SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT"

Transkript

1 Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

2 NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og resumé 1 2. Hvordan undersøges effekten af de nationale test i matematik Empiriske Analyser Datagrundlag 2 3. Effekten af de nationale test i matematik Er elevernes faglige niveau styrket efter indførelse af de nationale test i matematik? Sammenligning af effekten af de nationale test i matematik og i dansk, læsning 4 4. Konklusion 6 5. Perspektivering 6 6. Metodebilag 7 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 1 1. INDLEDNING OG RESUMÉ Rambøll Management Consulting gennemførte i perioden november 2012 til september 2013 en evaluering af de nationale test i samarbejde med blandt andre professor Helena Skyt Nielsen og professor Simon Calmar Andersen, Aarhus Universitet. Undersøgelsen af effekterne af de nationale test på elevernes læring baseredes primært på effekten af at gennemføre de nationale test i dansk, læsning, da det var hvad datagrundlaget på det tidspunkt gav mulighed for. I mellemtiden er nye data fra de nationale test i 2013 blevet tilgængelige. Det betyder, at det nu for første gang har været muligt at analysere betydningen af at gennemføre de nationale test i matematik. Resultaterne af disse analyser præsenteres i nærværende rapport, der derfor skal ses som et supplement til hovedrapporten. Analyserne er gennemført af Helena Skyt Nielsen og Simon Calmar Andersen med Rambøll i en mindre rolle. For en generel præsentation og evaluering af de nationale test henvises til hovedrapporten, Rambøll Management Consulting: Evaluering af de nationale test i folkeskolen, Resultaterne i denne supplerende rapport viser, at der er nogle positive sammenhænge mellem at gennemføre testene i matematik og elevernes senere resultater, men ingen af sammenhængene er statistisk signifikante. Sammenhængene er undersøgt både for den samlede matematik score og for dens tre profilområder for sig. Resultaterne er også sammenlignet mellem drenge og piger, for forskellige klassetrin og sammenlignet med resultaterne i dansk, læsning. I det næste afsnit præsenteres de metoder og data, der er anvendt i rapporten. Derefter præsenteres resultaterne, og der afsluttes med en konklusion. Bagerst i rapporten findes et metodebilag.

