BILAG 1, DET SOCIALFAGLIGE NOTAT OMKRING TILBUDDETS STRUKTUR OG INDHOLD

Transkript

1 BILAG 1, DET SOCIALFAGLIGE NOTAT OMKRING TILBUDDETS STRUKTUR OG INDHOLD Ud fra en behandlingsmæssig tilgang er det relevant at opdele de børn og unge, der har behov for et dagbehandlingstilbud i 3 kategorier. Kategori 1:Jeg integrerede børn og unge med relations og samspilsproblemer(grundlæggende ego struktur) Kategori 2: Disintegrere børn og unge(ustabil /usikker ego struktur) Kategori 3: Uintegrerede børn/unge ( svag ego struktur ) Der etableres 3 afdelinger med aldersinddelte grupper. Hver afdeling er kendetegnet ved en overordnet miljøterapeutisk struktur. Graden af struktur og fleksibilitet varierer på de 3 afdelinger. Fra en gennemgribende miljøterapeutisk struktur for de uintegrerede børn/unge med svag jeg integritet til mulighed for større flow og individuelle rammer i gruppen af børn/unge med en grundlæggende jeg integritet. Det behandlingsmæssige og socialpædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra miljøterapeutiske principper og med en teoretisk fundering i den psykodynamisk udviklingspsykologi. Der arbejdes med en fast forankret grundstruktur, der er velkendt af både barn/ unge og voksne. Der etableres et miljø med stabile og nære relationer til få relevante voksne i et overskueligt og fysisk aktivt miljø med klare og enkelte regel, fast rytme og daglige rutiner, der er tilpasset det enkelte barns/unges forudsætninger, Den voksne tager ansvar for en anerkendende, guidende og tillidsfuld kontakt, der skaber rum for forandring og udvikling af personlige, sociale og faglige kompetencer I de miljøterapeutiske ramme med tydelige vedvarende grænser og et relationel miljø får barnet mulighed for at arbejde med sin egen forandring og udvikling Miljø terapibegrebet er to delt. Det består af miljø begrebet og terapi begrebet. Miljødelen handler om at organiserer og tilrettelægge og terapidelen om udvikling og forandring Udvikling kan i princippet være en relativ smertefri proces men forandring implicerer, at barnet/den unge må opgive noget, som på trods af, at det har været negativt, har givet en vis tryghed som strategi i et overlevelsesperspektiv. Miljø terapi handler om at organisere og tilrettelægge miljøet så forandring og udvikling bliver muligt. Det miljøterapeutiske arbejde knytter sig til opgaven og rollerne.

2 kategori 3 kategori 2 kategori 1 Familie- Behandling/ supplering psykologisk behandling/ familie/ individuelterapi Dagbehandlingsafdeling miljøterapeutisk. Detaljeret skema (mad/fritidsaktiviteter mm) Skole dagbehandling Miljøterapeutisk Deltaljeret skema (madordning undervisning mm.) Dagbehandlingafdeling miljøterapeutisk. Deltaljeret skema (morgenmad mm) Børne og unge der skal i et miljøterapeutisk behandlingstilbud er ikke adfærdsvanskelige børn og unge, der har brug for at blive resocialiseret, men børn og unge, der har det vanskeligt med sig selv og deres omgivelser. Deres måde at være på skaber en ond cirkel, der giver dem større og større problemer og øger deres fortvivlelse. For at et dårligt jeg- integreret barn/ung kan være i et forandringsarbejde, er der brug for voksne, der kan tåle modstand, selv når denne tager de mest bizarre udtryk. Nå disse børn/unge oplever at grænserne holdes og indholdet i relationen ikke ødelægges som et resultat af samspilsforstyrrelsen tør de tage fat på det krævende og vanskelige forandringsarbejde.

3 Det er vigtigt, at barnet/ den unge mødes med anerkendelse og omsorg uanset deres negative billede af omverdenen / andre mennesker og deres evt. destruktive udtryksform. Dagbehandlingens primære behandlingsmæssige opgave er at tilvejebringe muligheder for, at det enkelte barn/ung kan begynde at etablere/styrke sin jeg integritet og jeg-grænser og blive bedre til at styre sin indre verden i forhold til omgivelserne Som minimum skal barnet sikres muligheder for at udvikle - kompetencer, som er nødvendige for at opnå en vis grad af selvstændighed(selvregulering) - kompetencer i at kunne se forskellige valg og træffe beslutninger (situationsfornemmelse og - selvfølelse) - kompetencer til at forstå andre og egnes følelser og reaktioner - kompetencer i at kunne indgå i og håndtere relationer og handlinger med andre mennesker i barnet omverden (sociale kompetencer) Udgangspunkt for behandlingsarbejdet At barnet/ den unge rummer ubrugte ressourcer, der i dette rette miljø kan komme i spil At barnet/den unge udvikles i relationer med andre At udvikling forudsætter støtte og udfordring At udvikling tager tid Den primære opgave i dagbehandlingstilbuddet er at etablere et miljø hvor barnet/ den unge er tryg, så der skabes rum til, at barnet selv kan arbejde med opgaven, deres egen personlige udvikling og forandring. Der etableres et velovervejet tilrettelagt og jeg-støttende miljø, som tilstræber at give det enkelte barn/ ung mulighed for at arbejde med egen personlige udvikling. I praksis betyder det, at den grundlæggende behandlings struktur / dagligdagen i alle dens forhold og detaljer, er gennembearbejdet med hele personalegruppen i forhold til bl.a. mål - metoder - opgave - rolle tid sted og hele tiden med den primære opgave for øje. I Miljøterapien ligger det implicit, at den unge med støtte fra den voksne individuelt og i gruppesammenhænge gives mulighed for løbende at kunne reflektere / evaluere på deres måde at forholde sig til sig selv og andre på. Der lægges vægt på, at de voksne er reflekterende i mødet med barnet/den unge og hele tiden forholder sig til den primære behandlingsopgave. Der arbejdes i hverdagen med værdier som anerkendelse, forudsigelighed rummelighed og troværdighed. Dagbehandlingspersonalet skal have en fælles grunduddannelse indenfor den miljøterapeutiske metode. Desuden skal der være løbende fællessupervision for teamet omkring børnegruppen. Visitation For en positiv effekt af behandlingsarbejdet er det vigtigt med en kvalificeret visitation. Dette for at sikre at de børn og unge. der har mere gennemgribende behandlingsbehov (døgnbehandling) visiteres til andre tilbud.

