14 Som syet til jorden. Ellesmere Island GRØNLANDS HAVET BAFFIN BUGT DAVIS STRÆDE. Vesterbygden DANMARKS STRÆDE. Østerbygden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "14 Som syet til jorden. Ellesmere Island GRØNLANDS HAVET BAFFIN BUGT DAVIS STRÆDE. Vesterbygden DANMARKS STRÆDE. Østerbygden"

Transkript

1 Indledning Den grønlandske jord har som en kæmpe dybfryser bevaret en unik kulturarv, fastholdt af permafrosten i århundreder. I kortere perioder dog i en tilstand, hvor jordens øverste lag var tøet så meget, at der kunne vokse revling og dværgpil. Rødderne herfra groede som tynde tråde igennem kister og dragter, og det fik i 1924 Poul Nørlund til at skrive, at de bogstavelig talt havde syet fundene fast til jorden. 1 De kom til et land, der var grønt. De kaldte det Grønland. Så smukt fortælles det i Grænlendinga saga om, hvordan Grønland fik sit navn. 2 Vi er i vikingetiden, i slutningen af 900-årene. Fristende grønne sletter i den sydvestlige del af Grønland fik landflygtige islændinge til at gå i land. Island var hundrede år tidligere blevet koloniseret af nordmænd, der måtte flygte fra hjemlandet på grund af stridigheder. Efter nogle årtier blev Island overbefolket og den dyrkbare jord udpint med sult som følge. Derfor sejlede nogle af de eventyrlystne og misfornøjede mænd ud for at søge nye græsgange. I Grønland fandt de, hvad de søgte. De tog land, såkaldt landnam, og grundlagde nordbobebyggelserne, Østerbygden, Vesterbygden og senere Mellembygden. Deres efterkommere, i senere tid kaldt nordboere, levede her i de næste knap fem hundrede år. Den bedst kendte af disse landnamsfolk er Erik den Røde, som gav navn til Eriks Fjord, den nuværende Tunulliarfik Fjord. En anden af de stridbare mænd, der fulgte Erik den Røde, var Herjolf Bårdson. Men i modsætning til de øvrige, der bebyggede de indre fjorde, valgte Herjolf at lægge sin gård yderst i fjorden med den storslåede havudsigt. Gården på næsset gav han sit eget navn. Placeringen af Herjolfsnæs (Ø111) 3, det nuværende Ikigaat skulle vise sig at være velvalgt, idet bebyggelsen i de følgende århundreder blev et anløbssted for søfarere fra mange lande. 4 Kongespejlet, et norsk belærende skrift fra 1200-årene fortæller:»fåtallig er befolkningen i det land, thi kun lidet er så isfrit, at det er beboeligt, men folket er kristent, og det har kirker og præster«. 5 I andre middelalderlige dokumenter og i sagalitteraturen kan vi læse om de norrøne grønlændere, som nordboerne også kaldes. Arkæologiske udgravninger kan bekræfte, at mange af sagaernes hændelser har fundet sted. En topografisk beskrivelse fra 1300-årene oplyser, at der i bygderne er ca. 300 gårde, 2 klostre og 16 kirker, heriblandt en domkirke ved bispesædet på Gardar (Ø47). 6 Der er senere skrevet meget om de norrøne grønlændere selv efterlod de sig kun et stort antal runer og runelignende indskrifter, ristet på gravkors, pinde og på tekstilredskaber. Forværringen af de norrøne grønlænderes levevilkår begyndte allerede i midten af 1200-årene, forårsaget af»den lille istid«, der blandt andet havde til følge, at de grønne marker blev færre. En lang kædereaktion med sult og død for dyr og mennesker var begyndt. Livstruende epidemier og ufred med inuitter, de indvandrede eski- 13

2 Ellesmere Island GRØNLANDS HAVET BAFFIN BUGT DAVIS STRÆDE Vesterbygden DANMARKS STRÆDE Østerbygden Tekstilfund Nordbobosættelser 14 Som syet til jorden

