Teknologirådet tilbageviser begrundelsen for at nedlægge Teknologirådet.

Transkript

1 Teknologirådet tilbageviser begrundelsen for at nedlægge Teknologirådet. Teknologirådets kommentarer til det beredskabsnotat om Nedlæggelse af Teknologirådet der giver begrundelser for forligsparternes beslutning om at nedlægge Teknologirådet under forhandlingerne om Fordeling af forskningsreserven i Kommentarerne er sat overfor de uddrag af notatet, som Teknologirådet finder misvisende. Notatets argument: Teknologirådets primære rolle i de seneste år har reelt været som arrangør for forskellige konferenceaktiviteter i Folketinget mv. Teknologirådets svar: Høringer og konferencer er ikke Teknologirådets primære rolle, men ses som redskaber til kommunikation og som services for blandt andet Folketinget. De udgør kun en lille del af Teknologirådets aktivitet. Teknologirådets arbejder med teknologivurdering, teknologidebat og rådgivning af regering og Folketing. Det foregår i projekter, som trækker på viden på tværs af faggrænser og samler parter, som ellers sjældent taler sammen. Det grundlæggende princip er brobygning mellem borgere, aktører, politikere, forskere og andre eksperter. Gennem dialog kan de være med til at modne de rette teknologiske løsninger og forslag til at afværge uønskede konsekvenser. Et arbejde, der kun kan foregå på neutral grund, og når den rette ekspertise til at lede processerne er til stede. Teknologirådets aktiviteter omfatter: Danske projekter Internationale projekter Kontakt til Folketingets udvalg om resultater, der er relevante for deres område Folketingshøringer, konferencer og seminarer Formidling af resultater og viden gennem rapporter, nyhedsbreve, magasiner, Pod-cast, Video-cast, debat arrangementer og debathjemmesider, BLOGS, Artikler, oplæg og foredrag. Teknologirådet arbejder bl.a. med Prioriteringer af sundhedssystemet Efterspørgselsdreven innovation Effektivisering af offentlig service gennem brug af teknologi Klimatilpasninger Omstilling af energisystemet til VE inkl. transport Medarbejderinddragelse i udvikling af Velfærdsteknologi

2 Ud over Folketinget samarbejder Teknologirådet med: EU parlamentet EU kommissionen Danske Regioner De 5 regioner Kommuner Myndigheder Teknologirådet udvikler og tilpasser metoder, så de passer til de konkrete projekter og typen af resultater, der skal opnås. Det er gennemarbejdede og afprøvede metoder, der kan styre mange forskellige typer af processer, hvor forskellige parter arbejder sammen om fx at få overblik over fordele og ulemper ved en teknologi, giver anbefalinger til national og europæisk lovgivning, prioriterer løsningsmodeller mv. Af metoder kan nævnes: Ekspertarbejdsgrupper Borgertopmøder Scenarieværksteder Interviewmøder Konsensuskonferencer Det bør overvejes, om en sådan opgave skal på finansloven, eller om den ikke vil være bedre varetaget på konkurrencemæssige vilkår. Det er en styrke, at Folketingets udvalg kan betjene sig af et uafhængigt offentligt råd, når et emne skal belyses, fx som led i et lovforberedende arbejde. Teknologirådet har ingen kommercielle interesser. Derfor står Rådet stærkt, når interessenter og aktører inddrages i projekterne. Teknologirådets uafhængige status og tilknytning til Folketinget baner vejen for at involvere brede aktørgrupper i Rådets arbejde. Derfor har resultaterne af Teknologirådets arbejde stor legitimitet. Samtidig stilles de til rådighed for benyttelse af alle sektorer i samfundet. Samme legitimitet kan ikke skabes ved en privatisering af området. Tanken om privatisering rejser desuden det spørgsmål, hvor finansieringen af opgaven i givet fald ligger. Teknologirådet har indført og udviklet den parlamentariske høringsform, der kendes som Folketingshøring. Rådet arbejder derudover med mange andre både nye og mere kendte metoder (se eksempler ovenfor) og formidlingsformer for at matche den aktuelle politiske efterspørgsel.

