Udkast til Vurdering af den sociale bæredygtighed i forbindelse med Aappaluttoq Rubin-projektet, True North Gems Inc.

Transkript

1 Udkast til Vurdering af den sociale bæredygtighed i forbindelse med Aappaluttoq Rubin-projektet, (I overensstemmelse med RD-retningslinjerne for vurdering af den sociale bæredygtighed af november 2009) v Juni 2013

2 i INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING Baggrund Mål og afgrænsning Taksigelser 5 2 POLITISK, JURIDISK OG ADMINISTRATIV RAMME Den politiske situation i Grønland Juridisk ramme National lovgivning Nationale retningslinjer Internationale fagforbund og konventioner Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner Skatter og indtægter Koncessionsgebyr Skatteregulering 9 3 VSB-METODE Baggrundsundersøgelse Dataindsamling og -research ud fra primære kilder Strategisk konsekvensanalyse Metoder til analyse af påvirkninger 13 4 PROJEKTBESKRIVELSE Rubiner og pink safirer i Aappaluttoq Undersøgelsesområde Aappaluttoq-projektet Infrastruktur Oparbejdningsanlæg Værksted Veje Miljømæssige påvirkninger Projektaktiviteter i Nuuk Rensning med fluorbrintesyre Sortering Forventet arbejdsstyrke og arbejdsforhold 24

3 ii Konstruktionsfase Driftsfase Lejrfaciliteter Nedlukning Sikkerhed Sikkerhed i sorteringsfaciliteten Sikkerhed ved oparbejdningsanlægget Sikkerhed i renselaboratoriet Ruby Track -system Markedsføring af TNG-ædelsten Certificering og branding Certificering for grønlandsk oprindelse 39 5 SOCIALE OG ØKONOMISKE BAGGRUNDSBETINGELSER Oversigt Demografisk profil Landeprofil Talte sprog Indbyggertal Migration Sociale og politiske organisationer Politisk organisation Kommuneforvaltning Civilsamfundsorganisationer Arbejdsmarkedsforbund og ngo'er Små minevirksomheder og fritidsstensamlere Arbejdsgiverorganisationer Inuit Circumpolar Council Vigtige værdier og traditioner i det grønlandske samfund Lokal udnyttelse af naturlige ressourcer Jagt og fiskeri i Grønland Jagt og fiskeri i projektområdet Råstoffer Økonomiske indikatorer Nationaløkonomi Leveomkostninger Indkomst Virksomheder Beskæftigelse Arbejdsløshed Indkomst- og selskabsskat Grønlandsk erhvervsliv Erhvervsudviklingsstrategi 71

4 iii turist- og fritidsaktiviteter Udfordringer for det grønlandske samfund Offentlig infrastruktur og tjeneste Boliger og indkvartering Kommunikation Transportfaciliteter og infrastruktur Energiproduktion Sundhedstjenester Sundhedstjenester for udstationerede Infrastruktur og tjenester i Qeqertarsuatsiaat Uddannelse og oplæring Uddannelsesniveauer Uddannelsesstrategi ( ) Folkeskole og gymnasium Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Kurser for ufaglærte og faglærte Udvalgte uddannelsesstatistikker Folkesundhed Sundhedsstatus Social sundhed og sårbare grupper 89 6 PROJEKTINTERAKTION MED SAMFUNDET I EFTERFORSKNINGSFASEN Efterforskningsaktiviteter Forhold til lokalbefolkningen Identificerede konflikter 98 7 KONSEKVENSVURDERING Metode Økonomisk miljø Beskæftigelse Skatter og indtægter Forskellige Skatte scenarier afhængig af marketingssucces Erhvervsliv Nedlukning af minen Konflikt og synergieffekter med andre økonomiske sektorer Ændringer i traditionelle produktionssystemer Lønstigning Uddannelse og oplæring Offentlige tjenesteydelser og udviklingsplaner Eksisterende infrastruktur og tjenester Pres på udviklingsplaner 128

5 iv Sociale og sundhedsydelser Sociale aspekter Demografi og befolkning Sociale konflikter Sårbare grupper Sundhed Sundhed på arbejdspladsen og risiko for ulykker Folkesundhed og livskvalitet Miljømæssig påvirkning Kulturelle og naturværdier Steder med monumental eller kulturel betydning Adgang til naturområder Oversigt over påvirkningsmatrixen UDKAST TIL PÅVIRKNINGS- OG FORDELSPLAN UDKAST TIL KONTROLPLAN OG UDKAST TIL EVALUERINGSPLAN Udkast til kontrolplan ANALYSE AF ALTERNATIVER Minelejr på stedet vs. indkvartering af arbejdstagerne i Qeqertarsuatsiaat Sorteringsanlæg i Nuuk vs. sorteringsanlæg i Qeqertarsuatsiaat Slibning af rubiner i Grønland vs. slibning i Asien Projekt vs. intet projekt AKTIVITETER, SOM INVOLVERER INTERESSEREDE PARTER Aktiviteter, som involverer interesserede parter REFERENCER 160

6 - 1 - DEFINITIONER OG FORKORTELSER Ordlyd eller forkortelse Forklaring ANBO AN/BO ammoniumnitrat/brændselsolie APP Sammenslutning af lokale fiskere og jægere BMP Råstofdirektoratet i Grønland Koncentrat Resultatet af en separationsproces for ubearbejdede rubiner og pink safirer fra matrixen. Koncentratet kan være "urenset" (herunder omkring 35 % matrix, der stadig sidder godt fast på krystallerne) eller "renset" med en meget lille matrix. DKK Danske kroner ANP Afmonterings- og nedlukningsplan EBA EBA Engineering Consultants MKV Miljøkonsekvensvurdering FIFO Fly in, fly out-basis FSA Folkeskolens afgangsprøve FSUA Folkeskolens udvidede afgangsprøve GA Grønlands Arbejdsgiverforening GM Grontmij A/S GMS Greenland Mining Services A/S Hiv/aids Humant immundefektvirus/erhvervet immundefektproblem SS Sundhed og sikkerhed HR Human resources ICC Inuit Circumpolar Council ICMM International Council on Mining & Metals ILO Den Internationale Arbejdsorganisation Inuit Indfødt/lokalbefolkning i Grønland IUCN International Union for Convention of Nature Matrix Henviser til det bjerg, hvor de ubearbejdede rubinog pink safir-krystaller findes. MoB Mand over bord

7 - 2 - Ubearbejdede rubiner og pink safirer DBMA Datablad for materialesikkerhed SSA Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen PSU Personligt sikkerhedsudstyr PWC PriceWaterhouse Coopers PPKS Projektplan for kvalitetssikring Er krystaller i deres oprindelige form, som ligner røde halvædelsten. RAL Royal Arctic Line A/S VSB Vurdering af Social Bæredygtighed SIK Sulinermik Inuussutissarsiutteqartut Kattuffiat Grønlands arbejdstagerforbund ULViA Undersøgelse af levevilkårene i Arktis SOLAS International konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen SOS Seksuelt overført sygdom TB Tuberkulose TNG TNGG True North Gems Greenland S/A Ton Metriske ton ToR Terms of Reference UNESCO United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization APV Arbejdspladsvurdering

8 Stakeholder participation INDLEDNING 1.1 Baggrund Denne rapport er udkastet til vurderingen af den sociale bæredygtighed (VSB) for Aappaluttoq-projektet inden for udvinding af rubiner i Qeqertarsuatsiaat i Kommuneqarfik Sermersooq, Vestgrønland. VSB-udkastet er blevet udarbejdet af Grontmij A/S på vegne af True North Gems (TNG) og er i overensstemmelse med retningslinjerne for vurdering af social bæredygtighed for mineprojekter i Grønland, Råstofdirektoratet, november 2009 (retningslinjerne). Figur 1-1 viser VSB-processen som krævet i henhold til retningslinjerne, som anfører, hvor denne rapport er placeret i den overordnede proces. Figur 1-1 Placering af VSB-udkastet i den overordnede VSB-proces Scoping & ToR BMP review and comments Minimum 1-2 year(s) Relevant material for submission, e.g.: Stakeholder Participation Strategy Scoping report Background material DRAFT SIA submitted This report It is strongly recommended to keep BMP updated and consulted throughout the process BMP review and hearing Formal hearing IBA negotiations between BMP, municipality and licensee Revised FINAL SIA submitted BMP review and approval Impact Benefit Agreement (IBA) signed Implementation, monitoring and evaluation of Impact Benefit Agreement through: Benefit and Impact Plan Monitoring Plan Evaluation Plan * Background material includes relevant studies, reports, memos etc. Source: Guidelines for Social Impact Assessments for mining projects in Greenland, Bureau of Minerals and Petroleum, November 2009 VSB-processen blev påbegyndt med udarbejdelsen af et dokument om områdeafgrænsning i juli I februar 2011 blev der afholdt høringer vedrørende områdeafgrænsningen med interesserede parter og gennemført undersøgelser i Nuuk og Qeqertarsuatsiaat. Herefter blev der afholdt yderligere høringer via telefon og i løbet af marts Med udgangspunkt i de tilbagemeldinger, der indsamles under den offentlige høringsproces, og som forventes at finde sted i foråret 2012, vil der blive udarbejdet en endelig version af dette dokument. 1.2 Mål og afgrænsning I henhold til retningslinjerne er målsætningen for VSB-processen: at engagere alle de relevante interesserede parter i høringer og offentlige høringer,

9 - 4 - at fremlægge en detaljeret beskrivelse og analyse af den sociale baggrundssituation forud for projektet som udgangspunkt for udviklingsplanlægningen, de afhjælpende tiltag og den fremtidige kontrol, at fremlægge en vurdering med udgangspunkt i de indsamlede baggrundsdata til identificering af både de positive og negative påvirkninger på både lokalt og nationalt plan, at optimere de positive påvirkninger og afhjælpe de negative påvirkninger fra aktiviteterne under hele projektets levetid, at udvikle en fordels- og påvirkningsplan for implementeringen af aftalen om påvirkninger og fordele (Impact Benefit Agreement). Undersøgelsen vedrører det område, der direkte påvirkes af mineaktiviteterne og støttefaciliteterne. Undersøgelsesområdet omfatter de byer og bygder, der forventes at blive påvirket og få fordele i form af beskæftigelse, forretningsmuligheder og udviklinger, som direkte og indirekte er et resultat af projektet. Det primære område, som påvirkes, identificeres som Nuuk, Qeqertarsuatsiaat og de omkringliggende områder. Det sekundære område, der påvirkes, er Kommuneqarfik Sermersooq generelt, herunder Paamiut og andre byer, hvor arbejdstagere evt. kommer fra, og hvor der er stensamlere, smykkeproduktion eller turisme-aktiviteter, der potentielt kan drage fordel eller blive berørt af projektet. VSB dækker følgende projektetaper: konstruktionsfasen den operationelle fase nedlukningen Dette udkast til VSB er opdelt i følgende afsnit: 1. Indledning 2. Politisk, juridisk og administrativ ramme 3. Projektbeskrivelse 4. Metoder 5. Beskrivelse af de sociale grundlæggende betingelser 6. Projektinteraktion med samfundet i undersøgelsesfasen 7. Potentielle påvirkninger 8. Analyse af alternativer 9. Fordels- og påvirkningsplan 10. Kontrol- og evalueringsplan

10 Aktiviteter med offentlig deltagelse 1.3 Taksigelser Forfatterne vil gerne takke alle dem, der har bidraget til denne VSB-proces ved at besvare spørgsmål, stille oplysninger til rådighed og give deres holdninger til kende. Vi skylder lokalsamfundet i Qeqertarsuatsiaat, medlemmerne og bestyrelsen i Grønlands mineralogiske samfund og Foreningen af 16. august en særlig tak, idet de åbent har besvaret alle vores spørgsmål og forespørgsler.

11 - 6-2 POLITISK, JURIDISK OG ADMINISTRATIV RAMME 2.1 Den politiske situation i Grønland Grønland er del af det danske kongerige og har haft hjemmestyre siden Den 21. juni 2009 blev den nye lov om Grønlands selvstyre indført efter en folkeafstemning i november Landets status ændredes nu til et "selvstyre", men er stadig en del af det danske kongerige. Grønlandsk er nu det eneste officielle sprog i Grønland. Under Grønlands Selvstyre vil Grønland i givet fald være underlagt international lovgivning i sager inden for landets jurisdiktion. Grønland kan således indgå aftaler og etablere bilaterale og multilaterale forbindelser med andre stater. Grønland er medlem af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Dette medlemskab med andre nordiske lande og selvstyrende områder letter det parlamentariske samarbejde blandt medlemmerne, især mht. natur- og miljøspørgsmål. Den nuværende Miljøhandlingsplan, fokuserer på klimaændringer, anvendelse og udledning af farlige kemikalier, beskyttelse af marine økosystemer og beskyttelse og anvendelse af biologisk mangfoldighed. Grønland har også siden 1996 været medlem af Arktisk Råd via det danske medlemskab. 2.2 Juridisk ramme Dette afsnit anfører og beskriver de bestemmelser og retningslinjer, der finder anvendelse på projektet, navnlig hvad angår emner og områder af interesse i forbindelse med vurderingen af den sociale bæredygtighed National lovgivning Titel Oversigt & relevans År Lov nr. 7 om mineralske råstoffer. Denne lov fra det grønlandske landsting har til formål at sikre passende udnyttelse af de mineralske råstoffer, anvendelse af undergrunden, regulering af vigtige anliggender for aktiviteter inden for mineralske råstoffer og undergrundsaktiviteter. Den skal ligeledes sikre, at aktiviteterne i henhold til loven udføres på en fornuftig måde, hvad angår sikkerhed, sundhed, miljøet, ressourceudnyttelse og social bæredygtighed samt på en passende måde og i overensstemmelse med de anerkendte internationale bedste praksisser under lignende forhold. Lov nr. 7 blev vedtaget den 7. december 2009 og 2010 Den grønlandske arbejdsmiljølov nr af 26. oktober 2005 trådte i kraft den 1. januar Den grønlandske arbejdsmiljølov har til formål at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, som til enhver tid skal være i overensstemmelse med det grønlandske samfunds tekniske og sociale udvikling og udgøre det grundlag, virksomhederne anvender til at løse problemer i forhold til sikkerhed og sundhed under vejledning fra arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne og under vejledning og inspektion fra arbejdsmiljømyndigheden Dansk forordning nr. 150 Indvandring 2001

12 - 7 - Sikkerhed til søs Artikel 24 i loven om mineralske råstoffer: Bestemmelser om undersøgelser og indberetning vedrørende mineralske råstoffer Den grønlandske fredningslov Den internationale konvention om sikkerhed til søs (SOLAS 1974), den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, og den ændrede protokol (MARPOL), 1978 er implementeret i den grønlandske lovgivning. Denne artikel indeholder bestemmelser og retningslinjer vedrørende aktiviteter med mineralske råstoffer i Grønland og indberetning af aktiviteter og resultater til BMP. Den grønlandske fredningslov skal beskytte naturen i Grønland og levn, fund, monumenter og bygninger fra fortiden Bekendtgørelser om sundhed og sikkerhed med relevans for projektet Titel År Bekendtgørelse nr. 32 af 23. januar 2006, hviletid og fridøgn i Grønland 2006 Bekendtgørelse nr. 395 af 24. juni 1986, kendelse om arbejdets udførelse 1986 Bekendtgørelse nr. 398 af 24. juni 1986, tekniske hjælpemidler 1986 Bekendtgørelse nr. 399 af 24. juni 1986, arbejdsstedets indretning 1986 Bekendtgørelse nr af oktober 2007, arbejdspladsvurdering i Grønland 2007 Bekendtgørelse nr af 15. december 2005, bekendtgørelse om sundheds- og sikkerhedsarbejde på virksomheder i Grønland 2005 Bekendtgørelse nr. 396 af 24. juni 1986, arbejde med stoffer og materialer (kemikalier) 1986 Bekendtgørelse nr af 15. december 2005, bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder 2005 Bekendtgørelse nr af 15. december 2005, bekendtgørelse om bygherrens pligter Nationale retningslinjer Titel Oversigt & relevans År Retningslinjer for vurdering af social bæredygtighed for mineprojekter i Grønland BMP-retningslinjer for forberedelse af og miljøkonsekvensvurderingsrapporter for udnyttelse af mineraler i Grønland Standardbetingelser for projekteringslicenser til mineraler (dog ikke kulbrinter) i Grønland Retningslinjer, der skal hjælpe mineselskaber og deres konsulenter i forbindelse med gennemførelsen af vurderingen af den sociale bæredygtighed (VSB), beskrive BMP's rolle, VSBprocessen og indholdet i VSB-dokumentet. Retningslinjer for miljøkonsekvensvurderinger, som finder anvendelse på mineselskaber. Rapporten skal omhandle hele udnyttelsesperioden fra mineoprettelsen forud for mineopstarten indtil nedlukningen og den efterfølgende kontrolperiode. Retningslinjerne omfatter krav til grundlæggende og projektspecifikke miljøundersøgelser to til tre år forud for udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderingsrapporten. Er underlagt loven om mineralske råstoffer. BMP's retningslinjer med beskrivelse af ansøgningsprocessen for licenser, rettigheder og bestemmelser for efterforskning i forbindelse med mineraler i Grønland. Nov 2009 Jan

13 - 8 - Standardbetingelser for efterforskningslicenser til mineraler (dog ikke kulbrinter) i Grønland Standardbetingelser for små minevirksomheder, BMP Er underlagt loven om mineralske råstoffer. BMP's retningslinjer med beskrivelse af ansøgningsprocessen for efterforskningslicenser, rettigheder og bestemmelser for efterforskning i forbindelse med mineraler i Grønland. Retningslinjer for ansøgningsprocessen for en licens til udøvelse af mindre minevirksomhed og bestemmelser vedrørende denne licens Internationale fagforbund og konventioner Titel Oversigt & relevans År FN's rammekonvention om klimaforandring Konventionen har til formål at beskytte, forebygge og reducere den globale opvarmning ved at reducere drivhusgasudslippet. Konventionen støtter Kyotoaftalen, som trådte i kraft i Kyoto-aftalen er en juridisk bindende aftale til reduktion af drivhusgasudslip Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner De relevante konventioner er implementeret i de grønlandske love og bekendtgørelser. 2.4 Skatter og indtægter Dette afsnit beskriver den juridiske ramme og de bestemmelser vedrørende skatter og indtægter, der finder anvendelse på projektet. Konsekvensanalysen vedrørende de skatter og indtægter, som genereres ved dette projekt, tager udgangspunkt i den juridiske ramme, der er beskrevet i afsnittet. Informationen er baseret på loven om mineralske råstoffer (Inatsisartut-lov nr. 7 af 7. december 2009), som trådte i kraft den 1. januar 2010, samt skatteloven, herunder de tilgængelige oplysninger om de seneste ændringer af indkomstskatten af 9. november Afsnittet er inddelt i koncessionsgebyrer og skattebestemmelser Koncessionsgebyr I henhold til artikel 16 og 17 i loven om mineralske råstoffer skal licensindehaveren betale et koncessionsgebyr, som kan være en arealafgift, en produktionsafgift eller en udbytteafgift eller en kombination af disse afgifter. Standardbetingelserne fastsætter de beløb, der skal betales. I forbindelse med det forberedende arbejde til loven i landets landsting meddelte selvstyret, at regeringsmodellen finder anvendelse i budrunder i 2010, 2012, 2013.

