Luftfarten i Skandinavien, værdi og betydning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Luftfarten i Skandinavien, værdi og betydning"

Transkript

1 Luftfarten i Skandinavien, værdi og betydning Af Projektchef Mette Bøgelund, COWI A/S Abstract Dette paper er et af resultaterne af en stor økonomisk analyse udført for SAS i Analyserne viser, at alle de tre Skandinaviske lande drager fordel af SAS som netværksselskab. De danske passagerer drager direkte nytte af at SAS har valgt Kastrup Lufthavn som knudepunkt for trafikken til og fra Skandinavien, idet man kan nå mere end 100 non-stop destinationer fra København. Netværksselskaberne - og herunder SAS - er kommet under større og større konkurrencemæssigt pres fra punkt-til-punkt selskaber og andre netværksselskaber. Konkurrencen på de store europæiske ruter kommer fra punkt-til-punkt selskaber, som kan udnytte kapaciteten bedre og holde lavere priser. Samtidig konkurrerer netværksselskaberne indbyrdes om transfertrafikken til deres egne hubs. Analyser af konkurrenceintensiteten baseret på Hirchmann-Herfindahl Indekset (HHI) viser, at konkurrencen i Skandinavien er på højde med konkurrenceintensiteten i resten af Europa. Analyserne viser endvidere, at der er mindre konkurrence på indenrigsruter og mest på oversøiske ruter. Generelt er der en sammenhæng mellem konkurrenceintensiteten og priserne. På markeder, hvor der er konkurrerende selskaber, vil priserne generelt være pct. lavere end på monopolruter, mens priserne falder med yderligere 5-10 pct. på ruter hvor der er tre konkurrerende selskaber. Indledning Europæisk luftfart har igennem de seneste årtier gennemgået store forandringer. Den øgede konkurrence, som afreguleringen medførte, stillede krav til effektivisering af de traditionelle netværksflyselskaber 2 samtidig med, at kunderne søgte efter muligheder for at sænke deres rejseomkostninger. Fremkomsten af punkt-til-punkt 3 operatører, som tilbyder lave priser på udvalgte strækninger, har yderligere øget presset på netværksoperatørerne. For at belyse de kendetegn og karakteristika, som præger luftfarten, og give en dybere forståelse af de markeds- og samfundsmekanismer, som påvirker og præger de forskellige luftfartssystemer, har SAS-koncernen bestilt et studie som kan undersøge de samfundsøkonomiske fordeler og ulemper ved netværksoperatører og øvrige operatører. Studiet belyser ved hjælp af data, scenarier og økonomisk teori de markedsmekanismer som er i kraft i dagens luftfart, og effekterne heraf for det skandinaviske samfund. 1 Se bl.a. også rapporten "Luftfarten i Skandinavien - værdi og betydning", november Netværksflyselskaber tilbyder passageren en samlet rejse fra udgangspunkt til bestemmelsessted, uanset om der mellemlandes eller ej. 3 Punkt-til-punkt selskaber tilbyder rejser mellem to byer. Hvis det f.eks. er nødvendigt at mellemlande én gang består den samlede rejse af to uafhængige rejser. Trafikdage på Aalborg Universitet

2 Tilgang og metode Analysen fokuserer på en række håndgribelige og dokumenterbare aspekter af luftfartens indvirkning på samfundet gennem indvirkning på de to samfundsgrupper, der mest direkte berøres af luftfarten: kunderne og de ansatte. Aspekterne er opdelt på tre hovedområder: Trafikal betydning, Økonomisk betydning og Betydning for priser og konkurrence Aspekterne belyses ud fra to synsvinkler: Hvordan ser problemstillingen ud for luftfarten som helhed?, og Hvad karakteriserer SAS s rolle som en del heraf? For at kunne besvare disse spørgsmål undersøges først dagens situation: hvordan ser luftfarten ud i Skandinavien i dag? For at besvare spørgsmålet til bunds er det imidlertid nødvendigt at betragte alternativer for luftfarten i Skandinavien. For det er kun i en sammenligning af dagens situation med alternative scenarier, at fordele og ulemper ved dagens situation rigtigt kan kortlægges. Derfor har COWI, TØI og Inregia i denne undersøgelse valgt at opstille et sæt luftfartsscenarier, der illustrerer forskellige udviklingslinier for luftfarten i Skandinavien. Det er vigtigt at understrege, at formålet med luftfartsscenarierne ikke er at forudsige, hvordan luftfartsbranchen vil udvikle sig i Skandinavien. Snarere illustrerer de karakteristiske aspekter af forskellige mulige udviklingsretninger. Figur 1 illustrerer, hvordan scenarierne er blevet brugt i analysen. Figur 1 Tilgang til undersøgelsen Trafikal betydning: Selskaber Ruter Rejsetider Antal Antal rejser rejser Dagens situation Luftfarts-scenarier: selskaber konkurrerer SAS SAS overtages Netværket forsvinder SAS SAS ekspanderer Luftfarten effektiviserer Betydning for for priser og og konkurrence: Konkurrenter Priser Økonomisk betydning: Beskæftigelse Økonomi Trafikdage på Aalborg Universitet

