INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISKE OG SOCIALE INTERVENTIONER VED PSYKOSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISKE OG SOCIALE INTERVENTIONER VED PSYKOSER"

Transkript

1 ISPS-DK NYHEDSBREV Juni 2015 Fra redaktionen I dette nummer af nyhedsbrevet vil I få et glimt af den succesfulde internationale kongres i New York! Bent Rosenbaum skriver om sine indtryk og Jens Roved har igen været aktiv fotograf og udover hvad I finder i nyhedsbrevet ligger der mange af hans skønne billeder på kongressens hjemmeside: Ved generalforsamlingen vedtog vi at ISPS Danmark skal hedde Internationalt Selskab for Psykologiske og Sociale interventioner ved psykoser. Valget afhang blandt andet af at alternativet indeholdt ordet behandling og at der med det valgte navn er stor lighed med det internationale selskabs. Vi ønsker stadig at høre fra jer, med små som store tekster. Og ellers har vi kun at sige rigtig glædelig sommer! Jens Roved, ergoterapeut, suppleant i bestyrelsen for ISPS-DK Lisbeth Sommerbeck, psykolog Anne Marie Trauelsen, læge, ph.d. stud., bestyrelsesmedlem for ISPS-DK Indhold: Fra redaktionen Er penge bedre end piller? Humanistisk psykiatri i Holland ISPS debatindlæg i Weekendavisen ISPS-DK høringssvar Seneste ISPS arrangementer Kommende ISPS arrangementer Kontakt os: Retningslinjer for indlæg Og til sidst et lille smil

2 Er penge bedre end piller? Nedenstående fyldige uddrag af en forskningsartikel har jeg sakset fra den svenske avis ETC. Jens Roved Vad händer om en grupp långtidsarbetslösa med svåra psykiska problem får en femhundring i handen istället för medicin? Ett kontroversiellt experiment i Blekinge visar att ekonomiskt stöd kan ha lika stor verkan för att lindra psykisk ohälsa som psykofarmaka. Psykvården är till stor del inriktad på att lindra och bota allvarliga psykiska problem med piller. Användningen av antidepressiva mediciner har ökat stort de senaste femton åren och Sveriges konsumtion ligger idag på femteplats bland världens industriländer. Inom såväl vård som samhälle har en biologistisk syn på psykisk ohälsa blivit den dominerande att det handlar om patologiska fel i hjärnan som kan behandlas och botas med medicinska preparat. I förra veckan presenterades emellertid resultaten från en forskningsstudie i Blekinge, som gläntar på dörren till ett alternativt synsätt. Där har människor med allvarliga psykiska problem fått testa en minst sagt annorlunda medicin pengar. Under nio månader har cirka hundra personer i en testgrupp fått femhundra kronor extra i månaden att göra precis vad de vill med, utan krav på vare sig redovisning eller motprestation. Redan efter sex månader visade experimentet positiva effekter långt över vad forskarna bakom studien förväntat sig. Bland annat hade andelen som konsumerat psykiatrisk slutenvård minskat med 30 procent jämfört med perioden innan utbetalningarna startade. Idén till studien kommer från USA där ett liknande projekt genomfördes i början av 2000-talet. Även där kunde deltagarna efter en tid med 28 dollar extra i månaden uppvisa en rad positiva förändringar såsom färre symptom, högre funktionsnivå, bättre självförtroende, etcetera. Började föreläsa När Alain Topor, psykolog och docent i socialt arbete vid Stockholms universitet, hörde talas om den amerikanska studien började han föreläsa för landsting och myndigheter om vikten av psykosociala insatser, så kallad supported socialization, även i Sverige. Till en början gick det trögt. De enda som visade intresse var tre diakoner från Svenska kyrkan, som i sitt arbete träffat olika typer av utslagna människor och som kände igen kopplingen mellan social/ekonomisk utsatthet och psykisk ohälsa. Kopplingen finns också svart på vitt för den som orkar läsa statistiken. Enligt Socialstyrelsen har ekonomiska förhållanden för människor med psykiska funktionsnedsättningar konstant försämrats de senaste årtiondena. De befinner sig ofta utanför arbetsmarknaden, saknar socialt liv, dör tjugo år i förtid och har hög självmordsfrekvens. De tillhör samhällets kanske mest marginaliserade grupp, vars levnadsvillkor försämrats också i jämförelse med andra grupper av funktionshindrade.

