Tilsynsrapport. Uanmeldte tilsyn. Faktuelle oplysninger. Dato for tilsynsbesøget Institutionsbeskrivelse

Transkript

1 Center Børn og Unge Hobrovej Støvring Telefon Tilsynsrapport Journalnr: K Ref.: Mathilde Egelund Rasmussen Dato: Uanmeldte tilsyn Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Kontraktholder Dato for tilsynsbesøget Tilsynsførende konsulent Kronhjorten børnehave Kenny Bruun Kjæhr Mathilde Egelund Rasmussen Institutionsbeskrivelse Aktuelt børnetal Pædagogisk personale. pædagoger, pæd. medhjælpere, o.a. Øvrige beskrivelser, grupper, opdeling o.a. 70 børn Mindste 12 Ældste 28 Mellem 30 5 pædagoger 1 pau 1 studerende 2 medhjælpere Side 1 af 11

2 Konsulentens evaluering Da der er tale om et uanmeldt tilsyn, beskrives det der er muligt at opleve, på det givne tidspunkt, under de givne omstændigheder. Umiddelbare indtryk/stemning Voksen barn relationer Hvordan inddrages læreplanerne i hverdagen? Hvordan inddrages institutionens fysiske rum? Hvordan bruges digitale hjælpemidler i de pædagogiske processer? De fysiske rammer Indeklima Indretning Legeplads Hygiejne Rapporten består af en beskrivelse af mine observationer, hvor jeg har forsøgt at bevæge mig rundt i hele huset på et par timer. Jeg kommer med nogle faglige nedslag, som er inspireret af overskrifterne, som står i venstre side. Jeg laver nogle enkelte nedslag på, hvor jeg ser nogle eksempler på læreplanstemaerne. Undervejes stiller jeg nogle refleksionsspørgsmål, som kan bruges til fælles refleksion. Spørgsmålene er markeret med kursiv og i en grøn farve. Mit tilsyn starter ca. kl Umiddelbare stemning og et læringsmiljø; På vej til Kronhjorten ser jeg en gruppe børn på tur. De går på række og holder hinanden i hånden, og de voksne ser opmærksomme ud. Dette anser jeg som en indikator for at der bliver arbejdet med samfundsmæssig dannelse ved at børnene lærer at færdes i det omkringliggende samfund og i trafikken. Da jeg kommer ind i institutionen bliver jeg taget godt imod af personalet, som byder mig velkommen. Jeg kan fornemme, at en gruppe børn har et projekt på en stue, som den voksne styrer. Uden at være på stuen, kan jeg høre at det er en slags leg en gætteleg hvor børnene kan få point. Jeg hører fra gangen, hvor jeg befinder mig, at den voksne har en inkluderende tilgang hun er optaget af at alle får lov til at prøve. Jeg hører flere børnestemmer, som virker begejstret. Jeg bevæger mig ind i fællesrummet. Her sidder en voksen med en gruppe børn, ca. 10 børn. De spiller UNO. Jeg skyder på, at det er mellemgruppe-børn. Børnene sidder koncentreret med den voksne og spiller. Det vil sige, at der sammen med en voksen bliver leget og spillet med tal, hvilket giver matematisk bevidsthed. Den voksne som spiller virker anerkendende, og spørger børnene om, hvem som er på hold sammen. Samtidig hjælper den voksne med at styre spillet; hun siger så er det jer så er det jer osv. Side 2 af 11