3 moer fra Canada, blev en anden trussel. Mange teorier er fremsat, og videnskabelige belæg kan forklare meget, men den fulde sandhed om nordboernes farvel til Grønland kender vi ikke. I disse nordatlantiske farvande blev sejlskibe ofte slået ud af kurs og havarerede ved de isfyldte grønlandske kyster. Overlevende eventyrere kunne ved tilbagekomst fortælle fantastiske historier fra de farefulde rejser, og det var da også sådanne farvestrålende beretninger, der allerede i år 981 havde sendt Erik den Røde på udforskning til Grønland. De mange historiske udsagn om de norrøne grønlænderes liv og måske især om deres gådefulde forsvinden i 1400-årene har i århundreder været til uophørlig fascination for mennesker af alle nationaliteter. For folk i Bergen, porten til Grønland, og i hjemlandet Island forblev den norrøne befolkning i Grønland imidlertid en levende tradition i flere hundrede år. Da den norske præst Hans Egede i 1721 rejste til Grønland var det for at opsøge»vore gamle norske kristne«, efterkommerne af de norrøne grønlændere. Det var frygten for, at de var blevet hedninge, der fik ham til at rejse. Nordboerne fandt han ikke, men han grundlagde den første koloni på Grønlands vestkyst og kaldte den Godthaab. Han fik senere tilnavnet»grønlands Apostel«. I de følgende århundreder blev rejser til Grønland hyppigere, men egentlige arkæologiske undersøgelser i nordbobygderne, foretaget af udsendte fra Danmark, kom først i gang i 1800-årene. < Fig. 1. Kalaallit nunaat er det grønlandske navn for Grønland. Det betyder deres land landet, der tilhører de mennesker, som kalder sig kalaallit. 15

4 Fig. 2. Herjolfsnæs i 1853, tegnet af geologen og grønlandsforskeren Hinrich Johannes Rink ( ). Tyve år tidligere var den første Herjolfsnæsdragt blevet fundet ved stranden nedenfor kirkeruinen. 16 Som syet til jorden

5 Fund af nordbotekstiler i Grønland Det første kendte tekstilfund er fra 1830 erne, hvor handelsassistent Ove Kielsen, i et brev til Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab i København, fortæller, at en båd og nogle stykker tøj var kommet til syne, efter at havet havde skyllet et større stykke af kysten nedenfor Herjolfsnæs kirkeruin væk. Kielsen mente, at tøjet var en jakke, og at den havde tilhørt en druknet sømand. 7 I de følgende årtier modtog Nationalmuseet i København med mellemrum melding om, at der på kysten ved Herjolfsnæs blev fundet menneskeben, kisterester eller små kors og tøjstumper. De efterhånden mange indberetninger fra Grønland fik i 1920 Kommissionen for Grønlands Geologiske og Geografiske Undersøgelser til i samarbejde med Nationalmuseet at genoptage gravningen ved Herjolfsnæs kirkeruin, før ruin og kirkegård helt ville forsvinde i havet. Poul Nørlund, den senere direktør for Nationalmuseet, blev udpeget som leder af udgravningen, og i maj 1921 rejste han til Grønland. Gravearbejdet kunne på grund af frost først begynde i juli måned. Efter nogle dages arbejde kom den første kiste og et trækors til syne, og den 11. juli blev første dragt trukket frem af mudderet. 8 Således begyndte det, der skulle blive det tyvende århundredes største tekstil-historiske begivenhed i Europa: Fundet af Herjolfsnæsdragterne. I alt blev der udgravet omkring 70 stykker tekstil, fordelt på dragter, hætter, kalotter og hoser. Dagligtøj fra middelalderen, der her var blevet brugt for sidste gang som ligtøj og ligsvøb i mangel på kister. Efter Poul Nørlunds store dragtfund har mange arkæologer ved udgravninger af nordboruiner ikke overraskende forventet at finde andre tekstiler. Det har imidlertid indtil videre kun været som fragmenter, hvorimod mange tekstilredskaber er kommet frem. På biskopssædet Gardar (Ø47), det nuværende Igaliku, ved Sandnæs (V51) og på gården (V52a) i Austmannadalen, er der blandt andet fundet mange tekstilredskaber, men kun få tekstilfragmenter. På Landnamsgården (Ø17a) ved Narsaq er der udgravet tekstilfragmenter i forskellige farver og desuden tekstilredskaber. Rester af nordbotøj er også fremkommet ved udgravninger af inuit bopladser op langs den grønlandske vestkyst samt på Ellesmere Island. (se afsnit Tekstilfundene fra Grønland samlet oversigt, s ) Den seneste store undersøgelse i Grønland er udgravningen af»gården under Sandet«(64V2-III-555), kaldet GUS, som blev påbegyndt i Denne udgravning skyldes to årvågne grønlandske renjægere, der på en tur ved Ameralla fjorden, øst for Nuuk og tæt på indlandsisen, så nogle store træstykker rage ud fra sandskrænten. Da Grønland er et træfattigt land, er synet af større stykker træ ikke en daglig oplevelse. Store træstammer kommer normalt som drivtømmer fra floderne i Sibirien mod øst eller fra Mackenzie floden i det nordlige Canada. Renjægerne indberettede deres fund til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv i Nuuk, som herefter i samarbejde med Nationalmuseet i København fik iværksat en gravning, der skulle vise sig at blive både besværlig og bekostelig. Gården lå begravet under halvanden meter sand, og 17

