Christian Overgård 21. januar rev A coh
|
|
- Emil Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar rev A coh Nærværende notat indeholder hovedresultater fra basisprognoser 2020 og 2030 udført med Landstrafikmodellen (LTM) vers Der er anvendt samme prognoseforudsætninger som i tidligere beregning med LTM 1. Det betyder, at der anvendes vækstforudsætninger, som stammer fra Der er to ændringer i forhold til tidligere beregning af basisprognoserne med LTM (vers ). Det er for det første en anden regionalising af den økonomiske vækst, idet der i nærværende beregning forudsættes ens økonomisk vækst over hele Danmark. For det andet er der fortaget en mindre justering til basismatricer med kollektive trafikture for at opnå en lidt bedre overensstemmelse med tællinger primært i Midtjylland. Afsnit 2 belyser den beregnede udvikling i persontransport. Afsnittene 3 og 4 beskriver udvikling i vejtrafik henholdsvis kollektiv trafik. I afsnit 5 beskrives enkelte nøgletal for godstransport. 1 Persontransport 1.1 Personture opdelt på hovedtransportmiddel LTM beskriver fem hovedtransportmidler for persontransport: bil, kollektiv trafik, cykel, gang og fly. Personture med bil er yderligere opdelt i ture som fører og ture som passager. Tabel 1 viser antallet af personture pr. hverdagsdøgn opdelt på hovedtransportmiddel. Tabellen viser ture for 2010, basisprognose for 2020 (Basis 2020) og basisprognose for 2030 (Basis 2030). Der er en samlet stigning i antal personture på 6% fra 2010 til 2020 og knap 11% fra 2010 til Tabel 2 viser antallet af personture pr. hverdagsdøgn, som foretages indenfor Danmark. I tabellen er ture i bil som passager og fører lagt sammen. Det ses, at 98% af alle ture i modellen foretages indenfor Danmark. Væksten i det samlede antal personture er lidt mindre i tabel 2 end i tabel 1. Det betyder derfor en større vækst i internationale personture end i danske ture. Således beregnes antallet af internationale personture at stige med ca. 30% fra 2010 til DTU Transport (2015). Forudsætninger for Basis 2020 og Basis Dok.nr af Danmarks Tekniske Universitet Bygningstorvet 116B Tlf coh@transport.dtu.dk Institut for Transport 2800 Kgs. Lyngby Dir Fax
2 Væksten i antallet af personture skyldes især befolkningsvækst, økonomisk vækst og stigning i bilejerskab. Der vil også være en stigning i antal personture forårsaget af en forventet flytning mod byer, da folk i byområder har flere daglige ture end folk i landområder. Den danske befolkning stiger med 3,5% fra 2010 til 2020 og tilsvarende fra 2020 til 2030, mens den økonomiske vækst (BNP) forudsættes at stige med 1,6% pr. år i perioden og 1,2% pr. år i perioden Den aftagende økonomiske vækst efter 2020 er formodentlig den primære årsag mindre vækst i antal personture. En mindre udbygning af infrastruktur efter 2020, vil også medfører en mindre vækst i turantal. Bil, chauffør 6,619 7,382 7,738 11,5% (1,1%) 4,8% (0,5%) 16,9% (0,8%) Bil, passager 3,096 3,023 3,071-2,4% (-0,2%) 1,6% (0,2%) -0,8% (0,0%) Kollektiv trafik 1,592 1,702 1,792 6,9% (0,7%) 5,3% (0,5%) 12,6% (0,6%) Cykel 2,290 2,312 2,403 0,9% (0,1%) 3,9% (0,4%) 4,9% (0,2%) Gang 2,079 2,191 2,338 5,4% (0,5%) 6,7% (0,7%) 12,5% (0,6%) Fly 0,049 0,058 0,066 18,0% (1,7%) 13,9% (1,3%) 34,3% (1,5%) I alt 15,726 16,669 17,408 6,0% (0,6%) 4,4% (0,4%) 10,7% (0,5%) Kilde: KF02 i nøgletal Tabel 1 Personture fordelt på hovedtransportmiddel (mio. personture pr. hverdag) Bil 9,553 10,224 10,607 7,0% (0,7%) 3,8% (0,4%) 11,0% (0,5%) Kollektiv trafik 1,552 1,652 1,735 6,4% (0,6%) 5,0% (0,5%) 11,8% (0,6%) Cykel 2,290 2,312 2,403 0,9% (0,1%) 3,9% (0,4%) 4,9% (0,2%) Gang 2,079 2,191 2,338 5,4% (0,5%) 6,7% (0,7%) 12,5% (0,6%) Fly 0,005 0,006 0,007 16,3% (1,5%) 12,5% (1,2%) 30,8% (1,3%) I alt 15,480 16,385 17,090 5,8% (0,6%) 4,3% (0,4%) 10,4% (0,5%) Kilde: KF02 i nøgletal Tabel 2 Nationale ture fordelt