3 Der kommer nogle andre voksne til, og de voksne skal lige koordineres hvilke børn, som skal være hvilke steder. Jeg kan dermed fornemme, der er nogle forskellige planlagte projekter med børnene, hvilket kan tyde må at der bliver arbejdet målrettet med nogle pædagogiske mål og struktur. Krop og bevægelse; Jeg bevæger mig ned til de mindste børn, som er i en afdeling. De mindste har motorik denne formiddag, hvor der er sat nogle motorikredskaber ud på en lang gang, som børnene kan balancere på. I et motorikrum har børnene lige kravlet på ribber og hoppet ned på madrasser, med støtte fra nogle voksne. Herefter får de lov til at løbe lidt rundt i rummet og den voksne foreslår, at de kan skifte til at hoppe, at kravle osv. De voksne er anerkendende og støtter børnene i deres kropslige forsøg. De følger børnene, guider dem positivt og benævner deres handlinger. Ved motoriklegen lever børnehaven dermed op til læringsmålet i læreplanen om at børn skal styrkes i krop og bevægelse. Fysiske rammer for de mindste; Fysisk har denne afdeling to badeværelser, som hører til de to stuer. Her er 13 børn. Jeg synes, at gangen mellem stuerne kan virke meget lang og lidt trang. Atriumgårdene kan virke lidt trange at være i, da der er åbne vinduer hele vejen rundt og ikke direkte udgange. Rummene kan virke lidt små og trange, og det er nok også derfor man prøver at benytte børnehavens øvrige rum og gange? Jeg får af vide, at mindstegruppe-børnene på nuværende tidspunkt opholder sig på den ene stue. Når børnetallet stiger, vil de også benytte den anden stue. Indtil videre bliver den anden stue brugt til leg. På stuen er der en hylde med lidt forskelligt legetøj. Der er billeder på kasserne af hvad der er af legetøj, hvilket kan understøtte børnenes lege. F.eks. er der duplo-klodser, biler og traktorer og klodser. Side 3 af 11

4 Æstetik; der er børneskabte forårstulipaner i vinduerne, hvilket kan tyde på at man løbende arbejder med udstillinger, som er aktuelle. Der er printet nogle rim og remser, som kan siges højt af børn og voksne. Der er en tavle, hvor der kan gennemgås emner som f.eks. ugedage, dagsplan osv. Hvilket kan give børnene bevidsthed om hvordan verden hænger sammen. Badeværelserne er med halvlukkede døre, hvilket kan give børnene både privatliv men også tryghed, da en voksen altid har mulighed for at kunne se dem og guide dem. Håndvasken er i børnehøjde. Jeg er nysgerrig på hvor meget der bliver arbejdet med at lære børnene korrekt håndvask? Også hvordan det sikres. Har man overvejet nogle børnevenlige billeder af korrekt håndvask i børnehøjde? Den anden stue, som bliver brugt til legestue, indeholder også en dukkekrog. Her er der legekøkken, bord og stole i børnehøjde. Der er en barnevogn med dukker og en smule klæde-ud tøj i nogle kasser. Her er også en kasse med togbane. Jeg er nysgerrig på, om man har overvejet at gøre dukkekrogen lidt mere interessant? Jeg er også nysgerrig på hvor meget børnene bruger den og om de voksne støtter op om børnenes lege og fælleskaber her? Interaktioner; Følgende er et eksempel, hvor jeg ser den voksne følge børnenes initiativer, anerkender og støtter op om børnenes lege; En gruppe børn, finder noget legetøj. Den voksne kommer hen og spørger om de ikke vil have et blødt tæppe at lege på. Den voksne sætter sig ned og spørger ind til legen. Den voksne spørger; Er det en traktor, hvor kører traktoren hen. Hun leger lidt med og siger så; traktoren siger dyt.. nu skal den ind i skoven, hvor der er mange træer. Barnet fortsætter med legen. Barnet siger, den vil ikke. Den voksne siger, at så skal den jo på værkstedet osv. Barnet følger op og bliver i legen.. Side 4 af 11