4 2 2. HVORDAN UNDERSØGES EFFEKTEN AF DE NATIONALE TEST I MATEMATIK Som udgangspunkt er det meget vanskeligt at undersøge effekten af de nationale test, fordi de blev indført på én gang for alle elever. Når man efterfølgende ser, hvordan eleverne klarer sig fagligt, mangler man derfor noget at sammenligne med. Måske ville eleverne have oplevet den samme fremgang (eller tilbagegang), hvis de nationale test ikke var blevet indført. Nedenfor beskrives, hvordan denne udfordring løses, og hvilket datamateriale der anvendes. 2.1 Empiriske analyser For at analysere effekten af de nationale test på de enkelte elever udnyttes det, at it-systemet havde et nedbrud 1 i en periode på ni dage fra den 2. til 10. marts Det betød, at halvdelen af de elever, der skulle have gennemført en test på det tidspunkt, ikke fik nogen test 2. Ved at sammenligne disse elevers resultater ved efterfølgende nationale test med resultaterne for tilsvarende elever, der gennemførte testen i 2010, kan effekten af de nationale test undersøges. Den anvendte metode kaldes two stage least squares og foregår i to trin: I det første trin beregnes sandsynligheden for, at en elev er blevet testet. Her udnyttes det, at den gruppe, der blev ramt af nedbrud, har en lavere sandsynlighed for at blive testet, fordi kun nogle af dem blev genbooket til en ny test. I andet trin estimeres sammenhængen mellem denne sandsynlighed for at blive testet og testresultater to og tre år senere. På den måde beregnes hvor meget bedre, elever som gennemførte en test i 2010, klarer sig i forhold til lignende elever, som ikke gennemførte testen i 2010 på grund af nedbruddet. Denne analyse hviler på den antagelse, at det var tilfældigt, hvilke elever der blev ramt af det midlertidige nedbrud. Analyser, der sammenligner de nedbrudsramte elever med de øvrige elever på en lang række baggrundsfaktorer fra Danmarks Statistiks registre (køn, alder, familieforhold, forældres uddannelse, indkomst, indvandrerstatus mv.), bestyrker, at den antagelse er korrekt. Der er kun få statistisk signifikante forskelle mellem de to grupper. Resultaterne af denne analyse ses i metodebilaget, tabel A1 og A2. Evaluator har undersøgt muligheden for at lave lignende analyser af sammenhængen mellem nedbrud i 2010 og resultater ved folkeskolens afgangsprøve i 2011, 2012 og Det har dog vist sig, at informationerne i datamaterialet vedrørende bookinger i nedbrudsperioden ikke er intakt for dansk, læsning, i 6. og 8. klasse og for matematik i 6. klasse, hvorfor der ikke er arbejdet videre med sådanne analyser. 2.2 Datagrundlag Til analyserne benyttes registerdata fra UNI-C og Danmarks Statistik for elever, der gik i folkeskole fra skoleåret 2009/10 og til skoleåret 2012/13. Der benyttes data både om deltagelse i de nationale test, resultater fra de nationale test samt en lang række baggrundsoplysninger om elevernes køn, alder og forældre. Alle individoplysningerne er anonymiserede. Fordelene ved registerdata er, at de er indsamlet på konsistent vis over tid, de kan kobles til andre datakilder via cpr-nummer og giver mulighed for at følge individer over tid. 1 Begrebet nedbrud (eller lignende begreber) bruges som betegnelse for et midlertidigt teknisk nedbrud i testsystemet, der fandt sted i en kortere periode primo marts måned Det skal understreges, at driften af testsystemet efter evaluators oplysninger generelt er velfungerende. 2 Skolerne blev tilbudt mulighed for at booke en ny test, hvilket skete for mere end halvdelen af de elever, som blev udsat for et nedbrud i den nationale test i matematik i 3.kl; bookede og gennemførte en ny test, mens elever ikke fik taget testen.

5 3 3. EFFEKTEN AF DE NATIONALE TEST I MATEMATIK 3.1 Er elevernes faglige niveau styrket efter indførelse af de nationale test i matematik? Analysen af effekten af de nationale test i matematik viser, at der er en sammenhæng mellem, om eleverne gennemførte en test i matematik i 3. klasse i 2010 og elevernes præstationer tre år efter (2013) i test i 6. klasse, men at denne sammenhæng ikke er statistisk signifikant. Resultatet af denne analyse er illustreret i figur 3.1. Den samlede testscore i matematik er udregnet som et standardiseret gennemsnit af de standardiserede testscores på de tre profilområder. 3 Når man standardiserer den samlede testscore, kan der sammenlignes med andre test på tværs af fag og på tværs af klassetrin. Figuren viser, at de elever, der gennemførte testen i matematik i 3. klasse, klarede sig 5 til 7 pct. (af en standardafvigelse 4 ) bedre end elever, der ikke blev testet. Denne forskel er imidlertid ikke statistisk signifikant. Det vil sige, at der er en betydelig sandsynlighed for, at disse forskelle kan skyldes tilfældigheder for eksempel små tilfældige forskelle i hvilke elever, der blev ramt af nedbrud, og hvilke der ikke gjorde. Mere specifikt viser analyserne, at der er mere end 10 pct. sandsynlighed for at finde disse forskelle, hvis der i realiteten ikke er nogen effekt af testene. Normalt kræves højst 5 pct. sandsynlighed, for at der er tale om statistisk signifikans. De præcise resultater af den two-stage least squares analyse, som ligger til grund for figuren, kan ses i metodebilaget, tabel A3. Figur 3.1: Effekten af at gennemføre en test i matematik i 3. klasse i 2010 på præstation tre år efter ved test i 6. klasse 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Matematik, samlet Tal og algebra Geometri Matematik i anvendelse Note: Samlet testscore og opdelt på de tre profilområder målt på standardiseret skala. Effekten er ikke statistisk signifikant. I hovedrapporten fandt evaluator signifikante effekter af at deltage i de nationale test i dansk, læsning for de enkelte elever. Disse effekter blev sidenhen opdelt på hvor meget, der lå mellem skoler, og hvor meget der kunne tilskrives forskelle mellem elever på samme skoler (en såkaldt skole fixed-effects -model). Denne forskel blev analyseret for at kunne sige noget om, hvorvidt der var tale om teaching-to-the-test. Da der i dette tilfælde med matematik ikke er påvist hovedeffekter, er der ikke grundlag for at kigge isoleret på sammenhænge indenfor skoler. Evaluator har derimod undersøgt, om effekten af de nationale test i matematik er forskellig for drenge og piger. Det er der nogle små tendenser til som illustreret i figur 3.2, men generelt ikke 3 Standardisering af testscoren foregår ved at fratrække gennemsnittet af testscores for årgangen og derefter dividere med standardafvigelsen af testscores for årgangen. Dette gøres først for hvert af de tre profilområder for sig, og derefter for den gennemsnitlige standardiserede score. 4 De nationale test måles som udgangspunkt på en såkaldt Rasch-skala. Vi har standardiseret skalaen, så den har gennemsnit på 0 og standardafvigelse på 1. Effekten måles derfor i, hvor meget af en standardafvigelse (der er mål for den gennemsnitlige spredning i resultaterne) de nationale test flytter eleverne.

6 4 større end at det kan skyldes tilfældigheder i målingerne. De præcise resultater af denne analyse kan ses i metodebilaget, tabel A4. Figur 3.2: Effekten for piger og drenge af at gennemføre en test i matematik i 3. klasse i 2010 på præstation tre år efter ved test i 6. klasse 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Matematik, samlet Tal og algebra Geometri Matematik i anvendelse Piger Drenge Note: Samlet testscore og opdelt på de tre profilområder målt på standardiseret skala. Forskellene mellem piger og drenge er ikke statistisk signifikante. 3.2 Sammenligning af effekten af de nationale test i matematik og i dansk, læsning I nedenstående figur 3.3 har evaluator sammenlignet effekterne af at blive testet i henholdsvis dansk, læsning og matematik. Den første søjle viser effekten af at blive testet i dansk, læsning i 2. klasse på resultatet i den nationale test i dansk, læsning i 4. klasse (to år efter). Denne søjle viser, at en elev, der blev testet i 2. klasse, klarer sig næsten 10 % bedre i dansk, læsning, i 4. klasse sammenlignet med en elev, som ikke blev testet i 2. klasse på grund af nedbrud i it-systemet. Denne effekt er statistisk signifikant og er en af de effekter, der også blev fundet i hovedrapporten. Den anden søjle viser, at der er en lille (4 %) og ikke-signifikant effekt af at blive testet i dansk, læsning i 2. klasse på resultatet i den nationale test i matematik året efter i 3. klasse. Signifikansen er målt på det traditionelle 5 pct-niveau. Det vil sige, at der er mere end 5 pct. sandsynlighed for at effekterne kan skyldes tilfældigheder. Den tredje søjle viser en lille (3 %) og ikke-signifikant effekt af at blive testet i dansk, læsning i 4. klasse på resultatet af den nationale test i dansk, læsning i 6. klasse. Den fjerde søjle viser en negativ og ikke signifikant effekt af at blive testet i dansk, læsning i 4. klasse på resultatet af den nationale test i matematik i 6. klasse. Den femte søjle viser en lille (næsten 4 %) og ikke-signifikant effekt af at blive testet i matematik i 3. klasse på resultatet af den nationale test i dansk, læsning i 4. klasse. Den sjette søjle viser en lille (7 %) og ikke-signifikant effekt af at blive testet i matematik i 3. klasse på resultatet af den nationale test i dansk, læsning i 6. klasse. Og endelig viser den syvende søjle en lille (7 %) og ikke-signifikant effekt af at blive testet i matematik i 3. klasse på resultatet af den nationale test i matematik i 6. klasse.

