Mere om at skabe evidens
|
|
- Mette Iversen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet
2 Hvad har kommunen brug for, for at kunne løse de kommunale sundhedsopgaver? Viden om sundhedsproblemernes omfang og fordeling i forskellige grupper af befolkningen Viden om hvilke rammer og tilbud, der kan forbedre sundheden blandt forskellige grupper af borgere og viden om, hvordan indsatser bedst føres ud i livet Viden og kompetencer til planlægning, implementering og dokumentation af tilbud og indsatser
3 En simpel model for evaluering Evaluering er systematisk vurdering af rammer, organisering, gennemførelse og effekter af politikker eller indsatser Ramme/ kontekst Før Indsats Efter Tidslinje Model: Frit efter Øvretveit 1998
4 Eksempler på evalueringsspørgsmål Hvordan virker det, for hvem og under hvilke betingelser? Blev indsatsen gennemført som planlagt? Eks. blev tilbuddet oprettet, gennemført og benyttet. Hvorfor ikke? Hvordan organiseres indsatsen bedst, og hvordan optimeres samarbejde med andre aktører? Oplever frontpersonalet, at indsatsen er hensigtsmæssig og anvendelig i praksis? Når indsatsen en større del af målgruppen end tidligere indsatser? Hvilke faktorer har betydning for, hvorvidt indsatsen kan gennemføres i andre kommuner? Og mange andre.
5 Det randomiserede forsøg Indsats Inviterede Accept af deltagelse Lodtrækning Interventionsgruppe Ingen indsats Kontrolgruppe Før måling Efter måling Tidslinie Model: Meget (!) frit efter Øvretveit 1998
6 Randomiserede studier Forudsætter (blandt andet): Målbar forventet effekt Afgrænset indsats, der gennemføres ensartet i perioden Et tilstrækkeligt antal sammenlignelige enheder til lodtrækning Ingen afsmitning mellem indsats- og kontrolgruppe
7 Teknisk skole projektet Foto: Betina Bang Sørensen
8 Formål og indsats Formål: At udvikle, afprøve og evaluere indsatser, der reducerer frafald og forebygger misbrug af alkohol, tobak og stoffer blandt unge på tekniske skoler. Indsatsen rettes mod tre niveauer: 1. Skolernes organisering af undervisnings- og praktikforløb 2. Styrkelse af de unges muligheder for at udvikle gode sociale fællesskaber på skolen 3. Styrkelse af samarbejdet mellem tekniske skoler og kommuner mhp. tidlig opsporing og behandling af misbrug, dårlig trivsel, mv.
9 Projektfaser Udviklingsfase: Formål: At udvikle viden om sammenhænge mellem skoleforhold, elevers udvikling af fællesskab, brug og misbrug af rusmidler, frafald, samt problemer med dårlig trivsel, isolation mv. At udvikle et katalog for indsatser, planlægge og forberede indsatsen Materiale og metode: Interviews med 22 unge (forstudie til feltarbejde) Feltarbejde med observation og interviews på 4 tekniske skoler Analyse mhp. udvikling af indsats Indsatsfase: Indsatsen gennemføres på 4 tekniske skoler Skolerne tilmelder sig først, når indsatsen er beskrevet Analyse og formidling:
10 Feltarbejdet i efteråret 2010 Formål: at få viden om den arena, indsatsen skal virke i 4 tekniske skoler (tre-fire uddannelser på hver skole) 40 dages observationer, inklusive kvalitative interviews Institutionelt niveau (skoleledelse, lærere og vejledere): Faglig og social praksis, herunder krav, forventninger, regler, politikker, sanktioner, rutiner, rammer og rum. Misbrug, fravær og frafald. Henvisningsmuligheder til rådgivning og behandling Unge på fællesskabsniveau: Faglige og sociale fællesskaber. Steder man er sammen ting man er sammen om. Selvforståelse på forskellige erhvervsretninger og skoler. Brug af rusmidler som led i udvikling af fællesskaber Unge på individniveau: Faglig eller social marginalisering. Problematisk rusmiddelbrug. Trivsel og helbred. Overvejelser over uddannelsesskift og frafald.
11 Evalueringsdesign I Indsatsen foregår på hold-, skole- og kommuneniveau Skolerne er meget forskellige; ikke tilstrækkelig mange sammenlignelige til randomisering Indsatsen omhandler skolers organisering af skoleliv og pædagogisk praksis - dvs. en omfattende indsats; derfor ikke muligt at implementere på mange skoler samtidigt Der kan ikke med denne indsatstype med sikkerhed forventes målbare forskelle i rusmiddelbrug på individniveau; men forventelige forskelle i oplevelse af skolestart, trivsel, opfattelse af rusmiddelbrug i skoletid etc.
12 Evalueringsdesign II Der gennemføres et kontrolleret studie med indsats blandt ca elever på 4 skoler, og der sammenlignes med elever fra 4-6 matchede kontrolskoler Brug af forskellige datakilder og metoder til at sandsynliggøre effekt: Før efter studier af skolernes organisering og de unges fællesskaber (ved etnografisk metode og interviews) Før efter studier af elevernes vaner og trivsel (ved spørgeskema-undersøgelser). Desuden brug af historiske kontroller Registeranalyser: Forskelle mellem tekniske skoler mht. frafald over tid
13 Projekt Systematisk indsats over for alkoholstorforbrug
14 Projektet Implementering af et evidensbaseret redskab til tidlig opsporing af og intervention over for alkoholstorforbrug blandt borgere, der kommer i sundhedscentre Udvikling af værktøjer til screening og motiverende samtale Kompetenceudvikling hos medarbejdere Afprøvning i en længere periode Vi ved noget virker, men hvordan kan det implementeres i praksis? Dvs. indgå naturligt i det daglige arbejde hos medarbejdere med anden primær opgave
15 Datamateriale Møder på sundhedscentre om konkret implementering Kontakt pr. og telefon To besøgsrunder med interviews Interviews Medarbejdere (generelt og efter samtaler) Borgere (efter samtale) Sundhedscenterchefer Kommunale beslutningstagere Observationer Borger/medarbejder-konfrontationer Møder (møde om systematik + relevante personalemøder)
16 Implementeringsstudiet Undersøge anvendelighed af metode til at italesætte emnet alkohol blandt ikke-læger og overfor borgere, der ikke har henvendt sig med dette for øje Belyse væsentlige elementer af betydning for implementeringen af den systematiske indsats i praksis; muligheder for forankring og overførbarhed til andre kommuner og evt. andre arenaer Altså hvordan kommer man fra forskning til praksis
17 At skabe evidens i forebyggelsen handler om at skabe viden om, hvilke indsatser der virker, for hvem og under hvilke betingelser og viden om, hvordan indsatserne bedst føres ud i livet Sundhedsstyrelsens evidensbegreb - Og formålsbeskrivelse for TrygFondens Forebyggelsescenter
18 Randomiserede studier i praksis Kommunale sundhedsindsatser giver ofte mest mening (og størst forventet effekt), hvis der er flere samtidige indsatselementer Den forventede effekt kan være svær at måle; f.eks. fordi dosis er for lille til at kunne give målbar effekt på enkeltindividers adfærd Der er ofte få enheder til randomisering eller for få sammenlignelige enheder til matchning Afsmitning mellem indsats- og kontrolgruppe Kommunerne ønsker ikke randomisering af etiske årsager; skoler mv. ønsker ikke at udsætte sig for besvær med dataindsamling, hvis de risikerer at blive kontrol Menneskers handlen kan ikke let kontrolleres Man lærer undervejs i perioden og vil gerne ændre indsatsen løbende Virkeligheden står ikke stille; andre samtidige indsatser, ændring i lovgivning etc.
19 Proces- og effektevaluering Nødvendigt at undersøge, hvad der sker i implementeringen af projektet - ofte også for at kunne vurdere effekt: I hvilken udstrækning elementerne i indsatsen blev givet og modtaget Hvorvidt der var den tilstræbte kvalitet i indholdet, der blev givet, og den måde hvorpå det blev givet på I hvilken udstrækning det, der faktisk skete, stemte overens med teori og planer og effekten dermed overhovedet kan tilskrives indsatsen Årsager til udeblivelse af forventet effekt hvad skete der?
20 Implementeringsforskning Hvorfor går det, som det gør, når vi gennemfører en indsats i en given praksis? Vurdering af muligheder for forankring og vurdering af overførbarhed på baggrund af kontekstbestemte betingelser for indsatsens implementering Målgruppens forandringsparathed, interesse og engagement Kompetencer hos praktikere Betydningen af kommunikation, forsker-praktiker Betydningen af organisatoriske forhold, eks. i kommunen Samarbejde på tværs af forvaltninger Særlige politiske, kulturelle, historiske eller geografiske forhold
21 Evidens og læring Studier af effekt af forebyggelsesindsatser er vigtige men komplicerede og omkostningskrævende Studier af effekt og studier af indsatsers implementering og gennemførelse (proces) supplerer hinanden Evalueringer, der ikke omfatter vurdering af effekt, kan give svar på mange væsentlige spørgsmål (f.eks. mhp at forbedre praksis, nå de rigtige målgrupper, øge samarbejde eller undersøge betingelser for forankring og overførbarhed) Der bør altid gennemføres dokumentation af indsatsers aktiviteter, deltagere etc. og altid indsamles læring om, hvorfor det gik, som det gik
22 Tak for opmærksomheden
23
24 60 Andel elever i skoleklasse, der drikker alkohol 50 Effekt?? klasse 8. klasse
25
26 Planlægning Udgangspunktet for studier af indsatsers gennemførelse og virkninger er god planlægning fra start Hvad er formålet hvilke problemer, hvorfor lige nu og her? Hvor skal det foregår, hvem er målgruppen og hvilke interessenter er i spil? Hvad skal indsatsen omfatte findes en best-practice? Hvad har vi brug for af ressourcer personer og materialer etc.? Hvordan tjekker vi op på, om vi får gjort det, vi har planlagt? Hvad er vores mål hvordan måler vi, om vi når dem? Hvordan evalueres effekt? hvem? Hvordan sikrer vi, at læring fra dette projekt ikke går tabt?
27 Brug af planlægningsmodeller kan være en god hjælp Borgernes eller praktikeres/interessenters oplevelse af problemer samt deltagelse Medtænkning af både livsstil og levevilkårsrelaterede risikofaktorer Ressourcer Lokale muligheder og betingelser Evaluering
Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler. Forsker praktiker seminar: at skabe evidens i forebyggelsen
Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler Forsker praktiker seminar: at skabe evidens i forebyggelsen Middelfart Resort & KonferenceCenter, November 2010 Projektleder Liselotte Ingholt Hvordan rekrutteres
Læs mereProjekt Forebyggelse på Tekniske Skoler
Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler Betina Bang Sørensen & Morten Hulvej Rod Temadag om øget gennemførelse 25. oktober 2010 Projektgruppen Liselotte Ingholt, projektleder Betina Bang Sørensen, videnskabelig
Læs mereINTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING
INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på
Læs mereFra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?
Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Læs mereProjekter omkring alkohol fra Trygfondens Forebyggelsescenter
Projekter omkring alkohol fra Trygfondens Forebyggelsescenter - Præsentation og samarbejde med kommunerne Niels Peter Mortensen, projektleder, videnskabelig assistent Tlf.: 35 32 64 33, e-mail: nimo@si-folkesundhed.dk
Læs mereSeminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen
Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereMiniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Læs mereMuligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet
Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Implementering Hvad handler det om?
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereSamarbejde mellem forskning og kommunal praksis på sundhedsområdet på vej mod praksisbaseret forskning og forskningsbaseret praksis
Samarbejde mellem forskning og kommunal praksis på sundhedsområdet på vej mod praksisbaseret forskning og forskningsbaseret praksis Tine Curtis, Forskningschef Aalborg Kommune Mag.art., ph.d., adjungeret
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM PRAKSIS OG FORSKNING
SAMARBEJDE MELLEM PRAKSIS OG FORSKNING TINE CURTIS, LEDER AF CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS, KL OG FORSKNINGSCHEF I AALBORG KOMMUNE ADJ. PROFESSOR SYDDANSK UNIVERSITET OG AALBORG UNIVERSITET Eksempel:
Læs mereKAN EVIDENSEN BRUGES
KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret
Læs mereForudsætninger for oversættelse af forskningsbaseret viden til implementerbar praksis
Forudsætninger for oversættelse af forskningsbaseret viden til implementerbar praksis Tine Curtis, forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Brug af ny viden
Læs mereDen kommunale evalueringsindsats. Fredericia d. 7. maj 2008 Line Raahauge Madsen, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse
Den kommunale evalueringsindsats Fredericia d. 7. maj 2008 Line Raahauge Madsen, lrm@sst.dk Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Præsentation Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, forebyggelsesdokumentation
Læs mereSamarbejde mellem forskning og praksis
20. januar 2015, KL s sundhedskonference, Kolding Samarbejde mellem forskning og praksis Chefkonsulent Kurt Æbelø, kae@rsyd.dk Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Rammer for samarbejde om forskning
Læs mereSamarbejde mellem forskning og kommunal praksis på vej mod praksisbaseret forskning og forskningsbaseret praksis
Samarbejde mellem forskning og kommunal praksis på vej mod praksisbaseret forskning og forskningsbaseret praksis Tine Curtis, mag.art., ph.d. Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg Universitet
Læs mereDokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav
Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav Dokumentation (ordbog): at fastslå ved hjælp af (især) skriftlige beviser Dokumentation i daglig tale: statistik, rapporter, redegørelser, forskning,
Læs mereKamilla Bolt og Marie Jakobsen
Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til
Læs mereFRA ANBEFALINGER TIL VIRKELIGHED
FRA ANBEFALINGER TIL VIRKELIGHED National Alkoholkonference 19. januar 2016 Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis og adj. professor Syddansk Universitet Implementering Hvad handler det
Læs mereEffektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)
Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner
Læs mereForebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014
Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave
Læs mereBilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato
Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen
Læs mereEvalueringsdesigns. Teresa Holmberg Adjunkt, Ph.d., cand.scient.san.publ. Forskningsprogrammet for Sundhed og Sociale forhold
Evalueringsdesigns Teresa Holmberg Adjunkt, Ph.d., cand.scient.san.publ. Forskningsprogrammet for Sundhed og Sociale forhold Minikursus i dokumentation og evaluering af sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser
Læs merePå vej mod forskningsbaseret praksis og praksisbaseret forskning
På vej mod forskningsbaseret praksis og praksisbaseret forskning Om samarbejde mellem forskning og kommunal praksis på sundhedsområdet Tine Curtis, mag.art., ph.d. Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereKærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO
Kærlighed ved andet blik Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Disposition 1. Generelle betragtninger om kvalitet og meningsfuldhed 2. Hvad skal der overordnet til for at arbejde
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereEvaluering af komplekse teknologier
Evaluering af komplekse teknologier Finn Diderichsen Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 De tre videnstyper (Grøn m.fl. DSI 2012): Teoretisk viden om årsager til sygdom og sygdomskonsekvenser
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereBrobygning mellem forskning og praksis
Brobygning mellem forskning og praksis - en kommunal tilgang Bente Graversen, Aalborg Kommune Forskning og udvikling i sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsloven Regionen skal sikre udviklings- og forskningsarbejde,
Læs mereProjekt Forebyggelse på Tekniske Skoler
Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler Betina Bang Sørensen Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed 30. oktober 2010 Projektgruppen Betina Bang Sørensen, videnskabelig assistent
Læs mereRedskaber der kan kvalificere
Redskaber der kan kvalificere At arbejde med dokumentation i en frivillig-kontekst Jes Jessen Kvalitets- og udviklingskonsulent Tænkning i oplægget Målgruppe: Dem, der planlægger dokumentationsindsats,
Læs mereForebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014
Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede
Læs mereEvalueringsmetoder og forventninger til udbytte
Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Anna Lund Jepsen Lektor, ph.d. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi SDU i Esbjerg Evalueringsmetoder Anna Lund Jepsen maj 2008 1 Formålet med at evaluere
Læs mereFra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL
Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL Fredensborg Kommune 2007 forebyggende præoperativ indsats til borgere, som skal have
Læs mereVelkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?
Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereIndsatser der virker Faglige anbefalinger til den kommunale indsats til fremme af børns sundhed
Indsatser der virker Faglige anbefalinger til den kommunale indsats til fremme af børns sundhed Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Nødvendigt at styrke sundhedsfremme og forebyggelse
Læs mereForslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012
Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug
Læs mereIDENTIFIKATION AF RELEVANTE OG MÅLBARE INDIKATORER
IDENTIFIKATION AF RELEVANTE OG MÅLBARE INDIKATORER Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Indikatorer
Læs mereImplementering af forebyggelsespakkerne
Implementering af forebyggelsespakkerne Behov for prioritering Betingelser for implementering Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i Praksis, KL Formål med Center for Forebyggelse i praksis 1/1
Læs mereForebyggelse og forskning i samarbejde
Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION NORDJYLLAND 20.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til fælles
Læs mereOrientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse
Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereHøringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4. - Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant?
Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4 Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne - I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og
Læs mereWorkshop. Samarbejde mellem forskning og praksis
Workshop Samarbejde mellem forskning og praksis Workshop: Samarbejde mellem forskning og praksis Kristin Buvik: Eksempler fra evalueringer av forebyggende tiltak i Norge Tine Pars: Erfaringer med forskning-praksis
Læs mere18. september #sundinaturen
Fysisk aktivitet & udeliv: Hvad virker? Og hvordan ved vi det? Dokumentation og evaluering af sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende indsatser med natur- og friluftsaktiviteter 18. september
Læs mereForebyggelse og forskning i samarbejde
Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION SJÆLLAND 16.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til en fælles
Læs mereProgramteori: Fra indsats til virkning
Programteori: Fra indsats til virkning Rikke Krølner rkr@niph.dk Adjunkt, centerkoordinator Ph.d., cand.scient.san.publ. Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed
Læs mereFormål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Læs mereUDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013
UDVIKLINGSPROGRAMMET DAGSORDEN Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud baggrund, formål, indhold og ambitionsniveau Hverdagen for deltagerne i Fremtidens Dagtilbud Hvad kan I forvente at få ud af at
Læs mereSundhedsfremme, evidens og evaluering
Sundhedsfremme, evidens og evaluering Sund By Netværket Temadag om Dokumentation og Evaluering 2. November 2016 Professor Peter Dahler-Larsen Institut for Statskundskab, KU Efterspørgsel efter viden om
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereVærktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard
Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og
Læs mereHVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER
HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for
Læs mereFrokostordninger i daginstitutioner
Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereHvordan kan en god dialog mellem evaluator og projektejere sikre organisatorisk viden?
Hvordan kan en god dialog mellem evaluator og projektejere sikre organisatorisk viden? Ved Senioranalytiker Tobias Bühring Oxford Research Hvordan kan en god dialog mellem evaluator og projektejere sikre
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereSamarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud
Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud Samarbejdsaftale mellem programkonsortiet og Frederiksberg Kommune om forskningsprogrammet Fremtidens Dagtilbud Dato 13. marts 2014 På vegne af Ministeriet for
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereTACKLING sundhed, selvværd, samvær. Et vidensbaseret undervisningsmateriale. Center for forebyggelse, Anne-Marie Sindballe
TACKLING sundhed, selvværd, samvær. Et vidensbaseret undervisningsmateriale Center for forebyggelse, AnneMarie Sindballe Indhold Baggrund for Tacklingprojektet Undervisningsprogram og materiale Evalueringsmetode
Læs mereSystematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Fredensborg den 20.8.2015. Lene Dørfler og Eva M.
Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Fredensborg den 20.8.2015 Lene Dørfler og Eva M. Burchard Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det
Læs mereVÆRKTØJ TIL TIDLIG OPSPORING I ÆLDREPLEJEN CARSTEN KRONBORG BAK, LEKTOR FORSKNINGSGRUPPEN FOR EPIDEMIOLOGI OG FOLKESUNDHED AALBORG UNIVERSITET
VÆRKTØJ TIL TIDLIG OPSPORING I ÆLDREPLEJEN MULIGHEDER F OR EFFEKTMÅLING? CARSTEN KRONBORG BAK, LEKTOR FORSKNINGSGRUPPEN FOR EPIDEMIOLOGI OG FOLKESUNDHED AALBORG UNIVERSITET Målevaluering Hvad er målene
Læs mereAnvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet
Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål
Læs mereVelkommen til Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer
Velkommen til Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer Program for Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer 20. november 2014 hotel Scandic Horsens Bygholm Hotel, Schüttersvej 6, 8700 Horsens
Læs mereDet da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller
EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,
Læs mereForløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år
Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år Baggrund for National koordination Evalueringen af kommunalreformen påpegede en bekymring for
Læs mereUdvikling af implementeringsstrategier og prioritering af arbejdet. Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Udvikling af implementeringsstrategier og prioritering af arbejdet Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Center for Forebyggelse i praksis Understøtter kommunernes arbejde med at
Læs mereBOOST : Frugt og grønt til 7. klasse
BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse Rikke Krølner, forsker, projektleder Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed Symposium 18. november 2011 Centret er støttet
Læs mereIMPLEMENTERING I ORGANISATIONER Den Motiverende Samtale
Eksempel på implementeringsproces med fokus på medarbejder, leder og organisationsniveau Medarbejder ½ dags kick off 2 dage undervisning ½ dags undervisning ½ dags undervisning Individuel feedback Individuel
Læs mereEvidens og kommunal prioritering
Evidens og kommunal prioritering 26. november 2007 - Nyborg Strand v/ Helle N.Rasmussen, Sundhedschef, MPH Evidensbaseret kommunal forebyggelse - hvorfor? Opnå sundhedsgevinst blandt borgerne omkostningseffektivt
Læs mereVELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED
VELKOMMEN TIL OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED UNDERVISNING DEN 16. MAJ IMPLEMENTERING AF VIDESBASEREDE ANBEFALINGER I KOMMUNER Center for Forebyggelse i praksis i
Læs mereFølgegruppemøde ang. FELIS- Projekt og Evalueringsdesign. Deltagere repræsentanter fra Fredericia Kommune & Forskere fra SDU
Følgegruppemøde ang. FELIS- Projekt og Evalueringsdesign Deltagere repræsentanter fra Fredericia Kommune & Forskere fra SDU Foreløbige resultater - empowerment Empowerment bliver ofte defineres som at
Læs mereHvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar
Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering
Læs mereBilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke sat kryds MÅL: For børn 3 11 9 90 % af børnene er i trivsel og er socialt robuste børn, der er
Læs mereResultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014
Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereEVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD
EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD Kirsten Petersen Pd.d. og forsker på MarselisborgCentret 1 Præsentationen vil tage udgangspunkt i resultater af evaluering foretaget i Region Hovedstaden
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereDel 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne
Læs mereGod planlægning, implementering og dokumentation
God planlægning, implementering og dokumentation Et fælles løft af folkesundheden Et kursus for kommunale planlæggere af forebyggelse Formålet er at styrke deltagernes kompetencer til planlægning, implementering
Læs mereArbejdsdag i Alkoholtemagruppen. Den 17. maj 2018
Arbejdsdag i Alkoholtemagruppen Den 17. maj 2018 Dagsorden 1. Velkommen og præsentation 2. Nyt fra Sund By Netværket 3. De ny forebyggelsespakker især den om alkohol. Hvad er nyt? https://www.sst.dk/da/planlaegning/kommuner/~/media/1ce743d2308b40c1
Læs mereRapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.
Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed
Læs mereSagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 22-02-2017 Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet Kompetenceudviklingsplanen er formuleret på baggrund af en behovsafdækning
Læs mereSystematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet
Systematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet Projektet Støtte af puljemidler fra Sundhedsstyrelsen 2015 til 2017 og et tiltage i Skanderborg Kommunes Sundhedsplan
Læs mereBilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne
Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne Kortlægning af kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger Kortlægningen gennemføres af Center for Interventionsforskning
Læs mereFolkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet
Folkesundhed i et kommunalt perspektiv Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Hvorfor sundhed og forebyggelse? Sundhed er at have det godt, være rask,
Læs mereMOVE. Struktureret, forstærkende rusmiddelbehandling. Viden til gavn
MOVE Struktureret, forstærkende rusmiddelbehandling Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereAlle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.
Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal
Læs mereKliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde
P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,
Læs mereSPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION
SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION SPREDNINGSGUIDEN 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse COI Center for Offentlig Innovation Købmagergade 22 1150
Læs mereOrdbog om effektma ling
Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...
Læs mereNordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark
Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes
Læs mere