3 Fattigdomen leder till en stor ensamhet för de här personerna. Vi tror inom psykiatrin ofta att människor är isolerade och ensamma för att de har psykiska problem. Men till stor del är det en effekt av att de inte har råd att umgås med andra, säger Alain Topor. Liknande fördomar gjorde att skepsisen till ett projekt som skulle dela ut pengar till psykiskt funktionshindrade var svårövervunna även dåvarande nationelle psykiatrisamordnaren, Anders Milton, var skeptisk. Exempelvis att deltagarna på grund av bristande verklighetsuppfattning bara skulle slösa bort pengarna, något som senare skulle visa sig var ett falskt antagande. Fick inte ha pågående missbruk Efter ett antal år av avslagna forskningsansökningar nappade slutligen ett par nyckelpersoner inom landstinget i Blekinge och Karlskrona och Ronneby kommuner-. Tillsammans med Alain Topor och ett antal andra personer inom psykiatri och socialt arbete fick de ihop pengarna som behövdes för att sjösätta en forskningsstudie I Karlskrona valdes hundra personer ut som hade kontakt både med den psykiatriska vården och med kommunens insatser för boendestöd och rehabilitering. De som hade någon form av pågående missbruk fick dock inte vara med. Till största del var de diagnostiserade med tunga diagnoser, som psykos, schizofreni, personlighetsstörning, neuropsykiatriska sjukdomar och allvarliga depressioner. Under förarbetet framgick att försökspersonerna då och då förköpte sig och spenderade pengar de lånat sig till. När utgifterna granskades visade det sig att det för det mesta handlade om att skapa guldkant på tillvaron. För de här människorna finns inte vetskapen om att det kommer att bli bättre. Tvärt om, de vet att det kommer bli skit och värre skit framöver. Vad de gjorde när de spenderade mer än de hade råd med var att släppa loss och unna sig någonting. Det vill säga, istället för att bara överleva så levde de köpte en klänning till våren, god mat eller lyxiga underkläder. Man kan ju tycka att det var slöseri att köpa fina underkläder istället för ryska arméns för 2,50, men om du som person ska finnas, om du ska känna dig attraktiv eller värdefull så är det just sådana markörer som behövs. Deras utsvävningar var i det sammanhanget ganska rimliga och förståeliga. Det var också sådana saker som deltagarna spenderade pengar på när de började få 500 kronor i handen varje månad: de gick och bowlade, träffade vänner, köpte promenadskor, busskort. Eller så bara sparade de pengarna. Flera av dem började också återknyta kontakt med vänner och familj. När den kvantitativa undersökningen utvärderades efter sex månader syntes en statistiskt säkerställd förändring i betydligt större tillfredsställelse med det sociala livet bland de som deltog i experimentet. I jämförelsegruppen syntes samtidigt ingen förändring. Diagnoser kommer och går Gruppen med en femhundring extra i månaden uppvisade färre symptom, och andelen med till exempel depression och ångest hade minskat jämfört med de som inte fått några pengar.

4 Resultaten pekade också på en minskning av antal vårdtillfällen inom den psykiatriska slutenvården. Antalet dagar personerna hade tillbringat inom psykiatrin hade minskat med hela trettio procent, vilket var enormt överraskande. Den ekonomiska vinsten för samhället var med andra ord långt större än kostnaden. För att inte tala om den minskade belastningen för psykvården. Vad säger det om den moderna psykiatrin att människor som diagnostiserats med neuropsykiatriska sjukdomar kan blir bättre och till och med sluta medicinera tack vare 500 kronor extra i månaden? När man varit inom psykiatrin så länge som jag ser man diagnoser komma och gå. Jag tror absolut att många av de här människorna har psykiatriska problem, samtidigt har vi börjat sätta allt trängre gränser för det normala. Vi kan se att fler och fler blir marginaliserade och sjukdomsförklarade på grund av beteenden som kanske egentligen är normala. Har man en gång fått en neuropsykiatrisk diagnos är det väldigt svårt att bli av med den. Det har skapats ett system som jag tror på många sätt individualiserar sociala problem genom att systematiskt ställa diagnoser. Jeg har fundet to links til Blekinge forskningsprojektet: chpsykiskaproblem.4.4e37342f13b976ae6074a6.html Og her to videoklip, hvor Alain Topor forklarer om projektet. Han er vel om nogen manden bagom recovery-bevægelsen: https://www.youtube.com/watch?v=w1b4isi2jlu https://www.youtube.com/watch?v=25fauemh6ru Humanistisk psykiatri i Holland Det lader til at ISPS forestillinger om god psykiatri er ved at blive state of the art i Holland. Sammen med en række prominente og centralt placerede psykiatere og andre betydningsfulde mennesker på området har psykologen Jim van Os (som bl.a. er kendt for sit arbejde med stemmehøring) udgivet en artikel som forventes at få stor indflydelse på psykiatrien i Holland. Margreet de Pater, bestyrelsesmedlem i ISPS og moderator for listen, har summeret artiklen i følgende punkter (oversat af undertegnede): 1. Der er ingen klar forskel mellem psykotiske oplevelser og andre menneskelige oplevelser % af teenagere har psykotiske oplevelser. 80 % af disse forsvinder efterhånden som de vokser op.

5 3. 3,5 % af mennesker har psykotiske oplevelser, der kræver hjælp. Deres diagnose er psykose modtageligheds syndrom, som er forskelligt fra den ene til den anden % af disse har en dårlig prognose. 5. Psykotiske oplevelser er ofte en reaktion på trauma, livsbegivenheder, skuffelser, diskrimination eller ydmygelse. Teorien om, at de er symptomer på en underliggende hjernelidelse, er videnskabelig set ikke korrekt og fører til et negativt syn på muligheden for at komme sig. 6. Enhver har sin egen specielle blanding af psykotiske symptomer. Psykiatriens klassifikation i skizofreniform, manio depressiv osv. er ukorrekt. 7. Mennesker med psykotiske oplevelser har brug for håb og et perspektiv på tingene. At komme sig er en mental proces. Det er nødvendigt at klare sig med sin modtagelighed for psykotiske oplevelser og dette straks fra begyndelsen ved hjælp af en uddannet person, der selv har erfaring med psykotiske oplevelser, og om nødvendigt ved hjælp af en læge og en terapeut. 8. Det er vigtigt at vende tilbage til sine egne omgivelser, arbejde og skole, også selvom der stadig resterer nogle psykotiske symptomer. Det forringer mulighederne for at komme sig, at vente på en komplet helbredelse. 9. Alle med psykotiske symptomer må inviteres til at tale om dem. Psykosens tema er nøglen til underliggende problemer. 10. Alle med psykotiske oplevelser skal tilbydes psykoterapi. 11. Nogle gange, når de psykotiske oplevelser er for overvældende, kan anti-psykotisk medicin være nyttig, men det helbreder ikke. 12. Skizofreni eksisterer heldigvis ikke; psykose kan behandles. Lisbeth Sommerbeck

