Resumé af Vurdering af Social Bæredygtighed Aappaluttoq Ruby-projekt for True North Gems Inc.

Transkript

1 Resumé af Vurdering af Social Bæredygtighed Aappaluttoq Ruby-projekt for True North Gems Inc. v. 4.2 Maj 2013

2 Vurdering af Social Bæredygtighed Aappaluttoq-projekt - I - RESUMÉ Denne rapport er udkastet til vurderingen af den sociale bæredygtighed (VSB) for Aappaluttoq-projektet for udvinding af rubiner og pink safirer som foreslået af True North Gems Inc (TNG), og som skal ligge 30 km sydøst for Qeqertarsuatsiaat i Kommuneqarfik Sermersooq, Vestgrønland. VSB-udkastet er blevet udarbejdet af Grontmij A/S på vegne af TNG og er i overensstemmelse med retningslinjerne for vurdering af social bæredygtighed for mineprojekter i Grønland, Bureau of Minerals and Petroleum (BMP), november 2009 (retningslinjerne). Kort over kommuner og hovedbyer i Grønland, herunder Nuuk, Qeqertarsuatsiaat og Paamiut

3 Vurdering af Social Bæredygtighed Aappaluttoq-projekt - II - Projektområde Kort over projektområdet og mineskakten (den røde prik i den røde cirkel) VSB-processen VSB-processen blev påbegyndt med udarbejdelsen af et indledende dokument om områdeafgrænsning i juli I februar 2011 blev der afholdt høringer vedrørende områdeafgrænsningen med interesserede parter og gennemført undersøgelser i Nuuk og Qeqertarsuatsiaat. Som resultat af fasen for områdeafgrænsning blev der udarbejdet et Terms of Reference-dokument (ToR), og dette blev indsendt til myndighederne med henblik på gennemgang og kommentarer og blev offentliggjort på grønlandsk, engelsk og dansk på TNG's hjemmeside den 21. marts Dette udkast til VSB omhandler konstruktionsfasen, driftsfasen og lukningen af den foreslåede mine. VSB-udkastet beskriver den socioøkonomiske baggrund i Grønland og i de områder, der hovedsageligt berøres, evaluerer de mulige socioøkonomiske påvirkninger forbundet med projektet og fastsætter foranstaltninger til at mindske de negative påvirkninger. De sociale konsekvenser er blevet vurderet på to forskellige niveauer: potentielle lokale påvirkninger i Qeqertarsuatsiaat og påvirkninger på regionalt og nationalt plan (Nuuk, Kommuneqarfik Sermersooq og på nationalt plan). Undersøgelsesområdet for VSB omfatter det primære område, der påvirkes, som er fastsat til at være Nuuk, Qeqertarsuatsiaat og omegn. Det sekundære område, der påvirkes, er Kommuneqarfik Sermersooq generelt, herunder Paamiut og andre byer, hvor arbejdstagere evt. kommer fra, og hvor der er stensamlere, smykkeproduktion eller turisme-aktiviteter, der potentielt kan drage fordel eller blive berørt af projektet. VSB-udkastet sendes til BMP med henblik på gennemgang og står til rådighed for offentligheden på BMP's og TNG's hjemmesider med henblik på kommentarer. Med udgangspunkt i de tilbagemeldinger, der indsamles under gennemgangs- og høringsprocessen, som forventes at finde sted i foråret 2013, vil der blive udarbejdet en revideret endelig VSB Konklusionerne i den reviderede endelige VSB udgør grundlaget for forhandlingerne mellem Naalakkersuisut, kommunen og TNG og medfører en underskrevet aftale om påvirkninger og fordele (Impact Benefit Agreement (IBA)).

4 Vurdering af Social Bæredygtighed Aappaluttoq-projekt - III - Projektbeskrivelse TNG foreslår at bygge en lille mine med en begrænset infrastruktur med start i 2012 og udvide infrastrukturen og produktionen, i takt med at Grøndlands marked for rubiner og pink safirer udvikles. Mineplanen omfatter en varighed af mineaktiviteterne på ni år med en mulig forlængelse. Aappaluttoq-projektet vil bestå af minedrift og oparbejdning af rubinmalm til rubinkoncentrat i minen ved Aappaluttoq. Projektet kommer til at omfatte oparbejdning, sortering og rensning af rubinkoncentrat til ubearbejdede kategoriserede rubiner og pink safirer i Nuuk. Projektet forventes at koste omkring DKK 215 millioner ($38 millioner) for konstruktionen og omkring DKK 62 millioner ($11 millioner) om året for driften. Den nærmeste bygd til projektområdet er Qeqertarsuatsiaat. Qeqertarsuatsiaat ligger syd for Nuuk og er kun tilgængelig med båd eller helikopter. Alt efter bådtype er den gennemsnitlige overfartstid 4-5 timer fra Nuuk eller Paamiut under gode vejrforhold. Projektaktiviteter i Aappaluttoq Mineaktiviteterne i Aappaluttoq kommer til at omfatte: et åbent brud, hvorfra bjergarten med rubiner udvindes, et oparbejdningsanlæg, hvor rubiner og pink safirer adskilles fra bjergarten, infrastruktur i form af minelejr, værksted, sprængstofopbevaring, veje, anløbsbro til pram og elkraftværk. To anløbsbroer til pramme vil blive opført: en ydre ladeplads, der vil kunne håndtere større fartøjer, og en indre ladeplads tæt på minelejren, som kun vil være tilgængelig for mindre fartøjer. Medarbejderne vil hovedsageligt rejse fra Nuuk og Qeqertarsuatsiaat med båd. Nogle medarbejdere og forsyninger vil blive fragtet til og fra Nuuk med helikopter. Det indledende brud vil med tiden blive udvidet til at være omkring 200 meter langt, 100 meter bredt og 70 meter dybt. Minearbejdet vil for det meste ske med lavintensitetsprængningsteknikker, som er almindelige inden for diamantmineindustrien. Vandspejlet for den sø, der støder op til minen, nemlig Ukkaata Qaava, ved den lokale bygd bliver sænket omkring 10 meter for at sikre adgangen for malmlegemet. Der vil blive placeret gråbjerg i søen Ukkaata Qaava, som ifølge undersøgelser ikke indeholder fisk eller andre større vandlevende organismer. Når minearbejdet er færdigt, vil søens vandniveau få lov til at stige op til sit naturlige niveau. Minen vil, som en udvidelse af søen, blive fyldt med vand. Bygninger og procesfaciliteter vil blive fjernet, og der vil være meget få tegn på mineaktiviteterne tilbage.