3 I dag står vi over for en række nye samfundsmæssige udfordringer. Vi har derfor behov for at se på, hvordan vi får løst disse bedst muligt ift de midler, vi har. De store samfundsmæssige udfordringer er kendetegnede ved, at de bedst, eller kun, kan løses ved, at aktører på alle niveauer arbejder i samme retning. Det kræver investering i afklarende, lærende processer på tværs af alle mulige former for grænser. Da dette er kernen i Teknologirådets arbejdeform, er rådet en spiller med et meget stort potentiale for at bidrage til håndtering af de store udfordringer. Derfor ville det være mest logisk at bruge Teknologirådet mere, frem for at nedlægge det, i en tid, hvor de store samfundsmæssige udfordringer tårner sig op. Teknologirådet arbejder løbende med at indkredse aktuelle og fremtidige samfundsmæssige problemstillinger. Teknologirådets projekter og andre opgaver inddrager en bred kreds af interessenter og rejser på den baggrund en kvalificeret debat. Det giver robuste bud på, hvordan store samfundsmæssige udfordringer skal håndteres. Netop derfor har efterspørgsel af Teknologirådets metoder til borgerinddragelse været stigende. Rådet har i de senere år arrangeret store Borgertopmøder i samarbejde med Regionerne om bl.a. emnerne Fremtidens Sundhedsvæsen, Sygehusplanlægning, Regionale Udviklingsplaner og Klimatilpasninger. Og dette er en af Teknologirådets kernekompetencer. Nedlæggelsen af Teknologirådet betyder en besparelse på ca. 6 mio. kr. i 2012 og ca. 10 mio. kr. i årerne herefter Teknologirådets bevilling er på 10,4 mio. kr. Derudover og baseret på rådets parlamentariske tilknytning deltager vi i et stort antal EUfinansierede teknologivurderingsprojekter. Alene i 2011 har rådet underskrevet kontrakter for 13 mio. kr. med EU s forskningsfonde. Rådet modtager endvidere bidrag fra danske fonde, senest et stort beløb til global borgerinddragelse om biologisk mangfoldighed. I alt har efterspørgsel fra danske regioner og kommuner samt fonde i 2011 bidraget med 9 mio. kr. At nedlægge TR er at spare 6 mio. kr. i 2012 og knap 10 mio. kr. i de kommende år, men det er også at miste knap 20 mio. kr. her og nu, og beløb i samme størrelsesorden i årene fremover. Penge som ville være gået til teknologivurdering, borgerinddragelse og aktørinvolvering og til at styrke Danmarks omdømme og internationale netværk indenfor forskning og politikudvikling. Teknologirådet har en succesrate på EU-ansøgninger på ca. 70% (blandt forskere er der den generelle forståelse, at 20% ville være et pænt resultat). Den høje succesrate skyldes især, at EU stiller krav til forskningsprojekterne om involvering af aktører og om udbredelse og kommunikation af resultater til beslutningstagere og offentlighed. Her står Teknologirådet stærkt. Det ved det internationale teknologivurderingssamfund, og vi bliver derfor ofte inviteret med på ansøgninger til EU s forskningsfonde.