14 - 9 - I henhold til artikel 4 i loven om mineralske råstoffer skal BMP indsende en årlig redegørelse til Grønlands selvstyre. Redegørelsen fra februar 2011 anfører, at Grønlands selvstyre regulerer forarbejdningen og salget af rubiner og safirer med henblik på at sikre en korrekt markedspris som grundlag for skatterne og afgifterne. I den samme redegørelse nævnes der en benchmark-analyse, som er udført af PricewaterhouseCoopers (PWC) ultimo 2008 vedrørende de økonomiske betingelser for mineaktiviteter. Undersøgelsen omfattede Grønland, Argentina, Sverige, Norge, Australien, Sydafrika, Chile, Canada (Ontario), Canada (Newfoundland), Rusland, Ghana og Japan. (Kilde: BMP's årlige redegørelse, februar 2011, side 46) Ifølge ovenstående analyse får Grønland royalties på 37 %, på trods af at mineaktiviteterne i Grønland har et betydeligt mindre omfang end i en række af de lande, Grønland skal konkurrere med. Sverige og Sydafrika, som er veludviklede minelande, får henholdsvis 28 % og 33 %. Chile, som er et af de største sydamerikanske minelande, får 37 %. Japan, Canada, Argentina og Rusland får alle omkring 50 %, som anses som det højeste mulige niveau for gebyrer på mineraler. Ved et niveau over dette mister et land sin konkurrenceevne. PWC's rapport (2008) konkluderer, at selvstyret skal udvikle mineralsektoren til en vigtig vækstsektor. Det er for tidligt at præsentere et overordnet resultat med udgangspunkt i royalties ud over det eksisterende udbytte og selskabsskat, idet dette kan have en negativ indflydelse på investeringerne og således jobskabelsen og den fremtidige skatteindtjening Skatteregulering Dette afsnit beskriver de grønlandske bestemmelser vedrørende minerelateret selskabsskat og et estimat for indkomstskatten i forhold til arbejdstagere. De forskellige skattetyper, som finder anvendelse på et anpartsselskab med hjemsted i Grønland, er anført nedenfor og er stillet til rådighed af Deloitte og Naalakkersuisut. Selskabsbeskatning Kapitalindskud Der finder ingen kapitalindskudsbeskatning anvendelse. Udbytteskat De grønlandske virksomheder skal tilbageholde udbytteskat svarende til personskatten i registreringskommunen. For virksomheder med tilladelser i henhold til loven om mineralske råstoffer udgør den aktuelle udbytteskat 37 %. Skattemæssigt underskud Virksomheder med efterforsknings- eller udnyttelsestilladelser i henhold til loven om mineralske råstoffer må fremføre skattemæssige underskud uden tidsbegrænsning.

15 Selskabsskat Generelt udskrives selskabsskatten til en enhedssats på 31,8 %, og satsen finder anvendelse på en registreret virksomhed samt en udenlandsk virksomheds registrerede afdeling. Det skattepligtige overskud fastsættes med udgangspunkt i det overskud, der er anført i den lovmæssige årsrapport, som er tilpasset til overholdelse af de gældende skattemæssige bestemmelser. Selskabsskatten for virksomheder med en licens i henhold til loven om mineralske råstoffer ligger på 30 %. Skattemæssige afskrivninger og amortisering kan fordeles som følger: Bygninger og forbundne installationer kan afskrives i en lige linje med maksimalt 5 % om året. Fly og køretøjer med maksimalt 10 % om året. Alle andre genstande såsom maskiner, udstyr osv. med maks. 30 %. Alle værdigenstande med en pris på under DKK kan afskrives/amortiseres i købsåret. Amortisering af overskud Hvis skatteyderen har beregnet et skattemæssigt overskud, er det muligt at amortisere 50 % af overskuddet. Amortiseringen kan frit fratrækkes balancen i en af de tre anførte amortiserings-/afskrivningsgrupper. Dette forudsætter dog, at gruppens resterende balance er positiv eller lig nul DKK. Virksomheder med udnyttelsesformål i henhold til loven om mineralske råstoffer kan i forbindelse med beregningen af deres skattemæssige overskud fratrække enhver ændring i deres hensættelser for at sikre, at der kan gennemføres en nedlukningsplan på en finansielt bæredygtig måde. Licensamortisering Amortiseringen af licenser er ændret ved en ændring til loven om indkomstskat som vedtaget af Grønlands landsting i november 2010 og med ikrafttrædelse den 1. januar For minerallicenser er amortiseringen nu "fastsat" og bestemt til samme beløb i en 4- årig periode. Afregningspris I dag indeholder skatteloven en række specifikke bestemmelser vedrørende dokumentation af handel mellem forbundne virksomheder. Aftaler mellem forbundne virksomheder/parter skal dokumenteres, herunder skriftlig dokumentation vedrørende fastsættelsen af priser og betingelser for transaktioner internt i virksomheden. Underkapitaliseringsbestemmelser Skattebestemmelserne omfatter specifikke bestemmelser vedrørende underkapitalisering. Helt generelt er det vigtigt at bemærke, at lån mellem forbundne virksomheder/parter skal overholde armslængdeprincippet. 1 1 Armslængdeprincippet (ALP) er forudsætningen for eller det faktum, at parterne i en transaktion er uafhængige og lige i konkurrencevilkår. En sådan transaktion er kendt under navnet "armslængdeprincip". Dette princip finder navnlig anvendelse inden for aftaleretten med henblik på at indgå en retfærdig aftale, som opfylder de juridiske betingelser, selv om parterne har delte interesser eller har en for tæt forbindelse til at kunne opfattes som fuldstændigt uafhængige.

16 Personbeskatning Grønlands indkomstskattesystem består af tre skattemæssige procentsatser. En statsskat på 11 %, som skal betales af alle skatteydere. En fælles kommuneskat på 6 %, som skal betales af alle borgere i kommunens område, og som omfordeles mellem de rige og fattige kommuner. En kommuneskat på mellem 25 og 28 % (2011) som besluttet af kommunerådet. Som følge af en ændring i indkomstskattelovene i november 2010 blev der indført en skattemæssig enhedssats på 35 % for udlændinge, der arbejder i industrien for mineralske råstoffer uden for byer og bygder, på den løn, der hidrører fra deres indkomst i Grønland. Det er udelukkende personer, som ikke har været skattepligtige i en grønlandsk kommune de seneste seks måneder, der dækkes af denne enhedssatsordning. Der gælder dobbeltbeskatningsaftaler mellem Grønland, Danmark, Island, Norge og Færøerne. Derudover er indkomstskattesystemerne struktureret i henhold til den danske model med kildebeskatning (skattemæssig enhedssats for forskere og nøglemedarbejdere, der er rekrutteret i udlandet). Indkomstskattesatsen for 2013 ligger på 41 % i Kommuneqarfik Sermersooq og på 37 % i områderne uden for kommuneklassificeringen. Personfradraget for 2013 ligger på DKK: Tilbudt forskudsskatte-royalty TNG har tilbudt at betale en forskudsskatte-royalty til Grønland på omkring 5 % af salget af rubiner og pink safirer. Denne skat er ikke et krav i henhold til de grønlandske skatteregler, men er blevet tilbudt af TNG for at vise virksomhedens forpligtelse i forhold til at udføre bæredygtig minedrift i Grønland i den forstand, at Grønland bruger de penge, TNG betaler, til oplæring og uddannelse af grønlænderne, således at de kan deltage i mineindustrien. Forskudsskatten betales kvartalsvis med udgangspunkt i salget i en periode på tre måneder. Hvis rubinerne og de pink safirer slibes inden salget, trækkes omkostningerne til slibeprocessen fra inden skatteberegningen. Forskudsskatten modregnes den selskabsskat, der skal betales i fremtiden, således at TNG's samlede skattebeløb er det samme som krævet i henhold til den grønlandske skattelovgivning.

17 VSB-METODE 3.1 Baggrundsundersøgelse Baggrundsundersøgelsen giver oplysninger om de demografiske, økonomiske forhold og tendenser, politiske strukturer, lokale organisationer, kulturtræk og andre faktorer, som kan påvirke den måde, de berørte samfund reagerer på de forventede ændringer forbundet med projektet. Denne baggrund hjælper ligeledes med at forudsige, på hvilken måde projektet vil blive påvirket af disse faktorer. Udviklingen af baggrundsundersøgelsen og identifikationen af virkningerne foregår som sammenhængende og parallelle processer. I forbindelse med Aappaluttoq-projektet omfatter baggrundsoplysningerne information på nationalt plan, kommuneplan for Kommuneqarfik Sermersooq og lokalt plan for Qeqertarsuatsiaat. I påkommende tilfælde og om muligt er der blevet inddraget baggrundsinformation fra Paamiut, idet det forventes, at nogle af de ansatte rekrutteres fra Paamiut. Baggrundsundersøgelsen vil blive baseret på en gennemgang af sekundære kilder og oplysninger indhentet gennem interview med nøgleinformanter og interesserede parter samt gennem kvalitative, kvantitative ogparticipatoriske metoder. Når de kritiske problemstillinger er blevet identificeret, vil det være muligt at planlægge detaljerede interview og/eller korte undersøgelser af specifikke grupper (fokusgrupper), der vil blive berørt af projektet. 3.2 Dataindsamling og -research ud fra primære kilder Dataindsamling og -research ud fra primære kilder vil omfatte både kvalitative og kvantitative metoder med henblik på at indsamle information til baggrundsundersøgelserne og input til påvirkningsanalysen. Der er ligeledes blevet gennemført interview med en række vigtige interesserede parter i Nuuk og Qeqertarsuatsiaat i forhold til de afhjælpende tiltag. Kvalitative metoder har at gøre med folks opfattelser, hvordan de ser sig selv og verden omkring dem. For større grupper vil der blive benyttet gruppemøder og gruppeinterview. Fokusgruppemøder og gruppeinterview vil blive brugt til mindre grupper, der repræsenterer en større gruppe. Fokusgruppediskussioner vil blive brugt til at tilvejebringe oplysninger om centrale emner fra repræsentanter for interessenterne. Ifm. disse fokusgruppediskussioner vil der blive brugt interviewvejledning og participatoriske teknikker til indsamling af oplysninger, meninger og opfattelser. Individuelle interview med velinformerede centrale interessenter og informanter vil blive brugt til at indsamle oplysninger og få en bedre forståelse af komplekse problemstillinger og tidligere begivenheder.

18 Undersøgelsen "SLiCA 2 -Qeqertarsuatsiaat for Grontmij Carl Bro A/S, 2011 (ULViA) er specifikt blevet gennemført med henblik på VSB under Aappaluttoq-projektet i februar-marts Undersøgelsen tager udgangspunkt i de interview, der er blevet gennemført i forbindelse med ULViA-undersøgelsen mellem november 2004 og april 2005, som omfattede 53 indbyggere i Qeqertarsuatsiaat med en alder over 15 år. Undersøgelsen er meget relevant, idet den blev gennemført inden interaktionerne mellem TNG og lokalsamfundet. Undersøgelsen har en afgørende betydning, idet befolkningen over 15 år i Qeqertarsuatsiaat på det tidspunkt omfattede 195 indbyggere. Undersøgelsen SLiCA-Qeqertarsuatsiaat for Grontmij Carl Bro A/S, 2011 indeholder en del beskrivende oplysninger til baggrundsundersøgelserne og udgør grundlaget for fortolkningen af de påvirkninger, der er forbundet med følgende aspekter eller områder for levevilkårene: sociale netværk brug og betydning af det grønlandske sprog brug af traditionelle fødevarer sundhed boligforhold og levestandarder engagement i lokalsamfundet sociale problemer sikkerhed, beskyttelse og miljø i lokalsamfundet Strategisk konsekvensanalyse Følgende synergieeffekter og konflikter med andre projekter i området er blevet vurderet: konkurrence om de menneskelige ressourcer, konkurrence om brug af eksisterende ydelser, adgang til naturressourcer og forretningsmuligheder. Synergieeffekter og konflikter med andre mineprojekter i Grønland, især med hensyn til uddannelse og udvikling af de menneskelige ressourcer, er også inddraget i analysen 3.3 Metoder til analyse af påvirkninger De positive og negative påvirkninger af projektets aktiviteter på de socioøkonomiske komponenter, både under anlægs- og driftsfasen, er blevet vurderet, og deres omfang er blevet kvantificeret så vidt muligt ved hjælp af en påvirkningsmatrix. Betydningen af de påvirkninger, der identificeres, er blevet vurderet ift. følgende faktorer: Sikkerhed mht. påvirkninger: Sandsynligheden for, at de vil forekomme, graden af sandsynlighed for, at de vil forekomme Udbredelsen af påvirkningerne: Geografisk udbredelse af påvirkningerne, regionale vindere og tabere? Varighed og hyppighed af påvirkningerne: Midlertidig forekomst af påvirkningerne (kortvarig eller permanent?), store udsving, som kan splitte samfundet over tid (opsvings- og nedgangsperioder) 2 ULViA står for Undersøgelse af levevilkårene i Arktis (Survey of Living Conditions in the Arctic, SLiCA).

19 Påvirkningstidspunktet: Påvirkningerne kan ses med det samme eller efter noget tid af samfundet Den offentlige bekymring vil også blive taget i betragtning ved vurderingen af påvirkningernes betydning. I forbindelse med Aappaluttoq-projektet er konsekvenserne blevet vurderet på to forskellige niveauer: potentielle lokale påvirkninger i Qeqertarsuatsiaat og påvirkninger på regionalt og nationalt plan (Nuuk, Kommuneqarfik Sermersooq og på nationalt plan). VSB har ligeledes identificeret afhjælpende foranstaltninger for alle de påvirkninger, der sandsynligvis vil forekomme, som er negative og af så stor betydning, at de kræver afhjælpning (medium og store (negative) påvirkninger), for at mindske eller fjerne sådanne påvirkninger. En tabel giver et overblik over påvirkningerne, og farver angiver deres omfang og betydning, både inden og efter gennemførelsen af afhjælpende tiltag.