5 Børn på badeværelset. Da børnene skal på badeværelset inden frokost får jeg fornemmelsen af det kan virke en smule kaotisk. Vi er hermed inde omkring emnet; overgange. Der er en voksen med på badeværelset, som støtter børnene i at vaske hænder. Her synes jeg at fornemme en del konflikter blandt børnene og den voksne må hæve stemmen og siger f.eks. stop, rejs jer op, lad være med det og lignende. Jeg er nysgerrig på hvordan i arbejder med skift og overgange, og hvor meget i prioriterer håndvask som en pædagogisk dannende aktivitet, hvor det f.eks. må tage den tid, som det tager? Største-gruppen; Jeg bevæger mig ind til største-gruppen lige inden frokost, Her er der et barn, som dækker bord. En voksen læser historie for børnene, som sidder ude på gangen, hvor der holdes samling. Bogen handler om nogle spørgsmål, og den voksne læser; Hvor mange fødder har en kanin osv. Børnene svarer på de forskellige spørgsmål, og således inddrages børnene aktivt. Børnene var lidt i tvivl om hvor mange fødder en kanin har, og den voksne finder ipaden for at slå op, hvor mange fødder en kanin har. IT bliver således brugt til at undersøge viden. Efter boglæsning opfordrer den voksne børnene til at bruge kroppen lidt. Hun starter med sanglegen; Vi tager højre ben op og ryster den lidt venstre arm frem osv. Den voksne siger; hvor er i bare gode. Således ser man aktive interaktioner fra den voksnes side. Hun engagerer sig med bogløsning og sætter en kropslig aktivitet i gang. Fysiske rammer på stuen for største-gruppen. Stuen er større end andre rum i børnehaven, da man har slået nogle rum sammen. På stuen er der udstillet læringselementer, som f.eks. billeder af tal med forklaringer i børnehøjde. Side 5 af 11

6 Der er er bogstaver med forklaringer. Der er billeder af former. Legetøj på stuen: Der er nogle hylder med noget legetøj. Det virker lidt tilfældigt. Der er f.eks. en kasse med barbie-dukker, plus plusser og andet. Da der er mange borde på stuen er det knap med plads til at lege. Jeg er nysgerrig på om I vurderer, at børnene har nok gulvplads til at lege på? Og hvordan I, i øvrigt bruger husets rum for at skabe nogle gode legebetingelser for børnene? På gangane er der udstillet børnenes tegninger med navn. Der er forklaringer på hvad tegningerne handler om. Børnenes fødselsdage med stjernetegn og personlige billeder af børnene er udstillet. Det giver dermed børnene et tilhørsforhold i gruppen at fødselsdage er udstillet og det anerkender børnenes kompetencer, at deres tegninger er udstillet. Mellemgruppe: Jeg ankommer i mellemgruppen, da børnene sidder ved borderne og spiser frokost. Mellemgruppen er en større gruppe, ca. 30 børn som er fordelt i to rum, og de kan også bevæge sig på gangen. Døren til det store fællesrum står åben, hvilket tyder på at de bruger rummet aktivt. Jeg oplever en god stemning på stuen, da de spiser frokost. De får varieret kost, f.eks. rugbrød med forskelligt pålæg og grønsager. På gangen er udstillet nogle blomster-tegninger; Man kan se, at børnene har været i naturen og samle blomsterblade, som er limet på tegningen. Således arbejdes der med dokumentation af naturens processer, og det er et tegn på at der bliver arbejdet med læreplanstemaer natur og kreativitet. Fysiske rammer; Gangene er malet med nogle farver; grøn og orange, hvilket giver en varm og levende æstetik, og det giver et modspil til de mange hvide vægge, man ser i huset. Side 6 af 11