på hovedtransportmiddel (mio. personture pr. hverdag) Tabellerne viser stor relativ stigning i flytrafikken. Der er i Basis 2020 og Basis 2030 forudsat uændret takst og flyudbud i forhold til Hvis der havde været forudsat samme stigning i takst for fly som for kollektiv trafik, så ville væksten i antallet af flyture næsten være halveret. Der er især tre faktorer, som driver udviklingen i flytrafikken. Det er økonomisk vækst, befolkning og stigende turlængder. Der forudsættes eksempelvis stor økonomisk vækst i nogle udviklingslande, hvilket medfører meget store relative stigninger i flytrafikken til oversøiske destinationer f.eks. Kina. Da fly på længere destinationer har meget stor markedsandel, medfører befolkningsvækst i de relationer næsten udelukkende vækst i flytrafikken. Stigende turlængder medfører alt-andet-lige konkurrencefordel for fly i forhold til andre transportmidler, da rejsetiden med fly er mindre. Der beregnes også relativ stor vækst i flytrafik mellem danske lufthavne. Den absolutte vækst i antal passagerer er dog beskeden, da fly udgør en lille markedsandel i det danske transportsystem. Såle- 2
3 des beregnes en stigning på ca flyture mellem danske lufthavne pr. hverdagsdøgn fra 2010 til Væksten skyldes såvel indenrigs- som udenrigsture, da fly mellem danske lufthavne benyttes som til- og frabringer til udenrigsfly. De største stigninger beregnes for Århus, Ålborg, Billund og Karup, mens der er mindre vækst til Sønderborg og Rønne. Det antyder, at befolkningsvæksten i de større byområder i høj grad driver udviklingen i indenrigspassagerer. Væksten skyldes ture med overnatning og især fritidsture med overnatning. Det skal dog bemærkes, at prognosen for flytrafik er behæftet med væsentlig usikkerhed. Det skyldes især den store andel af flyture med overnatning samtidig med, at modellering af adfærd i forbindelse med overnatningsture i særlig grad er vanskelig. Tabel 1 viser, at ture som passager i bil stiger mindre end antal bilture og det falder ligefrem fra 2010 til Det skyldes en stigning i bilejerskab og reducerede omkostninger til at køre bil. Stigningen i den kollektive trafik skyldes især den forudsatte udbygning af den kollektive trafik. Der er stor usikkerhed i beregning af cykel- og gangture, da modellen ikke er designet til at modellere cykel- og gangtrafik. Således forudsættes udbud af cykelstier uændret i forhold til Cykel konkurrer med kollektiv trafik i byområder i højere grad end forgængertrafik. Udbygning af den kollektive trafik med bedre tog, metro og letbane forklarer formodentlig en mindre stigning i cykelture end gangture. 1.2 Persontransportarbejde opdelt på hovedtransportmiddel Tabel 3 viser persontransportarbejdet pr. hverdagsdøgn opdelt på hovedtransportmiddel. Tabel 4 viser persontransportarbejde pr. hverdagsdøgn for ture indenfor Danmark. Mens antallet af ture indenfor Danmark som tidligere nævnt udgør 98% af alle ture i modellen, så udgør det danske nationale persontransportarbejde 59% af den samlede persontransportarbejde i modellen. Det skyldes, at de internationale ture er meget længere end ture indenfor Danmark. Der ses generelt større stigninger i persontransportarbejdet end i antal personture, hvilket skyldes at turene bliver længere. Det er i særlig grad tilfældet for de internationale ture, da forskel mellem ture og personkm er større i sammenligning mellem tabel 1 og tabel 3 end mellem tabel 2 og tabel 4. Tabel 4 viser en stor forskel i væksten i persontransportarbejde mellem perioden og , og i perioden er der ligefrem mindre vækst i transportarbejde end i antal ture indenfor Danmark. Bil, chauffør 117, , ,280 17,0% (1,6%) 5,7% (0,6%) 23,8% (1,1%) Bil, passager 72,868 74,618 77,395 2,4% (0,2%) 3,7% (0,4%) 6,2% (0,3%) Kollektiv trafik 33,897 37,805 39,470 11,5% (1,1%) 4,4% (0,4%) 16,4% (0,8%) Cykel 7,346 7,170 7,308-2,4% (-0,2%) 1,9% (0,2%) -0,5% (0,0%) Gang 1,532 1,617 1,726 5,5% (0,5%) 6,8% (0,7%) 12,7% (0,6%) Fly 98, , ,747 20,4% (1,9%) 14,4% (1,4%) 37,7% (1,6%) I alt 331, , ,927 13,8% (1,3%) 7,9% (0,8%) 22,7% (1,0%) Kilde: KF02 i nøgletal Tabel 3 Persontransportarbejde fordelt på hovedtransportmiddel (mio. personture pr. hverdag) 3
