi (C) Geriatri (G) Lungemedicin(J) Endokrinologi (M) Neurologi (N) Gastroenterologi (S) Infektionsmedicin (Q) Abdominalkirurgi (A) Ortopædkirurgi (O) Urologi (L) Gynækologien (D) Børn, fødende kvinder og patienter med hjertesygdomme modtages ikke via FAM, men går direkte til de relevante afdelinger. Børn behandles dog i ATC på skadestuerne. Oktober

4 1.4.1 Fordeling af patienter i FAM FAM er en væsentlig del af det samlede akutte beredskab, hvor op mod 2/3 af alle akutte patienter skal modtages, visiteres, vurderes. Kategori Vurdering/indlæggelse Skadestue/ fasttrack Lægevagt (7 timer dagligt) Patienter pr. år / dag 1.4 Personale i FAM I FAM er der en bruttonormering på 153 og en driftsnormering på ca Der er i alt ansat ca. 145 i plejegruppen inklusiv ledere, kliniskvejleder, kvalitetskoordinator og uddannelsesansvarlige. Heraf er der ca. 11 uddannede social- og sundhedsassistenter. Afdelingens plejepersonale har forskellig anciennitet både uddannelsesmæssigt og inden for specialet. Dette betyder, at der er en stor variation i de sygeplejefaglige kompetencer. Det er kendetegnende for FAM, at der er mange personalegrupper, som arbejder sammen i et tværfagligt miljø. Det er af afgørende betydning for kvalitet og patientsikkerhed. Følgende faggrupper er tilknyttet FAM: Læger Sygeplejersker Social- og sundhedsassistenter Radiografer Bioanalytikere Serviceassistenter Lægesekretærer 1.5 Afsnittets personale og samarbejdspartnere FAM har et tæt samarbejde med mange forskellige parter: Praktiserende læger/ lægevagten Læger og sygeplejersker fra relevante specialer Fysioterapeuter Ergoterapeuter Primær sundhedstjeneste Bioanalytiker Radiografer Oktober

5 Ambulanceredder og - behandlere Patientbefordringen Serviceassistenter Facilities Management, FM 1.6 Uddannelsessøgende i FAM Der foregår også uddannelse inden for de fleste faggrupper. Der vil derfor altid være flere personer under uddannelse på arbejde. FAM medvirker ved uddannelse af følgende faggrupper: Læger Sygeplejersker Social- og sundhedsassistenter Radiografer Ambulanceassistenter På uddannelsesområdet er der ansat en klinisk adjunkt og en klinisk vejleder. Desuden er der et antal vejledere, som varetager uddannelsen af de forskellige faggrupper. For nærmere beskrivelse henvises til afsnit Organisering i FAM 2.1 Beskrivelse af afsnittene i FAM ATC ATC, Akut og Traume Center rummer skadestuen, 3 traumestuer og 9 observationspladser. Her modtages alle patienter, som kan være både selvhenvendere eller bragt ind af Falck. Patienterne bliver triageret (se afsnittet om modtagelse af den akutte patient), og det vurderes, om patienten skal indlægges eller kan behandles i skadestuen. Patienterne kan observeres og behandles i op til 4 timer. CAP I CAP, Center for Accelererede Patientforløb er der i alt 48 sengepladser fordelt på tre afsnit: CAP Nord: 16 pladser til abdominalkirurgiske, ortopædkirurgiske, urologiske og gynækologiske patienter CAP Øst: 18 pladser til blandede medicinske patienter CAP Vest: 14 pladser til blandede medicinske patienter og patienter, der kræver særlig observation Patienterne kan være indlagt i CAP i op til 48 timer. Herefter udskrives de færdigbehandlede patienter til eget hjem, og de øvrige patienter udskrives til relevant specialafdeling. FAM-Daghospital FAM-D har åbent fra FAM-D modtager bl.a. patienter til observation/behandling for fx emboli / thrombe, anæmiudredning og til blodtransfusion. For nærmere beskrivelse se: Oktober

6 DMU Dedikeret Medicinsk Udredning Center har åbent fra og modtager patienter til udredning for malign/alvorlig sygdom, fx cancer. For nærmere beskrivelse se: Lægevagten Lægevagten er en selvstændig enhed, der har åbent hverdage fra kl og i weekenden fra kl Modtagelsen af den akutte patient Ved modtagelsen af den akutte patient arbejdes der struktureret med følgende kliniske metoder: 2 ADAPT triage 3 STP = Standardiseret Tidsstyret Patientforøb (Akutpakker?) 4 Kontaktårsagskort ADAPT triage ADAPT triage er et kommunikationssystem, som består af medicinsk risikovurdering og procesbeslutning. ADAPT forbedrer den akutte behandling ift.: 1 Logistik 2 Patientsikkerhed 3 Medicinsk risikovurdering Ved indlæggelsen triageres patienten af en triagesygeplejerske ud fra ABCDE (airway, breathing, cirkulation, disability, environment). Herefter kategoriseres patienten med en farvekode, som er udtryk for, hvor truet patienten er: rød, orange, gul, grøn, hvor den røde farve indikerer, at patienten prioriteres højest. STP, Standardiserede Tidsstyret Patientforløb består af 7 trin: 1. Visitation/triage 2. Indledende vurdering af bagvagt 3. Journaloptagelse 4. Laboratorieprøver 5. Røntgenundersøgelse 6. Samlet vurdering og plan 7. Overlevering til CAP eller anden afdeling. Kontaktårsagskort Kontaktårsagskort bygger på symptomer og ikke på diagnoser. De beskriver bl.a. hvilke tiltag/undersøgelser, der skal iværksættes ved bestemte symptomer. Nødkald Ved svært syge patienter aktiverer triagesygeplejersken medicinsk nødkald (MNK) 1 eller 2 efter nedenstående kriterier. MNK1: Patienten, der i henhold til ADAPT er triageret rød for A eller D med GCS 8. Oktober

7 MNK 2: Patienter, der i henhold til ADAPT er triageret rød for B, C og D med GCS > 8. Patienten behandles på en af traumestuerne af et team bestående af læger, sygeplejersker, sekretær, radiograf, bioanalytiker og servicemedarbejder. Ved MNK1 tilkaldes anæstesien også. I forbindelse med medicinsk nødkald er det sygeplejersker fra CAP og evt. også fra ATC, der tilkaldes. For yderligere information se instruks for medicinsk nødkald. Traume Svært tilskadekommende patienter behandles på traumestuerne efter en traumemanual. For yderligere information se traumemanual her: Funktioner for plejepersonale i FAM Det er kendetegnende for FAM, at det er en arbejdsplads med et højt patientflow. Der er styr på travlheden blandt andet gennem anvendelse af teknologiske hjælpemidler som Cetrea og Cosmic, og ved hjælp af ADAPT triagesystemet mv. For plejepersonalet er det en arbejdsplads med mange vagter, da der skal være et højt beredskab døgnet rundt. En sygeplejerske/ssa skal fungere i et eller flere af nedenstående teams. 1. Team - traume/triage/fasttrack ATC 2. Team - modtagelse ATC 3. Team - CAP, kirurgisk/medicinsk, FAM-D, DMU 3.0 Sygeplejen i FAM I FAM tilstræbes en åben kommunikation med patienterne, hvor patienterne medinddrages i de beslutninger, der vedrører deres pleje og behandling. I situationer, hvor patienten ikke er i stand til at samarbejde, inddrages så vidt muligt de pårørende. Sygeplejen i FAM varetages af: 1 Triagesygeplejersker 2 Koordinerende sygeplejersker 3 Kontaktsygeplejersker Herudover findes velafgrænsede grundlæggende sygeplejeopgaver, som varetages af social- og sundhedsassistenter i et samarbejde med sygeplejerskerne i FAM 3.1 Mål for sygeplejen Mål for sygeplejen er under udarbejdelse, da afdelingen er nyetableret. Der henvises til den overordnede målsætning og værdigrundlaget i OUH s udviklingsplan Oktober

