Scenarier for Dansk Luftfart år November 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Scenarier for Dansk Luftfart år 2015. November 2005"

Transkript

1 Scenarier for Dansk Luftfart år 2015 November 2005

2 Transport- og Energiministeriet Scenarier for Dansk Luftfart år 2015 November 2005 Dokument nr p a Revision nr 4 Udgivelsesdato November 2005 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt CMB, MTB, HHJ KSP MTB

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Opsummering 2 2 Indledning 7 21 Baggrund 7 22 Indhold 8 3 Dansk luftfart fra 2005 til Dansk luftfart i Dansk luftfart i Scenarier for fremtiden Megatrends og deres påvirkning af luftfarten Udviklingstendenser i luftfarten Drivere: Mulige drivkræfter i dansk luftfart Scenarier og drivere 28 5 Dansk luftfart med international rækkevidde Luftfarten Virkemidler Konsekvenser 33 6 Dansk luftfart med europæisk rækkevidde Luftfarten Virkemidler Konsekvenser 40 7 Dansk luftfart med regional rækkevidde Virkemidler Konsekvenser 48 8 Litteraturliste 53 P:\61753A\3_Pdoc\DOC\Scenarier\Scenarier for dansk luftfartdoc

4 2 1 Opsummering Igennem de seneste år har der været stor turbulens i luftfarten, og der er intet der tyder på, at det ikke vil fortsætte i de kommende år Det er derfor ikke muligt at udtale sig præcist om, hvordan dansk luftfart ser ud i år 2015 De mulige udviklingsretninger er i stedet beskrevet med forskellige scenarier For at illustrere mulige udviklingsretninger for dansk luftfart fra år 2005 til år 2015 er der derfor opstillet 3 scenarier: 1 Dansk luftfart med international rækkevidde 2 Dansk luftfart med europæisk rækkevidde 3 Dansk luftfart med regional rækkevidde Scenarierne adskiller sig primært fra hinanden i forhold til, hvor mange og hvilke direkte flyforbindelser, der er til og fra Danmark Figur 11 Tre scenarier for dansk luftfart P:\61753A\3_Pdoc\DOC\Scenarier\Scenarier for dansk luftfartdoc

5 3 Ved opstillingen af scenarier har vi indledningsvist taget udgangspunkt i fortsat økonomisk vækst og globalisering Dernæst har vi baseret på eksisterende kilder udvalgt en række øvrige megatrends, som kommer til at påvirke og få betydning for det danske samfund generelt, og luftfarten i særdeleshed Dernæst er der sat fokus på, hvilke underliggende kræfter de såkaldte drivere der i væsentlig grad kan påvirke udviklingen i dansk luftfart I hvor høj grad man vælger at implementere de virkemidler, der sammenfattes i driverne, definerer scenarierne og udspænder dermed, alt andet lige, udviklingsrummet for dansk luftfart Driverne er: En konkurrencedygtig branche, feks større effektiviseringer i det danske luftfartserhverv end i konkurrerende lande og fokus på den effektive rejse i tid Bedst mulige rammevilkår, eksempelvis fokus på erhvervsregulering, afgifter og afstemt dansk strategi i internationale luftfartsfora Scenarierne adskiller sig fra hinanden på forskellig vis Nedenfor beskrives de mest betydende karakteristika, der dog langt fra er uafhængige Antal passagerer På grund af den fortsatte økonomiske vækst både i Danmark og i resten af verden er der stor sandsynlighed for, at både antallet af passagerer og godsmængderne, der transporteres ind og ud af Danmark fortsat stiger i forhold til dagens situation Hvor meget afhænger af en række faktorer, hvoraf nogle ikke kan påvirkes direkte fra dansk hold (størrelse af den internationale økonomiske vækst, oliepris, CO 2 -kvoter osv) Andre faktorer, som også har betydning for væksten, feks det generelle omkostningsniveau og rammer for aktørerne i dansk luftfart, kan påvirkes aktivt I formuleringen af scenarierne er taget udgangspunkt i begge typer af faktorer, dog er der lagt størst fokus på de, der kan påvirkes fra dansk hold Den mest synlige forskel på scenarierne udover væksten i passagerer ud og ind af Danmark er antallet af transferpassagerer i Københavns Lufthavn 1 I 2005 udgør disse passagerer knap 40% af det samlede passagertal i Københavns Lufthavn Disse passagerer har dermed en afgørende indflydelse på, hvor mange direkte ruter ud af København, der kan drives lønsomt Et fald i antallet af transferpassagerer gennem Københavns Lufthavn, som tendensen har været de seneste år, har således direkte indflydelse på antallet og hyppigheden af direkte ruter til og fra København 1 De andre lufthavne i Danmark har kun et begrænset antal transferpassagerer P:\61753A\3_Pdoc\DOC\Scenarier\Scenarier for dansk luftfartdoc