3 Som figuren viser, er der opstillet 5 forskellige luftfartsscenarier, der omfatter: 1. Opsplitning af SAS i tre selskaber, der konkurrerer indbyrdes 2. SAS overtages af et større europæisk luftfartsselskab 3. Netværket forsvinder og andre tager over 4. SAS ekspanderer 5. Luftfartsselskaberne effektiviserer Hvis SAS ikke var til stede kunne luftfarten meget vel ligge i det rum, som afgrænses af de skitserede luftfartsscenarier 1-3. Samlet tegner luftfartsscenarierne således et omrids af mulige udviklingsretninger og konsekvenserne heraf for de skandinaviske samfund på hvert af de tre ovennævnte hovedområder. Udgangspunktet for scenarierne er ruteudbud og konkurrence i foråret Metoden til at fastlægge luftfartsscenarierne er baseret på de erfaringer, der er gjort i den europæiske luftfartsindustri ved ændringer i luftfartsselskaberne. Her har specielt Sabenas konkurs spillet en afgørende rolle, men også effekterne i forbindelse med Swiss Air og også fusioner mellem flyselskaber i Europa har været taget med i betragtningen. I Figur 2 vises en oversigt over de overordnede sammenhænge i den anvendte metode til kortlægning af den samfundsøkonomiske effekt af luftfartsscenarierne sammenlignet med dagens situation. Figur 2 Oversigt over den anvendte metode Rejsemuligheder Rejseomkostninger Indtjening Luftfartsscenarie X Antal direkte ruter ruter Antal Antal selskaber pr pr rute rute Rejsetid Konkurrence Effektiviseringer Omkostninger Pris Pris Generaliserede rejseomkostninger Økonomisk resultat for for Luftfartssektoren Efter- Efterspørgsel Samfundsøkonomisk effekt Trafikdage på Aalborg Universitet

4 Samlet set omfatter den samfundsøkonomiske analyse effekter for både passagerer og luftfarten. I figuren er disse opdelt i tre hovedelementer: Rejsemuligheder for passagererne Rejseomkostninger for passagererne Indtjening for virksomhederne i luftfartssektoren De fem opstillede luftfartsscenarier giver på hver sin måde anledning til ændringer i passagerernes rejsemuligheder (antal direkte ruter) og rejseomkostninger (billetpriser): Åbning af nye ruter vil være en fordel for passagerer, som hidtil har måttet skifte fly undervejs for at nå deres destinationslufthavn. De vælger så den direkte rute for at spare rejsetid. Lavere priser vil være en direkte gevinst for passagererne. Prisændringer kan opstå som følge af en ændring i konkurrencesituationen og/eller ved effektiviseringer. Omvendt giver lukning af ruter eller prisstigninger anledning til tilsvarende tab for passagerne. Alt i alt måler vi passagerernes samlede gevinst eller tab i form af ændringer i de generaliserede rejseomkostninger, som er en opgørelse i kroner og øre af passagerernes samlede ulemper ved rejsen i form af såvel de direkte udgifter til billetten som de indirekte omkostninger i form af rejsetid, ventetid og besværet ved skift m.v. Når passagererne oplever en ændring i rejsemuligheder eller rejseomkostninger, påvirker det også deres samlede efterspørgsel efter flyrejser. Både flere ruter og lavere priser er til gavn for passagererne og kan få nogle til at foretage ekstra rejser som de ellers ville have fravalgt. Denne gevinst for passagererne i form af ekstra flyrejser - eller det tilsvarende tab i form af færre rejser ved dårligere udbud eller højere priser - skal også medregnes i det samlede billede af de samfundsøkonomiske effekter. Endelig har luftfartsscenarierne også konsekvenser for luftfartselskaberne både gennem ændringerne i konkurrencesituationen og de ændringer i omkostningsstrukturen, som følger af effektiviseringer eller de organisatoriske forandringer. De tab eller gevinster i virksomhedernes indtjening indgår ligeledes i de samfundsøkonomiske konsekvenser af luftfartsscenarierne. Den samfundsøkonomiske analyse er gennemført med fokus på Skandinavien og medtager derfor effekter for Sverige, Norge og Danmark. Analysen omfatter trafikken internt i Skandinavien samt trafikken mellem Skandinavien og den øvrige Verden. For overskuelighedens skyld er Verden inddelt i 13 regioner med fokus på Skandinavien, så Sverige og Norge omfatter 3 regioner hver, mens Danmark udgør 1 region. I alt er 70 relationer mellem regionerne behandlet separat i analysen, jf. Figur 3 nedenfor. De 70 relationer kan som farvekoderne antyder inddeles i fem overordnede områder. For hver af disse relationer er der for basissituationen beregnet: Ruteudbud (antallet af direkte ruter mellem byer i hver region) Trafikdage på Aalborg Universitet