6 Fig. 3. Gården under Sandet i Vesterbygden blev udgravet igennem seks somre fra 1992 til 1997 med en gravesæson på fire uger hvert år. Til sidst måtte arkæologerne opgive. Elven overskyllede ruinerne. med det iskolde smeltevand fra den nærliggende gletsjer fossende forbi, var opgaven tung og ikke ufarlig. I seks somre blev der gravet. Hver sommer, når arkæologerne vendte tilbage, var det efterladte udgravningsfelt sandet til, og megen kostbar tid gik med at skovle sandet væk. Men også smeltevandet gav problemer, og efter den sjette sommers udgravning måtte man opgive. Elven overskyllede nu ruinerne af det store gårdkompleks, hvoraf den ældste bygning var et langhus fra 1000-årene. 9 Glædeligvis havde arkæologerne trods de vanskelige arbejdsforhold haft held til at fravriste den grønlandske jord en stor mængde af dagligdagens brugsgenstande og vigtige bygningsarkæologiske facts, som føjer nye brikker til det store puslespil om nordboernes liv i Grønland. Det første rum, der blev udgravet på GUS, fik betegnelsen Rum I (Rum XIII på udgravningsplanerne) med tilføjelsen»vævestuen«, og det skulle snart vise sig at blive det mest interessante rum set ud fra et tekstilhistorisk synspunkt. Her lå de lange træstykker, som havde fanget renjægernes opmærksomhed, og som viste sig at være dele af en vægtvæv. 10 Og da rummene ved siden af blev udgravet, kunne man se, at vævestuens gulvniveau lå ca. en halv meter under de øvrige rums niveau. At vævestuens gulv således lå nedgravet betyder sandsynligvis, at man har haft brug for en større højde i rummet af hensyn til væven. I vævestuen fandtes desuden mange vævevægte, forskellige tekstilredskaber og flere hundrede tekstilfragmenter. 1. Udstillinger af nordbotekstiler Efter at dragterne fra Herjolfsnæs i 1921 var kommet til København, blev de rengjort og beskrevet. De blev desuden istandsat så meget, at de kunne udstilles. Nørlund 18 Som syet til jorden