6 4 Basisfremskrivning I 2005 forventes passagertallet alt i alt i dansk luftfart være omkring 22,5 mio Som et sammenligningspunkt for de tre scenarier anvendes Eurocontrols scenarium B: Business as usual med en generel stigning i passagertallet på 2,7% per år 2 Ifølge dette scenarie stiger passagertallet til ca 30 mio i 2015 I denne basisfremskrivning er der således antaget en fortsat positiv vækst i dansk luftfart og dermed også i det danske luftfartserhverv I andre lande og i de nære regioner, som Danmark konkurrerer med, stiger flytrafikken også Hvis flytrafikken stiger i samme takt i disse andre lande indebærer stigningen således ikke en fordel for Danmark isoleret set For at vise udviklingsmulighederne er der ud over de 2,7% som i Eurocontrol B foretaget beregninger med vækstfaktorer på 1% og 5% Scenarierne I scenarierne er der yderligere varieret på en række faktorer, der betyder stigende eller faldende passagertal, såsom trafikudbud (destinationer, frekvenser og konkurrence), priser og samlet rejsetid I figuren nedenfor ses de resulterende passagertal i de tre scenarier med en årlig vækst på 2,7% Der er også gennemført analyser med vækstfaktorer på 1% og 5% Figur 12 Skønnet passagertal i de tre scenarier centrale skøn I det følgende gennemgås scenarierne kortfattet ét for ét 2 Da transferandelen formentlig ikke stiger med samme takt som lokalt afgående og ankommende passagerer er denne andel forudsat at stige med 1%, men de lokalt afgående og ankommende er antaget at stige med 3,45% - alt i alt 2,7% P:\61753A\3_Pdoc\DOC\Scenarier\Scenarier for dansk luftfartdoc

7 5 Scenarie 1: Dansk luftfart med international rækkevidde Scenariet indebærer en positiv udvikling for dansk luftfart med både vækst i antallet af passagerer ind og ud af Danmark og relativt høj andel af transferpassagerer i Københavns Lufthavn Alt i alt skønnes antallet af passagerer i dette scenarie i 2015 at blive mellem 33 og 39 mio I de regionale lufthavne oprettes også et stigende antal ruter til og fra forskellige europæiske destinationer, og indenrigstrafikken stiger også Årsagen til den positive udvikling er dels en fortsat effektivisering i branchen, fastholdelse af København som nordeuropæisk knudepunkt og de bedst mulige rammevilkår for aktørerne Det danske luftfartserhverv vokser tilsvarende selv om nogle af effektiviseringerne givetvis indebærer reduktion i antallet af ansatte og dette har afsmittende positive konsekvenser på det øvrige erhvervsliv i Danmark Danmark bevarer og styrker således sin høje mobilitet på luftfartsområdet, og bevarer som følge heraf sin konkurrenceevne over for andre regioner i Europa Scenarie 2: Dansk luftfart med europæisk rækkevidde Scenariet indebærer en positiv udvikling for rejsende ind og ud af Danmark i forhold til i år 2005, og med moderat vækst i det kommende årti København svækkes dog som knudepunkt og antallet af transferpassagerer reduceres i forhold til dagens niveau, men forbliver højere end feks Oslo og Stockholm Alt i alt skønnes antallet af passagerer i dette scenarie i 2015 at blive mellem 25 og 34 mio Dette har konsekvenser for antallet af ruter og destinationer i 2015, der stagnerer eller kun stiger lidt i forhold til i 2005 De oversøiske destinationer reduceres, så mange i stedet må rejse over Frankfurt, Amsterdam eller London I de regionale lufthavne oprettes i dette scenarie et stigende antal ruter til og fra forskellige europæiske destinationer dog ikke så mange som i scenariet med international rækkevidde Årsagen til udviklingen er en svækkelse af netværksselskaber i Københavns Lufthavn eller et skift i strategi hen imod punkt-tilpunkt selskaber på den ene side og en fortsat positive udvikling for punkt-tilpunkt flyvninger på den anden side Udviklingen understøttes som i scenarie 1 af de bedst mulige rammevilkår for aktørerne Det danske luftfartserhverv vokser som passagermængden, men ikke med vækstfaktorer som i det international scenarie, hvilket også får betydning for deres leverandører Konsekvensen for det øvrige danske erhvervsliv af denne udvikling er, at rejser til og fra Danmark kan tage længere tid En af de faktorer, der i 2005 giver Danmark en konkurrencefordel over for andre regioner i Europa, har således ikke så stor indflydelse i 2015 Scenarie 3: Dansk luftfart med regional rækkevidde I Scenarie 3 mister København sin status som knudepunkt og reduceres til en regional lufthavn Andelen af transferpassagerer reduceres ned til niveauet for transferandelen i feks Oslo og Stockholm Derved reduceres antallet af destinationer og frekvenser markant i forhold til i dag Alt i alt skønnes antallet af passagerer i dette scenarie i 2015 at blive mellem 18 og 25 mio P:\61753A\3_Pdoc\DOC\Scenarier\Scenarier for dansk luftfartdoc