4 Disse midler vil i stedet blive anvendt til centrale aktiviteter inden for forskning, innovation og uddannelse, som en del af den brede aftale om fordeling af forskningsmilliarden, der netop er indgået med samtlige af Folketingets partier. Teknologirådet indberetter til den danske forskningsstatistik og indgår således i de økonomiske mål for dansk forskning. Ved at nedlægge rådet nedlægger man forskning for at finansiere forskning. I den forbindelse afskærer man sig så for supplerende forskning fra EU's forskningsprogrammer. Netto giver det mindre forskning. Teknologirådet bygger bro mellem forskning og anvendelse af forskning. Gennem dialog og handlingsrettede metoder sikrer rådet, at vigtige teknologiske spørgsmål behandles på et videnskabeligt grundlag og af de relevante aktører i samfundet. Rådets resultater formidles bredt og i en lettilgængelig form, ligesom alle resultater stilles frit til rådighed for offentligheden uden at skulle tjene kommercielle interesser. De centrale aktiviteter, der nævnes i den brede aftale, er bl.a. omstilling til vedvarende energi, klima, miljø, sundhed, IT og innovation. Det er også de emner, Teknologirådet har fokus på i anvendelsesorienterede projekter, der munder ud i konkrete anbefalinger. Nedlæggelsen af Teknologirådets bevilling er en del af en effektiviserings- og prioriteringsøvelser, så vi kan få anvendt midlerne der, hvor de gør mest gavn. [jf. saneringsøvelsen i regeringsgrundlaget] Teknologirådet er en lille fleksibel og effektiv organisation som på mange måder har tilpasset sig tidens nye krav. Gennem indtægtsdækket virksomhed baseret på efterspørgsel fra bl.a. Danske regioner og Europaparlamentet har rådet udbredt sine aktiviteter og udviklet en palet af nye borgerinddragende metoder under overskriften Nye politiske arbejdsformer. Dette kan Teknologirådet gøre, fordi bevillingen anvendes meget effektivt. Med sin uafhængige position, kan rådet trække på viden bredt i samfundet uden de store omkostninger. Derudover har rådet indtægtsdækket virksomhed for mange millioner kr. om året. Disse penge anvendes til yderligere at opfylde rådets formål, som beskrevet i Loven om Teknologirådet, nemlig at gennemføre teknologivurdering, teknologidebat og rådgivning. Folketinget får altså langt mere teknologivurdering for pengene, end man kan købe for de 10 mio. kr., der gives via finanslovsbevillingen. Hvis nogle af disse aktiviteter ønskes videreført, vil jeg ikke udelukke, at der kan indledes en dialog med Folketinget om, hvorvidt man herfra måtte ønske at overtage finansieringen af aktiviteterne evt. i en anden form (fx i form af indtægtsdækket virksomhed). Man kunne også forestille sig, at Teknologivurdering er en særlig ekspertise, som rækker langt ud over at arrangere konferencer og høringer. Når rådet kan gennemføre teknologivurderingsprojekter, som har balance og neutralitet, skyldes det, at rådet er en uafhængig, ikkekommerciel offentlig institution. Det er præcis denne position samt rådets professionalisme og gode omdømme, som sikrer, at virksomheder, institutioner, interessegrupper og borgere ønsker at deltage (og deltage vederlagsfrit) i projekterne. Teknologirådets aktiviteter er alle efterspørgselsdrevne. Dels bliver de

5 Teknologirådets aktiviteter fremadrettet varetages i en efterspørgselsdrevet form som indtægtsdækket virksomhed. Fx ville det være oplagt at afholdelse af høringer, konferencer mv., hvor der er efterspørgsel, varetages af det relevante GTS i GTS-nettet, der besidder de faglige kompetencer på området. bevillingsfinansierede projekter til gennem en bred indsamling af forslag til projektemner, hvortil Folketinget og regeringen bidrager. Dels har rådet en betydelig indtægtsdækket virksomhed. Teknologirådet har en særlig ekspertise, når det gælder Folketingshøringer, da rådet selv har udviklet metoden og gennemført over 50 folketingshøringer til dato. På Høringerne har tværfaglig og balanceret viden fra eksperter og interessenter givet politikerne nuancerede input til et emne og et politikområde Derudover har Teknologirådet løbende fokus på at udvikle metoden, så den passer til politikernes efterspørgsel og behov. Således har Rådet i de seneste år suppleret høringsformen med en række seminarer, der har været arrangeret for forskellige Folketingsudvalg. Det vil være muligt at igangsætte tekniske udredninger fra mange vidensinstitutioner. Men den kombination af teknisk viden, et meget bredtfavnende netværk og et sofistikeret metodegrundlag, som Teknologirådet besidder, kan man ikke finde andetsteds. Nedlægges Teknologirådet, går det tabt. Konkret gennemfører Teknologirådet hvert år fem-seks teknologivurderingsprojekter. Teknologirådet er alene i 2011 involveret i mere end 20 projekter, når de eksternt finansierede projekter regnes med. Alle projekter omhandler teknologivurdering. Teknologirådet har de senere år forøget deres andel af eksternt finansierede projekter (indtægtsdækket virksomhed). Det har bl.a. rejst et mere principielt spørgsmål om rådets uafhængighed. Teknologirådet har ikke mødt kritik af, at uafhængigheden er blevet svækket ved den øgede andel af eksternt finansierede projekter. Det skyldes formentlig at Teknologirådets bestyrelse netop har taget dette spørgsmål op og fundet en model for at sikre uafhængigheden. Der skal være en klar knytning til rådets formål. Projekterne skal kunne gennemføres uafhængigt - og derfor laver vi f.eks. ikke projekter for interesseparter. Der er klare interne retningslinjer for dette, og uafhængigheden bliver jævnligt drøftet i bestyrelsen for at sikre, at rådet hele tiden er på rette spor. Teknologirådet har bedt om en evaluering med henblik på at få et opdateret lovgrundlag at basere sit arbejde på. Det ville være naturligt blandt andet at vurdere dette spørgsmål i en evaluering.