7 skriver nogle år senere:»sammenpresset i et skummelt Hjørneskab i Nationalmuseet er nu udstillet et Udvalg af de gamle Dragter, som udgør den værdifuldeste Del af Fundet fra Herjolfsnæs «11 Selvom dragterne ikke fik så fremtrædende en rolle i museets udstilling, blev de alligevel noget, som folk fra nær og fjern gerne kom for at se. Her kunne man genkende hverdagstøj fra middelalderen, som lignede det, man havde set på kalkmalerierne i de danske kirker, men som ellers ikke havde deres mage noget sted i Europa. I utallige publikationer om middelaldertøj bliver billeder og tegninger af Herjolfsnæsdragterne brugt som illustrationer. Det har medført, at ganske mange mennesker»almindelige«såvel som eksperter med årene har ønsket at få flere og mere konkrete oplysninger om nordbotøjet. Min egen fascination af tøjet begyndte, da Nationalmuseet i København skulle forberede»klæ r skaber folk«, en af de store Bredeudstillinger, som fandt sted i 1971, og hvori museets tekstilkonservering var stærkt engageret. I den forbindelse var der overvejelser om at flytte nogle af Herjolfsnæsdragterne til Brede, men dette blev imidlertid opgivet, da man var bange for, at det svingende klima i de dengang forholdsvis primitive udstillingsrum i Brede kunne skade tekstilerne. Kravet til konservatorerne blev da, at der skulle fremstilles rekonstruktioner, som så kunne vises i stedet for de originale dragter. Den tætte kontakt med dragterne bogstavelig talt gjorde, at jeg i dragterne opdagede en tekstil forarbejdning, som jeg ikke havde set før. Jeg undrede mig over, at mennesker under primitive forhold i et barskt klima, alligevel havde overskud til at fremstille så fine produkter. Ti år senere kom jeg igen til at arbejde med dragterne. Denne gang i forbindelse med at afdelingen for Dansk Middelalder på Nationalmuseet skulle ombygges. Dragterne blev taget ud af de gamle montrer og sendt til Brede. På det tidspunkt havde de været udstillet i mere end 50 år, og det havde givet synlige skader. Påvirkningen fra såvel dagslys som kunstigt lys havde forårsaget en acceleration af uldfibrenes nedbrydning. Nye montrer med et begrænset lysindfald blev indrettet, og efter endt konservering kunne nogle af dragterne igen udstilles. Det har dog været nødvendigt at afkorte udstillingsperioden, da mange af dragterne ikke i længden tåler at hænge på udstillingsginerne. Til gengæld har de i forbindelse med større specialudstillinger kunnet vises på en ny og mere skånsom måde. 2. Udstillinger i Grønland Med udbygningen af museerne i Grønland, har det været et ønske at kunne illustrere landets forskellige kulturer, herunder den norrøne, ved at vise nogle dragter fra nordbotiden. Og der er derfor i årenes løb blevet fremstillet en del dragter til udstillingsbrug. I 1984 blev der indledt et samarbejde mellem Danmarks og Grønlands Nationalmuseer. Formålet var at tilbageføre dele af Nationalmuseets grønlandssamling med henblik på en forskning og formidling af Grønlands fortid. En stor inuitsamling er allerede flyttet tilbage, og nordbogenstande vil snart følge efter. Da de originale dragter dårligt tåler at blive vist frem, hverken i Danmark eller i Grønland, er det blevet besluttet, at der skal fremstilles rekonstruktioner. For at disse rekonstruktioner kan blive så sandfærdige som muligt, er der opstillet en række krav gående ud på, at originalmaterialet undersøges så grundigt, som det i dag er muligt. Det vil sige, at farver og fibre analyseres, syninger undersøges og dragtsnit opmåles, og på baggrund af undersøgelsesresultaterne vil nye dragter blive rekonstrueret. 19

8 3. Resultater fra tidligere analyser af nordbotekstiler Poul Nørlund brugte i 1920 erne det store dragtfund fra Herjolfsnæs til dragtstudier. Han daterede således affolkningen af Østerbygden til sidste halvdel af 1400-årene på grundlag af den såkaldte»burgunderhue«(d10612). For første gang var det nu muligt at vise rigtige dragter, som fuldstændigt svarede til de middelalderdragter, man kendte fra illustrationer. Herjolfsnæsdragterne blev også et vigtigt referencemateriale for tekstilfund i Europa. De tre danske middelalderdragter fra Kragelund, Moselund og Rønbjerg, samt den svenske dragt fra Bocksten, og den nordnorske dragt fra Skjoldehamn blev alle i midten af 1900-årene dateret på grundlag af dragterne fra Herjolfsnæs. 12 Nørlund gjorde derimod mindre ud af teknologien vævningen af tøjet og fremstillingen af dragterne. De seneste års fund af tekstilfragmenter især fra Narsaq (Ø17a) og fra Gården under Sandet (64V2-III-555) kan nu udvide kendskabet til middelalderens tøj og til de norrøne grønlænderes tekstiltradition. Med bedre undersøgelsesmetoder, herunder 14 C-datering, er der fremkommet mange nye oplysninger ikke kun om Herjolfsnæsdragterne, men også om nordboernes opfindsomhed i brug af grønlandske råmaterialer. Med et samlet overblik over alle grønlandske tekstilfund fra nordbotiden, kan der drages konklusioner om de norrøne grønlænderes tekstile viden, holdt i live gennem århundreder trods de vanskelige ydre omstændigheder. 4. Menneske, kultur og miljø i fortidens Grønland I 1995 begyndte et dansk-grønlandsk forskningsprogram, Menneske, kultur og miljø i fortidens Grønland som et tværfagligt projekt med deltagere fra flere lande. Med dette projekt vil man forsøge at belyse de gensidige relationer mellem Grønlands forskellige kulturer. Og på baggrund heraf forklare de kulturelle og sociale forandringer i de eskimoiske og europæiske samfund i Grønland. Som en naturlig del af dette forskningsprojekt indgår også studiet af de norrøne grønlænderes klædedragt, som jeg har den glæde at arbejde med. Med nordboernes tøj får vi et nært og detaljeret kendskab til kvindernes håndværksmæssige kunnen. Tøj er tæt på. Det har et aftryk og bærer mange hemmeligheder med sig om brugerens livsvilkår. Det er mit håb, at læseren vil kunne dele min begejstring for de norrøne grønlændere og samtidigt få mange nye oplysninger om deres syninger og vævninger. Måske også overveje, hvorledes nordbokvindens betingelser eller position i samfundet var, eftersom den kunne ytre sig i sådanne tekstile færdigheder. 20 Som syet til jorden

Tekstiler fortæller Europas historie

Tekstiler fortæller Europas historie Tekstiler fortæller Europas historie På det gamle Københavns Universitet Amager sidder en gruppe kvinder i et stort lyst lokale med kunstfærdige og farverige billedtæpper på væggene. De har på få år formået

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

HOT/NOT listen til Krigslive VIII (1/5) HOT/NOT listen til Krigslive VIII

HOT/NOT listen til Krigslive VIII (1/5) HOT/NOT listen til Krigslive VIII / listen til Krigslive VIII (1/5) / listen til Krigslive VIII Opdateret 10. oktober 2011 / listen til Krigslive VIII (2/5) og liste - hvorfor det? Følgende liste er foreløbige retningslinier til dragter

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

nordbomønstre Dragtsnit fra Middelalderen Aarhus Universitetsforlag I S B N 978-87-7934-297-2

nordbomønstre Dragtsnit fra Middelalderen Aarhus Universitetsforlag I S B N 978-87-7934-297-2 lilli fransen, anna nørgaard og else østergård nordbomønstre Dragtsnit fra Middelalderen I S B N 978-87-7934-297-2 9 788779 342972 Aarhus Universitetsforlag Nordbomønstre Nordbomønstre Dragtsnit fra Middelalderen

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

8-dags rundrejse i Sydgrønland

8-dags rundrejse i Sydgrønland 8-dags rundrejse i Sydgrønland Indhold... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad:... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq - Qassiarsuk.... 5 Dag 2. Byen Narsaq og Qaleralik-lejren...

Læs mere

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland.

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. Grønland i årstal 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. 2100 f.v.t. Saqqaq-kulturen. Folket der indvandrer fra vest

Læs mere

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop

Læs mere

5 dage med vandring på is

5 dage med vandring på is 5 dage med vandring på is Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 2. Udsigt over indlandsisen... 6 Dag 3. Gletsjer-kanterne og vandring på

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat?

Quiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? 7.-9. klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? Grønt land Grønlændernes/menneskenes land* Landet mod Nord 2) Hvem navngav landet Grønland? Hans Egede Erik den Røde*

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Museet Ribes Vikinger

Museet Ribes Vikinger Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 for lejrskoler Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Museet Ribes Vikinger er placeret på netop det sted,

Læs mere

BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER

BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER MAJ 2014 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER En guide til bygherrer, lokalpolitikere og planlæggere om arkæologiske udgravninger 2 BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER BYGGERI & ARKÆOLOGI Denne

Læs mere

Stenalderbopladsen. Vi kan tilbyde

Stenalderbopladsen. Vi kan tilbyde ved Mortenstrupgård - et historisk værksted Gratis undervisningstilbud til skoler i Fredensborg og Hørsholm kommuner 2010 www.hoersholmmuseum.dk Stenalderbopladsen ved Mortenstrupgård er et historisk værksted

Læs mere

Søren Vadstrup. Restaureringsarkitekt m.a.a.

Søren Vadstrup. Restaureringsarkitekt m.a.a. Søren Vadstrup Restaureringsarkitekt m.a.a. 1976 1987 Privat restaureringstegnestue Restaureringsprojekter i Danmark, Grønland og Island 1987 1989 Miljøministeriet, Planstyrelsens Bygningsrestaureringskontor

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Forundersøgelses Rapportering

Forundersøgelses Rapportering Forundersøgelses Rapportering Forundersøgelse Dyekjærsvej 10 RSM 10.102 Oversigtbillede af Ringkøbing med markering af udgravningens placering. 2010 Tele Atlas / 2010 COWI A/S, DDO / Google Earth 2010

Læs mere

I denne tekst skal du lære om:

I denne tekst skal du lære om: TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie

Læs mere

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen.

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3 Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tusind tak for, at jeg må få lov til at sige et par ord ved denne festlige begivenhed,

Læs mere

Kulstof-14 datering. Første del: Metoden. Isotoper af kulstof

Kulstof-14 datering. Første del: Metoden. Isotoper af kulstof Kulstof-14 datering Første del: Metoden I slutningen af 1940'erne finder et team på University of Chicago under ledelse af Willard Libby ud af, at man kan bruge det radioaktive stof kulstof 14 ( 14 C),

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

Museer i Kommune Kujalleq STATUS og VISIONER

Museer i Kommune Kujalleq STATUS og VISIONER Museer i Kommune Kujalleq STATUS og VISIONER Notat til museumskonferencen 2009 Udarbejdet af Nanortalik, Narsaq og Qaqortoq Museer Status. Dette oplæg drejer sig om de tre kommunalt drevne museer i Kommune

Læs mere

Introduktion KLIMATUR KLIMATUR. Vandveje

Introduktion KLIMATUR KLIMATUR. Vandveje Introduktion Vandveje Gennem historien har menneskenes forhold ændret sig, da landskabet har været under konstant forandring. Men til trods for de mange til tider store forandringer har mennesket alligevel

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Kulturland under pres

Kulturland under pres Kulturland under pres Kulturlandskab Kulturmindeloven: Kulturhistoriske områder omfatter den sammenhæng, der eksisterer mellem en række kulturminder - eller et område, hvortil der er knyttet særlige begivenheder.

Læs mere

Museet Ribes Vikinger. Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger. Læringstilbud 2017 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på netop

Læs mere

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i Rejsen til Ribe Danskstudiets klassiker, rejsen til Ribe for 1. årgang, fandt i år sted 13.10-15.10 2005. I Ribe vandrer man rundt imellem forskellige tidsaldres kunst, arkitektur og bylandskab og gør

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

- fra bar mark til museumsmontre-

- fra bar mark til museumsmontre- - fra bar mark til museumsmontre- JEG ER ARKÆOLOG er et computerbaseret læringsspil om arkæologi og naturvidenskab. I spillet kan man spille seks forskellige baner. Alle baner er baseret på virkelige arkæologiske

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse Vallensbæk Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, SB-nr. 020215-34 Resumé: I forbindelse med udvidelse af et regnvandsbassin på Vallensbæk Nordmark

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

Historie på Museum Ovartaci En dag i en patients liv

Historie på Museum Ovartaci En dag i en patients liv Historie på Museum Ovartaci En dag i en patients liv Undervisningsmateriale 5.-7. klasse Det Historiske Museum På Museum Ovartaci er der ud over Kunstmuseet også et Museum for Psykiatrihistorie. Her kan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen.

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Indholdsfortegnelse Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Side 3 indeholder Husene, Stolpehullerne og Borgens forsvar.

Læs mere

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet.

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet. SYNOPSIS Året er 1619. Den danske konge, Kong Christian IV, og det nydannede Ostindiske Handelskompagni har blot én enkelt ekspedition bag sig. En ekspedition ledet af Ove Gjedde, som ikke har givet livstegn

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Digital på gravning en anden etnografi i felten

Digital på gravning en anden etnografi i felten Når arkæologisk viden bliver til af Jette Rostock Københavns Universitet 2009 Digital på gravning en anden etnografi i felten Under min etnografiske undersøgelse i forbindelse med den arkæologiske udgravning

Læs mere

Historisk Bibliotek. Vikingerne. Jens Pietras

Historisk Bibliotek. Vikingerne. Jens Pietras Historisk Bibliotek Vikingerne Jens Pietras Danmarks Tropekolonier Forlaget Meloni 2011 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jens Pietras Redaktør: Sara Louise Harbo & Malene Mygind Serieredaktører: Henning

Læs mere

Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord

Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Perfekt, tænker Stine, da hun kigger ud af vinduet. Solen står højt på himmelen, og der er en let vind. En herlig forårsdag, der ikke kunne være bedre til

Læs mere

Karen Blixens gardiner

Karen Blixens gardiner Karen Blixens gardiner Karen Blixen museet ved Rungsted Kyst har til huse i forfatterens private hjem på Rungstedlund. Stuerne står som i forfatterens tid, og de er blandt andet kendt for de altid smukke

Læs mere

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt

Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt Af: Charlotte Price Persson, Journalist 13. januar 2012 kl. 03:53 En dansk mønt fra vikingetiden føjer til teorier om, at Harald Blåtand til dels lykkedes med

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

OLE G. JENSEN GLIMT AF GRØNLANDS KULTUR

OLE G. JENSEN GLIMT AF GRØNLANDS KULTUR OLE G. JENSEN GLIMT AF GRØNLANDS KULTUR milik publishing INDHOLD Forord 4 Tupilak 5 Masker 9 Amuletter 13 Trommen 16 Angakkoq åndemane 19 Vinterhuset 22 Fedtstenslampen 25 Østgrønlandske vandbaljer 28

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Stinesmindevraget. Rapport vedr. besigtigelse af. Stinesmindevraget. Jesper Frederiksen og Claus Skriver

Stinesmindevraget. Rapport vedr. besigtigelse af. Stinesmindevraget. Jesper Frederiksen og Claus Skriver FHM 4427/4 Stinesmindevraget KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedr. besigtigelse af Stinesmindevraget Jesper Frederiksen og Claus Skriver KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG

Læs mere

MODERNE HJÆLPEMIDLER For ikke at sinke motorvejsbyggeriet mere end højst nødvendigt har de arkæologiske undersøgelser været i gang på alle årstider.

MODERNE HJÆLPEMIDLER For ikke at sinke motorvejsbyggeriet mere end højst nødvendigt har de arkæologiske undersøgelser været i gang på alle årstider. FORUNDERSØGELSER Forud for motorvejsbyggeriet har arkæologer fra Horsens Museum foretaget omfattende forundersøgelser langs hele den planlagte motorvejsstrækning mellem Ølholm og Vejle. Forundersøgelserne

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om Rigsrevisionens revision i forhold til samlinger ved statslige museer mv. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

2 uger med vandring Indhold

2 uger med vandring Indhold Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Lejren i Qaleralik.... 5 Dag 2. Udsigt over indlandsisen... 6 Dag 3. Gletsjer-kanterne og vandring

Læs mere

I dette nyhedsbrev fortæller vi nyt om motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg og giver en status på de forskellige dele af projektet.

I dette nyhedsbrev fortæller vi nyt om motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg og giver en status på de forskellige dele af projektet. Se vedlagte lodsejerliste Skanderborg Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Tlf. 7244 2200 Fax 8652 2013 vd@vd.dk SE 60729018 Giro 7 09 40 00 EAN 5798000893450 Etape 5110, motorvejen Kliplev

Læs mere

At fremstille en kiste og en urne i et genbrugsmateriale, der er et let og letforgængeligt materiale, derfor har vi valgt PULP.

At fremstille en kiste og en urne i et genbrugsmateriale, der er et let og letforgængeligt materiale, derfor har vi valgt PULP. Idéen udmunder i flg. slogans The Green way to Heaven og Save the forest IDEEN At fremstille en kiste og en urne i et genbrugsmateriale, der er et let og letforgængeligt materiale, derfor har vi valgt

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger OSEBERG TAPETET Mester Roar og hans kone Svala er berømte for deres dygtighed som malere, og de lever på stadig rejse imellem konger og stormænd, hvor de tegner og maler

Læs mere

Arkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted

Arkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted Når du tager toget i Danmark, rejser du gennem nutiden, men du er også på rejse i fortiden. Langs skinnerne kan du se gravhøje, diger, gårde og landskabstyper, der alle fortæller en historie om, hvordan

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ODSHERREDS KULTURHISTORISKE MUSEUM 2011 ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED Det overordnede ansvar for det arkæologiske arbejde i Danmark

Læs mere

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning

Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen Indledning I undervisningsforløbene til 3.-4. klasse er der taget højde for, at undervisningen passer med trinmålene efter 4. klasse, hvor eleverne bl.a.

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

Storytelling motiv til en kommune

Storytelling motiv til en kommune Storytelling motiv til en kommune Mit navn er Vitus. Jeg er opkaldt efter den berømte søfarer og opdagelsesrejsende Vitus Bering, som blev født i Horsens. Det var i 1681. Vitus Bering lod sig hverve til

Læs mere

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl

Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl. 10.00 754 - Se nu stiger solen 36 Befal du dine vej 732 Dybt hælder året i sin gang 549 Vi takker dig for livet på min død er mig til gode 439 O, du Guds lam Nadververs

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

GRØNLAND EN BY I DISKOBUGTEN: ERHVERVSUDVIKLING OG KULTURÆNDRING I GRØNLAND

GRØNLAND EN BY I DISKOBUGTEN: ERHVERVSUDVIKLING OG KULTURÆNDRING I GRØNLAND GRØNLAND EN BY I DISKOBUGTEN: ERHVERVSUDVIKLING OG KULTURÆNDRING I GRØNLAND Indsamlet af Poul Brøbech Møller og Susanne Dybbroe i 1983-84. Seneste opdatering: 2016 Hent den nyeste version af denne lærervejledning

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere