Den rekreative værdi af skove og anden natur

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den rekreative værdi af skove og anden natur"

Transkript

1 Kopi: d MNK/TBB Dok. nr. Den rekreative værdi af skove og anden natur Dette notat indeholder en oversigt over danske undersøgelser, som belyser værdien af rekreation i skove eller anden natur. Notatet er udarbejdet i tilknytning til kapitlet om biodiversitet i Økonomi og Miljø, Formålet med notatet er at få et overblik over den samlede rekreative værdi af naturen med henblik på at sammenligne de rekreative værdier med studier, som har fokus på eksistensværdier ved beskyttelse af biodiversitet. Selve sammenligningen bliver dog foretaget i kapitlet om biodiversitet, dvs. ikke i dette notat. 1. Indledning Der er i Danmark lavet en række undersøgelser, som belyser værdien af rekreation i skove eller andre naturområder. Der er både lavet undersøgelser baseret på rejseomkostningsmetoden, som kun medtager brugsværdier ved rekreative besøg, og undersøgelser baseret på hypotetiske værdisætningsmetoder, som ud over brugsværdier også kan medtage eksistensværdier afhængig af udformningen af spørgsmålene i undersøgelsen. Studierne medtaget i dette notat vurderes dog at lægge vægt på brugsværdier i forhold til rekreation. Der er desuden udført en række danske hedoniske værdisætningsundersøgelser, som viser, at der er en væsentlig værdi af at bo i nærheden af for eksempel en skov, parker eller en sø. Dette er blandt andet tilfældet i Anthon og Thorsen (2002), De Økonomiske Råd (2010) og Hasler mfl. (2002). Værdien af at bo tæt på natur afspejler formentlig både rekreative muligheder og flot udsigt mv. Undersøgelser af gevinsten ved at bo tæt på naturområder er dog ikke beskrevet yderligere i dette notat. n:\rapport\m12\kapitler\www\diskussionsoplæg\den rekreative værdi af natur_ doc

2 2. Oversigt over undersøgelser En oversigt over undersøgelser, som fokuserer på værdien af rekreation i naturen er gengivet i tabel 1. Tabellen indeholder undersøgelser om de rekreative gevinster opdelt i tre underkategorier, som har vægt på følgende: 1 Den samlede værdi af at besøge skove eller udvalgte naturområder Ændring i den rekreative værdi ved ændret skovdrift, f.eks. mere naturnær skovdrift Ændring i den rekreative værdi ved ændrede adgangsforhold, f.eks ændringer i infrastrukturen (flere stier i skovene) eller begrænsninger på at færdes i naturen Den første gruppe af undersøgelser, som lægger vægt på den samlede værdi af at besøge skove eller udvalgte naturområder, består af fem undersøgelser baseret på hypotetiske værdisætningsundersøgelser og et enkelt studie baseret på observeret adfærd (rejseomkostningsmetoden). Der findes generelt værdier svarende til 300 til 600 kr. pr. familie pr. år, bortset fra en enkelt ældre undersøgelse, som finder noget lavere værdier. Samlet set er der således nogenlunde overensstemmelse mellem de værdier, der findes i de forskellige studier. 2 Det ses, at værdien af adgang til skove baseret på observeret adfærd tilsyneladende har en lidt højere værdi end undersøgelser baseret på hypotetiske værdisætningsmetoder. Dette er en smule overraskende, dels fordi studier baseret på hypotetiske værdisætningsmetoder ofte anses for at give for store værdier på grund af hypotetisk bias og dels fordi studier baseret på hypotetiske værdisætningsmetoder ud over brugsværdier også potentielt kan medtage eksistensværdier, mens metoder baseret på observeret adfærd kun medregner brugsværdier. Forskellen i værdier er dog relativt beskeden, og samlet set er det betrykkende, at studier baseret på observeret adfærd og hypotetiske værdisætningsmetoder giver betalingsvilligheder i samme størrelsesorden. Opgørelsen af værdien af at besøge skove i Danmark ud fra rejseomkostningsmetoden er beregnet ud fra en gennemsnitlig marginal værdi på 33 kr. pr. besøg i bil (2010 priser) fra Termansen mfl. (2008a), som er baseret på data fra 1994 og Nogle undersøgelser har beregnet værdier for flere underkategorier af værdier. Derfor kan den samme undersøgelse indgå flere gange i tabellen. 2 Nogle af undersøgelser vedrører den rekreative værdi af alle skove, mens andre kun ser på værdien af en enkelt skov eller naturområder for de lokale beboere. I princippet bør studier af værdien af alle skove give højere værdier end undersøgelser som kun fokuserer på en enkelt skov. Hvis det meste rekreation foregår i den lokale skov er der dog ikke nødvendigvis så stor forskel i værdien af den lokale skov og alle skove

3 Tabel 1 Studier af værdien af rekreation og bedre adgang til naturen Forfattere Metode Beskrivelse Kr. pr. familie pr. år Samlet værdi af eksisterende naturområder Bjørner mfl. (2000) CV Tokkekøb Hegn (adgang for lokale beboere) Dubgaard (1996) CV Mols Bjerge (kun brugere) a) TC (kun bilbesøg) a) Dubgaard (1998) CV Alle danske skove 290 a) Dubgaard (2000) b) CV Vestskoven (lokale beboere) Thorsen og Hansen (2007) CE Fra ingen adgang/ingen stier til fri adgang m. stier i fiktiv ådal 355 Termansen mfl. TC Rekreativ værdi af alle danske skove (2008a) - Besøg i bil c) 260 og egne beregninger - Alle besøg d) 530 (beregnet ud fra estimeret værdi på 33 kr. pr. besøg i bil fra Termansen mfl. (2008a) Ændret skovdrift mv. Nielsen mfl. (2007) og CE Omlægning af skov: Olsen og Lundhede Fra 100 pct. nål til 100 pct. løv eller (2005) blandet Fra renafdrift til plukhugst e) 970 Dødt ved i skovbunden: 5 døde træer pr. ha. (frem for 0) 10 døde træer pr. ha 130 Ikke signifikant Aakerlund (2000) CR 5 15 pct. forøgelse af bøg i de næste 40 års kulturer på bekostning af rødgran. Antal arter (to løv + to nål) Flere bedre end færre Termansen mfl. TC Øge løvtræsandelen m. 5 pct. i danske skove: (2008a) Kun bilbesøg: 5 f) og egne beregninger (Baseret på oprindelig værdi på 0,06 euro pr. bilbesøg i 1997) Termansen mfl. TC Øge andel træer over 60 år m. 5 pct. i alle 130 a) (2008b) skove i Nordsjælland Thorsen og Hansen CE Fra dyrkede marker i en fiktiv dansk ådal til (2007) eng, eng m. vådområde/krat eller brak - 3 -

4 Ændringer i adgangsforhold Lundhede mfl. (2005) CE Ekstra veje og stier i St. Åmose Hele befolkningen Dem der bor nærmest Jacobsen mfl. (2008) CE Fra begrænset adgang (kun på stier) til adgang alle steder på heden Jacobsen mfl. (2010) CE Negativ betalingsvilje for begrænsning: Fra fri adgang til ingen adgang i ¼ af alle skove, marker mv. en del af året. Fra fri adgang til ingen adgang i ¼ af alle skove, marker mv. hele året -225 a) 750 a) Jacobsen og Thorsen CE Ekstra veje og stier i 1 ud af 7 foreslåede 90 (2010) nationalparker Kataria mfl. (2011) CE Mere adgang til Odense Å via flere stier (beboere i regionen) 220 Anm.: Omregnet til 2010-priser og afrundet til nærmeste hele ti. CV angiver contingent valuation metoden. CE angiver Choice Experiment (valgeksperimentmetoden). CR er en forkortelse for Contingent Ranking som er en afart af CE-metoden. TC angiver Travel Cost (rejseomkostningsmetoden). a): Estimaterne er omregnet fra kr. pr. individ til kr. pr. familie. b): Refereret i Det Økonomiske Råd (2000). c): Værdi pr. familie pr. år beregnet ud fra en værdi på 3,3 euro/bilbesøg i 1997 svarende til 33 kroner i I 1997 var det gns. antal besøg i skoven 19 pr. person og heraf var 49 pct. af besøgene i bil, jf. Jensen og Koch (2004) og Jensen (2003a). De 19 besøg pr. person svarer også til 19 besøg pr. familie i gennemsnit. I gennemsnit var der 2,6 personer i hver bil ved skovbesøg, jf. Jensen (2003b) og en gennemsnitlig familie bestod af 2,2 personer i Den samlede værdi af bilbesøg er dermed beregnet som: 33 kr. pr. besøg * (2,2/2,6) * 0,49 = 261. d): Antaget at alle typer af besøg i skoven er af samme værdi som den estimerede værdi for besøg i bil. e): Ved renafdrift fældes alle træer i en bevoksning på en gang og nye plantes. Ved plukhugst fældes træer i mindre områder eller endda enkelte træer. Herved skabes lysbrønde som giver mulighed for nye træer at komme frem. f): Baseret på en ekstra værdi pr. bilbesøg på 0,06 euro i 1997 ~ 0,6 kroner i 2010 og egne beregninger jf. note c). Ovennævnte værdier af skovbesøg baseret på rejseomkostningsmetoden har karakter af underkantsskøn af den samlede rekreative værdi af besøg i danske skove, fordi de er beregnet ud fra den marginale værdi af skovbesøg. Hvis der er færre muligheder for skovbesøg må det forventes at den marginale værdi for skovbesøg bliver højere end de 33 kr. pr. besøg. De opgjorte beløb i tabel 1 baseret på Termansen mfl. (2008a) er kun for besøg i skoven (i gennemsnit 19 skovbesøg om året i 1994). Det gennemsnitlige antal besøg i naturen - 4 -

5 generelt (inkl. skov) pr. familie er 28 om året. 3 Hvis det antages, at værdien pr. besøg til alle naturtyper er den samme som for skov giver dette en værdi på 780 kr. pr. familie og år. Dette er et groft estimat af den samlede rekreative værdi af naturen, bl.a. fordi danske og udenlandske undersøgelser tyder på en højere rekreativ værdi i skovområder sammenlignet med andre naturtyper, jf. Jacobsen mfl. (2010) og Bateman mfl. (2011). 4 Mens den første kategori af studier i tabel 1 beskrev den samlede rekreative værdi af besøg i skove eller naturområder, omhandler de næste to grupper af undersøgelser de rekreative værdier relateret til ændringer i skovenes udseende eller ændringer i adgangen til skovene. Der er et ret stort spænd i værdierne i disse undersøgelser, som går fra 5 kr. pr. familie pr. år for en 5 pct. stigning i antallet af løvtræer til godt kr. pr. familie pr. år for en omlægning i skovdriften som påvirker skovenes udseende (plukhugst). Det store spænd i værdierne kan bl.a. afspejle, at der ses på meget forskellige ændringer i de forskellige studier. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der i nogle tilfælde fås værdier af ændringer i skovenes udseende eller adgangsforhold til skoven, som er højere end den samlede rekreative værdi af skovene eller naturområderne (givet deres udseende og adgangsforholdene). Som udgangspunkt må man regne med, at ændrede driftsformer eller adgangsforhold er en mindre ændring og dermed har mindre rekreativ værdi end den samlede rekreative værdi af en eller alle skove. Derfor bør de rekreative værdier i forhold til ændringer i skovenes drift eller adgangsforhold tolkes med stor varsomhed. I det følgende lægges derfor primært vægt på de kvalitative budskaber fra disse undersøgelser. Overordnet set peger undersøgelserne på, at der er en rekreativ gevinst ved mere naturnær skovdrift og ved at øge andelen af løvtræer på bekostning af nåletræer. Naturnær skovdrift vil blandt andet medføre mere dødt ved i skovbunden, langsomt en større andel af løvtræer på bekostning af nåletræer og endelig en ændret hugstform. Ved decideret urørt skov, hvor der ikke foregår nogen erhvervsmæssig drift af skoven, vil andelen af dødt ved være endnu større, og der vil være flere gamle træer og forskellige træarter besøg pr. person i 1994 for personer mellem år, jf. personlig meddelelse fra Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab, pr. mail 6. oktober I en sammenligning med rekreative værdier i Storbritannien, ligeledes baseret på besøgstal, fremgår det, at der er en lavere rekreativ værdi i Danmark sammenlignet med Storbritannien. Forskellen synes primært at skyldes et angiveligt højere årligt antal rekreative ture pr. familie i Storbritannien sammenlignet med Danmark

6 Flere studier har set på betalingsviljen for at ændre træartssammensætningen blandt andet fra nål til løv og fra en til flere arter. Generelt er der en positiv betalingsvilje for flere forskellige træarter sammenlignet med en eller få arter, jf. Aakerlund (2000), Olsen og Lundhede (2005) og Termansen mfl. (2008a), og det ser også ud til, at der er en positiv betalingsvilje for at gå fra nåleskov til løvskov. Sidstnævnte undersøgelse viste dog også, at et delsample af personer i Nordsjælland foretrækker nåletræer. Dette resultat forklares med en relativt høj andel af løvtræer i Nordsjælland og resultatet antages at afspejle en præference for at have flere forskellige slags træer i skoven. Et par undersøgelser tyder på rekreative gevinster ved naturnær skovdrift. Disse studier finder overvejende positive effekter af den rekreative værdi af mere naturnær skovdrift. Der er ingen af studierne som direkte ser på rekreative gevinster ved decideret urørt skov, men der indikationer af, at der kan være lavere rekreative værdier ved urørt skov, specielt hvis urørt skov medfører, at der ikke er gode adgangsforhold i form af stier mv. Som eksempel finder Nielsen mfl. (2007) en positiv betalingsvillighed for mere naturnær form for hugst og for et vist antal døde træer i skovbunden, mens der ikke er nogen signifikant betalingsvilje for en større stigning i antallet af døde træer. I en delanalyse vises det, at personer, der er klar over relationen mellem biodiversitet og dødt ved, har en højere betalingsvilje for både enkelte og flere døde træer i skoven, mens den for øvrige personer var insignifikant for enkelte døde træer og negativ for flere døde træer. Dette tolker Olsen og Lundhede (2005) som værende udtryk for en positiv betalingsvilje for biodiversitet, og at dødt ved har en negativ rekreativ værdi. Desuden er der tegn på en øget besøgstilbøjelig til skove med mange gamle træer, jf. Termansen mfl. (2008b). Sammenlignes værdien af adgang til skove eller bestemte naturområder (dvs. den første gruppe af studier i tabel 1) med rekreative værdier af at beskytte arter eller levesteder fra tabel 1 fås værdier i nogenlunde samme størrelsesorden. Mange af studierne i den sidste kategori i tabel 1, som fokuserer på ændringer i adgangsforholdene til naturen er baseret på undersøgelser, hvor der også samtidig er foretaget en værdisætning af forskellige mål for biodiversitet. For disse studier er det muligt ret direkte at sammenligne den vægt respondenterne (i samme undersøgelse) har givet til rekreation i forhold til biodiversitet, jf. kapitlet om biodiversitet i Økonomi og Miljø, En sådan sammenligning viser, at den rekreative værdi typisk er på niveau med eller lidt under estimaterne for beskyttelse af biodiversitet i de pågældende studier

7 3. Sammenfatning Alt i alt ser det ud til, at de estimerede værdier for rekreative værdier af naturen er af nogenlunde samme størrelsesorden som estimerede værdier af at beskytte arter eller biodiversitet målt på anden måde, belyst i andre danske undersøgelser. Begge dele er således noget, der har værdi for danskerne og bør tages med i en helhedsbetragtning af forskellige tiltag. Det er dog værd at bemærke at flere af studierne af rekreative værdier har søgt at måle den samlede værdi af rekreation i alle skove eller bestemte naturområder, mens studierne af beskyttelsen af arter typisk beskriver værdien af at beskytte få af alle de mange arter der findes i naturen. Det er derfor vanskeligt at lave en alt for konkret sammenligning af værdien af at beskytte arter/biodiversitet og værdien af rekreation. En række danske undersøgelser belyser, om der er rekreative gevinster forbundet med ændret skovdrift, herunder mere naturnær skovdrift. Disse undersøgelser peger i retning af afledte positive rekreative effekter af naturnær skovdrift, dvs. at de besøgende tillægger det større værdi at færdes i en mere naturnær skov sammenlignet med en konventionel drevet skov. Der er dog variation i de estimerede værdier og forskel på hvilke aspekter af naturnær skovdrift, der undersøges. Det gør det vanskeligt at give et konkret bud på gevinsten ved et omlægge til mere naturnær skovdrift. Ingen af undersøgelserne ser på om der er rekreative gevinster ved decideret urørt skov, men der er indikationer af, at der kan være lavere rekreative værdier ved urørt skovdrift. Alt i alt er det derfor uklart om der også er rekreative gevinster ved urørt skovdrift

8 Litteratur Aakerlund, N.F. (2000): Contingent Ranking studie af danskernes præferencer for skovkarakteristika., SØM publikation nr. 36. AKF Forlaget. Anthon, S. og B.J. Thorsen (2002): Værdisætning af statslig skovrejsning. En husprisanalyse, Arbejdsrapport nr. 35. Skov & Landskab. Bateman, I., D. Abson, N. Beaumont, A. Darnell, C. Fezzi, N. Hanley, A. Kontaleon, D. Maddison, P. Morling, J. Morris, S. Mourato, U. Pascual, G. Perion, A. Sen, A. Tinch, K. Turner og G. Valatin (2011): Economic Values from Ecosystems. I: UK National Ecosystem Assessment UNEP-WCMC (The UK National Ecosystem Assessment Technical Report. Bjørner, T.B., C.S. Russel, C. Damgaard, A. Dubgaard og L.M. Andersen (2000): Public and private preferences for environmental quality in Denmark., Søm publikation nr. 39. AKF forlaget. De Økonomiske Råd (2010): Økonomi og Miljø, Det Økonomiske Råd (2000): Dansk Økonomi, Efterår Dubgaard, A. (1996): Economic Valuation of Recreation in Mols Bjerge, SØM publikation nr. 11. AKF forlaget, København. Dubgaard, A. (1998): Economic Valuation of Recreational Benefits from Danish Forests. I: The Economics of Landscape and Wildlife Conservation. CAB International. Dubgaard, A. (2000): Willingness to pay for recreational use for a new urban forest - The West Forest Survey. Hasler, B., C.K. Damgard, E.H. Erichsen, J.J. Jørgensen og H.E. Kristoffersen (2002): De rekreative værdier af skov, sø og naturgenopretning - værdisætning af naturgoder med husprismetoden. AKF forlaget. Jacobsen, J.B., J.H. Boiesen, B.J. Thorsen og N. Strange (2008): What's in a name? The use of quantitative measures versus "Iconised" species when valuing biodiversity. Environmental and Resource Economics, 39, s Jacobsen, J.B., T.H. Lundhede og B.J. Thorsen (2010): Are economists valuing biodiversity at gunpoint? Investigating the difference between valuing species populations vs. survivial. Paper presented at the 4th World Conference of ERE, Montreal, June 28-July 2, Jacobsen, J.B. og B.J. Thorsen (2010): Preferences for site and environmental functions when selecting forthcoming national parks. Ecological Economics, 69 (7), s

9 Jensen, F.S.n. og N.E. Koch (2004): Twenty-five Years of Forest Recreation Research in Denmark and its Influence on Forest Policy. Scandinavian Journal of Forest Research, 19 (sup004), s Jensen, F.S. (2003a): Flere besøg i de danske skove end tidligere antaget. Planlægning af By & Land Videnblade Bladnr Skov & Landskab. Jensen, F.S. (2003b): Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder, Skovbrugsserien nr. 32. Skov & Landskab. Kataria, M., I. Bateman, T. Christensen, A. Dubgaard, B. Hasler, S. Hime, J. Ladenburg, G. Levin, L. Martinsen og C.J. Nissen (2011): Scenario Realism and Welfare Estimates in Choice Experiments - A Non-Market Valuation Study on the European Water Framework Directive. Journal of Environmental Management, Forthcoming. Lundhede, T., B. Hasler og T. Bille (2005): Værdisætning af naturgenopretning og bevarelse af fortidsminder i Store Åmose i Vestsjælland. Skov- og Naturstyrelsen. Nielsen, A.B., S.B. Olsen og T. Lundhede (2007): An economic valuation of the recreational benefits associated with nature-based forest management practices. Landscape and Urban Planning, 80 (1-2), s Olsen, S.B. og T. Lundhede (2005): Rekreative værdier ved konvertering til naturnær skovdrift - En værdisætningsundersøgelse af skovkarakteristika udført vha. metoden Discrete Choice Experiment. Specialrapport. AKF forlaget. Termansen, M., C.J. McClean og R. Scarpa (2008a): Evaluation of the recreational services from Danish Forests combining discrete choice models and GIS. Det Miljøøkonomiske Råds årlige konference september Termansen, M., M. Zandersen og C.J. McClean (2008b): Spatial substitution patterns in forest recreation. Regional Science and Urban Economics, 38 (1), s Thorsen, B.J. og M. Hansen (2007): Værdien af naturgenopretning af danske ådale Skovbrug Vidensblade. Bladnr Skov og Landskab

Er vi kommet videre siden starten?

Er vi kommet videre siden starten? Department of Food and Resource Economics Er vi kommet videre siden starten? Statsoeconomen, der regner nøie bør optage et nyt Datum i sine kalkuler, Følelse for Naturskjønhed, og lade Regningen henligge

Læs mere

Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet

Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet Jette Bredahl Jacobsen Institut for fødevare- og ressourceøkonomi & Center for makroøkologi, Evolution og Klima Dias

Læs mere

Friluftslivets værdi hvad siger forskningen?

Friluftslivets værdi hvad siger forskningen? Friluftslivets værdi hvad siger forskningen? Oplæg ved CNNF-seminar: Friluftslivet i natur- og nationalparkerne Søren Præstholm, Geograf Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Skovskolen Institut

Læs mere

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,

Læs mere

Er vi kommet videre siden starten?

Er vi kommet videre siden starten? Er vi kommet videre siden starten? Statsoeconomen, der regner nøie bør optage et nyt Datum i sine kalkuler, Følelse for Naturskjønhed, og lade Regningen henligge indtil han er vis paa, om denne Følelse

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,

Læs mere

Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning

Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning Peter Stubkjær Andersen Adjunkt, Ph.d. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet 14. maj 2014 Fremtidens Landskaber Temadag:

Læs mere

GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER

GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER Mette Termansen PLAN HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? MAES PROCESS I EU MAES DK OVERSIGT & TILGANG: MAES1: REVIEW + STATUS FOR VIDEN MAES2:

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Baggrund og formål Brugere af plantemateriale (skovejere, landmænd, jægere m.fl.) mangler ofte den nødvendige baggrundsviden og erfaring til at kunne foretage et

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Fra lokale tanker til biologisk mangfoldighed

Fra lokale tanker til biologisk mangfoldighed AF PIA RINDOM Nationalparker i Danmark: Fra lokale tanker til biologisk mangfoldighed Efter to års forundersøgelser er forventningerne til de fremtidige nationalparker i Danmark store. På en temadag i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

KAPITEL IV VÆRDI AF REKREATIVE OMRÅDER

KAPITEL IV VÆRDI AF REKREATIVE OMRÅDER KAPITEL IV VÆRDI AF REKREATIVE OMRÅDER IV.1 Indledning Naturen har værdi Rekreative værdier af natur Lovgivning har især fokus på naturbeskyttelse Naturen leverer en række ydelser, som har værdi for mennesket.

Læs mere

Dokumentationsnotat for hypotetisk værdisætningsstudie af værdien af statistisk liv

Dokumentationsnotat for hypotetisk værdisætningsstudie af værdien af statistisk liv d. 29.02.2016 Dokumentationsnotat for hypotetisk værdisætningsstudie af værdien af statistisk liv I dette notat beskrives udførelsen af og resultater fra en spørgeundersøgelse om værdien af statistisk

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish)

Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish) Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish) D4.3 Information material produced Public document This information is part of the CeFCo project, with the purpose to develop a model for certification of forest contractors

Læs mere

Effekten af kommunernes integrationsindsats

Effekten af kommunernes integrationsindsats Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten

Læs mere

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Den rekreative værdi af udrensning i eg: Skovgaard, Jens Peter ; Jensen, Frank Søndergaard; Petucco, Claudio

Den rekreative værdi af udrensning i eg: Skovgaard, Jens Peter ; Jensen, Frank Søndergaard; Petucco, Claudio university of copenhagen University of Copenhagen Den rekreative værdi af udrensning i eg: Skovgaard, Jens Peter ; Jensen, Frank Søndergaard; Petucco, Claudio Published in: Skoven Publication date: 2014

Læs mere

Københavns Universitet. Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

Værdi- og prissætningsmetoder. Notat til Institut for

Værdi- og prissætningsmetoder. Notat til Institut for Værdi- og prissætningsmetoder Notat til Institut for Miljøvurderings miljøøkonomiske værktøjskasse NOVEMBER 2004 Journal nr.: 2002-2109-001 ISBN.: 87-7992-030-6 Udarbejdet af : Maria Skotte Udgivet: November

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Thomas S. Nielsen, DTU, Email: thnie@transport.dtu.dk Den nationale cykelkonference 2014, Værket, Randers, 14 Maj 2014 Agenda Hvorfor byfunktioner

Læs mere

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03. Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Fra kapitlet Miljøøkonomi i Dansk Økonomi, maj 1993

Fra kapitlet Miljøøkonomi i Dansk Økonomi, maj 1993 182 En hensigtsmæssig miljøindsats omfatter beslutninger både om omfanget af miljøforanstaltningerne og om reguleringsmetoderne. Normalt er det rimeligt at tillade en vis forurening, idet fordelene ved

Læs mere

JAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING

JAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING JAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING AGENDA 1 Baggrund og definition af co-benefits 2 Værdisætning af co-benetits 1 1 HVORFOR? Det kan være relevant at værdisætte co-benefits,

Læs mere

Gevinsterne ved implementering af Vandrammedirektivet

Gevinsterne ved implementering af Vandrammedirektivet Udvidet abstract: Gevinsterne ved implementering af Vandrammedirektivet Tove Christensen 2, Alex Dubgaard 2, Anders Fonnesbech-Wulff 1, Henriette Engel Hansen 1, Berit Hasler 1*, Mitesh Kataria 1, Louise

Læs mere

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...

Læs mere

Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig?

Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Nedsamling Grønne områder er forskellige og skaber væsentlig forskellig værdi. Vi kan komme med et kvalificeret bud på værdien af de forskellige

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,

Læs mere

Kløften mellem land og by vokser

Kløften mellem land og by vokser 1 Kløften mellem land og by vokser Urbanisering er ikke noget nyt begreb. Men efter kommunalreformen har udviklingen for alvor taget fart. Hvor der i 1981 boede næsten ligeså mange i yderkommunerne som

Læs mere

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare-

Læs mere

Børnefattigdom i Grønland

Børnefattigdom i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Byen der fungerer og opleves som en skov Photo: SLA

Byen der fungerer og opleves som en skov Photo: SLA Byen der fungerer og opleves som en skov Photo: SLA Anders Busse Nielsen http://www.landskabsarkitekter.dk/aktuelt/the_city_of_a_billion_pines 1 Byen der fungerer og opleves som en skov Haves: Skoven er

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Prisen på sort arbejde. Kristian Hedeager Bentsen

Prisen på sort arbejde. Kristian Hedeager Bentsen Prisen på sort arbejde Kristian Hedeager Bentsen arbejdspapir 45 juni 2016 Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 45 Prisen på sort arbejde Kristian Hedeager Bentsen København 2016 Prisen på

Læs mere

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT 1993-2004 Notat udarbejdet til Rambøll Management, som for Fyns Amt har foretaget en kortlægning og regionaløkonomisk analyse af Sport,

Læs mere

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6

Læs mere

Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen

Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen EU-Kommissionen har underkendt den danske PSO-ordning, fordi PSO-støtten til vedvarende energi kun gives til indenlandsk energiproduktion,

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø 1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling mellem fast og

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE?

VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE? VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE? Christian Gamborg 1 og Frank Søndergaard Jensen 2 1 2 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Brugsværdien af naturområder i Danmark

Brugsværdien af naturområder i Danmark Brugsværdien af naturområder i Danmark Brugsværdien af naturområder i Danmark Nationaløkonomisk Tidsskrift 2014:1 Thomas Bue Bjørner De Økonomiske Råds Sekretariat (tbb@dors.dk) Mette Termansen Institut

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Den sandsynlighed, der herefter er for at alle punkter inden for en pixel er dækket, betegnes stedsandsynligheden.

Den sandsynlighed, der herefter er for at alle punkter inden for en pixel er dækket, betegnes stedsandsynligheden. Model for beregning af dækning af DAB sendenet Til brug for implementering af beslutningerne i tillægsaftalen til medieaftalen for 2015-2018 om digital radio mv. af 28. april 2015, har Kulturministeriet

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges op

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

home husprisindeks Huspriserne starter året med fald (3-mdr. glidende gennemsnit)

home husprisindeks Huspriserne starter året med fald (3-mdr. glidende gennemsnit) Investeringsanalyse generelle markedsforhold homes husprisindeks Huspriserne starter året med fald homes husprisindeks viser, at priserne på enfamiliehuse på landsplan faldt med 1,4 % i januar (sæsonkorrigeret)

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Ufaglærte udgør 36 pct. af de ledige i

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Tidsværdi for gods i Sverige

Tidsværdi for gods i Sverige Tidsværdi for gods i Sverige Mogens Fosgerau 1 og Mikkel Birkeland, COWI 1 Indledning COWI har sammen med INREGIA i Stockholm gennemført en undersøgelse af tidsværdien for gods for SIKA, Statens Institut

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Biodiversitet, Sundhed og Usikkerhed En værdisætningsanalyse ved contingent ranking metoden

Biodiversitet, Sundhed og Usikkerhed En værdisætningsanalyse ved contingent ranking metoden Biodiversitet, Sundhed og Usikkerhed En værdisætningsanalyse ved contingent ranking metoden Thomas Bue Bjørner, Jens Hauch og Svend Jespersen Arbejdspapir 2004:2 Sekretariatet udgiver arbejdspapirer, hvori

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Indhold Generelle bemærkninger...2 Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Ad 1:...7 Ad 8:...7 Ad 9:...8 Tilføjelse til loven:...8 Tilføjelse til loven:...9 Ad 11...9 Ad 14:...9 Ad 15:...9 Ad 16:...10

Læs mere