5 Rejsetider for direkte og indirekte (beregnet som gennemsnit for hver rute mellem regionerne) Konkurrence (beregnet som et gennemsnit af HHI for hver rute mellem to regioner) 4 Priser for business og økonomiklasse Trafikmængder fordelt på business- og økonomiklasse For hvert af luftfartsscenarierne er der taget stilling til hver af de 70 relationer med hensyn til: Antallet af direkte ruter Antallet af konkurrenter Figur 3 Betragtede relationer i den samfundsøkonomiske analyse Signaturforklaring: S1=Nordsverige, S2=Midtsverige, S3=Sydsverige, N1=Nordnorge, N2=Sydvestnorge, N3=Sydøstnorge, D1=Danmark, F=Finland, NE=Nordeuropa (Europa nord for Paris), OM=Østersøområdet (Baltikum samt Rusland indtil Uralbjergene), SE=Sydeuropa (Europa syd for Paris), IV=Interkontinental, resten af Rusland samt Østen, AN=Andet / resten af verden. Antallet af direkte ruter for luftfartsscenarierne er fastlagt af konsulenterne i samarbejde med SAS ud fra en vurdering af de enkelte markeder. I de situationer, hvor det har været muligt, er ruteudbuddet i luftfartsscenariet baseret på erfaringer fra lignende situationer andre steder. Eksempelvis er forholdene omkring Sabenas konkurs og Bruxelles lufthavn som hub brugt som udgangspunkt for vurderingen af ruteudbuddet for luftfartsscenarie 3 og delvist 1 og 2. En ændring af transportomfanget med fly i Skandinavien har også en lang række afledte effekter. Figur 4 nedenfor illustrerer, hvordan luftfartssektoren interagerer med andre sektorer i samfundet. 4 Hirchman-Herfindahl Indeks (HHI) beregnes som summen af markedsandelene i anden potens. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Figur 4 Luftfartssektoren og dens sammenhæng med andre dele af samfundet Producenter Fly/motorer Mekaniske systemer Computere, elektronik, software Materialer Flyselskaber Mandskab i fly, i lufthavne, ifm charter Godstjenester Private flyvetjenester Passagerer Tog, biler, parkering Hoteller og restauranter Detailhandel Turisme Kongresser og messer Myndigheder Lovgivende myndigheder Luftfartsmyndigheder Told/immigrationsmyndig heder Luftfartssektoren Parkering, leasing Telekommunikation Flyvedligehold Brændstof/olie Luftfartstjenester Lufthavnstjenester Lufthavn Træningscenter Terminal, Catering Flykontrol Fragt Speditører Transport og logistik Lager Post En eventuel ændring blandt luftfartsselskaberne i Skandinavien har en afsmittende effekt på beskæftigelsen i lufthavnene og også en række afledte effekter på de sektorer, som figuren omfatter. Normalt opererer man med flere forskellige effekter som følge af en effekt på antallet af beskæftigede i en virksomhed: Direkte effekter: Den direkte effekt på antallet af ansatte i lufthavnens primære aktiviteter. Indirekte effekter: Beskæftigelses- og indkomsteffekter, der genereres som følge af services, der leveres i tilknytning til lufthavnens primære aktiviteter. Der er altså primært tale om lokale underleverandører af forskellig art (råvarer til restauranter, lokale håndværkere til løbende vedligeholdelse, offentlig og privat forsyningsvirksomhed såsom vand, varme, el, tele og tilsvarende). Inducerede effekter: Beskæftigelses og indkomsteffekter, der opstår som følge af forbrug af indkomst fra direkte og indirekte beskæftigede. Det dækker eksempelvis den ekstra omsætning og derved ekstra lokale arbejdspladser, når ansatte i lufthavnen foretager daglige indkøb i et lokalt supermarked til og fra arbejde. Katalytiske effekter: En lufthavn vil kunne bidrage til at forme erhvervsudviklingen i området. Hvis lufthavnen i øvrigt tilbyder sine ydelser under konkurrencedygtige vilkår, vil det kunne medvirke dels til at øge produktiviteten for eksisterende virksomheder i området, dels til at skabe mulighed for etablering af nye erhvervsvirksomheder lokalt. Denne effekt er ofte omtalt som den katalytiske effekt. Hovedkonklusioner På baggrund af analysens resultater kan man drage en lang række interessante konklusioner om luftfartsindustrien i Skandinavien. Disse er kort opsummeret i det følgende. Trafikdage på Aalborg Universitet