8 6 Årsagen til denne udvikling er manglende evne til at effektivisere og dermed en svag konkurrenceevne hos aktørerne suppleret med at luftfarten ikke understøttes af de bedst mulige rammevilkår i forhold til i dag På indenrigstrafikken vælges de konkurrerende transportmidler, og dermed reduceres indenrigsflytrafikken Flere regionale lufthavne må derfor lukke Konsekvensen af denne udvikling er, at dansk erhvervsliv og befolkningen generelt kan imødese dyrere rejser og længere rejsetider Både det danske luftfartserhverv og det øvrige erhvervsliv svækkes, og Danmark får sværere ved at tiltrække internationale virksomheder og turister Alt i alt svækkes Danmarks konkurrenceevne i forhold til andre regioner i Europa Spiraleffekter positive eller negative En stigning i antal passagerer åbner mulighed for at luftfartsselskaberne løbende både kan øge frekvenser, flyve med større fly eller beflyve nye destinationer Dette vil igen betyde flere passagerer (både lokale og transferpassagerer), hvilket igen vil betyde flere frekvenser, flere destinationer og så fremdeles Det er således sandsynligt, at en positiv udvikling i den danske luftfart kan virke selvforstærkende i positiv retning, og ligeså kan en negativ udvikling Aktivitet i det danske erhvervsliv Størrelsen af det danske luftfartserhverv er stort set direkte proportionalt med antallet af passagerer og også afhængig af godsmængderne Samtidig betyder et styrket luftfartserhverv også øget efterspørgsel efter andre varer i de erhverv, som er leverandører til luftfartserhvervet Dertil kommer, at luftfarten og den mobilitet, den giver, er af stor betydning for det samlede danske erhvervsliv Feks betyder et veludbygget direkte rutenet fra Danmark at både varer og medarbejdere kan transporteres billigere til og fra Danmark end det er muligt med et mindre rutenet Samtidig kan et stærkt luftfartserhverv medvirke til at Danmark fastholder og udbygger sin attraktivitet i forbindelse med placering af feks europæiske hovedkontorer, konferencer, krydstogtsruter og andre både erhvervs- og turistrelaterede aktiviteter Alt sammen med en positiv afsmittende effekt på landet i det hele taget P:\61753A\3_Pdoc\DOC\Scenarier\Scenarier for dansk luftfartdoc

9 7 2 Indledning 21 Baggrund I de senere år har vilkårene for den civile luftfart ændret sig radikalt, blandt andet som følge af liberaliseringen af luftfarten, den øgede konkurrence, fremvæksten af lavprisselskaber og begivenhederne i New York den 11 september 2001 For både kunderne og aktørerne i den danske luftfartsektor, herunder lufthavne, luftfartsselskaber, leverandørerne til sektoren og forskellige luftfartsmyndigheder, har disse forandringer naturligvis haft meget stor betydning Den betydelige turbulens inden for luftfarten i de senere år gør det nødvendigt at overveje, hvilke visioner og målsætninger Transport- og Energiministeriet har for rammevilkårene og udviklingen i denne del af transportsektoren på lidt længere sigt isoleret set og i samspil med de øvrige transportformer Transport- og Energiministeriet har på den baggrund under overskriften Dansk Luftfart iværksat et projekt, der har til formål at få beskrevet visionerne for dansk luftfartspolitik og i forlængelse heraf få identificeret strategier, der kan bidrage til at realisere visionen I denne rapport dokumenteres en central delanalyse i relation til projektet Dansk Luftfart 2015, nemlig formuleringen og analysen af konsekvenserne af et antal scenarier for udviklingen i dansk luftfart Det skal understreges, at der alene er tale om skitsering af et antal mulige scenarier, og at der således ikke gives anbefalinger med hensyn til den fremtidige udvikling P:\61753A\3_Pdoc\DOC\Scenarier\Scenarier for dansk luftfartdoc

10 8 22 Indhold Denne rapport omfatter baggrunden for opstilling af scenarier samt en beskrivelse af scenarierne og deres konsekvenser Rapporten indgår i Transport- og Energiministeriets arbejde med Dansk luftfart 2015 Efter opsummering i kapitel 1 og indledning i kapitel 2 følger først i kapitel 3 en beskrivelse af dansk luftfart i år 2005 og frem mod år 2015 I kapitel 4 beskrives den metode, der er anvendt til at opstille scenarier, og i kapitlerne 5, 6 og 7 beskrives de tre scenarier: 1 Dansk luftfart med international rækkevidde 2 Dansk luftfart med europæisk rækkevidde 3 Dansk luftfart med regional rækkevidde P:\61753A\3_Pdoc\DOC\Scenarier\Scenarier for dansk luftfartdoc

11 9 3 Dansk luftfart fra 2005 til 2015 I forbindelse med Dansk Luftfart 2015 er det vigtigt at tage udgangspunkt i, hvor luftfarten er i dag og herfra undersøge, hvor dansk luftfart kan bevæge sig hen I det første afsnit beskrives nogle af de væsentligste faktorer ved dansk luftfart i dag Fordi udviklingsmulighederne er mange og peger i forskellige retninger, har vi valgt at opstille en række scenarier for dansk luftfart i år 2015 For at have et udgangspunkt for vurdering af disse scenarier, har vi som sammenligningsgrundlag valgt at medtage en officiel langsigtsprognose fra Eurocontrol (Bprognose) Denne beskrives i afsnit Dansk luftfart i 2005 Hvad er dansk luftfart? Dette spørgsmål besvares forskelligt afhængig af svarpersonens udgangspunkt I denne rapport opererer vi med to forskellige udgangspunkter: et transportpolitisk og et erhvervspolitisk udgangspunkt Og så er svarerne: Med den transportpolitiske synsvinkel omfatter dansk luftfart de ydelser, der tilbydes for at fragte personer og gods til og fra Danmark samt igennem landet med fly Det uanset, hvor de involverede virksomheder har hjemsted Med den erhvervspolitiske synsvinkel omfatter dansk luftfart den aktivitet i Danmark, som luftfarten genererer Det være sig direkte og indirekte arbejdspladser samt øvrige aktiviteter i resten af dansk erhvervsliv, som luftfarten bidrager til Situationen for dansk luftfart i 2005 kan med den transportpolitiske synsvinkel beskrives ved trafikudbud, priser og omfanget af trafik Med den erhvervspolitiske vinkel kan dansk luftfart beskrives med antallet af ansatte og aktivitet i erhvervet Begge disse tilgange anvendes i det følgende for at beskrive dansk luftfart P:\61753A\3_Pdoc\DOC\Scenarier\Scenarier for dansk luftfartdoc