6 Debatindlæg I påskens Weekendavis fik Jens Roved og Lisbeth Sommerbeck offentliggjort nedenstående debatindlæg. Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien det varer næppe ved! Sundhedsstyrelsen har netop udsendt en rapport om et satspuljeprojekt, hvor 34 psykiatriske afdelinger har arbejdet i 3 år med at reducere anvendelsen af tvang i psykiatrien, og herved er antallet af bæltefikseringer reduceret med 26 %. Og det må man sandelig glæde sig over! Så vidt man forstår på rapporten, er resultatet først og fremmest opnået ved at tilbyde patienterne aktiviteter, som de finder meningsfulde og ønskværdige. Man må nødvendigvis i den kontekst spørge sig selv, om man i psykiatrien har fundet på noget så nyskabende som at spørge patienterne, hvad de finder meningsfuldt og ønskværdigt? Der må da være noget galt i den psykiatriske behandling, når der skal et satspuljeprojekt til, for at finde ud af det? Eller har vi her fat i et bredere samfundsproblem, som psykiatrien, sådan som den fungerer udenfor satspuljeprojekter, er et symptom på? Mennesker har vel altid vidst, at det gør godt at beskæftige sig med noget meningsfuldt og ergoterapeuter har naturligvis vidst det så længe ergoterapi har eksisteret, og de har talt højt om det i psykiatrien, men uden rigtig at blive hørt. Og på den psykiatriske afdeling i Randers lavede man i halvfemserne et lignende projekt som det netop afsluttede, og med samme resultat og med samme rekommandationer hvor mange gange skal den dybe tallerken opfindes? Der er således meget, der tyder på, at rapporten har ret, når den peger på, at der skal en kulturændring til, for at disse resultater skal vare ved efter projektperiodens afslutning. Den siger imidlertid ikke rigtig noget om, hvad det er for en kulturændring, der skal til. I ISPS (Internationalt Selskab for Psykologiske og Sociale Interventioner ved Psykose) er vi imidlertid overbeviste om, at dagens akutte psykiatriske hospitalsbehandling er blevet så sygdomsmodel-styret og symptomfokuseret, at behandlerne glemmer det hele menneske, dvs. de glemmer det, der er essensen i den humanistiske psykiatri, de glemmer, at det hjælper patienterne som det hjælper alle andre - at tale med dem for at prøve at forstå, hvad de slås med, hvordan de oplever det, der sker med dem, og hvad de synes de trænger til inklusive hvilke aktiviteter de kunne tænke sig. Igen må vi spørge os selv, om vi her har fat i et bredere samfundsproblem, som psykiatrien er et symptom på? Det ville være ønskeligt - i den aktuelle psykofarmakologisk dominerede psykiatri at en kulturændring kunne finde sted. For at nedbringe tvang i psykiatrien, har vi (behandlere, patienter, pårørende) brug for en kultur, der viser respekt for patienterne også når de er i svær psykotisk krise. Det forebygger tvang. Det er åbenbart nogen gange nødvendigt at opfinde den dybe tallerken igen og igen og igen. Lisbeth Sommerbeck & Jens Roved ISPS mediegruppe