20 PROJEKTBESKRIVELSE Dette kapitel er baseret på oplysningerne om Aappaluttoq-projektet til udvinding af rubiner, som er taget fra et projektresumé, der blev udarbejdet i februar 2011, samt gennemførlighedsundersøgelsen vedrørende Aappaluttoq-projektet til udvinding af rubiner, som blev offentliggjort i juni Resuméet blev udsendt til de interesserede parter på både dansk og grønlandsk og blev offentliggjort på afgrænsnings-workshopperne og for offentligheden på tre sprog via True North Gems' hjemmeside ( i februar Gennemførlighedsundersøgelsen blev offentliggjort (udelukkende på engelsk) på True North Gems' hjemmeside ( 4.1 Rubiner og pink safirer i Aappaluttoq Rubinerne og de pink safirer fra Aappaluttoq er indlejret i en metamorf bjergart, som er blevet dannet som følge af de geologiske processer, som skabte Grønland for millioner af år siden. Rubiner og pink safirer er i familie med mineralet korund. En meget lille andel krom i den mineralske korund skaber en pink farve: pink safir. En lille stigning i kromindholdet skaber den røde korund, som kendes under navnet rubin. Den pink farve graduerer til rød, men der findes ikke en standardmæssig opdeling mellem pink safirer og rubiner. Korundfamiliens andre medlemmer er kendt som safirer, som findes i alle regnbuens farver. Der blev første gang fundet rubiner og pink safirer i Grønland i Individuelle områder med rubiner kan være op til 20 meter tykke og op til 200 meter lange. Det kan være enkeltstående forekomster, men rubinerne findes ofte i flere forbudne forekomster, idet nogle af forekomsterne danner den såkaldte "The Ruby Island Line", som er en flere kilometer lang strækning, som kan være op til 100 meter bred. Projektområdet, dvs. Aappaluttoq-projektet til udvinding af rubiner, omfatter en forekomst langs Ruby Island Line. Ruby Island, som findes på havniveau, var den første bekræftede forekomst af rubiner i distriktet Fiskenæsset og blev opdaget i 1966 af GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark. Aappaluttoq-projektet til udvinding af rubiner og pink safirer som foreslået af True North Gems Inc. (TNG) ligger 30 km sydøst for Qeqertarsuatsiaat i Vestgrønland. TNG foreslår at bygge en lille åben mine med en begrænset infrastruktur med start i 2013 og udvide infrastrukturen og produktionen, i takt med at Grønlands marked for rubiner og pink safirer udvikles. Projektet forventes at koste omkring DKK 215 millioner ($38 millioner) for konstruktionen og omkring DKK 62 millioner ($11 millioner) om året for driften. Den maksimale produktion, som burde være nået i det tredje driftsår, omfatter en årlig oparbejdning på ton malm med korund. Ifølge mineplanen i gennemførlighedsundersøgelsen bliver ton malm til omkring syv ton ubearbejdet korund årligt. Ud af disse syv ton korund vil omkring 35 % være enten ædelsten eller næsten-ædelsten, idet resten er ikke-ædelsten, som der endnu ikke er fundet et marked for.

21 Selv når vi taler ædelsten og næsten-ædelsten vil den absolut største del af korunden ikke blive til slebne ædelsten. Undersøgelser af udtagne prøver viser, at retentionen (den del, der bliver tilbage efter slibning) er omkring 9 %, mens resten (over 90 %) er affaldsstoffer, som enten skæres til eller stødes fra, brydes eller er uegnet for slibning af flere årsager. Som følge heraf forventes det, at syv ton ubearbejdet korund bliver til omkring 220 kg slebne ædelsten om året. Af disse 220 kg forventes kun en lille del at være ædelsten af højeste kvalitet. Uafhængige vurderinger viser gennemsnitligt $115/g ($23/ct) ved rubiner og pink safirer slebet fra udtagne prøver. Omkostningen til slibeprocessen varierer fra $0,20 til flere dollars per sleben sten. I stedet for at slibe alle emner inden salg, er TNG's markedsføringsstrategi at slibe nogle rubiner og pink safirer inden salg for strategiske kunder for at skabe en efterspørgsel og opmærksomhed og at sælge størstedelen af produktionen som uslebne rubiner og pink safirer når priserne for de uslebne sten er øget tilstrækkeligt til at være tilsvarende nettoprisen for slebne sten, når der tages forbehold for risikoen (som TNG påtager sig ved at slibe stenene). På den måde kan TNG udnytte fordelene ved de eksisterende betydelige markedsføringsveje og mindske omkostningerne til slibning, markedsføring og administration og derved kontrollere risici mere effektivt. Denne strategi vil blive tilpasset i henhold til markedsbetingelserne, således at rentabiliteten (og den skat, der betales til Grønland) maksimeres. Se afsnit 4.7 Markedsføring for yderligere oplysninger. På nuværende tidspunkt findes der ikke et bæredygtigt kommercielt marked for ikkeædelsten. Sorteringsarbejdet til inddeling i ædelsten, næsten-ædelsten og ikkeædelsten kommer til at foregå i Nuuk. De identificerede ikke-ædelsten vil blive lagret i sikrede containere i Nuuk, indtil der er fundet et marked for dem. Projektet i Aappaluttoq vil bidrage til den grønlandske økonomi gennem beskæftigelse og selskabsskat fra TNGs grønlandske virksomhed, True North Gems Greenland A/S. Et centralt computerstyret sporingssystem omfatter al relevant information om de udtagne og solgte rubiner. Alle oplysninger er tilgængelige for kontroller gennemført af de grønlandske myndigheder. 4.2 Undersøgelsesområde Det primære område, der bliver påvirket af Aappaluttoq-projektet, være Nuuk, Qeqertarsuatsiaat og de omkringliggende områder. Aappaluttoq-projektområdet ligger i Kommuneqarfik Sermersooq, en af de fire kommuner, der er vist på kortet nedenfor. Byerne Nuuk og Paamiut, hvor en del af arbejdsstyrket forventes at komme fra, er også vist på kortet.

22 Figur 4-1 Kort over Grønland med oversigt over kommuner og hovedbyer. Bemærk nationalparken i det nordøstlige Grønland (NunaGIS, Oqaasileriffik, KMS ). Figur 4-2 Kort over Nuuk, Qeqertarsuatsiaat og Paamiut (NunaGIS, Oqaasileriffik, KMS ).

23 Det nærmeste lokalsamfund til projektområdet er Qeqertarsuatsiaat, som ligger 30 km fra mineområdet. Qeqertarsuatsiaat ligger syd for Nuuk og er kun tilgængelig med båd eller helikopter. Alt efter bådtype er den gennemsnitlige overfartstid 4-5 timer fra Nuuk eller Paamiut under gode vejrforhold. Nedenfor er der et kort over projektområdet i forhold til Qeqertarsuatsiaat. Projektområde Figur 4-3 Kort over Qeqertarsuatsiaat og projektområdet Aappaluttoq-projektet ligger i Tasiusarsuaq-fjorden tæt på Tasiusaq-bugten som vist på kortet nedenfor. Projektområde Figur 4-4 Kort over Tasiusarsuaq og Tasiusaq, den røde prik er mineskaktområdet

24 Aappaluttoq-projektet Aappaluttoq-projektet vil bestå af minedrift og oparbejdning af rubinmalm til rubinkoncentrat i minen ved Aappaluttoq. Projektet kommer ligeledes til at omfatte oparbejdning, sortering og rensning af rubinkoncentrat til ubearbejdede kategoriserede rubiner og pink safirer i Nuuk. Processen med at udvinde rubinkoncentrat fra bjerget til afsendelse til Nuuk er vist i figur 4-5. Figur 4-5. Minedrift og oparbejdning af rubiner og pink safirer i Aappaluttoq Infrastruktur Minen kommer til at bestå af: et åbent brud, hvorfra bjergarten med rubiner udvindes, et oparbejdningsanlæg, hvor rubiner og pink safirer adskilles fra matrixen, infrastruktur i form af minelejr, værksted, sprængstofopbevaring, veje, anløbsbro til pram og elkraftværk. Der bygges to anløbsbroer: et ydre anlæg, som kan modtage store skibe, et indre anlæg tæt på lejren, hvortil kun mindre skibe og pramme vil have adgang. Forsyninger og udstyr vil blive leveret fra Nuuk til enten Qeqertarsuatsiaat eller til det ydre anlæg, inden de overføres til en mindre båd med henblik på levering til det indre anlæg. Konstruktionen af veje minimeres. Vejene kommer i første omgang til at gå fra det indre anlæg til lejren, idet lejren forbindes med oparbejdningsanlægget og mineskakten. På et senere udviklingsstadie bygges der en vej til forbindelse at de indre og ydre anlæg.

25 Figur 4-6 Kort over mineområdet (lejrområde) og infrastrukturen i forbindelse med projektet Medarbejderne vil hovedsageligt rejse fra Nuuk og Qeqertarsuatsiaat med båd. Nogle medarbejdere og forsyninger vil blive fragtet til og fra Nuuk med helikopter. Det indledende brud vil med tiden blive udvidet til at være omkring 200 meter langt, 100 meter bredt og 70 meter dybt. Minearbejdet vil for det meste ske med lavintensitet-sprængningsteknikker, som er almindelige inden for diamantmineindustrien. Det meste af bjerget indeholder ikke rubiner eller pink safirer, men udgøres af gråbjerg, som skal fjernes, således at der skabes adgang til bjergsten med rubiner og pink safirer. Vandspejlet for den sø, der støder op til minen, bliver sænket mindst 10 meter for at sikre adgangen til malmlegemet Oparbejdningsanlæg Oparbejdningsanlægget kommer til at bestå af en stålhal med følgende cirkamål: bredde: 33 m, længde: 78 m, højde: 14 m. Hallens endelige mål ligger ikke endeligt fast, da oparbejdningsanlæggets udformning ikke er fastsat. Bygningen bliver sandsynligvis opbygget af en gitterkonstruktion med præisolerede sandwichpaneler af mineralsk uld og et isoleret gulv af armeret beton, som er malet med henblik på lettere rengøring. Der indrettes et kontor til produktionslederen samt omklædningsrum, toiletter, frokoststue og et sikkerhedsområde til adgangskontrol.

26 Værksted Veje Værkstedet kommer til at bestå af en stålhal med følgende cirkamål: bredde: 18 m, længde: 25 m, højde: 7 m. Bygningen bliver sandsynligvis opbygget af en gitterkonstruktion med præisolerede sandwichpaneler af mineralsk uld og et isoleret gulv af armeret beton, som er malet med henblik på lettere rengøring. Værkstedsområdet måler 12x25 meter, idet de sidste 6x25 meter fordeles på to plan med toilet, værkførerkontor, frokoststue, lagerrum, depot til opbevaring af smøreolier osv. Fra lejren vil der være en adgangsvej til den indre anløbsbro, og vejen måler cirka 450 m. Fra lejren vil der være en adgangsvej til minen, denne måler cirka m. Fra mineskakten til oparbejdningsanlægget vil der være en adgangsvej på cirka 450 m. Fra sprængstofdepotet til adgangsvejen mellem lejr og mineskakt vil der være en adgangsvej på 500 m. Såfremt denne bygges på et senere tidspunkt, vil der være en adgangsvej fra den indre anløbsbro til den ydre anløbsbro på cirka m. Adgangsvejene udgøres af en vejbane på 6 meter i bredden og en lagt kørebane med en bredde på 4,5 m. Belægningen kommer til at bestå af grus 0-32 mm. Der vil blive udgravet en afvandingsgrøft på den side, der vender ud mod bjergene, og på begge sider af vejen, som skærer gennem en højderyg. Der installeres passende underløbsrør. Alle underløb markeres ved hjælp af jernrør på begge sider af vejen. Den maksimale hastighed er 40 km/h for biler og 30 km/h for køretøjer over 3500 kg totalvægt. På de steder, hvor der er en risiko for at køre af vejen, vil der blive placeret en pæl i ¾ højde i forhold til de største dæk. Der vil efter behov anlægges rastepladser i en afstand på maksimalt 500 meter Miljømæssige påvirkninger For at minimere den miljømæssige påvirkning placeres råbjerget i en sø ved siden af minen. Søen har ikke et lokalt navn, men er blevet navngivet Lake Katrina under efterforskningsfasen. Lokalsamfundet i Qeqertarsuatsiaat har foreslået navnet Ukkaata Qaava (søen bag toppen). Ukkaata Qaava er blevet undersøgt af TNG's miljøkonsulenter, Rambøll A/S, som ikke har fundet hverken fisk eller andet lignende liv i søen (Rambøll, 2007, 2008 og 2009). Når minearbejdet er færdigt, vil søens vandniveau få lov til at stige op til sit naturlige niveau. Minen vil, som en udvidelse af søen, blive fyldt med vand. Bygninger og procesfaciliteter vil blive fjernet, og der vil være meget få tegn på mineaktiviteterne tilbage. Et oparbejdningsanlæg vil blive opført nær mineområdet. I anlægget bliver rubin- og pink safir-materialet knust, vasket, screenet og koncentreret. Oparbejdningsanlægget vil sandsynligvis køre med en proces, der kaldes sink float-metoden til separation af korunden (som har en forholdsvis høj densitet) fra andet materiale (med lavere densitet). Med denne metode kan man adskille materiale gennem materialets densitet ved hjælp af ferrosilicon blandet med vand til produktion af en væske med de ønskede egenskaber. Anlæg, der benytter sig af sink float-metoden, er meget almindelige inden for diamant- og kuloparbejdning og er blevet anvendt i Grønland i forbindelse med diamantefterforskningen.

27 Vand fra minen og oparbejdningsanlægget vil blive overvåget tæt og behandlet hvis nødvendigt. Beskyttelse af miljøet vil få prioritet i designet af faciliteter, som f.eks. ved opbevaringen af brændstof. Koncentratet fra oparbejdningsanlægget i Aappaluttoq vil bestå af korund med ca. 35 % matrix (materiale uden værdi i forbindelse med rubiner og pink safirer). Koncentratet vil blive transporteret til TNG's sikrede facilitet i Nuuk i aflåste containere. 4.4 Projektaktiviteter i Nuuk Rensning med fluorbrintesyre Det ubearbejdede koncentrat bliver sendt fra Aappaluttoq til sorteringsanlægget i Nuuk. Efter en indledende sortering sendes koncentratet til et anlæg i Nuuk med henblik på rensning med fluorbrintesyre, hvor det sidste af bjergarten fjernes. TNG har endnu ikke fastlagt, hvorvidt der skal bygges et nyt renseanlæg, eller om de eksisterende virksomheder og anlæg, som leverer tjenester til mineindustrien, skal bruges. I første omgang planlægger TNG at bruge laboratoriet hos NunaMinerals, som drives af Actlab. Uanset om TNG selv eller en uafhængig virksomhed foretager rensningen, er processen den samme: 1. Den korund, der skal renses, nedbrydes til passende størrelser og placeres i syrebestandige containere. 2. Der ledes fluorbrintesyre ind i containerne, containerne lukkes (forsegles ikke), og containerne rystes i et stykke tid. 3. Fluorbrintesyren udledes, efter at silikatet er blevet opløst. Det rensede korundkoncentrat skylles omhyggeligt med vand og er nu sikkert at arbejde med. 4. Både skyllevandet og produkterne af opløsningsprocessen (resterende fluorbrintesyre-væske og opløste faste stoffer) neutraliseres ved hjælp af et billigt og mildt alkalinsk materiale såsom hydratkalk (Ca(OH)2). Neutraliseringen af fluorbrintesyre-rensevæskerne i trin 4 danner en vælling bestående af to dele: (1) et fast bundfald (slam), som er inert og kan filtreres væk, tørres og bortskaffes til et almindeligt kommunalt deponeringsanlæg, og (2) en opløsning i flydende form bestående af varierende koncentrationer af milde salte. Denne opløsning kan fortyndes og generelt bortskaffes til det kommunale spildevandsrenseanlæg. Før den miljømæssige sikkerhed ved at bortskaffe de faste stoffer og opløsningen er blevet påvist, skal følgeprodukterne fra fluorbrintesyre-rensningen fragtes ud af Grønland med henblik på bortskaffelse. Der er taget kontakt til Kommunekemi A/S i Danmark med henblik på at formalisere denne procedure. Se dokumentet Bilag 3 fluorbrintesyre-rensning af korundkoncentrat, som er et bilag til miljøkonseksvensvurderingen, for yderligere oplysninger om renseprocessen med fluorbrintesyre.

