The Moredun Foundation. News Sheet Vol. 3, No. 16. Liver Fluke Disease in Sheep Leveriktesyge hos får
|
|
- Laurits Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 The Moredun Foundation News Sheet Vol. 3, No. 16 Liver Fluke Disease in Sheep Leveriktesyge hos får Oversat af: cand. mag. Annedorte Westergaard og dyrlæge Inga Stamphøj (Updated November 2007) Dr Bob Coop BSc PhD Dr Frank Jackson BSc PhD Moredun Research Institute Pentlands Science Park Bush Loan, Penicuik Midlothian EH26 0PZ 1
2 Sammendrag Passende fugtighed og temperatur er afgørende for fuldbyrdelsen af iktens livscyklus. Forekomst af fasciolosis (leveriktesyge) og graden af infektion er under indflydelse af nedbørsmængden fra maj til oktober. Sygdomsrisikoen er størst i de vestlige egne af UK, især i dårligt drænede jorde. Snegle smittede om sommeren resulterer i en ophobning af smittebærende cyster på græsgangene i efteråret/tidlig vinter og tegner sig for hovedparten af sygdomsudbrud i tidlig eller midt vinter. Snegle smittede om efteråret eller vinteren kan til tider forårsage sygdom hos får om foråret Får udvikler ikke en stærk immunitet over for smitten og ikterne kan derfor hobe sig op i leveren. Timingen af ikte-behandling er vigtig og bør målrettes forebyggelse af sygdom forårsaget af sommer- eller vintersmittede snegle. Et typisk medicineringsskema for får i en sæson med gennemsnitligt nedbør ville se således ud: Medicinering af voksne får om foråret (sidst i april/maj) for at fjerne iktebyrder og reducere afsætningen af ikteæg på marken. - Medicinering af alle får om efteråret (oktober) og igen om vinteren (januar) med et behandlingsmiddel, som er effektivt mod ikke færdigt udviklede ikter. - Det kan være nødvendigt med mere regelmæssige behandlinger af besætningen i højrisiko-områder, hvis det har været en meget våd sæson. - Hyppigheden af behandlingen afhænger af, hvor effektivt behandlingsmidlet er over for de ikke færdigt udviklede stadier. - Får fra ikteforurenede områder, bør behandles inden de bringes ind i en ny flok. Det er også vigtigt at reducere områder, hvor pytsneglen kan leve. Dette opnår man ved bedre dræning og ved at indhegne de vandlidende græsningsarealer, hvor dette kan lade sig gøre i praksis. 2
3 Indledning Leverikteinfektion (fascioliasis) er forårsaget af, at et stort antal af ikke færdigt udviklede parasitter af typen Fasciola hepatica passerer gennem levervæv og/eller tilstedeværelsen af blodsugende voksne ikter (2-5 cm flade blad-lignende parasitter) i leverens galdegange. Leverikter optræder hovedsaligt hos får og kvæg, men også andre dyr herunder mennesker kan også blive smittet. Iktens livscyklus er kompliceret og involverer en mellemvært, en pytsnegl (primært den 5-6 mm lange Lymnaea truncatula i UK) og flere fritlevende stadier og forekomsten af ikter er derfor i stor grad påvirket af klimaet og af regnvejr i særdeleshed. Således er sygdommen mere almindelig i de våde vestlige egne af UK. Klimaets indflydelse har også betydning for udviklingen og tilgængeligheden af inficerede snegle. Leveriktens livscyklus De voksne ikter lægger æg, som fra leverens galdegange passerer ud i tarmkanalen og til sidst kommer ud på marken med gødningen. (Figur 1). Æggene ophobes på marken og ved temperaturer over ca. 10 udvikles et miracidium i ægget, som efter klækning (ca. 3-5 uger i sommerhalvåret) vandrer i en fugtig hinde for at lede efter pytsnegl-værten. Disse miracidier er kun levedygtige i få timer. Efter at være trængt ind i sneglen udvikler miracidiet sig gennem sporocyster og rediae og sidstnævnte gennemgår en række delinger indtil de bliver til smittebærende cercarier, som udgør de endelige stadier hos snegle-værten. Denne proces tager omkring 6 8 uger. Der kan komme mere end 500 cercarier ud af et enkelt miracidium, som er trængt ind i en snegl. Under optimale temperatur- og fugtighedsforhold vil sneglen afsætte bevægelige cercarier, som kryber op på våde planter eller græsstrå og indkapsles som hårdføre og modstandsdygtige cyster (metacercarier), hvilke er de smittebærende stadier af leverikten. Under optimale forhold kan disse modstandsdygtige metacercarier overleve på marken i omkring et år, men er dog følsomme over for udtørring og længerevarende frost. Iktens livscyklus er fuldbyrdet, når metacercarien bliver ædt af et får. I tarmen udklækkes ikke færdigt udviklede ikter, som trænger gennem tarmvæggen og passerer gennem bughulen frem til leveren. De unge ikter vandrer gennem leveren og når efter cirka 8 uger en galdegang, hvor de modnes til voksne parasitter. De voksne ikter producerer æg omkring uger efter indtagelsen af metacercarierne. Ikter kan ophobe sig i fårenes lever, hvis dyrene ikke er behandlet med et iktemiddel, da ikter forårsager meget lidt immun-respons fra værten. 3
4 Epidemiologi og snegle-mellemværtens overlevelse Pytsneglen kræver et fugtigt miljø for at overleve helst svagt rindende eller stillestående vand og en lidt sur fugtig jord. Sneglene vil begynde at formere sig, når temperaturen stiger til over ca. 10 C. Det ideelle temperaturområde for sneglenes reproduktion er C, hvor hver snegl producerer store mængder æg, som bliver til hundredvis af afkom omkring midsommer. Sneglene overvintrer i mudderet og bidrager til en ny generation af snegle det følgende forår. I tørre somre kan sneglene grave sig ned og gå i hi, indtil det igen bliver fugtigt i vejret. Indflydelse af miljøfaktorer a) Fugt Sneglebestandens overlevelse og udvikling har stor betydning for iktesmittens epidemiologi og er afhængig af et fugtigt levested. En passende fugtighed er afgørende, da den forhindrer fåregødningen i at udtørre og stimulerer æggenes udvikling. Den gør det også muligt for miracidiet at svømme og trænge ind i sneglen og for de afkastede cercarier at vandre på de våde marker og indkapsle sig på græsset. b) Temperatur Der sker hverken udvikling eller udklækning af ikteæg, når temperaturen er under ca. 10 C, ligesom sneglenes udvikling og reproduktion også sættes i bero. Derfor er der mange områder i 4
5 UK, hvor leveriktens livscyklus kun fuldbyrdes mellem maj og oktober, hvor temperatur- og fugtighedsforholdene er optimale. Selv om sneglene ofte er smittebærere hele året, taler man om to vigtige kulminationstidspunkter for sneglesmitte ( sommersmitte og vintersmitte ), og timingen er disse er afhængig af de klimatiske forhold. Sommerinfektion af snegle Under fugtige betingelser formerer de tidlige sneglebestande sig hurtigt og bliver i sent forår/tidlig sommer smittet med miracidier, som udklækkes fra ikteæg, der stammer fra græssende fårs gødning samme forår eller foregående efterår/vinter. I et fugtigt miljø vil smittede snegle afsætte store mængder af cercarier, der indkapsles som metacercarier på græsset i sensommeren/det tidlige efterår. Hvis sommermånederne er forholdsvis tørre, vil en kombination af færre snegle og reduceret udklækning af ikteæg resultere i et lavere niveau af efterårssmitte på marken. Vinterinfektion af snegle Denne forbindes med snegle smittet af miracidier fra ikteæg, som stammer fra fårenes gødning i sensommeren eller det tidlige efterår. På grund af de lave vintertemperaturer bliver disse smittede snegle inaktive og afsætter ikke cercarier før det følgende forår. Disse smittede snegle fungerer således som en slags smittereservoir, der gør ikten i stand til at fortsætte sin livscyklus ind i den følgende græsningssæson og kan under passende miljømæssige forhold resultere i moderat smitte af fårebesætningerne om foråret. Vintersmitten af snegle har mindre betydning end sommersmitten i forhold til udbrud af klinisk leverikteinfektion. Epidemiologien under forandring Der har de seneste 5 år været en gradvis stigning i antallet af registrerede tilfælde af akut og kronisk fascioliasis (leverikteinfektion) og de seneste 2 år en markant stigning i udbrud af den kroniske form. Desuden er der sket en stigning i antallet af registrerede tilfælde af fascioliasis i det østlige UK, som ellers tidligere er blevet betragtet som mindre egnet til opretholdelse af sneglenes levesteder, da klimaet er mere tørt end i den vestlige del af landet. Årsagen til stigningen kan være at finde i de senere års tendens til mildere og vådere vintre og vådere somre, som bidrager til en større overlevelse af snegle og ikteæg. Enkelte tilfælde af ikter, som udviser resistens over for iktemidlet triclabendazole, er for nyligt blevet registreret i det vestlige Skotland og det 5
6 sydvestlige Wales. Man kender ikke i øjeblikket graden af resistens over for iktemidler i UK, men den er sandsynligvis lav. Resistens er en uundgåelig konsekvens af hyppig brug af behandlingsmidler på en parasitbestand og enkeltstående tilfælde af behandlingsresistente ikter er tidligere blevet registreret i Europa og Australien. Leverikteinfektion Hos får skelnes der mellem tre kliniske former for leverikteinfektion, som optræder i forskellige grader af voldsomhed alt afhængig af timingen, mængden og varigheden af metacercarie-indtagelsen. Akut fascioliasis Dette er den mest sjældne form, som forekommer, når får inden for et kort tidsinterval om efteråret/tidlig vinter æder store mængder af metacercarier, der findes på græsset som et resultat af en optimal sommersmitte af snegle forårsaget af en lang våd sommer. Når et stort antal metacercarier vandrer samtidigt gennem leveren forvoldes der store skader og blodtab og resulterer ofte i pludselige dødsfald om efteråret/tidlig vinter. Dødsfaldene forekommer, før ikteæggene viser sig i gødningen. Subakut fascioliasis I denne form af sygdommen tilegnes smitten over en længere periode. Der sker skade på leveren og voksne leverikter forekommer i galdegangene. Besætningen taber huld og bliver utrivelige i løbet af vinteren. Dødsfald optræder ofte senere på året end det er tilfældet for den akutte form, det vil sige fra sidst i november til februar. Kronisk fascioliasis Denne form for leverikteinfektion, som er den mest almindelige og udbredte form, forbindes med enten sommer- eller vintersmitten af snegle. Sygdommen ses derfor ofte i perioden fra senvinter/forår til tidlig sommer. Den forbindes med længere tids indtagelse af et lille til moderat antal af metacercarier via græsset og resulterer i et fremadskridende tab af huld som følge af en ophobning af voksne ikter i leverens galdegange. Hos ikke optimalt ernærede får ses ofte alvorlig anæmi såvel som et ødem under kæben ( flaskekæbe ). Dødsfald er usædvanlige hos velnærede får, mens kronisk fascioliasis ofte forværres af dårlig ernæring. 6
7 Diagnose I våde områder i UK, hvor ikten er endemisk, kan pludselige dødsfald om efteråret/tidlig vinter være tegn på akut leverikteinfektion. Fårene kan ofte være ved godt huld og vil ikke afsætte æg i gødningen, da dødsfaldene skyldes, at et stort antal ikke færdigudviklede ikter vandrer gennem leveren. Det er afgørende med en hurtig bekræftelse ved hjælp af obduktion og/eller analyser af blodenzymer. Andre får i besætningen vil ofte være anæmiske og have blege øjenlågsindersider og opsvulmede buge. Ved den subakutte form for leverikteinfektion sker dødsfaldene knap så hurtigt, da ikterne tilegnes over en længere periode. Der ses ofte hurtigt vægttab, anæmi og afsætning af et lille antal ikteæg (< 100 epg). Ved obduktion vil man ofte se store antal af voksne ikter i galdegangene. I forbindelse med kronisk leverikteinfektion vil man ofte finde et moderat antal æg (>100 epg) i gødningen og et fremadskridende tab af huld vil optræde sammen med anæmi, blege slimhinder og - i alvorlige tilfælde ødem under kæben ( flaskekæbe eller væskepose ). Sygdommen bekræftes gennem obduktion af leveren, om end blodenzym-profiler muligvis kan anvendes på kronisk smittede dyr. Forebyggelse og kontrol Kontrol af leverikteinfektion sker først og fremmest gennem strategisk brug af iktemidler kombineret med når det i praksis kan lade sig gøre metoder til at reducere sneglebestanden og/eller undgå afgræsning af forurenede områder. Iktemidler findes i et bredt spektrum af virkningsområder, som spænder lige fra primært at virke mod voksne ikter i galdegangene til at virke mod de helt unge uudviklede ikter i leverens cellevæv. Valget af iktemiddel og hyppigheden af behandlingen vil afhænge af, hvilken form for fascioliasis, der er tale om, af årstiden og af graden af angrebet. I perioder, hvor indtaget af metacercarier fra græsset formodes at være højt (oktober januar), vil man bruge et middel, som er effektivt mod ikke færdigudviklede stadier. På andre tidspunkter af året, hvor de voksne stadier dominerer, kan alle typer iktemidler bruges. Eftersom får ikke udvikler en effektiv immunitet over for leverikten, er det nødvendigt at behandle hele besætningen. På grund af disse komplekse vekselvirkninger og det faktum, at behandlingshyppigheden afhænger af såvel iktemidlets virkningsområde som af lokale forhold, anbefales det, at man i tilfælde af mistanke om udbrud af leverikteinfektion kontakter egen dyrlæge med henblik på en passende behandlingsstrategi. 7
8 Behandling af sygdomsudbrud Iktemidler dræber eksisterende ikter i levervævet og/eller galdegangene på behandlingstidspunktet, men forhindrer ikke ny smitte. Behandlede får bør derfor hvis det på nogen måde er muligt flyttes til mere tørre græsningsarealer. Akut leverikteinfektion Her bør man vælge Triclabendazol, da dette middel er effektivt mod ned til 2 dage gamle ikter. Alle får behandles. Ideelt set bør fårene efter behandling flyttes til et veldrænet græsningsområde, som kan formodes at være frit for smittede snegle. Kan dette ikke lade sig gøre i praksis, anbefales det at gentage behandlingen efter 3 uger. I forbindelse med udbrud af akut fascioliasis kan flere dødsfald forekomme efter behandling på grund af de omfattende leverskader. I denne sammenhæng bør syge får altid behandles med forsigtighed, da den befængte lever ofte er skrøbelig og kan sprænge. Subakut leverikteinfektion Fårene behandles med et iktemiddel, som er effektivt over for både unge og voksne ikter. Hvis fårene ikke kan flyttes til en mere tør græsgang, kan det være nødvendigt at behandle med 5 8 ugers intervaller henover den periode, hvor sygdommen topper (efterår til tidlig vinter). Intervallet mellem behandlingerne vil afhænge af det anvendte iktemiddel og dyrlægen bør konsulteres. Kronisk leverikteinfektion Alle iktemidler, som er effektive over for voksne ikter, kan bruges til at behandle denne form for leveriktesyge. Det optimale vil være at behandle og samtidigt flytte fårene til en mere tør og sneglefri græsgang, hvis dette er muligt. Forebyggelse af fascioliasis Prognose-systemer er baseret på en sammenkædning af fremherskende klimatiske forhold med viden om leveriktens og snegleværtens epidemiologi og kan give os en forudsigelse af, om der i græsningssæsonen vil være lav, moderat eller høj risiko for udbrud af fasciolosis. I områder, hvor leverikten er endemisk, kan disse prognose-systemer gøre det muligt at forudsige hyppigheden af strategisk behandling. Vær opmærksom på iktemidlernes lange tilbageholdelsestid i tilfælde af nødvendig behandling af slagtelam. 8
9 Lav til høj ikte-risiko (gennemsnitlig nedbør) Alle får behandles i maj, oktober og januar. Et iktemiddel, som er effektivt over for ikke færdigtudviklede ikter bør anvendes til behandlingerne i oktober og januar. Behandlingen i maj vil fjerne voksne ikter, som har hobet sig op fra det foregående års smitte og således reducere snegleforureningen på græsgangen i sommerperioden. Efterårs- og vinterbehandlingerne vil fjerne ikter, som stammer fra indtagelsen af de metacercarier, der var et resultat af sommersmitten af snegle. Høj ikte-risiko (megen nedbør i indeværende og foregående år) Ved høj ikte-risiko bør man overveje yderligere (ud over de ovennævnte tre behandlingstidspunkter) at behandle i juni, november og februar med ca. 6 uger mellem hver af de 6 behandlinger. Der bør behandles med et iktemiddel, som er effektivt over for ikke færdigtudviklede stadier. Kombination iktemidler/ormemidler og bredspektrede ormemidler. I den engelske originalartikel følger herefter i dette afsnit en beskrivelse af de mange tilgængelige ikte- og orme-midler, der findes i UK. Det har jeg (Inga Stamphøj) valgt at undlade at oversætte og i stedet beskrive de præparater, der i øjeblikket (november 09) er tilgængelige i Danmark. Valbazen (1,9 %) 19 mg albendazol pr. ml mikstur. Doseres med drench gun/doseringssprøjte gennem munden. Dosering er 2,5 ml pr 10 kg legemsvægt. Slagtefrist 30 døgn. Pakning: 1000 ml plastdunk Valbazen har kun effekt over for voksne leverikter - det vil sige stadier ældre end 12 uger. Vær opmærksom på at Valbazen findes i en 10 % opløsning til kvæg Valbazen er det eneste registrerede lægemiddel i Danmark mod leverikter hos får. Vær ligeledes opmærksom på at man ved brug af Valbazen mod leverikter selekterer for ormemiddelresistens overfor det pågældende præparat. Derfor bør et andet middel bruges, hvis man kun ønsker at behandle for leverikter. Fasinex (10 %) 100 mg triclabendazol pr ml. Doseres med drench gun/doseringssprøjte i munden. Doseringen er 1 ml pr 10 kg legemsvægt. Slagtefrist er 56 døgn. Pakning 2200 ml dunk Fasinex er effektiv over for alle stadier af leverikten 9
10 Fasinex må ikke anvendes til lakterende dyr. Præparatet skal omrystes før brug. Fasinex findes i en 5 % opløsning til får i udlandet, men denne koncentration er ikke tilgængelig i Danmark. Brugen af Fasinex i Danmark kræver en dispensation fra Lægemiddelstyrelsen, da det ikke er registreret i Danmark. Dispensationen søges af besætningsdyrlægen. Flukiver (5%) 50 mg closantel pr ml. Doseres med drench gun/doseringssprøjte i munden. Doseringen er 5 ml pr kg legemsvægt. Slagtefrist er 42 døgn. Pakning 1000 ml dunk. Præparatet skal omrystes før brug. Må ikke bruges til mælkeproducerende dyr. Flukiver er effektiv over for alle stadier af leverikter, der er ældre end 6 uger. Flukiver er tidlige effektiv over for hæmonchus (blodorm) Også brugen af Flukiver kræver en dispensation fra Lægemiddelstyrelsen. Dræning og indhegning På nogle gårde vil det især tidligt om foråret være muligt at dræne lokaliserede vandlidende områder med henblik på at reducere sneglebestanden. Indhegning af lokaliserede snegle-levesteder kan være praktisk under nogle omstændigheder. Ved at undgå afgræsning af de vådeste områder om efteråret/vinteren kan man formindske indtaget af metacercarier og reducere sygdomsforekomsten 10
11 Produceret af: The Moredun Foundation Pentlands Science Park Bush Loan Penicuik EH26 0PZ Scotland Telefon: +44 (0) Fax: +44 (0) website: The Moredun Foundation har meget velvilligt stillet artiklen til rådighed for oversættelse til dansk. Med økonomisk støtte fra Fåreafgiftsfonden, søgt af Dansk Fåreavls Sundhedsudvalg, er artiklen oversat af: cand. mag. Annedorte Westergaard dyrlæge Inga Stamphøj Publiceret på Dansk Fåreavls hjemmeside januar
The Moredun Foundation. News Sheet Vol. 4, No. 10. Toxoplasmosis in Sheep. Toxoplasmose hos får
The Moredun Foundation News Sheet Vol. 4, No. 10 Toxoplasmosis in Sheep Toxoplasmose hos får Oversat af: cand. mag. Annedorte Westergaard og dyrlæge Inga Stamphøj (Published February 2006) Susan Rodger
Læs mereBedst tilvækst hos kvier med hyppige foldskift
K050607E1A16.qxd 31/05/05 10:40 Side 16 TEMA GRÆSMARKSPARASITTER SIDE 16-21 Parasitter koster penge og velfærd Græsmarksparasitter er et problem i dansk kvægbrug. Parasitterne er årsag til synlig eller
Læs mereLeverikter hos kødkvæg påvirkning af sundhed og tilvækst
Leverikter hos kødkvæg påvirkning af sundhed og tilvækst Dyrlæge Henrik Læssøe Martin Dansk Kvæg Landscentret Foto: Torben Worsøe Den store leverikte 2 Udbredelse af leverikter Kähler & Pedersen 2005 Leverikter
Læs mereStrategi til forebyggelse af græsmarksparasitter
Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Astrid Mikél Jensen, Dansk Kvæg Veterinære forhold og Råvarekvalitet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed -
Læs mereThe Moredun Foundation. News Sheet Vol. 4, No.7. Sheep Lameness Haltheder hos får
The Moredun Foundation News Sheet Vol. 4, No.7 Sheep Lameness Haltheder hos får Oversat af: cand. mag. Annedorte Westergaard og dyrlæge Inga Stamphøj (Published May 2005) Agnes Winther BVSc, PhD, DHSP,
Læs mereGODKENDTE ORMEMIDLER
GODKENDTE ORMEMIDLER Der findes kun tre ormemiddelgrupper i Danmark 1 2 3 Benzimidazol (BZ) > Panacur, Valbazen Levamizol (LV) > Levaject Moxidectin (ML) > Cydectin, Ivomec, Noromectin Hvis der opstår
Læs mereog alvorligt problem i Da
Hjerteorm hos hund e og alvorligt problem i Da Af Dyrlæge, Ph.d.-studerende Jakob Willesen, Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme, Den K Hjerteorm hos hund var før 1990 en eksotisk sygdom i Danmark. I dag
Læs mereLeverikten en gammel kending i fremgang
Leverikten en gammel kending i fremgang Af: Anna-Sofie Stensgaard, Nao Takeuchi-Storm & Mita Eva Sengupta Leverikter er en utrolig succesfuld gruppe af parasitter, der kan inficere en meget bred vifte
Læs mereEffective Fostering and Artificial Rearing of Lambs Effektiv adoption og kunstig ernæring af lam
The Moredun Foundation News Sheet Vol. 4, No. 2 Effective Fostering and Artificial Rearing of Lambs Effektiv adoption og kunstig ernæring af lam Oversat af: cand. mag. Annedorte Westergaard og dyrlæge
Læs mereSkotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:
Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås
Læs merePatientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling
Patientinformation Mavesår Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Mavesår Hvad er et mavesår? Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår, fordi den er modstandsdygtig
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereKødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi
Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi
Læs mereRetningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme
1 Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme Lille stueflue minder meget om stuefluen, men er mindre, kun 4-7 mm lang, og mere slank. Oversiden af forkroppen har tre mørke længdestriber, der er
Læs mereDrægtighedskalender. uge - fra ægget er blevet befrugtet, og til hvalpen bliver født. Dag 1. Første dag der parres.
Drægtighedskalender Drægtighedens længde er hos hund i gennemsnit 63 dage. Der er dog en variation fra 54-72 dage, efter den dag hvor tæven har accepteret parring første gang. Hvis man regner med gennemsnittet
Læs merePanodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol
OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mereKURSUS I PARASITOLOGISK DIAGNOSTIK FOR FÅREAVLERE II
KURSUS I PARASITOLOGISK DIAGNOSTIK FOR FÅREAVLERE II Heidi L Enemark Dyrlæge, Seniorforsker DTU Veterinærinstituttet, enhi@vet.dtu.dk Stig Milan Thamsborg Dyrlæge, Professor KU-SUND DAGENS PROGRAM 9.30-10.00
Læs mere3. Alternativ kontrol af indvoldsorm hos svin
3. Alternativ kontrol af indvoldsorm hos svin Helena Mejer & Allan Roepstorff Center for Eksperimentel Parasitologi Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 3.1 Indledning De fleste almindelige indvoldsorm
Læs mereLUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96
Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest
Læs merePamol flash 250 mg dispergible tabletter Paracetamol
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Pamol flash 250 mg dispergible tabletter Paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Pamol flash uden recept. For
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs merevarer mere end to uger eller kommer i bestemte perioder af året.
Høfeber Denne brochure handler om allergi over for pollen og sporer fra udendørs skimmelsvampe. Men også om hvordan man behandler sin høfeber ordentligt, så den bliver til at leve med. HØFEBER Høfeber
Læs mereHelbreds protokol for enkeltslag med unger
Helbreds protokol for enkeltslag med unger Af Ove Fuglsang Jensen Denne lille artikel, har Dr. Colin Walker lavet som en praktisk hjælp til dem der starter et enkeltslag med unger, og samtidig tager det
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereVejledning om hovedlus til forældrene
Vejledning om hovedlus til forældrene Vejledningen er lavet i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Aarhus Universitet og erstatter tidligere udsendte vejledninger om hovedlus. Den henvender sig især
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol
Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige
Læs mereSamspil mellem varroa og virus
Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:
Læs mereLUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo.
Lus Lusen er et insekt. Den er en blodsugende snylter, som alt efter arten kan leve på forskellige pattedyr. Kun tre arter kan leve på mennesker: hovedlus, kropslus og fladlus. Hovedlus er den mest udbredte
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereSundhedsstyring i vildtfugleopdræt II
Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II vfl.dk 1 / 8 Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Udgivet: Marts 2011 Rapporten er udarbejdet af: Dyrlægerne Lis Olesen & Susanne Kabell Videncentret for Landbrug
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereParasitbekæmpelse på græs får og geder
Parasitbekæmpelse på græs får og geder Forum for Får og Geder, Årsmøde for Dansk Kvæg, 2003 Stig Milan Thamsborg, Center for Eksperimentel Parasitologi, KVL Parasitter på græs 1. Hvad betyder parasitter
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele
Læs mereScreeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388
Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388
Læs mereForstoppelse. Til patienter og pårørende. Vælg farve. vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Børne- og ungeklinikken
Til patienter og pårørende Forstoppelse vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Børne- og ungeklinikken Hvor tit har børn normal afføring? Hvad er forstoppelse?
Læs mereHS og tabet af hjerneceller
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.
Læs mereIsola Vedligeholdelsesog reparationsprodukter
Isola Vedligeholdelsesog reparationsprodukter Vedligeholdelse af tag Beskyttelse af mur- og betonflader Reparation af asfalt- og betonflader Fjernelse af mos og lignende Tørre og sunde huse! Isola Vedligeholdelses-
Læs mereOrgankirurgisk Afdeling. Mavesår. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Organkirurgisk Afdeling Mavesår Patientinformation www.koldingsygehus.dk Hvad er et mavesår? Sår i mavesæk eller tolvfingertarm. Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og
Læs mereINDLÆGSSEDDEL (oversættelse af engelsk indlægsseddel) Bravoxin 10, injektionsvæske, suspension, til kvæg og får
INDLÆGSSEDDEL (oversættelse af engelsk indlægsseddel) Bravoxin 10, injektionsvæske, suspension, til kvæg og får 1. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN SAMT PÅ DEN INDEHAVER AF VIRKSOMHEDSGODKENDELSE,
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Allergodil 0,5 mg/ml øjendråber, opløsning. Azelastinhydrochlorid
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Allergodil 0,5 mg/ml øjendråber, opløsning Azelastinhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Allergodil uden
Læs mereDet begynder med os. www.kws.com
www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning
Læs mereI Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at
Læs mereStammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereOpgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere
Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereHåndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S
Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb
Læs mereProbiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom
Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Lamisil Once, 10 mg/g, kutanopløsning Terbinafinhydrochlorid
Indlægsseddel: Information til brugeren, 10 mg/g, kutanopløsning Terbinafinhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige informationer.
Læs mereInformation om råger og rågekolonier i byer
Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange
Læs mereNational Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De
Læs mereDanske forskningsaktiviteter og nye forskningsresultater om Mycoplasma bovis i kvæg
Danske forskningsaktiviteter og nye forskningsresultater om Mycoplasma bovis i kvæg Liza Rosenbaum Nielsen Professor i Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse Københavns Universitet liza@sund.ku.dk AgroTech
Læs mereIndsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.
Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en
Læs mereSeniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække
Læs mereSygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne.
ONDARTET BIPEST Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den forårsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling. Bakterien
Læs merePatientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken
Patientinformation Hvad er nældefeber? Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Nældefeber Hvad er nældefeber? Nældefeber er en almindelig, anfaldsvis optrædende, kløende
Læs mereBetydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder
Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske
Læs mereINDLÆGSSEDDEL Procox 0,9 mg/ml + 18 mg/ml oral suspension til hunde.
INDLÆGSSEDDEL Procox 0,9 mg/ml + 18 mg/ml oral suspension til hunde. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN SAMT PÅ DEN INDEHAVER AF VIRKSOMHEDSGODKENDELSE, SOM ER ANSVARLIG FOR BATCHFRIGIVELSE,
Læs mereVejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )
Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza
Læs mereDet gode råd gør forskellen
Husstøvmideallergi Pollenallergi Det gode råd gør forskellen Det gode råd gør forskellen 1013533_Udskudt_114x150.indd 4-1 www.astma-allergi.dk www.astma-allergi.dk 17/01/06 11:07:33 Hvad er husstøvmider?
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereKontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 3 dage.
Indlægsseddel: Information til brugeren Pinex 500 mg og 1 g suppositorier paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mereKan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?
Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1/16 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Nobivac Piro 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Pr. 1 ml dosis: Aktivt stof 606 (301-911) totale antigen masseenheder af opløseligt parasitantigen
Læs mereDosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere
Maj 2001 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde (brug af røntgenanlæg
Læs mereScopoderm 1 mg/72 timer depotplaster
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Scopoderm 1 mg/72 timer depotplaster Scopolamin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. - Du kan få Scopoderm uden recept. For at
Læs mereHygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække!
Konferencen Er hygiejnen hjemme? Rådet for bedre hygiejne, Christiansborg 10.sep. 2015 Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Sundhedsfaglig
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer
Læs mereSpolorm forekomst og kontrol. Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi
Spolorm forekomst og kontrol Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Spolorm forekomst og kontrol Helena Mejer Kiran Kumar Katakam (KU) Susmita Gautam (KU) Stig Milan Thamsborg (KU) Lise-Lotte
Læs mereAviPro IBD LC-75 vet.
INDLÆGSSEDDEL AviPro IBD LC-75 vet. 10³ og maks. 10 4,5 EID 50 * levende IBD-virus, stamme LC 75, pulver til opløsning i drikkevand, til fjerkræ 1. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Læs mere- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. AviPro IBD LC-75 Vet., pulver til opløsning i drikkevand
2. maj 2012 PRODUKTRESUMÉ for AviPro IBD LC-75 Vet., pulver til opløsning i drikkevand 0. D.SP.NR 21362 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN AviPro IBD LC-75 Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt
Læs mereHELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed
HELBRED OG INDEKLIMA Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed Helbred, indeklima og luftkvalitet Godt indeklima betaler sig Produktiviteten
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i kartofler
1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo
Læs mereVejledning om hovedlus
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Statens Skadedyrlaboratorium Vejledning om hovedlus Vejledningen er lavet i samarbejde mellem Statens Skadedyrlaboratorium, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen
Læs mereÅbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen
Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereFakta om Tomatdyrkning
Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme
Læs mereJULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende
JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom
Læs mereForårsvandring. Loppemarked på fællesarealet?
Forårsvandring Som led i vores målsætning om at bevare og forbedre Frugthaven som rekreativt område har Bestyrelsen besluttet at gennemføre en "forårsvandring". Det skete Grundlovsdag, lørdag den 5.juni
Læs mereFlexNyt. Hvad gør du, hvis du ikke fik slået brak og græsmarker til tiden? Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.
FlexNyt Indhold Hvad gør du, hvis du ikke fik slået brak og græsmarker til tiden? Mere lempelige krav til for sent såede efterafgrøder Ingen gentilmelding af slagtepræmier før foråret 2016 Tilladt at ammoniakbehandle
Læs mereBorgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereHvorfor har vi brug for salt?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Højeffekts-hjerneskanninger afslører natriumændringer ved HS En ny hjerneskanningsteknik afslører
Læs mereDerfor skal den bekæmpes!
Bekæmp kæmpe-bjørneklo Hvis kæmpe-bjørneklo får lov spreder den sig i store, høje bestande, der fortrænger al anden vegetation og skaber risiko for skader på mennesker. Derfor skal den bekæmpes! På grund
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereGode råd om børns udendørsleg
Gode råd om børns udendørsleg Leg på på lettere forurenet jord Hjørring Kommune Miljø- & Naturkontoret Gode råd om børns udendørsleg på lettere forurenet jord Hvorfor denne pjece? Den 1. januar 2008 er
Læs mereAstma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.
Astma hos voksne I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Målet er, at du kan leve frit, og gøre det du har lyst til. Astma-Allergi Danmark Universitetsparken
Læs mereFouling? Don t fight it. Release it.
Fouling? Don t fight it. Release it. Opdag HEMPELs nyeste innovative og teknologiske system Silicone Fouling Relase System! + + grunder tiecoat silicone Fås i farverne: RØD SORT Dette fantastiske, biocidfrie
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Discotrine, 5 mg/24 timer, 10 mg/24 timer, 15 mg/24 timer, depotplaster Glyceryltrinitrat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereSpædbørn. Børn skal fyldes med kærlighed - ikke lægemidler. Men
Spædbørn Børn skal fyldes med kærlighed - ikke lægemidler. Men nogle gange er den kærligste behandling medicinsk. Det kan du læse mere om her i brochuren. 12069_Spædbørn_A5_boch copy.indd 2 10/07/07 13:06:57
Læs mereSundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014
Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;
Læs mere