8 3.2 Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder I FAM kan uddannelsessøgende lære både grundlæggende og komplekse sygeplejeopgaver hos den akutte patient ved tilfælde, hvor kontakten mellem plejepersonale og patient er af relativ kort varighed. Plejepersonalet skal i de akutte situationer handle hurtigt og sikkert samtidig med, at de skal skabe kontakt til patienten, understøtte patientens livsvigtige funktioner samt støtte patienten i at varetage sine fundamentale behov. Det er også vigtigt, at plejepersonalet kan afslutte kontakten med patienten, så denne oplever tryghed og sammenhæng i sit sygdomsforløb. En stor del af sygeplejen i FAM består i at observere, behandle, udføre sygepleje og dokumentere aktiviteter inden for rammerne af Standardiseret Tidsstyret Patientforløb og Kontaktårsagskort. I FAM har de uddannelsessøgende god mulighed for at få indsigt i patientens reaktioner på og oplevelse af sygdom. Der kan eksempelvis være tale om Patienters oplevelse og mestring af: at blive akut syg og blive indlagt akut lufthunger og kvælningsfornemmelse kvalme og appetitløshed i forbindelse med sygdom og indlæggelse vanskeligheder i forbindelse med udskillelse af urin og afføring feber og mundtørhed smerter funktionstab på grund af knoglebrud eller sygdom at skulle opereres træthed, urolig søvn og koncentrationsbesvær at være isoleret på grund af smitterisiko at skulle udskrives eller flyttes til en anden afdeling Nærmere beskrivelse af opgaver og kliniske metoder findes i FAM s uddannelsesmateriale for den enkelte faggruppe. 3.3 Typisk patientforløb i afsnittet Beskrivelse af et typisk patientforløb hos en patient med KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse). Beskrivelsen viser forløbet før hospitalsopholdet, under hospitalsopholdet og efter hospitalsopholdet. Før hospitalsopholdet: Patienten bliver alment dårligere derhjemme med forværret dyspnoe, hoste, ekspektoration og feber. Situationen bliver uholdbar for patienten og de pårørende. Ilten, som patienten har derhjemme, kan ikke længere lindre hans symptomer. Pårørende kontakter patientens egen læge, vagtlægen eller ringer 112. Egen læge, vagtlægen eller Falck kontakter FAM s flowmaster, som indlægger patienten. Patienten visiteres ud fra det primære symptom, som er dyspnoe. Speciallægen vurderer ved gennemgangen, Oktober

9 om patientens indlæggelse skønnes til at være lang eller kort indlæggelse (over eller under 2 dage). Det har betydning for, om patienten tilstræbes at blive i FAM eller skal flyttes ud i anden afdeling. Patienten kommer til afdelingen på forskellig måde. Patienten kan selv sørge for transporten, blive kørt af pårørende eller transporteres med Falck. Under hospitalsopholdet: Patienten indlægges direkte via ATC, hvor patienten bliver triageret af triagesygeplejersken. Ved behov gives nasal ilt. Der måles værdier, så som iltsaturation (SAT), blodtryk (BT), puls (p), rectal temperatur og blodsukker. Respirationsfrekvens tælles og respirationens kvalitet vurderes. Patientens cerebrale status vurderes efter Glascow coma score (GCS). Disse værdier afgør, om patienten er rød, orange, gul eller grøn, og dermed hvor hurtig patienten skal behandles. Herefter fortsætter de syv trin (STP), hvor patienten vurderes af speciallæge, får skrevet journal, får taget blodprøver, lavet røntgen undersøgelse mm. Sideløbende modtages patienten af en sygeplejerske eller social og sundhedsassistent, som støtter patienten i at iføre sig sygehustøj. Herefter hjælpes patienten tilrette i en seng med hovedgæret eleveret og får identifikationsbånd på. I det akutte forløb observeres og revurderes patienten løbende ud fra ABC princippet. ( A= airways, B= breathing, C= cirkulation). Behandlingen og plejen tager udgangspunkt i patientårsagskortet omhandlende dyspnoe. Den aktuelle patient vil få anlagt venflon og få taget arteriepunktur. Desuden skal patienten afgive en expectoratprøve, som skal sendes til dyrkning og resistensbestemmelse - samt en urinprøveprøve mhp. at diagnosticere eventuel infektion. Ved tp. på 37,5 eller derover tages bloddyrkning. Patienten får anlagt kateter á demeur, hvis hans tilstand kræver dette. Denne behandling iværksættes for at aflaste patienten, reducere hans behov for ilt og dermed styrke hans respiration. Hvis patienten er bronkospastisk, behandles han med inhalationsmedicin (Bricanyl og Atrovent) på maske (system 22). Ordinationen er en standardordination i afdelingen for PN medicin. Sygeplejersken kan evt. også vejlede og støtte patienten i at tage sin vanlige inhalationsmedicin korrekt. Effekten af behandlingen med inhalationsmedicin kan testes med en testfløjte. Såfremt patienten ikke kan indtage sin medicin korrekt, kan sygeplejersken i samarbejde med lægen ændre på administrationsmåden, så medicinen fra at blive givet som inhalation bliver givet via Airchamber. Patientens behandling indebærer ofte en ti dages prednisolon kur på 37,5 mg dagligt. Ved temperaturforhøjelse sættes patienten i antibiotisk behandling, først som intravenøs behandling og efter nogle dage som tablet behandling. I den akutte fase observeres patienten tæt og får hyppigt målt vitale værdier. Når patientens tilstand er stabil, kontrolleres de vitale værdier cirka x 3 i døgnet. Ofte medfører de hyppige tilsyn, målinger og gennemførelse af behandling en del uro på stuen. Dette påvirker patientens søvn, og kan forstærke hans oplevelse af stress under indlæggelse. Patienter med åndenød og deres pårørende er ofte bange, og har brug for at møde et professionelt menneske, der udstråler ro og giver tryghed. Oktober

10 Nogle patienter med KOL skal have undersøgt deres lungefunktion under indlæggelsen. At gennemføre en lungefunktionsundersøgelse (LFU) kræver et godt samarbejde mellem patient og sygeplejerske. Efter ordination kan fysioterapeuten inddrages til respirationsøvelser, instruktion i PEP fløjte samt KOL gymnastik. Såfremt patienten er vurderet til en lang indlæggelse, og er visiteret til J, overflyttes patienten til afd. J til yderligere pleje og behandling. Nogle patienter tilbydes en KOL kuffert, en computer, hvor patienten kan få rådgivning online. Hvis patientens tilstand tillader det, udskrives patienten til eget hjem og kan følges videre af egen læge. Har patienten brug for hjemmehjælp eller hjemmesygepleje, skal sygeplejersken i FAM sikre, at der udarbejdes forløbsplan til kommunen. Grundet patientens nedsatte funktionsniveau, kan der være behov for støtte og vejledning i forbindelse med personlig pleje, madordning, hjælpemidler, medicindosering og rehabilitering i form af genoptræning. Hun skal herudover sikre at: Patienten har den fornødne viden og de fornødne færdigheder i forhold til mestring af sygdom og behandling Patienten har de fornødne hjælpemidler og den fornødne medicin til hans kommer hjem Patienten får informationsmateriale med hjem om kontaktperson etc. Patientens pleje og behandling dokumenteres i Cosmic. Patienten transporteres hjem på forsvarlig vis. Efter hospitalsopholdet Patienter med KOL kan følges i Lungemedicinsk ambulatorium. Patienten kan få yderligere støtte og vejledning i Patientforeningen for Lungesyge ( 4.0 Pædagogisk organisering i FAM FAM varetager uddannelse af: Sygeplejestuderende Radiografstuderende Social- og sundhedsassistentelever Ambulanceassistentelever 4.1 Fordeling af uddannelsessøgende i FAM Der er uddannelsessøgende i alle afsnit af FAM. Det fremgår af velkomstbrevet, hvilket afsnit den enkelte uddannelsessøgende primært er tilknyttet. Vi planlægger med mulighed for studiebesøg i de øvrige afsnit, samt at deltage i patientforløb, hvor patienten følges fra modtagelse til udskrivelse. Nogle uddannelsesforløb vil være sammensat af klinisk uddannelse i flere afsnit. Oktober

11 4.2 Skematisk oversigt over organiseringen Direktionen på OUH Ledende oversygeplejerske Afdelingssygeplejerske ATC Afdelingssygeplejerske CAP Klinisk adjunkt (2-årig projekt stilling i samarbejde med UCL) Kvalitetskoordinator Kliniske specialister Klinisk vejleder i CAP (ansvarlig for uddannelsernes gennemførelse i FAM) Kliniske vejledere I ATC og MDU Medvejledere: sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter Sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever, radiografstuderende, ambulanceassistentelever Oktober