12 10 Transportpolitisk beskrivelse af dansk luftfart: Trafikudbud, priser og trafikmængder Trafikudbud Trafikudbuddet for luftfart kan beskrives ved antallet af destinationer, der kan nås ved direkte forbindelser, samt antallet af afgange for disse forbindelser Det danske rutenet er indrettet omkring Københavns Lufthavns rolle som knudepunkt Derfor er antallet af destinationer for København markant højere end for de øvrige danske lufthavne Figur 31 viser endvidere, at de regionale lufthavne i Danmark (Billund, Aalborg, Aarhus, Karup, Esbjerg, Bornholm, Sønderborg, Roskilde) 3 generelt har forbindelser til København samt de største direkte forbindelser til de største europæiske storbyer Ingen af de regionale lufthavne er store nok til at have direkte interkontinentale forbindelser Disse forbindelser er derfor samlet i Københavns Lufthavn Figur Destinationer fra danske lufthavne (forår 2005) Kilder: De enkelte lufthavne Indenrigs Europæriske Interkontinentale København Billund Århus Aalborg Det netværk, der er opbygget omkring Københavns Lufthavn, giver mange destinationer for Danmarks indbyggere og erhvervsliv Lufthavnen har i dag et stort udbud af destinationer set i forhold til befolkningsgrundlaget, på grund af den store mængde af transfertrafik, der passerer gennem Københavns Lufthavn Omfanget af de ca 115 udenrigsdestinationer for Københavns Lufthavn fremgår af kortene nedenfor 3 Regionale lufthavne med over passagerer i 2004 sorteret efter størrelse Esbjerg og Roskilde har ikke rutetrafik til København P:\61753A\3_Pdoc\DOC\Scenarier\Scenarier for dansk luftfartdoc

13 11 Figur 32 Destinationer for Københavns Lufthavn for henholdsvis rute og charter til Europa og interkontinentalt Kilde: Københavns Lufthavne, forår 2005 Endelig kan man sammenholde antallet af udenrigsdestinationer for Københavns Lufthavn med andre lufthavne i Europa, jf figuren nedenfor Figur 33 Udenrigsdestinationer i forhold til lufthavnens opland København er markeret med rødt Kilder: OAG summer/efterår 2004 samt Eurostats befolkningstal på regionalt niveau P:\61753A\3_Pdoc\DOC\Scenarier\Scenarier for dansk luftfartdoc

14 12 Figuren viser en tydelig forskel på antallet af destinationer set i forhold til befolkning afhængig af om lufthavnen er en lokal lufthavn eller et knudepunkt på internationalt niveau Ligeledes viser figuren, at København som knudepunkt har et markant mindre opland end andre knudepunkter Til sammenligning har København samme antal udenrigsdestinationer som Bruxelles lufthavn, der til gengæld skal drage nytte af et opland, der er tre gange så stort, fordi der ikke længere er et knudepunkt i lufthavnen De mange destinationer med direkte forbindelser fra Københavns Lufthavn giver passagerer og gods til og fra Danmark en international fordel med hensyn til rejsetid Direkte forbindelser og høje frekvenser giver korte rejsetider og fleksibilitet Nedlægges en direkte forbindelse, så passagerer og gods bliver nødt til at flyve indirekte via et andet knudepunkt betyder det oftest en væsentlig forøgelse af rejsetid i form af længere flyvetid samt transfertid i lufthavnen For de passagerer og det gods, der allerede flyver indirekte, er der ikke lige så store konsekvenser Her bliver det et spørgsmål om valg af knudepunkt For disse rejser konkurrerer de forskellige knudepunkter om at tiltrække mest mulig trafik Der er dog en fordel i at have et knudepunkt tæt på udgangspunktet, idet det så er muligt at komme ud af knudepunktet med en af de mange morgenafgange Priser Priser på flybilletter er faldet drastisk siden luftfarten blev liberaliseret og punkt-til-punkt selskaberne blev introduceret på markedet Eksempelvis kostede en billet fra København til Aalborg 1654 kr i 1996 (2005 priser), mens den i dag kan fås helt ned til 988 kr for en returbillet Tilsvarende kostede en returbillet mellem København og Bruxelles omkring 6000 i 1995, hvis rejsen ikke strakte sig ind i eller over en weekend Sådanne billetter fås i dag ned til omkring 1000 kr Med disse kraftige reduktioner i priserne udgør de samlede afgifter til lufthavnen og lufthavnstjenesterne samt passagerafgiften samlet set i dag en væsentlig større del af den samlede billetpris For den ovennævnte rejse København- Aalborg udgør afgifterne således 508 kr svarende til 51%, mens afgifterne for eksemplet København-Bruxelles udgør 580 kr svarende til 53% af den samlede pris 4 Afgifterne omfatter start- og passagerafgifter i lufthavnene samt passagerafgift til staten Som Figur 34 viser, er det afgørende for konkurrence mellem luftfartsselskaberne, hvilke afgifter der skal betales 4 Der er tale om et gennemsnit, idet niveauet afhænger af den konkrete anvendte flytype, belægningsprocenter etc Det er et tilfælde, at der er tale om det samme niveau som for indenrigs P:\61753A\3_Pdoc\DOC\Scenarier\Scenarier for dansk luftfartdoc