4 Bil, chauffør 155, , ,696 10,6% (1,0%) 3,6% (0,4%) 14,6% (0,7%) Kollektiv trafik 29,449 32,861 34,037 11,6% (1,1%) 3,6% (0,4%) 15,6% (0,7%) Cykel 7,346 7,170 7,308-2,4% (-0,2%) 1,9% (0,2%) -0,5% (0,0%) Gang 1,532 1,617 1,726 5,5% (0,5%) 6,8% (0,7%) 12,7% (0,6%) Fly 1,386 1,603 1,795 15,6% (1,5%) 12,0% (1,1%) 29,5% (1,3%) I alt 194, , ,563 10,3% (1,0%) 3,6% (0,4%) 14,3% (0,7%) Kilde: KF02 i nøgletal Tabel 4 Nationalt persontransportarbejde fordelt på hovedtransportmiddel (mio. personkm pr. hverdag) Tabel 5 viser beregnet udvikling i turlængde og belægningsgrad i bil. Det ses, at turlængden i bil stiger fra 2010 til 2020, mens den er uændret fra 2020 til I perioden er der en væsentlig større vækst i erhvervsture i bil end i perioden Da erhvervsturene er dobbelt så lange som den gennemsnitlige tur med bil, så bidrager det væsentligt til væksten i turlængden fra 2010 til Belægningsgraden (personer pr. bil) falder. Belægningsgraden reduceres væsentlig mere i perioden end i perioden Det skyldes for det første, at kørselsomkostningerne forventes reduceret mindre efter For det andet ændres sammensætning af turformål. Forholdsvis store stigninger i fritidsture sammenlignet med f.eks. pendling vil føre til større gennemsnitlig belægningsgrad. Således udgør fritidsture en større andel af det samlede antal bilture i 2030 end i 2020, hvilket modvirker reduktion i belægningsgrad stammende fra de reducerede kørselsomkostninger. Enhed 2010 Basis Basis Vækst i % (vækst pr. år) Turlængde (km pr. person) 16,2 16,8 16,8 3,4% (0,3%) -0,1% (0,0%) 3,2% (0,2%) Personer pr. bil 1,46 1,40 1,39-4,0% (-0,4%) -1,0% (-0,1%) -5,0% (-0,3%) Kilde: KF02 Tabel 5 gennemsnitlig turlængde og belægningsgrad for national bilture Figur 1 viser indekseret udvikling i nationalt persontransportarbejde opdelt på hovedtransportmiddel. Modellen er som tidligere nævnt ikke indrettet til at kunne regne på udvikling i cykel- og gangtrafik. Faldet i cykeltrafikarbejdet fra 2010 til 2020 skyldes formodentlig en modelteknisk usikkerhed i beregning af zoneintern afstand og en flytning mod byer. Cykelture i byområder vil ofte være kortere end på landet, hvorfor en flytning af befolkning mod byområder medfører gennemsnitlig kortere ture. Den relative store vækst i gang skyldes formodentlig ligeledes en flytning af befolkning mod byområder. 4
5 Indeks (2010 = 100) Fly Gang Kollektiv trafik Bil Cykel Figur 1 Udvikling i nationalt persontransportarbejde opdelt på hovedtransportmiddel. 1.3 Ture og transportarbejde opdelt på turformål Tabel 6 viser personture pr. hverdagsdøgn opdelt på tre turformål (pendling, erhverv og fritid) samt personture, som fortages i varebil. Det ses, at vækst i antal erhvervsture og personture i varebil aftager i perioden i forhold til perioden Det betyder, at andelen af friture o.lign. ud af det samlede antal personture stiger. Det kan muligvis skyldes, at den danske befolkning gradvis bliver ældre. Turformål 2010 Basis Basis Vækst i % (vækst pr. år) Pendling 4,829 4,991 5,128 3,4% (0,3%) 2,7% (0,3%) 6,2% (0,3%) Erhverv 0,422 0,456 0,477 8,1% (0,8%) 4,5% (0,4%) 12,9% (0,6%) Andet 9,626 10,285 10,807 6,9% (0,7%) 5,1% (0,5%) 12,3% (0,6%) Varebil 0,604 0,653 0,679 8,1% (0,8%) 4,1% (0,4%) 12,5% (0,6%) I alt 15,480 16,385 17,090 5,8% (0,6%) 4,3% (0,4%) 10,4% (0,5%) Kilde: KF03 i nøgletal Tabel 6 Nationale ture fordelt på formål (mio. personkm pr. hverdag) Tabel 7 viser det nationale persontransportarbejde pr. hverdagsdøgn fordelt på formål. Væksten i transportarbejde i forbindelse med pendling aftager meget efter Det skyldes især, at pendlingsafstande beregnes at falde. Der er en stigende andel af bilture, som benyttes i forbindelse med pend- 5