7 5 Som nævnt er signifikans målt på det traditionelle 5 pct-niveau. Det vil sige, at der er mere end 5 pct. sandsynlighed for at effekterne kan skyldes tilfældigheder. De præcise resultater af denne analyse kan findes i metodebilaget, tabel A5. Figur 3.3: Effekten af at gennemføre test i dansk, læsning og i matematik på præstation i test på efterfølgende klassetrin 12% 10% * 8% 6% 4% 2% 0% -2% -4% -6% Læsning, 4. klasse Matematik, 3. klasse Læsning, 6. klasse Matematik, 6. klasse Læsning, 4. klasse Læsning, 6. klasse Matematik, 6. klasse Testet i læsning, 2. klasse Testet i læsning, 4. klasse Testet i matematik, 3. klasse Note: Sammenhæng med samlet testscore målt på standardiseret skala. Figuren viser hvor meget bedre elever, som blev testet i 2010, klarer sig ved efterfølgende test i sammenlignet med elever, som blev ramt af nedbrud i * indikerer, at effekten er signifikant på 5 pct.-niveauet.

8 6 4. KONKLUSION Hovedrapporten Evaluering af de nationale test i folkeskolen viste, at gennemførelse af de nationale test i dansk, læsning ser ud til at have en positiv effekt på elevernes efterfølgende resultater i dansk, læsning. Effekterne sås primært i udviklingen fra 2. til 4. klasse og fra 6. til 8. klasse. Nærværende supplement til hovedrapporten har undersøgt, om der er tilsvarende effekter af at gennemføre de nationale test i matematik, og der er benyttet de nye data til at anvende en alternativ analyse af effekterne i både dansk, læsning og matematik. Der er nogle positive sammenhænge mellem at gennemføre testene og de senere resultater i matematik, men sammenhængene er ikke statistisk signifikante. 5. PERSPEKTIVERING Det kan ikke ses ud af disse tal, hvorfor der findes forskellige resultater for matematik og dansk. I hovedrapporten 5 sås det, at dansklærere og matematiklærere er nogle af de faglærere, som anvender resultaterne fra de nationale test mest, når det drejer sig om at få et overblik over klassens og den enkelte elevs faglige niveau. Når det drejer sig om at anvende testresultaterne som input i planlægningen af undervisningen kom der dog nogle tydelige forskelle frem i casestudierne. Dansklærerne fremhævede, at det var nemt at bruge testene som input til planlægning af undervisningen. Dels måler testen færdigheder indenfor et afgrænset felt af danskfaget. Dels bliver eleverne testet hyppigt, hvilket muliggør systematisk og kontinuerlig opfølgning. Dels sætter lærerne pris på profilberegneren og det tilhørende undervisningsmateriale, som hjælper med at oversætte testresultaterne til pædagogisk praksis. Matematiklærerne fremhævede på den anden side, at det var svært at bruge testene som input. Dels fordi timingen er uheldig, eftersom eleverne typisk skifter til mellemtrinnet og får en ny matematiklærer efter 3. klassetrin og skifter til udskolingen og får en ny matematiklærer efter 6. klassetrin. Dels fordi testene ikke spiller godt sammen med fagets trinmål og undervisningsmaterialer. En anden fortolkning kan være, at dansklærere er bedre klædt på til at omsætte den viden, som de nationale test giver om de enkelte elevers styrker og svagheder indenfor de forskellige profilområder af faget. Man har lang tradition for at arbejde målrettet med læsetest og man gør stor brug af læsevejledere. Dette kan betyde, at dansklærerne i højere grad har redskaber til at arbejde med elevernes specifikke faglige udfordringer og dermed medvirke til at skabe en effekt ved næste test. Man kunne også forestille sig, at selve det faktum, at vi undersøger effekten af testen i 2010 på præstationer i 2013 betyder, at en eventuel testeffekt udvaskes. Matematiklærerne har i denne treårige periode testet masser af andre elever og har formodentlig brugt andre individuelle test, hvorfor den nationale test for tre år siden overskygges af disse andre effekter. Disse er imidlertid kun nogle få ud af mange mulige fortolkninger. 55 Se kapitel 4 i hovedrapporten.

9 7 6. METODEBILAG I tabel A1 og A2 sammenlignes de grupper af elever, der henholdsvis gennemførte og blev ramt af nedbrud i de nationale test i matematik i Som det fremgår, er der kun få forskelle i gruppernes socioøkonomiske baggrund. Det bestyrker antagelsen om, at grupperne er sammenlignelige i udgangspunktet. Tabel A1 angiver gennemsnittet af baggrundsvariablene for elever, som var booket i nedbrudsperioden, men som ikke gennemførte testen i denne periode ( Nedbrud ) samt elever, som var booket udenfor nedbrudsperioden og gennemførte testen som planlagt ( Gennemførte ). Tabel A2 viser resultatet af en lineær regression. Her ses, at kun ganske få variable er signifikant korrelerede med oplevet nedbrud, f.eks. etnisk oprindelse og antal børn i husholdningen.

10 8 Tabel A1: Gennemsnit og standardafvigelse for baggrundskarakteristika Barns karakteristika: (1) (2) Intet nedbrud Nedbrud Gns Std.afv. Gns Std.afv. Dreng 0,505 0,500 0,505 0,500 Tidligt i skole 0,013 0,115 0,016 0,125 Sent i skole 0,173 0,379 0,177 0,381 Etnisk dansker 0,909 0,288 0,913 0,282 Etnisk europæer 0,030 0,169 0,034 0,181 Enebarn 0,091 0,288 0,100 0,301 Antal børn 2,370 0,939 2,332 0,939 Mangler, antal børn 0,017 0,128 0,017 0,131 Forældres uddannelse: Mor, gymnasial uddannelse eller mindre 0,072 0,258 0,075 0,264 Mor, erhvervsuddannet 0,368 0,482 0,373 0,484 Mor, kort videregående uddannelse 0,047 0,211 0,048 0,213 Mor, mellemlang videregående uddannelse 0,231 0,421 0,222 0,416 Mor, lang videregående uddannelse 0,082 0,274 0,079 0,270 Mangler, mors uddannelse 0,018 0,133 0,018 0,131 Far, gymnasial uddannelse eller mindre 0,049 0,217 0,053 0,223 Far, erhvervsuddannet 0,403 0,491 0,387 0,487 Far, kort videregående uddannelse 0,067 0,250 0,070 0,255 Far, mellemlang videregående uddannelse 0,122 0,327 0,122 0,328 Far, lang videregående uddannelse 0,099 0,299 0,101 0,302 Mangler, fars uddannelse 0,075 0,264 0,077 0,266 Arbejdsmarkedsstatus og forældres gns. indkomst: Mor, selvstændig 0,031 0,174 0,037 0,188 Mor, under uddannelse 0,009 0,096 0,013 0,115 Mor, ledig 0,024 0,153 0,026 0,159 Mor, øvrig aktivitet 0,127 0,333 0,122 0,327 Mangler, mors beskæftigelse 0,016 0,124 0,015 0,121 Far, selvstændig 0,080 0,271 0,081 0,272 Far, under uddannelse 0,001 0,036 0,002 0,049 Far, ledig 0,014 0,036 0,013 0,113 Far, øvrig aktivitet 0,060 0,238 0,063 0,242 Mangler, fars beskæftigelse 0,075 0,263 0,076 0,265 Gennemsnitsindkomst, m ,209 0,406 0,219 0,413 Gennemsnitsindkomst, m ,422 0,494 0,418 0,493 Gennemsnitsindkomst, o ,296 0,457 0,293 0,455 Mangler, gennemsnitsindkomst 0,012 0,109 0,011 0,105 Mor, ledig m. 1-50% 0,188 0,391 0,196 0,397 Mor, ledig o. 50% 0,025 0,157 0,027 0,161 Far, ledig m. 1-50% 0,076 0,265 0,082 0,274 Far, ledig o. 50% 0,013 0,115 0,012 0,108 Antal observationer

11 9 Tabel A2: Regression af nedbrud i matematik på baggrundskarakteristika Barns karakteristika: (1) Nedbrud, matematik 2010 Dreng ( ) Tidligt i skole (0.0136) Sent i skole ( ) Etnisk dansker ** ( ) Etnisk europæer *** (0.0113) Enebarn ( ) Antal børn * Forældres uddannelse: ( ) Mor, gymnasial uddannelse eller mindre ( ) Mor, erhvervsuddannelse ( ) Mor, kort videregående uddannelse ( ) Mor, mellemlang videregående uddannelse ( ) Mor, lang videregående uddannelse ( ) Far, gymnasial uddannelse eller mindre ( ) (fortsættes.)

12 10 (fortsat) (1) Nedbrud, dansk, læsning 2010 Far, erhvervsuddannelse * ( ) Far, kort videregående uddannelse ( ) Far, mellemlang videregående uddannelse ( ) Far, lang videregående uddannelse Arbejdsmarkedsstatus og forældres gns. indkomst: ( ) Mor, selvstændig ** ( ) Mor, under uddannelse *** (0.0170) Mor, Ledig (0.0117) Mor, øvrig aktivitet ( ) Far, selvstændig ( ) Far, under uddannelse ** (0.0419) Far, ledig (0.0155) Far, øvrig aktivitet ( ) Gennemsnitsindkomst, m ( ) Gennemsnitsindkomst, m ( ) Gennemsnitsindkomst, o ( ) Mor, ledig m. 1-50% ( ) Mor, ledig o. 50% (0.0113) Far, ledig m. 1-50% ( ) Far, ledig o. 50% (0.0158) Antal observationer 46,338 Note: Et konstant led og indikator variabler for manglende variabler er inkluderet. Std fejl i parenteser. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1.

13 11 I tabel A3 vises hovedresultaterne af analysen sammenhængen mellem om eleverne har gennemført de nationale test i matematik i 3. klasse og deres resultater ved de efterfølgende nationale test i matematik i 6. klasse. Analysen er gennemført som en two stage least squares regression. I det første trin beregnes sandsynligheden for, at en elev er blevet testet. Her udnyttes det, at den gruppe der blev ramt af nedbrud, har en lavere sandsynlighed for at blive testet, fordi kun nogle af dem blev genbooket til en ny test. Som det ses, er der som forventet i 1. trin en stærkt signifikant sammenhæng mellem om en elev er ramt af nedbrud, og om eleven er endt med at have gennemført en test. I andet trin estimeres sammenhængen mellem denne sandsynlighed for at blive testet og testresultater to år senere. På den måde beregnes hvor meget bedre elever, som gennemførte en test i 2010, klarer sig i forhold til lignende elever, som ikke gennemførte testen i 2010 på grund af nedbruddet. Som det fremgår, er der i 2. trin ikke nogen signifikant sammenhæng mellem at være blevet testet og de efterfølgende resultater. Model 1 viser hovedresultater uden brug af kontrolvariabler. I model 2-5 kontrolleres for en lang række baggrundsvariable (jf. tabel A1). Model 3-5 viser resultater for de tre profilområder under matematik. Tabel A3: Effekt af nedbrud i matematik på efterfølgende resultat i matematik. Two stage least squares. Test Score (2.trin) (1) (2) (3) (4) (5) Tal og Total Score Total Score Algebra Geometri Anvendelse Testet Testet (1. trin) (0.0610) (0.0501) (0.0517) (0.0423) (0.0481) Nedbrud *** *** *** *** *** (0.0306) (0.0306) (0.0306) (0.0306) (0.0306) Nobs 46,338 46,338 46,338 46,338 46,338 R-squared Kontrolvariable: Køn NEJ JA JA JA JA + ung/gammel-forklasse, NEJ JA JA JA JA immig.status + forældres uddannelse NEJ JA JA JA JA + familie struktur og søskende status + forældreindkomst og arbejdsmarkeds historik NEJ JA JA JA JA NEJ JA JA JA JA Note: Robuste standard fejl i parenteser. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1

14 12 Tabel A4 viser sammenhængene opdelt på drenge og piger. Til sammenligning vises i model 1 resultatet for begge køn samlet (modellen er den samme som model 2 i tabel A3). Som det fremgår af interaktionen mellem at være testet og at være dreng (Testet * dreng), er der ikke signifikant forskel i effekten mellem piger og drenge (model 2) heller ikke for nogen af profilområderne (model 3-5). Tabel A4: Resultater opdelt på piger og drenge. Two stage least squares. Test Score (2.trin) (1) (2) (3) (4) (5) Tal og Total score Total score Algebra Geometri Anvendelse Testet (0.0501) (0.0596) (0.0619) (0.0541) (0.0574) Testet * dreng Testet (1.trin) (0.0644) (0.0677) (0.0612) (0.0666) Nedbrud *** *** *** *** *** (0.0306) (0.0312) (0.0312) (0.0312) (0.0312) Nedbrud * dreng *** *** *** *** (0.0312) (0.0312) (0.0312) (0.0312) Nobs 46,338 46,338 46,338 46,338 46,338 R-squared Note: Alle kontrolvariable er medtaget, inklusiv de relevante main effects. Robuste std.fejl i parenteser. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1

15 13 I tabel A5 sammenlignes effekten af at have gennemført testen i henholdsvis dansk og matematik på de efterfølgende resultater i de to fag. Som det fremgår, er den eneste sammenhæng (i 2. trin), der er signifikant på det konventionelle 5 pct.-signifikansniveau, sammenhængen mellem at have gennemført testen i dansk, læsning i 2. klasse og så resultatet i testen i dansk, læsning i 4. klasse. Tabel A5: Sammenligning af resultater for dansk og matematik. Two stage least squares. Test Score (2.trin) Testet Læsning, 2.kl *** (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) Matematik Læsning Læsning Læsning Matematik Læsning Matematik 3. klasse 4. klasse 4. klasse 6. klasse 6. klasse 6. klasse 6. klasse (0.0434) (0.0333) Testet Læsning, 4.kl (0.0370) (0.0489) Testet Matematik, 3.kl ** Testet (1.trin) Nedbrud Læsning, 2.kl *** *** (0.0285) (0.0285) (0.0461) (0.0398) (0.0498) Nedbrud Læsning, 4.kl *** *** (0.0285) (0.0285) Nedbrud Matematik, 3.kl *** *** *** (0.0306) (0.0306) (0.0306) Nobs 46,890 46,294 46,153 46,250 46,178 46,448 46,338 R-squared Note: Alle kontrolvariable er medtaget. Robuste standard fejl i parenteser. *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning

Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning US AARH Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning Rapport udarbejdet for Undervisningsministeriet Marts 2014 Simon Calmar Andersen Maria Humlum Anne Brink Nandrup Institut for Statskundskab

Læs mere

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Efterskoleforeningen Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion September 2008 Indhold 1. Indledning 2 2. Resume 4 3. Målgruppeprofil 6 3.1 Hvad karakteriserer unge, som

Læs mere

Tabel 1. BMI, kropsvægt, overvægt og fedme for voksne og børn fordelt på køn. BMI gennemsnit Kropsvægt Normalvægtig Overvægtig Fed Totalt % (N) Alle voksne 25,60 50 35 15 100% (1746) Kvinder 25,54 52 33

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Analyse 20. august 2015

Analyse 20. august 2015 Analyse 20. august 2015 Lukning af kaserner har ikke været forbundet med tab af lokale private eller offentlige arbejdspladser uden for forsvaret Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Edith Madsen

Læs mere

Syddanmarks unge. Piger kaster sig over bøgerne drenge vil arbejde. på kanten af fremtiden. NO.05 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Piger kaster sig over bøgerne drenge vil arbejde. på kanten af fremtiden. NO.05 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.05 baggrund og analyse Piger kaster sig over bøgerne drenge vil arbejde De ige piger forventer næsten alle

Læs mere

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen

Læs mere

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Brug af testdata i børneforløbsundersøgelsen (BFU).

Brug af testdata i børneforløbsundersøgelsen (BFU). Juni/2. oktober 2009 Brug af testdata i børneforløbsundersøgelsen (BFU). Martin D. Munk og Peter Skov Olsen SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Centre for Mobility Research 1 Resumé Rapporten

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Kønsforskelle i skolepræstationer og adfærdsproblemer. Jannie Kristoffersen, Nina Smith og Carsten Obel jannie.kristoffersen@gmail.

Kønsforskelle i skolepræstationer og adfærdsproblemer. Jannie Kristoffersen, Nina Smith og Carsten Obel jannie.kristoffersen@gmail. Kønsforskelle i skolepræstationer og adfærdsproblemer Jannie Kristoffersen, Nina Smith og Carsten Obel jannie.kristoffersen@gmail.com Introduktion Introduktion?? Politiken d. 23. april 2012 Introduktion

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens Kommune

Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens Kommune Økonomi og Administration Sagsbehandler: Marianne Møller Sørensen Louise Bové Villadsen Sagsnr. 17.01.04-P05-1-16 Dato:4.10.2016 Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Karakteristik af 10.-klasse-elever

Karakteristik af 10.-klasse-elever Karakteristik af 10.-klasse-elever Del 1 i evalueringen af folkeskolens 10. klasse 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Karakteristik af 10.-klasse-elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Af Karen Helle Sloth og Flemming Skjøth, AgroTech Sammendrag

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 335 Offentligt 15. august 2011 Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Af Katja Behrens Indledning Opgørelsen af de planlagte undervisningstimetal

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

Kvantitativ evaluering af Brobygning til uddannelse

Kvantitativ evaluering af Brobygning til uddannelse Kvantitativ evaluering af Brobygning til uddannelse Af Michael Rosholm og Michael Svarer, 13. oktober 2015 Indhold Forord... 3 Opsummering... 4 Indledning... 5 Succeskriterier... 5 Datagrundlag... 5 Beskrivelse

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Odder Fælles Skolevæsen April 2014

Odder Fælles Skolevæsen April 2014 Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...

Læs mere

ELEVPRAKSIS. Teknisk rapport. Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter. ELEVPRAKSIS l 1

ELEVPRAKSIS. Teknisk rapport. Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter. ELEVPRAKSIS l 1 ELEVPRAKSIS Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter Teknisk rapport ELEVPRAKSIS l 1 ELEVPRAKSIS Morten Pettersson, Thomas Illum Hansen, Camilla Kølsen og Jeppe Bundsgaard Data

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Analyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva Analyse 4. april 2016 Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? Af Kristine Vasiljeva Den 17. marts indgik regeringen og arbejdsmarkedsparter en trepartsaftale. Målet med aftalen er at

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

De nationale test foråret National præstationsprofil

De nationale test foråret National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

REGISTERANALYSE OG VIDENSOPSAMLING

REGISTERANALYSE OG VIDENSOPSAMLING Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Dokument Rapport Dato September 215 REGISTERANALYSE OG VIDENSOPSAMLING SATSPULJEPROJEKTET, STYRKET FAGLIGHED BLANDT UDSATTE BØRN I FOLKESKOLEN LINE

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE 10 10 331,25 22,75 1 1 08,50 INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I MATEMATIK De nationale test i matematik er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad elever

Læs mere