7 Globalisering og luftfart er tæt forbundet Globalisering er en proces, hvor mennesker i stigende grad bliver klar over, at de geografiske begrænsninger på forretningsmæssige, sociale og kulturelle interaktioner mindskes i verden. Flytrafikken spiller en rolle for den stadigt stigende globalisering, fordi flytrafik netop forkorter afstandene mellem virksomheder og mennesker. Flytrafikken er den hurtigst voksende transportform på verdensplan. Den internationale flytrafik vokser med 2-3 gange den økonomiske vækstrate. I Europa har flytransport haft gennemsnitlige årlige vækstrater på ca. 7% fra , mens de tilsvarende vækstrater for vej- og banetrafik har været på 1-2%. På grund af forskellige begivenheder, blandt andet 11. september 2001, har flytrafikken været konstant fra Fly er en konkurrencedygtig transportform Sammen med de øvrige transportformer indgår luftfarten i et komplekst og vidtrækkende transportsystem i Skandinavien. På grund af lav befolkningstæthed i Danmark og i særlig høj grad i Sverige og Norge spiller flytrafik en større rolle i de tre skandinaviske lande end i de øvrige europæiske lande. På mange mellemlange ruter i Skandinavien er luftfarten i skarp konkurrence med de øvrige transportformer. I mange tilfælde, specielt ved de længere rejser, er flytransport billigere alt i alt sammenlignet med de øvrige transportformer. Den sparede rejsetid opvejer nemlig en eventuel prisforskel. Netværksselskaber giver unikke fordele Netværksselskaber tilbyder et sammenhængende og koordineret rutekoncept. Punkt-til-punkt selskaber opererer på udvalgte ruter, hvor der er et tilstrækkeligt antal punkt-til-punkt passagerer til at sikre fulde fly. Netværksselskaberne skaber værdi for passagererne, fordi de nedbringer rejsetiden på en lang række destinationer, mens punkt-til-punkt selskaberne skaber værdi for passagererne ved at være billige på tæt-trafikerede ruter. Netværksselskaberne skaber øget mobilitet fordi de i kraft af deres struktur kan operere på mange destinationer med koordinerede afgange. Mindre ruter i netværket føder trafik ind til større ruter med begrænset skiftetid, hvorved der opnås en synergieffekt. Passagererne har fordele heraf i form af kortere rejsetid og (tilslutnings)rabat på den korte strækning, da den samlede pris typisk er lavere end summen af prisen på de to strækninger. For netværksselskaberne giver det mulighed for at tilbyde bedre service i form af højere frekvens, flere internationale destinationer, gennemgående indcheckning og bagage etc. end punkt-til-punkt trafikken kan generere alene. Selv med den samme effektivitet er et netværkskoncept mere komplekst og derfor alt andet lige dyrere end et punkt-til-punkt koncept. Blandt andet kræver et netværkskoncept Trafikdage på Aalborg Universitet

8 koordination af ruter, en varieret flyflåde, bred tilstedeværelse i markedet, og ansvar for hele kundens rejserute. Netværksselskabernes tilstedeværelse på mange ruter i et marked kan skabe øget konkurrence. Konsekvensen af den øgede konkurrence er lavere priser og dermed en samfundsøkonomisk fordel for passagererne. Luftfartsselskaberne konkurrerer Generelt er konkurrence godt set i et samfundsøkonomisk perspektiv, fordi konkurrence sikrer et fornuftigt og varieret udbud samt rimelige priser. Samtidig tilskynder konkurrence til effektivisering og innovation. Konkurrencen 5 i luftfarten er på samme niveau i de skandinaviske lande som i resten af Europa. Det gælder både indenrigstrafik, europæisk trafik og trafik til andre dele af verden. I andre sektorer er der dog set hårdere konkurrence end i luftfarten. Da niveauet i luftfarten imidlertid er det samme for alle europæiske lande, må det skyldes de strukturelle forhold i luftfarten i form af de store kapitelomkostninger, krav om et vist basis-udbud og høj kapacitetsudnyttelse som forudsætning for rentabilitet samt knudepunkts-strukturen 6 med forskellige geografiske basismarkeder. Konkurrencen i den skandinaviske luftfart er mest intens på trafik til resten af verden, dernæst til Europa og med den svageste konkurrence på indenrigsruterne. Dette gælder både i de skandinaviske lande og i resten af Europa. Samtidig har der været (og er) hård konkurrence i punkt-til-punkt markedet på mange indenrigsruter i Norge og Sverige. At konkurrencen er lavest på indenrigsmarkederne kan formentlig forklares med, at der i de fleste lande er ét stort netværksselskab, der samler trafik sammen, og kun derigennem kan tilbyde et varieret internationalt rutenet. Konkurrencen fra Norge og Sverige til lande uden for Europa er lidt større end fra Danmark, hvilket sandsynligvis kan forklares med, at man fra Norge og Sverige i højere grad skal mellemlande. Dermed har man flere valgmuligheder og dermed også større konkurrence. Niveauet af konkurrence er bestemt af markedsstørrelsen. Jo større marked, jo mere konkurrence og vice versa, fordi en rentabel drift på en rute kræver et minimum af passagerer. Konkurrencen har betydning for priserne. Det vil sige, at generelt er priser på store markeder lavere end på mindre markeder. I forhold til en monopolsituation er priserne 10-15% lavere ved duopol og % lavere ved tre aktører. En punkt-til-punkt aktør vil formentlig betyde yderligere 5-10 %-point reducerede priser. Der er dog, jf. ovenfor, en grænse for, hvor mange aktører, der er plads til på en rute, afhængig af markedsstørrelse. 5 Udtrykt ved Hirchman-Herfindahl Indeks: HHI beskriver antal aktører og deres markedsandel mellem bypar, uanset om der går direkte ruter mellem disse eller der kræves en mellemlanding. 6 Også kaldet hub and spoke. Trafikdage på Aalborg Universitet