6 ling fra 2010 til I perioden beregnes det at falde fra en andel på 52,7% til 52,3%, mens andelen af gangture stiger fra 6,5% til 6,7%. Da der er meget stor forskel i pendlingsafstande for de to transportmidler bidrager det til en mindre vækst i persontransportarbejde i forhold til ture. Det kan sandsynligvis forklares ved en stigende flytning af befolkning og arbejdspladser mod byområder. Det medfører stigende trængsel og reducerer pendlingsafstand. Turformål 2010 Basis Basis Vækst i % (vækst pr. år) Pendling 70,485 77,933 80,054 10,6% (1,0%) 2,7% (0,3%) 13,6% (0,6%) Erhverv 15,299 17,068 17,724 11,6% (1,1%) 3,8% (0,4%) 15,8% (0,7%) Andet 98, , ,527 10,0% (1,0%) 4,3% (0,4%) 14,7% (0,7%) Varebil 9,963 10,917 11,259 9,6% (0,9%) 3,1% (0,3%) 13,0% (0,6%) I alt 194, , ,563 10,3% (1,0%) 3,6% (0,4%) 14,3% (0,7%) Kilde: KF03 i nøgletal Tabel 7 Nationalt transportarbejde fordelt på formål (mio. personkm pr. hverdag) 2 Vejtrafik Tabel 8 viser trafikarbejdet pr. hverdagsdøgn udført med person- og varebiler på veje i Danmark, og tabel 9 viser trafikarbejdet pr. hverdagsdøgn udført med lastbil. Motorveje 36,120 48,373 51,555 33,9% (3,0%) 6,6% (0,6%) 42,7% (1,8%) Øvrige statsveje 19,845 20,103 20,992 1,3% (0,1%) 4,4% (0,4%) 5,8% (0,3%) Øvrigt vejnet 59,137 66,165 69,407 11,9% (1,1%) 4,9% (0,5%) 17,4% (0,8%) I alt 115, , ,954 17,0% (1,6%) 5,4% (0,5%) 23,3% (1,1%) Kilde: KF25 i nøgletal Tabel 8 Trafikarbejde for person- og varebiler i Danmark opdelt på vejtyper (mio. vognkm pr. hverdag) Motorveje 4,403 5,553 6,381 26,1% (2,3%) 14,9% (1,4%) 44,9% (1,9%) Øvrige statsveje 1,938 1,800 1,944-7,1% (-0,7%) 8,0% (0,8%) 0,3% (0,0%) Øvrigt vejnet 3,141 3,436 3,674 9,4% (0,9%) 6,9% (0,7%) 17,0% (0,8%) I alt 9,482 10,788 11,999 13,8% (1,3%) 11,2% (1,1%) 26,5% (1,2%) Kilde: KF25 i nøgletal Tabel 9 Trafikarbejde for lastbiler i Danmark opdelt på vejtyper (mio. vognkm pr. hverdag) Tabel 8 viser en meget stor stigning i trafik på motorveje fra 2010 til 2020, som skyldes udbygning af motorvejsnettet. I perioden er der en noget mindre og mere jævn fordelt trafikvækst på vejnettet. Det skyldes primært, at der i perioden ikke forudsættes større nye vejanlæg. Der beregnes jf. tabel 9 en tilsvarende stor stigning i lastbiltrafik på motorvej fra 2010 til Væksten i lastbiltrafik 6
7 aftager i perioden Det skyldes sandsynligvis forudsætning om en aftagende økonomisk vækst. Tabel 10 viser køretøjer pr. hverdagsdøgn over udvalgt snit. Vejstrækning 2010 Basis Basis Vækst i % (vækst pr. år) Helsingørmotorvejen ,8% (1,4%) 5,0% (0,5%) 20,6% (0,9%) Hillerødmotorvejen ,2% (0,7%) 3,1% (0,3%) 10,5% (0,5%) Motorring ,2% (2,6%) 7,0% (0,7%) 38,2% (1,6%) Holbækmotorvejen ,3% (1,9%) 6,3% (0,6%) 28,9% (1,3%) Vestmotorvejen ,9% (1,6%) 5,9% (0,6%) 23,8% (1,1%) Sydmotorvejen ,3% (1,8%) 7,9% (0,8%) 28,7% (1,3%) Storebæltsbroen ,3% (1,8%) 8,3% (0,8%) 29,2% (1,3%) Kattegatfærger ,2% (3,5%) 23,7% (2,2%) 74,7% (2,8%) Fynske Motorvej ,1% (1,4%) 5,8% (0,6%) 21,8% (1,0%) Lillebæltsbroen ,0% (1,9%) 6,9% (0,7%) 29,4% (1,3%) Østjyske Motorvej ,5% (1,9%) 6,4% (0,6%) 28,3% (1,3%) Vejlefjordbroen ,5% (3,0%) 8,0% (0,8%) 45,2% (1,9%) Sønderjyske Motorvej ,4% (2,1%) 9,6% (0,9%) 35,2% (1,5%) Kilde: KF24 i nøgletal De præcise lokaliteter er: Helsingørmotorvejen (E47/55) mellem frakørsel 6 og 7, Hillerødmotorvejen (rute 16) nord for frak. 11, Motorring 3 (E47/55) mellem frakørsel 20 og 21, Holbækmotorvejen (rute 21) mellem frakørsel 8 og 9, Vestmotorvejen (E20) mellem frakørsel 34 og 35, Sydmotorvejen (E47/55) mellem frakørsel 38 og 39, Storebæltsbroen (E20) mellem frakørsel 43 og 44, Fynske Motorvej (E20) mellem frakørsel 52 og 53, Lillebæltsbroen (E20) mellem frakørsel 58 og 59, Østjyske Motorvej (E45/20) mellem frakørsel (54 og 55), Vejlefjordbroen (E45) mellem frakørsel 60 og 61 og endelig Sønderjyske Motorvej (E45) mellem frakørsel 69 og 70. Tabel 10 Hverdagsdøgntrafik på udvalgte snit (køretøjer per hverdag) 3 Kollektiv trafik Tabel 11 viser antal passagerkm pr. hverdagsdøgn indenfor Danmark opdelt på kollektive transportmidler. Tabellen omfatter også internationale tures transportarbejde indenfor Danmark. Perioden er præget af stor forventet udbygning af det kollektive trafiknet eksempelvis Metrocityring og letbaner. De store udbygninger af tognettet medfører bl.a. en væsentlig reduktion i anvendelse af bus. I perioden er der en mindre og mere jævn fordeling af væksten over de forskellige kollektive transportmidler, da der forudsættes en mindre udbygning af det kollektive trafiknet. Tabel 12 viser antal passagerer pr. hverdagsdøgn på udvalgte banestrækninger. Udviklingen på banestrækningerne er resultat af udbygninger og forbedringer af togbetjeningen. S-banen til Køge og Vestbanen taber passagerer til den nye bane over Ringsted. I perioden er de største stigninger ved Vejle Fjord og i Midt- og Nordjylland på grund af nye baner og opgraderinger. 7
8 Kollektivt transport Basis Basis Vækst i % (vækst pr. år) Fjern- og regionaltog 16,096 20,185 21,188 25,4% (2,3%) 5,0% (0,5%) 31,6% (1,4%) S-tog 4,306 4,140 4,303-3,9% (-0,4%) 3,9% (0,4%) -0,1% (0,0%) Lokal- og letbane 0,748 1,091 1,111 45,9% (3,8%) 1,8% (0,2%) 48,6% (2,0%) Metro 0,820 1,724 1, ,3% (7,7%) 8,7% (0,8%) 128,6% (4,2%) Busser 7,810 6,609 6,807-15,4% (-1,7%) 3,0% (0,3%) -12,8% (-0,7%) Færger 0,198 0,181 0,179-8,4% (-0,9%) -1,3% (-0,1%) -9,6% (-0,5%) I alt 29,978 33,931 35,462 13,2% (1,2%) 4,5% (0,4%) 18,3% (0,8%) Kilde: KF131 i nøgletal Tabel 11 Nationalt persontransportarbejde opdelt på servicetyper (mio personkm per hverdag) Banestrækning 2010 Basis Basis Vækst i % (vækst pr. år) Vestbanen ,3% (-1,0%) -3,6% (-0,4%) -12,6% (-0,7%) Nordvestbanen ,4% (3,4%) -2,4% (-0,2%) 37,0% (1,6%) Den nye bane ,1% (1,2%) S-banen til Køge ,3% (-3,4%) 0,7% (0,1%) -28,7% (-1,7%) Ringsted-Femern banen ,9% (2,5%) -1,7% (-0,2%) 25,7% (1,2%) Storebælt ,1% (2,7%) 6,9% (0,7%) 39,0% (1,7%) Vejle-Hedensted ,2% (2,8%) 14,9% (1,4%) 50,7% (2,1%) Vejle-Jelling ,6% (0,6%) 7,3% (0,7%) 14,5% (0,7%) Århus-Hinnerup ,4% (3,5%) 23,4% (2,1%) 73,3% (2,8%) Kilde: KF16 Tællingerne er placeret på følgende steder: Vestbanen øst for Høje Taastrup, Nordvestbanen vest for Roskilde, Den nye bane mellem Ny Ellebjerg og Køge Nord, S-banen til Køge mellem Solrød og Karlslunde og Ringsted-Femern banen syd for Ringsted. Tabel 12 Hverdagsdøgntrafik på udvalgte snit (passagerer per hverdag) 4 Godstransport Tabel 13 viser den beregnede udvikling i samhandel. Den meget store stigning i varestrømme mellem lande og regioner drives af en forudsat stor økonomisk vækst i primært udviklingslande. National 0,357 0,387 0,407 8,6% (0,8%) 5,1% (0,5%) 14,1% (0,7%) Til/fra Danmark 0,291 0,393 0,496 35,2% (3,1%) 26,3% (2,4%) 70,8% (2,7%) Transit 1,404 1,957 2,510 39,4% (3,4%) 28,3% (2,5%) 78,9% (2,9%) I alt 2,051 2,737 3,414 33,4% (2,9%) 24,7% (2,2%) 66,5% (2,6%) Kilde:KF33 i nøgletal Tabel 13 Varestrømme fordelt på geografi (mio. ton pr. hverdag) 8
9 Tabel 14 viser godstrafikarbejde (vognkm) pr. hverdagsdøgn på vej. Den stigende godstrafik på vej påvirkes især af lange internationale lastbiltransporter. Geografi 2010 Basis Basis Vækst i % (vækst pr. år) Nationalt - varebiler 6,482 7,291 7,856 12,5% (1,2%) 7,8% (0,8%) 21,2% (1,0%) Nationalt - lastbiler 7,951 8,768 9,502 10,3% (1,0%) 8,4% (0,8%) 19,5% (0,9%) Internationalt 11,964 14,948 17,924 24,9% (2,3%) 19,9% (1,8%) 49,8% (2,0%) I alt 26,397 31,007 35,282 17,5% (1,6%) 13,8% (1,3%) 33,7% (1,5%) Kilde: KF32 i nøgletal Tabel 14 Godstrafikarbejde fordelt på national og international trafik (mio. vognkm per hverdag) 9
Ring 3 Letbane eller BRT?
Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for
Læs mereRødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje
Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013
Læs mereTrafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030
Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...
Læs mereLandstrafikmodellens struktur
Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Indeni Landstrafikmodellen Efterspørgsel, person Efterspørgsel, gods Forudsætninger Langsigtet efterspørgsel Lokalisering
Læs mereGate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereNotat. Priselasticiteter på Storebælt
Notat Priselasticiteter på Til: Fra: Transport- og Bygningsministeriet DTU Transport og A/S Dato: 10. Maj 2016. Sammenfatning En beregning med den nuværende version af Landstrafikmodellen (LTM vers. 1.1)
Læs mereTransportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040
Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040... 1 Indledning Dette notat dokumenterer en række basisfremskrivninger af trafikken i Hovedstadsområdet til belysning
Læs mereScenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends
Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends På vej mod en fossilfri transportsektor Workshop, 22. november 213 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Overordnede trends
Læs mereFor Transportministeriet. Potentiale for vækst i togtrafikken
For Transportministeriet Potentiale for vækst i togtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Togets markedsandel og konkurrenceposition 4 2.1 Generelle tendenser 4 2.2 Turformål 7 2.3 Geografi 10
Læs mereHOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst
Læs mereNOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereEffektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser
Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis
Læs merePendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019
Pendleranalyse 1 Pendleranalyse Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019 2 Indhold 4 Vi pendler 300 gange til Månen hver eneste dag 7 Udviklingen
Læs mereLandstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereStorebæltsforbindelsens trafikale effekter
Storebæltsforbindelsens trafikale effekter Indhold Forord 3 Resumé 4 Indledning 7 Persontrafikken over Storebælt 8 Personbilerne på Storebæltsforbindelsen 10 Alternativerne til Storebæltsforbindelsen 12
Læs mereLandstrafikmodellen version 0.1. Camilla Riff Brems
Landstrafikmodellen version 0.1 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen version 0.1 Hvorfor en version 0.1? Modelstruktur Basismatricer Fremskrivning Eksempel Diskussion Landstrafikmodellen
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereVejdirektoratet Trafikberegninger Nordhavnstunnel Trafikale konsekvensberegninger
Vejdirektoratet Trafikberegninger stunnel Trafikale konsekvensberegninger... 1 Indledning Dette notat beskriver og dokumenterer resultaterne af de gennemførte trafikmodelberegninger for en række scenarier
Læs mere60-punktstællinger. Hovedresultater 2012
60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes
Læs mereRapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009
Rapportering om udviklingen i - Oktober 2009 25. oktober 2009 3 Rapportering om udviklingen i Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for Kollektiv Trafik leverer Trafikstyrelsen halvårlige
Læs mereNOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation
Læs mereMiljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde
Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006
Læs mereFremskrivningstendenser for persontrafikken til 2030
Fremskrivningstendenser for persontrafikken til 2030 Ninette Pilegaard, Transport DTU Per Skrumsager Hansen, Transport- Bygnings- og Boligministeriet Trafikdage 27. August 2018 Kommissorium Analyse Mulige
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereDen statslige Trafikplan
Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder
Læs mereTrafikplanlægning - Intro
Trafikplanlægning - Intro Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 5-9-2006, kl. 8.30-10.15 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereFaktorer til opdeling af turmatricer for kollektiv trafik efter tidsbånd
LT VERS. 1.0.8.3 Titel: Faktorer til opdeling af turmatricer for kollektiv trafik efter tidsbånd Dok. nr.: 35243-003 Rev.: 0 Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 26. februar 2015 Kontrolleret: COH Godkendt:
Læs mereHenrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen
HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket
Læs mereHH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk
HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport
Læs mere17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereHele Danmark. TU-rapport for. Dataperiode 2012 Dataperiode 2012
TU-rapport for Hele Danmark Dataperiode 2012 Dataperiode 2012 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Transport Bygningstorvet 116 Vest 2800 Kgs. Lyngby Rapporten er udarbejdet: 30-10-2013 TU-rapport
Læs mereRegional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden
Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mereTransport. Transport. 1. Vejtransport. Statistisk Årbog 2004 Transport 351
Transport Transport 1. Vejtransport Figur 1 Vejnettet Der var 71.951 km offentlig vej i Danmark pr. 1. januar 2003, hvoraf 84 pct. var kommuneveje. Længden af det offentlige vejnet er steget med næsten
Læs mereEN FAST KATTEGATFORBINDELSE - FORELØBIGE TRAFIKBEREGNINGER MED LANDSTRAFIKMODELLEN
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. december 2013 EN FAST KATTEGATFORBINDELSE - FORELØBIGE TRAFIKBEREGNINGER MED LANDSTRAFIKMODELLEN Med dette notat afrapporteres de trafikmodelberegninger vedr.