7 Høringssvar til rapport om nationale kliniske retningslinjer for mennesker med skizofreni og komplekse behandlingsforløb Link til rapporten: Bent Rosenbaum har på vegne af ISPS skrevet nedenstående høringssvar, som blev vel modtaget og vil indgå i den afsluttende proces med formulering af nationale retningslinjer. ISPS-DK er den danske forening associeret til The international ociety for the psychological and social approaches to psychosis. Det internationale selskab har eksisteret siden 1956 og har tidsskriftet Psychosis som et videnskabeligt, peer-reviewed tidskrift; yderligere internationale oplysninger om ISPS kan findes på website, ISPS-DK har eksisteret siden 2006 (www.isps-dk.dk) og holder flere årlige møder med internationale kendte eksperter på psykosebehandlingens område. ISPS-DK har udsendt et charter for god behandling af mennesker med psykose, som er blevet sendt til faglige selskaber, interesseorganisationer og sundhedsordførere for politiske partier i folketinget. ISPS har gennemlæst Sundhedsstyrelsens NKR for skizofreni og skal udtrykke tilfredshed med det store arbejde, der er er nedlagt i rapporten. Historisk set har den svært behandlelige gruppe af patienter med diagnosen skizofreni, som havde behov for længerevarende, intensiv behandling været i søgelyset især i perioden efter 2.verdenskrig til 1980erne, hvor distriktspsykiatritanken blev realiseret og sengepladserne på de psykiatriske institutioner nedbragt. I takt med de-institutionaliseringen øgedes det forskningsmæssige fokus på de korterevarende interventioner direkte rettet mod de psykotiske symptomer, mens den alliancebærende relationsbehandling gled i baggrunden. På trods af rapporten gode takter og hensigter, er der flere forhold, der kan give anledning til yderligere overvejelser. Disse kan samles under følgende overskrifter: 1. Dårlig afgrænsning af den gruppe, der refereres til 2. Uoverensstemmelse mellem den tilsigtede gruppe og de referencer der angives som grundlag for valg af bl.a. kognitiv terapi 3. En dårlig begrundelse for udelukkelsen af psykodynamisk psykoterapi og dermed dynamisk relationsbehandling og hele den terapeutiske holdning, som er funderet i psykodynamisk tænkning, som har båret tilgangen til denne gruppe i årtier og som fortsat er fundamentet for længerevarende relationsbehandling 4. En frygt for at denne udelukkelse/underkendelse vil stille psykiatriske patienter med psykose dårligere fremover, hvor retningslinjernes snæverhed vil medføre en indskrænket ekspertise i behandlergruppen. 5. En begrundet formodning om, at de dynamiske behandlingsformer, der ikke findes i nærværende NKR, heller ikke vil være at finde i kommende NKR for psykosebehandling, hvor fokus er andre faser i behandlingsforløbet. Ad 1. Dårlig afgrænsning af den gruppe, der refereres til

8 Rapporten søger tilsyneladende at afgrænse psykotiske tilstande i skizofrenispektret, der er kompliceret ved en række faktorer: Retningslinjen omhandler voksne mennesker med skizofreni eller anden lidelse i skizofrenispe ktret (ICD- 10: F2) med komplekst behandlingsforløb forstået som vedvarende symptomer eller nedsat f unktionsniveau trods relevant farmakologisk behandling, komorbidt misbrug eller mangelfuld tilk nytning til det etablerede behandlingsvæsen. Rapporten bruger ordet kompleks på en idiosynkratisk måde også selv om det søges specificeret. Tilstande I skizofrenispektret er stort set alle komplekse ud fra den bio-psyko-sociale models kausale aspekter såvel som ud fra samme models behandlingsmæssige aspekter. Mange forskellige faktorer fletter sig ind i og påvirker gensidigt hinanden både i patogenesen og den langvarige behandling. Dette kan erfarne klinikere samt patienter, der har gennemgået skizofrene psykoser bekræfte, og stort set alle de 269 patienter, som blev behandlet i Det Nationale Skizofreniprojekt (DNS) er karakteriseret heraf. Rapportens brug af begrebet kompleks underkender disse faktorer i psykosernes udvikling og behandling, hvilke ikke er i patienternes interesse. Det, rapporten taler om synes at være komplicerede tilstande, hvor komplikationerne kan skyldes den manglende effekt af antipsykotisk medicin og dermed vedvarende symptomer og lavt funktionsniveau, eller skyldes den psykotiske persons misbrug og negative holdning til behandlingssystemet. Komplicerede tilstande kan skyldes forhold hos de psykotiske personer, men kan sandelig også skyldes behandlernes uddannelse og behandlingssystemets ressource-kapacitet, holdning og hele forståelse af psykosernes kompleksitet. ISPS mener, at det sidste aspekt nedtones kraftigt i rapporten og skjules i et forsøg på at nævne nogle få tiltag som angives at have evidens og samtidig udelukke andre, som et bredere anlagt behandlingssystem ville kunne levere til patienterne til deres bedste. Konkluderende: gruppen er dårligt defineret og overlapper med first-episode patienter, der ikke sjældent har en lang DUP (duration of untreated psychosis) med selv-medicinering både af psykofarmaka og hash. Ad 2. Uklarheden påpeget i punkt 1 fortsætter i anvendelsen af de referencer, der støtter anvendelsen af kognitiv adfærdsterapi. Lad det være sagt med det samme: Kognitive adfærdsterapeutiske teknikker og forståelse i behandlingen af bl.a. hallucinationer og vrangforestillinger er uomgængelige i god psykosebehandling. Både ud fra forskningsmæssigt synspunkt som ud fra almen klinisk erfaring. Mange årig erfaring med undervisning på såvel introduktions- som specialistkursus giver det klare indtryk, at psykiaterne hverken har tilstrækkelig erfaring med eller tid til at udøve den kognitive behandling og derfor heller i tilstrækkelig grad støtter eller ordinerer den til patienterne. Det samme gælder psykiatriske sygeplejersker, som i dagligdagen føler sig for presset til at kunne gennemføre en lege artis KAT behandling.

9 Flere af referencerne, der begrunder kognitiv terapi, synes at referere til interventioner tidligt i sygdomsforløbet. Gode referencer, men ikke nogle der specifikt giver evidens for behandling for komplicerede tilstande. Ad 3. En dårlig begrundelse for udelukkelsen af psykodynamisk psykoterapi og dermed dynamisk relationsbehandling Det anføres Der er lang tradition for anvendelse af psykodynamisk psykoterapi i Danmark. Denne interventionsform anvendes imidlertid kun sjældent til komplekse behandlingsforløb, ligeso m evidensgrundlaget for den aktuelle patientgruppe er meget spinkelt sammenlignet med kognitivt baserede interventioner. Det er uklart, hvad denne konstatering hviler på. Det meste internationale litteratur efter 2. Verdenskrig om psykoterapeutisk behandling af mennesker med længerevarende psykoser er skrevet ud fra et psykodynamisk grundlag. Miljøterapi, således som den blevet udøvet i årtierne inden indskrænkning af længerevarende hospitalsbehandling, er båret og gennemført ved den psykodynamiske behandlingsforståelse, og den må fortsat ses som det bedste fundament for længerevarende relationsbehandling, også med inddragelse af psykoedukation og familieintervention som en del af forståelsen af samspillet mellem hjerne-krop-psyke-interpersonel kommunikation. Endelig skal nævnes Det Nationale Skizofreni-projekt, initieret i Dette sammenligner Treatment as Usual gruppe med en gruppe der får Treatment as Usual + individuel psykodynamisk psykoterapi. Projektet omfattede konsekutivt indtagne patienter og adskillige med kompleks skizofreni, selv om det var første-episode med psykose-diagnose. To-års opfølgningen viste klar fordel for gruppen, der modtog støttende psykodynamisk psykoterapi. Fem-års resultaterne viste, at den opnåede forbedring i social funktion efter to år kunne vedligeholdes efter fem år (1, 2) Ideen om, at psykodynamisk terapi ikke anvendes til den omtalte gruppe eller til andre grupper af psykotiske patienter synes fejlagtig og vil i det lange løb forringe patienternes mulighed for at profitere af relationsbehandlingen Ad 4. En frygt for at underkendelsen af psykodynamisk psykoterapi vil stille psykiatriske patienter med psykose dårligere fremover De fleste meta-reviews og cochrane-reviews af psykoterapi beskriver kognitiv adfærdsterapis overvældende dominans, hvad angår antallet af RCT og antallet af patienter, der udgør forskningsmaterialet, Det er kun rimeligt at dette fremhæves og medtages i overvejelserne. Men konklusionerne på de samme meta-reviews beskriver altid snæverheden i applikationen af evidensen og at der mangler yderligere undersøgelser ikke mindst i sammenligningen med and former for psykoterapi. Nyere litteratur af erfarne klinikere gå også mere i retning af integrativ metodik (3, 4, 5). De

10 samme forhold gør sig gældende i Det Nationale Skizofreni-projekt, hvor den støttende psykodynamisk psykoterapi inddrager elementer, som også i princippet ville kunne findes i kognitiv terapi. Endelig findes en række nyere terapiformer: Metacognitive terapi og Acceptance, Commitment Therapy og affektreulerende terapier, som har effekt, og som indeholder en lag række psykodynamiske elementer (6, 7). Det er derfor rimeligt, at Høringsrapporten anfører Der er ingen garanti for et succesfuldt behandlingsresultat, selvom sundhedspersoner følger anbefalingerne. I visse tilfælde kan en behandlingsmetode med lavere evidensstyrke være at foretrække, fordi den passer bedre til patientens situation. Men denne information er ikke til nogen hjælp, når Høringsrapportens fokus er så snævert, at der ikke levnes megen plads til at beskrive behandlingsmetoderne med lavere evidens. Personalet vil kunne få midler til at blive trænet i det, Høringsrapporten anbefaler, mens anden tilgang herunder psykodynamisk approach vil forsvinde, fordi det er en kunnen som skal opøves og vedligeholdes. Det gælder ikke mindst når behandlingen skal udøves som korttidsindsat eller med lille intensitet. Ad 5. Man kan befrygte, at rekommendationer fra nærværende Høring ukritisk overføres til psykoterapi i andre faser af psykose, hvor kompleksiteten fortsat er stor, men graden af komplicerende faktorer er mindre. Og man kan befrygte, at den færdighed som ikke vedligeholdes i psykodynamisk relationsbehandling vil forsvinde fra psykiatriske behandleres erfaringsgrundlag. Det vil kunne føre til ringere forhold for de psykiatriske patienter, der lider af psykose i det skizofrene spektrum På vegne af ISPS bestyrelse Bent Rosenbaum Overlæge, dr.med. og adj professor ved Københanvs Universitet, Institut for Psykologi Formand for ISPS-DK Referencer 1. Rosenbaum B et al. Supportive psychodynamic psychotherapy versus treatment as usual for first episode psychosis: two-year outcome. Psychiatry: Interpersonal and

11 Biological Processes, 2012; 75(4): ; 2. Harder S et al. Five-year follow-up of supportive psychodynamic psychotherapy in first-episode psychosis: long-term outcome in social functioning. Psychiatry; 2014; 77(2):155-68) 3. Turkington D et al. Cognitive behavioural therapy for the treatment of delusional systems. Psychosis, 2015;7/1: Kingdom D, Turkington D. Cognitive therapy of schizophrenia: A formulation-based approach. New York: Guildford Press, Morrison AP, Barrat S. What are the components of CBT for psychosis? A Delphi study. Schizophrenia Bulletin vol. 36 no. 1 pp , Gumley AI, Schwannauer M. (2006). Staying Well After Psychosis: A Cognitive Interpersonal Approach to Recovery and relapse prevention. Chichester: John Wiley & Sons 7. Van Donkersgoed RJM, et al. A manual-based individual therapy to improve metacognition in schizophrenia: protocol of a multi-center RCT. BMC Psychiatry, 2014; 14: 27. doi: / x Kommende ISPS arrangementer: Sæt kryds i kalenderen den 27. august 2015 Vi planlægger at David Garfield holder fagligt seminar omkring affektteori og psykose. Der bliver udsendt nærmere oplysning om arrangementet senere. Seneste ISPS arrangementer Indtryk fra ISPS Internationale konference, 2015: Dialog fra DNA til naboskab Hvad der end måtte være gået forud for den internationale ISPS-konferences afholdelse, så må man sige, at modtagelsen af de indregistrerede samt konferencens begyndelse, gennemførelse og afslutning forløb på en både inspirerende og socialt og fagligt vellykket måde. Det blev ikke New York University, der, som nogle af os havde håbet, lagde lokaler til bl.a. på grund af en for høj lejeopkrævning - men derimod det nærliggende Cooper Foundation kompleks, som ikke på nogen måde var prangende, men funktionelt og med nærliggende spise-muligheder i diverse pauser. Programmet var meget varierende, forudgået af en heldags workshop med tilmeldte til blandt andet: Compassion-focused therapy after psychosis (Christine Braehler), Recovery and Psychosis (Larry

12 Davidson), CBT and psychosis (Tony Morrison & Paul French), Open Dialogue and psychosis (Mary Olson). Hver dag på kongressen var opbygget med et tema, som blev præsenteret om formiddagen. Førstedagen med emnet From Neurobiology to person, andendagen med et tema om From social exclusion to social inclusion. På tredjedagen drejede det sig om Subjective experience and recovery og endelig sidstedagen om Evidens-based psychosocial therapies. Hver tema-formiddag havde tre talere, som så dannede et panel efter at have holdt deres indlæg, og i panelet gik foredragsholderne i en spørgsmål-svar-dialog med publikum. Jeg synes hver formiddag var givende, men særlig bevægende var selvfølgelig den formiddag med subjective experiences and recovery, som blandt andet indeholdt en indholdsrig dialog mellem en person, der tidligere som patient havde gennemlevet næsten 10 års psykose, og den sygeplejerske, uden hvilken recovery næppe havde fundet sted. Det er bevægende, og også lidt skræmmende, at tænke på er, at selv om behandlingssystemet lægger en god grobund for recovery, så synes dens gennemførelse mod helbredelse at afhænge af enkelte personer, der optræder på en særlig måde i recovery-processens forløb. Nogle vil kalde dette sygeplejerskens terapeutiske kompetence, andre vil kalde det hendes menneskelighed og hengivenhed over for sin opgave. Selv var sygeplejersken tilbageholdende med at anvende kategorier, der indsnævrede den dialogisk-terapeutiske proces og nøjedes med at kalde det kurative samspil for menneskelighed og professionalisme. I diverse symposier og individuelle præsentationer var der flere danske teams repræsenteret. Region Vestjællands forskningsenhed havde en glimrende præsentation af Pathways to care og implementation of early detection team. Præsentationen gennemgik det omfattende arbejde, der ligger i overgangsfasen mellem sekundær-prævention og primær-prævention. Interessant er ikke blot undersøgelsen af hvem man når med sine budskaber, men også med hvilke ord man når bedst og uden at miste fagligheden. OPUS-behandlingen i Region Hovedstaden var repræsenteret med et oplæg om ergoterapi, omfattende bl.a.: sensory modulation, body therapy groups, ADL-assessment og training, social skills training efter KAT-metoder og familie-samarbejde. Den dansk inspirerede fænomenologi blev præsenteret af Maja Zandersen og Mette Graversen (et foredrag med den lidt spooky titel: Group psychotherapy with alien selves. Jens Einar Jansen præsenterede ACT for PTSD i psykose, og Anne Marie Traulsen talte om effekten og betydningen af adversities i skizofreni-spektrum psykose. Anne Marie Raabjerg Christensen havde poster om problemer og initiativer i relationen mellem hospital og socialsektoren i behandlingen af unge. Og ovenover disse og utallige andre præsentationer svævede Jens Roveds kamera i et formidabelt projekt om at gøre kongressen visuelt levende også for eftertiden. Man forlod kongressen med den følelse, at rigtig mange begavede og erfarne klinikere stadig ser psykoterapi og social støtte som det væsentligste i udviklingen af mennesker med psykose. Der er blandt andet tale om udviklingen fra den dybt i psyken indgribende psykotiske dis-integrering til en genkomst i de sociale interaktioners verden, med smertelige erfaringer som kun få af os gennemgår, men også med erfaringer som giver disse mennesker en måske dybere og mere sensitiv tilgang til verden. Der er også tale om udvikling i terapeuters indsigt i betydningen af at have erfaring,

13 engagement og evne til at være nærværende på en kreativ måde, og endelig udvikling i forståelsen af den indflydelse, vore medmenneskers psykose har på vor egen måde at fungere på ikke bare nu og da og ind imellem, men hele døgnet rundt, 24/7. ISPS synes at være det eneste forum, hvor terapeuter, forskere og psykose-erfarne samles i den hensigt at gøre hinanden klogere. Jeg hører, at deltagerantallet var ca. 750, og ved Generalforsamlingen var de ca. 120 stole til rådighed slet ikke et tilstrækkelig antal. Interessen for udviklingen af ISPS er stor, og det må vi håbe slår igennem også på næste internationale kongres, som finder sted 2017 i England. Bent Rosenbaum Billeder fra kongressen i New York. Fotograf: Jens Roved

14

15

16 Kontakt os Jens Nordvang Roved Anne Marie Traulsen Lisbeth Sommerbeck Indlæg til nyhedsbrevet bedes sendt som vedhæftet fil til én af redaktørerne med kopi til de to andre. Vi beder om at al kontakt forgår pr. . Layout: Allan Fohlmann, psykolog

17 og til sidst et lille smil

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Peer Review. Torleif Ruud, professor, Akershus universitetssykehus John Teilmann Larsen, overlæge, Odense Universitetshospital 14-04-2015

Peer Review. Torleif Ruud, professor, Akershus universitetssykehus John Teilmann Larsen, overlæge, Odense Universitetshospital 14-04-2015 Høringssvar: National Klinisk Retningslinje for behandling af mennesker med skizofreni og komplekse forløb Vedvarende symptomer, misbrug eller mangelfuld behandlingstilknytning 1. Center for misbrugsbehandling

Læs mere

INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISK BEHANDLING OG SOCIAL STØTTE VED PSYKOSER

INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISK BEHANDLING OG SOCIAL STØTTE VED PSYKOSER ISPS-DK NYHEDSBREV Fra redaktionen August 2014 Så er sommeren ved at blive sen, og vi håber I har nydt den. Et forhåbentligt smukt efterår går os i møde, og i hvert fald kan vi glæde os over al den nye

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Hvad er psykose og hvordan

Læs mere

Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold

Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Opsummering Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Ved vi nok om virkning af medicin til ældre mennesker? IRF s Stormøde 8. februar 2017 Bella Centeret IRF s Stormøde 2017 om ældre og medicin IRF

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb

National Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb National Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb Merete Nordentoft Formand for arbejdsgruppen mn@dadlnet.dk Forventet livslængde for mænd med skizofreni

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni Baggrund og formål Forekomsten af skizofreni i befolkningen skønnes at være 0,5 %, og ca. 14.500

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen 591 Psyke & Logos, 2002, 23, 591-596 TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? En anmeldelse af Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen og Thomas Nielsen: Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske

Læs mere

Samarbejde om og i psykoterapi

Samarbejde om og i psykoterapi Samarbejde om og i psykoterapi Konstitueret centerchef Peter Koefoed og brugere af PC Stolpegård 26.10.12 Disposition Hvad er psykoterapi? Hvad er recovery? Samarbejde om psykoterapi.. Mellem interessenter

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Hvilken indsats skal vi måle effekten af? Seniorforsker Jan Pejtersen Fra problem til indsats Hvornår skal sætte ind? Hvad er psykiske lidelser? Hvad

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014 Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Rudersdal Kommune september 2014 Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det

Læs mere

Nordisk konference 2013

Nordisk konference 2013 Nordisk konference 2013 Evidensbaseret behandling af børneog ungdomspsykiatriske lidelser Hjørnesten og implementering 12. og 13. juni 2013 Aalborg AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - PSYKIATRIEN VELKOMMEN

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model - Blot en tom frase? Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Den bio-psyko-sociale model The

Læs mere

ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke?

ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke? ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke? Hvad er Åben Dialog En måde at organisere samarbejde og behandling En inkluderende samarbejdsform En måde at møde et medmenneske på ud fra anerkendelse af det

Læs mere

Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr

Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr DSKS januar 2014 Oversigt Rationalet bag TOP Informations kampagnen Resultater fra TOP Etiske problemstillinger Udgifter

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.

Læs mere

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling Bragt på Altinget den 5.februar 2014. Ti veje til bedre psykiatrisk behandling I de senere år er vi blevet klogere på mange aspekter inden for psykiatrisk behandling. Men vi kan blive endnu bedre. Dansk

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Tidlig opsporing af psykoser. TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration

Tidlig opsporing af psykoser. TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration Tidlig opsporing af psykoser TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration Forsker-praktikersamarbejde 16. november 2009 ERIK SIMONSEN Forskningschef, overlæge, forskningslektor, Københavns Universitet

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Anne Marie Trauelsen Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Københavns Universitet Psykiatrisk Forskningsenhed i Roskilde Afdeling Syd i Region Sjælland Kontakt: amtr@regionsjaelland.dk Index Ph.d.

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Psykiatrisk sygepleje

Psykiatrisk sygepleje FORSKNINGSKONFERENCE Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning Program 9:30-10:00 Registrering og kaffe 10:00-10:05 Velkomst ved sygeplejefaglig direktør, Ole Ryttov, Psykiatrien,

Læs mere

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Underviser Lone Bak Kirk Andreas Nikolajsen Ditte Charles Christina Warrer Schnohr Ensomhed er meget skadeligt for helbredet og koster

Læs mere

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Danske Regioner 25-06-2013 Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Forord Udarbejdelsen af denne retningslinje har taget udgangspunkt i eksisterende retningslinjer i de fem regioner samt

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Til: Sundhedsstyrelsen

Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Fysioterapi 13. marts 2014 Høring: National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for fysioterapi har med stor

Læs mere

INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE UDDANNELSESPROGRAM 2015

INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE UDDANNELSESPROGRAM 2015 INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE UDDANNELSESPROGRAM 2015 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (-KBH), er en

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Konference om Psykiatrisk Sygepleje

Konference om Psykiatrisk Sygepleje Konference om Psykiatrisk Sygepleje 3. og 4. juni 2014 Hotel Faaborg Fjord v/sygeplejefaglig direktør Ole Ryttov Kompetenceudvikling af fagprofessionelle til at arbejde samarbejds - og recovery orienteret.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge Psykiatrien Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund Michael Schmidt, ledende overlæge Psykisk sygdom i Danmark 200.000 lider af depression 250.000 har en angstlidelse 80.000

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Dialogforum. 23. november 2015

Dialogforum. 23. november 2015 Dialogforum 23. november 2015 Projektleder Marie Løkke og underviser med brugererfaring Mads Lange Skolen for Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Ballerup Hvor kommer Skolen for

Læs mere

Forskningsplan for Afd. P. Afdeling for Psykoser, AUH Risskov 2011-2015

Forskningsplan for Afd. P. Afdeling for Psykoser, AUH Risskov 2011-2015 Århus Universitetshospital Risskov Afd. P - Afdeling for Psykoser Forskningsplan for Afd. P Skovagervej 2 DK- 8240 Risskov Tel. +45 7847 1627 www.regionmidtjylland.dk Afdeling for Psykoser, AUH Risskov

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Folketinget Tilsynet i henhold til grundlovens 71 Christiansborg, den 20. oktober 2006

Folketinget Tilsynet i henhold til grundlovens 71 Christiansborg, den 20. oktober 2006 Tilsynet i henhold til grundlovens 71 71-tilsynet alm. del - Bilag 18 Offentligt Folketinget Tilsynet i henhold til grundlovens 71 Christiansborg, den 20. oktober 2006 Referat for 71-tilsynets studietur

Læs mere

for individer med tilbagevendende depression

for individer med tilbagevendende depression Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg for individer med tilbagevendende depression Forsøgets titel: Mindfulness-baseret kognitiv terapi til forebyggelse af tilbagevendende depression:

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Et projekt under Socialstyrelsen, som er forankret i Center for Boområdet i Aarhus Kommune. Der samarbejdes med Afdeling P, AUH Risskov.

Et projekt under Socialstyrelsen, som er forankret i Center for Boområdet i Aarhus Kommune. Der samarbejdes med Afdeling P, AUH Risskov. Aarhus Universitetshospital Risskov Afdeling P Ledelsessekretariatet Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 7847 1610 www.regionmidtjylland.dk Projektbeskrivelser Afdeling P Der er i Afdeling P løbende

Læs mere

Overblik over retningslinjer

Overblik over retningslinjer Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Indhold PICO 1 Bør døgnbehandling af patienter med anoreksi være af kort varighed,

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge Præsentation MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1 Agenda Hvad er PTSD? Proces Styregruppen Projektgruppen Validering og kvalificering Formål MTV metoden Elementer

Læs mere

Kognitiv terapi i almen praksis

Kognitiv terapi i almen praksis Kognitiv terapi i almen praksis 2015 den 13. november 2015 Therese Lange, cand. psych. aut. Thomas Borgen Uhre, speciallæge i psykiatri & almen medicin Kognitiv adfærdsterapi - historie Aaron T. Beck,

Læs mere

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose 1 John Schmidt, psykiater Marie Madsen, sygeplejerske og cand. pæd. pæd. psyk. Louise Duus, kunst og musikterapeut Nathalie Larsen, pædagog. 2 Diagnosegrupper

Læs mere

FIRST LEGO League. Göteborg 2012

FIRST LEGO League. Göteborg 2012 FIRST LEGO League Göteborg 2012 Presentasjon av laget WIZ Vi kommer fra HISINGS BACKA Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 2 jenter og 5 gutter. Vi representerer Skälltorpsskolan Type

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISK BEHANDLING OG SOCIAL STØTTE VED PSYKOSER

INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISK BEHANDLING OG SOCIAL STØTTE VED PSYKOSER ISPS-DK NYHEDSBREV Fra redaktionen Så er det blevet tid til sidste nummer af nyhedsbrevet i 2014, andet år af nyhedsbrevets levetid. Det er en glæde for os i redaktionen at udgive nyhedsbrevet, men vi

Læs mere

Symposiet havde et bredt og tværsektorielt sigte om nuværende og nye behandlingsmetoder.

Symposiet havde et bredt og tværsektorielt sigte om nuværende og nye behandlingsmetoder. Opsamling fra symposium om behandlingen af spiseforstyrrelser i Danmark, herunder de anvendte metoder og resultater Regionerne afholdte d. 6. oktober 2016 et 3- timer symposium om behandlingen af spiseforstyrrelser

Læs mere

Borgeren skal opleve reel involvering!

Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve at blive mødt, hørt og lyttet til! KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum Camilla Krogh MANGE FORTÆLLINGER OM MIG... 10 år siden Studerende

Læs mere

Kolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen.

Kolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen. 29.9.2016 Kolding Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen. Professor Merete Nordentoft. Det gør en forskel. Om livstilsændringer i socialpsykiatrien.

Læs mere