4 Ved visitationen er det vigtigt, at der i visitationsmaterialet foreligger en vurdering af forandrings og udviklingspotentialer hos barn og forældre Dagbehandlingstilbuddet bliver individuelt designet til det enkelte barn/unge ud fra de på visitationstidspunktet angivet rammer og struktur i dagbehandlingstilbuddet og barnets/den unges behov. Der er løbende behandlingskonferencer hvor tilbuddet tilpasses barnet / den unges aktuelle behov. Det er afgørende for effekten, at ressourcerne i tilbuddet er fleksible, så der kan være et flow af ressource mellem dagafdeling og skole, ud fra en faglig vurdering af, hvor ressourcerne giver størst effekt i forhold til opgaven. Der udarbejdes ved visitationen en samlet behandlingsplan, hvoraf de sideløbende indsatser i familien også fremgår. Sideløbende indsatser og forældresamarbejde For alle 3 børne/unge kategorier vil forældresamarbejdet være en vigtig del af tilbuddet. Graden af forældre inddragelse afhænger af forældrenes ressourcer og kompetencer og vil i mange tilfælde blive intensiveret over tid, hvis familien gennem familiebehandling og terapi opnår nye ressourcer og kompetencer. kategori 1 og 2 børn/ung vil også, alt efter deres ressourcer og kompetencer kunne indgår i det familiearbejder der iværksættes sideløbende med dagbehandlingstilbuddet. I det miljøterapeutiske arbejde ses forældrene som samarbejdspartnere og ikke som klienter. Denne forståelse betyder, at der skal trækkes en tydelig grænse mellem forældrearbejdet, som er en del af det miljøterapeutiske arbejde (arbejdsalliance og viden om behandlingsmetode) og familie behandling/terapi som er en selvstændig arbejdsform med en egen opgave, et eget territorium og egne roller. Hvis disse arbejdsformer og rum sammenblandes, bidrager de til forvirring og usikkerhed og blive kontraindikerende for hovedopgaven. Familiebehandling/supplering og Familieterapi og individuel terapi kan og skal i mange af sagerne fungere sideløbende med det miljøterapeutiske arbejde, men det er vigtigt, for effekten at det er selvstændige indsatser. De dynamiske kræfter indenfor og mellem delsystemer må organiseres og ledes på en sådan måde at de understøtter og muliggøre arbejdet med den miljøterapeutiske hovedopgave. Symptombilleder Nedenstående liste giver et billede af de symptombilleder der er karakteristiske for gruppen af børn der har brug for behandling. Symptomerne fra gruppen af integrerede børn men umodne til uintegrerede børn skal ses som et kontinuum hvor graden og omfanget af symptomerne bliver værre jo mindre integritet. Børn og unge med et symptombillede der indeholder mange af symptomerne på uintegrerede børn har som ofte behov for et døgnbehandlingstilbud.

5 UINTEGREREDE BØRN INTEGREREDE BØRN MEN UMODNE Symptomer er personligheden Symptomer omfatter kun dele af personligheden Dårlig realitetstestning Manglende indre styring Kan ændre sin indre organisering Defekt struktur Konflikt struktur Indre/ydre verden Lyst/ulyst-moral/umoral Fremviser kaos/panik Fremviser usikkerhed/angst Er i social konflikt udlever impulser her og nu Er i indre konflikt Mener sig fejl og skyldfri Selvbebrejdende Ingen forpligtende relationer Identifikation Ingen rollemodel Differentiering Er ensom Har en ven Konsumforhold til ting og personere Kan indgår i leg med gensidighed og regler Ingen afhængighed Begyndende afhængighed Fusion pga manglede jegdannelse Kan bevare identitet Primitiv forsvar( projektion/splitting) Modent forsvar(fortrægning/-forskydning) Manglende selvfornemmelse Aggressiv/destruktiv forhold til sig selv Kan værdsætte sig selv og symboler på sigselv Ønsker frihed for krav Ønsker hjælp

6 Ulyst til at lære Begyndende nysgerrighed Situationsbundet lære ikke af erfaringer Kan anvende erfaringer og forstå kausalitet