Læs mereIndspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013
Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereTransportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040
Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040... 1 Indledning Dette notat dokumenterer en række basisfremskrivninger af trafikken i Hovedstadsområdet til belysning
Læs mereFremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet
Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000
Læs mereFaktaark om trængselsudfordringen
trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster
Læs mereTrafikale konsekvensberegninger af Trængselskommissionens strategi
Trafikale konsekvensberegninger af Trængselskommissionens strategi September 2013 Trafikale konsekvensberegninger af Trængselskommissionens strategi September 2013 Dato: 23.09.2013 Notatnr.: 1100931013
Læs mereLandstrafikmodellens anvendelse
Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Fra Landstrafikmodel til beslutningsgrundlag Lands- trafikmodel Basis- fremskrivning Scenario- fremskrivning 2
Læs mereNye metrolinjer på Frederiksberg Trafikmodelberegninger
Nye metrolinjer på Frederiksberg Trafikmodelberegninger... 1 Indledning Frederiksberg Kommune ønsker en undersøgelse af metrolinjer på Frederiksberg, som betjener nye områder af kommunen. Undersøgelserne
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereFORUDSÆTNINGER STATUS LIGE NU
Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Bilag 313 Offentligt STRATEGISKE VALG FOR UDVIKLING AF VEJNETTET I JYLLAND Vejdirektør Per Jacobsen FORUDSÆTNINGER STATUS LIGE NU Vigtigt at understrege: at vi er på
Læs mereFigur 1 på næste side viser krydset.
MEMO TITEL Lukning af Mellem Broerne DATO 19. marts 2012 TIL John Arvid KOPI Anders Hansen FRA Lárus Ágústsson PROJEKTNR A020320 ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Danmark TLF +45 56 40 00 00
Læs merePunkt nr. 13 - Nye infrastrukturanalyser med regionalt sigte Bilag 1 - Side 1 af 19
2010 2020 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2030 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Punkt nr. 13 - Nye infrastrukturanalyser med regionalt sigte Bilag 1 - Side 1 af
Læs mereHalvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT Side 1/14 Dato J. nr. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus tjener som formål at beskrive den seneste udvikling i transportsektoren. Indledningsvis sammenfattes seneste
Læs mereKOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik
KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik Indholdsfortegnelse Dato: Januar 2016 Læsevejledning og metode Læsevejledning til faktaark (side 1) Side Læsevejledning
Læs mereInterCity tog og green freight corridor
InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog
Læs mereUdviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2014
Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2014 December 2014 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering 2014 vedrørende udviklingen i den. Afrapporteringen
Læs mereRapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion
DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den
Læs merePassagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014
Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet
Læs mereLandstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen
Kollektiv trafik i Landstrafikmodellen - Otto Anker Nielsen Hvorfor en Landstrafikmodel? Forbedret beslutningsgrundlag Samme beslutningsgrundlag Sammenligning af projekter Fokus på projekterne Understøtter
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København Analysefasen Trafikmodelberegninger 2018-2040. April 2012
afikmodelberegninger -2040 April 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København afikmodelberegninger -2040 April 2012 Dato: 11.04. 2012 Notatnummer: 2101621003 Rev: 1 Udarbejdet af: MBA/HP Kontrolleret
Læs mereEn ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.
N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mereTransportministeriet - Trængselskommissionen Trafikmodelberegninger for fællesscenarier 2025
Transportministeriet - Trængselskommissionen Trafikmodelberegninger for fællesscenarier 2025... 1 Indledning Dette notat indeholder en præsentation af en række beregningsresultater for de gennemførte trafikmodelberegninger
Læs mereHovedsygehus. Analyse af tilgængelighed
Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd
Læs mereUdviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2013
Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2013 December 2013 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering i efteråret 2013 vedrørende udviklingen i
Læs mereRegionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler
February 24, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereMønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs
Mønstre og tendenser i transportkorridoren Lars Dagnæs Transportstatisk Vestskandinavien Fokusområder Infrastruktur Persontransport International transport Veje, Bane, Havne, Lufthavne Færgekorridorer
Læs mereTransportministeriet - Trængselskommissionen Trafikmodelberegninger for letbaner
Transportministeriet - Trængselskommissionen Trafikmodelberegninger for letbaner... 1 Indledning Dette notat indeholder resultaterne af de gennemførte trafikmodelberegninger af en 3 scenarier for udbygning
Læs mere(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)
Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring
Læs mereS-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.
S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive
Læs mereLandstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012
Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Program Introduktion Rammer, versioner, eksempler på anvendelse Datagrundlag Fra dataindsamling til rejsemønstre Pause Modellens struktur Hovedkomponenterne
Læs mereTrafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj
1 27. August 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj Udgangspunktet Region Hovedstadens trafik- og mobilitetsplan 2 3 Arbejdsspørgsmål
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereREGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2
HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund
Læs mereBiltrafikkens omfang og afvikling. Fordelingen på transportmåder. Tidsforbruget til persontransport. Udgifterne til persontransport
UITP s database Dataindsamlingen Biltrafikkens omfang og afvikling Fordelingen på transportmåder Tidsforbruget til persontransport Udgifterne til persontransport UITP - database Demografi Infrastruktur
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereEn grøn transportpolitik 2009
En grøn transportpolitik 2009 Bred trafikpolitisk aftale mellem V,K, S, SF, R, DF og LA af 29. januar 2009. Grøn transportvision, der både skal sikre høj mobilitet og mindske forureningen og andre negative
Læs mereTrængselsafgifter i Hovedstaden Trafikmodelberegninger - bilag 1
Trængselsafgifter i Hovedstaden Trafikmodelberegninger - bilag 1... Bilag Beregningsresultater for scenariet Kommunegrænse variant 3 Dette bilag omfatter en række beregningsresultater fra en trafikmodelberegning
Læs mereKvalitetssikring af befolknings- og beskæftigelsesdata
LTM VERS. 1.0.8.3 Titel: Kvalitetssikring af befolknings- og beskæftigelsesdata Dok. nr.: 35243-001 Rev.: 0 Udarbejdet: Allan Steen Hansen og Thomas Christian Jensen 26. februar 2015 Kontrolleret: COH
Læs mereLandstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk
Landstrafikmodellen i anvendelse Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen i anvendelse Introduktion til Landstrafikmodellen Hvad kan LTM 1.0? Præsentation af delmodeller Andre modeller
Læs mereRisiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch
Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller
Læs mereStorstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014
Storstrømsbroen Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 SEPTEMBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN, VVM - UNDERSØGELSE VEJTRAFIKALE VURDERINGER, 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej
Læs mereStrategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken
Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet
Læs mere3. Trafik og fremkommelighed
3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)
Læs mereNotat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC
Notat TU data DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i
Læs mereNOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus
Læs mereMOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid
MOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid Rapport Dato: 19. marts 218 Indledning Baggrund I dag har Region Hovedstaden begrænset viden om konkurrenceforholdet mellem
Læs mere174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE
174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik
Læs merePendlingsmønstre i Østjylland
Konference om dialog projekt om udviklingen i det østjyske bybånd 30 januar 2007 Scandic, Bygholm Park, Horsens Pendlingsmønstre i Østjylland Thomas Sick Nielsen (sick@life.ku.dk) Center for Skov, Landskab
Læs mereHvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen
Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv
Læs mereChristian Overgård 5. januar rev E coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Muligheder og begrænsninger ved anvendelse af LTM 1.1 Til Brugerne af LTM 1.1 Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 5. januar 2016 35425-004 rev E coh I 2009 blev
Læs mereTransport DTU 16. august 2017/nipi
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 473 Offentligt MEMO Til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Vedr Bidrag til spørgsmål 473 Fra Transport DTU 16.
Læs mereHalvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT Side 1/14 Dato J. nr. 29. oktober 212 21-3373 Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus tjener som formål at beskrive den seneste udvikling i transportsektoren. Indledningsvis
Læs mereØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER
Til Transportministeriet Dokumenttype Rapport Dato November 2012 Analyse af mulige linjeføringer for Østlig Ringvej om København ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Side 1 INDHOLD 1. Indledning
Læs mereTrafikuheld. Året 2008
Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret
Læs mereTransportaftalen lægger overordnet op til
Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik
Læs mereUnderudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009
REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 Sag nr. 1 Emne: Effektivitet i regionens lokalbaner og regionale busruter Bilag: 1 Koncern Regional Udvikling Kongens
Læs mereKøreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.1. -Otto Anker Nielsen
Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.1 - Overblik Generel baggrund Netværk/køreplan Tællinger Tidsværdier og turformål Kalibrering af modellen Rutevalg
Læs mereInvesteringer i fremtiden
Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN
Læs mere