FlexNyt. Hvad gør du, hvis du ikke fik slået brak og græsmarker til tiden? Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.

Transkript

1 FlexNyt Indhold Hvad gør du, hvis du ikke fik slået brak og græsmarker til tiden? Mere lempelige krav til for sent såede efterafgrøder Ingen gentilmelding af slagtepræmier før foråret 2016 Tilladt at ammoniakbehandle halm i Jylland, på Fyn og DMI s region Syd- og Vestsjælland og Bornholm Pas på de nye græsmarker Den lavprævalente salmonella-zone udvides Krav om skiltning ved tilsagn til pleje af græs- og naturarealer og Økologisk Arealtilskud Effektiv kødkvægsproduktion - kursus og bedriftsbesøg - Dansk Kødkvæg Mark Hvad gør du, hvis du ikke fik slået brak og græsmarker til tiden? I år er der nogle landmænd, der ikke kunne nå den årlige slåning af deres brak- og græsmarker, inden fristen udløb 15. september på grund af store mængder nedbør på deres marker. Hvis du er blandt dem, har du mulighed for at påberåbe dig force majeure frem til 6. oktober. Det kan du gøre ved at skrive ind til NaturErhvervsstyrelsen i et brev eller mail eller i en eventuel kontrolsituation. Det kræver dog, at du kan dokumentere, at du på grund af usædvanlige omstændigheder ikke kunne slå dine marker til tiden. Når du påberåber dig force majeure, er det vigtigt, at du samtidig skriver til NaturErhvervsstyrelsen, at hvis de ikke kan anerkende din dokumentation for særlige omstændigheder, så vil du i stedet trække de dele af dine marker, du ikke kan slå, ud af din ansøgning om grundbetaling. Dermed undgår du risikoen for et større træk i støtten, hvis dine marker ikke lever op til kravene for at modtage direkte landbrugsstøtte.

2 Mere lempelige krav til for sent såede efterafgrøder NaturErhvervsstyrelsen skriver, at årets kontrol af efterafgrøder nu er gået i gang. I kontrollen tager de hensyn til den nye frist for såning og for det usædvanlige vejr, der har været i år. Landmænd, som på grund af dårligt vejr fik udsat såfristen af efterafgrøder til 3. september, får i år lempeligere krav, når kontrollen kommer forbi. Kravet til de sent såede efterafgrøder er nemlig, at man blot skal kunne se, at de spirer jævnt fordelt på hele arealet. På kontroller af efterafgrøder, som er sået inden for den oprindelige tidsfrist, er kravene større. Her skal efterafgrøderne fremstå veletableret og jævnt fordelt over hele arealet. Da efterafgrøder sås forholdsvis sent på året, er kravet til plantedækket mindre i begyndelsen af perioden og større senere i perioden. Her skal dækningsgraden være mellem 20 til 40 procent afhængig af, hvornår efterafgrøden blev etableret. Fra 15. september til 26. oktober bliver der gennemført ca. 800 kontrolbesøg på marker med efterafgrøder. Info Ingen gentilmelding af slagtepræmier før foråret 2016 Der er fremkommet en del henvendelser i forhold til tidsfristen for tilmelding af slagtepræmier i fællesskemaet for Ansøgningsperioden er rykket frem igen til foråret. Det vil sige, at I først skal gentilmelde jer slagtepræmieordningen for 2016 i perioden fra omkring februar til april. Specifikke datoer vil blive meldt ud senere.

3 Mark Tilladt at ammoniakbehandle halm i Jylland, på Fyn og DMI s region Syd- og Vestsjælland og Bornholm Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm i det meste af landet. Undtagelsen er DMI s region København og Nordsjælland. På baggrund af det våde vejr i september har SEGES Kvæg søgt om dispensation til at ammoniakbehandle halm. Det sker, fordi der stadig er store arealer med halm, der ligger på marken. Miljøministeren har nu givet dispensationen i hele landet undtagen DMI s region København og Nordsjælland. Det betyder, at følgende kommuner på Sjælland må konservere halm med ammoniak: Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Sorø, Slagelse, Næstved, Ringsted, Faxe, Stevns, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland. De resterende kommuner på Sjælland har ikke tilladelsen. Græs Pas på de nye græsmarker Nu ser vejrudsigten for den kommende tid ud til at give tørvejr igen. Men pas på jeres nye græsmarker. De er kommet godt i gang efter sommerens megen nedbør. Der er allerede set eksempler på, at de nye græsmarker er trådt op, der hvor der den sidste tid er kommet en del regn. Dyrene må gerne komme på markerne kort tid ad gangen, men så skal marken også have fred til at komme sig igen. Enkelte steder er dyrene helt fjernet fra græsmarkerne. Det kan være nødvendigt i perioder, men græsset skal også være græsset ned, inden det bliver vinter. Derfor kan dyrene godt komme på marken sidst på ugen for at sikre, at græsset ikke bliver større end omkring cm inden vinter. Græsset bør omvendt ikke bides længere

4 ned end til 6-7 cm. Det kan de nye græsplanter ikke tåle, da deres vækstpunkt sidder højere end hos gamle græsplanter. Jorden er normalt også løsere i nye græsmarker og holder derfor ikke til ret megen trafik hverken fra dyr eller maskiner. Især hestefolden skal der passes på. Heste er gode til at bide helt i bund, og det kan især unge græsmarksplanter ikke holde til! Derfor må hestene kun være på de nye græsmarker i kort tid ad gangen og med flere dage i mellem. Det kan overvejes at omdøbe en græsmark til vinterfold. Græsset udlægges i vårsæd i foråret, og hestene får folden her i efteråret. Folden ompløjes igen i foråret og udlægges på ny. De gamle folde får dermed et tiltrængt hvil, og hestene får friske græsmarker. Det kan måske også lette lidt på trykket af parasitter. Vær også opmærksom på forfangenhed hos heste nu, når de kølige nætter sætter ind. Når det bliver koldt om natten, danner græsset sukker som frostvæske. Dette sukker kan opsamles i græsset og dermed være medvirkende til forfangenhed. Kvæg Den lavprævalente salmonella-zone udvides En ny salmonellabekendtgørelse træder i kraft den første oktober. Bekendtgørelsen indebærer blandt andet, at den lavprævalente salmonellazone udvides. At det kan lade sig gøre, skyldes et fortsat faldende antal af smittede besætninger. Antallet af malkekvægsbesætninger med salmonella er nu nede på 5,2 procent. Til sammenligning var tallet 15,7 procent, da den landsdækkende salmonellaindsats i kvægbruget startede i De kødproducerende besætninger er nede på 2 procent. Målet er som bekendt et salmonellafrit kvægbrug i Det er meget positivt, at der fortsat bliver færre og færre smittede besætninger, og det er også det, der gør, at vi nu har et område i Jylland med så få salmonellabesætninger, at vi kan udvide den lavprævalente zone, fortæller dyrlæge Erik Rattenborg, SEGES. For at et område kan inddrages i den lavprævalente zone, skal der være tale om et større sammenhængende område med ganske få eller ingen besætninger smittet med salmonella. Hidtil har den lavprævalente zone omfattet Fyn, Sjælland og øerne, men udvides pr. 1. oktober med områderne nord for Limfjorden inklusiv Mors samt den midterste del af Østjylland omfattende en bue ind i landet fra Randers Kommune til Haderslev Kommune med Ikast-Brande Kommune som den vestligste. Formålet med zonerne er at inddæmme de smittede områder, så smittespredningen begrænses, og besætningerne i niveau 1 beskyttes bedst muligt.

5 Kræver større opmærksomhed ved handel Reglerne for den høj- og lavprævalente zone er sådan, at det ikke er tilladt at flytte dyr fra den højprævalente til den lavprævalente. Udvidelsen betyder dermed, at landmændene i de nye lavprævalente områder vil kunne sælge dyr til hele landet, mens markedet for landmænd i den højprævalente zone tilsvarende bliver mindre. Adskillelsen af zonerne er defineret af kommunegrænser. Men med inddragelsen af de nye områder er zonerne imidlertid knap så enkelt defineret som hidtil, hvor alt vest for Fyn og Sjælland tilhørte den højprævalente zone. Hvis man bor i det lavprævalente område, skal man derfor være ekstra opmærksom.

6 Info Krav om skiltning ved tilsagn til pleje af græs- og naturarealer og Økologisk Arealtilskud Som et nyt EU-krav bliver det for nye tilsagn til Pleje af græs- og naturarealer samt Økologisk Arealtilskud fra 2015 en betingelse, at offentligheden skal informeres om, at der er søgt tilskud under Landdistriktsprogrammet, hvis tilsagnshaver har en erhvervsmæssig hjemmeside (der vedrører bedriften, som f.eks. en gårdbutik), eller hvis tilsagnshaver modtager kr. i hele den 5-årige periode (ca kr./år). Der er kommet nyt logo på skabelonerne efter sammenlægning af Fødevareministeriet og Miljøministeriet. De plakater, der allerede er hængt op på bedrifterne, skal dog ikke ændres til det nye logo. Se nye skabeloner og yderligere vejledning på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.

7 Kødkvæg Effektiv kødkvægsproduktion - kursus og bedriftsbesøg Dansk Kødkvæg Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i Dansk Landbrugsrådgivning.