15 13 Figur Billetpriser inkl opgivne afgifter for returrejse København-London Kilde: Priser indhentet hos luftfartsselskaberne juni 2005 Billet Afgifter Selskab A Selskab B Selskab C Selskab D I figuren ovenfor er Selskab C et lavprisselskab, der benytter Stansted Lufthavn i stedet for Heathrow Derved sparer selskabet væsentlige afgifter 5, hvilket betyder, at selskabet kan fastholde de laveste priser selvom billetprisen (uden afgifter) faktisk er den højeste Eksemplet viser, at både selskabets prisniveau og afgiftsniveau spiller en rolle for selskabets konkurrenceevne Med til diskussionen om brug af lufthavne hører dog den pointe, at transporten fra lavprislufthavne til centrum i mange tilfælde er længere og ofte også dyrere Det er således afgørende at se på prisen for hele rejsen I konkurrencen om at tiltrække selskaber og ruter er det således afgørende for lufthavnene, at de har gode adgangsforhold og et attraktivt afgiftsniveau Figur 35 viser, hvor store forskelle der i dag er på afgifterne for at benytte forskellige lufthavne Opgørelsen af afgifter for at benytte en lufthavn omfatter omkostninger forbundet med at lande og starte fra lufthavnen baseret på 8 forskellige flytyper Disse omkostninger er korrigeret for belastning i myldretiden og eventuelle rabatter til transfertrafik 5 Figur 35 viser, at afgifterne for at benytte Heathrow har indeks 61 mod Stansteds indeks på 40 Heathrow er altså 50% dyrere end Stansted, når der korrigeres for myldretid og transferrabatter P:\61753A\3_Pdoc\DOC\Scenarier\Scenarier for dansk luftfartdoc

16 14 Figur 35 Lufthavnsafgifter for en række lufthavne, Athen = indeks 100 Kilder: TRL 2004 og Københavns Lufthavne Passagerafgift Afgifter Athen Paris-CDG Frankfurt Moskva Zürich København med afgift Amsterdam Budapest Wien Prag Berlin Stockholm München Bruxelles Lissabon Warshava Dusseldorf København uden afgift London-LHR Milano-MXP Rom Oslo Helsinki Madrid Dublin London-LGW Note: For at opnå en reel sammenligning, bør afgifterne for danske lufthavne omfatte statens passagerafgift Det betyder, at Københavns Lufthavn bliver placeret i den dyre ende i sammenligningen, hvor lufthavnen uden passagerafgift ligger i den billigste tredjedel på niveau med Düsseldorf og Heathrow Også Storbritannien, Nordirland, Frankrig og Island har en passagerafgift, mens feks Norge og Irland har afskaffet deres afgift Trafikmængder Antallet af destinationer og deres frekvenser samt Københavns Lufthavns funktion som knudepunkt afhænger i høj grad af, hvor mange passagerer der rejser med fly Billedet af dansk luftfart i dag viser en tydelig fokusering af passagererne på København, der har 83% af det samlede antal startende og landende passagerer i Danmark (inkl Færøerne og Grønland) For indenrigstrafikken er andelen 38%, for udenrigstrafikken 84%, mens andelen for transfertrafikken er på 99% Til sammenligning har Billund 8% af det samlede antal startende og landende passagerer, mens Aalborg har knap 3% Figur Startende og landende passagerer i danske lufthavne i 2004 Kilde: SLV Indenrigs Udenrigs Transfer København Billund Aalborg Andre P:\61753A\3_Pdoc\DOC\Scenarier\Scenarier for dansk luftfartdoc

17 15 Trafik med gods er fokuseret på Kastrup og Billund, som tilsammen stod for hovedparten af det gods, der startede eller landede i danske lufthavne i 2004 Transfertrafikken i Københavns Lufthavn når op på tons og udgør derved knap 70% af den samlede godsmængde i lufthavnen Erhvervspolitisk beskrivelse af dansk luftfart: ansatte og aktivitet Luftfartssektoren spiller sammen med en række andre sektorer i Danmark Figuren nedenfor viser de dele af erhvervslivet, der er direkte i berøring med luftfartssektoren Figur 37 Luftfartssektoren og dens sammenhæng med andre dele af samfundet Kilde: Baseret på Sleuwaegen etal: Onderzoek over de exonomishe impact van de luchthaven Brussel Nationaal voor de Belgishe economie, 2003 Sædvanligvis arbejder man med følgende kategorier af konsekvenser af en given aktivitet, her luftfart: Direkte effekter: De direkte ansatte i lufthavnens primære aktiviteter Indirekte effekter: Beskæftigelseseffekter, der genereres som følge af services, der leveres i tilknytning til lufthavnens primære aktiviteter Der er altså primært tale om lokale underleverandører af forskellig art (råvarer til restauranter, lokale håndværkere til løbende vedligeholdelse, offentlig og privat forsyningsvirksomhed såsom vand, varme, el, tele og tilsvarende) P:\61753A\3_Pdoc\DOC\Scenarier\Scenarier for dansk luftfartdoc

18 16 Inducerede effekter: Beskæftigelseseffekter, der opstår som følge af forbrug af indkomst fra direkte og indirekte beskæftigede Det dækker eksempelvis den ekstra omsætning og derved ekstra lokale arbejdspladser, når ansatte i lufthavnen foretager daglige indkøb i et lokalt supermarked til og fra arbejde Katalytiske effekter: En lufthavn vil kunne bidrage til at forme erhvervsudviklingen i området Hvis lufthavnen i øvrigt tilbyder sine ydelser under konkurrencedygtige vilkår, vil det kunne medvirke dels til at øge produktiviteten for eksisterende virksomheder i området, dels til at skabe mulighed for etablering af nye erhvervsvirksomheder lokalt Denne effekt er ofte omtalt som den katalytiske effekt Ifølge Danmarks Statistik er der ca ansatte i luftfartssektoren i Danmark 6 Det samlede antal ansatte, der berøres af luftfarten er dog langt større samtidig med, at de øvrige afledte effekter af luftfartsaktiviteterne er langt bredere 32 Dansk luftfart i 2015 Udviklingsmulighederne for dansk luftfart frem mod 2015 er mange For at få et sammenligningsgrundlag for scenarierne er det imidlertid hensigtsmæssigt at lægge sig fast på en basisfremskrivning, der beskriver udviklingen hvis der ikke foretages væsentlige ændringer af rutestrukturen eller blandt aktørerne i luftfarten Medtagelsen af denne prognose er altså ikke nødvendigvis et udtryk for, at den omfatter den mest sandsynlige udvikling af dansk luftfart I dette tilfælde er basisfremskrivningen baseret på Eurocontrols langsigtsprognoser Blandt de officielle prognoser, der udarbejdes af Eurocontrol, kendetegner langsigtsprognose B 7 en situation med Business as usual Denne prognose karakteriseres ved middel vækst for befolkning og økonomi samtidig med at det forudsættes, at der ikke sker afgørende strukturelle ændringer i luftfartsbranchen Prognosen omfatter dog antagelser om højere brændstofudgifter og omkostninger relateret til støj og emissioner Prognosen omfatter udover den generelle del en landespecifik del, der tager hensyn til faktorer som befolkningssammensætning, økonomisk udvikling, prisudvikling på flybilletter, deltagelse i alliancer (og placering af alliancens knudepunkt), kapacitet i lufthavne, markedets modenhed samt en række andre faktorer Prognosen er desuden baseret på en antagelse om, at de mindste og de største lufthavne, herunder Københavns Lufthavn, mister markedsandele til de mellemstore lufthavne, fordi der med tiden er grundlag for flere og flere direkte forbindelser fra mindre byer 6 Nøgletal for transport 2004 I branchen lufttransport er der ifølge Danmark Statistik (branche ) ca ansatte Københavns Lufthavne oplyser, at der er mere end der har kort til Lufthavnen, men nogle af disse er formentlig ansat i udenlandske selskaber Det konkrete antal ansatte afhænger således meget af opgørelsesmetoden 7 Eurocontrol Long-Term Forecast, Flight Forecast , P:\61753A\3_Pdoc\DOC\Scenarier\Scenarier for dansk luftfartdoc