28 Sortering Efter fluorbrintesyre-rensningen leveres det ubearbejdede koncentrat tilbage til TNG's sorteringsanlæg i Nuuk. Placeringen af sorteringsanlægget er ikke endeligt besluttet, men vil sandsynligvis i første omgang være et lejet areal hos NunaMinerals. NunaMinerals-bygningen har en kælder på 162 m2, hvor sorteringsanlægget kan blive placeret, og hvor der kan installeres en sikkerhedsboks. Stueetagen omfatter ligeledes 162 m2, som kan benyttes til kontorlokaler. For at få adgang til begge etager vil der skulle træffes sikkerhedsmæssige foranstaltninger alt efter adgangsområdet. TNG har i dag lejet kontorlokaler i samme bygning. Der ligger et testlaboratorium i stueplan i samme bygning, som nemt kan omdannes til anvendelse til renseprocessen med fluorbrintesyre. Dette ville have praktiske fordele i form af en nemmere transport og større sikkerhed. På et senere udviklingstrin for projektet vil TNG muligvis få bygget et specifikt sorteringsanlæg i et område, der er godkendt af miljø- og infrastrukturmyndigheden i Kommuneqarfik Sermersooq og godkendt af BMP i henhold til en egentlig ansøgning. Se kapitel 10 for analysen af alternative placeringer. Det rensede ubearbejdede koncentrat vil blive sorteret i kategorier efter størrelse, farve (pink til rød) og efter klarhed (ædelsten til ikke-ædelsten) i overensstemmelse med et standardkriterium, der gør, at sorteringen kan blive udført konsekvent over tid. Sorteringen vil blive udført af TNG's ansatte, og sorteringen sker både manuelt og ved brug af automatiseret udstyr og er underlagt verifikation af en repræsentant for de grønlandske myndigheder. True North Gems har udviklet et sorteringssystem, som er baseret på to farveopdelinger (rød og pink), fire størrelseskategorier (1,7-3,3 mm, 3,4-6,3 mm, 6,4-9,5 mm og 9,6+ mm) og fire transparenskategorier plus en "special"-kategori i både pink og rød, hvilket giver i alt 34 kategorier. Med tiden vil dette sorteringssystem (den såkaldte sorterings-"matrix") blive revideret, og der kan muligvis forekomme sortering efter yderligere kategorier. Der vil indledningsvis kun blive brugt to farvekategorier. Men selv dette forholdsvis simple system er ret kompliceret. Der findes ekstreme intervaller af farvenuance, tone og mætning i rubiner og pink safirer. Det kræver en del erfaring at kunne vurdere en rubins farve, og der kræves en omhyggelig overholdelse af referencesættene. Det er endda muligt, at nogle af farverne (kombinationer af farvenuance, tone og mætning), som i første omgang kategoriseres som pink, i sidste ende anses som røde af køberne, og at sorteringen tilpasses med henblik på at maksimere værdien. Det sorterede og kategoriserede ubearbejdede koncentrat vil derefter blive opdelt i varepartier af passende størrelse, tildelt et identifikationsnummer og registreret i det computerstyrede registreringssystem. TNG vil give repræsentanter fra de grønlandske myndigheder adgang til registreringssystemet med henblik på revision. Som forklaret senere i markedsføringsafsnittet slibes en væsentlig del af rubinerne og safirerne med henblik på salg på markedet, især i begyndelsen af minens levetid. Slibeprocessen vil blive udført på en velkendt fabrik i Asien, hvor den største viden inden for rubinslibning findes. Der træffes foranstaltninger for at sikre stenenes fysiske sporbarhed, og der vil blive ført fortegnelser over de slebne og solgte genstande.

29 Den foreslåede slibefabrik leverer allerede ydelser til en række internationale brands, som er kendt for deres kvalitet og etiske standarder, og fabrikken opfylder alle juridiske krav, hvad angår miljø- og arbejdsforhold. På nuværende tidspunkt agter TNG ikke at udføre noget slibearbejde i Grønland, da der ikke findes nogen ekspertise i Grønland inden for rubinslibning og facetslibning af rubiner, og det ville kræve flere år at opbygge denne ekspertise til et kommercielt bæredygtigt niveau. Se afsnit 10 for en analyse af alternativet til slibning. TNG vil både sælge ubearbejdede og slebne rubiner og pink safirer. Salgsinformation vil blive indført i et registreringssystem. TNG vil sælge ubearbejdede rubiner til virksomheder med eksisterende slibningsfaciliteter og salgsnetværk. TNG vil også sælge slebne rubiner til specifikke kunder, og informationen om slibeprocessen og salgsinformation vil blive indført i registreringssystemet. Salgsinformationen vil være tilgængelig for de grønlandske myndigheders revision for at sikre, at priserne er rimelige og retfærdige. Registreringssystemet vil udgøre grundlaget for udstedelsen af eksporttilladelser for de grønlandske rubiner. 4.5 Forventet arbejdsstyrke og arbejdsforhold Konstruktionsfase Under konstruktionsfasen forventer TNG at gøre brug af en hovedentreprenør, som har base i Grønland, til at koordinere de grønlandske entreprenører. Anlægsperioden forventes at vare ca. seks måneder, med start i primo 2013, alt efter hvornår tilladelsen går igennem. Det forventes, at ca personer vil blive involveret i anlægsfasen, og 75 % af de ansatte forventes at være grønlandske (bosiddende og skatteydere i Grønland). Arbejdere fra Qeqertarsuatsiaat vil have førsteprioritet mht.beskæftigelse, så længe de har kvalifikationerne til det. 25 % af arbejdsstyrket forventes at være udenlandske statsborgere. Konstruktionsmedarbejderne kommer til at bo i den eksisterende, renoverede teltlejr i Aappaluttoq. Den permanente container-minelejr oprettes i konstruktionsperioden og drives fra Arbejdsdagenes varighed er 12 timer pr. dag, syv dage om ugen. Medarbejderne arbejder på stedet i to uger og har derefter en uges fri. Nogle af medarbejderne arbejder i fire uger på stedet og har derefter to ugers fri, alt efter om deres hjemby ligger i Grønland eller et andet land, f.eks. Danmark. Der chartres med jævne mellemrum en passagerbåd, sandsynligvis to gange ugentligt, til transport af personalet frem og tilbage til Nuuk eller Qeqertarsuatsiaat Driftsfase Tabel 4.1 beskriver de job, der forventes at skulle bruges til at drive minen, lejren, oparbejdningsanlægget og sorteringssystemet i Nuuk samt kontoret, så snart den fulde kapacitet er nået efter tre år ( ). Efter en periode med oplæring forventer TNG, at alle positioner kan besættes af grønlændere med fåundtagelser.

30 Arbejdssæsonen for minedriften var oprindeligt planlagt til 3-4 måneder. Input fra høringerne og den indledende påvirkningsanalyse foranledigede en ny mineplan med en arbejdssæson på otte måneder. Det forventes, at dette vil gøre Aappaluttoq til et mere attraktivt arbejdssted for grønlænderne. Område Stilling Arbejdssæson Antal Minedrift Tilsynsførende 1 Fører til gravemaskine 1 Truckfører 4 Dozerfører 1 Borer 1 Vedligeholdelse Fører diverse 1 8 måneder/året Vedligeholdelse, ledende 0,5 2:1 uger Montør tung diesel 1 Lærling 1 Serviceoperatør 1 Tekniker Mineingeniør* 1 Minegeolog* 1 Prøveudtager 1 I alt minearbejde 15,5 Oparbejdningsanlæg Tilsynsførende 1 Fører læsseanordning 1 Fører knuse-/maleanordning 1 Borer 2 8 måneder/året Sorteringsmedarbejder/medhjælper 4 Vedligeholdelse Vedligeholdelse, ledende 1:1 uger 0,5 Fast anlægsmekaniker 1 Elektriker 1 Lærling 1 Tekniker Procesingeniør 1 I alt oparbejdning 13,5 Overordnet & administration Mineleder 1 Sikkerhed og sundhed & miljø Tilsynsførende 0,5 Assistent 8 måneder/året 1 Paramediciner/sikkerhed 1:1 uger 1 Sikkerhed 12 måneder/året 3 Lager Logistisk tilsynsførende 0,5 Kontorassistent 1 Lejr Leder/handyman 8 måneder/året 1 Chef 1:1 uger 1 Lærling 1 Servicemedarbejder 2 I alt overordnet & administration 13

31 Nuuk-kontor Forvaltning Afdelingsleder 1 Sikkerhed og sundhed & miljø Tilsynsførende 0,5 Hr & oplæring 1 Bogholder 1 Logistisk tilsynsførende 12 måneder/året 0,5 Reception 40 timer/ugen 1 Drift Leder sorteringsanlæg 1 Sorteringsmedarbejdere 3 Håndteringsmedarbejder ubearbejdet koncentrat 1 Sikkerhed Tilsynsførende sikkerhed 1 Sikkerhedsmedarbejder 3-9 I alt Nuuk I alt på stedet ved minen og i Nuuk til enhver tid Tabel 4.1 Forventede job for Aappaluttoq-projektet Det samlede antal medarbejdere ved minen og i Nuuk i løbet af produktionsfasen er omkring 80 (56-62 på stedet ad gangen, mens resten har fri som følge af rotationen), heraf 15 medarbejdere som fagfolk. Blandt disse befinder der sig altid 42 medarbejdere ved minen. Da TNG kører med en meget lille drift, arbejder de ansatte på flere områder, således at der eksempelvis kan udføres vedligeholdelse af vejene i de perioder, hvor medarbejderne og udstyret ikke bliver brugt til oparbejdnings- eller minedriften. De job, der genereres ved projektet, er sæsonbetingede (otte måneder om året) for arbejdsstyrken i Aappaluttoq (dog ikke sikkerhedsmedarbejdere, som er på stedet 12 måneder/året) og helårlige for arbejdsstyrken i Nuuk. I de perioder, hvor minen er lukket, falder medarbejderantallet på mineområdet. Sikkerhedsmedarbejderne er fortsat på stedet, men ligeledes med et mindre antal. De udpegede sikkerhedsmedarbejdere skal udføre sikkerhedsrelaterede job. De medarbejdere, der anvendes til forskellige vedligeholdelsesopgaver, kommer fra minepersonalet og personalet i minelejren. Under driften skønner TNG det nødvendigt med en sæsonbestemt arbejdsstyrke på to skift med ca. 25 personer hver ved Aappaluttoq og i Nuuk. Efter en periode med oplæring forventer TNG, at alle positioner kan besættes af grønlændere med fåundtagelser. For minedriften i Aappaluttoq er en rotation på to uger på stedet og en uge fri (syv vagter på 12 timer hver) blevet drøftet, idet der ikke udføres minearbejde i den frie uge, da minekapaciteten ellers overstiger oparbejdningskapaciteten. Oparbejdningsanlægget kører fuldtids. For oparbejdningsanlægget og de andre aktiviteter, der udføres på stedet, vil vagterne således sandsynligvis fordeles med en uge på stedet og en uge fri, idet de fleste har kryds-vagt. Den optimale rotationsordning vil blive drøftet og aftalt under VSB-processen og om nødvendigt yderligere for at maksimere antallet af grønlandske arbejdere Lejrfaciliteter Som vist i tabel 4.1 vil der til enhver tid være mindst 42 medarbejdere på mineområdet. Lejren er beregnet til ca. 50 personer, såfremt der skal indkvarteres ekstra mandskab.

32 Værelser 50 enkeltværelser. Værelserne er på omkring 8,5 m2 hver. Der er delte badeværelser og toiletter. Værelserne bliver udstyret med en seng på 80x200 cm, et skrivebord, en stol, to skabe, en radiator og et vindue. Toilet og bad Toiletterne og badeværelserne ligger på gangene. Der bliver installeret vaskemaskiner og tørretumblere til vask af civilt tøj. Aktivitetsområde Der er et rum på 152 m 2 beregnet til fritidsaktiviteter. På nuværende tidspunkt er det endnu ikke besluttet, hvilke aktiviteter rummet skal bruges til. Rummet kan bruges til aktiviteter såsom bordtennis, pool, videospil osv., eller det kan opdeles, hvis dette er nødvendigt. Kontorer 6 kontorer på 8,5 m 2. Kontorerne er udstyret med et bord, en stol, netværk, en serverprinter og en plotter. Der er endvidere et mødelokale på 25,5 m 2. Motionsrum Motionsrum på 17 m 2 med forskelligt udstyr. Tv-stue Tv-stue på 25,5 m2 med sofaer og borde, tv, video- og dvd-afspiller. Stue Stue på 25,5 m 2 med sofaer, borde. Kantine Kantine på 86 m 2 med siddepladser til 50 personer. Køkken/opvaskemaskine Køkken med tilberedningsplads, komfur, ovn, opvaskemaskiner, grovkøkken. Samlet 64 m 2. Magasin/køleskab/fryser Som en forlængelse af køkkenet er der et kølerum på 8,5 m 2, fryserum på 8,5 m 2 og en tørdeponering på 8,5 m 2. Endvidere er der et medarbejderlokale på 8,5 m2. Der installeres endvidere 1 stk. 20' frysecontainer, 1 stk. 20' kølecontainer og 2-20' containere til tørdeponering. Mændenes garderobe Omklædningsrum, vaskekummer, bruser og toilet på i alt 61 m2. Kvindernes garderobe Omklædningsrum, vandkummer, bruser, og toilet på i alt 61 m 2. Vaskerum Vaskerum på 24 m 2 med vaskemaskiner, tørretumbler og opbevaringsrum til rent og snavset tøj.

33 Førstehjælps-station "hospital" Med en sofa, døråbning på 2 meter, så bårepatienter nemt kan transporteres ind og ud. Der installeres en rampe, og der vil ikke være trapper op til indgangen. Der vil ligeledes være et bord, medicinskabe, nødbrusere og andet almindeligt udstyr. Brandstation Der installeres en 20' container til opbevaring af brandslukningsudstyr såsom beklædning, hjelme med visir, brandsikre handsker, åndedrætsapparater, stiger, dieselpumper, slanger, dyser, aksler, skumblandingsanlæg, skum osv. Brandstationen skal placeres i nærheden af vandværker til hurtig vandforbindelse. Renseanlæg Der installeres et renseanlæg. Anlægget består af en metalcontainer. For at få adgang til alle komponenter kan alle containerens sider nemt tages af. Anlægget vil være tilpasset lejrens størrelse. En pumpe transporterer spildevandet ind i buffertanken. Herfra ledes det gennem en pumpe, som kan nedbryde materialet i kloakvandet. Denne pumpe leder kloakvandet ind i en slambeholder, hvor slammet opbevares, mens spildevandet ledes ind i en biologisk oparbejdningstank. Alle andre affaldsstoffer samt slammen transporteres til Nuuk med henblik på korrekt bortskaffelse. I den biologiske oparbejdningstank renser biologiske filtre vandet, og der anvendes desinfektionsudstyr forud for bortledningen til miljøet. Rensning af drikkevand Der tages ferskvand fra en nærtliggende flod. Dette vand renses herefter i et vandrensningsanlæg, som er indbygget i en 20' isoleret container. Anlægget kommer til at omfatte en m 3 buffertank, et filterbehandlingstrin til partikler, et vandrensnings- og doseringsanlæg med brug af UV-lys til klor, såfremt dette er nødvendigt. Der bliver monteret et boostersystem med dobbeltpumper. Der monteres en brandslukningsforbindelse. Energiforsyning Der installeres to generatoranlæg med ca. 450 KVA med forbundet beholder i en PEliner. Generatoranlæggene placeres i støjreduktionsenheden, men der konstrueres ligeledes en støjreducerende væg omkring anlægget. Anlægget er udstyret med en alarm til en mekaniker, der er på vagt, såfremt generatoren skulle svigte. Generatoranlæggene er udformet, således at det ene anlæg kører, mens det andet er på standby. Restvarmen fra generatorerne vil blive brugt til at opvarme andre faciliteter. Generelt I hele lejren vil der være trådløse netværk, mobiltelefoni, fax, telefoni, GPRSdækning, tv-signal, herunder KNR, FM-radio. Der installeres VHF-radio på hospitalet og i lederkontoret på stedet til brug i nødsituationer. Endvidere installeres der en parabol til modtagelse af Canal Digital-signalet. Der monteres sirener til brug ved brand, som er trykaktiverede, i gange og omkring centralt beliggende områder. Alle rum er udstyret med røgalarmer. Lejren er udstyret med 1 x 230 og 3 x 400 V, 50Hz. Det samlede lejrareal er 1,577 m 2. Lejren opvarmes med elektriske radiatorer. Sikkerhed Af sikkerhedsmæssige årsager vil der gælde begrænsninger for de medarbejdere, der forlader lejrområdet.

34 Nedlukning Den mineplan, der er udarbejdet under anvendelse af de oplysninger om projektet, som har været tilgængelige indtil videre, arbejder med en minelevetid på 10 år med start i 2013 og nedlukning i Hvis salget af rubiner og pink safirer er positivt, forventes det at forlænge minens levetid ved at udvide til yderligere minemateriale, hvilket kommer til at udvide minen mod øst i forhold til den aktuelle plan. Nedlukningen af driften kommer til at bestå af fire overordnede opgaver: Fjernelse af alle bygninger, udstyr og infrastruktur. Fjernelse af veje, anløbsbroer, lejrområde, oparbejdningsanlæg og andre forstyrrende elementer på området. Søkanalen fyldes med sten og beton, således at søen kan blive genopfyldt til sit naturlige niveau. Der implementeres et miljøkontrolprogram.

35 Projektinfrastruktur Konceptuelle ANP-foranstaltninger Plan for fornyelse af vegetationen Overfladefaciliteter og - infrastruktur Faciliteter ved anløbsbro (indre anløbsbro) Bjærgning af bygninger og fjernelse heraf med skib/pram Nedrivning af de resterende bygninger med nedrivningsudstyr og fjernelse heraf med skib/pram Bjærgning af udstyr og fjernelse heraf med skib/pram Fjernelse af omløbsledninger og formelle afløbssystemer Fjernelse af fundamentbjælker af beton/træ Nedrivning af grusunderlag, stilladsområder og adgangsveje ved anløbsbro og anlægsområdet til fremme af vegetationsfornyelsen Fjernelse af spunsvægge og rydning af grusopfyldning til 2 m under LAT Selvopretholdende plantevækst Intet planlagt Faciliteter ved anløbsbro (ydre anløbsbro) Fjernelse af pram- og anløbsbro Opgravning og fjernelse af præfabrikerede fortøjningspæle Selvopretholdende plantevækst Adgangsveje Rørledninger Afskæringer Åbne brud Dæmninger Afløbskanal ved søen Fjernelse af omløbsledninger Genoprettelse af det almindelige afløbssystem på en naturlig måde til nedbør Afmontering af rørledninger, alle rør og udstyr Fjernelse af støttekonstruktioner til rør Fjernelse af konstruerede faciliteter ved siden af søen og afskibning heraf Fjernelse af rør i søen Fjernelse af udstyr og afskibning heraf Naturlig opfyldning af bruddet med vand Sikkerhedsbrandvægge og skiltning placeres omkring de åbne udgravninger (i givet fald) Dæmningerne fjernes ved at rydde materialer til søen til -2 m under det naturlige vandniveau i alle 9 m af dæmningshøjden Stoppes med en 2 m bred betonvæg. Resten fyldes med naturlige sten Selvopretholdende plantevækst Selvopretholdende plantevækst Intet planlagt Intet planlagt Intet planlagt Tabel 4.2 Detaljeret plan for nedlukning af Aappaluttoq-projektet. På det nuværende udviklingsniveau forventes det, at de ovenstående opgaver kommer til at tage omkring tre måneder at færdiggøre ved anvendelse af en arbejdsstyrke på omkring 20 personer.

36 Faciliteterne i Nuuk vil højst sandsynlig være i NunaMinerals bygninger, på lejebasis. Faciliteterne vil bestå af administration, rensning og sorteringsfaciliteter og en sikkerheds hvælving. De omstændigheder som er relateret til lukningen vil være en del af lejekontrakten. Eventuelle yderligere omkostninger i forbindelse med nedlukningen af Nuuk faciliteter vil føjes til DCP budget, lige så snart de er kendt. På nuværende tidspunkt befinder mineplanen sig på et indledende stadie. Nedlukningsplanen vil blive tilpasset og revideret i takt med projektets udvikling. Det samme gælder for de samlede omkostninger. Alle direkte og indirekte nedlukningsomkostninger beregnes af en uafhængig entreprenør, CMP Nedrivning A/S. De samlede omkostninger beregnet af CMP Nedrivning A/S beløber sig til DKK I forbindelse med at konstruktionsfasen indledes, vil genindvindings- og nedlukningsomkostningerne blive beregnet og opgivet i henhold til den grønlandske lovgivning. 4.6 Sikkerhed Alle de sikkerhedsforanstaltninger, procedurer og teknologier, der skal implementeres i Aappaluttoq-projektet, og som er beskrevet i dette afsnit, er fælles for ædelstensindustrien og tager udgangspunkt i erfaringer fra diamantminen Diavik i Canada. Den overordnede strategi er baseret på et system for reduktion af mulighederne, minimeret materialemængde (værdien) på ethvert sted og sikring af, at det hurtigt opdages, hvis der forekommer tyveri. Fokus for sikkerhedssystemet ligger på kontrol, sporing og fjernovervågning i stedet for et stort antal sikkerhedsmedarbejdere. I lyset af dette emnes natur kan denne beskrivelse ikke gå i detaljer, da dette dokument er uklassificeret. Der vil dog blive truffet alle de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forhindre ethvert forsøg på at stjæle korund af enhver art. TNG har været i kontakt med driftsafdelingen under politichefen i Grønland Ifølge politichefen har politiet ingen indikationer om trusler mod ædelstensaktiviteter i Grønland. Det forventes ikke, at nogen professionelle kriminelle personer eller organisationer har planlagt aktioner på nuværende tidspunkt. Hvis der på et senere tidspunkt forekommer sådanne aktiviteter, forventes de at være planlagt og indledt uden for Grønland. Det forventes ikke, at en aktion organiseret af professionelle kommer til at omfatte en indtrængen i de bygninger, der bliver benyttet af TNG. Årsagen er, at professionelle kriminelle ved, at en indtrængen er for svær, for farlig, for tidskrævende, og at udbyttet er usikkert. I stedet for en væbnet indtrængen vil en aktion med henblik på tyveri sandsynligvis fokusere på de arbejdstagere, der arbejder for TNG samt kontrahenten for laboratorierensningen. Der vil blive koordineret en indsats mellem TNG og afdelingen for kriminalitetsforebyggelse ved politiet med henblik på at forhindre og sikre, at de medarbejdere, der arbejder for TNG eller kontrahenten for laboratorierensningen, ikke stjæler eller overtales (eller tvinges) til at hjælpe en tredjepart med at få adgang til korunden.

37 Ifølge den interviewede politichef, men ligeledes i henhold til TNG's vurderinger kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme forsøg på at bryde ind i TNG's bygninger og laboratorium. Disse indbrud vil dog blive gennemført af lokale uden kendskab til de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet. Hvis et sådant forsøg finder sted, vil alarmen gå i gang. Sikkerhedspatruljer vil ankomme til bygningen. Hvis en tyv får adgang til en bygning, vil eventuelt korund, der findes på stedet, enten ligge i en sikkerhedsboks eller være i en rense- eller sorteringsproces, hvilket betyder, at der er medarbejdere til stede, og der vil derfor straks være nogen, der opdager indbruddet. Hvis det lykkes en tyv at få adgang til korunden, vil vedkommende skulle få korunden ud af landet for at sælge den. På dette tidspunkt vil politiet efterforske sagen. Og for at få korunden ud af landet vil den skulle passere både politiet og de grønlandske toldmyndigheder Sikkerhed i sorteringsfaciliteten Filosofien bag sikkerhedssystemet i sorteringsfaciliteten er blevet udviklet med udgangspunkt i sikkerhedskravene til håndtering og overvågning af det værdifulde produkt, mens det bevæger sig gennem sorteringsfaciliteten. Filosofien er baseret på følgende: 1. overvågning af kontor, medarbejdere og udstyr, 2. adgangskontrol, 3. overvågning og visitering af personer, der går ind og ud af kontoret. De medarbejdere, der går ind i sorteringsfaciliteten, skal undersøges efter tilfældighedsprincippet for deres egendele, navnlig hvis de har tasker med sig, med henblik på at sikre, at de ikke har våben eller smuglergods med. Dette foregår ved indgangen til sorteringsfaciliteten ved sikkerhedskontoret, som ligger ved indgangen. Alle medarbejdere, der forlader anlægget, skal undersøges på følgende måde: Medarbejderne stiller sig op til at gå ind i pulsmonitorrummet. Ved indgangen placerer alle personer deres håndflader på to metalplader, som overvåger deres puls. En dør åbner, således at personen kan forlade pulsmonitorrummet. En anden dør åbnes med udgangspunkt i to kriterier: 1. En persons hjerteslag måles. Hvis pulsmonitoren viser en meget hurtig rytme, åbner søgedøren. 2. Tilfældighedsprincippet: Der udvælges tilfældigt medarbejdere, som skal undersøges. Hvis hverken det ene eller det andet kriterium er opfyldt, åbner en udgangsdør, og personen kan frit forlade sorteringsanlægget. Når søgedøren åbner, skal personen vente i et venteværelse. Der vil skulle udarbejdes detaljerede protokoller og procedurer for visiteringen af personalet, idet dette tydeligvis er et meget følsomt emne. Der opstilles kameraer i alle lokaler samt søgeområder og pulsmonitorer og venteværelse (MT Højgaard, Processing Plan, 2011).

38 Sikkerhedsprocedurerne revideres, i takt med at de færdige udformninger står klar, og teknologien forbedres Sikkerhed ved oparbejdningsanlægget Bygningen med oparbejdningsanlægget vil være omgivet af et sikkerhedshegn, idet der er afstand mellem hegnet og bygningen. Der vil blive gennemført overvågning af enkeltadgangsstederne for fodgænger- og køretøjsportene. Den almindelige adgang til og fra bygningen sker gennem sikkerhedsrum, som kontrolleres af en sikkerhedsvagt og et adgangskort og ved biometrisk adgang. På samme måde som i sorteringsanlægget i Nuuk er filosofien baseret på: overvågning af anlægget og det personlige udstyr, adgangskontrol, overvågning og visitering af personer, der går ind og ud af anlægget. De medarbejdere, der går ind i anlægget, skal undersøges efter tilfældighedsprincippet for deres egendele, navnlig hvis de har tasker med sig, med henblik på at sikre, at de ikke har våben eller smuglergods med. Dette sker på sikkerhedskontoret ved indgangen til oparbejdningsanlægget (MT Højgaard, Nuuk Operations Control Systems, 2011). Sikkerhedsprocedurerne revideres, i takt med at de færdige udformninger står klar, og teknologien forbedres Sikkerhed i renselaboratoriet Filosofien bag sikkerhedssystemet i laboratoriet er blevet udviklet med udgangspunkt i sikkerhedskravene til håndtering og overvågning af produktet, mens det bevæger sig gennem laboratoriet. Filosofien er baseret på følgende: 1. overvågning af laboratorium, medarbejdere og udstyr, 2. adgangskontrol, 3. overvågning og visitering af personer, der går ind og ud af laboratoriet. Der implementeres en række passive indgreb i laboratoriet. Adgangen gennem døre og vinduer vanskeliggøres gennem tremmer foran vinduerne. Det vil ikke være muligt at se gennem glasset. Døren ind til laboratoriet er fremstillet af et andet materiale end træ og er forsynet med flere låse. Der gives udelukkende adgang, når der bruges en personligt udstedt id-adgangs-"nøgle". Der opstilles sikkerhedsalarmer og videokameraer flere steder i bygningen og laboratoriet.

39 Med henblik at mindske risikoen for at få korund stjålet, mens den er på laboratoriet, vil korunden til enhver tid blive opbevaret i ubrydelige lukkede beholdere. Disse kommer udelukkende til at indeholde små mængder, således at den samlede mængde korund, der findes i laboratoriet, begrænses. Mens renseprocessen med fluorbrintesyre kører, vil der være medarbejdere til stede. Korund, der endnu ikke er blevet renset eller ikke har fuldført renseprocessen med fluorbrintesyre, vil blive opbevaret i en sikkerhedsboks, indtil den flyttes tilbage til sikkerhedsboksen på TNG's anlæg. På intet tidspunkt vil den rene ubearbejdede korund blive opbevaret på et ubevogtet sted og fra den ene dag til den anden. Som specificeret i "Bilag 3 - fluorbrintesyre-rensning af korundkoncentrat" vil korunden blive opbevaret i en ubrydelig beholder i løbet af hele renseprocessen. De medarbejdere, der arbejder med korunden på laboratoriet, sikkerhedsgodkendes af TNG. Sikkerhedsprocedurerne i forbindelse med rekrutteringen af medarbejdere til TNG gælder ligeledes for medarbejderne hos kontrahenten for laboratorierensningen, som arbejder med korunden. Kontrahenten for laboratorierensningen kan have andre job, som involverer andre medarbejdere. Men disse procedurer må på intet tidspunkt stride med renseprocessen med fluorbrintesyre, og disse medarbejdere får ikke adgang til korunden Ruby Track -system Ruby Track er en navnebeskyttet software, som er udviklet af True North Gems Inc. Den har til formål at spore ubearbejdede rubiner i mineområder i driftsfasens sorteringsfase. Den vil blive brugt til sporing af de ubearbejdede rubiner, når materialet knuses, sorteres og gensorteres og forarbejdes til ubearbejdede varepartier med henblik på salg til kommercielle skærevirksomheder. Det materiale, der skæres og slibes af True North Gems, placeres herefter i DiamondTrack-softwaren. Denne software er specifikt udviklet til stenskæreindustrien. Antallet af ubearbejdede varepartier bliver indført i DiamondTrack som en overgang fra ubearbejdet til slebet, således at materialet om nødvendigt kan spores tilbage til mineområdet. Antallet af sten, farve, klarhed og størrelse skrives ind i individuelle filer (efter størrelse eller karatvægt). Softwaren gør det muligt at generere fakturaer til salg og nemt at flytte lagerbeholdninger ind og ud af skæreenhederne. Der kan ligeledes oprettes individuelle kundekonti, hvor deres specifikke skæreønsker kan indskrives og overvåges. Sporingssystemet er blevet foreslået af TNG og skal godkendes af Naalakkersuisut. 4.7 Markedsføring af TNG-ædelsten TNG har til dette projekt udarbejdet en markedsføringsplan, og det er op til Naalakkersuisut at godkende denne og fastsætte betingelserne herfor, hvilket kan inkludere salgsmetoder, slibningsstrategier og klassificering. Dette afsnit beskriver markedsføringsplanen for rubiner og pink safirer fra Aappaluttoq. TNG's markedsføringsfolk har over 220 års erfaring inden for ædelsten og repræsentation af en lang række købere, producenter, slibevirksomheder, fremstillende virksomheder og undervisere.

40 Marked for farvede ædelsten Alle mineselskaber inden for ædelstensindustrien i verden, uanset om der er tale om diamanter eller farvede ædelsten, sælger praktisk talt størstedelen af deres produktion som ubearbejdede ædelsten. Og grunden er indlysende. For det første kræver minearbejdet en række forskellige færdigheder ud over markedsføringen, og det er svært for organisationen at udmærke sig på to områder, som er så forskellige. For det andet har der i løbet af en lang årrække udviklet sig et fragmenteret og decentralt slibe-markedsføringssystem for køb og salg af ubearbejdede og slebne farvede ædelsten, navnlig inden for industrien for farvede ædelsten. Der findes ikke noget centralt indkøbssystem eller marked for farvede ædelsten. I stedet er markedet opdelt med leverandører af ædelsten, der sælger til flere distributionsnetværk. Dette er sandsynligt som følge af arten af de farvede ædelstenaflejringer: Aflejringerne i sig selv er ofte små og af variabel kvalitet. I modsætning til diamantmarkedet har der ikke været en koordineret indsats inden for industrien for farvede ædelsten med henblik på at skabe et centralt og gennemsigtigt marked for enten ubearbejdede eller slebne farvede ædelsten. På baggrund af denne decentralisering foregår størstedelen af salget af de slebne farvede ædelsten gennem mangeårige forbindelser mellem købere/slibere af ubearbejdede materialer og juvelervirksomheder, ofte gennem mæglere som mellemmænd. Forbindelserne mellem parterne er velbevogtede hemmeligheder. Der findes kun meget få pålidelige oplysninger om omfanget af handelen med farvede ædelsten, og det vurderes at være svært for nye producenter af slebne farvede ædelsten at få adgang til markedet. Med henblik på at beskytte deres markedsandel kan det med god grund forventes, at både slibevirksomheder og mæglere gør brug af en ikke-konkurrencevenlig tilgang for at forebygge nye markedsdeltageres adgang til markedet. Omfanget af de uformelle barrierer for adgangen til markedet for slebne farvede ædelsten varierer i høj grad. Geografisk er disse barrierer størst i forholdsvist lukkede økonomier på de nye vækstmarkeder såsom Indien, Rusland og Kina. Kina og Indien udgør traditionelt vigtige forbrugere af farvede ædelsten. Hvad angår navnlig Kina, stiger efterspørgslen efter luksusvarer såsom ædelsten så hurtigt, at den traditionelle industri ikke kan følge med. Dette er grunden til, at det forventes, at adgangsbarriererne bliver mindsket, og der forventes en lettere direkte adgang til store smykkeproducenter end på de andre nye vækstmarkeder. I USA og Europa fungerer virksomheden inden for industrien for de farvede ædelsten på en mere gennemsigtig måde. Smykkesalget foregår ved (eller gennem) en række kædebutikker, herunder en række eksklusive kæder såsom Harry Winston, Tiffany & Co., Cartier, Pandora og andre og en række mere kundeorienterede virksomheder såsom Walmart (den største salgsvirksomhed inden for guld i USA) og Jewelry Television. I de fleste tilfælde er indkøberne i disse organisationer åbne over for en diskussion om at bruge nye produkter og kunne købe slebne farve ædelsten direkte til enten deres eget design og produktionsoperationer eller som smykkeenheder, der skabes i samspil med dem og produceres i henhold til en kontrakt.

41 Som følge heraf har TNG udarbejdet en strategi, som i starten kommer til at fokusere på salget af slebne ædelsten og på samme tid vækker en interesse for ubearbejdede ædelsten med henblik på at øge kendskabet, interessen, efterspørgslen og salgsprisen. Samtidig med at efterspørgslen efter og prisen på ubearbejdede sten stiger, vil fokus gå fra de slebne sten til de ubearbejdede sten. Denne strategi har vist sig at fungere inden for diamantindustrien og for Gemfields inden for industrien for farvede ædelsten og har vist at øge prisen kraftigt på ubearbejdede ædelsten set over en kort periode. Konsekvensen heraf er, at salgets fokus er gået fra de slebne til de ubearbejdede sten med et stigning til følge i omsætningen og rentabiliteten. Årsagen hertil er, at slibe- og markedsføringsprocessen er forbundet med risici høje omkostninger, uden at den nødvendigvis fører til øgede priser for de slebne ædelsten, som overstiger disse risici og omkostninger. Inden for diamantindustrien ligger priserne på ubearbejdede diamanter og slebne diamanter meget tæt på hinanden. På samme måde mener TNG: Så snart prisen på de ubearbejdede ædelsten er høj nok, medfører salget af størstedelen af produktionen som ubearbejdede sten en højere rentabilitet (og således betaling af flere skatter i Grønland), end hvis TNG ville stå for slibe- og markedsføringsarbejdet. Ikke desto mindre forventes det af en lang række årsager, at virksomheden fastholder en del af salget af slebne sten i hele minens levetid. Faren ved en strategi for salg af slebne sten som dominerende salgskomponent Det er muligt, at der set over tid kan udvikles forbindelser, hvorved virksomheden kan sælge slebne rubiner direkte til købere, som tidligere har købt ubearbejdede rubiner. Virksomhedens bedre og mere langsigtede mål må dog være at styrke prisen på ubearbejdet materiale, hvilket har kunnet ses inden for diamantindustrien, og som det gøres af Gemfields. Det gør det muligt for virksomheden at undgå omkostninger og risici ved slibe- og markedsføringsprocessen. Der findes ingen succesfulde minevirksomheder inden for ubearbejdede ædelsten, som er fuldt integreret i slibe- og produktionssektoren. Hvis en virksomhed forsøger at blive producent, der sliber størstedelen af de egne ubearbejdede sten, er køberne af ubearbejdede rubiner ikke længere motiverede købere, da de med god grund går ud fra, at virksomheden tilbageholder det bedste produkt og kun sælger de produkter, der afvises af virksomhedens produktion. TNG mener, at den mest rentable model for virksomheden ved fuld produktionsstyrke er at forsyne eksisterende slibe- og distributionsnetværk i stedet for at bruge penge på at opbygge en konkurrerende infrastruktur med det ultimative mål at sælge størstedelen af produktionen som ubearbejdede rubiner og pink safirer. Balancen mellem salget af ubearbejdede og slebne sten, som skaber den bedste værdi for grønlandsk korund, kan ikke forudsiges på forhånd, da det delvist afhænger af, hvorvidt der kan indgås partnerskaber med detailhandlere inden for smykkeprodukter, som ønsker at købe slebne ædelsten direkte fra TNG. Naturligvis afhænger rentabiliteten af salget ligeledes af, hvordan salgsprisudviklingen ser ud for både de ubearbejdede og de slebne sten.

42 Grønlandske rubiner og pink safirer er virtuelt ukendte på ædelstensmarkedet. Ubearbejdede ædelsten, som er ukendte på markedet, har i modsætning til diamanter en lav værdi, fordi slibevirksomhederne, indtil de har arbejdet med grønlandske rubiner og pink safirer i ubearbejdet tilstand, ikke kender (a) retentionen (hvor meget af stenen, der er tilbage efter slibeprocessen). Retentionen for farvede ædelsten er yderst variabel og meget lavere end diamanter), eller (b) farven og kvaliteten og dermed værdien af de slebne ædelsten. Det er betydeligt vanskeligere at vurdere potentialet for ubearbejdede farvede ædelsten end for diamanter. Derudover kommer den mest optimale salgsstrategi til at ændre sig over tid. Etaper Mineplanen har til formål at øge produktionen af rubiner og pink safirer fra en begrænset materialemængde i første år (hovedsageligt konstruktion og idriftsættelse af anlæg) til fuld produktion i år 3. Denne stigning sætter TNG i stand til at vurdere markedet for de producerede rubiner og pink safirer og tilpasse sin markedsføringsplan i henhold hertil. Den overordnede foreslåede markedsføringsstrategi er at introducere rubiner og pink safirer fra Aappaluttoq på markedet som følger: Markedsintroduktion: salg af slebne rubiner og pink safirer, med start i Formålet med salget af de slebne varer er som en form for reklame at vise ædelstensmarkedet, at ubearbejdede rubiner og pink safirer kan slibes og transformeres til et produkt af høj kvalitet. For at overvåge forholdet mellem priserne på ubearbejdede og slebne sten foreslås at mindst 25 % af korunden i hver sorteringsmatrix-kategori for ædelsten og næsten-ædelsten blive slebet i løbet af de første tre produktionsår. Gradvist øges salg af ubearbejdede rubiner og pink safirer i perioden , som følge af en øget efterspørgsel og pris på ubearbejdede ædelsten, så snart markedet får øjnene op for de grønlandske ædelsten. Størstedelen af salget som ubearbejdede rubiner og pink safirer, så snart prisen er høj nok. Målet er, at en procentdel af salget omfatter slebne ædelsten. Dette afhænger delvist af, i hvor høj grad smykkegrossisterne og detailhandlen ønsker at købe slebne ædelsten direkte fra TNG, således at de er 100 % sikre på ædelstenenes oprindelse og sikre på, at ædelstenene ikke har været genstand for hemmeligholdte behandlinger. Det er BMP s opfattelse, at en trinvis tilnærmelse til fortløbende salgs faser er den bedste måde til videnopbygning omkring værdier af slebet og poleret korund inden for de forskellige sorteringskategorier. Efter hver fase vil kravene for salg af henholdsvis slebet og poleret korund blive genvurderet. Salgsfaserne vil blive reguleret gennem fortløbende udvindingsgodkendelser i overensstemmelse med afsnit 19 og 86. Udvindingsgodkendelserne vil definere tidsrammen og den mængde tons, som er tilladt at brydes i efterfølgende fase. Salg af slebne sten Salget af slebne sten kommer sandsynligvis til at tage udgangspunkt i en slibning på bestilling-system med anvendelse af forhandlede priser.

43 Slibning på bestilling foregår f.eks. hos en smykkeproducent, som kommer til True North og bestiller en vis mængde sten i en bestemt farve med bestemte mål til færdiggørelse af en smykkeserie, som denne producent har udviklet og ønsker at udføre med rubiner. Ofte søger disse producenter en form for konsistens, således at smykkekollektionen bliver ensartet. Konsistente sten letter ligeledes stenenes placering. Følgende skal være afklaret, inden skæreprocessen påbegyndes: Farven er fastsat med en acceptabel tolerancemargin inden for farveskalaen. Klarheden er fastsat med en acceptabel tolerancemargin inden for klarhedsskalaen. Diameteren og dybden er fastsat for den form, kunden anmoder om, med en acceptabel tolerancemargin. Antallet af ønskede sten, i individuelle former og størrelser, samt en acceptabel større mængde, således at der er plads til beskadigelser i samleprocessen Der fastsættes en tidsramme for færdiggørelse af arbejdet. Ud fra dette sorteres de ubearbejdede sten og sendes til skærefaciliteten sammen med ovenstående specifikationer,. Der sendes et større antal end det aftalte, således at der er plads til beskadigelser under skæreprocessen, således at der er nok skårne sten til sidst til opfyldelse af slibning på bestilling-ordren. For at kunne styre denne fordeling skal der altid være fokus på den effekt, den får på værdien og likviditeten af den resterende produktion af ubearbejdede sten. Salg af ubearbejdede sten Salget af ubearbejdede sten forventes at blive forvaltet via en form for auktion eller bud. Dette er den almindelige praksis for farvede ædelstensproducenter (herunder Gemfields for smaragder, og er ligeledes den praksis, der kræves af BMP. Et auktions- eller budsystem, der er nøje tilrettelagt og velforvaltet, burde maksimere værdien og gennemsigtigheden af salget af ubearbejdede sten. Når der sælges ubearbejdede ædelsten som stykgods i en specifik kategori, består disse hovedsageligt af den kategori, kunden ønsker, men de kommer ligeledes til at omfatte en lille del af en lavere kvalitet og en endnu mindre del af en højere kvalitet. De leveres alle til prisen for den ønskede kategori. Dette er en accepteret metode på ædelstensmarkedet. Formålet med dette er at muliggøre det for salgsvirksomheden at sælge hele lagerbeholdningen uanset kvaliteten. Hvis salgsvirksomheden ikke ville gøre dette, ville virksomheden sidde tilbage med ædelsten af en lav kvalitet (lavere værdi), som den ikke kan sælge på rentabel vis. Enhver gensortering vil blive foretaget af en TNG-sikret facilitet, og enhver opdatering af lagerbeholdningen vil blive overvåget i Ruby Track. Det er BMP s opfattelse at salg ved auktion er den bedste måde til at definere de reelle markedspriser på de forskellige kategorier af sorteringer for både den rå og den slebne korund. Imidlertid er BMP, for en bestemt procentdel af korund, villig til at overveje et salg ved en ikke auktion eller en auktionsperiode som giver kunder lov til at binde sig til en langvarig forsyningsforpligtigelse.

44 Branding Som beskrevet længere nede vil TNG i sidste ende sælge etiske og rene ædelsten med henblik på at markedsføre grønlandske rubiner og pink safirer på markederne i Asien, Europa og Amerika. TNG vil derfor undgå behandlinger, som er uacceptable for industrien for farvede ædelsten. Der udvikles en certificering, som følger stenene og dermed bekræfter deres oprindelse i Grønland, og at de er produceret i overensstemmelse med strengt etiske betingelser. 4.8 Certificering og branding Certificering for grønlandsk oprindelse I nogle af de geografiske områder og kundesegmenter forventes det, at der findes en markedsføringsmæssig fordel i at certificere den grønlandske oprindelse af rubinerne og de pink safirer. Varepartier med ubearbejdede ædelsten, som sendes til auktioner, spores fra Grønland og kan således certificeres med grønlandsk oprindelse. På samme måde kan ædelsten, der slibes af TNG på den valgte slibefabrik, certificeres af TNG som grønlandske, når de sælges. Certificeringen gennemføres for varepartier bestående af ubearbejdede eller slebne ædelsten, idet udleveringen af certifikater for hver enkelt sten er hverken praktisk eller omkostningseffektiv. Der kan dog være undtagelser for unikt materiale af høj værdi. TNG indfører en plan for implementering af en certificering for grønlandsk oprindelse, hvis/når dette er kommercielt hensigtsmæssigt. TNG er blevet oplyst, at hvis dette inddrager den Grønlandske regering, så skal Naalakkersuisut godkende dette. Ruby Track -systemet som beskrevet i afsnit vil ligeledes blive anvendt som et sikkerheds- samt effektstyringssystem med henblik på at sikre registreringen og sporingen af produktionen og salget. Disse oplysninger stilles i deres helhed til rådighed til det grønlandske selvstyres revision. Dette sætter TNG i stand til at bekræfte den grønlandske oprindelse for varepartierne af de ubearbejdede ædelsten, som bliver solgt.

45 SOCIALE OG ØKONOMISKE BAGGRUNDSBETINGELSER 5.1 Oversigt Baggrundsundersøgelsen giver oplysninger om de demografiske, økonomiske forhold og tendenser, politiske strukturer, grønlandske organisationer, kulturtræk og andre faktorer, som kan påvirke den måde, de berørte samfund reagerer på de forventede ændringer forbundet med projektet. Denne baggrundsundersøgelse hjælper ligeledes med at forudsige, på hvilken måde projektet vil blive påvirket af disse faktorer. Udviklingen af baggrundsundersøgelsen og identifikationen af virkningerne foregår som sammenhængende og parallelle processer. Omfanget af og indholdet i baggrundsundersøgelsen for Aappaluttoq-projektet tager udgangspunkt i de krav, som er opstillet i retningslinjerne for vurdering af social bæredygtighed for mineprojekter i Grønland (BMP, 2009), og omfatter de kritiske aspekter som anført i afgrænsningsfasen. Resultaterne fra den socioøkonomiske baggrundsundersøgelse for Aappaluttoqprojektet som anført her er blevet inddelt i følgende afsnit: demografisk profil, sociale og politiske organisationer, social og kulturel velfærd, økonomiske indikatorer, offentlig infrastruktur og tjenester, uddannelse og oplæring, folkesundhed. I påkommende tilfælde er de kvalitative og kvantitative oplysninger beskrevet for Grønland, Kommuneqarfik Sermersooq-kommunen og specifikt for Nuuk og Qeqertarsuatsiaat. Baggrundsundersøgelsen er blevet udarbejdet med udgangspunkt i en dybdegående gennemgang af sekundære kilder og oplysninger indhentet gennem kvalitative, kvantitative og participatoriske metoder. Specifikke baggrundsundersøgelsen af de sociale aspekter på området omfatter "SLiCA Qeqertarsuatsiaat for Grontmij Carl Bro A/S, 2011 (ULViA). Listen over personer, fokusgrupper og organisationer, som er blevet hørt i forbindelse med informationsindsamlingen til baggrundsundersøgelsen, findes i kapitel 11. Endvidere er de forskningsrapporter og andre relevante rapporter og undersøgelser, der er nævnt i kapitel 14, blevet anvendt. 5.2 Demografisk profil Landeprofil 88 % af den grønlandske befolkning er kalaallitter (inuit), og 12 % er enten dansk eller andre nationaliteter (Grønland i tal, 2010). Det er vigtigt at understrege, at denne VSB-undersøgelse ikke skelner mellem etnisk tilhørsforhold, men i stedet mellem, om personerne er født i eller uden for Grønland.

46 Landet har siden 2009 været opdelt i fire kommuner: Qaasuitsup Kommunia Qeqqata Kommunia Kommuneqarfik Sermersooq Kommune Kujalleq Grønlænderne har bosat sig i 18 byer og omkring 60 bygder, som spreder sig over km, som primært ligger langs vestkysten. Befolkningstallet i byerne varierer fra 69 (Ivittuut) til (hovedstaden og hovedbyen Nuuk i Kommuneqarfik Sermersooq). Figur 4.1 viser de fire kommuner og hovedbyerne i Grønland. Hver bygd (nogle gange omtalt som landsby) består af en befolkning på mellem 1 og over 300 (Kangaamiut), idet de fleste har omkring 60 indbyggere. De mindste bygder består for ofte af fåreholdere i Sydgrønland (Grønlands statistik, 2010). Transportmidlerne i Grønland er båd, helikopter og/eller fly. Der findes ingen veje eller jernbaner mellem byerne og bygderne (dog findes der nogle få undtagelser). Grønlands klima er meget barsk og ændrer sig hurtigt. Dette har grønlænderne lært at leve med og tåle Talte sprog De to hovedsprog i Grønland er kalaallisut (grønlandsk) og dansk. De fleste i Grønland taler kalaallisut, som er en vestgrønlandsk dialekt af inuitsproget. Der findes dialektforskelle inden for kalaallisut endda fra bygd til bygd og fra by til by (Rischel, 2007). Talt sprog Gruppe Kun kalaallisut 75 % i bygderne. 60 % i byerne. Grønlandsk afstamning. Blanding af dansk og grønlandsk afstamning. Kun dansk. Dansk afstamning. Blanding af dansk og grønlandsk afstamning. Kalaallisut og dansk 2-12 % af dansk afstamning. Flertal af grønlandsk afstamning. Blanding af dansk og grønlandsk afstamning. Tabel 5.1 Grupper, som taler dansk og kalaallisut (Poppel et al, 2007) I Qeqertarsuatsiaat vurderer 70 %, at de taler meget godt kalaallisut, mens de resterende 30 % vurderer at tale det godt. De fleste i Qeqertarsuatsiaat forstår og taler ret godt dansk, mens der kun er 10 %, der angiver, at de slet ikke forstår dansk (Poppel, 2011).

47 Dansk er også meget udbredt og bruges som andetsprog i Grønland. Det er almindeligt, at man er tosproget i kalaallisut og dansk. Dette er dog mest almindeligt i byerne. Skolerne og de fleste uddannelsesinstitutioner i Grønland underviser også på dansk. Engelsk er det første fremmedsprog, der undervises i. Der tales dog kun lidt engelsk. Siden 2009, da Grønland blev et selvstyre, har kalallisut været det officielle sprog i Grønland. Der tales dog både dansk og grønlandsk, og begge sprog bruges i forvaltningsanliggender og i landstinget Indbyggertal Grønlands samlede indbyggertal pr. 1. januar 2011 er , hvoraf de bor i byerne og i bygderne. Der bor indbyggere i kommunen Sermersooq, hvoraf bor i hovedstaden Nuuk, i Paamiut og 218 i Qeqertarsuatsiaat. Den grønlandske befolkningstæthed er 0,14 pr. km 2 på isfri områder (Grønlands statistik, 2011). Sermersooq er den mest befolkede kommune i Grønland med 38 % af den samlede grønlandske befolkning. Kommunen dækker en stor del af det sydvestlige Grønland og hoveddelen af østkysten, dog ikke nationalparken i nordøst, som ikke er omfattet af den kommunale inddeling. Nedenstående figur viser udviklingen i det samlede indbyggertal i Grønland de seneste 10 år (Grønlands statistik, 2010) Figur 5-1 Grønlands befolkning fra (Grønlands statistik, 2011) Grafen viser, at der var en konstant stigning i det samlede indbyggertal fra 2000 til 2005, og at tallet efterfølgende faldt jævnt mellem 2006 og De seneste to år er indbyggertallet igen steget.

48 Qeqertarsuatsiaat Der bor 218 mennesker i Qeqertarsuatsiaat. Den 1. januar 2011 var der 123 mænd og 95 kvinder. Heraf var 3 mænd og 1 kvinde født uden for Grønland, mens resten var født i Grønland. Figur 5-2 nedenfor viser udviklingen i Qeqertarsuatsiaats befolkning fra 1990 til Figur 5-2 Qeqertarsuatsiaats befolkning fra 1990 til 2011 (Grønlands statistik, 2011) Der er en sammenhæng mellem det faldende indbyggertal i Qeqertarsuatsiaat og det nedadgående arktiske torskefiskeri de seneste to årtier. Navnlig de unge kvinder i den arbejdsdygtige alder har en tendens til at flytte væk grundet uddannelses- og jobmuligheder (Mobilitetsstyregruppen, 2010). Den største aldersgruppe er gruppen mellem 10 og 19 år, som består af 45 personer, heraf 19 mænd og 26 kvinder. Fordelingen mellem kønnene og aldersgruppefordelingen ligner ikke den demografiske profil for hele Grønland, Kommuneqarfik Sermersooq eller Nuuk, idet der er en større variation, både hvad køns- og aldersfordelingen angår MALE FEMALE Figur 5-3 Befolkningen i Qeqertarsuatsiaat fordelt efter køn og aldersgruppe i 2010 (Grønlands statistik, 2010)

49 Mellem 2005 og 2009 oplevede Grønland en højere emigration end immigration og fødselsrater. Dette forklarer delvist nedgangen i perioden. I 2009 vendte tendensen, og dette kan delvist forklares ved nedadgående emigrationstal, mens immigrationen forblev nogenlunde konstant (Nordisk Statistik Årbog, 2010) Migration Helt generelt er grønlændere meget mobile. For unge grønlændere er den primære årsag til at flytte permanent en udnyttelse af uddannelsesmulighederne og mulighederne for kvalificeret arbejde samt de hermed forbundne højere lønninger. Det er navnlig de unge kvinder, der flytter permanent, enten på grund af uddannelse eller for at søge andre nye udfordringer. For de ældre segmenter er jobsikkerhed og højere lønninger hovedårsagerne til, at de flytter. For personer med en højere uddannelse er navnlig karriere- og videreuddannelsesmuligheder samt deres børns adgang til skoler afgørende faktorer for at flytte (Mobilitetsstyregruppen, 2010). Ifølge ULViA (Poppel et al, 2007) er navnlig indbyggerne i Nuuk og Centralgrønland villige til at flytte fra deres by eller bygd. I 2008 flyttede i alt personer inden for Grønlands grænser. To tredjedele heraf flyttede inden for samme lokalitet personer flyttede fra en bygd til en by, og flyttede fra en by til en bygd. Ni ud af 10 personer, der flyttede til eller fra Grønland, flyttede enten til eller fra Danmark (Grønlands statistik, 2009) Immigrations Emigrations Net migration Figur 5-4 Migration i Grønland i perioden (Grønlands statistik, 2009) Migrationstendensen fordelt efter køn viser, at immigrationen af kvinder er steget mellem 2008 og 2009, mens mændenes immigration er faldet i denne periode. Emigrationstallet for begge køn er faldet mellem 2008 og Ifølge Grønlands statistik er den mest populære kommune Kommuneqarfik Sermersooq, idet flest personer flytter til kommunen. Qaasuitsup Kommunia følger langt efter som nummer to. Kommune Kujalleq havde den højeste nettoemigration, mens Kommuneqarfik Sermersooq havde den højeste nettoimmigration.

50 Sociale og politiske organisationer Politisk organisation Grønland er en del af det danske kongerige. Grønland har haft hjemmestyre siden 1979 og har haft status som selvstyre siden Der sidder to grønlandsk valgte medlemmer i det danske folketing. Det grønlandske landsting, Inatsisartut (lovgivende myndighed og forsamling), består af 31 medlemmer, som bliver valgt af de grønlandske borgere for en fireårig periode. Inatsisartut forsamles til organiserede møder på halvårlig basis. Inatsisartut vælger en formand. Grønlands selvstyreregering består af ni ministerier og vælges af formanden. Ministerierne Naalakkersuisut danner departementer, som arbejder året rundt. Inatsisartut udarbejder lovforslag og foreslår bevillinger, som Naalakkersuisut skal rette sig efter, og overvåger Naalakkersuisuts aktiviteter. Der findes seks partier (anført nedenfor), som er aktive i det grønlandske samfund. Tre af disse partier sidder p.t. i selvstyreregeringen (markeret med fed): Parti Inuit (Inuit: Som et folk): Grønlands yngste parti, som blev stiftet i Sidder i landstinget. Partiet er socialistisk og vil arbejde for beskyttelse af inuit og deres værdier. Partiet er stadig i processen med at få beskrevet sin politik. Siumut (Fremad): Det største parti inden for grønlandsk politik, som blev stiftet i Partiet bygger på socialt demokrati og lighed mellem mennesker. Partiet er loyalt over for det danske kongerige og den danske regering, men står stadig for uafhængighed og selvstyre i Grønland. Inuit Ataqatigiit (Forenet inuit): Venstrefløjsparti, som blev stiftet i 1976, med et ønske om uafhængighed og anerkendelse som selvstændigt folk. Partiet er loyalt over for det danske kongerige og den danske regering og er et socialistisk parti. Kattusseqatigiit Partiiat (Kandidatforbund): Blev tidligere repræsenteret ved selvstændige kandidater. Der blev stiftet et formelt parti i Partiet har den største tilslutning i Grønlands nordlige egne. Partiet blev ikke stemt ind i Inatsisartut ved valget i Demokraatit (Demokraterne): Et socialliberalistisk parti, som blev stiftet i 2002, i centrum mellem de to fløje i Grønland. Atassut (Samhørighed): Partiet blev stiftet i de sene 1970'ere. Partiet er loyalt over for det danske kongerige og den danske regering, har en grøn liberal profil og står for samhørighed inden for det danske rigsfællesskab. Den aktuelle selvstyreregering (fra april 2013) er et politisk samarbejde mellem Siumut, Atassut og Parti Inuit ( Figur 5-5 viser organisationen af det grønlandske selvstyre, og tabel 5-2 giver et overblik over ministerierne og deres ansvarsområder.

51 Landstinget i Grønland Selvstyreregeringen i Grønland Formand og Minister for udenrigsanliggender Minister for boliger, natur og miljø Minister for finanser og Indenrigsanliggender Minister for fiskeri, jagt og landbrug Minister for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Minister for sundhed og infrastruktur Minister for familie og justitsvæsen Minister for uddannelse, kirke, kultur og ligestilling Formandens departement Departement for Boliger, Natur og Miljø Departement for Finanser og Indenrigsanliggender Departementet for fiskeri, jagt og landbrug Departementet for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Departementet for sundhed og infrastruktur Departementet for familie og justitsvæsen Departementet for uddannelse, kirke, kultur og ligestilling Grønlands repræsentation, København Bolig- og Ejendomsafdeling Skattestyrelsen Veterinær og Fødevare Myndigheden Råstofstyrelsen Styrelsen for sundhed og forebyggelse Familie Afdeling for økonomi og administration Udenrigs- direktoratet Teknik og Landsplanlægning Økonomi- og personale- styrelsen Styrelsen for Råd og Nævn Afdeling for Infrastruktur Justitsvæsen Afdeling for udvikling og strategi Grønlands repræsentation, Bruxelles Miljøafdeling Afdeling for Økonomisk Planlægning Landslægen Afdeling for børn og velfærd Naturafdeling Afdeling for kultur og kirke Afdeling for Klima og energi Figur 5-5 Oversigt over organisationen af det grønlandske selvstyre ( april 2013)

52 Tabel 5.2 Oversigt over departementer og deres ansvarsområder ( april 2013) Departement Ansvarsområder Formandens Departement Sekretariat Grønlands repræsentation i København Oplysningsaktiviteter Bestyrelsessekretariatet Interessent i forbindelse med selvstyreejede virksomheder Direktorater: Udenrigsdirektoratet Lovafdelingen Departementet for boliger, natur og miljø Departementet for finanser Og Indenrigsanliggender Departementet for fiskeri, jagt og landbrug Departementet for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Myndighed for bygninger, sprængstof og brand Fysisk planlægning og beredskabsplaner Miljø- og naturafdelingen Naturbeskyttelse Forvaltningsplan for verdens naturarv Ilulissat-isfjorden Miljø- og naturbeskyttelse (forvaltning af internationale aftaler) Offentlige tjenester Boliger Styrelser: Ejendoms- og beredskabsstyrelsen Budget Kommuner Styrelsesforhold i bygderne Borgerrådet i Pituffik Allokering af byrder og opgaver Strukturpolitik Skattepolitik Bloktilskud Grønlands statistik Nordisk samarbejde Skatter, afgifter og inddrivelse af fordringer Regnskab HR-Udvikling Overenskomstforhandlinger Intern revision It-forvaltning Fælles tjenester Styrelser: Skattestyrelsen Økonomi- og personalestyrelsen Afdeling for Indenrigsanliggender Levende ressourcer Fiskeri Jagt Kontrol og sanktioner Landbrug Fiskeriafdelingen Afdelingen for fangst og jagt Myndighed for erhverv og ernæring Arbejdsmarkedspolitik Lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen Veterinære anliggender Styrelser: Råstofstyrelsen Myndighed for bestemmelser og aktiviteter på olie- og mineralområdet Styrelse for Råd og Nævn

53 Departementet for familie og justitsvæsen Departementet for sundhed og Infrastruktur Departementet for uddannelse, kirke, kultur og ligestilling Sundhedsindsats og socialsikringsydelser Socialudviklingsplaner Institutioner Ældrepleje MIPI Videnscenter om Børn og Unge Rådet for Grønlands Retsvæsen Domstole Politi Kriminalforsorg Sundhedsydelser Hospitaler Konsultationer i bygderne Tandpleje Sundhedsforskning Alkoholbehandlingscenter Sundhedsuddannelse Analyse-, udviklings- og administrationsopgaver indenfor infrastruktur Styrelser: Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Offentlige skoler Uddannelsesinstitutioner Kulturelle anliggender Sport Sprogpolitik Medier Museer og arkiver Kirkeområdet Børnetalsmand Grønlands Ligestillingsråd Afdelinger: Afdeling for økonomi og administration Afdeling for udvikling og strategi Afdelilng for børn og velfærd Afdeling for kultur og kirke Døgninstitutionsområdet IPIS Videns- og rådgivningscenter for handicap Kommuneforvaltning De fire kommuner i Grønland har følgende ansvarsområder: Kultur og uddannelse Sociale, velfærds- og sundhedsanliggender Økonomi og skatter Planlægning, boliger og miljø Det politiske arbejde i Kommuneqarfik Sermersooq er fordelt mellem seks stående udvalg ( Økonomiudvalget Velfærdsudvalget Udviklingsudvalget Udvalget for anlæg og miljø Erhvervsudviklingsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Organigrammet for Kommuneqarfik Sermersooq kan ses i figur 5-6.

54 Borgmester Administrerende direktør Stab Sekretariat Tolketjenesten Rådhuset Kontorer Borgerforvaltning TAS & PAA Strategisk udvikling Økonomisk udvikling og regnskab Velfærds- forvaltning Kommunikations- forvaltning Udviklings- forvaltning Anlægs- og miljø- forvaltning Kommunikations- Stab Stab afdeling Stab Stab Erhvervs- udvikling Afdeling for sundhed og forebyggelse Borger- servicecenter Skole- afdeling Teknik og drift Afdeling for voksen omsorg Dag- institutions- afdeling By- og bolig- udvikling Løn Afdeling for børn og familie Piareersarfik Areal- og bygnings- myndigheden Afdelingen for arbejdsmarked Kultur og fritid Natur og bæredygtighed Afdeling for tværfaglig udvikling Figur 5-6 Kommuneqarfik Sermersooqs organisation ( april 2011) Børne- og ungdoms- rådgivning

55 De grønlandske kommuners landsforening, KANUKOUKA ( beskæftiger sig med emner af fælles interesse for kommunerne, sørger for koordinering, den strategiske planlægning, kapacitetsopbygning, politisk lobbyarbejde osv. KANUKOKA har følgende ansvarsområder: Uddannelse og kultur Sociale anliggender og sundhed Økonomi og skatter Teknik og miljø Stab og løn Lovgivning, administration og it Bygder Høringer Strukturreform Regional udviklingsstrategi Ud over det Nordiske Råd er Grønland også medlem af Arktisk Råd, hvor de pågældende ministerier mødes jævnligt for at fremme og styrke samarbejdet, koordineringen og interaktionen inden for det arktiske fællesskab Civilsamfundsorganisationer Grønland har en lang tradition inden for arbejdsmarkedsorganisationer og har en lang række civilsamfundsorganisationer med forskellige formål. Nedenstående liste viser de vigtigste arbejdsmarkeds- og civilsamfundsorganisationer. Organisationerne med den største betydning for projektet er beskrevet yderligere i følgende afsnit. Tabel 5.3 Udvalgte samfundsorganisationer. Navn på dansk Navn på grønlandsk Fagforeninger Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat SIK Grønlands arbejdsgiverforening GA Arbejdsgiverforening Nunaqavisissut Suliffiutillit Kattuffiat (NUSUKA) Uddannelsessøgende Kalaallit Nunaanni organisation i Grønland Ilinniagaqartuut Kattuffiat Sygeplejerskeforbund Peqqissaasut Kattuffiat (PK) Forbund for tidl. arbejdstagere SIK fra Maarmorilik- og Olivineminen Arktisk erhvervsnetværk Naturforbund AVATAQ Pinngortitaq avangisillu peqatigiiffik Ornitologisk forening TIMMIAQ ICC Inuit Circumpolar Council ICC Forbund for professionelle Kalaallit Nunaanni Aalisartut fiskere og jægere, nationalt og Piniartullu Kattuffiat KNAPK, regionalt Aalisartut Piniartullu Peqatigiiffiat (APP) Kvindeforening Arnat Peqatigiiffiat Ældreforening Utoqqaat Peqatigiiffiat

56 Rotary Club Lions Club Foreningen af 16. august Grønlands mineralogiske samfund * Foreningen af 16. august Grønlands Stenklub Sportsforeninger Forening for grønlandske børn Nanu børn Nanu børn Red Barnet Red Barnet * Grønlands mineralogiske samfund stoppede sit virke i Arbejdsmarkedsforbund og ngo'er Der findes en række aktive grønlandske arbejdsmarkedsforbund i landet. Det største og mest magtfulde er Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK). Denne organisation, som i dag har over medlemmer, blev stiftet i 1956 med støtte fra Grønlands departementer og LO. Minearbejderne er ofte tilknyttet og repræsenteret af SIK. På nationalt plan er de professionelle fiskere og jægere organiseret i KNAPK (det grønlandske forbund for fiskere og jægere), og på lokalt niveau er de organiseret i APP (fiskeri- og jagtforbundet) (se tabel 5-3). Disse organisationer er aktive inden for fiskeres og jægeres interesser og deltager i høringer, når der fastsættes fiske- eller jagtkvoter. Der findes omkring 98 fuldtidsfiskere og -jægere i Nuuk, heraf er 53 tilknyttet KNAPK. Qeqertarsuatsiaat-forbundet, QAPP (Qaqortoq fiskeri- og jagtforbund), har omkring fuldtidsjægere og -fiskere som medlemmer. Der findes en række andre forbund såsom det akademiske forbund og forbundet for dimittender samt forbundet for sundhedspersonale. Disse er alle placeret i Nuuk. Kvinderne er i alle byer og de fleste store bygder tilknyttet kvindeforeninger. Foreningerne fokuserer både på at fastholde det traditionelle kvindelige håndværk og fremme ligestillingen. Ældre er tilknyttet organisationer i byerne, som arbejder for de ældres interesser, herunder plejeforhold på plejehjemmene eller aktiviteter for ældre. Grønland har en stærk tradition for civilsamfundsorganisationer. Det er dog først i de seneste år, at der er dukket miljøorganisationer op. Der er navnlig blevet stiftet en række bekæmpelsesorganisationer såsom Kræftens Bekæmpelse og Nanu Børn, som har fået stor succes Små minevirksomheder og fritidsstensamlere Stensamling er for nylig blevet reguleret som en kommerciel aktivitet, og et fåtal af de små licensindehavere er endnu ikke tilknyttet en organisation. Ikke desto mindre er det populært at samle sten med hånden eller mekanisk udstyr. Der findes i dag kun én formel organisation inden for stensamling.

57 Foreningen af 16. august Foreningen 16. August er en forening for grønlandske rubin samlere, som har ca. 40 medlemmer. Ingen af foreningens medlemmer har tilladelser for small-scale mining. Grønlands mineralogiske samfund Grønlands mineralogiske samfund blev stiftet i 2000 og havde omkring 400 medlemmer. Klubben arrangerede årlige stenhandelsudstillinger (14 blev afholdt). Klubben havde til formål at skabe et forum, hvor man kunne undervise og inspirere hinanden inden for de mange områder, som var af interesse inden for sten- og mineralsektoren, støtte hinanden inden for udviklingen af forretningsmuligheder samt styrke interessen for grønlandske sten og mineraler hos en større del af befolkningen. For at nå disse mål kom publikationen UJARAK til verden, der blev arrangeret prospektorkurser, og der blev oprettet en ramme for den årlige messe. Det mineralogiske samfund blev koordineret af en bestyrelse bestående af fem medlemmer. (Ujarak, 2010) Sammen med Råstofdirektoratet arrangerede samfundet 27 prospektorkurser indtil 2008, da finansieringen stoppede. Medlemmerne af samfundet var blandt andet juvelerer, stenhuggere og slibevirksomheder, geologer, ejere af butikker, som sælger grønlandsk håndværk af sten, og helt generelt personer fra hele Grønland med interesse for grønlandske sten som hobby. Medlemmerne i mineralogisk samfund mødtes almindeligvis den første uge i november i nogle dage på den årlige messe, hvor der blev afholdt udstillinger, kurser og konferencer i forbindelse med grønlandske sten. Der er blevet offentliggjort seks forskellige mineralvejledninger for amatørgeologer og stensamlere og en plakat med omkring 80 forskellige mineraler fra Grønland. Publikationen UJARAK og alle bøgerne med mineraler og sten fra Grønland er blevet udarbejdet af Bjarne Ljungdahl, bestyrelsesformand. Samfundet opbyggede en samling bestående af over mineraler og sten på School of Minerals and Petroleum i Sisimiut. Endvidere oprettede samfundet i samarbejde med den tidligere kommune Ivittuut Komune og to geologer fra GEUS et mineralmuseum i Ivittuut, Sydgrønland (Ljungdahl, 2011). Bestyrelsen i Grønlands mineralogiske samfund besluttede i 2011 at lukke foreningen ned, hvorfor der i dag kun eksistere én formel organisation Arbejdsgiverorganisationer Der findes to arbejdsgiverorganisationer i Grønland. Grønlands arbejdsgiverorganisation, GA, blev stiftet i 1966 og har omkring 500 virksomhedsmedlemmer med omkring arbejdspladser inden for landbaseret industri af enhver art. Organisationen arbejder med henblik på at fremme interessen for og udviklingen af virksomhedernes potentiale i Grønland og giver juridisk, økonomisk og organisationsrelateret rådgivning. GA tilbyder kommercielle udviklingsog kompetencegivende kurser og konferencer til deres medlemmer. GA har udarbejdet et erhvervskatalog, hvor medlemsvirksomhederne kan markedsføre deres specialer og kompetencer, som de tilbyder mineral- og kulbrintebranchen.

58 NUSUKA er endnu en arbejdsgiverorganisation, der hovedsageligt består af grønlandsk talende arbejdsgivere og virksomhedsejere, og som blev stiftet i NUSUKA arbejder på at udarbejde politikker og påvirke beslutningsprocessen på en måde, som er til gavn for og beskytter medlemmernes interesser. NUSUKA og den islandske arbejdsgiverorganisation, SA, har for nylig underskrevet en samarbejdsaftale til fremme for et tættere arbejdsfællesskab mellem de to lande ( set april 2011) Inuit Circumpolar Council Inuit Circumpolar Council, ICC, er en international ngo for indfødte folk, som repræsenterer omkring inuit fra de arktiske områder i Alaska, Canada, Chutkotka (Rusland) og Grønland. ICC's overordnede mål er: at styrke samhørigheden blandt inuitter i circumpolarområdet, at fremme inuitternes rettigheder og interesser på internationalt plan, at sikre og yderligere styrke inuit-kulturen og -samfundet for både de nutidige og fremtidige generationer, at søge fuld og aktiv deltagelse i den politiske, økonomiske og sociale udvikling i deres hjemlande, at udvikle og fremme langsigtede politikker, som beskytter det arktiske miljø, at arbejde hen mod en international anerkendelse af indfødte folks menneskerettigheder. Inuit Circumpolar Council er ligeledes involveret i en række forskellige internationale fora. Læs mere om ICC's arbejde og aktiviteter på denne hjemmeside. Inuit Circumpolar Council har haft stor betydning for at sikre interesserne for både inuitterne og interesserne for de indfødte folk i hele verden. ICC har rådgiverstatus i FN's Økonomiske og Sociale Råd (Ecosoc) og er involveret i en række internationale fora inden for forskellige emneområder. De delegerede inuitter rådgiver og giver beføjelser til Inuit Circumpolar Councils formand og eksekutivråd ved generalforsamlingen, som samles hvert fjerde år fra de fire forskellige arktiske nationer. Den nuværende formand for ICC-Grønland er Aqqaluk Lynge. (Kilde: maj 2012) 5.4 Vigtige værdier og traditioner i det grønlandske samfund Grønlænderne er et traditionelt jægerfolk og er afhængige af de naturlige ressourcer. I henhold til traditionen jager mændene, mens kvinderne samler bær, syr tøj, renser og slagter byttet. Disse kønsopdelte roller findes for så vidt stadigvæk i dag, dog ikke i nær så stærk grad. Selv om antallet af fuldtidsjægere er faldende, har de fleste mænd et jagttegn til fritidsbrug, og de jager og fisker jævnligt til eget forbrug.

59 I henhold til Undersøgelsen af levevilkårene i Arktis (Poppel et al, 2007) er den foretrukne livsstil blandt personer i Arktis generelt, herunder Grønland, en kombination af traditionelle aktiviteter såsom jagt og fiskeri samt et lønjob. Ni ud af 10 inuitter anser de traditionelle aktiviteter som vigtige for deres identitet og velbefindende. Grønlænderne har stærke bånd til deres umiddelbare og udvidede familie. Disse forhold er opstået ud fra et behov for at opretholde et lille samfund, som bor ud til havet i et ofte fjendtligt klima. Det er naturligt at hjælpe hinanden i vanskelige tider og i en vis udstrækning at dele overskud af madvarer, penge eller tjenester. Det er almindeligt, at folk, bekendte, venner og familie mødes til middage, indendørs eller udendørs, og spiser traditionel grønlandsk mad såsom sæl, hval, fisk, fugle osv. De traditionelle retter spiller således en vigtig rolle i den grønlandske kost, selv om den generelle kost hovedsageligt består af vestlig mad. I Qeqertarsuatsiaat udgør udendørsaktiviteterne såsom fiskeri, jagt og tilberedelsen af traditionel mad en vigtig del af opdragelsen og den sociale samt lokale ramme (Poppel, 2011). En stor del af lokalsamfundet får deres daglige livsfornødenheder fra traditionelle grønlandske madvarer, der er fanget lokalt. 69 % af husholdningerne i Qeqertarsuatsiaat fortæller, at over halvdelen af deres kost består af lokal fisk og vildt. Endvidere anser 94 % af de interviewede i Qeqertarsuatsiaat jagt og fiskeri som vigtige eller meget vigtige aktiviteter (Poppel, 2011). De fleste grønlandske familier tilbringer deres somre med at rejse med båd, sove i deres både eller telte, leve af naturens ressourcer, nogle gange i grupper af familier eller som individuelle familier. Derudover er det almindeligt at dukke uanmeldt op hos venner og familie, og gæster får altid tilbudt noget at spise, drikke eller kage. De grønlandske kvinder har haft lettere ved at tilpasse sig den vesteuropæiske måde at leve på end de grønlandske mænd. Dette menes at bunde i det faktum, at mændene traditionelt har været på jagt og haft et tæt forhold til naturen og udendørslivet, hvorimod kvinderne har været vant til arbejdet i hjemmet. Kvindernes bedre tilpasning til den moderne livsstil sammenlignet med mændenes kommer til udtryk i den højere andel af kvinder, der starter på en uddannelse, den lavere arbejdsløshed og den lavere selvmordsrate blandt kvinder osv. Dette understøttes ligeledes af den foretrukne livsstil i Grønland, hvor andelen af kvinder i et lønjob ligger på 66 % (sammenlignet med mændenes 49 %), i stedet for at høste, dyrke eller tilberede egen mad (Poppel et al, 2007). I Qeqertarsuatsiaat foretrækker 50 procent af de adspurgte at arbejde for en løn, 25 procent foretrækker friskeri og jagt, og en tilsvarende andel af de adspurgte fortrækker en kombination af lønjob og fiskeri og jagt (Poppel, 2011). Disse resultater minder meget om præferencerne på nationalt niveau. 5.5 Lokal udnyttelse af naturlige ressourcer Begrebet "lokal udnyttelse" dækker over en lang række menneskelige aktiviteter inden for fiskeri, jagt, turisme og fritid. Den vigtigste udnyttelse af naturens ressourcer i Kommuneqarfik Sermersooq omfatter jagt og fiskeri.

60 Jagt og fiskeri i Grønland Der kræves jagttegn fra departementet for fiskeri, jagt og landbrug. Der findes to typer jagttegn, et professionelt og et fritidstegn. Ansøgningen om jagttegn indsendes til det pågældende kommunekontor. For at få et professionelt jagttegn skal det bevises, at mindst 50 % af indtjeningen stammer fra salg af vildt i modsætning til lønrelaterede kilder, og jagttegnet skal være godkendt af den lokale jagt- og fiskeriforening. Pattedyr såsom hvidhvaler og isbjørne er genstand for kvoter og strenge krav, som jægeren skal opfylde inden udstedelsen af en licens ( Der er udstedt 21 professionelle jagttegn i Qeqertarsuatsiaat. Grønland er delvist økonomisk afhængigt af sine fiskeressourcer. Der findes regler og bestemmelser for fiskeri i beskyttede farvande og på åbent hav. Der kræves en licens for fiskeri af nogle arter såsom rejer og laks i forskellige havområder. Licenserne udstedes af fiskeristyrelsen under departementet for fiskeri og jagt. De fleste fiskeriaktiviteter på åbent hav udføres fra større og industriegnede fiskefartøjer (omkring 50 både i Grønland 1 i Qeqertarsuatsiaat, typisk med en bruttotonnage på over 80), og fiskeri i beskyttede farvande sker fra mindre fartøjer (omkring 5 både i Qeqertarsuatsiaat med en bruttotonnage på under 20). Andre fartøjer, der anvendes til fiskeri og jagt, er mindre både (i Grønland er der omkring joller og både med en bruttotonnage på under 5, i Qeqertarsuatsiaat findes der omkring joller og både i den førnævnte størrelse). Fiskeri fra små fartøjer udføres hovedsageligt af nogle få kombinerede fuldtidsfiskere og -jægere og en stor gruppe af deltidsjægere, som forbedrer husholdningsøkonomien med deres fangst. Kun omkring 15 % af den samlede fangst i Grønland sker fra små fartøjer ( Mindre joller og fiskerbåde skal råde over en logbog, som skal udfyldes med fiskeområde og -aktiviteter samt den mængde fisk og pattedyr, der er fanget. Logbogen er et krav, idet den bruges til at følge de biologiske ressourcer, således at udnyttelsen af ressourcerne passer til den biologiske bestand. Logbøgerne opbevares som fortrolige dokumenter hos Grønlands Naturinstitut og Grønlands Statistik ( Jagt og fiskeri i projektområdet Rambøll udarbejdede i 2007 og 2008 en beskrivelse af projektområdet og en baggrundsundersøgelse af de naturlige ressourcer 3, som beskrives yderligere i miljøkonsekvensvurderingen. De biologiske ressourcer i Grønland udnyttes traditionelt af grønlænderne, og dette er ikke anderledes i Tasiusarsuaq- og Tasiusaa-området. Området udnyttes hovedsageligt af de lokale i Qeqertarsuatsiaat, navnlig af både deltids- og professionelle jægere og fiskere. Jægerne og fiskerne i Qeqertarsuatsiaat udøver deres aktiviteter med brug af deres joller og små både. Fangsten udgøres for det meste af fisk, pattedyr og fugle. Nedenstående oplysninger er indsamlet blandt fokusgrupper bestående af fiskere og jægere i Qeqertarsuatsiaat. 3 Rambøll, Aappaluttoq miljøundersøgelse baggrundsundersøgelse 2007, april 2008 og baggrundsundersøgelse 2008, april 2009

61 Fangsten i form af fisk (arktisk torsk og stenbidder rogn) sælges til fiskefabrikken i Qeqertarsuatsiaat. Pattedyrene og fuglene sælges på "brættet", som er et fælles marked for dagens fangst for de lokale kombinerede fuldtidsfiskere og -jægere. På land er den art, der jagtes mest af de lokale i projektområdet, rensdyr. Dette sker både af fuldtids- og deltidsjægerne. Projektområdet er et rensdyrområde, og de lokale jager dem fra både og til fods (idet anvendelsen af motordreven transport på jorden er forbudt i forbindelse med jagt). Jagtsæsonen går fra august til september. Området er populært, da rensdyrene menes at være særligt lækre som følge af deres høje fedtindhold. Kødet sælges på "brættet" (boder) i Qeqertarsuatsiaat og i mindre omfang til Nuuk. Fiskefabrikken i Qeqertarsuatsiaat er ejet af Royal Greenland A/S og indhandler atlanterhavstorsk hele året rundt. Nogle af disse fisk fanges i Tasiusarsuaq og Tasiusaa. Fabrikken køber endvidere stenbidere om foråret. Disse arter udgør den vigtigste indtægtskilde for fiskerne i Qeqertarsuatsiaat. Der fanges en smule atlanterhavslaks (august til oktober), plettet havkat og fjeldørred (juni til august) i Tasiusarsuaq og Tasiusaa. Der indsamles blåmuslinger i fjordene, og de sælges på "brættet" (boder) eller anvendes til eget forbrug. Der foregår en begrænset fangst af kammuslinger i fjordene. Denne fangst sælges også på "brættet" (boder). Vigtige jagtede fuglearter i Tasiusarsuaq og Tasiusaa omfatter ederfugle (oktober til februar) og ptarmiganer (september til april). De vigtigste jagtede sælarter er grønlandssælen og ringsælen, som findes i området hele året rundt. Sælerne jages af fuldtids- og deltidsjægere, og fangsten sælges for det meste på "brættet" (boder) eller anvendes til eget forbrug. Sælskindet sælges til Great Greenlands skindcenter i Nuuk. De lokale udnytter de områder, der er markeret på figur 5-7, som lejrområder til fritidsbrug og til at jage rensdyr. Det er særligt populært at slå lejr omkring strømmene med fjeldørreder, og området bruges som indgangsområde til rensdyrjagt. Alle områder er velegnede til at samle bær.

62 Projektomr åde Figur 5-7 Kort over projektområdet viser de gode jagtområder for rensdyr og områder for ørredfiskeri ifølge de lokale fiskere og jægere (basiskort NunaGIS, april 2011). Der ligger en jagthytte, som ofte bruges af de lokale, på en ø i nærheden af indgangen til Tasiusarsuaq. Folk fra Nuuk bruger meget sjældent området, selv om de i sommermånederne ses i området i deres hurtigbåde Råstoffer Nogle af de største investeringer i Grønland sker inden for olie, mine- eller mineraloparbejdningsbranchen. Investeringerne omfatter flere hundrede millioner dollars i efterforskning og udvikling af nye olielicensområder på vestkysten såsom offshore-områderne under Cairn og mineralaflejringerne såsom Malmbjergmolybdænitminen, ISUA-jernprojektet, Kvanefjeld-multielementprojektet, Citronen Fjord-zinkprojektet og nye investeringer i forbindelse med genåbningen af Nalunaqguldminen og Black Angel-minen og projekter i forbindelse med Alcoaaluminiumsanlægsprojektet. Disse enorme investeringer i et land med en befolkning på under personer har naturligvis en indvirkning på den makroøkonomiske situation i landet. Idet de kombinerede krav til arbejdskraften for alle disse projekter bliver en del større end størrelsen af den nationale befolkning, har der været stort fokus på inddragelsen af befolkningen i diskussioner vedrørende de forskellige projekter. Der er blevet afholdt offentlige møder, som bruges som en måde at nå ud til befolkningen på.