12 4.3 Beskrivelse af ressourcepersoner i relation til uddannelsessøgende Klinisk vejleder Tenna Kjær har ansvaret for at planlægge og tilrette uddannelse i afdelingen i hele FAM. Afdelingssygeplejerskerne er klinisk vejleders nærmeste overordnede og har delegeret ansvaret for de uddannelsessøgende til den klinisk vejleder. Tenna Kjær har en pædagogisk diplomuddannelse og er ansat på fuld tid, men tæller ikke med i den daglige normering, da den primære opgave er varetagelse af uddannelse i afdelingen. Den kliniske vejleders funktion afholder studiesamtaler deltager i plejen sammen med de uddannelsessøgende arrangerer fastlagt studieaktivitet er eksaminator ved klinisk praktisk prøve afholder fælles refleksion med alle uddannelsessøgende i FAM arrangerer undervisning for studerende er sparringspartner for det øvrige personale i relation til de uddannelsessøgende afholder evalueringssamtaler Link til funktionsbeskrivelse Klinisk vejleder i ATC Birtha Andersen er klinisk vejleder for de uddannelsessøgende i ATC og har ansvaret for at udpege vejledere efter behov. Birtha varetager interne prøver for studerende i ATC. Birtha er med i normeringen og samarbejder med Tenna i relation til de uddannelsessøgende. Birtha har en pædagogisk diplomuddannelse. Praktikvejledere Praktikvejledere er udvalgte social og sundhedsassistenter, der har det primære ansvar for uddannelse af assistentelever og er deres primære vejledere. Basissygeplejersker med vejlederfunktion Basissygeplejersker med vejlederfunktion er udvalgte sygeplejersker, der fungerer som medvejleder for sygeplejestuderende, radiografstuderende eller ambulanceassistentelever. Sammedagsvejleder Sammedagsvejleder er sygeplejersker eller social og sundhedsassistenter, der er udvalgt til at varetage en afgrænset uddannelsesopgave. Klinisk adjunkt Susanne Dahl er i en 2-årig periode fra november 2011 ansat i et samarbejde mellem University College Lillebælt, UCL og FAM. Susanne arbejder med udvikling af teori/praksis forholdet, dels som underviser på modul 10 på sygeplejerskeuddannelsen, dels med udvikling af sygeplejerskeuddannelsen i FAM. Oktober

13 Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Anne Schmidt er ansat i Uddannelsesafdelingen OUH og har overordnede uddannelsesmæssige opgaver i relation til grunduddannelserne. Anne Schmidt fungerer som samarbejdspartner og supervisor for den kliniske vejleder. Der afholdes månedlige uddannelsesmøder. Uddannelsesenhedens hjemmeside: Ressource personer: Klinisk sygeplejespecialist: Inge Bertelsen, står bl.a. for introduktion og oplæring af nyt personale. Kvalitetskoordinator: Knærke Søgaard er ansat som kvalitetskoordinator og arbejder bl.a. med at udarbejde standarder i relation til Den Danske Kvalitets Model. 5.0 Læringsmiljø i FAM 5.1 Rammer FAM er både en arbejdsplads og et uddannelsessted. Vi ser de uddannelsessøgende som en del af et arbejdsfællesskab, hvilket betyder, at de er og indgår i et forpligtende samarbejde med patienter og personale. At være en del af et arbejdsfællesskab giver de studerende mulighed for at udvikle kompetencer inden for en række områder, som fx praktiske kompetencer, sociale kompetencer, kompetencer inden for kommunikation og samarbejde. De uddannelsessøgende vil udover deres vejledere komme til at følges med og blive vejledt af andre sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Alt dette betyder, at hun/han vil møde forskellige måder at udføre sygeplejeopgaver på. Dette giver mulighed for at forholde sig kritisk til egen og andres pleje. Afdelingen har et stort personale med mange nyansatte sygeplejersker, der på lige fod med afdelingens uddannelsessøgende kræver oplæring for at kunne trives og fungere i afdelingen. 5.2 Læringssyn FAM ønsker at være et attraktivt uddannelsessted for studerende, og tilstræber at skabe gode vilkår for uddannelse i et samarbejde med Uddannelsesafdelingen på OUH og de relevante uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesområdet er organiseret i FAM med udgangspunkt i de gældende anbefalinger og politikker på OUH og UCL, som er beskrevet i de nedenstående links. FAM s personale ønsker at møde de uddannelsessøgende med anerkendelse, åbenhed og respekt. Vi ser hver uddannelsessøgende som et individuelt individ og søger at tage hensyn til den enkeltes erfaringer og læringsstil. I FAM søger vi at arbejde inden for OUH` s beskrevne syn på læring og udannelse, samt UCL`s beskrivelse af god klinisk undervisning. LINK til OUH`s læringssyn (er endnu ikke lagt ud) UCL Odense Sygeplejerskeuddannelsen. God klinisk Undervisning. Oktober

14 UCL Odense, Sygeplejerskeuddannelse. Værdigrundlag og dannelsesideal Forventningssamtale/individuel studieplan Inden for de første 14 dage afholdes der forventningssamtale/udarbejdes individuel studieplan. Se uddannelsesprogram udarbejdet for den enkelte uddannelse. 6.0 Praktiske oplysninger 6.1 Arbejdstider Den klinisk vejleder tilrettelægger de studerendes arbejdstider, så der så vidt muligt tages hensyn til kontinuitet og læring. De studerende må påregne at deltage i vagter aften og nat sammen med sin vejleder, da det tilstræbes, at de uddannelsessøgende følger deres vejleders arbejdsplan. Samtidig giver det mulighed for at forstå og opleve patientens rytme over et døgn. Men der vil også blive taget hensyn, så de studerende har mulighed for at deltage i afdelingens uddannelsestilbud. Det tilstræbes, at sygeplejestuderende og radiografstuderende har en tilstedeværelsestid på gennemsnitligt 30 timer pr. uge, og der planlægges en studiedag pr. uge. Elevens arbejdstid og vagter følger overenskomst for social og sundhedsassistenter %20og%20sundhed/73.01%20Overenskomst%20for%20SOSU-personale1.pdf Helt konkret vil det fremgå af arbejdsplanen for det samlede personale, hvem den uddannelsessøgende skal følges med. Se link vedrørende arbejdstid og vagter Sygdom eller andet fravær Er den uddannelsessøgende pga. sygdom forhindret i at møde, skal det meddeles dette til den koordinerende sygeplejerske inden vagtens start. Koordinerende sygeplejersken CAP tlf Koordinerende sygeplejersken ATC tlf Er den uddannelsessøgende forhindret i at komme til planlagte refleksionstimer eller andre aftaler, skal hun sikre sig, at de ansvarlige personer bliver informeret. Klinisk vejleder Tenna Kjær tlf Uniformer I klinisk praksis skal de uddannelsessøgende følge OUH uniformsetikette Langt hår skal være opsat, og ringe, ure og lange halskæder må ikke anvendes. Det anbefales, at fodtøj er praktisk og skridsikkert. I FAM anvender personalet blå uniformer, som kan hentes i kælderen under FAM. De uddannelsessøgende sørger selv for praktisk fodtøj. Oktober

15 Der er garderobeskabe i kælderen på den gamle sygeplejeskole på Kløvervænget, indgang 216. Det er en god ide at medbringe hængelås til skabet. Den enkelte uddannelsessøgende er ansvarlig for at rydde op efter sig og tømme garderoben efter brug. Snavsede uniformer afleveres i de opstillede blå containere. 6.4 Rygning Sygehuset har en rygepolitik, hvor der anbefales, at der ikke bliver røget i arbejdstiden. Nærmere oplysning kan den uddannelsessøgende hente i afsnittet. 6.5 Pauser og mobiltelefon Der er ca. en halv times frokostpause, hvis patientplejen tillader det. Der er mulighed for at spise sin medbragte mad i frokoststuen eller købe mad i kantinen eller cafeteriet i højhuset. Brug af mobiltelefoner er kun tilladt uden for patientstuerne, og bør begrænses til pausen. 6.5 Brandøvelse Det er et krav at alle elever og studerende deltager i planlagt introduktion og brandøvelse. Datoer for øvelserne kan findes på Oktober