5 Vurdering af Social Bæredygtighed Aappaluttoq-projekt - IV - Layout for den planlagte infrastruktur i projektområdet Et oparbejdningsanlæg vil blive opført nær mineområdet. I anlægget bliver rubin- og pink safir-materialet knust, vasket, screenet og koncentreret. Vand fra minen og oparbejdningsanlægget vil blive overvåget tæt og behandlet hvis nødvendigt. Koncentratet fra oparbejdningsanlægget i Aappaluttoq, det såkaldte ubearbejdede koncentrat, vil bestå af ca. 35 % bjergart (materiale uden værdi i forbindelse med rubiner og pink safirer) og vil blive transporteret til TNG's sikrede facilitet i Nuuk i aflåste containere. Projektaktiviteter i Nuuk - fluorbrintesyre-rensning og sortering Det ubearbejdede koncentrat bliver sendt fra Aappaluttoq til sorteringsanlægget i Nuuk. Efter en indledende sortering sendes koncentratet til et anlæg i Nuuk med henblik på rensning med fluorbrintesyre, hvor det sidste af bjergarten fjernes. Placeringen af sorteringsanlægget og renseanlægget er ikke endeligt besluttet, men vil sandsynligvis i første omgang være et lejet areal hos NunaMinerals. NunaMinerals-bygningen har en kælder på 162 m 2, hvor sorteringsanlægget kan blive placeret, og hvor der kan installeres en sikkerhedsboks. Stueetagen omfatter ligeledes 162 m 2, som kan benyttes til kontorlokaler. For at få adgang til begge etager vil der skulle træffes sikkerhedsmæssige foranstaltninger alt efter adgangsområdet. TNG har i dag lejet kontorlokaler i samme bygning. Der ligger et testlaboratorium i stueplan i samme bygning, som nemt kan omdannes til anvendelse til renseprocessen med fluorbrintesyre. Dette ville have praktiske fordele i form af en nemmere transport og større sikkerhed. Uanset om TNG selv eller en uafhængig virksomhed foretager rensningen, er processen den samme:

6 Vurdering af Social Bæredygtighed Aappaluttoq-projekt - V - 1. Den korund, der skal renses, nedbrydes til passende størrelser og placeres i syrebestandige containere. 2. Der ledes fluorbrintesyre ind i containerne, containerne lukkes (forsegles ikke), og containerne rystes i et stykke tid. 3. Fluorbrintesyren udledes, efter at silikatet er blevet opløst. Det rensede korundkoncentrat skylles omhyggeligt med vand og er nu sikkert at arbejde med. 4. Både skyllevandet og produkterne af opløsningsprocessen (resterende fluorbrintesyre-væske og opløste faste stoffer) neutraliseres ved hjælp af et billigt og mildt alkalinsk materiale såsom hydratkalk (Ca(OH)2). Neutraliseringen af fluorbrintesyre-rensevæskerne i trin 4 danner en vælling bestående af to dele: (1) et fast bundfald (slam), som er inert og kan filtreres væk, tørres og bortskaffes til et almindeligt kommunalt deponeringsanlæg, og (2) en opløsning i flydende form bestående af varierende koncentrationer af milde salte. Denne opløsning kan fortyndes og generelt bortskaffes til det kommunale spildevandsrenseanlæg. Før den miljømæssige sikkerhed ved at bortskaffe de faste stoffer og opløsningen er blevet påvist, skal følgeprodukterne fra fluorbrintesyre-rensningen fragtes ud af Grønland med henblik på bortskaffelse. Efter fluorbrintesyre-rensningen leveres det ubearbejdede koncentrat tilbage til TNG's sorteringsanlæg i Nuuk. Placeringen af sorteringsanlægget er ikke endeligt besluttet, men vil sandsynligvis være et lejet areal i et område, der er godkendt af miljø- og infrastrukturmyndigheden i Kommuneqarfik Sermersooq, med et specielt konstrueret sorteringshus, som vil blive konstrueret af TNG i fremtiden. Det rensede ubearbejdede koncentrat vil blive sorteret i sorteringsanlægget i kategorier efter størrelse (1,7-3,3 mm, 3,4-6,3 mm, 6,4-9,5 mm og 9,6+mm), farve (pink eller rød) og efter klarhed (fin, ædelsten, næsten ædelsten og ikke-ædelsten) plus en "special-"kategori inden for både rød og pink, hvilket giver 34 kategorier. Sorteringen vil være i overensstemmelse med et standardkriterium i henhold til referencesæt, der gør, at sorteringen kan blive udført konsekvent over tid. Sorteringen vil blive udført af TNG's ansatte, og sorteringen sker både manuelt og ved brug af automatiseret udstyr og er underlagt verifikation af en repræsentant for de grønlandske myndigheder. Med tiden vil dette sorteringssystem (den såkaldte sorterings-"matrix") blive revideret, og der kan muligvis forekomme sortering efter yderligere kategorier. Det sorterede og kategoriserede ubearbejdede koncentrat vil derefter blive opdelt i varepartier af passende størrelse, tildelt et identifikationsnummer og registreret i det computerstyrede registreringssystem. TNG vil give repræsentanter fra de grønlandske myndigheder adgang til registreringssystemet med henblik på revision. Salg og markedsføring Til dette projekt har True North Gems Inc. udviklet en Marketingsplan og det vil være op til Naalakkersuisut at godkende denne plan og fastsætte betingelserne for denne, hvilket kan omfatte salgsmetoder, slibningsstrategi, klassifikation. Mineplanen har til formål at øge produktionen af rubiner og pink safirer fra en begrænset materialemængde i første år (hovedsageligt konstruktion og idriftsættelse af anlæg) til fuld produktion i år 3. Denne stigning sætter TNG i stand til at vurdere markedet for de producerede rubiner og pink safirer og tilpasse sin markedsføringsplan i henhold hertil. TNG's markedsføringsfolk har over 200 års erfaring inden for ædelstene og repræsentation af en lang række købere, producenter, slibevirksomheder, fremstillende virksomheder og undervisere.

7 Vurdering af Social Bæredygtighed Aappaluttoq-projekt - VI - Den overordnede foreslåede markedsføringsstrategi er at introducere rubiner og pink safirer fra Aappaluttoq på markedet som følger: Markedsintroduktion: salg af slebne rubiner og pink safirer, med start i Formålet med salget af de slebne varer er som en form for reklame at vise ædelstensmarkedet, at ubearbejdede rubiner og pink safirer kan slibes og transformeres til et produkt af høj kvalitet. For at overvåge forholdet mellem priserne på ubearbejdede og slebne sten vil mindst 25 % af korunden i hver sorteringsmatrix-kategori for ædelsten og næsten-ædelsten blive slebet i løbet af de første tre produktionsår. Øget salg af ubearbejdede rubiner og pink safirer som følge af en øget efterspørgsel og pris på ubearbejdede ædelstene, så snart markedet får øjnene op for de grønlandske ædelstene. Størstedelen af salget som ubearbejdede rubiner og pink safirer, så snart prisen er høj nok. Målet er, at en procentdel af salget omfatter slebne ædelstene. Dette afhænger delvist af, i hvor høj grad smykkegrossisterne og detailhandlen ønsker at købe slebne ædelstene direkte fra TNG, således at de er 100 % sikre på ædelstenenes oprindelse og sikre på, at ædelstenene ikke har været genstand for hemmeligholdte behandlinger. Balancen mellem salget af ubearbejdede og slebne sten kan ikke forudsiges på forhånd, da det delvist afhænger af, hvorvidt der kan indgås partnerskaber med detailhandlere inden for smykkeprodukter, som ønsker at købe slebne ædelstene direkte fra TNG. Slibeprocessen og markedsføringen er forbundet med høje omkostninger, uden at det nødvendigvis fører til øgede priser på slebne ædelstene, som overstiger disse omkostninger (omkostningen til slibeprocessen varierer fra $0,20 til flere dollars per sleben sten). Inden for diamantindustrien ligger priserne på ubearbejdede diamanter og slebne diamanter meget tæt på hinanden. På samme måde gælder: Så snart prisen på de ubearbejdede ædelstene er høj nok, medfører salget af størstedelen af produktionen som ubearbejdede sten en højere rentabilitet (og således betaling af flere skatter i Grønland), end hvis TNG ville stå for slibe- og markedsføringsarbejdet. Ikke desto mindre forventes det af en lang række årsager, at virksomheden fastholder en del af salget af slebne sten i hele minens levetid. Salget af slebne sten kommer sandsynligvis til at tage udgangspunkt i en slibning på bestilling-system med anvendelse af forhandlede priser. Salget af ubearbejdede sten forventes at blive forvaltet via en form for auktion eller bud. Dette er almindelig praksis for producenterne af farvede ædelstene. Et auktions- eller budsystem, der er nøje tilrettelagt og velforvaltet, burde maksimere værdien og gennemsigtigheden af salget af ubearbejdede sten. Forventet produktion Den maksimale produktion, som burde være nået i det tredje driftsår, omfatter en årlig oparbejdning på ton malm med korund. Ifølge mineplanen bliver disse ton malm til omkring syv ton ubearbejdet korund årligt. Ud af disse syv ton korund vil omkring 35 % være enten ædelstene eller næsten-ædelstene, idet resten er ikke-ædelstene, som der endnu ikke er fundet et marked for.

8 Vurdering af Social Bæredygtighed Aappaluttoq-projekt - VII - Selv når vi taler ædelstene og næsten-ædelstene vil den absolutte største del af korunden ikke blive til slebne ædelstene. Undersøgelser af udtagne prøver viser, at retentionen (den del, der bliver tilbage efter slibning) er omkring 9 %, mens resten (over 90 %) er affaldsstoffer, som enten skæres til eller stødes fra, brydes eller er uegnet for slibning af flere årsager. Som følge heraf forventes det, at syv ton ubearbejdet korund bliver til omkring 220 kg slebne ædelstene om året. Af disse 220 kg forventes kun en lille del at være ædelstene af højeste kvalitet. Uafhængige vurderinger viser gennemsnitligt $115/g ($23/ct) ved rubiner og pink safirer slebet fra udtagne prøver. Markedsføring af grønlandske rubiner Under høringerne har BMP og andre interessenter henledet opmærksomheden på de potentielle fordele ved den internationale markedsføring af rubiner og safirer fra Aappaluttoq som grønlandske sten. Disse fordele er blandt andet: øget markedsværdi for ædelstene og smykker produceret i Grønland, salgsfremme for Grønland som turistdestination og øget overordnet fokus på Grønland. En vellykket markedsføring af rubiner fra Aappaluttoq som grønlandske rubiner skal over for køberne signalere, at: rubinerne ikke er produceret i Burma (både EU og USA har embargo mod salg af rubiner, der er importeret fra Burma), rubinerne er produceret i en lovligt oprettet mine, som er i overensstemmelse med miljømæssige, sociale og arbejdsmiljømæssige retningslinjer og internationalt gældende standarder, Grønland er en ny, ren kilde med rubiner og safirer af høj kvalitet. For smykkehandlere i Danmark udgør Grønland et godt markedsføringsgrundlag for guld og ædelstene, idet der findes en god tilknytning og følelsesmæssige forbindelser. Der er endnu ikke indgået nogen formelle aftaler med de grønlandske myndigheder vedrørende en markedsføringsstrategi for de grønlandske rubiner. TNG stiller en godkendt certificering for oprindelse og information samt markedsføringsbistand til rådighed med henblik på den vellykkede markedsføring af de grønlandske rubiner og pink safirer. Forventet arbejdsstyrke og arbejdsforhold Anlægsperioden forventes at vare ca. 6 måneder, med start i ultimo , alt efter hvornår tilladelsen går igennem. Det forventes, at ca personer vil blive ansat, og 75 % af de ansatte forventes at være grønlandske. Arbejdere fra Qeqertarsuatsiaat vil have førsteprioritet mht. beskæftigelse, så længe de har kvalifikationerne til det. Efter den indledende konstruktionsperiode forventes minen at være i drift fra 2013 og i omkring ni år med en arbejdssæson ved fuld kapacitet på omkring otte måneder i Aappaluttoq og 12 måneder i sorteringsanlæggene i Nuuk. Fra det tredje driftsår forventer TNG en arbejdsstyrke på omkring 80 personer, hvoraf kommer til at arbejde på anlæggene i Nuuk. Efter en periode med oplæring forventer TNG, at alle positioner kan besættes af grønlændere med få undtagelser. Den foreslåede arbejdsstyrke omfatter fem lærlinge. For driften i Aappaluttoq forventes en rotation på én uge på stedet og en uge fri (1:1) ved oparbejdningsanlægget og to uger på stedet og en uge fri (2:1) for minearbejdet. Personalet i Nuuk kommer til at arbejde på hverdage hele året rundt. Den optimale rotationsordning vil blive drøftet og aftalt under VSB-processen og om nødvendigt yderligere for at maksimere antallet af grønlandske arbejdere.

9 Vurdering af Social Bæredygtighed Aappaluttoq-projekt - VIII - Konstruktionspersonalet bor i den eksisterende teltlejr ved Aappaluttoq, som bliver opgraderet til en halvpermanent løsning til husning af arbejdsstyrken i driftsperioderne. Der chartres med jævne mellemrum en passagerbåd, sandsynligvis to gange ugentligt, til transport af personalet frem og tilbage til Nuuk eller Qeqertarsuatsiaat. Lejrfaciliteter På ethvert givet tidspunkt er der mindst 42 medarbejdere på mineområdet. Lejren er beregnet til ca. 50 personer, såfremt der skal indkvarteres ekstra mandskab. Lejren omfatter (alle mål er cirkamål): 50 stk. enkeltmandsrum på 8,5 m 2. Badeværelser og toiletter deles og ligger på gangen. Vaskemaskiner og tørretumblere til civilt tøj. Aktivitetsrum på 152 m 2. Lokalet kan bruges til aktiviteter så som bordtennis, billard, videospil osv., eller det kan opdeles, hvis dette er nødvendigt. 6 stk. kontorer på 8,5 m 2. Et mødelokale på 25,5 m 2. Motionsrum på 17 m 2 med forskelligt udstyr. Tv-rum på 25,5 m 2 med fladskærms-tv. Video- og dvd-afspiller. Stue på 25,5 m 2 med sofaer, borde osv. Kantine på 86 m 2 med siddepladser til 50 personer, serveringsområde osv. Køkken med tilberedningsplads, komfur, ovn, opvaskemaskine, grovkøkken. Samlet 64 m 2. Magasin / Kølerum / Fryser Mændenes skabe, omklædningsrum, vandkummer, brusere, toilet, samlet 61 m 2. Kvindernes skabe, omklædningsrum, vandkummer, brusere, toilet, samlet 61 m 2. Vaskerum på 24 m2 med vaskemaskiner, tørretumblere og opbevaringsrum til rent og snavset tøj. Førstehjælps-station hospital. Der vil være tilknyttet en fuldtids sygeplejerske på stedet til hospitalet. Brandstation: Der vil blive installeret en 20 -container til opbevaring af udstyr til brandmænd. Brandstationen skal placeres i nærheden af vandværk til hurtig vandforbindelse. Renseanlæg: Renseanlæg til brugs- og drikkevand. Energiforsyning: Der installeres 2 generatoranlæg med ca. 500 KVA med tank tilkoblet PE-linien. Generelt: I hele lejren vil der være trådløse netværk, mobiltelefoni, fax, telefoni, GPRS-dækning, tv-signal, herunder KNR, FM-radio. Der installeres VHF-radio på hospitalet og i lederkontoret samt på steder til brug i nødsituationer. Endvidere installeres der en parabol til modtagelse af Canal Digital-signalet. Der monteres sirener til brug ved brand, som er trykaktiverede, i gange og omkring centralt beliggende områder. Alle rum er udstyret med røgalarmer. Lejren er udstyret med 1 x 230 og 3 x 400 V, 50Hz. Det samlede lejrareal er m 2. Lejren opvarmes med elektriske radiatorer. Taget bliver en konstruktion med spær, 15 graders taghældning og trapez-stålplader.

10 Vurdering af Social Bæredygtighed Aappaluttoq-projekt - IX - Social og økonomisk baggrund VSB-udkastet beskriver den sociale og økonomiske baggrund, idet den relevante grønlandske kontekst tages op helt overordnet og Qeqertarsuatsiaat-området i særdeleshed. Baggrundsundersøgelsen giver oplysninger om de demografiske, økonomiske forhold og tendenser, politiske strukturer, lokale organisationer, kulturtræk og andre faktorer, som kan påvirke den måde, de berørte samfund reagerer på de forventede ændringer forbundet med det foreslåede projekt. Denne baggrundsundersøgelse hjælper ligeledes med at forudsige, på hvilken måde projektet vil blive påvirket af disse faktorer. Grønland Grønland er del af det danske kongerige og har haft hjemmestyre siden Fra juni 2009 har Grønland haft status som "selvstyre", men er stadig en del af det danske kongerige. Grønlandsk er det eneste officielle sprog i Grønland. Dansk er også meget udbredt og bruges som andetsprog i Grønland samt i forvaltningsanliggender og i landstinget. Grønland er befolket af grønlændere (Kalaallit på grønlandsk). Størstedelen af befolkningen er inuitter, og omkring 12 % er af dansk og anden europæisk oprindelse. Grønlænderne har bosat sig i 18 byer og omkring 60 bygder, som spreder sig over km, primært langs vestkysten. Landet har siden 2009 været opdelt i fire kommuner. Projektet befinder sig i kommunen Kommuneqarfik Sermersooq, hvor hovedbyen er Nuuk. Transportmidlerne i Grønland er båd, helikopter og/eller fly. Der findes ingen veje eller jernbaner mellem byerne og bygderne. Dog findes der nogle få undtagelser. Grønlænderne er bosat i nærheden af havet, og havet udgør en væsentlig del af en grønlænders liv. Grønlands klima er meget barsk og ændrer sig hurtigt. Dette har grønlænderne lært at leve med og tåle. Qeqertarsuatsiaat Bygden Qeqertarsuatsiaat, tidligere kendt som Fiskenæsset, ligger i kommunen Kommuneqarfik Sermersooq (tidligere Nuup Kommunea), og den nærmeste bygd til det foreslåede mineområde ligger omkring 30 km væk. Der bor indbyggere i Kommuneqarfik Sermersooq, hvoraf bor i hovedstaden Nuuk og 218 i Qeqertarsuatsiaat. Den potentielle arbejdsstyrke i Qeqertarsuatsiaat tæller 145 personer mellem 15 og 63 år. De vigtigste beskæftigelsesmuligheder omfatter et lokalt anlæg til fiskeforarbejdning, fiskerifartøjer, en ejendomsvirksomhed, offentlige tjenester og en række andre små virksomheder såsom et syværksted til sælskind og et værksted til opskæring af ædle stene. De vigtigste forretninger i bygden er en KNI-hovedbutik, et mindre supermarked, et møntvaskeri, en kiosk samt "Brættet", hvor de lokale jægere og fiskere sælger deres daglige fangst. Qeqertarsuatsiaat har en række institutioner, herunder et posthus, et kommunekontor, en vuggestue, en børnehave, en skole (op til 9. klasse) og et hjem for ældre. Derudover er der en sygeplejestation med en stationssygeplejerske og en sundhedshjælper. Stationen har videokonferenceudstyr til telemedicin. En læge og en jordemoder besøger bygden en gang om måneden. Bygden har ligeledes en kirke, grønlandsk evangelisk luthersk.

11 Vurdering af Social Bæredygtighed Aappaluttoq-projekt - X - Forhold i lokalsamfundet under tidligere efterforskningsaktiviteter TNG har udført efterforskning og forsøg siden 2004 efter indgåelse af en aftale med et canadisk selskab, Brereton Engineering and Development, Ltd. TNG har indtil videre investeret DKK 87,5 millioner ($16,5 millioner) i efterforskningsaktiviteter i området. TNG opdagede potentialet for Aappaluttoq i TNG's efterforskningsarbejde toppede i 2007 og 2008, da hele 13 grønlændere og 13 udenlandske ansatte var tilknyttet projektet. Alle efterforskningsaktiviteterne blev udført i sommermånederne, da lejren, anlægget og kontoret var lukket ned fra oktober til maj. I denne periode blev der udtaget en række prøver, og der blev udført næsten meters borearbejde. Der blev opført et lille oparbejdningsanlæg og en sorteringsanordning i Qeqertarsuatsiaat til oparbejdning af prøverne, som blev fragtet fra stedet med helikopter. I aktivitetsmånederne i Qeqertarsuatsiaat blev nogle af tjenesterne og varerne forsynet lokalt, herunder indkvarteringen, en del af diesel-brændstoffet, nogle fødevarer og en del lejeudstyr. De fleste bådchartringer og helikoptertjenester blev leveret fra Nuuk. TNG har ligeledes skabt en række midlertidige job for den lokale befolkning, herunder oversættelse, sikkerhed, drift af oparbejdningsanlægget og bistand på stedet under efterforskningen samt tre kurser i smykkefremstilling og facetslibning for de lokale beboere i Qeqertarsuatsiaat. Forbindelsen mellem det lokale samfund og virksomheden er blevet kørt gennem den øverste virksomhedsmedarbejder på stedet på ad hoc-basis, som primært var baseret på en åben og uformel kommunikation. Der blev af og til holdt formelle mødes. Dette skete dog generelt mindst en gang årligt. Informationer til det lokale samfund kom ud via opslag på samfundets opslagstavle. Der er ikke oprettet nogen formelle kommunikationskanaler såsom klagemekanismer. VSB har set en række sociale konflikter under efterforskningsaktiviteterne, som har omfattet personer fra det lokale samfund og projektet. Årsagen til disse konflikter har blandt andet kunnet findes i uenigheder vedrørende indsamlingen af rubinbærende materiale i koncessionsområdet, støj som følge af larmende helikoptertransport, urealistiske forventninger i lokalsamfundet til værdien af rubin- og safirmateriale, som involverede en tidligere TNG-medarbejder. De erfaringer, der har kunnet udledes af konfliktsituationerne, understreger behovet for at oprette en formel klagemekanisme for lokalsamfundet, som skal implementeres i alle projektets faser, dvs. konstruktions-, driftsfase og fremtidige efterforskningsaktiviteter. Denne klagemekanisme skal ligeledes omfatte dokumentation på de modtagne klager og de foreslåede og implementerede løsninger. Konsekvensanalyse: Forventede positive påvirkninger og muligheder Nedenstående er en liste over de vigtigste positive påvirkninger, som projektet forventes at medføre: Skabelse af lokal beskæftigelse Næsten alle de stillinger kan varetages af lokale arbejdstagere efter en oplæringsperiode. Det mest sandsynlige er, at projektet hovedsageligt kommer til at tiltrække arbejdstagere, som allerede er beskæftiget i andre sektorer. Dette skaber indirekte nye muligheder for de arbejdsløse i Qeqertarsuatsiaat, Paamiut og Nuuk samt andre regioner. Det er usikkert, om nogle af dem, der forlod Qeqertarsuatsiaat som følge af de manglende job, flytter tilbage, hvis der skabes nye jobmuligheder. Begrænsninger for at opnå den forventede høje andel lokale medarbejdere ved Aappaluttoq kan være:

12 Vurdering af Social Bæredygtighed Aappaluttoq-projekt - XI - manglende minimumskvalifikationer/erfaring til de nødvendige stillinger, begrænset interesse i arbejde i otte måneder, navnlig om sommeren, hvor der også foregår andre produktions- og fritidsaktiviteter, begrænset fastholdelse af lokale arbejdstagere på grund af problemer med at tilpasse sig arbejdsbetingelserne. Afhjælpende tiltag Der gennemføres et program for at tiltrække arbejdstagere fra Qeqertarsuatsiaat. Dette program gennemføres i samarbejde med det lokale kommunekontor i Qeqertarsuatsiaat, Piareersarfik i Kommuneqarfik Sermersooq, True North Gems og lokalbefolkningen i Qeqertarsuatsiaat. Programmet har til formål at identificere behovet for videreuddannelse, oplæring, kvalifikationer og personlig udvikling blandt de lokale, som potentielt ville kunne varetage en stilling på stedet. Selv om minen kun er i drift otte måneder om året, indfører virksomheden programmer for alle medarbejdere på stedet. Programmet kommer til at omfatte en plan for arbejde, ferie, kurser, kvalifikation, oplæring osv. med henblik på at sikre, at den ansatte arbejder et fuldt mandår i løbet af en sæson. I lyset af TNG's politik om at bruge lokal arbejdskraft, mener virksomheden, at perioden på stedet kan være i forholdsvis korte intervaller. Der er ikke udarbejdet en endelig rotationsplan endnu, og TNG agter at være fleksibel i forhold til at finde den bedste løsning for arbejdstagerne og virksomheden. Lokale forretningsmuligheder Den vigtigste direkte positive påvirkning på forretningslivet forventes på følgende områder: transport af varer og ansatte, tjenesteydelser til lejren, forsyning med brændstof, levering af varer og mad, ydelse af tekniske tjenester. Købet af varer og tjenester fra Qeqertarsuatsiaat vil have en betydelig indvirkning på lokaløkonomien og livet i lokalsamfundet. De identificerede muligheder omfatter: levering af kød og fisk fra lokale jægere/fiskere, fødevarer fra den lokale Pilersuisoq, indkvarteringsvirksomhed og udlejning af en række udstyr såsom lokale både. Paamiut kan ligeledes have gavn af nogle af de udliciterede tjenester, selv om de lokale tekniske tjenester og varer hovedsageligt vil blive indkøbt i Nuuk. Synergieffekt med andre sektorer på nationalt plan De hørte juvelerer, ejere af souvenirbutikker og stensliberværksteder fra Nuuk og Qeqertarsuatsiaat har beskrevet følgende positive påvirkninger forbundet med projektet: international markedsføring og branding af grønlandske rubiner og indirekte af Grønland som turistdestination, øget viden og kapacitet inden for gemmologi, forventet kapacitet inden for sortering, slibning og facetslibning, tydelig vurderingsramme for lokale rubiner.

13 Vurdering af Social Bæredygtighed Aappaluttoq-projekt - XII - Rubinerne og de pink safirer fra Aappaluttoq stilles til rådighed til salg til grønlandske juvelerer og kunsthåndværkere. Der skal fortsat aftales salgsprocedurer og -dokumenter leveret af TNG til juvelererne og kunsthåndværkerne til fremme af godkendelsesprocessen for salg, eksport osv. med den grønlandske regering. Skatter og indtægter Projektet forventes at yde et bidrag til den grønlandske økonomi, idet der indbetales selskabsskat af TNG's grønlandske selskab, True North Gems Greenland A/S, samt gennem indkomstbeskatningen af medarbejderne. Selskabsskatten forventes at beløbe sig til 16 millioner dollars (ca. 90 millioner DKK) set over minens levetid. Indkomstbeskatningen af medarbejderne forventes at ligge mellem 6 og 12 millioner DKK/år. Selskabet har været i stand til at fuldføre yderligere undersøgelser siden de oprindelige 2008 værdiestimeringer samt ud fra nye data og tal der er til rådighed, der viser, at en marketingsmodel hvor størstedelen af økonomien er afledt fra salg af rå rubiner, giver en større selskabsskat da omsætningen af materialet går hurtigere mere effektiv. Dette frembringer en lavere driftomkostning og forbedret sikkerhed, da der er færre led i kæden, og maksimerer derved omsætning. Afhængig af begrænset, moderat til aggressiv markedsføring og afhængigt af evnen til at ændre salget fra slebne til uslebne sten, viser nye beregninger, at selskabskatten har et potentiale, ikke kun op til 16 millioner dollars men op til 79,5 millioner dollars (ca. 453 millioner kr.). TNG har tilbudt at betale en forskudsskatte-royalty til Grønland på omkring 5 % af salget af rubiner og pink safirer. Denne skat er ikke et krav i henhold til de grønlandske skatteregler, men er blevet tilbudt af TNG for at vise virksomhedens forpligtelse i forhold til at udføre bæredygtig minedrift i Grønland i den forstand, at Grønland bruger de penge, TNG betaler, til oplæring og uddannelse af grønlænderne, således at de kan deltage i mineindustrien. Forskudsskatten betales kvartalsvis med udgangspunkt i salget i en periode på tre måneder. Hvis rubinerne og de pink safirer slibes inden salget, trækkes omkostningerne til slibeprocessen fra inden skatteberegningen. Forskudsskatten modregnes den selskabsskat, der skal betales i fremtiden, således at TNG's samlede skattebeløb er det samme som krævet i henhold til den grønlandske skattelovgivning. Denne forskudsskatteroyalty forventes at ligge på mellem $1 million og $1,2 millioner om året ved fuld produktion. Uddannelse og oplæring En af de mest betydningsfuld fordele, som dette projekt ventes at medføre, vedrører oplæringsmuligheder og muligheder for kompetenceudvikling. De personer, der er tilknyttet projektet, samt de lokale virksomheder, der leverer de udliciterede tjenester, får gavn af oplæringen inden for sundheds- og sikkerhedsprocedurer, arbejdsstandarder for internationale virksomheder og af forbedrede sprogfærdigheder. Alle driftsledere ved minen, oparbejdningsanlægget og sorteringsanordningen bliver oplært i det specifikke arbejde. En del af oplæringen vedrører udelukkende ædelstensindustrien og dette projekt, mens størstedelen af oplæringen kan overføres på mineindustrien generelt, hvilket forbedrer jobparatheden for alle de arbejdstagere, der er involveret i arbejdet, i betydelig grad.

14 Vurdering af Social Bæredygtighed Aappaluttoq-projekt - XIII - Muligheden for at skabe et stort antal trainee-stillinger for studerende fra Greenland School for Minerals and Petroleum kan have en positiv indvirkning på erhvervsuddannelsessektoren. I lyset af de eksisterende og fremtidige aktiviteter i mineog oliesektoren forventes det, at den lokale forvaltning øger sine bestræbelser på at udbyde relevante oplæringskurser og beskæftigelsesmuligheder, der er målrettet sektoren. Konsekvensanalyse: Forventede negative påvirkninger og sociale risici Nedenstående er en liste over de vigtigste negative påvirkninger og sociale risici, som projektet forventes at medføre: Konflikt med andre økonomiske sektorer Der hersker bekymring for, at Aappaluttoq-projektet kommer til at konkurrere med fiskefabrikken i Qeqertarsuatsiaat i forhold til arbejdstagere, navnlig om sommeren. Der er ikke gennemført yderligere undersøgelser til bekræftelse eller afvisning af denne bekymring. Der findes professionelle fiskere og jægere i Qeqertarsuatsiaat-området. Mineområdet har ikke en direkte indvirkning på deres aktiviteter, men det kan dog påvirke deres adgang til værdifulde områder. Fiskerne og jægerne mener, at projektet og deres aktiviteter kan udføres sideløbende med en åben kommunikation og et åbent samarbejde. De har dog udtrykt bekymring vedrørende den påvirkning, de fortsatte efterforskningsaktiviteter uden for projektområdet kan have på deres levevilkår. Grønlandske sten og indsamlingen af halvædelstene er meget populært i Grønland. De lokales indsamling af korund er lokalt anerkendt og en betydelig fritidsaktivitet. Interessen for at samle rubiner som en måde at tjene til livet synes derfor relevant, navnlig i forbindelse med TNG's efterforskningsaktiviteter. I januar 2010 blev der implementeret en ny lov vedrørende små minevirksomheder, som regulerer de små minevirksomheder og "stensamlingen". Indtil videre findes der en enkelt lille minevirksomhed, som ejes af en person fra Nuuk. Problemer og spørgsmål i forbindelse med små minevirksomheder omfatter: regulering opfattet som begrænsning, adgangsrettigheder til områder med stort korundindhold, manglende uafhængig vurdering af ædelstene, bureaukrati og begrænsninger forbundet med eksporten af grønlandske sten for små minevirksomheder og kunsthåndværkere. Størstedelen af de personer, der blev interviewet, mener, at de små lokale minevirksomheder og stensamlingen kan fungere sideløbende med Aappaluttoq-projektet. Der er dog en række grundlæggende betingelser såsom en gensidig velvilje, en klar og rettidig kommunikation vedrørende projektaktiviteterne, minemyndighedernes direkte tilstedeværelse, gennemsigtig vurdering og prisfastsættelse for rubiner, der skal være opfyldt. Sociale konflikter Der er i høringsprocessen blevet identificeret følgende eksisterende eller potentielle sociale problemer, som potentielt kan blive forværret af projektet: Eksisterende sociale problemer vedrørende alkohol- og stofmisbrug, navnlig blandt arbejdsløse og unge, ufaglærte mænd. Nye efterforsknings- og minekoncessionsområder uden at oplyse eller høre lokalsamfundet.

15 Vurdering af Social Bæredygtighed Aappaluttoq-projekt - XIV - Risiko for sikkerhedsproblemer og sociale konflikter, hvis personer med kriminelle hensigter i forhold til rubiner kommer til Qeqertarsuatsiaat og omegn. Sårbare grupper i Qeqertarsuatsiaat Unge mænd (og unge kvinder), som ikke har gennemført deres uddannelse og derfor er ufaglærte og arbejdsløse, er af de interesserede parter blevet anført som den sårbare gruppe i Qeqertarsuatsiaat, navnlig personer, som ligeledes har andre sundhedsrelaterede og sociale problemer såsom alkohol- eller stofmisbrug. Hvis de sårbare grupper ikke kan tackle disse udfordringer og bidrage positivt til samfundets udvikling, bliver forskellen mellem de svage og de stærke større i lokalsamfundet, hvilket forværrer deres relative sociale position og øger deres sårbarhed. Denne undersøgelse danner ikke et tilstrækkeligt indsigtsgrundlag for at kunne forudsige betydningen af risikoen for den sårbare gruppe af unge, ufaglærte og arbejdsløse mænd, som har sociale sundhedsmæssige problemer. Adgang til vigtige naturområder Tasiusarsuaq- og Tasiusaa-områderne bruges i vid udstrækning af fiskerne og jægerne i Qeqertarsuatsiaat, da områderne har en stor rigdom af de fleste dyr og fisk, der findes i Vestgrønland dog ikke rødfisk. Organisationen Qeqertarsuatsiaat APP (sammenslutningen af lokale fiskere og jægere) har jæger-/fiskermedlemmer. Hele området i Tasiusaa og Tasiusarsuaq bruges til indsamling af bær, fiskeri og til fritidsformål af den lokale befolkning. Fiskerne/jægerne bruger Tasiusaa-området som tilflugtssted, når vinden fra sydøst bliver for strid i Tasiusarsuaq. De har dog været tilbageholdende i forhold til at betræde mineområdet, da de ikke ville forstyrre mineaktiviteterne. I Qeqertarsuatsiaat er de traditionelle produktionssystemer vigtige, ikke kun for levevilkårene, men også for de kulturelle og sociale værdier, der er forbundet med disse systemer. Steder med kulturel betydning Grønlands Nationalmuseum og Arkiv udarbejdede i efteråret 2010 en arkæologisk rapport, i hvilken det er beskrevet, at den negative påvirkning på steder med kulturel betydning anses for at være begrænset, da ingen af de arkæologiske fund i området anses for at være unikke eller enestående, og det er relativt simpelt at undgå nedbrydelsen heraf i konstruktions- og driftsfaserne. Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Sundheds- og sikkerhedsrisiciene forbundet med minedrift og oparbejdningsanlægget vedrører hovedsageligt de tunge maskiner og brugen af sprængstof samt risikoen for menneskelige fejl og barske vejrforhold. Som følge af den forholdsvis store mængde ansatte og ulykketypen i forbindelse med sprængstof og tunge maskiner er risiciene alvorlige, og de anses som et negativt element. Der forekommer ligeledes risici for ulykker i forbindelse med fragt af varer og koncentrat samt transport af medarbejdere, navnlig som følge af de barske vejrforhold i Grønland. Gennemførelsen af de foreslåede sundheds- og sikkerhedsplaner og deres tilsvarende oplæring, procedurer og overvågning for alle arbejdstagere, kontrahenter og besøgende kommer i betydelig grad til at mindske sandsynligheden for og omfanget af ulykkerne forbundet med transport, minedrift og oparbejdningsaktiviteter.

16 Vurdering af Social Bæredygtighed Aappaluttoq-projekt - XV - Sundhed og livskvalitet Gennemførelsen af et mineprojekt kan have en indvirkning på de ansattes sundhed og livskvalitet samt på offentligheden generelt. I lyset af projektets organisation, at størstedelen af den forventede arbejdsstyrke har lokal oprindelse, den forventede begrænsede kontakt mellem den lokale befolkning og arbejdsstyrken osv. anses det for at være usandsynligt, at projektet fører til en betydelig stigning i seksuelt overførte sygdomme, hiv/aids og uønsket graviditet i Qeqertarsuatsiaat og endnu mere usandsynligt i Nuuk, hvor antallet af arbejdstagere, navnlig udstationerede personer, er yderst begrænset. Det er dog nødvendigt at overvåge forekomsten af både seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter og vurdere påvirkningen yderligere, navnlig hvis der tilknyttes flere internationale medarbejdere og arbejdstagere, der ikke kommer fra lokalsamfundet, til projektet. Mineprojekter kan påvirke folkesundheden i positiv grad ved at forbedre ernæringen, de generelle levestandarder og adgangen til medicinske tjenester. Offentlige serviceydelser og infrastruktur Hvad angår de offentlige serviceydelser og udviklingsplanerne, forventes projektet at have en begrænset negativ indvirkning på anvendelsen af havnene i Nuuk og Qeqertarsuatsiaat, anvendelsen af lufthavne og lufttransport samt det kommunale affaldsanlæg i Nuuk. Tabeller over påvirkninger og afhjælpende tiltag Nedenstående tabeller giver et overblik over de forventede sociale påvirkninger. Farver angiver deres omfang og betydning, både inden og efter gennemførelsen af afhjælpende tiltag. Endvidere er der præsenteret et udkast til en plan for påvirkninger og fordele. VSB omfatter ligeledes en tilsvarende kontrol- og evalueringsplan, som har til formål at sikre, at projektets påvirkninger og fordele samt effektiviteten af de foreslåede afhjælpende tiltag bliver evalueret. For hver kombination af projektaktivitet og social-/socioøkonomisk aspekt både hvad angår konstruktions- og driftsfaserne er der blevet forudset en række potentielle påvirkninger forbundet med projektet, og omfanget heraf er så vidt muligt beskrevet. De identificerede påvirkninger er blevet evalueret i henhold til følgende faktorer: Hvor sandsynlige er påvirkningerne? - Er det sikkert, sandsynligt, velkendt eller ikke velkendt, at det sker? Hvor ses påvirkningerne? Sker påvirkningen på lokalt (Qeqertarsuatsiaat), regionalt (Kommuneqarfik Sermersooq), nationalt (Grønland) eller internationalt plan? Findes der regionale "vindere" og "tabere"? Hvad er varigheden og hyppigheden af påvirkningerne? Inden for hvilken tidsramme forekommer påvirkningen - Midlertidigt, med kort varighed eller permanent? Hvornår bemærkes påvirkningen? Bemærkes straks eller efter et stykke tid af lokalsamfundet? De offentlige bekymringer, som kom til udtryk i forbindelse med høringerne af de interesserede parter i Nuuk og Qeqertarsuatsiaat, er ligeledes blevet taget i betragtning ved vurderingen af påvirkningernes betydning. Der er blevet identificeret afhjælpende tiltag til alle de sandsynlige påvirkninger, og som er negative og er betydelige nok til at kræve sådanne tiltag (dvs. middel til høj negativ påvirkning).

17 Vurdering af Social Bæredygtighed Aappaluttoq-projekt - XVI - Resultatet af vurderingen af påvirkningerne inden implementeringen af de afhjælpende tiltag præsenteres ved hjælp af følgende farvekoder, som angiver, hvorvidt påvirkningen er positiv, neutral eller negativ, og hvorvidt påvirkningens betydning er lav, middel eller høj. lav middel høj positiv +L +M +H Neutral 0 Negativ -L -M -H Der er ligeledes anført en lignende matrix for de tilbageværende påvirkninger. Dette er påvirkningerne, som de forventes at se ud efter implementeringen af de foreslåede afhjælpende tiltag.

18 Vurdering af Social Bæredygtighed Aappaluttoq-projekt - XVII - Aappaluttoq-projektets potentielle påvirkning inden implementeringen af afhjælpende tiltag Påvirkningskategorier Økonomisk miljø Overordnede påvirkninger Lokale, specifikke (kommunale/national e) (Qeqertarsuatsiaat) Beskæftigelse +M +L Lokalt forretningsliv +M +L Konflikt/synergieffekter med andre sektorer +L -M Ændringer i traditionelle produktionssystemer -L Lønstigning Ikke relevant Skatter og indtægter +M Uden betydning Uddannelse og oplæring +M +M Offentlige tjenesteydelser og udviklingsplaner Eksisterende infrastruktur og tjenester -L Uden betydning Pres på udviklingsplaner Uden betydning +L Sociale og sundhedsydelser Sociale aspekter Demografi og befolkning Uden betydning Uden betydning Sociale konflikter Uden betydning -H Sårbare grupper Uden betydning -L Sundhed Sundhed på arbejdspladsen og risiko for ulykker -M Folkesundhed og livskvalitet Uden betydning Uden betydning Miljømæssig påvirkning Uden betydning -L Kulturelle og naturværdier Steder med monumental eller kulturel betydning Uden betydning -L Adgang til naturområder Uden betydning -M

19 Vurdering af Social Bæredygtighed Aappaluttoq-projekt - XVIII - Aappaluttoq-projektets potentielle påvirkning efter implementeringen af afhjælpende tiltag Påvirkningskategorier Økonomisk miljø Overordnede påvirkninger Lokale, specifikke (kommunale/nationale ) (Qeqertarsuatsiaat) Beskæftigelse +M +M Lokalt forretningsliv +M +M Konflikt/synergieffekter med andre sektorer +M -M Ændringer i traditionelle produktionssystemer -L Lønstigning Uden betydning +L Skatter og indtægter +M Uden betydning Uddannelse og oplæring +H +M Offentlige tjenesteydelser og udviklingsplaner Eksisterende infrastruktur og tjenester -L +L Pres på udviklingsplaner Uden betydning +L Sociale og sundhedsydelser Sociale aspekter Demografi og befolkning Uden betydning Uden betydning Sociale konflikter -L -M Sårbare grupper Uden betydning -L Sundhed Sundhed på arbejdspladsen og risiko for ulykk ulykker Folkesundhed og livskvalitet +L +L Miljømæssig påvirkning Uden betydning -L Kulturelle og naturværdier Steder med monumental/kulturel betydning Uden betydning Uden betydning Adgang til naturområder Uden betydning -L -L

20 Vurdering af Social Bæredygtighed Aappaluttoq-projekt - XIX - UDKAST TIL PÅVIRKNINGS- OG FORDELSPLAN Oversigt over påvirkninger, foreslåede afhjælpende tiltag og påvirkninger efter afhjælpende tiltag (udkast til fordels- og påvirkningsplan) Beskrivelse af påvirkningen Eksisterende afhjælpende tiltag Foreslået afhjælpende tiltag Økonomisk miljø Beskæftigelse (direkte i konstruktionsfasen) Ansættelse af grønlandske arbejdstagere fra påbegyndelsen af konstruktionsfasen. Oplæringskursus på School of Minerals and Petroleum. VSB har udarbejdet forslag til oplæringsinitiativer inden for mine- og oliesektoren. I konstruktionsfasen vil der blive gennemført oplæring af de ansatte grønlandske medarbejdere for at sikre deres fortsatte involvering i driftsfasen og sikre en høj andel af grønlandske medarbejdere i driftsfasen. Behovet for oplæringen undersøges. Der udvikles et oplæringsprogram til anvendelse før og under beskæftigelsen for de nødvendige jobkategorier. Der udvikles lokale detaljerede rotationsordninger, et hr-udviklingsprogram og fordelspakker for at gøre Aappaluttoq til et attraktivt arbejdssted for de grønlandske medarbejdere.1 Påvirkning efter afhjælpende tiltag Arbejdsstyrken kommer til at omfatte 75 % grønlandske medarbejdere. Beskæftigelse i driftsfasen (direkte) I forbindelse med driftsfasen vurderer TNG den sæsonbetingede arbejdsstyrke til at ligge på omkring 80 personer ved Aappaluttoq, herunder 14 i Nuuk. Forretningsmæssige muligheder Under driften udliciterer TNG en række aktiviteter inden for transport af varer og personale, Oplæringskursus på School of Minerals and Petroleum. GA s (Grønlands Arbejdsgiverforening) initiativer til fremme af lokal Der udarbejdes en beskrivelse af kravene til de forskellige jobkategorier for driftsfasen. Behovet for oplæringen undersøges. Der udvikles et jobtræningsprogram for de nødvendige jobkategorier. Jobannoncer offentliggøres i grønlandske aviser og på nationalt tv (KNR). Der udvikles og implementeres en intens rekrutteringskampagne i Qeqertarsuatsiaat, Paamiut og Nuuk, herunder reklamer, møder i lokalsamfundet, åbent husarrangementer osv. Kontakt og koordinering med arbejdsmarkedsorganisationen SIK og arbejdsformidlingen med henblik på at reklamere for ledige stillinger og finde potentielle medarbejdere. Muligheden undersøges for at indgå aftaler med School of Minerals and Petroleum med henblik på at reservere en række sæsonbetingede job som praktikpladser for viderekomne studerende. Der indledes en diskussion med kommunen og School of Minerals and Petroleum vedrørende muligheden for at involvere TNG's grønlandske medarbejdere i oplæringskurser uden for arbejdssæsonen. Alle tiltag tager udgangspunkt i det forhold, at de er økonomisk bæredygtige eller konkurrencedygtige på pris eller ikke påvirker kontraktens overordnede pris i negativ grad. Målet er at have 95 % grønlandske medarbejdere tilknyttet projektet efter 4-5 år. Transporten udliciteres til lokale virksomheder. 1 Det sikres, at de lokale arbejdstagere kan videreføre deres traditionelle måde at leve på, herunder med fiskeri og jagt, og der skabes jobmuligheder for ufaglærte medarbejdere.

21 Vurdering af Social Bæredygtighed Aappaluttoq-projekt - XX - hovedsageligt med båd mellem minestedet og Qeqertarsuatsiaat og Nuuk, sandsynligvis også Paamiut. Varetagelsen af lejren kan være genstand for et udbud og forventes at omfatte omkring seks arbejdstagere, herunder: lejrleder, chef, rengøringsfolk. Catering-tjenesten til lejren kræver en lokal forsyning med fødevarer og forbrugsvarer. virksomhed til minevirksomheder (netværksworkshopper). Selektiv kontraktpraksis for grønlandske kontrahenter (primært med lokal placering og sekundært i Grønland) for logistik, transport af medarbejdere og varer, brændstof osv., herunder udarbejdelse af udbudsdokumenter, specifikationer osv. iht. særlige krav. Opsplitning af kontrakter vedrørende tjenester og forsyninger til lejren var ingen omkostningsmæssig forhindring for projektet. Selektive indkøb af lokale varer og tjenester til minelejren og anlæggene i Nuuk: sikkerhed, vask, catering, kontorudstyr, it-funktioner osv. TNG's grønlandske selskab, True North Gems Greenland A/S, skal blive medlem af Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) og deltage i lokale virksomhedsaktørers initiativer. Organisation af og deltagelse i åbent hus-arrangementer for at oplyse om, identificere og tiltrække potentielle tjenesteydere og vareleverandører samt mulig arbejdskraft. Krav i forbindelse med kontrakten med catering-udbydere om at levere lokale/traditionelle fødevarer. Aftaler med lokale fiskere og jægere om at levere fisk og kød til kantinen. Den lokale fødevarehandel i Qeqertarsuatsiaat bestilles til at levere en række af de almindelige fødevarer og forbrugsvarer til kantinen og lejren generelt. Forvaltningen af lejren udliciteres til lokale virksomheder. Konflikt/synergieffekter med andre økonomiske sektorer Projektet påvirker potentielt en række andre økonomiske sektorer i lokalsamfundet, f.eks. fiskeriet og jagten, de små minevirksomheder og juvelerer samt kunsthåndværkere. Udvikling og implementering af informations- og kommunikationsprocedurer med mulighed for individuel deltagelse fra lokalsamfundet i Qeqertarsuatsiaat og små minevirksomheder i nærheden af koncessionsområderne. Offentlig og tilgængelig information om koncessionsbegrænsninger, efterforskningsaktiviteter og begrænsninger i adgangen til og anvendelsen af området. Udvikling og implementering af en klagemekanisme som aftalt med lokalsamfundets repræsentanter med henblik på at registrere, identificere og løse potentielle uoverensstemmelser og problemer med lokalsamfundet i Qeqertarsuatsiaat. TNG-eksperters deltagelse i den generelle understøttelse til uddannelses- og oplæringsaktiviteter i forbindelse med gemmologi osv. som arrangeret af private (dvs. Grøndlands mineralogiske samfund) og officielle initiativer (kommune, universitet osv.). Formelt samarbejde/koordinering med School of Minerals and Petroleum vedrørende erhvervsfaglig og professionel uddannelsesplanlægning og -implementering. Det skal overvejes at støtte et oplæringsprogram for undervisere, der er målrettet lokale personer med kompetencer og erfaring inden for slibning/facetslibning og oplæring, helst grønlandsktalende, og som er interesseret i at oplære andre. Kvantitativ og kvalitativ kontrol af påvirkninger på juveler- og kunsthåndværkbranchen.