9 På markeder med relativt lav konkurrence opererer man inden for økonomisk teori med det såkaldte begreb potentiel konkurrence. Det betyder, at bare truslen om konkurrence kan holde priserne nede. Litteraturen viser eksempler på, at der er potentiel konkurrence til stede i luftfarten, men også det modsatte. På ruter, der udbydes af staten, er der kun ét flyselskab til stede, men også her er der konkurrence, idet drift af ruterne udbydes i konkurrence med jævne mellemrum. Netværksselskabernes økonomi er under pres Flyrejser er blevet dagligdag for mange mennesker, og de mange forskellige billettyper til stærkt varierende priser og den oversigt over dette, som internettet giver, har øget prisbevidstheden hos alle typer passagerer. Det har været medvirkende til, at fuldt betalende passagerers (business class) andel er faldet og dermed har presset indtjeningen per sædekilometer hos de etablerende flyselskaber drastisk. Den negative udvikling er endvidere blevet forstærket af den negative udvikling for flytransport fra år Igennem de seneste år har netværksselskaberne generelt undergået effektiviseringer. Effektiviseringer skaber samfundsøkonomiske værdi igennem lavere priser, større udbud og deraf følgende kortere rejsetid og mere konkurrence. Der er imidlertid stadig stor forskel på de økonomiske resultater blandt de europæiske netværksselskaber. Driftsoverskudsgraden for år 2003 varierer driftsoverskudsgraden mellem -20% og 17% med et vejet gennemsnit på mellem 0 og 1%. Når et netværksselskab udsættes for konkurrence fra punkt-til-punkt selskaber, presses det fra to sider, nemlig fra konkurrencen fra punkt-til-punkt selskaber (på de store ruter) samtidig med, at man må give rabatter til gennemgående passagerer (på lange europæiske og oversøiske relationer) på grund af konkurrencen fra andre netværksselskaber. Af denne årsag har mange af de nationale selskaber økonomiske vanskeligheder. For at kunne overleve, kan det tænkes, at netværksselskaberne må ændre deres prisstruktur, således at priserne fremover i højere grad afspejler de reelle omkostninger. Det indebærer f.eks, at tilslutningsrabatterne måske må reduceres, hvilket alt andet lige vil betyde øgede priser for passagerer, der ikke lige rejser på de mest trafikerede strækninger, f.eks. i de regionale yderområder med mindre konkurrence. Rollen som skandinavisk netværksselskab SAS har de største aktiviteter i Stockholm (Arlanda), Oslo (Gardermoen) og Københavns lufthavn. Alt i alt fløj SAS i år 2003 med 31 mio. passagerer. SAS flyver til 63% af de destinationer, der flyves til ud fra Stockholm, Oslo og København. Andelen svinger mellem 55% og 65% afhængig af frekvens og marked. På norsk indenrigs flyver SAS dog til over 80% af destinationerne fra Oslo. SAS er altså bredt til stede, men det er også flere andre selskaber. København er med sine mere end 100 destinationer det største knudepunkt i Skandinavien. Fra Stockholm og Oslo er der færre, men stadig mange direkte destinationer. Trafikdage på Aalborg Universitet

10 Hvis man imidlertid betragter antallet af udenlandske destinationer, som man kan nå til og hjem igen på én og samme dag, har Stockholm og Oslo næsten lige så stort trafikudbud målt i destinationer som København. Det skyldes netværksselskaberne, der med koordinerede afgange og kort ventetid tilbyder effektiv transport mellem flere hundrede byer hver dag. Medtages indenrigstrafikken i de tre lande er udbuddet målt på denne vis fra Stockholm og Oslo større end fra København, da der her er langt flere indenlandske destinationer. På mange ruter til hovedstæderne udgør andelen af gennemgående passagerer en væsentlig andel af passagererne. På grund af koordinationen i netværksselskaberne kan de tilbyde flere internationale frekvenser og destinationer fra Skandinavien til resten af verden, end hvis grundlaget kun var punkt-til-punkt passagererne. Et stort antal passagerer på ruter til og fra både Stockholm, Oslo og især København er således gennemgående passagerer. Det skaber et godt og varieret udbud ud fra de tre hovedstæder. Men det giver også en sårbarhed, fordi en stor del af trafikken potentielt kan forsvinde, hvis der på grund af et stadigt øget rejsebehov eller anvendelse af mindre fly oprettes flere direkte ruter ud fra andre byer. Eller hvis København bliver mindre attraktiv og passagererne i stedet vælger at benytte andre knudepunkter i Europa. SAS s netværk er orienteret mod de skandinaviske passagerers rejsebehov. Andre netværksselskaber ville ikke i samme grad opretholde et finmasket netværk her, da de i stedet ville været orienteret mod at tiltrække trafik til deres egne knudepunkter. En eventuel konsolidering af netværksselskaber vil både indebære fordele og ulemper. Fordelene er mulighed for lavere priser som følge af eventuel effektivisering. Ulemperne er øget rejsetid som følge af færre direkte ruter og reduceret konkurrence på de ruter, hvor flere netværksselskaber i dag konkurrerer. SAS har en væsentlig indvirkning i Skandinavien SAS består af Scandinavian Airlines, SAS Braathens, Widerøe s Flyselskab og Blue 1. Herudover ejes Spanair og dele af Estonian Air og Air Baltic. Endvidere har SAS en række fly-relaterede virksomheder: SAS Technical Services og SAS Ground Services samt SAS Cargo Group og SAS Rezidor hoteller. SAS s hovedaktiviteter foregår inden for Skandinavien og mellem de skandinaviske lande og resten af verden, fortrinsvis Europa. I kraft af sin størrelse spiller SAS en rolle i Skandinavien på forskellige niveauer. SAS s omsætning svarer til 0,6 procent af BNP i Sverige, 0,7 pct. af BNP i Danmark og 1,1 pct. af BNP i Norge. SAS s ansatte inden for lufttransport udgør 38% af det samlede antal ansatte i beskæftigelseskategorien lufttransport i Sverige, Norge og Danmark. SAS s samlede direkte og afledte beskæftigelseseffekt i de tre lande er på i Sverige (0,35%), i Norge (1,0%) og i Danmark (0,4%). Disse personer for hvem SAS er et levebrød - modtager i alt ca. 21 mia. SEK per år. De bidrager de med 10 mia. SEK til statskasserne i Sverige, Norge og Danmark i form af skat. Trafikdage på Aalborg Universitet

Determinanter for en stærk dansk luftfartssektor!

Determinanter for en stærk dansk luftfartssektor! Determinanter for en stærk dansk luftfartssektor! v/ Claus Lassen Luftfartsforsker Lektor og centerdirektør Center for Mobiliteter og Urbane Studier (C-MUS) Aalborg Universitet Pointe 1: Den usynlige luftfart

Læs mere

Danmark som attraktivt luftfartsland Rapport udarbejdet for Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL)

Danmark som attraktivt luftfartsland Rapport udarbejdet for Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL) Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 290 Offentligt Danmark som attraktivt luftfartsland Rapport udarbejdet for Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL) TRU/ERU Fællessalen Christiansborg

Læs mere

Scenarier for Dansk Luftfart 2015

Scenarier for Dansk Luftfart 2015 Scenarier for Dansk Luftfart 2015 Af Mette Bøgelund, COWI A/S og Annette Christensen, Transport- og Energiministeriet 1. Introduktion Luftfarten har gennem årtier fået stadig større betydning for det danske

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her. Besvarelse af 37-spørgsmål nr. 2015-207 om Projekt Newport. Kære Jens Erik Kirkegaard,

Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her. Besvarelse af 37-spørgsmål nr. 2015-207 om Projekt Newport. Kære Jens Erik Kirkegaard, Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her Besvarelse

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Svar på Transportudvalgets spørgsmål nr. 846 (Alm. del 7) af 20. juni 2012 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Svar på Transportudvalgets spørgsmål nr. 846 (Alm. del 7) af 20. juni 2012 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 846 Offentligt Folketingets Transportudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2012 Svar på Transportudvalgets spørgsmål nr. 846

Læs mere

Indlæg på Ålborg Trafikdage 27. august 2002

Indlæg på Ålborg Trafikdage 27. august 2002 28. august 2002 Sag 3/1108-0300-0039 HLA Indlæg på Ålborg Trafikdage 27. august 2002 Liberaliseringen af luftfarten i Europa for mere end 10 år siden har fået konkurrencen til at spire langsomt frem. Lavprisselskaber

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør Københavns Lufthavn Januar 2013 Kristian Durhuus Driftsdirektør 1 Københavns Lufthavn Danmarks luftvej til vækst Hver én million passagerer skaber 1.000 jobs i lufthavnen 23,4 millioner passager i 2012

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

Vicedirektør Jesper Rasmussen Trafik- og Byggestyrelsen

Vicedirektør Jesper Rasmussen Trafik- og Byggestyrelsen Vicedirektør Jesper Rasmussen Trafik- og Byggestyrelsen Præsentation på Brancheforeningen Dansk Luftfarts årsmøde d. 24. maj 2016 Hvorfor er en luftfartspolitisk strategi vigtig? - International tilgængelighed

Læs mere

Viden om ruter Værdien af en rute Case om ruten Cph-Dubai med Emirates

Viden om ruter Værdien af en rute Case om ruten Cph-Dubai med Emirates Viden om ruter Værdien af en rute Case om ruten Cph-Dubai med Emirates SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Ny Emirates rute til Dubai

Læs mere

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron 8. januar 2009 Disposition Sund & Bælts opgaver Sammenligning af de faste forbindelser Organisation

Læs mere

Dansk luftfart i jysk perspektiv. Formand Clas Nylandsted Andersen

Dansk luftfart i jysk perspektiv. Formand Clas Nylandsted Andersen Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 290 Offentligt Dansk luftfart i jysk perspektiv Folketinget 17. maj 2016 Formand Clas Nylandsted Andersen 5/12/2015 Passagerudvikling i Billund

Læs mere

Vejledning til flyrejseaftalen

Vejledning til flyrejseaftalen Vejledning til flyrejseaftalen Økonomistyrelsen Landgreven 4 Postboks 2193-1017 København K T 3392 8000 www.oes.dk og www.statensindkob.dk Indholdsfortegnelse Side 2 af 13 1. Indledning 3 2. Stikordsregister

Læs mere

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. 1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 MIDDELFART Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Kommune Kujalleq Trafik seminar 2009

Kommune Kujalleq Trafik seminar 2009 Kommune Kujalleq Trafik seminar 2009 Pitsi Høegh Jacky Simoud Niels Tækker Jepsen Hovedbudskabet: Vi håber på billige flybilletter i sommerperioden, med en god frekvens fordelt over ugen Vi håber videre

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN. En dagsorden for Fællesskabets luftfartspolitik over for Australien

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN. En dagsorden for Fællesskabets luftfartspolitik over for Australien KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.09.2005 KOM(2005) 408 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN En dagsorden for Fællesskabets luftfartspolitik over for Australien 1. INDLEDNING

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt 2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 23. juni 2011 J. nr. Internationalt Kontor Effekter af forslag om indførelse af en klimaafgift

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 263 Offentligt

Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 263 Offentligt Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 263 Offentligt Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 mmo@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Redegørelse over ventetider

Læs mere

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: 21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Fysisk udviklingsplan for Ilulissat

Fysisk udviklingsplan for Ilulissat Fysisk udviklingsplan for Ilulissat Inatsisartut forventes på efterårssamlingen 2015 at træffe beslutning om, udvidelse af den eksisterende lufthavn i Ilulissat For at afdække de udfordringer og muligheder

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Hals... 2 Turismeforbrug... 2 Samfundsøkonomiske

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale

Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale 1 2011-04-15 Posten Norden generalforsamling 2011 Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale Kære generalforsamling, mine damer og herrer. Det er en stor glæde for mig at tale her i dag

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN

KONKURRENCESTYRELSEN KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner

Læs mere

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Scenarier for Dansk Luftfart år 2015. November 2005

Scenarier for Dansk Luftfart år 2015. November 2005 Scenarier for Dansk Luftfart år 2015 November 2005 Transport- og Energiministeriet Scenarier for Dansk Luftfart år 2015 November 2005 Dokument nr p-61753-a Revision nr 4 Udgivelsesdato November 2005 Udarbejdet

Læs mere

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind

Læs mere

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg 1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

3. Gebyrdefinition I en rapport udarbejdet af Rambøll Management på vegne af Forbrugerstyrelsen er et gebyr defineret som følger:

3. Gebyrdefinition I en rapport udarbejdet af Rambøll Management på vegne af Forbrugerstyrelsen er et gebyr defineret som følger: 1. Baggrund Som led i det generelle fokus på udbredelsen af gebyrer rettet mod forbrugerne, har Forbrugerombudsmanden besluttet at se nærmere på arten og mængden af de gebyrer, man kan komme ud for at

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 4.. september 2007 J. nr. 140-1 Erhvervs- og Færdselskontoret Karoline Lolk Telefon 33 92 33 21 klo@trm.dk Den svenske model

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

Danskernes udespisevaner i 2012

Danskernes udespisevaner i 2012 Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed

Læs mere

En verden præget af internationalisering og liberalisering

En verden præget af internationalisering og liberalisering En verden præget af internationalisering og liberalisering Som fænomen er havnen det knudepunkt, hvor sø- og landtransport mødes. Havnen er således blot ét element i en række af forbundne, men uensartede

Læs mere

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland Tema Eksport og globalisering I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten og jobskabelsen i Aalborg, at virksomhederne tænker og handler internationalt. Ved at udvide markedet fra

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006 Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer August 2006 Oversigt Baggrund Workshop og scenarier Luftfartspolitisk strategi Side 2 Mål for projektet Få sat fokus på luftfarten og skabe et grundlag

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Kundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia

Kundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005.

Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 66 Offentlig MINISTEREN Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005.

Læs mere

Undersøgelse vedrørende den fremtidige færgebetjening på Bøjden-Fynshav ruten Analyserapport

Undersøgelse vedrørende den fremtidige færgebetjening på Bøjden-Fynshav ruten Analyserapport Trafikstyrelsen Undersøgelse vedrørende den fremtidige færgebetjening på Bøjden-Fynshav ruten Analyserapport Baggrund Om undersøgelsen Brugsstruktur Evaluering Betydning af ny motorvejsstrækning Slide

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger

Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger Præsenteret af: Mads Paabøl Jensen, seniorøkonom [mpn@cowi.dk] Jesper Nordskilde, projektleder [jno@cowi.dk] Indhold Introduktion

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009 2014 Transport- og Turismeudvalget 19.12.2011 2011/2196(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om fremtiden for regionale lufthavne og luftfartstjenester i EU (2011/2196(INI)) Transport- og

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke. Spørgsmål: Ministeren bedes oversende talepapir til samråd d.d. om aktstykket.

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke. Spørgsmål: Ministeren bedes oversende talepapir til samråd d.d. om aktstykket. Finansudvalget 2009-10 Aktstk. 107 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 13. april 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

FOLKETINGETS HØRING OM LUFTFART

FOLKETINGETS HØRING OM LUFTFART Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 105 Offentligt FOLKETINGETS HØRING OM LUFTFART Christiansborg, den 8. december 2016 Lars Wigelstorp Andersen SAS er et netværksselskab med internationalt

Læs mere

FREMTIDIG LUFTHAVNSKAPACITET PÅ ØSTLANDET

FREMTIDIG LUFTHAVNSKAPACITET PÅ ØSTLANDET FREMTIDIG LUFTHAVNSKAPACITET PÅ ØSTLANDET Konsekvenser af flypassagerafgiften på luftfartstrafikken i Osloområdet SAMFERDSELSDEPARTEMENTET Forfattere: Martin H. Thelle og Mie la Cour Sonne 1. august 2016

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af loven om Rejsegarantifonden

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af loven om Rejsegarantifonden 2012/1 BSF 117 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 10. april 2013 af Henning Hyllested (EL), Stine Brix (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL)

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

Principper for natbusbetjening - Høringsudgave. Oktober 2010

Principper for natbusbetjening - Høringsudgave. Oktober 2010 Principper for natbusbetjening - Høringsudgave Oktober 2010 Høringsudgave oktober 2010 Resumé Natbuskørsel er en lille, men vigtig del af Sydtrafiks tilbud af kollektiv trafik. Knap 500 personer benytter

Læs mere

Administrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst

Administrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst Administrerende direktør Leo Larsen April 2010 Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.

Læs mere

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, maj 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,

Læs mere

Incitamentskontrakt for Metroens drift Carsten Fich, driftschef Ørestadsselskabet

Incitamentskontrakt for Metroens drift Carsten Fich, driftschef Ørestadsselskabet Incitamentskontrakt for Metroens drift Carsten Fich, driftschef Ørestadsselskabet Indledning Kollektiv trafik drives flere steder på kontrakt. Den kontraktuelle konstruktion kan være forskellig, men ofte

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Medlemmerne af Folketingets Trafikudvalg Christiansborg København 29. september 2008

Medlemmerne af Folketingets Trafikudvalg Christiansborg København 29. september 2008 Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 549 Offentligt Terminal Medlemmerne af Folketingets Trafikudvalg Christiansborg København 29. september 2008 Vedr. Københavns Lufthavne A/S misbrug af dominerende

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 AFSKAF REGISTRERINGSAFGIFTEN SÆNK BENZIN- OG DIESELAFGIFTEN LAVERE ENERGIAFGIFTER BEDRE VILKÅR FOR TURISME AFGIFTER PÅ TYSK

Læs mere

Citylogistikselskab - erfaringer og muligheder

Citylogistikselskab - erfaringer og muligheder Citylogistikselskab - erfaringer og muligheder Erling Hvid, COWI Kent Bentzen, NTU Tonny Lacomble Nielsen, Vejdirektoratet 1. Baggrund og formål Tidligere undersøgelser har peget på, at godstransporten

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Erhvervs- og Turismepolitik

Erhvervs- og Turismepolitik Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-

Læs mere