Velkommen til temadag i Sund By Netværket

Transkript

1 Velkommen til temadag i Sund By Netværket 25. september 2019, Kærene, Rødovre Temagruppe Sundhed og Lokalsamfund Metoder til at skabe borgerinddragelse i sundhedsfremme og forebyggelse

2 Program for dagen 10:00 Velkommen 10:15 Oplæg: Hvorfor arbejde med borgerinddragelse? 10:35 Oplæg: Borgerinddragelse i Stenos sundhedsfremmende indsatser 11:15 Oplæg: Sammen med Borgeren et udviklingsprojekt 12:00 Frokost 12:45 Rundvisning i lokalområdet 13:15 Workshops borgerinddragende metoder i praksis 15:15 Afrunding og tak for i dag

3 Hvorfor arbejde med borgerinddragelse? Baggrund og grundlæggende principper Anne Sidenius, Steno Diabetes Center Copenhagen

4 Hvad er participatoriske metoder? Bred variation af metodiske tilgange, hvor deltagere i et projekt involveres aktivt og medbestemmende i forsknings- eller udviklingsprojektet Deltagerne får mulighed for at (være med til at) sætte en dagsorden Processen tager udgangspunkt i deltagernes livssituation, hverdagsliv, ressourcer og prioriteter Stiler mod at fremme forsknings- og handlerum, der understøtter: A) deltagernes mulighed for indflydelse og B) deres evne og vilje til handling og forandring

5 Historisk og politisk udvikling 1940 erne: Kurt Lewin og aktionsforskning Metodiske strategier til at generere viden med henblik på konkret social forandring og udvikling gennem praktisk involvering og lokal forankring: Deltagerne former selv forskningsprocessen og afgør, hvad der er meningsfyldt for dem 1970 erne: Paulo Freire, den frigørende pædagogik og empowerment Alle mennesker besidder ressourcer og potentiale til at tage magt og ansvar for deres liv Der skal skabes rum til at give alle mennesker handlekraft til at ændre betingelserne for deres eget liv

6 Historisk og politisk udvikling erne: WHOs Ottawa-charter og CBPR: community-based participatory research WHO har siden 1970 erne fremhævet borgerinddragelse (community participation) som et kerneelement i sundhedsfremme Ottawa 1986: - Demokratisk ideal: Sundhedsfremme er the process of enabling people to increase control over, and to improve, their health empowerment - Setting: Health is created and lived by people within the settings of their everyday life; where they learn, work, play, and love

7 Historisk og politisk udvikling Forandringer i, hvordan vi ser statens rolle: Fra autonom stat - Overladt til fagprofessionelle at finde løsninger på offentlige opgaver - Borgeren betragtes som et retssikret, vejledt individ og klient - Arbejde for borgeren til responsiv stat - Sikre ydelser, der svarer til borgernes behov forudsætter en vis form for inddragelse - Borgeren betragtes som medproducent, forbruger eller kunde - Arbejde med borgeren

8 Hvorfor borgerinddragelse? Pragmatisk perspektiv - Sikrer større relevans og vedkommenhed = øger sandsynligheden for bæredygtige indsatser og langvarige resultater - Tilpasning af ydelser og systemer til individets hverdag og praksis = bedre resultater - Borgere tænker ikke i faggrænser = medfører et helhedsperspektiv og skaber bedre sammenhæng i ydelser - Udvise lydhørhed og interesse = større ejerskab, accept og forankring - Øge tillidsrelationer og adgange [Greenbaum 1993]

9 Hvorfor borgerinddragelse? Teoretisk/filosofisk perspektiv - Brugere og udviklere har forskellige oplevelser og perspektiver gør det svært at forstå hinanden - Én måde at skabe gensidig forståelse på er ved at give dem et fælles standpunkt igennem fx inddragelsesteknikker og gensidig læring Politisk perspektiv - Forpligtelse til at give folk mulighed for at påvirke deres eget liv - Indflydelse er en rettighed - Modvirker modstand - Empowerment: give magt og autonomi tilbage til borgeren [Greenbaum 1993]

10 Grundlæggende principper Løbende kontekstuel tilpasning af metoder såvel som fokus Målgruppe Setting / arena Give stemme Skabe ejerskab og forankring

11 Grundlæggende principper Overdrage styring til deltagerne Fællesskab og ligeværd Refleksivitet Kreativitet Empowerment

12 Hvordan borgerinddragelse? Forhold, der også har betydning: Ledelse Nye måder at organisere både arbejde og relationer på: nødvendigt at gentænke etablerede roller og identiteter Kultur og fagidentitet Fagprofessionel modstand (videnshierarkier: faglig viden og færdigheder vægter tungere end individets; manglende tid; faglig evidens = relevans; ikke i borgerens interesse) Strukturelle barrierer og styringsvilkår (standardiserede offentlige ydelser, indkøbsaftaler, takster etc.) tilgodeser ofte borgernes overordnede interesser, men ikke altid individets Kompleksitet og ressourcer Ikke alle borgere er interesserede i eller kan deltage (alder, situation, kultur, helbred, social status) for nogen handler det om en stor grad af understøttet deltagelse (tydelige rammer)

13 Ladder of Participation Ingen entydig forståelse af, hvornår et projekt kan karakteriseres som participatorisk = mange definitioner og forståelser af deltagelse Overordnet tale om et kontinuum over graden af deltagelse og indflydelse Deltageren har kontrol Besidder uddelegeret autoritet Indgår i partnerskab Rådgiver Konsulteres Informeres Behandles Manipuleres Deltagelse i form af medbestemmelse / Myndiggørelse Symbolsk deltagelse, ingen medbestemmelse / Involvering Ingen deltagelse, ingen medbestemmelse / Kosmetisk [Arnstein 1969, Chambers 1995]

14 Ladder of Participation Ingen entydig forståelse af, hvornår et projekt kan karakteriseres som participatorisk = mange definitioner og forståelser af deltagelse Overordnet tale om et kontinuum over graden af deltagelse og indflydelse Deltageren har kontrol Besidder uddelegeret autoritet Indgår i partnerskab Rådgiver Konsulteres Informeres Behandles Manipuleres Deltagelse i form af medbestemmelse / Myndiggørelse Symbolsk deltagelse, ingen medbestemmelse / Involvering Ingen deltagelse, ingen medbestemmelse / Kosmetisk [Arnstein 1969, Chambers 1995]

15 Hvornår borgerinddragelse Målgruppe: Hvem deltager? Setting: I hvilken kontekst deltager de? Design: Hvornår deltager de? Metode: Hvordan deltager de? Interesser: Hvorfor deltager de? Formål / Mål: Hvad forventes at komme ud af projektet?

16 Hvornår borgerinddragelse Middel til at opnå viden eller mål i sig selv (skabe handlekraft)? - Ofte kritiseret for at være del af en neoliberal tendens (Vallgårda, Lupton m.fl.) Bruger / borger / forbruger / ekspert / kunde / klient / patient /? - Ikke blot én enhed, men forskellige individer: Hvem er den bedste repræsentant, og skal alle brugere involveres på samme måde og samtidigt? - Tilhører forskellige hierarkier, samarbejder med hinanden, modvirker hinanden og er del af grupperinger, der forstærker bestemte relationer og strukturer - Bruger hentyder til aktiv, bevidst handling overser let alt dét, der foregår udover det øjeblik, hvor man bruger noget

17 Borgerinddragelse i Stenos sundhedsfremmende indsatser Paul Bloch, Steno Diabetes Center Copenhagen Cecilie Karen Ljungmann, Steno Diabetes Center Copenhagen Mette Kirstine Tørslev, Steno Diabetes Center Copenhagen

18 Steno Diabetes Center Copenhagen Et offentligt diabetes forskningshospital under Region Hovedstaden...med lokal, regional, national og international orientering

19 Strategiske områder 1 2 Behandling Patient-orienteret og evidensbaseret klinisk diabetesbehandling Individer med diabetes eller i risiko for at udvikle diabetes Klinisk forskning Forskning i klinisk diabetologi og epidemiologi 3 4 Uddannelse State-of-the-art diabetes uddannelse af sundhedsprofessionelle Sundhedsfremme Forskning og udvikling i diabetes forebyggelse og sundhedsfremme Lighed i sundhed Sundhedens sociale determinanter Det brede og positive sundhedsbegreb Handlekompetence og empowerment Deltagelse og samskabelse

20 Komplekse indsatser i lokalsamfundet Lokalsamfund Supersetting Supermarked skole Bibliotek Museum Børnehave Sportsforening

21 Supersetting-tilgangen

22 Involvering af borgere og aktører Sam-analyse af lokal kontekst Involvering af borgere og professionelle aktører i karakteriseringen af socialt udsatte lokalsamfund Sam-skabelse af indsatser Involvering af borgere og professionelle aktører i udviklingen og implementeringen af sociale og sundhedsfremmende indsatser i lokalsamfundet Sam-evaluering af aktiviteter Involvering og træning af borgere og professionelle aktører i evalueringen af indsatser og aktiviteter i lokalsamfundet

23 1. Sam-analyse af lokal kontekst Local Community Analysis Tool Et brugerinddragende værktøj til at skabe viden om lokalsamfund Whitehead and Dahlgren, 1991, Lancet, 338:

24 Hvad er LOCAL Tool? Metodisk værktøj til systematisk at karakterisere og forstå lokalsamfund Brugerinvolverende tilgang Vidensgrundlag forud for indsatser baseret på lokale og kontekstnære ønsker og behov Mobilisering af lokale kræfter og ressourcer

25 Hvem kan bruge LOCAL Tool? Relevant for forskere og praktikere Styrke forståelsen og det tværgående samarbejde Nuanceret helhedsbillede af lokale strukturer og muligheder Lokal forankring skaber bæredygtige indsatser

26

27 1. Fysiske og organisatoriske strukturer Kortlægning via Google Maps Observationer Web informationssøgning Mailbaseret og telefonisk kontakt til nøglepersoner Korte telefoninterviews 2. Beboerkarakteristika Danmarks Statistik Kommunale eller boligsociale monitoreringssystemer 3. Professionelle aktørers perspektiver Semistrukturerede interviews Enkeltinterviews 4. Beboerperspektiver Semistrukturerede interviews Fokusgrupper

28 Metoden Beboere og professionelle aktørers perspektiver, ønsker og idéer for lokalområdet inden for emner som sundhed, tryghed, fællesskaber, aktiviteter, medbestemmelse m.m. Interviews med 50 beboere fordelt på 9 fokusgruppe-interviews og 4 individuelle interviews. Interviews med 10 professionelle aktører, herunder også aktive beboere. En række udtalelser om, hvad beboerne og de professionelle aktører finder vigtigt. Et fundament for det videre arbejde med at udvikle indsatser til gavn for beboernes sundhed og generelle trivsel.

29 Aktiv beboer *Forskeridentificeret Boligsociale medarbejdere Snowball-figur Sundhedsplejerske Aktiv beboer Pædagog Fritidsleder Repræsentant for Kommune Pædagog Aktiv beboer Repræsentant for Kommune Boligsocial udviklingschef Skoleleder Daglig leder Sognepræst og diakonimedarbejder Brugsuddeler Sundhed og Omsorg Forebyggelses-konsulent Leder hjemmeplejen Hjemmeplejer Områdechef Lokalområde Viceområdechefer Leder hjemmeplejen Frivilligkoordinator Repræsentant Kommune Teamleder sundhedsklinik Styregruppe-medlem de boligsociale helhedsplaner i Projektleder sundhedscaféerne Sygeplejerske Lokalcenter Sygeplejerske Sygeplejerske

30 Beboergrupper Ældre enlige Afdelingsbestyrelser Aktive på arbejdsmarkedet Unge drenge Beboere med kronisk sygdom Uden for arbejdsmarkedet LOCAL TOOL Enlige mænd Psykisk sårbare beboere Mænd med somalisk baggrund Mødre (på barsel) Kvinder med tyrkisk baggrund

31 2. Sam-skabelse af indsatser Rundt om mad, madlavning og måltider madkurser for forældre og børn i Tingbjerg En indsats under Tingbjerg Changing Diabetes I partnerskab mellem Tingbjerg Forum, Hotel- og Restaurantskolen og Steno Diabetes Center Copenhagen

32 Tingbjerg Changing Diabetes (TCD) En langsigtet strategisk indsats til fremme af sundhed og forebyggelse af diabetes i Tingbjerg - baseret på brede partnerskaber og samskabelse

33 Baggrund Madkurser én indsats ud af mange Beboere i Tingbjerg har en lang tradition for at lave mad i fællesskab; både til engangsarrangementer for mange mennesker og i forskellige madklubber. Flere beboere har over tid ytret ønske om at lære mere om madlavning om sund mad og madtekniske færdigheder og om iværksætteri inden for mad og madlavning.

34 Design tænkning: udvikling af indsatser med inddragelse af borgere og professionelle aktører 2. proces INSPIRATION Forår Møder med Tingbjerg Forum 1. proces - Partnerworkshop om Mad og Måltider - Besøg i Madklub for kvinder og Madklub for fædre IDEATION Forår 2018 Beboer workshops + kursusudvikling IMPLEMENTETING Efterår pilotmadlavningskurser Evaluering INSPIRATION Forår 2019 Litteratur studie og indsamling af best practice IDEATION Forår 2019 Planlægningsworkshops med beboere Partnerskabsdannelse IMPLEMENTERING NU Madkurser for forældre og børn (2x5 aftener) Photo voice study Design Tænknings modellen Implementering Inspiration Ideation Brown T, Wyatt. Design Thinking for Social Innovation. Stanford Social Innovation Review 2010.

35 Beboerworkshop - juni 2018 læringsønsker og interesser Implementering Inspiration Ideation Workshop Deltagere Facilitatorer Tema Design 1 7 mænd Steno, Tingbjerg Forum Mad og iværksætteri 2 9 kvinder Steno, Tingbjerg Forum Sund hverdagsmad 3 11 kvinder 17 børn 1 ung Steno, Tingbjerg Forum Sund hverdagsmad Dialogbaseret samtaler og øvelser Eksempel på beboer ønsker: Hvordan giver vi vores børn og familier et godt liv med sunde vaner? hvordan gøres sund mad spændende, børnevenlig og let at lave i hverdagen?

36 Inspiration Pilot madkurser (Nov-Dec 2018) Implementering Ideation Kursus Deltagere Undervisere / assistenter Tema Design 1 Voksne 2 Familier 3 Unge (15-25 år) 14 kvinder 2 mænd 14 kvinder 2 mænd 21 børn 5 kvinder 1 mand Hotel og Restaurantskolen, Steno, Tingbjerg Forum Hotel og Restaurantskolen, Steno, Tingbjerg Forum Hotel og Restaurantskolen, Steno, Tingbjerg Forum En aften i krydderiernes verden Sund og smagfuld hverdagsmad - let at lave og til at betale Spread og smørbart pålæg Sund madkultur i familien - mad i fællesskab med dine børn Kok for en aften Lær at brillere i køkkenet Praktisk og teoretisk undervisning I skolekøkkenet på Tingbjerg Skole Madlavning i grupper

37 2. proces Hvad har vi lært? => ny inspiration Stort ønske om kurser for børn og forældre sammen Styrkelse af forældre/barn relationen Begejstring for professionel undervisning Børnene får større madmod De unge er svære at få med Implementering Inspiration Ideation

38 Inspiration Udvikling af kursusforløb Implementering Ideation Møder og planlægningsaftner med beboere (børn og forældre) Sparring med, og inddragelse af, andre potentielle partnere Fx input af pædagogiske redskaber til at arbejde med børn og voksne sammen i køkkenet (Hallo Kitchen Fars Køkkenskole og Mors Verdenskøkken)

39 Madkursus for børn og forældre i Tingbjerg Inspiration Implementering Ideation Kursusrække efterår x5 aftener for 12 voksne og 12 børn Photovoice studie med 6 familier: hvordan inddrager familien madkurset i familiens hverdagsliv, ift mad, madlavning og samvær? * Fokus på børneinddragelse

40 3. Sam-evaluering af aktiviteter Opbygning af forskningskapacitet blandt unge beboere til evaluering af sociale og sundhedsfremmende indsatser i lokalsamfundet Træning og planlægning Dataindsamling i lokalsamfundet Datahåndtering og analyse Disseminering af resultaterne

41 Beboerforskernes oplevelser Det var også rigtig godt, når det er man kom med forslag til noget, at de [Steno] rent faktisk tog imod det. Altså man kunne se, at det blev brugt til noget...at det ikke bare blev glemt. Nu tænker jeg ikke så meget over mig selv. Nu tænker jeg mere på de andre [...] Altså før, hvis jeg kender en person, ik? hvis personen gør noget dårligt mod mig, så bærer jeg nag hurtigt uden at tænke på hvordan personen er. Men nu synes jeg, at jeg har lært så mange forskellige mennesker at kende, så tænker jeg også fra deres side. Jeg er blevet bedre til at gøre empati ja det er det.og så skal man heller ikke være fordomsfuld, tænker jeg. Ja, jeg vil sige efter de her øvelser, så er jeg blevet meget bedre til at formidle ting og jeg er blevet meget mere sikker i at sige ting til folk jeg ikke kender [...] jeg er blevet meget bedre til at formidle mine meninger og alt det der.

42 Sammen med borgeren Et borgerinddragende udviklingsprojekt Kristine Rødgård Andersen, Rødovre Kommune

43 SAMMEN MED BORGEREN En kreativ byggeproces til at skabe nye løsninger, der kan gøre en forskel for familier, hvor mor eller far har en kræftdiagnose. FREMTIDSVÆRKSTED En gruppebaseret metode med deltagerne i centrum for udviklingen af konkrete løsninger på relevante udfordringer. Workshops PHOTOVOICE En metode hvor deltagerne engagerer sig i social udvikling ved at skabe fortællinger gennem fotos, der synliggør lokalsamfundets ressourcer og udfordringer. VISUELLE KORTLÆGNINGS- METODER En indledende afdækning af et område; et slags uformelt, visuelt 'landkort' over det problem, man står over for: Hvad er dets underliggende årsager? Hvilke faktorer kan have indflydelse på problemet? Og hvordan skal de faktorer håndteres?