7 Der er placeret en sofa, hvor man kan finde hvile og slappe lidt af. Dette giver velvære for børn og voksne, at de kan søge noget blødt til at slappe af på i løbet af en lang børnehavedag. Selve rummene på pindsvinestuerne (mellemgrupperne) fremstår små. Der er begrænset med plads til at lege. Legetøjet virker lidt rodet på hylderne og tilfældigt. Der er et lille rum med skydedøre i rummet. Her er der en madras og 2-3 bøger smidt på en hylde. Det kan give lidt privatliv at lege i et mindre rum, men det er svært at gennemskue hvad rummet lægger op til. Den voksne fortæller mig dog, at de skal til at lave rummet om, så der kan skabes mørke med gardiner. Endvidere kommer bløde madrasser ind og bøger, så det skal fungere som et rum, hvor børnene kan få lidt ro. Måske er det den trange plads, som gør det lidt besværligt at have ordentlig tilgængelighed til legetøjet? Jeg er nysgerrig på om det kommende rum til at give børnene ro, også er tænkt til at en voksne kan gå med og læse sammen med børnene? Hvordan arbejdes der pædagogisk med boglæsning i børnehaven? Fællesrummet; Rummet er rummeligt med naturligt loftlys. Loftet er i øvrigt lydisoleret rundt i børnehaven, hvilket reducerer støj. I fællesrummet er der mere plads til at være og lege, i modsætning til de lange gange med de små rum, rundt omkring. I den ene ende er der et gulvtæppe og et område, hvor man kan bygge med store klodser. Der er også et område med bobbles, og dette område kan bruges til lidt mere fysisk udfoldelse, hvilket kan give velvære for børnene, at der er mulighed for at bruge kroppen lidt mere frit. I fællesrummet er lavet et par legekroge. Der er også et læseområde. Her er der en rullereol med bøger og en sofa placeret derved. Dette appellerer til, at man kan sidde og læse. Der er også en rulle-reol, så man måske kan Side 7 af 11

8 afskærme området og give lidt ro til at læse. Jeg synes det er et rigtigt spændende område, og jeg bliver nysgerrig på, hvor meget området bliver brugt? På mit tilsyn lå mange af bøgerne i en stor bunke, og kan dermed lidt besværlig at få afgang til dem for børnene. Hvor ofte sidder en voksen i sofaen med en gruppe børn og læser? I fællesrummet er der også læringselementer i børnehøjde. F.eks. hænger et billede af et stort verdenskort med dyr, i børnehøjde, som kan undersøges. Lidt om struktur; Garderoberne er rummelige, der hører en til hver stue. Børnene har deres egne personlige rum. Efter frokost skal børnene ud, de skal på toilet, have tøj på og ud på legepladsen. Det observeres, at alle børn får solcreme på inden de kommer på legepladsen. Generelt oplever jeg, at de små rum kan udfordre en klassisk struktur. Men det virker til at husets rum udnyttes på andre måder, og at man på den måde arbejder med struktur i løbet af dagen, hvilket sikre at de fleste børn er godt beskæftiget. Legepladsen; Legepladsen er stor med store græsområder, hvor børnene kan løbe i lange strækninger og få pulsen op. Der er en stor cykelbane med cykler, mooncars osv. I forskellige sværhedsgrader. Der er et nyt klatretårn, som er i en tilpas højde. Det er ikke for højt og farligt, men stadig motorisk udfordrende. Gyngerne er i god stand og er tæt på huset, hvor det observeres, at de voksne ofte opholder sig, så de kan guide børnene, hvis der skulle opstå farlige situationer ved fuglereddegyngen. Der er små legehuse, hvor børnene kan have gode lege og en ruchebane på en græshøj. Der er et overdækket skyggehus, hvor børnene kan sidde udenfor og nyde maden og søge skygge. Side 8 af 11

9 Der findes en stor sandkasse med en masse sandting i god stand. Der er et kuperet terræn med små bakker, hvilket kan styrke motorikken. Der er et toilet med åben dør, som børnene kan benytte udendørs. Jeg er nysgerrig på, hvor meget de voksne også bevæger sig ned i den ende af legepladsen, som er længst væk fra huset? Evaluering Anbefalinger til institutionen Henstillinger Drøftet i personalegruppen, dato. Evt. kommentarer Jeg har undervejs stillet nogle refleksionsspørgsmål, som kan bruges til refleksion i personalegruppen. Tilsynsrapport Børnehaven Drøftet i personalegruppen den Rum: En af udfordringerne for os er de små rum. Vi arbejder løbende på at justerer os til de børnegrupper vi har, for derudfra at kunne skabe de mest optimale læringsmiljøer for børnegruppen. Læringsmiljøer forstår vi bredt, både som de fysiske rum, men også i forhold til støj, personalet omkring børnene samt hvor mange børn vi har det samme sted. Vi vægter at børnene kan være i mindre relationsgrupper, med mulighed for at fordybe sig i leg, og trække sig ud fra stuen. I den forbindelse bruger vi vores gange til at skabe rum for små læringsfællesskaber. Det markeres ofte med f.eks. et tæppe, men gangene kan også bruges til at lave en motorikbane. Inde på stuerne skubber vi bordene sammen, så der bliver mere guldplads, og inde på ældstegruppen, har vi prioriterer at have borde der kan skubbes sammen, da denne gruppe lægger længere væk fra alrum- Side 9 af 11

10 met. Vi er løbende på teammøder i dialog omkring justeringer i vores rum, så de tilpasses børnegruppen. Vi er i dialog med bestyrelsen i forhold til, at lægge tag over vores atriumgård i børnehaven, for på den måde at skabe mere plads til børnene. Håndvask: I børnehuset Kronhjorten har vi kultur for, at alle børn og personalet vasker hænder, når de går ind i institutionen. Dette sker i samarbejde forældrene, som på denne måde hjælper os med at mindske smitte. Ud fra rapporten har vi haft en faglig drøftelse omkring hygiejnen, og hvor det besluttes at denne skal tages op løbende over året, for at kunne vedligeholde den gode hygiejne. Af nye tiltag vil i introducerer billeder ved håndvaskene, sange, samt give børnene yderlige viden om hygiejne i forbindelse med håndvask. Overgange: I drøftelsen af overgange arbejder vi med tid. Det er vigtigt at der er tid til at omstille sig, og det er vigtigt at have for øje, at nogle børn har brug for længere tid end andre. Samtidig tages der flere gange dagligt faglige beslutninger omkring, om det er bedre for børnene at være fordybet i længere tid i den relation de er i, for så på den anden side at der er kortere tid i en overgang. Her må den faglige viden om børnegruppen, samt det enkelte barn, altid vægtes højt i en sådan faglig beslutning. Bøger: I Kronhjorten arbejder vi meget med sprog og herigennem højt læsning. Det er meget forskelligt fra dag til dag, hvor meget højtlæsning børnene oplever, samt i hvilken form. Det kan være en morgen i alrummet, til samling på stuen, spontant om efter middagen, samt i form af læseleg eller dialogisk læsning. Derudover er vi optaget af at gøre børnene nysgerrig på fortællinger og bøgernes verden ved at præsenterer bøger på forskellige måder. Pt. har vi to pædagoger på efter uddannelse i sprog og disse er ved at kigge på vores bogsamling, og få denne opdateret så den indeholder alt fra eventyr, dyre, rim og remser til bogstav bøger. Legepladsen: Vi har i Kronhjorten en dejlig stor legeplads. På legepladsen vil vi være tilgængelige og synlige for børnene. Det pædagogiske personale justerer sig i forhold til at sætte aktiviteter i gang, men samtidig også give frirum til fri leg og fordybelse, som vi ser som en vigtig del af børnenes udvikling. Drøftet i forældrebestyrelsen, dato. Evt. kommentarer Skemaet returneres efter drøftelserne i respektive fora til tilsynsførende konsulent. Side 10 af 11

11 Opfølgning Tilsynsrapporten vil blive inddraget i det årlige anmeldte tilsyn, med deltagelse af bestyrelse, ledelse og medarbejderrepræsentanter for samtlige dagtilbud i kontraktområdet. Side 11 af 11