19 17 Eurocontrols prognose finder frem til en generel trafikvækst i den Europæiske region (ESRA lande) på 3,0% per år For Danmark er stigningen i trafikomfanget vurderet til 2,7% per år, mens de omkringliggende lande har vækstrater på 2,4% til 3,0% per år Disse vækstrater betyder, at trafikken med relation til Danmark antages at stige med 34% frem mod 2015 Samlet set stiger trafikken i Danmark altså ifølge Eurocontrol prognose B fra 22,5 mio passagerer til ca 30 mio passagerer Denne vækst antages ikke ligeligt fordelt på forskellige markeder Eksempelvis antages en årlig vækst på 2% for det lokale område, mens værksten for markeder til fjernøsten forventes at stige med op til 5% per år Bemærk at de 2,7% samlet set for Danmark er fortolket på en måde, så lokalt afgående og ankommende passagerer er fremskrevet med 3,45% og transferpassagererne kun er fremskrevet med en vækstfaktor på 1% Årsagen til dette er, at generel trafikvækst ikke entydigt påvirker antallet af transferpassagerer i opadgående retning Dette kan illustreres med Københavns Lufthavn som eksempel Hvad påvirker niveauet for transferpassagerer i Københavns Lufthavn? Den helt grundlæggende mekanisme i luftfarten er, at der skal et vist antal passagerer til, for at det kan betale sig for luftfartsselskaberne at åbne en direkte rute Antallet afhænger af flere faktorer, feks flystørrelse, omkostninger, indtjeningspotentiale på ruten etc I takt med, at den generelle økonomiske vækst medfører et øget rejsebehov generelt og med fly i særdeleshed, vil der således alt andet lige kontinuerligt blive oprettet flere direkte ruter Figur 38 Illustration af mulighederne fra Stockholm til X Person vil gerne rejse fra Stockholm til by X A B C Rejser direkte fra Stockholm Rejser via København Rejser via et andet hub Hvis man tager en person, der gerne vil rejse fra Stockholm til by X som eksempel, har personen 3 forskellige muligheder, som illustreret i figuren: A Der findes en direkte rute fra Stockholm til by X, som personen benytter I takt med den øgede økonomiske vækst vil antallet af direkte ruter ud af Stockholm stige Denne tendens giver isoleret set et fald i antallet af transferpassagerer igennem København B I dette tilfælde rejser personen med fly fra Stockholm til København og videre fra København til X I takt med den økonomiske vækst bliver der (alt andet lige) flere og flere ruter ud af København I modsat retning trækker dog, at antallet af transferpassagerer er så stort i København, at P:\61753A\3_Pdoc\DOC\Scenarier\Scenarier for dansk luftfartdoc

20 18 et fald i disse også kan betyde reduktion i antallet af frekvenser samt stagnation i væksten eller i værste fald lukning af ruter ud af København C I dette tilfælde rejser personen med fly fra Stockholm via et andet hub end København til X Hvorvidt personen vælger C eller B afhænger i bred forstand af Københavns Lufthavns og luftfartsselskabernes konkurrenceevne, som udmønter sig i form af samlet rejsetid, billetpris og øvrig service Alt i alt viser eksemplet, at trafikvækst ikke entydigt trækker i retning af en stigning i transferpassagerer Dette kan verificeres ved at betragte antallet af lokalt ankommende og afgående passagerer (OD-passagerer) og transferpassagerer i Københavns Lufthavn over en 10-årig periode Figuren viser udviklingen i OD-passagerer og transferpassagerer samt et samlet passagertal, hvor transferpassagererne er talt dobbelt for at tage højde for, at de faktisk både er ankommende og afgående i lufthavnen Figur 39 Antallet af OD og transferpassagerer i Københavns Lufthavn fra Kilde: Københavns Lufthavne Note: Tallet for 2005 er skønnet ud fra trafiktal januar-maj 2005 samt sæsonvariationen i 2004 Transferpassagerer står ud af flyet, mens transitpassagerer bliver i flyet Antallet af transitpassagerer er væsentlig mindre end antallet af transferpassagerer Figuren viser, at der i år 2002 skete et markant skift i antallet af transfer og transit passagerer, hvor transferpassagererne udgør langt hovedparten Den primære årsag er formentlig, at SAS, der tidligere har leveret hovedparten af transferpassagererne til Københavns Lufthavn, har været i økonomiske vanskelighe- P:\61753A\3_Pdoc\DOC\Scenarier\Scenarier for dansk luftfartdoc

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006 Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer August 2006 Oversigt Baggrund Workshop og scenarier Luftfartspolitisk strategi Side 2 Mål for projektet Få sat fokus på luftfarten og skabe et grundlag

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt

2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt 2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 23. juni 2011 J. nr. Internationalt Kontor Effekter af forslag om indførelse af en klimaafgift

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Skriftlig redegørelse

Skriftlig redegørelse Skriftlig redegørelse Redegørelse Dansk luftfart 2015 [Nov I] Fremsat af transport- og energiminister Flemming Hansen: 1. INDLEDNING Luftfarten har gennem årtier fået stadig større betydning for hele det

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør

Københavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør Københavns Lufthavn Januar 2013 Kristian Durhuus Driftsdirektør 1 Københavns Lufthavn Danmarks luftvej til vækst Hver én million passagerer skaber 1.000 jobs i lufthavnen 23,4 millioner passager i 2012

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Viden om ruter Værdien af en rute Case om ruten Cph-Dubai med Emirates

Viden om ruter Værdien af en rute Case om ruten Cph-Dubai med Emirates Viden om ruter Værdien af en rute Case om ruten Cph-Dubai med Emirates SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Ny Emirates rute til Dubai

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

DER ER NOGET I LUFTEN

DER ER NOGET I LUFTEN Region Hovedstaden DER ER NOGET I LUFTEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR HOVEDSTADENS INTERNATIONALE TILGÆNGELIGHED MAJ 2009 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Hvidt Thelle, Claus Frelle-Petersen og Lars

Læs mere

Værdien for erhvervslivet af nye ruter fra CPH TØF konference: Luftfart med fremtid i - Rammevilkårene for luftfartsbranchen

Værdien for erhvervslivet af nye ruter fra CPH TØF konference: Luftfart med fremtid i - Rammevilkårene for luftfartsbranchen Værdien for erhvervslivet af nye ruter fra CPH TØF konference: Luftfart med fremtid i - Rammevilkårene for luftfartsbranchen Partner Martin H. Thelle København 29 Sep 2011 SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

EXPA N DI N G CPH THE GATEWAY OF NORTHERN EUROPE

EXPA N DI N G CPH THE GATEWAY OF NORTHERN EUROPE EXPA N DI N G CPH THE GATEWAY OF NORTHERN EUROPE EXPA N DI N G CPH THE GATEWAY OF NORTHERN EUROPE 07 Forord 09 Knudepunktet INDHOLD 13 Fremtidens lufthavn 23 Arbejdspladserne 27 Trafikvæksten 31 Infrastrukturen

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Danskernes brug af fly som transportmiddel

Danskernes brug af fly som transportmiddel Danskernes brug af fly som transportmiddel - De første resultater af en undersøgelse af danskernes transportvaner Af Civilingeniør Anette Enemark, Transportrådet. Lidt om surveyen Transportrådet satte

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

International tilgængelighed, erhvervsudvikling og turisme Hvordan undgår Danmark at blive UdkantsEuropa?

International tilgængelighed, erhvervsudvikling og turisme Hvordan undgår Danmark at blive UdkantsEuropa? International tilgængelighed, erhvervsudvikling og turisme Hvordan undgår Danmark at blive UdkantsEuropa? Partner Martin Hvidt Thelle TØF Konference 7. sept 2010 SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider PRISKRIG PÅ FLYBILLETTER: SE HVOR MEGET DU KAN SPARE

Guide. Foto: Scanpix/Iris. November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider PRISKRIG PÅ FLYBILLETTER: SE HVOR MEGET DU KAN SPARE Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider PRISKRIG PÅ FLYBILLETTER: SE HVOR MEGET DU KAN SPARE INDHOLD: Priskrig i luften...4 Priskrigen...8 GUIDE: Sådan

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Vejen til den billige flybillet

Vejen til den billige flybillet Vejen til den billige flybillet Mange danskere skal på juletur til London eller New York for at shoppe eller hygge sig. Men det gælder om at se sig godt for, når man vælger flyselskab, for de»billige«selskaber

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

LEMAN / Præsentation

LEMAN / Præsentation LEMAN / Præsentation LEMAN / Præsentation / Vores historie Vores historie 1900 Selskabet grundlægges i København af Paul Lehmann 1925 25 års jubilæum, kontor i København 1950 50 års jubilæum, kontorer

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

KONSEKVENSER AF TERMINALKONKURRENCE

KONSEKVENSER AF TERMINALKONKURRENCE Partner Martin H. Thelle mht@copenhageneconomics.com 14. december 2010 KONSEKVENSER AF TERMINALKONKURRENCE DI Transport har på baggrund af diskussionen omkring det såkaldte Terminal A-projekt bedt Copenhagen

Læs mere

Regionale jobeffekter ved udvidelse af Københavns Lufthavn. Analyse udarbejdet af Oxford Research 2015

Regionale jobeffekter ved udvidelse af Københavns Lufthavn. Analyse udarbejdet af Oxford Research 2015 Regionale jobeffekter ved udvidelse af Københavns Lufthavn Analyse udarbejdet af Oxford Research 2015 Regionale jobeffekter ved udvidelse af Københavns Lufthavn Analyse gennemført af Oxford Research for

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på: BEDRE Overblik Temperaturmåling på: Iværksætteri og nye virksomheder Fuldtidsbeskæftigede Ledighed Aktivitet i Aalborg Havn Passagertal i Aalborg Lufthavn Erhvervsturisme Befolkning Nye virksomheder og

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

International System Transport a-s

International System Transport a-s International System Transport a-s VORES HISTORIE 1900 Selskabet grundlægges i København af Paul Lehmann 1971 LEMAN USA stiftes 1973 Navneskifte til LEMAN, for som man siger: - det er nemmere med LEMAN

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Miljørejsen Grønnere reiser for privatreisen Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Travellink er repræsenteret både i Danmark, Norge,

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2015 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2015... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Mest storbyferie for pengene

Mest storbyferie for pengene Mest storbyferie for pengene Se hvor dine lommepenge rækker til flest middage, øl og museumsbesøg. Af Trine Steengaard, 24. september 2012 03 Guide: Mest storbyferie for pengene 04 Spar på ferien 07 Rejseredaktørens

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Offentlige investeringer

Offentlige investeringer Offentlige investeringer som afsæt for nye industrieventyr Lars Disposition Danske Industrieventyr Hvad skal Danmark leve af Hvad kan offentlige investeringer gøre for erhvervsudvikling Investeringer på

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA Nye veje til vækst i kystturismen v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA DANSK KYSTTURISME tak for invitationen.. Dansk turisme i tal Turisterhvervet omsætter for 82,4 mia. kr. årligt Turisterhvervet

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Forord Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en Transportkommission, der skulle give forslag til billige, effektive og samfundsmæssigt ansvarlige transportmuligheder

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Flybilletter. 1. Indledning. Vejledning

Flybilletter. 1. Indledning. Vejledning Flybilletter Vejledning Flyselskaber skal i markedsføring af tilbud på rejser oplyse kunderne, hvis et specifikt tilbud kun gælder enkelte destinationer eller et lille antal siddepladser på flyet. Dertil

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere