Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø"

Transkript

1 Sprogcentret - I. Metode...3 II. Baggrundsvariable...4 II.1. Kønsfordeling...4 II.2. Aldersfordeling...4 II.3. Oprindelsesregion...5 II.4. Uddannelsesmæssig baggrund...5 II.5. Antal år bosat i Danmark...6 II.6. Danskuddannelse og modul...6 II.7. Dag- eller aftenhold...7 III. Forbrug af tid...8 IV. Information før start på sprogcentret...9 V. Information efter start på sprogcentret...10 V.1. Opsummering vedrørende informationer før og efter start på sprogcentret:...11 VI. Tolk...11 VI.1. Opsummering vedrørende tolkebistand:...12 VII. Motivation for at lære dansk...12 VII.1. Opsummering vedrørende motivationsfaktorer:...16 VIII. Kursisternes forhold til at lære dansk...16 VIII.1. Opsummering vedrørende nemt kursisternes forhold til at lære dansk:...18 IX. Praktik/aktivering og samspil med danskundervisning...19 IX.1. Opsummering vedrørende praktik/aktivering:...20 X. Arbejde og samspil med danskundervisning...20 X.1. Opsummering vedrørende arbejde:...21 XI. Brugertilfredshed...21 X1.1. Undervisningstempo...21 XI.1.1. Opsummering vedrørende undervisningstempo:...22 XI.2. Undervisningsmængde...23 XI.2.1. Opsummering vedrørende undervisningsmængde:...25 XI.3. Vurdering af disciplinerne...25 XI.3.1. Opsummering vedrørende vurdering af disciplinerne...35 XII. Lærerne...36 XII.1. Opsummering vedrørende lærerne:...41 XIII. Individuel læringsplan og medansvar for egen læring...41 XIV. Tilrettelæggelsesformer...43 XIV.1. Opsummering vedrørende tilrettelæggelsesformerne:...54 XV. Psykisk undervisningsmiljø...55 XV.1. Samarbejde...55 XV.1.1 Opsummering vedrørende samarbejde:...57 XV.2. Hjemmearbejde...57 XV.2.1. Opsummering vedrørende hjemmearbejde:...59 XV.3. Pres og hjælp...59 XV.3.1. Opsummering vedrørende pres og hjælp :...62 XV.4. Mobning...62 XVII. Fysisk undervisningsmiljø

2 XVII.1. Klasselokalerne...63 XVII.1.1 Opsummering vedrørende klasselokalerne:...69 XVII.2. Gangene...70 XVII.2.1. Opsummering vedrørende gangene:...72 XVII.3. Studiecentret...72 XVII.3.1. Opsummering vedrørende studiecentret:...79 XVII.4. Mediateket...80 XVII.4.1. Opsummering vedrørende mediateket:...83 XVII.5. Kantinen...83 XVII.5.1. Opsummering vedrørende kantinen:...89 XVII.6. Toiletter...90 XVII.6.1. Opsummering vedrørende toiletterne:...92 XVIII. Inventar...93 XVIII.1. Opsummering vedrørende inventar:...95 XIX. Computerne...96 XIX.1. Opsummering vedrørende computerne:...97 XX. Lugt...98 XX.1. Opsummering vedrørende lugt: XXI. Røg XXI.1. Opsummering vedrørende røg: XXII. Rengøring XXII.1. Opsummering vedrørende rengøringen: XXIII: Handicapvenlighed XXIV. Sikkerhed XXIV.1. Opsummering vedrørende sikkerhed: XXV. Undervisningsmiljø: Æstetisk XXV.1. Opsummering vedrørende det æstetiske undervisningsmiljø:

3 Brugertilfredsheds- og undervisningsmiljøundersøgelse Sprogcentret I. Metode Udvikling af spørgeskemaet: Spørgeskemaet er udviklet i samarbejde med fire sprogcentre. Spørgeskemaet er udviklet så det lever op til den nuværende lovgivning inden for området dansk som andetsprog samt lovgivningen vedrørende undervisningsmiljøvurdering. Spørgeskemaet er lixet med hensyntagen til respondenternes sproglige niveau. For kvalitetssikring er skemaet pilottestet. Spørgsmålene vedrørende sprogundervisningen er pilottestet på sprogcentret i Ålborg og på Give Uddannelsescenter, mens spørgsmålene knyttet til undervisningsmiljøvurdering er pilottestet på Give Uddannelsescenter begge pilottest er foretaget blandt kursister med målgruppens sproglige niveau. Afvikling af undersøgelsen: Før gennemførelse af undersøgelsen på sprogcentret er underviserne blevet bedt om at gennemgå en liste med ord, som respondenterne, vurderet ud fra pilottestene, kunne have problemer med. For at sikre så neutral atmosfære som muligt var det VIFIN-personale, der afviklede undersøgelsen på sprogcentret - skolens undervisere var ikke til stede i lokalet, mens kursisterne besvarede spørgsmål. Før respondenterne påbegyndte deres besvarelse, blev de i mindre grupper introduceret for undersøgelsen de blev orienteret om undersøgelsens formål og respondenternes anonymitet, om spørgsmålenes opbygning og teknikken bag besvarelse, og endelig blev de svære ord gennemgået/ repeteret. VIFIN-personalet måtte, mens kursisterne besvarede spørgsmål, hjælpe med tekniske spørgsmål og forklare ord og vendinger mens standardsvaret ellers generelt var: vi spørger om din mening - og jeg kan jo ikke vide, hvad du mener. Analysen: Der er høj besvarelsesprocent gennem hele undersøgelsen. Nogle steder er der indsat si, så kursisterne kun møder for dem relevante spørgsmål der bliver i analysen gjort opmærksom på indsatte sier, som påvirker svarprocenten. Da der er tale om et lille antal respondenter, skal analysen betragtes som et snapshot, altså en beskrivelse af forholdene på sprogcentret på afviklingstidspunktet. Grundet det lille antal er der ikke hyppige tilfælde af signifikante sammenhænge. I analysen er der foretaget kryds med relevante baggrundsvariable, men hvor der ikke konstateres sammenhæng, er dette ikke altid nævnt i selve rapporten. For at sikre anonymitet rapporteres der ikke for små grupper dette vurderes i hvert enkelt tilfælde. I tabellerne er besvarelsesprocenten markeret. 3

4 II. Baggrundsvariable II.1. Kønsfordeling Sprogcentret - Valid Antal Procent Procent Mand 59 36,4 36,4 Kvinde ,6 63,6 100,0 Over halvdelen af respondenterne er kvinder: 64% kvinder og 36% mænd. II.2. Aldersfordeling Antal Procent Valid Procent år 26 16,0 16, år 97 59,9 59, år 36 22,2 22,2 Over 54 år 3 1,9 1,9 100,0 Over halvdelen af respondenterne, nemlig 60%, ligger i aldersgruppen år. Næststørste aldersgruppe er år, der udgør ca. 1/5. 16% er år, mens kun 2% er over 54 år. 4

5 II.3. Oprindelsesregion Sprogcentret - Kursister fra Mellemøsten og Nordafrika udgør den største gruppe på godt 40%, dernæst kursister fra Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen på 30%. Den tredjestørste gruppe stammer fra Fjernøsten og udgør knap 20% af kursister. II.4. Uddannelsesmæssig baggrund Antal Procent Valid Procent 0 år 8 4,9 4,9 1-5 år 43 26,5 26,5 6-9 år 21 13,0 13, år 42 25,9 25,9 13 år eller flere 48 29,6 29,6 100,0 Respondenterne er blevet bedt om at oplyse, hvor mange år de samlet har gået i skole og været under uddannelse i deres hjemlande. Respondenterne fordeler sig primært i 3 næsten lige store grupper, der viser, at sprogcentret er meget bredt sammensat. 30% har gået i skole 13 år eller flere. Godt ¼ har gået i skole år, mens endnu ¼ har 1-5 års skolegang bag sig. 13% har gået i skole 6-9 år, og endelig har den mindste gruppe på 5% slet ikke gået i skole 1. 1 Kursister uden skolegang fra hjemlandet vil normalt være DU1 ere. Det formodes at de 8 kursister har svaret skævt på spørgsmålet f.eks. svaret på uddannelse. De 8 fordeler sig på DU2 og DU3, på aften og daghold, på køn, på nationalitet. 7 er kursister i, 1 i. 5

6 II.5. Antal år bosat i Danmark Sprogcentret - Antal Procent Valid Procent Under 1 år 10 6,2 6,2 1-3 år 70 43,2 43,2 4-9 år 63 38,9 38,9 Over 9 år 19 11,7 11,7 100,0 Den største gruppe, godt 40%, har været i Danmark 1-3 år. En næsten lige så stor gruppe har været bosat i landet 4-9 år. Godt 1/10 har været i Danmark over 9 år, mens kun 6% har været i landet mindre end 1 år. II.6. Danskuddannelse og modul Antal Procent Valid Procent DU ,3 62,3 DU ,3 33,3 Andet 2 1,2 1,2 Ved ikke 5 3,1 3,1 100,0 Antal Procent Valid Procent Modul 2 5 3,1 3,1 Modul ,4 20,4 Modul ,1 32,1 Modul ,9 30,9 Modul ,6 13,6 100,0 6

7 Målgruppen for undersøgelsen er DU 2 og DU3. Blandt respondenter, der oplyser deres DU, er 62% DU2 ere og 33% DU3 ere. Undersøgelsens målgruppe er kursister på minimum modul 3. I - har 5 kursister oplyst, at de går på modul 2. De øvrige respondenter fordeler sig på modul 4 og modul 5 som de største grupper på omkring 30% hver. Modul 3 udgør 1/5, mens modul 6 tegner sig for 14%. II.7. Dag- eller aftenhold Antal Procent Valid Procent Om dagen ,5 Om aftenen 41 25,3 25,3 Andet 2 1,2 1,2 100,0 Størstedelen af kursisterne, næsten ¾, går på daghold. På dagholdene er kvinderne noget højere repræsenteret end mændene, hvorimod kønsfordelingen på aftenholdene nærmer sig 50/50. Der er ingen sammenhæng mellem danskuddannelse og dag- eller aftenhold. 7

8 III. Forbrug af tid Transporttid til sprogcentret Mindre end ½ time ,7 66,7 ½ - 1 time 42 25,9 25,9 Mere end 1 time 12 7,4 7,4 100,0 67% klarer transporten på mindre end ½ time. 26% bruger ½-1 time på at komme til sprogcentret, mens 7% af respondenterne har mere end 1 times transporttid til sprogcentret. Antal timer på sprogcentret om ugen Mindre end 10 timer 52 32,1 32, timer 89 54,9 54,9 Mere end 15 timer 21 13,0 13,0 100,0 Godt halvdelen er på sprogcentret timer om ugen. 32% af respondenterne er på sprogcentret mindre end 10 timer om ugen., mens 13% oplyser, at de er mere end 15 timer om ugen på sprogcentret. Antal timer på hjemmearbejde om ugen Under 1 time 42 25,9 25,9 1-3 timer 72 44,4 44,4 4-7 timer 32 19,8 19,8 Over 7 timer 16 9,9 9,9 100,0 I besvarelserne på tidsforbruget til hjemmearbejde kan der ligge forskellige opfattelser af begrebet hjemmearbejde. Nogle kursister har en snæver opfattelse: det arbejde, som undervisererne har bedt dem forberede; mens andre kursister vil medregne læsning af danske aviser, det at se danske programmer i fjernsynet osv. Vi oplevede også, at nogle enkelte opfattede hjemmearbejde som arbejde i hjemmet, dvs. husligt arbejde. 44% bruger 1-3 timer. Omkring ¼ bruger under 1 time om ugen på hjemmearbejde, mens 1/5 bruger 4-7 timer. 1/10 bruger mere end 7 timer om ugen på hjemmearbejde. Køn: Der er relativt flere kvinder, der bruger 4-7 timer om ugen, mens en relativt større del af mændene bruger over 7 timer. 8

9 Dag/Aftenkursister: 60% af aftenkursisterne oplyser, at de bruger 1-3 timer om ugen på hjemmearbejde mens knap 40% af dagkursisterne svarer tilsvarende. IV. Information før start på sprogcentret I danskundervisningsloven er det fastslået, at kursisterne skal have information om mødepligt og aktiv deltagelse i undervisningen, før de påbegynder undervisning på sprogcentret - en opgave, der hviler på sagsbehandlerne. Desuden skal de have information om danskuddannelsens indhold og opbygning Information om hvad der skal læres på sprogcenteret Ja ,2 91,4 Nej 13 8,0 8, ,2 100,0 Ikke besvaret 11 6,8 93% har besvaret spørgsmålet, om de har fået information om, hvad de skal lære på sprogcentret heraf har 91% svaret ja. Vi fik flere indikationer på, at dette spørgsmål blev opfattet anderledes end tænkt mange sagde: Ja, selvfølgelig, jeg skal jo lære dansk. Her må vi konstatere, at lixningen af spørgsmålet (danskuddannelsens indhold og opbygning = hvad du skal lære) ikke fungerede efter hensigten. Information om mødepligt Ja ,2 87,2 Nej 19 11,7 12, ,0 100,0 Ikke besvaret 13 8,0 92% har besvaret spørgsmålet, om de har fået information om mødepligt. 87% af disse oplyser, at de har fået information om, at man har mødepligt, når man er kursist på sprogcentret. Der er en lidt mindre procentdel blandt de kursister, der har arbejde, og de kursister, der går på modul 6, som oplyser, at de har fået denne information. Information om aktiv deltagelse i undervisningen Ja ,2 93,9 Nej 9 5,6 6, ,7 100,0 Ikke besvaret 15 9,3 9

10 91% har besvaret spørgsmålet, om de har fået information om, at de skal deltage aktivt i undervisningen. Heraf oplyser 94%, at de har fået denne information. V. Information efter start på sprogcentret Information om, hvad du skal gøre, hvis du ikke kan komme til undervisning? Ja ,5 74,8 Nej 23 14,2 14,5 Ved ikke 17 10,5 10, ,1 100,0 Ikke besvaret 3 1,9 98% har svaret på spørgsmålet, om de har fået information om, hvad de skal gøre, hvis de ikke kan komme til undervisningen. Heraf svarer 75% ja til spørgsmålet, mens knap 15% svarer nej og 11% svarer ved ikke. Modul: Der er en signifikant sammenhæng, hvor andelen af kursister der mener, at have denne information er stigende med stigende modulniveau. Dag/Aftenkursister: Der er en lidt mindre andel af dagskursisterne end aftenkursisterne, der mener, at have denne information. Kan du forstå de breve, du får fra sprogcentret? Ja ,6 96,2 Nej 6 3,7 3, ,3 100,0 Ikke besvaret 6 3,7 96% har besvaret spørgsmålet, om de kan forstå de breve, de får fra sprogcentret. Af disse svarer 96% ja. Danskuddannelse: Der er en lidt større andel af kursisterne fra danskuddannelse 3 end danskuddannelse 2, der har angivet, at de forstår brevene fra sprogcentret. Modul: Der er en signifikant sammenhæng, hvor andelen af kursister der har angivet, at de forstår de breve, de får fra sprogcentret, er stigende med stigende modulniveau. Dag/Aftenkursister: Der er en signifikant sammenhæng, hvor der er en lidt større andel af aftenkursisterne end dagkursisterne, der har angivet, at de forstår breve fra sprogcentret. 10

11 V.1. Opsummering vedrørende informationer før og efter start på sprogcentret: Langt hovedparten af kursisterne har fået informationer om aktiv deltagelse (94%), og om hvad de skal lære, før de er begyndt på sprogcentret (91%) 2 87% af kursisterne har angivet, at de har fået informationer om mødepligt. Der er en lidt mindre procentdel blandt kursister, der arbejder og kursister, der går på modul 6, der oplyser, at de har fået denne information. Langt de fleste kursister har angivet, at de forstår de breve, som sprogcentret sender dem (96%). 75% af kursisterne oplyser, at de har fået informationer om, hvad de skal gøre, hvis de ikke kan komme til undervisningen. VI. Tolk Tolk til det første møde på sprogcentret Ja 69 42,6 42,9 Nej 92 56,8 57, ,4 100,0 Ikke besvaret 1,6 Vigtigt at have en tolk med til det første møde enig 45 27,8 28,1 Enig 68 42,0 42,5 Uenig 35 21,6 21,9 uenig 12 7,4 7, ,8 100,0 Ikke besvaret 2 1,2 Næsten samtlige kursister har besvaret spørgsmålet, om der var en tolk med til deres første møde på sprogcentret. Af disse svarer 57% nej. Ser man på spørgsmålet, om det er vigtigt at have en tolk med, har også næsten samtlige kursister besvaret dette spørgsmål. Omkring 70% er enige i, at det er vigtigt at have en tolk med. Det skal bemærkes, at godt halvdelen af dem, der ikke havde tolk med, synes, det er vigtigt at have en tolk med. 2 Opmærksomheden henledes på, at der var lixningsproblemer ved spørgsmålet om indhold. 11

12 Køn: Der er en relativt større del af kvinderne, der synes, det er vigtigt at have en tolk med. Danskuddannelse: DU2 erne har desuden en noget større andel end DU3 erne af dem, der mener, det er vigtigt. Nationalitet: Det er især kursister fra Mellemøsten og Nordafrika, Syd- og Mellemamerika samt Central- og Sydlige Afrika, der synes, det er vigtigt at have tolk med. Her skal det dog bemærkes, at de to sidstnævnte grupper består af et lille antal kursister. VI.1. Opsummering vedrørende tolkebistand: 43% har haft tolk med til det første møde på sprogcentret 71% mener, det er vigtigt med tolkebistand ved dette møde. Det skal bemærkes, at godt halvdelen af dem, der ikke havde tolk med, synes, det er vigtigt at have en tolk med. VII. Motivation for at lære dansk I undersøgelsen var der angivet 8 forskellige motivationsfaktorer, som respondenterne blev bedt om at angive hvor enige de var i. I analysen er motivationsfaktorerne behandlet i rangorden efter deres score. Ønsker at kunne tale med danskere enig ,6 75,3 Enig 33 20,4 21,4 Uenig 3 1,9 1,9 uenig 2 1,2 1, ,1 100,0 Ikke besvaret 8 4,9 95% har tilkendegivet deres mening om denne motivationsfaktor, heraf er 97% enige i, at de lærer dansk, fordi de gerne vil snakke med danskere. 75% er endda meget enige med udsagnet. Køn: Kønnene vægter dette udsagn lige højt. Alder: Der er en tendens til, at de årige udtrykker en lidt højere grad af enighed (meget enig) i forhold til de øvrige aldersgrupper. Modul: Desuden fremgår det af analysen, at kursister på modul 5 og 6 oplyser en højere grad af enighed. 12

13 Ønsker arbejde enig 80 49,4 53,0 Enig 59 36,4 39,1 Uenig 11 6,8 7,3 uenig 1,6, ,2 100,0 Ikke besvaret 11 6,8 93% har taget stilling til denne motivationsfaktor. Af disse er 92% enige i, at de lærer dansk, fordi de gerne vil have arbejde. Køn: Kønnene vægter udsagnet næsten lige højt en lidt større andel af kvinderne oplyser dog, at de ikke er enige. Alder: Aldersmæssigt er en lidt større andel af de årige uenige. Skole/Uddannelsesbaggrund: Dem, der har års skolegang bag sig, udtrykker en højere grad af enighed end de øvrige grupper. Danskuddannelse: Der er ingen sammenhæng mellem danskuddannelse og denne motivationsfaktor. Ønsker dansk statsborgerskab enig 71 43,8 47,0 Enig 55 34,0 36,4 Uenig 15 9,3 9,9 uenig 10 6,2 6, ,2 100,0 Ikke besvaret 11 6,8 93% har besvaret dette spørgsmål. Af disse svarer 83%, at de er enige i, at en motivationsfaktor for at lære dansk er at kunne få dansk statsborgerskab. Dag/Aftenkursister: Andelen med statsborgerskab som motivationsfaktor er større blandt dag- end aftenkursister graden er væsentlig større hos dagkursisterne. Danskuddannelse: En større andel af danskuddannelse 2 erne end danskuddannelse 3 erne udtrykker enighed. Alder: Aldersgruppen år har den største andel af enige. Opholdslængde i DK: Det er desuden især dem, der har været i Danmark i over 4 år, der udtrykker enighed. 13

14 Ønsker en uddannelse enig 72 44,4 47,1 Enig 55 34,0 35,9 Uenig 24 14,8 15,7 uenig 2 1,2 1, ,4 100,0 Ikke besvaret 9 5,6 94% har taget stilling til dette udsagn. Heraf er 83% enige. Køn: Relativt flere mænd end kvinder udtrykker enighed. Alder: Jo ældre kursisterne er, des mindre andel udtrykker enighed. Nationalitet: Det er især kursister fra Østeuropa og tidligere Sovjetunionen samt kursister fra Fjernøsten, der er enige i dette udsagn. Skole/Uddannelsesbaggrund: Gruppen med års skolegang har den største andel enige. Danskuddannelse: En lidt større andel danskuddannelse 2 ere end danskuddannelse 3 ere oplyser, at de er enige. Dag/Aftenkursister: Desuden har aftenholdene en større andel enige end dagholdene. Ønsker at hjælpe børn enig 63 38,9 42,0 Enig 47 29,0 31,3 Uenig 25 15,4 16,7 uenig 15 9,3 10, ,6 100,0 Ikke besvaret 12 7,4 93% har besvaret dette spørgsmål. Af disse er 73% enige i, at de lærer dansk for at kunne hjælpe deres børn. Danskuddannelse: Relativt flere på danskuddannelse 2 udtrykker enighed med dette udsagn. Dag/Aftenkursister: Det er desuden i højere grad kursister på dagholdene end på aftenholdene, der erklærer sig enige i dette udsagn. Køn: Der er en relativt større del af kvinderne end af mændene, der oplyser, at de lærer dansk, fordi de ønsker at hjælpe deres børn. Alder: De to midterste aldersgrupper har en større andel enige. Opholdslængde i DK: Jo længere tid kursisterne har været bosat i Danmark, des relativt flere oplyser, at de er enige. 14

15 Ønsker at bruge uddannelse fra hjemland enig 48 29,6 32,2 Enig 39 24,1 26,2 Uenig 45 27,8 30,2 uenig 17 10,5 11, ,0 100,0 Ikke besvaret 13 8,0 92% har besvaret spørgsmålet. Heraf er 58% enige. Danskuddannelse: En væsentlig større andel 3 ere end danskuddannelse 2 ere er enige. Nationalitet: Kursister fra Fjernøsten, Vesteuropa, USA og Canada, Centrale og Sydlige Afrika samt Østeuropa og tidligere Sovjetunionen er de grupper, der har de største andele enige. Det skal dog bemærkes, at der er et meget lille antal kursister i to af de nævnte grupper. Skole/Uddannelsesbaggrund: Der er ingen sammenhæng mellem skolegang i hjemlandet og denne motivationsfaktor. Selvom en stor del af dem med længere skolegang er enige, er der samtidig også en relativt stor del af dem med meget kort skolegang, der erklærer sig enige. Sagsbehandleren siger jeg skal enig 24 14,8 16,1 Enig 45 27,8 30,2 Uenig 43 26,5 28,9 uenig 37 22,8 24, ,0 100,0 Ikke besvaret 13 8,0 92% har taget stilling til udsagnet. 46% af disse er enige. En del af disse opfattede udsagnet anderledes, end det var meningen. Flere gange var det nødvendigt at forklare, at respondenterne skulle tænke på, om det var en egentlig motivationsfaktor. Danskuddannelse: Danskuddannelse 2 erne er repræsenteret i relativt højere grad end danskuddannelse 3 erne. Køn: En større andel af kvinderne end af mændene erklærer sig enige. Alder: De to midterste aldersgrupper oplyser desuden en højere grad af enighed end de øvrige grupper. Nationalitet: Størstedelen af de enige kursister kommer fra Mellemøsten og Nordafrika, Fjernøsten samt Østeuropa og tidligere Sovjetunionen. Opholdslængde i DK: Det er især dem, der har været i Danmark 1-3 år og over 9 år, som udtrykker enighed. Skole/Uddannelsesbaggrund: Skolegang fra hjemlandet har ingen betydning. 15

16 Ikke andet at lave hjemme Sprogcentret - enig 13 8,0 8,8 Enig 32 19,8 21,6 Uenig 68 42,0 45,9 uenig 35 21,6 23, ,4 100,0 Ikke besvaret 14 8,6 Besvarelsesprocenten er her på 91% - af disse er 30% enige i udsagnet. Danskuddannelse: Der er en større andel danskuddannelse 2 ere end danskuddannelse 3 ere, der oplyser, at de er enige i dette udsagn. Nationalitet: Det er især kursister fra Mellemøsten og Nordafrika og kursister fra Østeuropa og tidligere Sovjetunionen, der har svaret enig til dette udsagn. Alder: Blandt aldersgrupperne er det de to midterste, som tegner sig for de største andele. Køn: Køn har ingen betydning. Skole/Uddannelsesbaggrund: I forhold til antal års skolegang fra hjemlandet er det gruppen 1-5 år, der har den relativt største andel af enige. VII.1. Opsummering vedrørende motivationsfaktorer: Kursisterne erklærer sig enige i motivationsfaktorerne i denne rækkefølge: Jeg vil gerne snakke med danskere (97%), Jeg vil gerne have arbejde (92%), Jeg vil gerne have en uddannelse (83%), Jeg vil gerne være dansk statsborger (83%), Jeg vil gerne hjælpe mine børn (73%), Jeg vil gerne bruge min uddannelse fra hjemlandet (58%), Min sagsbehandler siger, at jeg skal (46%), Jeg har ikke andet at lave hjemme (30%). VIII. Kursisternes forhold til at lære dansk Glad for at gå på sprogcentret enig 93 57,4 57,4 Enig 64 39,5 39,5 Uenig 4 2,5 2,5 uenig 1,6,6 100,0 Samtlige kursister har svaret på, om de er glade for at gå på sprogcentret 97% er enige (57% meget enige). Køn: Der er ikke nogen væsentlig forskel kønnene imellem i forhold til andelen, der er glade for at gå på sprogcentret, men der er en lidt større andel af de kvindelige- end de mandlige kursister, der har angivet meget enig. Nationalitet: Der er en større andel af kursisterne fra det centrale og sydlige Afrika end fra de øvrige oprindelsesregioner, der har angivet at være meget enig i, at de er glade for at gå på sprogcentret. 16

17 Danskuddannelse: Der er en lidt større andel af kursisterne på danskuddannelse 2 end danskuddannelse 3, der har angivet, at de er meget enig i, at de er glade for at gå på sprogcentret. Dag/Aftenkursister: Der er en signifikant sammenhæng, hvor der er en større andel af kursisterne fra daghold end aftenhold, der har angivet at være meget enig. Nemt at lære dansk enig 34 21,0 21,0 Enig 68 42,0 42,0 Uenig 47 29,0 29,0 uenig 13 8,0 8,0 100,0 Samtlige kursister har besvaret spørgsmålet, om det er nemt at lære dansk. Heraf er 63% enige (21% er meget enige). Danskuddannelse: Der er en større andel af danskuddannelse 3 ere end danskuddannelse 2 ere, som ikke synes, at det er nemt at lære dansk. Modul: Modul5-kursister har den største andel (48%), der ikke synes, det er nemt at lære dansk. Køn: Køn har ingen betydning for, om man synes, det er nemt at lære dansk eller ej. Alder: Der er en tendens til, at jo ældre man er, des mere uenig er man i, at det er nemt at lære dansk. Nationalitet: Kursister fra Fjernøsten er dem, der udtrykker størst uenighed med udsagnet, idet 52% af disse ikke synes, det er nemt at lære dansk. 41% af kursister fra Mellemøsten og Nordafrika synes heller ikke, det er nemt at lære dansk. Den tredjestørste gruppe inden for de uenige udgøres af kursister fra Østeuropa og tidligere Sovjetunionen samt kursister fra Mellem- og Sydamerika begge har 27% uenige. Skole/Uddannelsesbaggrund: For kursister med op til 9 års skolegang fra hjemlandet ser det ud til, at jo flere års skolegang fra hjemlandet, des mere enig er man i, at det er nemt at lære dansk. Overraskende er det derfor, at kursister med 10 års skolegang eller derover har den største andel uenige, nemlig 40%. Opholdslængde i DK: Kursister, der har været i Danmark 1-9 år, er mere uenige i dette udsagn end de to øvrige kategorier. Ofte ramt af smerter enig 28 17,3 17,8 Enig 46 28,4 29,3 Uenig 59 36,4 37,6 uenig 24 14,8 15, ,9 100,0 Ikke besvaret 5 3,1 97% har svaret på, om de ofte har smerter. Af disse svarer knap halvdelen, 47%, at de er enige, 18% er meget enige. 17

18 Køn: Relativt flere kvinder end mænd erklærer sig enige i, at de ofte har smerter. Alder: Jo ældre kursisterne er, des mere enige er de i, at de ofte har smerter. Nationalitet: Gruppen med kursister fra Mellemøsten og Nordafrika har den største andel af dem, der udtrykker, at de ofte har smerter(63,5%). Herefter kommer Østeuropa og tidligere Sovjetunionen med 47%. Skole/ uddannelsesmæssig baggrund: Der er en lidt større andel af dem med kort skolegang, der er enige. Opholdslængde i DK: Der er en tendens til, at jo længere kursisterne har boet i Danmark, des mere enige er de i, at de ofte har smerter. Danskuddannelse: Relativt flere danskuddannelse 2 ere end danskuddannelse 3 ere har ofte smerter. Dag/aften: En langt større andel af kursister på dagholdene end på aftenholdene har ofte smerter. Der er ingen sammenhæng mellem ofte smerter og nemt at lære dansk. Aktiv i undervisningen enig 65 40,1 40,1 Enig 86 53,1 53,1 Uenig 9 5,6 5,6 uenig 2 1,2 1,2 100,0 Samtlige kursister har taget stilling til, om de er aktive i undervisningen. Heraf har 93% erklæret sig enige. Lærer dansk, der kan bruges i hverdagen enig 77 47,5 47,5 Enig 76 46,9 46,9 Uenig 9 5,6 5,6 100,0 94% mener, at de lærer dansk, som de kan bruge i hverdagen. Der er ikke nogle af baggrundsvariablene som har en væsentlig effekt på dette spørgsmål. VIII.1. Opsummering vedrørende nemt kursisternes forhold til at lære dansk: Kursisterne er generelt glade for at lære dansk, og de fleste mener, de lærer dansk, som de kan bruge i hverdagen. 93% oplyser, at de er aktive i undervisningen og 63% mener, det er let for dem at lære dansk. Knap halvdelen af kursisterne har hyppige smerter. 18

19 IX. Praktik/aktivering og samspil med danskundervisning I praktik eller aktivering Ja 55 34,0 34,0 Nej ,0 66,0 100,0 34% svarende til 55 personer har svaret, at de er i praktik/aktivering nu. Køn: Relativt flere mænd end kvinder er i praktik/aktivering. Alder: Aldersgruppen år har en lidt mindre andel i praktik/aktivering end de øvrige aldersgrupper. Danskuddannelse: 42% af danskuddannelse 2 erne er i praktik/aktivering, mens det samme kun gælder for 22% af danskuddannelse 3 erne. Modul 5 har den største andel i praktik/aktivering. Skole/Uddannelsesbaggrund: Gruppen af kursister med 13 eller flere års skolegang har også en mindre andel i praktik/aktivering end dem med færre års skolegang. Nationalitet: Det er især kursister fra regionen Centrale og Sydlige Afrika samt kursister fra Mellemøsten og Nordafrika, der er i praktik/aktivering. I den første gruppe er der dog et meget lille antal kursister. Tidspunkter for danskundervisning passer til praktik/aktivering enig 16 9,9 29,6 Enig 35 21,6 64,8 Uenig 2 1,2 3,7 uenig 1,6 1, ,3 100,0 Ikke besvaret ,7 94%, er enige i, at tidspunktet for danskundervisning og tidspunktet for praktik/aktivering passer sammen. Lærer dansk som kan bruges i praktik/aktivering enig 22 13,6 41,5 Enig 28 17,3 52,8 Uenig 2 1,2 3,8 uenig 1,6 1, ,7 100,0 Ikke besvaret ,3 19

20 94% er enige i, at de lærer dansk, som kan bruges i praktik/aktivering. IX.1. Opsummering vedrørende praktik/aktivering: Der er 55 personer svarende til 34% af kursisterne der er i praktik/aktivering, hvoraf langt de fleste både mener, at tidspunktet for danskundervisningen passer med praktikken/aktiveringen, og de lærer dansk som de kan bruge i praktikken/aktiveringen. X. Arbejde og samspil med danskundervisning Har arbejde Ja 42 25,9 39,6 Nej 63 38,9 59,4 Ukendt 1,6, ,4 100,0 Ikke besvaret 56 34,6 42 personer svarende til 26% af alle kursister svarer ja til, at de har arbejde nu. Køn: En væsentlig større andel af mændene end af kvinderne har arbejde. Alder: Andelen af kursister med arbejde falder med stigende alder. Danskuddannelse: Danskuddannelse 2 ere og danskuddannelse 3 ere er ligeligt repræsenteret relativt set blandt dem, der har arbejde. Skole/Uddannelsesbaggrund: Det har ikke nogen nævneværdig betydning, hvor mange års skolegang kursisterne har fra hjemlandet. Opholdslængde i DK: Der er en tendens til, at jo længere de har været bosat i Danmark, des mindre andel har arbejde. Oprindelsesregion: Det er især kursister inden for grupperne Vesteuropa, USA og Canada, Centrale og Sydlige Afrika samt Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen, der er i arbejde. I de to førstnævnte grupper er der dog et ret lille antal kursister. Tidspunkter for danskundervisning passer til arbejdstider enig 15 9,3 36,6 Enig 19 11,7 46,3 Uenig 6 3,7 14,6 uenig 1,6 2, ,3 100,0 Ikke besvaret ,7 83% af dem, der har arbejde, er enige i, at tidspunktet for danskundervisning passer sammen med tidspunktet for deres arbejde, dvs. en lidt mindre andel end for dem, der var i praktik/aktivering. 20

21 Køn: En større andel af kvinderne end af mændene mener ikke, at tidspunkterne passer sammen. Nationalitet: Desuden er knap ¼ af de kursister fra Østeuropa og tidligere Sovjetunionen, der er i arbejde, uenige i udsagnet. Opholdslængde i DK, Danskuddannelse: Størstedelen af de uenige kursister har boet i Danmark i 1-3 år og går på DU3. Lærer dansk som kan bruges på arbejde enig 18 11,1 42,9 Enig 22 13,6 52,4 Uenig 1,6 2,4 uenig 1,6 2, ,9 100,0 Ikke besvaret ,1 95% er enige i, at de lærer dansk, som kan bruges på arbejdet. X.1. Opsummering vedrørende arbejde: 42 personer, svarende til 26% af alle kursister, er i arbejde. Af disse mener 83%, at tidspunktet for danskundervisningen passer med arbejdstiderne. 95% mener, at de lærer dansk, som de kan bruge i arbejdet. XI. Brugertilfredshed X1.1. Undervisningstempo Undervisningen går for hurtigt enig 12 7,4 7,6 Enig 60 37,0 38,2 Uenig 74 45,7 47,1 uenig 11 6,8 7, ,9 100,0 Ikke besvaret 5 3,1 97% har besvaret spørgsmålet, om undervisningen går for hurtigt. Godt halvdelen synes ikke, at undervisningen går for hurtigt. Køn: En større andel af mændene, nemlig godt halvdelen, end kvinderne er enige i udsagnet om, at undervisningen går for hurtigt. Alder: Aldersgruppen år har en større andel enige end de øvrige grupper. 21

22 Danskuddannelse: Der er en markant større andel af danskuddannelse 2 erne end af danskuddannelse 3 erne, der synes, undervisningen går for hurtigt. Modul: Der ser ud til, at andelen af enige falder med modulnummeret, dog med undtagelse af modul 6. Nationalitet: Godt halvdelen af kursisterne fra Mellemøsten og Nordafrika synes, at undervisningen går for hurtigt. 46% af kursisterne fra Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen synes det samme. Omkring 40% af kursisterne fra Fjernøsten er ligeledes enig i udsagnet. Skole/Uddannelsesbaggrund: Gruppen af kursister med 10 års skolegang eller derover har en markant mindre andel enige end grupper med færre års skolegang. Opholdslængde i DK: Andelen af enige ser ud til at stige med antal års ophold i Danmark, dog kun i forhold til ophold under 9 år. Undervisningen går for langsomt enig 14 8,6 9,1 Enig 48 29,6 31,2 Uenig 75 46,3 48,7 uenig 17 10,5 11, ,1 100,0 Ikke besvaret 8 4,9 95% af kursisterne har besvaret spørgsmålet, om undervisningen går for langsomt. Godt halvdelen er uenige. Køn: Der er en større andel kvinder end mænd, der er enige i, at undervisningen går for langsomt. Alder: Ligeledes har aldersgruppen år en større andel enige end de øvrige grupper. Danskuddannelse: En lidt større andel af danskuddannelse 3 erne end danskuddannelse 2 erne er enige i udsagnet. Over halvdelen af kursister på modul 6 er i øvrigt enige. Oprindelsesregion: Det er især kursister fra Vesteuropa, USA og Canada, Østeuropa og tidligere Sovjetunionen samt Mellemøsten og Nordafrika, der synes, undervisningen går for langsomt. Her skal det bemærkes, at førstnævnte gruppe består af ganske få kursister. Skole/Uddannelsesbaggrund: Antal års skolegang i hjemlandet ser ikke ud til at have en betydning. Opholdslængde i DK: Kursister med mere end 9 års ophold i Danmark er mindre tilbøjelige til at være enige i udsagnet. XI.1.1. Opsummering vedrørende undervisningstempo: Næsten halvdelen af kursisterne synes, at undervisningen går for hurtigt, mens en lidt mindre andel mener, at undervisningen går for langsomt. 22

23 XI.2. Undervisningsmængde Jeg har ikke nok timer om ugen enig 16 9,9 10,3 Enig 67 41,4 42,9 Uenig 64 39,5 41,0 uenig 9 5,6 5, ,3 100,0 Ikke besvaret 6 3,7 Godt halvdelen af respondenterne mener ikke, de har nok timer om ugen. 3 Danskuddannelse: Der er en langt større andel af DU2 erne end af DU3 erne, der er enige i, at de ikke har nok timer om ugen. Modul: Inden for modulerne tegner modul 4 og modul 6 sig for de største andele enige. Dag/Aftenkursister: Der er en lidt større andel af aftenholdene end af dagholdene der er enige 4. Køn: En lidt større andel af mændene end af kvinderne mener, at de ikke har nok timer om ugen. Alder: Desuden har aldersgruppen år en lidt større andel enige end de øvrige grupper. Oprindelsesregion: Gruppen af kursister fra Mellemøsten og Nordafrika har den største andel af enige(61%) Halvdelen af kursisterne fra Vesteuropa, USA og Canada samt af kursisterne fra Østeuropa og tidligere Sovjetunionen er ligeledes enige i, at de ikke har nok timer om ugen. Samme mening deler 46% af kursisterne fra Fjernøsten. Skole/Uddannelsesbaggrund: Andelen af kursister, der mener, at de har for få timer stiger med antal års skolegang i hjemlandet op til 9 års skolegang, hvorefter den falder. Opholdslængde i DK: Det er især dem, der har været bosat i Danmark under 1 år og mellem 4 og 9 år, der erklærer sig enige i, at de ikke har nok timer om ugen. Jeg har for mange timer om ugen enig 10 6,2 6,3 Enig 35 21,6 22,2 Uenig 92 56,8 58,2 uenig 21 13,0 13, ,5 100,0 Ikke besvaret 4 2,5 Godt 70% mener ikke, de har for mange timer om ugen. 3 Det skal bemærkes, at 21 personer, dvs. 13% af alle kursister, har erklæret sig enige både i, at de ikke har nok timer om ugen og at de har for mange timer om ugen. Vi bemærkede også under afviklingen, at der var nogle forståelsesproblemer med ikke nok og ændrede dette udsagn til for få til afviklingen af brugerundersøgelsen i Roskilde samt inddrog disse to udsagn i den indledende introduktion. 4 Kursisterne blev ikke spurgt om de ønskede eller kunne magte flere timer. 23

24 Danskuddannelse: Ligesom til det foregående udsagn er der en langt større andel danskuddannelse 2 ere end danskuddannelse 3 ere, der mener, at de har for mange timer om ugen. Modul: Ser man på modulerne, er den største andel i modul 6 (42%), men ellers falder andelen, der mener, de har for mange timer, med stigende modulnummer. Dag/Aftenkursister: En større andel af dagkursisterne end af aftenkursisterne mener, at de har for mange timer om ugen. Køn: En lidt større andel af mændene end af kvinderne mener, de har for mange timer om ugen. Alder: Der er en tendens til, at jo ældre kursisterne er, des større andel mener, de har for mange timer. Oprindelsesregion: Gruppen af kursister fra Mellemøsten og Nordafrika tegner sig for den største andel af dem, der mener, at de har for mange timer om ugen, idet 36% her er enige. Dernæst kommer kursister fra Mellem- og Sydamerika, hvor 1/3 er enige. Skole/Uddannelsesbaggrund: Det ser ud til, at jo længere skolegang kursisterne har fra hjemlandet, des mindre andel mener, de har for mange timer.. Opholdslængde i DK: Knap 1/3 af de kursister, der har været i Danmark over 9 år, mener at de har for mange timer, hvilket er den største andel inden for variablen antal år bosat i Danmark. Jeg har lært nok før modultest enig 23 14,2 14,4 Enig 88 54,3 55,0 Uenig 38 23,5 23,8 uenig 11 6,8 6, ,8 100,0 Ikke besvaret 2 1,2 Knap 70% af respondenterne mener, de har lært nok, når de skal til modultest. Danskuddannelse: En større del af danskuddannelse 3 ere end danskuddannelse 2 ere mener ikke, de har lært nok, før de kommer til modultest. Modul: Inden for modulerne er det modul 3, der har den største andel med næsten halvdelen, der er ikke mener, de har lært nok før modultest. Dag/Aftenkursister: Dagkursisterne har desuden en større andel uenige end aftenkursisterne. En lidt større andel af kvinderne end af mændene synes ikke, de har lært nok, før de skal til modultest. Alder: Aldersgrupperne år og år har begge en andel på næsten 40%, der ikke mener, de har lært nok før modultest. Oprindelsesregion: Næsten 40% af kursisterne fra Mellemøsten og Nordafrika og ca. 30% af dem fra Østeuropa og tidligere Sovjetunionen mener ikke, at de har lært nok før modultest. Skole/Uddannelsesbaggrund: Det er især kursister med op til 5 års skolegang fra hjemlandet, der ikke mener, de har lært nok før modultest. Opholdslængde i DK: Næsten halvdelen af dem, der har været i Danmark over 9 år, mener ikke, at de har lært nok før modultest en markant større andel end for de øvrige grupper. 24

25 XI.2.1. Opsummering vedrørende undervisningsmængde: Godt halvdelen af kursisterne mener ikke, at de har ugentlige timer nok. 70% mener ikke de har for mange timer om ugen. Det er især kursisterne fra danskuddannelse 2, der mener, at de ikke har nok timer om ugen, med det er samtidig dem, der især mener, at de har for mange timer om ugen. 70% mener, de har lært nok, før de kommer til modultest. XI.3. Vurdering af disciplinerne Jeg får nok undervisning i udtale enig 14 8,6 9,3 Enig 65 40,1 43,0 Uenig 55 34,0 36,4 uenig 17 10,5 11, ,2 100,0 Ikke besvaret 11 6,8 Der er en signifikant sammenhæng, hvor godt halvdelen er enige i, at de får nok undervisning i udtale det bemærkes, at næsten halvdelen (48%) således ikke mener, de modtager undervisning nok i udtale. Køn: Over halvdelen af kvinderne og over en tredjedel af mændene mener ikke, at de får nok undervisning i udtale. Alder: Andelen af kursister, der mener, at de får nok undervisning i udtale, er faldende med stigende alder. De årige har den største andel, der mener, at de får nok undervisning i udtale - alligevel er 42% uenige i dette. Nationalitet: Kursister fra Fjernøsten og fra Mellem- og Sydamerika (kun 6 kursister i sidste nævnt kategori), har en mindre andel, der mener, de får nok undervisning i udtale. Kursisterne fra Østeuropa og det tidligere Sovjet har den største gruppe uenige. Skole/Uddannelsesbaggrund: Der er en tendens til at andelen af kursister, der er meget uenig i, at de får nok undervisning i udtale, er stigende med stigende skole- og uddannelsesmæssig baggrund. Der er en mindre andel blandt kursister med 13 eller flere års skole- og uddannelsesmæssige baggrund end hos de øvrige grupper, der mener, at de får nok undervisning i udtale. Opholdslængde i DK: Andelen af kursister, der mener, at de får nok undervisning i udtale, er stigende med det stigende antal år, de har boet i Danmark med undtagelse af kursister, der har boet i Danmark i længst tid (9 år eller derover), hvor der er den mindste andel, der mener, at de får nok undervisning i dansk udtale (74% uenige). Danskuddannelse: Der er en signifikant sammenhæng. Der er flere af kursisterne på danskuddannelse 2 end 3, der mener, at de får nok undervisning i udtale. 56% af kursisterne på danskuddannelse 3 er uenige i, at de får nok undervisning i dansk udtale. Dag/Aftenkursister: Der er flere af aftenkursisterne end dagskursisterne, der mener, at de får nok undervisning i udtale. 25

26 Mine lærere er gode til at undervise i udtale enig 46 28,4 28,6 Enig 77 47,5 47,8 Uenig 34 21,0 21,1 uenig 4 2,5 2, ,4 100,0 Ikke besvaret 1,6 ¾ mener, at deres lærere er gode til at undervise i udtale. Alder: Der er en mindre andel af de 25-39årige end øvrige aldersgrupper, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i udtale. Skole/Uddannelsesbaggrund: Der er en mindre andel blandt kursister med 13 eller flere års skoleog udannelsesmæssig baggrund end blandt de øvrige grupper, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i udtale. Opholdslængde i DK: Andelen af kursister, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i dansk udtale, er svagt stigende med stigende antal år kursisterne har været bosat i Danmark. Dag/Aftenkursister: Der er en lidt større andel af aftenkursisterne end dagskursisterne, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i udtale. Danskuddannelse: Der er en større andel af kursisterne på danskuddannelse 2 end danskuddannelse 3, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i dansk udtale. Nationalitet: Der er en relativ større andel af kursisterne fra henholdsvis det centrale og sydlige Afrika samt fra Fjernøsten end fra de øvrige oprindelsesregioner, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i udtale. Jeg får nok undervisning i at læse dansk enig 26 16,0 16,4 Enig 92 56,8 57,9 Uenig 30 18,5 18,9 uenig 11 6,8 6, ,1 100,0 Ikke besvaret 3 1,9 ¾ mener, de får nok undervisning i at læse dansk. Alder: Andelen af kursister, der mener, at de får nok undervisning i at læse dansk, er svagt faldende med stigende alder op til 54 år. Skole/Uddannelsesbaggrund: I den lille gruppe kursister med 1-5 års skole- og uddannelsesmæssige baggrund, er den mindste andel kursister, der mener, at de får nok undervisning i at læse dansk. Der er en større andel blandt kursister med 6-9 års skole- og 26

27 uddannelsesmæssig baggrund end hos de øvrige grupper, der mener, at de får nok undervisning at læse dansk. Opholdslængde i DK: Der er en mindre andel blandt kursister, der har været bosat i Danmark i mindre end 1 år og i mere end 9 år end blandt de øvrige grupper, der mener, at de får nok undervisning i læse dansk. Nationalitet: Der er en relativ mindre andel af kursisterne fra Fjernøsten (31% uenige) end fra de øvrige oprindelsesregioner, der mener, at de får nok undervisning i at læse dansk. Modul: Andelen af kursister, der mener, at de får nok undervisning i at læse dansk er stigende med højere modul. Mine lærere er gode til at undervise i at læse dansk enig 54 33,3 34,2 Enig 79 48,8 50,0 Uenig 24 14,8 15,2 uenig 1,6, ,5 100,0 Ikke besvaret 4 2,5 84% mener, at deres lærere er gode til at undervise i at læse dansk. Alder: Andelen af kursister, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at læse dansk, er faldende med kursisternes stigende alder (Grundet antal er kursister over 54 udeladt). Nationalitet: Der er en større andel af kursisterne fra henholdsvis Fjernøsten og Vesteuropa, USA og Canada end de øvrige oprindelsesregioner, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at læse dansk, hvorimod andelen er mindst hos kursisterne fra Mellemøsten og Nordafrika samt fra Mellem- og Sydamerika. Skole/Uddannelsesbaggrund: Der er en mindre andel blandt kursister med 13 eller flere års skoleog uddannelsesmæssig baggrund end blandt de øvrige grupper, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at læse dansk. Danskuddannelse: Der er flere af kursisterne på danskuddannelse 2 (89% enige) end blandt kursisterne på danskuddannelse 3 (79%), der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at læse dansk. Jeg får undervisning nok i at skrive dansk enig 27 16,7 17,2 Enig 92 56,8 58,6 Uenig 27 16,7 17,2 uenig 11 6,8 7, ,9 100,0 Ikke besvaret 5 3,1 ¾ mener, de får undervisning nok i at skrive dansk. 27

28 Alder: Andelen af kursister, der mener, at de får nok undervisning i at skrive dansk, er stigende med kursisternes stigende alder. Danskuddannelse: Der er en større andel af kursisterne fra danskuddannelse 2 (79%) end danskuddannelse 3 (70%), der mener, at de får nok undervisning i at skrive dansk. Mine lærere er gode til at undervise i at skrive dansk enig 49 30,2 30,8 Enig 90 55,6 56,6 Uenig 17 10,5 10,7 uenig 3 1,9 1, ,1 100,0 Ikke besvaret 3 1,9 87% mener, at deres lærere er gode til at undervise i at skrive dansk. Køn: Der er en lidt større andel af kvinderne end mændene, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at skrive dansk. Skole/Uddannelsesbaggrund: Der er en større andel af kursisterne med henholdsvis 6-9, samt 13 eller flere års skole- og uddannelsesmæssig baggrund end blandt de øvrige grupper, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at skrive dansk. Opholdslængde i DK: Andelen af kursister, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at skrive dansk, er stigende med det antal år, kursisten har boet i Danmark. Modul: Andelen af kursister, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at skrive dansk, er stigende med højere modul. Jeg får undervisning nok i at forstå dansk (lytte-forstå) enig 30 18,5 18,8 Enig 87 53,7 54,4 Uenig 39 24,1 24,4 uenig 4 2,5 2, ,8 100,0 Ikke besvaret 2 1,2 Knap ¾ mener, de får nok undervisning i at forstå dansk. Køn: Der er flere af mændene (80%) end af kvinderne (69%), der mener, at de får nok undervisning i at forstå dansk. Nationalitet: Der er en signifikant sammenhæng, hvor der er en mindre andel af kursisterne fra henholdsvis Fjernøsten samt Mellem- og Sydamerika end de øvrige oprindelsesregioner, der mener, at de får nok undervisning i at forstå dansk. Skole/Uddannelsesbaggrund: Der er en større andel af kursister med 6-9 års skole- og uddannelsesmæssig baggrund (95%) end de øvrige grupper, der mener, at de får nok undervisning i 28

29 at forstå dansk, mens andelen er mindst hos kursister med 13 eller flere års skole- og uddannelsesmæssig baggrund, hvor 38% ikke mener, at de får nok undervisning. Opholdslængde i DK: Andelen af kursister, der mener, at de får nok undervisning i at forstå dansk, er stigende med det stigende antal år, som kursisterne har været bosat i Danmark dog falder andelen for kursister, der har været bosat i Danmark i mere end 9 år. Danskuddannelse: Der er en signifikant sammenhæng mellem danskuddannelse og kursisternes holdning til, hvorvidt de får nok undervisning i at forstå dansk. Der er flere kursister på danskuddannelse 2 (80% enige) end danskuddannelse 3 (62% enige), der mener, at de får nok undervisning i at forstå dansk, og de mener det i højere grad end kursisterne på danskuddannelse 3. Dag/Aftenkursister: Der er flere kursister på aftenhold (85% enige) end på daghold (69% enige), der mener, at de får nok undervisning i at forstå dansk. Mine lærere er gode til at undervise i at forstå dansk (lytte-forstå) enig 46 28,4 29,3 Enig 85 52,5 54,1 Uenig 25 15,4 15,9 uenig 1,6, ,9 100,0 Ikke besvaret 5 3,1 83% mener, at deres lærere er gode til at undervise i at forstå dansk. Alder: Andelen af kursister, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at forstå dansk, er svagt faldende med kursisternes stigende alder. Nationalitet: Andelen af kursister, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at forstå dansk, er relativt større for kursister fra Østeuropa, det tidligere Sovjet, samt fra Fjernøsten end fra de øvrige oprindelsesregioner. Det er blandt kursister fra Mellemøsten og Nordafrika, der er den relativt mindste andel kursister, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at forstå dansk her mener 22% af kursisterne ikke mener, at deres lærere er gode til at undervise i at forstå dansk. Skole/Uddannelsesbaggrund: Med 100% enige er kursister med 6-9 års skole- og uddannelsesmæssig baggrund de kursister, der er mest enige i, at deres lærere er gode til at undervise i at forstå dansk. Kursister med 13 eller flere års skole- og uddannelsesmæssig baggrund er de kursister, der er mest uenige i, at lærerne er gode til at undervise i at forstå dansk (32% uenige). Opholdslængde i DK: Der er en signifikant sammenhæng, hvor andelen af kursister, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at forstå dansk, er stigende des længere tid, kursisterne har været bosat i Danmark. Danskuddannelse: Der er en signifikant sammenhæng, hvor der er flere af kursisterne fra danskuddannelse 2 (88% enige) end danskuddannelse 3 (78% enige), der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at forstå dansk. Dag/Aftenkursister: Der er lidt større andel af aftenkursisterne end dagskursisterne, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at forstå dansk. 29

30 Jeg får nok undervisning i at tale dansk enig 24 14,8 15,3 Enig 78 48,1 49,7 Uenig 46 28,4 29,3 uenig 9 5,6 5, ,9 100,0 Ikke besvaret 5 3,1 65% mener, de får nok undervisning i at tale dansk. Køn: Der er en relativ større andel af kvinderne end mændene, der ikke mener, at de får nok undervisning i at tale dansk - og de udtrykker deres uenighed i højere grad end mændene. Nationalitet: Der er en større andel kursister fra Østeuropa, det tidligere Sovjet end fra de øvrige oprindelsesregioner, der mener, at de ikke får nok undervisning i at tale dansk. Skole/Uddannelsesbaggrund: Det er kursister med 6-9 års skole- og uddannelsesmæssig baggrund, der er mest enige i (84% enige), at de får nok undervisning i at tale dansk. Kursister, der har 13 eller flere års skole- og uddannelsesmæssig baggrund, er den gruppe, der er mindst enig heri (46% uenige). Opholdslængde i DK: Andelen af kursister, der mener, at de får nok undervisning i at tale dansk, er stigende med stigende antal år, kursisterne har været bosat i Danmark - dog falder andelen for kursister, der har været bosat i Danmark i mere end 9 år. Danskuddannelse: Der er flere kursister på danskuddannelse 2 (70% enige) end danskuddannelse 3 (57% enige), der mener, at de får nok undervisning i at tale dansk. Dag/Aftenkursister: Der er en lidt større andel af aftenkursisterne end dagkursisterne, der mener, at de får nok undervisning i at tale dansk. Mine lærere er gode til at undervise i at tale dansk enig 41 25,3 26,5 Enig 86 53,1 55,5 Uenig 25 15,4 16,1 uenig 3 1,9 1, ,7 100,0 Ikke besvaret 7 4,3 82% mener, at deres lærere er gode til at undervise i at tale dansk. Køn: Der er en lidt større andel af kvinderne end mændene, der mener, at deres lærere er god til at undervise i at tale dansk. Alder: Andelen af kursister, der mener, at deres lærere er gode til at undervise i at tale dansk, er størst blandt kursisterne i alderen år (86% enige) og mindst hos kursisterne i alderen år (57% enige). 30

Pårørende( involvering fakta og evidens

Pårørende( involvering fakta og evidens Vi stræber efter at forbedre patientsikkerheden og skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad ser og mærker, at det er til for dem. c/o Hvidovre Hospital P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre

Læs mere

Standardformular STANDARDFORMULAR 1

Standardformular STANDARDFORMULAR 1 1 Bilag 1 Standardformular STANDARDFORMULAR 1 1) Identiteten på det selskab, som er udsteder af den underliggende aktie, hvortil der er knyttet stemmerettigheder, herunder selskabets fulde navn og selskabsform:

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Evaluering af Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted

Evaluering af Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted af Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted I. Baggrund... 2 II. Formål... 2 III. ens udformning... 2 III.1. Succeskriterier... 2 III.2. Indsamling af data... 2 IV. Resultater... 3 IV.1 Respondenter

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

Valg til Folketinget mandater og stemmetal

Valg til Folketinget mandater og stemmetal Valg til Folketinget - - og stemmetal Konservative Erhvervspartiet Slesvigsk parti Frie Dansk Samling Valgdelt. Folketingsmedlemmer /-.,.,.,.,, i /-.,.,.,.,. ii,.,.,, iii /-.,.,.,.,. iv,.,.,, + /-.,.,.,.,.

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035.

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Hyldespjældet anno 2035 BILAG En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Udarbejdet af DTU BYG ved Diana Lauritsen Jun nov 2012 Bilag

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets

Læs mere

for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter

for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter mellem SKS Søren Kierkegaards Skrifter, udg. af Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg, bd. 1-16,

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Bilag 2. Kursistantallet varierede over de enkelte måneder mellem 1.750 og 2.250.

Bilag 2. Kursistantallet varierede over de enkelte måneder mellem 1.750 og 2.250. Bilag 2 1. Aktuel status for Århus Kommunes Sprogcenters virksomhed I dag løses danskundervisningsopgaven af Århus Kommunes Sprogcenter. Det sker på grundlag af mål fastsat i Århus Kommunes integrationspolitik

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Undersøgelse om arbejdstid

Undersøgelse om arbejdstid Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

RAPPORT Ishøj kommune - borgerundersøgelse

RAPPORT Ishøj kommune - borgerundersøgelse RAPPORT Ishøj kommune - borgerundersøgelse Rapporteringsmåned: December 2007 Kunde: Ishøj kommune TNS Gallup INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 2 DATAGRUNDLAG 4 3 HOVEDKONKLUSIONER 5 3.1 KOMMUNIKATION

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Stress på FTF-arbejdspladsen

Stress på FTF-arbejdspladsen Stress på FTF-arbejdspladsen Juni 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Omfanget af stress... 3 2. Stressrelateret sygefravær... 4 3. Stress er arbejdsbetinget... 4 4. Stresshåndtering på arbejdspladserne...

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenter

Boligøkonomisk Videncenter Boligøkonomisk Videncenter Boligmarkedet danskernes forventninger November 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014

Læs mere

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen Sagsnr.: 312434 Dokumentnr.: 1947874 Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen RESUMÉ Indberetninger om sprogligt standpunkt ved start

Læs mere

Undervisningsmiljø undersøgelse 2011

Undervisningsmiljø undersøgelse 2011 Undervisningsmiljø undersøgelse 2011 Undersøgelsen blev foretaget i november 2011. I alt 225 elever fra 3. 9. klasse deltog i undersøgelsen, som blev besvaret af 208 elever, hvilket svarer til ca. 92 %.

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Mariagerfjord Kulturskole 2012 - Resultater

Undervisningsmiljøvurdering Mariagerfjord Kulturskole 2012 - Resultater Undervisningsmiljøvurdering Mariagerfjord Kulturskole 2012 - Resultater Det elektroniske spørgeskema blev i januar 2012 oploadet på Kulturskolens hjemmeside og sendt via mail til samtlige elever. I alt

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2011 Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL ELEVER I 6.-9. KLASSE DER GÅR I KLUB. Anvendelse af spørgeskemaet

SPØRGESKEMA TIL ELEVER I 6.-9. KLASSE DER GÅR I KLUB. Anvendelse af spørgeskemaet SPØRGESKEMA TIL ELEVER I 6.-9. KLASSE DER GÅR I KLUB Anvendelse af spørgeskemaet I forbindelse med Pilotprojekt om sammenlignelige brugerhedsundersøgelser på skoleområdet, gennemfører Rambøll Management

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Indhold 1. Lær at leve med kronisk

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

Analyse af gruppen af borgere med ikke-dansk baggrund i. Skive kommune

Analyse af gruppen af borgere med ikke-dansk baggrund i. Skive kommune Analyse af gruppen af borgere med ikke-dansk baggrund i Skive kommune August 2008 Majid Behbahani Integrationsservice Køn Fordeling af køn 31% 69% Kvinder Mænd Fordeling af køn - Selvforsørgere Fordeling

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet Brugertilfredshedsundersøgelse For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet 2013-2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Jernbanegade 5-4900 Nakskov Postbox 35 kontor: 54 92 09 74 - lærerværelse: 54 92 89 74 Fax: 54 92 15 97

Jernbanegade 5-4900 Nakskov Postbox 35 kontor: 54 92 09 74 - lærerværelse: 54 92 89 74 Fax: 54 92 15 97 Konklusion på undersøgelsen: Undervisningsmiljøundersøgelse Stenoskolen 2014 Som loven tilskriver, skal der hver tredje år udarbejdes en undervisningsmiljøundersøgelse blandt skolens elever. På Stenoskolen

Læs mere

Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører

Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører 24.5.2005 Notat 12260 MELA/CADA Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører om kommunalreformen FTF har ultimo april 2005 gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt kommunaldirektører.

Læs mere

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012 12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Svarprocent: 91% (59 besvarelser ud af 646 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Undersøgelse af medicinske patienter. Marts 2010. Dataleverandør og analysefirma

Undersøgelse af medicinske patienter. Marts 2010. Dataleverandør og analysefirma Undersøgelse af medicinske patienter. Marts 2010 Side 2 Indhold Indhold Tema Om rapporten Summary Metode Side 3 4-9 10-15 Resultater: Baggrundsspørgsmål Kommunikation og information mellem patient og sundhedssystem

Læs mere

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Resumé: Frivillige i Hjemmeværnet 2011 I denne rapport kortlægger vi sammensætningen af hjemmeværnets frivillige medlemmer samt deres holdninger

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Kildemarkskolen Næstved Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. Kildemarkskolen Næstved Kommune. Termometeret BILAGSRAPPORT Kildemarkskolen Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige fordeling

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012 Ankestyrelsens statistikker Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012 Årsrapport 2012 TAL OG FAKTA OM DANSKUDDANNELSERNE INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning 3 1.1

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 37. Hvordan laver danskerne mad?

Madkulturen - Madindeks 2015 37. Hvordan laver danskerne mad? Madkulturen - Madindeks 2015 37 2. Hvordan laver danskerne mad? 38 Madkulturen - Madindeks 2015 2. Hvordan laver danskerne mad? Temaet for Madindeks 2015 er danskernes madlavningskompetencer og praksis.

Læs mere

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er: Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om job i udlandet

Det siger medlemmer af FOA om job i udlandet FOA Kampagne og Analyse Januar 2013 Det siger medlemmer af FOA om job i udlandet FOA har i perioden i perioden 6.-13. november 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om

Læs mere

TAL OG FAKTA. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge

TAL OG FAKTA. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge TAL OG FAKTA Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2011 Udgivet af: Social- og Integrationsministeriet Januar 2013 KOLOFON Af Social- og Integrationsministeriet Januar

Læs mere

22-11-2007. Sagsnr. 2007-41107. Personer med meget langsom progression i danskuddannelse. Dokumentnr. 2007-323806 1. INDLEDNING OG RESUMÉ

22-11-2007. Sagsnr. 2007-41107. Personer med meget langsom progression i danskuddannelse. Dokumentnr. 2007-323806 1. INDLEDNING OG RESUMÉ Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen RAPPORT 22-11-2007 Personer med meget langsom progression i danskuddannelse 1. INDLEDNING OG RESUMÉ Sagsnr. 2007-41107 Dokumentnr. 2007-323806 Beskæftigelses-

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Danskuddannelse 3 Trinmål og modultest. Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive

Danskuddannelse 3 Trinmål og modultest. Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive Danskuddannelse 3 Trinmål og modultest Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive DU3.1 Lytte Mål Kan forstå det meste i en nem samtale om hverdagen Kan tale i et nemt sprog om ting

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

Integration af tosprogede på arbejdsmarkedet samt indlæring af og undervisning i dansk som andetsprog

Integration af tosprogede på arbejdsmarkedet samt indlæring af og undervisning i dansk som andetsprog Integration af tosprogede på arbejdsmarkedet samt indlæring af og undervisning i dansk som andetsprog En spørgeskemaundersøgelse om forventninger og holdninger blandt virksomheder, sprogcenterkursister

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS 1 Resumé Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og omfatter studerende på sidste studieår inden for pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen.

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale 0 0 TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale Indledning Efterskoleforeningen har i januar-februar 2015 gennemført

Læs mere

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat, den 23. juni 2011

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat, den 23. juni 2011 Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat, den 23. juni 2011 Indhold: Om notatet... 1 Indledning... 2 Skøn over markedsfordeling...2 Statistikker... 3 Bogbarometret... 5 2010

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

PARKERING PÅ FREDERIKSBERG Marts 2015

PARKERING PÅ FREDERIKSBERG Marts 2015 PARKERING PÅ FREDERIKSBERG Marts 2015 INTRODUKTION 2 Baggrund og formål Frederiksberg Kommune ønsker at udnytte parkeringsmulighederne bedst muligt til glæde for borgere og besøgende. Derfor har Frederiksberg

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Lær at tackle kroniske smerter

Lær at tackle kroniske smerter Lær at tackle kroniske smerter National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2011 De kommunale indberetninger for Lær at tackle kroniske smerter viser, at i alt 662 kursister

Læs mere

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013 Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune December 2013 ISBN 978-87-92689-83-2 December 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling

Læs mere

Bilag 8 Benchmark analyse, Common size, Resultatopgørelse. Bilag 9 Benchmark analyse, Common size, Balance aktiv

Bilag 8 Benchmark analyse, Common size, Resultatopgørelse. Bilag 9 Benchmark analyse, Common size, Balance aktiv Bilag oversigt: Bilag 1 Tidslinje, Tidslinje til ledelsesberetning Bilag 2 Årsregnskab, Resultatopgørelse Bilag 3 Årsregnskab, Balance aktiv Bilag 4 Årsregnskab, Balance passiv Bilag 5 Korrigeret årsregnskab,

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere