TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 18. juni 2019 Mødetidspunkt: 16:00 Mødelokale: 209 Mødet afholdes på Vestegnens Sprog- og kompetencecenter, Afdeling Amager, Ved Stationen 7, 2770 Kastrup Medlemmer: Afbud: Winnie Sørensen, Ali Qais, Dennis Clausen, Jan Jakobsen, Klaus Bach, Mads Vinterby, Marlene Nyberg Marlene Nyberg

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Meddelser Orientering om ændring af lov om sygedagpenge og andre love Budgetopfølgning for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget ultimo maj Status på unge ultimo maj Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning Kommunefordelte tal for regeringens mål for social mobilitet Evaluering af Jobmessen Eventuelt...17 Bilagsoversigt

3 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 19/13204 Sagsansvarlig: shc.as Fraværende: Afbud: Marlene Nyberg BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Godkendt. 2

4 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 19/13204 Sagsansvarlig: shc.as Fraværende: Afbud: Marlene Nyberg BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 3

5 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Meddelser Åben sag Sagsnr.: 19/13204 Sagsansvarlig: shc.as Fraværende: Afbud: Marlene Nyberg RESUMÉ Orientering, referater og information til udvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER 1. Almindelig orientering 2. Notat om anvendelse af nytteindsats i Jobcentret INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, /MIF 1. at udvalget tager punkterne til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Notat om anvendelsen af nytteindsats i Jobcenteret /19 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 4

6 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Orientering om ændring af lov om sygedagpenge og andre love Åben sag Sagsnr.: 17/32816 Sagsansvarlig: kro.as Fraværende: Afbud: Marlene Nyberg RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremsender orientering om at forsøgsordningen om ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser gøres permanent. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Forsøgsordningen om ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser gøres permanent fra d. 1. juli Med loven kan en sygemeldt sige nej til lægebehandling uden, at det får betydning for vedkommendes ret til at modtage sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse eller for kommunens vurdering af, om der er grundlag for at bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension. Da forsøgsordningen trådte i kraft d. 1. juli 2016, er lovændringen allerede indarbejdet i Jobcenterets praksis. Det forekommer dog sjældent, at borger afviser lægebehandling og i disse tilfælde drøftes sagen løbende med rehabiliteringsteamets sundhedskoordinator, som loven foreskriver. Der henvises i øvrigt til uddybende notat, som er vedlagt som bilag. LOVGRUNDLAG Lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at orientering om at forsøgsordningen om ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser gøres permanent tages til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Notat - Orientering om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love 2 Åben Lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love.pdf / /19 5

7 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Tiltrådt. 6

8 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Budgetopfølgning for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget ultimo maj 2019 Åben sag Sagsnr.: 18/32324 Sagsansvarlig: tfi.as Fraværende: Afbud: Marlene Nyberg RESUMÉ Der fremlægges sag til efterretning vedrørende den økonomiske udvikling og forventede regnskabsskøn på udvalgets servicedriftsområder på baggrund af 5 måneders forbrug i UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Med udgangspunkt i forbruget og modtagerudviklingen i de første 5 måneder af 2019 kan der forventes en budgetudfordring i størrelsesordenen ca. 23 mio. kr. på udvalgets områder samlet set i Budgetudfordringen skyldes primært 2 forhold: 1) Finansieringsomlægningen pr. 1. januar 2019, som medfører at kommunens hidtidige refusionsindtægter på driftsudgifter til aktivering bortfalder og i stedet indgår i bloktilskuddet og 2) udviklingen i antallet af overførselsmodtagere. I årets første 5 måneder har antallet af overførselsmodtagere ligget markant over det budgetterede gennemsnit for året. Antallet af overførselsmodtagere er sæsonafhængigt, og mens der har været et fald i modtagere i april og maj sammenlignet med årets første kvartal, forventes det gennemsnitlige skøn for det samlede antal overførselsmodtagere i 2019 stadig 226 højere end budgettet. De ovenstående merudgifter forventes i nogen grad at blive imødegået af mindreudgifter til integrationsprogrammer og billigere aktivering. Da udvalgsmødet og dermed opfølgningen ligger tidligere end vanligt, har det desværre ikke været muligt at opdatere samtlige statistikker, der normalt vedlægges. Udviklingen i antal helårspersoner er vedlagt, mens de resterende naturligvis vil være at finde igen ved næstkommende møde. ØKONOMI Efter 5 måneders forbrug er det overordnede billede, at der er forbrugt følgende af budgettet: Nettoforbrugsprocent maj 2018: 39,6 % Nettoforbrugsprocent maj 2019: 44,4 % 7

9 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, /MIF 1. at sagen tages til efterretning BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Økonomiopfølgning maj /19 2 Åben Udvikling i antal fuldtidspersoner maj 2019.pdf /19 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 8

10 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Status på unge ultimo maj 2019 Åben sag Sagsnr.: 18/22544 Sagsansvarlig: lrj.as Fraværende: Afbud: Marlene Nyberg RESUMÉ Forvaltningen fremlægger status for unge overførselsmodtagere ultimo maj 2019 til efterretning for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER På udvalgsmødet den fremlagde forvaltningen en ny status for overførselsmodtagere under 30 år. Status på ungeområdet ultimo maj 2019 er følgende: Unge under 30 år på overførsel i Tårnby set ift. arbejdsstyrken er nogenlunde uændret sammenlignet med 2017 (aktuelt 2,1 pct.). Niveauet er lavere end i landet og hovedstadsområdet. Antallet af unge på offentlig forsørgelse er aktuelt 601 svarende til ca. 15% og andelen er steget ift Af de unge er 37% kontanthjælpsmodtagere og 22% a-dagpengemodtagere. De 2 største A-kasser for de unge forsikrede er 3F og HK. I maj 2019 er 27% af unge under 30 år udsluset til ordinært arbejde eller uddannelse. Varigheden af det sidste kontaktforløb er kortere for de unge. Effekten af aktivering er højere for de unge (11 procentpoint højere i maj). Der henvises til bilag. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at status på ungeområdet drøftes og tages til efterretning. /MIF BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Status på unge ultimo maj /19 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 9

11 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning Åben sag Sagsnr.: 17/32816 Sagsansvarlig: kro.as Fraværende: Afbud: Marlene Nyberg RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremsender orientering om Fokusrevision om tegnsprogstolkning samt orientering om revision af Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Fokusrevision om tegnsprogstolkning er gennemført i 20 udvalgte kommuner (Tårnby Kommune er ikke deriblandt) på baggrund af et oplæg og en spørgeramme udarbejdet af Styrelsen for arbejdsmarked- og rekruttering. Sigtet med revisionen har været at få belyst, om kommunerne forvalter tegnsprogstolkeområdet i overensstemmelse med lovgivningen og de politiske intentioner, og om kommunerne har etableret nødvendige og tilstrækkelige skriftlige forretningsgange og administrative procedurer, som understøtter korrekte afgørelser og bevillinger samt løbende opfølgning og tilsyn. Fokusrevisionen har endvidere fremkommet med en række konkrete anbefalinger, som er udledt som følge af revisorernes sagsgennemgang. Med udgangspunkt i revisionens resultater har der været behov for at præcisere kravene til kommunernes administration af området, og der er derfor pr. 1. januar 2019 foretaget revision af Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv. I den ny bekendtgørelse er indskrevet, at det er en betingelse for at jobcenteret kan udbetale tilskud, at tolkebrugeren og tolkebrugerens arbejdsgiver ikke har økonomisk interesse i den virksomhed, hvorfra tolkeydelsen rekvireres. Det er endvidere en betingelse, at hverken tolkebrugerens nærmeste pårørende eller tolkebrugerens arbejdsgivers nærmeste pårørende har økonomisk interesse i den virksomhed, hvorfra tolkeydelsen rekvireres. Tolkebrugeren, dennes arbejdsgiver og tolken skal desuden erklære på tro og love, at oplysningerne er korrekte. På baggrund af revisionsrapportens anbefalinger og den reviderede bekendtgørelse, er Jobcenterets forretningsgange og administrative procedurer blevet gennemgået og tilrettet, så de følger anførte anbefalinger. Igangværende bevillinger er stoppet, og bevillingsgrundlaget revurderet med udgangspunkt i de nye regler og procedurer, førend genbevilling er foretaget. Endvidere er Tro- og loveerklæring fremsendt og udfyldt som foreskrevet i det ny regelsæt. I det følgende beskrives rapportens centrale anbefalinger samt hvorledes Jobcenter Tårnby har inkorporeret anbefalingerne i forretningsgange og administrative procedurer. Forretningsgange og administrative procedurer 10

12 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Det anbefales, at forretningsgange og administrative procedurer for bevilling/genbevilling af tilskud, udbetaling af tilskud, sagsopfølgning, tilsyn og kontrol, nedskrives eller opdateres, så de understøtter korrekt sagsbehandling. Jobcenteret har klare forretningsgange og administrative procedurer på området, der dog ikke tidligere har været nedskrevet. Der er nu udarbejdet en forretningsgang for både bevillingsdelen og udbetalingsdelen. Udbetaling af tilskud Det anbefales, at kommunerne sikrer, at det nøjagtigt opgøres i sagen, hvor mange tolketimer der er brugt, samt hvornår tolkebistanden er ydet. Endvidere anbefales klare procedurer for håndtering af aflysninger. Jobcenteret registrerer ved udbetaling af tilskud, hvor mange timer, der er udbetalt tilskud til, og sikrer i den forbindelse, at der ikke udbetales tilskud for flere timer end bevilget. Ved ansøgning om udbetaling af tilskud udfyldes en præcis opgørelse af timer, tidspunkt for tolkningen samt tolken. Denne opgørelse underskrives af tolkebruger og tolk/tolkevirksomhed. Opgørelsen indeholder oplysninger om eventuelle aflysninger af tolketimer. Jobcenteret følger her den aflysningspraksis, som anvendes af Center for døve, og som indebærer, at Jobcenteret afholder udgiften, hvis aflysningsfristen ikke overholdes. Opfølgning/tilsyn Det anbefales, at kommunerne styrker tilsyns- og kontrolhandlingerne i forbindelse med udbetaling og afregning af tilskud til tolkebistand, så muligheden for snyd og fejladministration reduceres. Udover egne kontrolhandlinger anbefales det, at borgeren inddrages ved ansøgning om tolketimer og anmodning om tilskud, så det ikke kun er tolken eller tolkefirmaet, der både forestår ansøgningsproceduren og udbetalingsanmodningen. Jobcenteret har forud for fokusrevisionen haft forretningsgange for tilsyns- og kontrolhandlinger i forbindelse med udbetaling og afregning, og har derfor også i tide opfanget forsøg på misbrug af ordningen. Desuden har forretningsgangene også tidligere indeholdt borgerinddragelse i både bevillingsprocessen og anmodningsprocessen. Bevillinger gives kun i en periode på 12 måneder, hvorefter borger skal ansøge på ny, og støttebehovet vurderes igen. Der er således løbende opfølgning i sagerne, og støttebehovet bliver løbende revurderet og justeret i forhold til borgers arbejdsopgaver og ændringer i støttebehovet. LOVGRUNDLAG Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v., Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse til handicappede i erhverv m.v. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at orientering om Fokusrevision om tegnsprogstolkning samt orientering om revision af bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv tages til efterretning. /kam 11

13 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Afrapportering af fokusrevision tegnsprogstolkning (002).pdf /19 2 Åben Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i /19 erhverv.pdf 3 Åben Forretningsgang tegnsprogstolkning /19 4 Åben Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse til handicappede i erhverv.pdf /19 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 12

14 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Kommunefordelte tal for regeringens mål for social mobilitet Åben sag Sagsnr.: 19/13204 Sagsansvarlig: shc.as Fraværende: Afbud: Marlene Nyberg RESUMÉ Regeringen fastsatte i 2016 de 10 mål for social mobilitet, som den ønsker skal præge arbejdet på socialområdet. Følgende nedenstående opdaterede mål er relevante for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER De ti mål for social mobilitet fastsætter ikke et fast måltal for udviklingen hverken på kommuneniveau eller på landsplan. Målene sætter i stedet retning for det sociale arbejde i Danmark, hvor de overordnede sigtelinjer er, at flere skal være en del af arbejdsfællesskabet, og færre skal være socialt udsatte. Børne- og Socialministeriet udgav i december 2018 Socialpolitisk Redegørelse, som bl.a. beskriver udviklingen på de 10 sociale mobilitetsmål og indeholder nærmere analyser af de forskellige målgrupper på socialområdet. Oversigterne er udarbejdet af Børne- og Socialministeriet. Nedenstående tabel viser opdaterede mål for hhv. landet og Tårnby kommune, som er relevante for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget. Tal for Tårnby er angivet i parentes Mål 2 Flere årige, der har modtaget en social foranstaltning inden for de seneste fem år, skal være i gang med eller have gennemført en ungdomsuddannelse 51% (36%) 48% (36%) 47% (37%) Mål 3 Flere personer, som får en social indsats som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal i uddannelse og beskæftigelse 8% (5%) 9% (3%) 8% (6%) Mål 5 Flere personer udsat for vold i nære relationer skal i uddannelse og beskæftigelse * * * * * 13

15 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Mål 8 Flere af de personer, der afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug, skal være stoffrie eller have et reduceret eller et stabiliseret stofmisbrug 45% (43%) 46% (35%) Mål 9 Mål 10 Flere personer i offentlig alkoholbehandling skal afslutte et behandlingsforløb som alkoholfri, med en reduktion i alkoholforbruget eller med relevant henvisning Flere mennesker, som står uden for arbejdsmarkedet og som ikke er under uddannelse, skal være en del af den frivillige indsats 34% (37%) 39% (26%) 40% (30%) 42% (34%) 44% (34%) 26% * 30% * *Note: Tallene er ikke opgjort på kommuneniveau. Detaljerede oplysninger med tal for alle kommuner findes i vedlagte bilag. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at orienteringen tages til efterretning /kam. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Kommunefordelte tal for regeringens mål for social mobilitet /19 Baggrundsnotat 2 Åben Kommunefordelte tal for regeringens mål for social mobilitet /19 Samlet 3 Åben Kommunefordelte tal for regeringens mål for social mobilitet /19 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 14

16 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Evaluering af Jobmessen 2019 Åben sag Sagsnr.: 17/32816 Sagsansvarlig: kro.as Fraværende: Afbud: Marlene Nyberg RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremsender sag om evaluering af Jobmesse Tårnby-Dragør UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Jobmessen Tårnby-Dragør blev afholdt d. 4. april 2019 i Amagerhallen, og havde over 900 besøgende og 40 deltagende virksomheder. Det er anden gang på to år, at Jobcenter Tårnby afholder jobmesse, og igen i år blev der nedsat en tværfaglig projektgruppe med medarbejdere fra hele jobcenteret. Som ny projektdeltager indgik Dragør Kommune i forberedelserne til jobmessen. Efter jobmessen i 2018, som var foranlediget af et samarbejde mellem Jobcenter Tårnby og Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter Amager, var der bred opbakning til at gentage successen. Der var enighed om, at jobmessen skulle afholdes uden for Rådhuset, så flere borgere og virksomheder kunne inviteres til at deltage i jobmessen. Det blev derfor besluttet, at jobmessen i 2019 skulle afholdes i Amagerhallen. Projektgruppen opstillede følgende succeskriterier for jobmessen 2019: Deltagelse af flere borgere og virksomheder Etablering af strategiske partnerskaber med virksomheder affødt af jobmessen Flere potentielle jobmatch Flere virksomheder, som efterfølgende vil bruge jobcenteret som rekrutteringspartner Øget tilfredshed med de fysiske rammer i den efterfølgende evaluering I 2018 var der på jobmessen i alt 700 besøgende og 20 virksomheder, mens der i 2019 i alt var 921 besøgende og 45 virksomheder. Alle besøgende fik ved jobmessen i 2019 udleveret et spørgeskema til brug for en efterfølgende evaluering. Af evalueringen fremgår det, at 69 pct. af deltagerne udtrykker stor tilfredshed med jobmessen. Flere af de besøgende udtrykker, at jobmessen var godt organiseret, at de fysiske rammer var gode og at de i øvrigt var glade for kommunens initiativ. Der blev endvidere foretaget en elektronisk evaluering blandt de deltagende virksomheder. Heraf fremgår det, at jobmessen generelt indfriede virksomhedernes forventninger, og at de var meget tilfredse med messens rekrutteringsgrundlag. 61 pct. af virksomhederne tilkendegav, at de gerne vil deltage til jobmessen igen i Det er vanskeligt at estimere, hvor mange borgere, der konkret er kommet i job på baggrund af jobmessen De fleste af de deltagende virksomheder har oplyst, at de 15

17 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d fortsat er i gang med rekrutteringsprocesser med borgere, som de fik kontakt med på jobmessen. Samtidig har borgerne tilkendegivet, at jobmessen har givet dem inspiration til deres videre jobsøgning, og der er registreret stigende jobsøgningsaktivitet hos de ledige borgere, som deltog i jobmessen. Af nye virksomheder, som deltog i jobmessen 2019, kan nævnes Maersk, MetroService, ISS, Salling Group og BC Hospitality Group. Jobcenteret har efterfølgende været i dialog med nævnte virksomheder vedrørende afholdelse af særlige rekrutteringsevents med relevante borgere. Desuden har BC Hospitality Group og Maersk tilkendegivet, at de ser et stort rekrutteringspotentiale hos jobcenterets borgere. Jobmessen har styrket jobcenterets brandingværdi og relationer til de deltagende virksomheder. Ligeledes har omtalen af jobmessen, samt det store antal besøgende, betydet, at Jobcenteret har etableret tætte samarbejdsrelationer med mange nye virksomheder, og der er allerede en række nye virksomheder, som har tilkendegivet, at de gerne vil deltage i jobmessen INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejds- og Beskæftigelsesudvalget: 1. At sagen drøftes, og der tages stilling til, om der skal afholdes en ny jobmesse i 2020, og om denne i så fald igen skal afholdes i Amagerhallen. /kam BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. Næste års jobmesse afholdes 2. april. 16

18 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 19/13204 Sagsansvarlig: shc.as Fraværende: Afbud: Marlene Nyberg BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Ingen bemærkninger. 17

19 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Bilagsoversigt 3. Meddelser 1. Notat om anvendelsen af nytteindsats i Jobcenteret (149176/19) 4. Orientering om ændring af lov om sygedagpenge og andre love 1. Notat - Orientering om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love (133812/19) 2. Lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love.pdf (145672/19) 5. Budgetopfølgning for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget ultimo maj Økonomiopfølgning maj 2019 (157445/19) 2. Udvikling i antal fuldtidspersoner maj 2019.pdf (158080/19) 6. Status på unge ultimo maj Status på unge ultimo maj 2019 (153129/19) 7. Orientering om fokusrevision om tegnsprogstolkning 1. Afrapportering af fokusrevision tegnsprogstolkning (002).pdf (139988/19) 2. Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv.pdf (139982/19) 3. Forretningsgang tegnsprogstolkning (139952/19) 4. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse til handicappede i erhverv.pdf (143596/19) 8. Kommunefordelte tal for regeringens mål for social mobilitet 1. Kommunefordelte tal for regeringens mål for social mobilitet - Baggrundsnotat (140024/19) 2. Kommunefordelte tal for regeringens mål for social mobilitet - Samlet (140020/19) 3. Kommunefordelte tal for regeringens mål for social mobilitet (140015/19) 18

20 Bilag: 3.1. Notat om anvendelsen af nytteindsats i Jobcenteret Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 18. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

21 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 17/32816 DOK. NR.: /19 SAGSBEH.: Anne-Sofie Mayerhofer Notat om anvendelsen af nytteindsats i Jobcenteret Resume Jobcenterets anvendelse af nytteindsats kan sammenfattes i følgende hovedtræk: Nytteindsats gives til åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere Formålet med nytteindsats er at motivere den unge til at komme i job eller uddannelse Kun få åbenlyst uddannelsesparate uddannelsesmodtagere påbegynder tilbud om nytteindsats, da de fravælger at modtage uddannelseshjælp ved henvisning til nytteindsats Halvdelen af de åbenlyst uddannelsesparate uddannelsesmodtagere, som henvises til nytteindsats, afsluttes fra ydelse i jobcenteret inden for den første måned. De åbenlyst uddannelsesparate uddannelsesmodtagere sanktioneres, hvis de udebliver fra tilbud eller afviser at deltage i tilbud. Formålet med nytteindsats Nytteindsats er først og fremmest målrettet de mest ressourcestærke ledige, som ikke har andre problemer end ledighed og som umiddelbart kan påbegynde job eller uddannelse. Tilbud om nytteindsats gives for, at den enkelte ledige skal arbejde for sin ydelse, og har som formål at motivere ledige til, hurtigst muligt at søge mod job eller uddannelse. Ledige i nytteindsats skal udføre samfundsnyttige opgaver på en kommunal, regional eller statslig arbejdsplads, indgå i et arbejdsfællesskab og udføre et reelt stykke arbejde. Nytteindsats adskiller sig overordnet fra den øvrige aktiveringsindsats ved, at fokus for indsatsen ikke er forbedringer af den lediges kvalifikationer. Målgruppen for nytteindsats Det er lovens intention, at nytteindsats primært anvendes til de åbenlyst uddannelsesparate unge på uddannelseshjælp og til de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Nytteindsats kan dog også gives til uddannelsesparate, aktivitetsparate og integrationsydelsesmodtagere, hvis jobcenteret vurderer, at nytteindsats er det bedst egnede tilbud i forhold til at bringe borgeren tættere på uddannelse eller job. Nytteindsats kan endvidere gives til dagpengemodtagere, men dog kun som rådighedsafprøvning. 1

22 TÅRNBY KOMMUNE Erfaringen med nytteindsats har vist, at særligt åbenlyst uddannelsesparate unge hurtigt bringes videre fra ledighed ved at iværksætte nytteindsats i umiddelbar forlængelse af den første henvendelse på jobcenteret (Jf. en analyse af effekten af nytteindsatsen for unge i kontanthjælpssystemet fra 2015). Nytteindsats har således den ønskede effekt for åbenlyst uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere, hvilket er årsagen til at man i jobcenteret har valgt at koncentrere nytteindsatsen om netop denne målgruppe. Endvidere følges den strategi, som det regionale arbejdsmarkedsråd (RAR Hovedstaden) har lagt for brug af nytteindsats, og som tilråder, at øvrige målgrupper gives en indsats i form af opkvalificering, vejledning og/eller afklaring, frem for nytteindsats, med mindre helt særlige forhold taler for, at den ledige kan have gavn af nytteindsats eller hvis tilbud om nytteindsats gives som et rådighedsafprøvende tilbud. Beskrivelse af ungegruppen Visitationen af unge under 30 år uden en uddannelse baseres på en samlet vurdering af den unges uddannelsesmæssige ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder. På baggrund af disse vurderes den unges uddannelsesparathed, og den unge indplaceres som enten åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. En Åbenlyst uddannelsesparat er en ung, der ved første visitationssamtale vurderes ikke at have nogen barrierer i forhold til at starte på en uddannelse og gennemføre denne på ordinære vilkår, og som derfor ikke har behov for hjælp og støtte. I perioden 1. januar 2019 til 4. juni 2019 er 34 uddannelseshjælpsmodtagere visiteret som åbenlyst uddannelsesparate. En Uddannelsesparat er en ung, der vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre denne på ordinære vilkår, hvis den rette hjælp og støtte og aktive indsats tilbydes. I perioden 1. januar 2019 til 4. juni 2019 er 129 uddannelseshjælpsmodtagere visiteret som uddannelsesparate En Aktivitetsparat er en ung, der ikke vurderes at være uddannelsesparat, på grund af problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter. Aktivitetsparate unge har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid en 1 år, inden de kan påbegynde en uddannelse, som de kan gennemføre på almindelige vilkår. I perioden 1. januar 2019 til 4. juni 2019 er 161 uddannelseshjælpsmodtagere visiteret som aktivitetsparate. Som det fremgår af ovenstående, visiteres langt de fleste uddannelseshjælpsmodtagere som enten uddannelsesparate eller aktivitetsparate. Denne gruppe af uddannelseshjælpsmodtagere, har således primært behov for en indsats med fokus på udvikling af kompetencer og afklaring af uddannelsesmål, hvilket ikke er fokus for nytteindsatsen. For denne gruppe unge etableres i stedet virksomhedspraktikker i private eller offentlige virksomheder og/eller der tilknyttes mentor. Tilbud om nytteindsats Jobcenteret anvender hovedsageligt to tilbud til nytteindsats. I perioden 1. april til 31. oktober anvendes projektet Havehjælpen som det primære nyttetilbud og i perioden 1. januar 2019 til 1. april 2019 har Tårnby Produktionsskole desuden fungeret som nyttetilbud for åbenlyst uddannelsesparate uddannelsesmodtagere under 25 år. Det er planen, at Tårnby Produktionsskole også fremover skal være det primære nyttetilbud for målgruppen i vinterhalvåret. 2

23 TÅRNBY KOMMUNE Siden januar 2019 er 22 åbenlyst uddannelsesparate unge under 25 henvist til nyttetilbud på produktionsskolen, og 12 åbenlyst uddannelsesparate er siden 1. april 2019 henvist til havehjælpen. Henvisning til nytteindsats Den åbenlyst uddannelsesparate unge henvises til nytteindsats så hurtigt som muligt efter den første visitationssamtale og senest efter fire uger. Jobcenteret er således forpligtet til at henvise alle åbenlyst uddannelsesparate unge til nytteindsats. Jobcenteret har i 2019 indtil videre haft 34 unge, som er visiteret som åbenlyst uddannelsesparate, hvilket er ca. 1,4 om ugen. Det er således et forholdsvis lavt antal unge, som på baggrund af visitationssamtalen visiteres som åbenlyst uddannelsesparate. Årsagen hertil er primært, at mange af de mest ressourcestærke unge fravælger at modtage uddannelseshjælp, når de henvises til nytteindsats, og i stedet finder et job eller påbegynder uddannelse. Hertil kommer, at langt de fleste af de åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, som henvises til nytteindsats, afsluttes fra ydelse i jobcenteret inden for de første tre måneder (heraf ca. halvdelen inden for den første måned). De uddannelsesparate og aktivitetsparate unge kan tilbydes nytteindsats, men det er jobcenterets erfaring, at de unge hurtigere bliver afklaret i forhold til uddannelsesvalg eller kommer i job, ved anvendelsen af tilbud som eksempelvis mentor eller virksomhedspraktik frem for nytteindsats. For de øvrige jobparate målgrupper anvender jobcenteret primært nytteindsats som et rådighedsafprøvende tilbud, når der er tvivl om at borgeren står til rådighed for arbejdsmarkedet eller når borgeren flere gange er udeblevet fra tilbud eller har afvist uddannelse eller jobtilbud. Sanktionsmuligheder Såfremt en borger udebliver fra et tilbud om nytteindsats, eller på andre måder ikke følger de retningslinjer, som stilles af Jobcenteret, har Jobcenteret nogle sanktionsmuligheder jf. aktivlovens Når borger er henvist til tilbud om nytteindsats, modtager Jobcenteret oplysninger om borgers fremmøde og fravær i form af fremmødelister fra tilbudsstederne, og disse lægges til grund for eventuelle sanktioner. Arbejdsgangen er, at Jobcentret indstiller til sanktion, og Socialcentrets Ydelsesteam udfører denne indstilling med fradrag i hjælpen, samt afsendelse af afgørelse og evt. behandling af klagesag. 36 stk. 2: Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter fx LAB skal kommunen foretage et fradrag i hjælpen. Fradrag for antal dage hvor borgeren er udeblevet helt eller delvist. 40 a: 3

24 TÅRNBY KOMMUNE Jobcentret kan, hvis en borger gentagende gange udebliver uden rimelig grund, indstille til, at en uddannelses- eller jobparat mister retten til hjælp i en periode på op til 3 måneder. Jobcentret skal foretage en rådighedsvurdering af borger først Krav om at borger kan henvises til et åbent tilbud. Ovenstående sanktionsmuligheder er tidsbegrænset og borgeren vil kunne få genoptaget sin sag, når borger igen møder i sit tilbud jf. 36 samt at der efter 40 a fastsættes en periode af Jobcentret hvor ydelsen er bragt til ophør. 41: Hjælpen ophører, hvis en person eller dennes ægtefælle: Uden rimelig grund afviser et tilbud Gentagende gange uden rimelig grund er udeblevet fra et tilbud 41 stk. 2: Hjælpen ophører så længe personen afviser tilbud som beskrevet i stk. 1 Såfremt borger er gift ophører hjælpen også til ægtefællen 41 Stk. 3: Det er en betingelse for, at hjælpen kan ophører, at kommunen sikrer, at der er et åbent tilbud. Såfremt en borgers hjælp bringes til ophør og denne er ude af hjælp i mere end en kalendermåned, vil borgeren skulle ansøge om ydelse på ny. Borger vil ikke kunne søge om økonomisk støtte efter LAS 81, hvis dette søges på baggrund af at borger ingen penge har grundet sanktion. 4

25 Bilag: 4.1. Notat - Orientering om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 18. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

26 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 17/32816 DOK. NR.: /19 SAGSBEH.: Anne-Sofie Mayerhofer Orientering om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love Folketinget vedtog den 3. juni 2016 lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om social pension og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Loven blev vedtaget i en treårig forsøgsperiode fra 1. juli 2016 til 31. juni 2019 og gøres permanent fra d. 1. juli Med loven kan en sygemeldt sige nej til lægebehandling uden, at det får betydning for vedkommendes ret til at modtage sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse eller for kommunens vurdering af, om der er grundlag for at bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension. Det er alene lægebehandling i snæver forstand, som borgeren kan afvise, dvs. behandling foretaget af en læge. Borgeren skal bidrage til egen helbredelse, men skal dog ikke tvinges til at deltage i lægebehandling, herunder at lade sig operere eller modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke ønsker. Borgeren har forsat pligt til at lade sig undersøge og har også pligt til at deltage i samtaleforløb og behandling hos psykolog, genoptræning efter operation eller behandling hos en fysioterapeut, da denne type behandling ikke betragtes som lægebehandling i snæver forstand. Borger har desuden pligt til at deltage i misbrugsbehandling, men kan afvise medicinsk behandling med f.eks. antabus. Intentionen med lovændringen er at sikre, at en borger ikke skal føle sig tvunget til at tage imod en behandling, som vedkommende er utryg ved, samtidig med at det i sådanne tilfælde vil blive afdækket, om der er andre behandlingsmuligheder. Ordningen blev oprindelig indført i forbindelse med sygedagpengereformen. Lovændringen indebærer endvidere, at hvis en borger afviser en lægebehandling, skal sagen frem over forelægges sundhedskoordinatoren, i stedet for klinisk funktion. Jobcenterets erfaring med forvaltning af lovgivningen er begrænset, da det drejer sig om ganske få sager, hvor borger har afvist lægebehandling. Det har ikke været muligt at trække statistik på det præcise antal sager. Jobcenteret har en klar arbejdsgang og praksis for håndtering af denne type sager. Praksis er, at sagsbehandler løbende drøfter sagen med sundhedskoordinator ved lægefaglig sparring. Sundhedskoordinatoren kan pege på alternative behandlingsmuligheder for borgeren, og desuden sikre at borger fortsat bidrager konstruktivt til egen helbredelse. Drøftelserne er ikke en del af rehabiliteringsmødet og indgår ikke i rehabiliteringsteamets vurderinger. Det er jobcenterets generelle erfaring, at borger bedst bidrager til egen helbredelse, hvis den enkelte sagsbehandler imødekommer borgers forståelse af egen sygdom og helbredelsesmuligheder. Det er således jobcenterets vurdering, at lovændringen ikke har den store indflydelse på jobcenterets praksis, da den faglige praksis for håndtering af denne type sager, tager udgangspunkt i en god og konstruktiv dialog med både borger og sundhedskoordinator med henblik på at lave en plan for borger, som kan munde ud i enten helbredelse eller afklaring. Det er således jobcenterets vurdering, at lovændringen ikke vil bidrage til hurtigere helbredelse, afklaring eller forlængelse af sygdomsperioden. 1

27 TÅRNBY KOMMUNE 2

28 Bilag: 4.2. Lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 18. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

29 Til lovforslag nr. L 180 Folketinget Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. april 2019 Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love (Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser) 1 I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2019, som ændret ved 3 i lov nr. 701 af 8. juni 2018 og 4 i lov nr. 339 af 2. april 2019, foretages følgende ændring: a affattes således:» 21 a. Retten til sygedagpenge bortfalder ikke, hvis den sygemeldte afviser at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter.«2 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af 13. marts 2019, som ændret ved 1 i lov nr af 30. august 2015, 4 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, 6 i lov nr. 174 af 27. februar 2019 og 8 i lov nr. 339 af 2. april 2019, foretages følgende ændringer: 1. I 5, stk. 4, ændres» 69, stk. 4 og 6«til:» 69, stk. 5 og 7«, og» 69 k, stk. 4«til:» 69 k, stk. 5«. 2. I 68 a, stk. 4, 3. pkt., ændres» 69, stk. 4«til:» 69, stk. 5«. 3. I 69 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»stk. 2. Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af, om personen har ret til ressourceforløbsydelse i ressourceforløb.«stk. 2-6 bliver herefter stk I 69, stk. 4, 4. pkt., der bliver stk. 5, 4. pkt., ændres»stk. 1 og 2«til:»stk. 1 og 3«. 5. I 69 c, stk. 1, 1. pkt., ændres» 69, stk. 2«til:» 69, stk. 3«. 6. I 69 j, stk. 11, 3. pkt., ændres» 69 k, stk. 4«til:» 69 k, stk. 5«. 7. I 69 k indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»stk. 2. Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af, om personen har ret til ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.«stk. 2-5 bliver herefter stk I 69 k, stk. 4, 4. pkt., der bliver stk. 5, 4. pkt., ændres»stk. 1 og 2«til:»stk. 1 og 3«. 9. I 69 n, stk. 1, 1. pkt., ændres» 69 k, stk. 2«til:» 69 k, stk. 3« a ophæves. 3 I lov nr af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret bl.a. ved 3 i lov nr. 625 af 8. juni 2016 og senest ved 4 i lov nr. 174 af 27. februar 2019, foretages følgende ændringer: 1. 15, stk. 2, ophæves. 2. I 17, stk. 2, ændres»fleksjob,«til:»fleksjob og«, og»og i sager, hvor sundhedskoordinatoren skal udtale sig om, hvorvidt der kan anbefales anden behandling, jf. 15, stk. 2«udgår. Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 19/00429 AX023535

30 2 4 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr af 17. november 2017, som ændret senest ved 6 i lov nr. 339 af 2. april 2019, foretages følgende ændringer: a affattes således:» 18 a. Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan det ikke tillægges betydning ved vurderingen af personens ret til førtidspension.«2. I 43 a, stk. 2, ændres» 43 b og 43 c«til:» 43 b« b affattes således:» 43 b. Afviser en pensionist at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan det ikke tillægges betydning ved vurderingen af, om personen fortsat har ret til førtidspension.«4. 43 c ophæves. 5 I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr af 17. november 2017, som ændret senest ved 7 i lov nr. 339 af 2. april 2019, foretages følgende ændringer: 1. I 54, stk. 3, indsættes efter»forbedre erhvervsevnen væsentligt«:», jf. dog stk. 4«. 2. I 54 indsættes som stk. 4:»Stk. 4. Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan det ikke tillægges betydning ved vurderingen af, om der kan ske ændring af pensionen.«6 I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. november 2016, som ændret senest ved 9 i lov nr. 339 af 2. april 2019, foretages følgende ændring: a, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes:»stk. 2. Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om visitation til fleksjob.«7 Loven træder i kraft den 1. juli Folketinget, den 25. april 2019 CHRISTIAN JUHL / Erling Bonnesen

31 Bilag: 5.1. Økonomiopfølgning maj 2019 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 18. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

32 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen maj 2019 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Oversigt over udgifter og indtægter - Budget 2019 Udgifter 700,00 600,00 500,00 Mio. kr. 400,00 300,00 200,00 100,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,20 89,72 144,88 195,51 249,26 302,31 349,62 401,68 455,78 506,54 561,89 632,26 653,59 Forbrug ,63 96,15 154,66 206,81 261, Budget ,48 104,96 157,45 209,93 262,41 314,89 367,37 419,86 472,34 524,82 577,30 629,78 656,02 Indtægter Mio. kr. 180,00 160,00 140,00 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,27 21,71 34,81 49,22 56,87 70,71 80,89 95,99 106,51 115,67 126,07 146,23 167,72 Forbrug ,46 15,88 28,33 32,38 42, Budget ,03 26,06 39,08 52,11 65,14 78,17 91,19 104,22 117,25 130,28 143,31 156,33 162,85 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo maj 2018: 39,6 % af det samlede regnskab Nettoforbrug ultimo maj 2019: 44,4 % af det samlede budget Efter 5 måneders faktisk forbrug forventes en samlet budgetudfordring på ca. 23 mio. kr. Merforbruget skyldes primært finansieringsomlægning af aktiveringsindsatsen pr. 1. januar 2019, der flytter refusionsindtægten til bloktilskuddet, og dels en forventning om flere helårsmodtagere end budgetteret. Dette imødegås i nogen grad af forventede mindreudgifter til integrationsprogrammet og billigere aktivering. Udgiftsniveauet er helt afhængigt af udviklingen i antallet af modtagere. Dette har i januar-maj været markant højere end budgettet. Sæsonudviklingen indebærer, at niveauet først på året typisk er højere end gennemsnittet, men det vurderes ikke sandsynligt, at niveauet resten af året kan komme langt nok ned til, at det vil bringe balance med budgettet. Det ses også ved, at der i april og maj har været et fald i modtagere, men at niveauet fortsat er over det budgetterede. Det gennemsnitlige antal overførselsmodtagere skønnes aktuelt 226 højere end budgetteret. Sags nr. 18/32324 Side 1 af 4

33 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen maj 2019 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget - Servicedrift område: Arbejdsmarked Budget 2019 Udgifter 450,00 400,00 350,00 300,00 Mio. kr. 250,00 200,00 150,00 100,00 50,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,47 49,84 80,86 110,76 144,49 177,77 206,83 236,89 271,60 305,32 338,97 372,81 388,42 Forbrug ,54 53,37 87,86 120,45 154, Budget ,22 62,43 93,65 124,86 156,08 187,30 218,51 249,73 280,94 312,16 343,38 374,59 390,20 Indtægter 140,00 120,00 100,00 Mio. kr. 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,09 16,73 25,45 35,37 38,66 48,49 54,43 64,52 71,29 78,22 85,09 99,99 117,22 Forbrug ,82 10,58 18,64 19,01 25, Budget ,10 18,20 27,30 36,40 45,50 54,61 63,71 72,81 81,91 91,01 100,11 109,21 113,76 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo maj 2018: 39,0 % af det samlede regnskab Nettoforbrug ultimo maj 2019: 46,4 % af det samlede budget Baseret på forbruget og udviklingen i modtagere ultimo maj 2019 forventes en budgetudfordring på ca. 18 mio. kr. Ubalancen skyldes finansieringsomlægningen af aktiveringsindsats og en forventning om ca. 200 helårsmodtagere flere end budgetteret. Merforbruget imødegås i mindre grad af forventede mindreudgifter til integrationsprogrammer og introduktionsforløb samt aktivering, som følge af hhv. lavere efterspørgsel og lavere priser. Sags nr. 18/32324 Side 2 af 4

34 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen maj 2019 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget - Servicedrift område Sygedagpenge Budget 2019 Udgifter 120,00 100,00 80,00 Mio. kr. 60,00 40,00 20,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,92 17,81 29,57 37,73 47,30 56,28 64,31 73,44 82,37 90,76 101,50 111,63 112,38 Forbrug ,61 20,22 30,94 39,26 48, Budget ,71 17,43 26,14 34,86 43,57 52,28 61,00 69,71 78,43 87,14 95,86 104,57 108,93 Indtægter Mio. kr. 50,00 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,97 7,78 11,72 15,40 18,91 22,88 25,11 28,63 32,45 35,61 40,64 44,21 Forbrug ,19 4,43 8,39 12,26 14, Budget ,33 6,67 10,00 13,33 16,66 20,00 23,33 26,66 30,00 33,33 36,66 40,00 41,66 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo maj 2018: 46,8 % af det samlede regnskab Nettoforbrug ultimo maj 2019: 50,2 % af det samlede budget Baseret på forbruget og udviklingen i modtagere ultimo maj 2019 forventes en budgetudfordring på ca. 2 mio. kr. Ubalancen skyldes finansieringsomlægningen af aktiveringsindsats og en forventning om ca. 20 flere helårsmodtagere end budgetteret. Sags nr. 18/32324 Side 3 af 4

35 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen maj 2019 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget - Servicedrift område Førtidspension og boligstøtte Budget 2019 Udgifter 160,00 140,00 120,00 100,00 Mio. kr. 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,81 22,07 34,45 47,03 57,47 68,25 78,48 91,35 101,81 110,47 121,42 147,82 152,79 Forbrug ,48 22,57 35,86 47,10 58, Budget ,55 25,10 37,66 50,21 62,76 75,31 87,86 100,42 112,97 125,52 138,07 150,62 156,90 Indtægter 7,00 6,00 5,00 Mio. kr. 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,18 1,01 1,58 2,12 2,81 3,31 3,58 6,37 6,60 5,01 5,37 5,60 6,29 Forbrug ,45 0,87 1,29 1,11 1, Budget ,59 1,19 1,78 2,38 2,97 3,56 4,16 4,75 5,35 5,94 6,53 7,13 7,42 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo maj 2018: 37,3 % af det samlede regnskab Nettoforbrug ultimo maj 2019: 38,2 % af det samlede budget Efter 5 måneders faktisk forbrug er forventningen en budgetudfordring på området på ca. 3 mio. kr. Budgetudfordringen skyldes primært merudgifter til boligstøtte, som både sagsbehandles og udbetales af Udbetaling Danmark. Sags nr. 18/32324 Side 4 af 4

36 Bilag: 5.2. Udvikling i antal fuldtidspersoner maj 2019.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 18. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

37 Tilbage Udviklingen i antal fuldtidspersoner på forskellige overførselstyper A-dagpenge Fleksjob og ledighedsydelse Førtidspension Integration Kontanthjælp Ressourceforløb og jobafklaring Revalidering Sygedagpenge Uddannelseshjælp I alt Mdr./År Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gns. for året Budget Regnskabsskøn Note: Data er fra Momentum, opgjort i OPUS LIS

38 Bilag: 6.1. Status på unge ultimo maj 2019 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 18. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

39 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 18/22544 DOK. NR.: SAGSBEH.: Linda Rosa Johansen Status på unge ultimo maj 2019 Unge under 30 år på overførsel i Tårnby set ift. arbejdsstyrken er nogenlunde uændret sammenlignet med 2017 (aktuelt 2,1 pct.). Niveauet er lavere end i landet og hovedstadsområdet. Antallet af unge på offentlig forsørgelse er aktuelt 601 svarende til ca. 15% og andelen er steget ift Af de unge er 37% kontanthjælpsmodtagere og 22% a-dagpengemodtagere. De 2 største A-kasser for de unge forsikrede er 3F og HK. I maj 2019 er 27% af unge under 30 år udsluset til ordinært arbejde eller uddannelse. Varigheden af det sidste kontaktforløb er kortere for de unge. Effekten af aktivering er højere for de unge (11 procentpoint højere i maj). 1. Udvikling i overførselsmodtagere Andelen af unge under 30 år på offentlig forsørgelse fremgår af figuren nedenunder. Som det kan ses, er andelen nogenlunde uændret og udgør en mindre del af arbejdsstyrken, end de gør i både hele landet og Region Hovedstaden. I sidste halvår af 2018 er Tårnby Kommune imidlertid kommet på niveau med regionen. Andelen af unge på offentlig forsørgelse af arbejdsstyrken (16-66 årige) 1 4,0 3,8 3,6 3,4 3,2 3,0 2,8 2,6 2,4 2,2 2,0 % apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 dec-17 jan-18 feb-18 mar-18 apr-18 maj-18 jun-18 jul-18 aug-18 sep-18 okt-18 nov-18 dec-18 jan-19 feb-19 Hele landet RAR Hovedstaden Tårnby 1 Der gøres opmærksom på, at data er fra Jobindsats.dk, som efterregulerer de seneste 2 mdr. % mar-19 apr-19 1

40 TÅRNBY KOMMUNE Udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse er stigende, hvilket illustreres i figuren nedenfor, hvor vi kan se, at der er sket en stigning blandt unge under 30 år siden maj 2017 fra ca. 13% til ca. 15% ultimo maj Der sker altså isoleret set i Tårnby Kommune en stigning blandt unge på offentlig forsørgelse, men som vi så ovenfor, er andelen faldende set ift. arbejdsstyrken. Udviklingen i borgere på offentlig forsørgelse % 16% 14% 12% 10% ,0% maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 dec-17 jan-18 Andelen af unge i procent feb-18 mar-18 apr-18 maj-18 jun-18 jul-18 aug-18 sep-18 Antallet af unge okt-18 nov-18 dec-18 jan-19 feb-19 mar-19 apr-19 maj-19 Nedenfor kan det ses, at 37% af de unge overførselsmodtagere er på kontant- og uddannelseshjælp og 22% på dagpenge. Fordeling på målgrupperne pr. maj % 6% 4% 2% 0% Kontant- og uddannelseshjælp 16% 37% A-dagpenge 17% 22% Integration Sygedagpenge 6% 7% 14% 15% Ressourceforløb Førtidspension 7% 8% 9% 23% Fleksjobberettiget Revalidering 1% 1% 3% 14% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Alle Unge under 30 2

41 TÅRNBY KOMMUNE Grafen nedenfor viser, hvilke A-kasser, de forsikrede unge er medlem af. 3F s og HK s A-kasser er de 2 største for såvel de unge som alle. 3FA HK Akademikernes 5% 9% 12% 13% Kristelig A-Kasse 7% 8% 7% Det Faglige Hus 7% FOA Funkt. og tjenestemænd 5% 7% 7% 8% Magistrenes A-Kasse 2% 5% Min A-Kasse ASE 3% 5% 4% 7% Metalarbejderne 2% 3% BUPL 2% 3% Øvrige 15% A-kasse fordeling primo % 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% Alle Unge under 30 2 Øvrige dækker over Journalistik mv, Socialpædagoger, Danmarks Lærere, El-faget, Byggefagene, Ledernes A-kasse, Teknikernes A-Kasse, Danske Sundhedsorg.A-kasse, Næring mv, Frie Funktionærers A-kasse, Dana og CA. 3

42 TÅRNBY KOMMUNE 2. Andel udsluset til job eller uddannelse Figuren nedenfor viser, hvor stor en andel af afsluttede forløb i 2019, som har ført til job eller uddannelse (udslusningsgrad). Det fremgår at udslusningsgraden er 61% for de unge forsikrede ledige, hvilket betyder, at 61% af de afsluttede forløb for denne målgruppe har ført til job eller uddannelse. Af grafen ses, at udslusningsgraden samlet set i 2019 er 27% for de unge og 21% for alle. Der gøres opmærksom på, at de unge i højere grad tilgår og afgår. Udslusningsgrad fra januar 2019 til ultimo maj 2019 Forsikret ledig 61% 62% Uddannelsesog kontanthjælp 20% 23% Øvrige 4% 14% I alt 21% 27% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Unge under 30 Alle 3. Varighedsfordeling Grafen nedenfor viser antallet af personer i procent fordelt på varigheden af de seneste kontaktforløb. Det kan ses, at de unge oftest er ledige i 5-26 uger, hvor 34% ligger i maj Hos alle er den største kategori over 52 uger, hvor der er 46% i maj Varighed pr. ultimo maj 2019 Alle 10% 29% 16% 46% Unge under 30 13% 34% 20% 33% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 0-4 uger 5-26 uger uger Over 52 uger 4

43 TÅRNBY KOMMUNE 4. Effekt Nedenfor fremgår udviklingen i effekt af aktivering for de unge under 30 år sammenlignet med alle ledige generelt i kommunen. Effekten af aktivering er opgjort som borgere, der har afsluttet deres tilbud 4-6 mdr. før opgørelsesmåneden, som altid måles den sidste dag i måneden. Gennemsnittet i 2018 for effekten af aktivering blandt de unge har været 35%, mens den for alle har været 23%. Effekten af aktivering er generelt højere for de unge, mens udviklingen for de 2 aldersgrupper følger hinanden. Aktuelt er effekten af aktivering 35% for de unge og 24% for alle. Der gøres opmærksom på, at aktiveringen jf. lovgivning er højere blandt unge, end den er hos andre aldersgrupper. Udvikling i effekt af aktivering 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 dec-17 jan-18 feb-18 mar-18 Unge under 30 apr-18 maj-18 jun-18 jul-18 aug-18 Alle sep-18 okt-18 nov-18 dec-18 jan-19 feb-19 mar-19 apr-19 maj-19 5

44 Bilag: 7.1. Afrapportering af fokusrevision tegnsprogstolkning (002).pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 18. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

45 Fokusrevision om tegnsprogstolkning - konklusioner og anbefalinger Marts 2019 J.nr. 18/11479 Indhold 1. Indledning og baggrunden for revisionen Afrapportering Hovedkonklusioner Forvaltningsrevision: Kommunernes forretningsgange og tilsynsprocedurer Forretningsgange og administrative procedurer Procedurer vedrørende opfølgning, tilsyn og kontrol Revisionsresultaterne af gennemgangen af kommunernes forretningsgange og kontrolprocedurer...8 Spørgsmål 1 Antal bevillinger...9 Spørgsmål 2 Administration af ordningen...9 Spørgsmål 3 - Administration af ordningen/forretningsgangsbeskrivelser...10 Spørgsmål 4-8 Opfølgning og tilsyn...12 Spørgsmål 9 Tilbagebetaling af tilskud Juridisk kritisk revision: Revisorernes sagsgennemgang Dokumentation for den faglige vurdering ved bevilling vedr. tegnsprogstolkeområdet Opfølgning/tilsyn Dokumentation i forbindelse med udbetaling Borgerens inddragelse og retssikkerhed Revisionsresultaterne af den konkrete sagsgennemgang i 20 udvalgte kommuner Spørgsmål 1 Behandling af ansøgning om tilskud til tegnsprogtolkning Spørgsmål 2 Antal bevilgede timer...20 Spørgsmål 3 Bevilgede timer...21 Spørgsmål 4-6 Vurdering af tolkens uddannelsesniveau...21 Spørgsmål 7-8 Person- eller ejersammenfald...22 Spørgsmål 9 10 Jobcentrets medvirken...23

46 Spørgsmål 10 Valg af tolk...24 Spørgsmål 11 - Dobbelttolkninger...24 Spørgsmål 12 - Timesats...24 Spørgsmål 13 Tro og love erklæring...25 Spørgsmål 14 Dokumentation ud over den lovpligtige dokumentation...26 Spørgsmål 15 - Udbetalingsanmoder...26 Spørgsmål 16 Dokumentation for tolkningen...27 Spørgsmål 17 Aflysning af tolketimer...27 Spørgsmål 18 Regler for aflysninger...28 Spørgsmål 19 Opfølgning på bevilling...28 Spørgsmål Opfølgning ud over den lovpligtige opfølgning...29 Spørgsmål 22 Statsrefusion af udgifter til tegnsprogstolkning...30 Faktaboks: Regelgrundlag for tegnsprogstolkning

47 1. Indledning og baggrunden for revisionen Denne fokusrevision er gennemført i 20 1 udvalgte kommuner af de kommunale revisorer på baggrund af et oplæg og en spørgeramme udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Kommunerne er udvalgt ud fra kommunestørrelse, geografisk spredning og antal sager med bevilling af tilskud til tegnsprogstolkning. Sigtet med revisionen har været at få belyst: om kommunerne forvalter tegnsprogstolkeområdet i overensstemmelse med lovgivningen og de politiske intentioner, og om der i forbindelse med tilsagn om tilskud til personlig assistance tages stilling til, om bistanden matcher borgerens behov i omfang og varighed samt om kommunen følger op på borgerens behov for tolkebistand. om kommunerne har etableret nødvendige og tilstrækkelige skriftlige forretningsgange og administrative procedurer, som understøtter at kommunen træffer korrekte afgørelser, og om der ved bevilling og udbetaling af tilskud til tegnsprogstolkning er taget skyldige økonomiske hensyn. om kommunerne har etableret nødvendige skriftlige forretningsgange for udførelsen af et løbende tilsyn med ordningen for at undgå fejladministration og snyd med ordningen, og om der er konstateret tilfælde af fejladministration, utilsigtet brug og evt. misbrug af tilskud til tolkebistand. Fokusrevisionen er gennemført som en udvidet forvaltningsrevision, det vil sige en kombination af forvaltningsrevision og juridisk kritisk revision. I forvaltningsrevisionen har revisorerne fokuseret på, om kommunerne har retningslinjer og administrative procedurer, der sikrer at lovgivningen om personlig assistance/tegnsprogstolkning forvaltes korrekt, så der træffes rigtige afgørelser og om jobcentrene har en hensigtsmæssig ledelse og styring, der fremmer en effektiv forvaltning. Desuden har revisorerne haft fokus på, om kommunerne har tilsyns- og kontrolprocedurer, der imødegår fejladministration og snyd, og om kommunerne har forretningsgange, der sikrer, at der er taget skyldige økonomiske hensyn i forvaltningen af bevillingerne til tegnsprogstolkning. I den juridisk kritiske revision har revisorerne særligt fokuseret på den lovmæssige forvaltning og regeloverholdelse med henblik på at kunne afgive anbefalinger, der kan bidrage til at forebygge regelbrud og øge myndighedernes og borgernes sikkerhed for, at forvaltningens afgørelser er korrekte. 1 Kommunerne er valgt ud fra kommunestørrelse, geografisk spredning og antal sager med bevilling af tilskud til tegnsprogstolkning. Kommunerne er: Ballerup, Brøndby, Faxe, Fredensborg, Fredericia, Frederiksberg, Hedensted, Herning, Hillerød, Høje-Taastrup, København, Lyngby-Tårbæk, Nyborg, Odense, Rudersdal, Rødovre, Skanderborg, Vejle, Aalborg, Århus. 3

48 Som led i den juridisk kritiske revision har revisionerne i de 20 udvalgte kommuner nøje gennemgået 10 stikprøvesager i hver kommune det vil sige i alt 200 sager med det formål at få uddybet, om kommunerne i praksis følger de etablerede forretningsgange og efterlever reglerne for ydelse af tilskud til tegnsprogstolkning. Sagerne vedrører bevillinger af tegnsprogstolkning i perioden fra , og er udvalgt, så de så vidt muligt vedrører tilskud, hvor der anvendes tolke, der ikke er ansat i samme virksomhed som borgeren (eksternt rekvireret tolk) til tolkningen, jf. 12, stk. 4 i bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv. 2. Afrapportering Revisorerne har afrapporteret resultaterne af den gennemførte fokusrevision i de udvalgte 20 kommuner. På baggrund af revisorernes afrapportering af fokusrevisionen har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gennemgået og bearbejdet resultaterne, som fremgår af dette notat. I det omfang revisorerne har konstateret svagheder i forretningsgange og interne kontroller og tilsynsrutiner, har styrelsen bedt revisorerne om at præsentere en række anbefalinger og forslag til udvikling af kommunernes administration af ordningen vedrørende personlig assistance, som tegnsprogstolkning er en del af, som på landsplan kan styrke og forbedre administrationen af ordningen i kommunerne under ét. Disse konklusioner og anbefalinger fremgår ligeledes nedenfor. Endelig har revisorerne afrapporteret resultaterne af revisionen til kommunerne og i fornødent omfang afgivet anbefalinger og peget på konkrete opfølgningsbehov, herunder også behovet for berigtigelse af statsrefusionen ved eventuelle fejl og mangler i de gennemgåede sager. 3. Hovedkonklusioner På baggrund af den gennemførte fokusrevision af tegnsprogstolkning er følgende hovedkonklusioner udledt: Langt de fleste kommuner har skriftlige forretningsgange for den generelle sagsbehandling på tegnsprogstolkeområdet, og i den overvejende del af sagerne findes de nødvendige grundoplysninger til brug for behandlingen af ansøgningerne, men mange kommuner har ikke skriftlige forretningsgange, der fastlægger hvordan der indhentes tilstrækkelig dokumentation for udbetaling af tilskud til tegnsprogstolkning. F.eks. har 40 pct. af kommunerne ikke fastsat retningslinjer for opfølgning på, om tolketimerne faktisk er afholdt i overensstemmelse med bevillingstilsagnet og 25 pct. af kommunerne har ikke fastlagt dokumentationskrav i forbindelse med udbetaling af tilskud til virksomheder, hvilket er problematisk, fordi det øger risikoen for snyd og fejludbetalinger. 4

49 Sagsgennemgangen viser, at der kun i halvdelen af stikprøvesagerne er tilstrækkelig dokumentation for udbetaling af tilskud til tegnsprogstolkning. F.eks. fremgår det ikke af udbetalingsgrundlaget i 20 pct. af sagerne, hvor og hvornår tolkningerne er gennemført. Dette gør det umuligt at følge det økonomiske forbrug på de enkelte bevillingstilsagn, og åbner mulighed for svig og fejludbetalinger. I 70 pct. af sagerne har kommunen ikke vurderet tolkens kvalifikationer og om tolken har et tilstrækkeligt uddannelsesniveau til at varetage opgaven. Tilsagn om tolkebistand gives ofte uden at kommunen har haft personlig kontakt med borgeren. I 14 pct. af de undersøgte sager er det tolkefirmaet eller tolken der har ansøgt om tolkebevilling, og i 90 pct. af sagerne har kommunen lagt ansøgerens eget behovsskøn til grund for beslutning om tilsagn om tolkebistand. Det er også tolken eller tolkefirmaet, der i stort set alle sager anmoder om udbetaling, hvilket giver kommunerne en særlig udfordring med at kontrollere udbetalingsgrundlaget for at imødegå snyd og udbetalinger for en tolkeindsats, der ikke har fundet sted. Kommunerne overholder ikke lovgivningens forudsætninger om opfølgning, og oplysninger i sagerne, idet der i ca. 40 pct. af de gennemgåede sager ikke er foretaget en lovpligtig sagsopfølgning senest 1 år efter tilsagnet er givet, og at der i halvdelen af sagerne heller ikke er afgivet en tro- og loveerklæring med de relevante sagsoplysninger fx oplysning om virksomhedens navn, SE-nr./CVR-. Revisionen har afdækket få tilfælde af snyd med tolkebistand, som i ét tilfælde har ført til politianmeldelse og i et andet tilfælde har kommunen konstateret, at der var afregnet for mere tolkebistand, end borgeren havde modtaget. 3 kommuner er selv i gang med undersøgelser i konkrete sager. 4. Forvaltningsrevision: Kommunernes forretningsgange og tilsynsprocedurer I denne del af fokusrevisionen har revisorerne efterprøvet, om kommunerne har retningslinjer og administrative procedurer, der sikrer, at lovgivningen om personlig assistance til tegnsprogstolkning forvaltes korrekt, så der træffes rigtige afgørelser og om jobcentrene har en hensigtsmæssig ledelse og styring, der fremmer en effektiv forvaltning. Desuden har revisorerne haft fokus på, om kommunerne har tilsyns- og kontrolprocedurer, der imødegår fejladministration og snyd, og at kommunen har forretningsgange, der sikrer, at der er taget skyldige økonomiske hensyn i forvaltningen af bevillingerne til tegnsprogstolkning. Fokusrevisionen er indenfor en samlet spørgeguide gennemført i 20 kommuner, hvor kommunernes revisorer har undersøgt, om kommunerne har skriftlige forretningsgange, administrative procedurer og tilsynsrutiner, der medvirker til at sikre, at tegnsprogstolkeområdet forvaltes korrekt. 5

50 I afsnit 4.1 og 4.2 opsummeres revisorernes overordnede konklusioner samt de anbefalinger, som revisorerne og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udledt som følge af gennemgangen af kommunernes forretningsgange og administrative procedurer. I afsnit 4.3 gennemgås revisorernes konkrete resultater på baggrund af fokusrevisionen. 4.1 Forretningsgange og administrative procedurer Revisorerne konkluderer, at relativt mange kommuner ikke har nedskrevne forretningsgange på afgørende forvaltningsområder på tegnsprogsområdet som f.eks. bevilling af tilskud, økonomiopfølgning og opfølgning generelt, herunder for opfølgning på, om de tolketimer, der er ydet tilskud til, er afholdt i overensstemmelse med vilkårene i bevillingstilsagnet. Revisorerne bemærker, at flere af kommunerne ikke har udarbejdet selvstændige skriftlige arbejdsgange for tegnsprogsområdet, men henviser medarbejderne til Schultz lovguide. I andre kommuner reguleres forretningsgangene på tegnsprogsområdet som en del af kommunens generelle forretningsgange for ordningen om personlig assistance. Derudover er der fire kommuner, der ikke har fastsat skriftlige forretningsgange for, hvordan der tages skyldige økonomiske hensyn i forbindelse med forvaltningen og især udbetalingen af tilskud til tolkebistand. Det vil sige, at der ikke er forretningsgange, der sikrer, at kommunen systematisk kan følge op på ressourceforbruget i forbindelse med ydelse af tilskud til tolkebistand. Dermed eksisterer der ofte heller ikke særskilte tilsynsrutiner for tegnsprogstolkning. En fjerdedel af kommunerne har f.eks. ikke forretningsgange eller beskrivelser om krav til dokumentation i forbindelse med udbetaling af tilskud til tegnsprogstolkning. Revisorerne konstaterer, at der generelt ikke er opstillet procedurer til administration af aflysninger af tolketimer. I nogle kommuner mangler der desuden en tydelig beskrivelse af dokumentationskrav i forbindelse med aflyste tolketimer. Revisorerne anfører, at kommunernes manglende fokus på etablering af forretningsgange for såvel bevilling som den løbende opfølgning på/tilsyn med bevillingerne afspejler områdets beskedne omfang i forhold til såvel antallet af sager som udgiftsniveauet. Nogle kommuner har først i forbindelse med fokusrevisionen udarbejdet skriftlige forretningsgange eller opdateret tidligere arbejdsgange. Anbefalinger vedr. forretningsgange og administrative procedurer vedr. tegnsprogstolkeområdet Revisorerne og styrelsen anbefaler følgende i forhold til den generelle gennemgang af forretningsgange og administrative procedurer i kommunerne: Alle kommuner bør nedskrive forretningsgange eller opdatere eksisterende forretningsgange og administrative procedurer for, hvordan de administrative forretningsgange skal tilrettelægges, og hvilke sagsbehandlingsskridt sagsbehand- 6

51 leren skal tage i forbindelse med tegnsprogstolkning, herunder håndtering af aflysninger. Kommunerne bør tilrettelægge skriftlige forretningsgange på tegnsprogstolkningsområdet, så de understøtter en korrekt sagsbehandling. Dette gælder administration af bevillingstilsagn, dokumentation og kontrol i forbindelse med den løbende udbetaling af tilskud, herunder tilsynet med om tolkningen reelt er gennemført, procedurer for afregning ved aflysninger samt beskrivelse af hvilke kontroller der skal gennemføres i forbindelse med udbetaling og tilbagebetalingskrav. Kommunerne har pligt til at sikre, at grundlaget for tildeling af tolkebistand, herunder beregningsmetoden, og alle oplysninger om senere ændringer af forholdene, der kan medføre en ændring i tildelingen eller udmålingen af hjælpen, fremgår af hver enkelt sag og er tilstrækkelig dokumenteret. Alle kommuner bør have nedskrevne og systematiske forretningsgange for, hvordan kommunen påser og følger op på, at der tages skyldige økonomiske hensyn i forvaltningen af tilskud til tegnsprogstolkning. Det vil sige, hvordan kommunen i sin økonomistyring konkret tilrettelægger sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i udførelsen af opgaverne i administrationen af tegnsprogstolkning. Forretningsgangsbeskrivelserne skal bl.a. bidrage til at sikre, at der altid foreligger relevant dokumentation for de økonomiske og faglige vurderinger på sagerne, at der løbende foretages en tilstrækkelig opfølgning på, at de økonomiske ressourcer anvendes hensigtsmæssigt, og at der følges op på effektiviteten i forbindelse med ydelse af tilskud til tolkebistand. 4.2 Procedurer vedrørende opfølgning, tilsyn og kontrol I 75 pct. af de undersøgte kommuner er der etableret løbende tilsyn med, at vilkårene for bevillingstilsagn er overholdt, og om reglerne er opfyldt ved løbende udbetaling af tilskud til tegnsprogstolkning. Revisorerne oplyser, at de kommuner, der har fastsat retningslinjer for tilsynet, også har udført tilsynet i overensstemmelse med retningslinjerne. Men revisorerne konkluderer, at tilsynsrutinerne er varierende. Nogle kommuner har et generelt tilsyn på området vedrørende lov om kompensation til handicappede i erhverv, mens enkelte kommuner har et specifikt tilsyn vedrørende tegnsprogstolkeområdet. Revisorerne konstaterer også, at omkring en tredjedel af kommunerne ikke har administrative rutiner til at håndtere henvendelser om misbrug af ordningen om tegnsprogstolkning, og en fjerdedel af kommunerne har ikke procedurer for hvordan uberettiget udbetalt tilskud til tegnsprogstolkning kan kræves tilbagebetalt. Revisionen viser, at 60 pct. af de undersøgte kommuner konstaterer fejl og uregelmæssigheder i forbindelse med udførelsen af det løbende tilsyn. 5 ud af 20 af kommunerne har endvidere afgjort sager om tilbagebetaling af tilskud som led i opfølgningen på tolkeindsatsen. 7

52 Revisorerne peger på, at kommunerne generelt er af den opfattelse, at området ikke er omfattet af opfølgningskrav, hvorfor bevillingstilsagn om tolkebistand i mange kommuner gives for en periode på op til 2½ år uanset, at det af reglerne fremgår, at senest et år efter at bevillingen er givet, skal jobcenteret tage stilling til, om bevillingen kan fortsætte. Revisorerne har i forbindelse med fokusrevisionen fundet flere tilfælde af snyd, idet der er fundet uregelmæssigheder, som i ét tilfælde har ført til politianmeldelse mod den virksomhed, hvor den hørehandicappede borger er ansat, og i et andet tilfælde er der ved kontrol af faktureringer fra tolkefirmaet konstateret, at der var faktureret for flere tolketimer end borgeren havde modtaget. 3 kommuner er i efteråret 2018 selv i gang med undersøgelser i konkrete sager. Endelig peger revisorerne på en række åbenlyse risikoområder, der kan give anledning til snyd med tilskudsordningen til tolkebistand. Anbefalinger vedr. opfølgning, tilsyn og kontrol vedr. tegnsprogstolkeområdet Revisorerne og styrelsen anbefaler følgende i forhold til den gennerelle gennemgang af forretningsgange og tilsynsprocedurer i kommunerne: Kommunerne bør etablere skriftlige forretningsgange og administrative procedurer for hvordan tilsynet udføres, så kommunen løbende har indsigt med, at der forvaltes lovmedholdeligt, og at det er klart beskrevet hvornår og hvilke kontroller, der skal gennemføres som led i det løbende tilsyn. Forretningsgangene og de administrative kontrolprocedurer skal imødegå og reducere risikoen for fejladministration i forvaltningen og snyd med ordningen. Kommunerne bør systematisk inddrage ikke alene området med tegnsprogstolkning, men hele området for personlig assistance i det løbende tilsyn og kontrol for at kommunerne kan udbrede erfaringerne med kontrolindsatsen på området for personlig assistance. Kommunerne bør udarbejde retningslinjer for godkendelsesprocedurerne af tolketimer inden udbetaling af tilskud. Borgeren, der bevilges tegnsprogstolkning, bør inddrages i bevillingen, for at imødegå potentielt snyd med ordningen. 4.3 Revisionsresultaterne af gennemgangen af kommunernes forretningsgange og kontrolprocedurer Spørgsmålene i fokusrevisionen er stillet til alle de omfattede 20 kommuner og fokuserer på, om kommunerne administrerer, tilrettelægger og følger op på sagerne hensigtsmæssigt med henblik på at sikre, at der træffes korrekte afgørelser, med særlig vægt på kommunens administrative procedurer og forretningsgange for be- 8

53 handling af bevilling og udbetalinger, samt om der følges op på afgivne tilsagn om tilskud til tegnsprogstolkning i overensstemmelse med reglerne. Spørgsmålene i denne del af fokusrevisionen fokuserer på, om kommunerne tilrettelægger opgaveløsningen på området for tegnsprogstolkning hensigtsmæssigt med henblik på at sikre, at der træffes korrekte afgørelser, med særlig vægt på kommunens administrative procedurer og forretningsgange for behandling af bevilling og udbetaling til tegnsprogstolkning og for opfølgning og tilsyn med, at reglerne for ordningen overholdes. Spørgsmål 1 Antal bevillinger Der er ikke på landsplan samlede oplysninger om antallet af personlige assistancesager bevilget som tegnsprogstolkning, og det er derfor i forbindelse med fokusrevisionen undersøgt, hvor mange sager de 20 medvirkende kommuner har haft i perioden Hvor mange bevillinger vedr. tilskud til tegnsprogstolkning har kommunen givet i hhv. 2016, 2017 og 2018? Antal bevillinger frem til august Hele perioden 898 Det fremgår af fokusrevisionen, at antallet af bevillinger om tilskud til tegnsprogstolkning er faldet fra 2016 til Styrelsen vurderer, at udviklingen må vurderes med en vis forsigtighed, da der ikke foreligger endelige oplysninger for hele 2018, idet en simpel fremskrivning af bevillingerne for 2018 vil give et højere antal bevillingstilsagn for hele 2018 i forhold til f.eks Spørgsmål 2 Administration af ordningen Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at kommunen har etableret betryggende og hensigtsmæssige forretningsgange for sagsbehandling, udbetaling, regnskabsaflæggelse og interne kontroller. Derfor er det undersøgt, hvorvidt der i kommunen - helt overordnet er fastsat skriftlige forretningsgangsbeskrivelser for sagsbehandlingen vedrørende tilsagn om tilskud til tegnsprogstolkning efter lov om kompensation til handicappede i erhverv. 9

54 2. Har kommunen udarbejdet skriftlige forretningsgangsbeskrivelser for sagsbehandlingen vedrørende tilsagn om tilskud til tegnsprogstolkning efter lov om kompensation til handicappede i erhverv? Antal Kommuner Pct. Ja Nej 3 15 I alt Styrelsen vurderer, at det er positivt, at de fleste kommuner har overordnede skriftlige forretningsgange for sagsbehandlingen på området for tegnsprogstolkning. Der er tre kommuner, der ikke har fastsat skriftlige forretningsgange for forvaltningen af tilskud til tegnsprogstolkning, hvilket ikke er tilfredsstillende. Spørgsmål 3 - Administration af ordningen/forretningsgangsbeskrivelser Herudover er det undersøgt, hvorvidt de konkrete indholdsmæssige elementer i forretningsgangene understøtter henholdsvis behandlingen af bevillingstilsagn, vurdering af borgernes behov, opfølgning på bevillingerne, krav til dokumentation og håndtering af evt. misbrug af ordningen. 3. Har kommunen skriftlige forretningsgangsbeskrivelser der særligt sikrer: 3.1 Korrekt behandling af bevillingstilsagn om tilskud til tegnsprogstolkning i overensstemmelse med reglerne? 3.2 Korrekt og ensartet vurdering af borgerens behov ift. de konkrete arbejdsopgaver ift. bevilling af tilskud til tegnsprogstolkning forud for bevillingen? 3.3 Korrekt og ensartet vurdering af borgerens behov ift. hvor mange timers personlig assistance pr. uge der ydes tilskud til? 3.4 At der tages skyldige økonomiske hensyn ved bevilling af tilskud til og udbetaling af tegnsprogstolkning? 3.5 Krav til dokumentation ifm. udbetaling af tilskud til tegnsprogstolkning til virksomheder? 3.6 Opfølgning på om de bevilgede tolketimer er afholdt i overensstemmelse med regler og vilkår? Ja Nej Kommuner Pct. Kommuner Pct

55 3.7 Håndtering af henvendelser om muligt misbrug af ordningen om tegnsprogstolkning? 3.8 At uberettiget modtaget tilskud til tegnsprogstolkning kræves tilbagebetalt? Det fremgår af undersøgelsen af de konkrete indholdsmæssige elementer i kommunernes skriftlige forretningsgangsbeskrivelser, at de fleste kommuner har forretningsgangsbeskrivelser og administrative rutiner i forbindelse med behandlingen af tilsagn om tilskud til tegnsprogtolkning. Desuden har mange kommuner fokus på vurdering af borgerens behov, og at der tages skyldige økonomiske hensyn (det vil sige vurdering af ressourceindsatsen, effektivitet/produktivitet og sparsommelighed) ved bevillingstilsagn og udbetaling af tilskud til tegnsprogstolkning, hvilket er positivt. Det må imidlertid konstateres: At 4 kommuner i den undersøgte stikprøve ikke har fastsat skriftlige forretningsgange for, hvordan der tages skyldige økonomiske hensyn i forbindelse med afgivelse af bevillingstilsagn og udbetaling af tilskud til tolkebistand det vil sige ikke har forretningsgange eller rutiner, der sikrer, tilstrækkelig dokumentation for at kommunen systematisk kan vurdere ressourceforbruget i forbindelse med tolkebistanden. at 25 pct. af kommunerne ikke har forretningsgange eller beskrivelser om krav til dokumentation i forbindelse med udbetaling af tilskud til tegnsprogstolkning til virksomheder, at 40 pct. af kommunerne ikke har retningslinjer for opfølgning på, om de bevilligede tolketimer er afholdt i overensstemmelse med bevillingstilsagnet, at 30 pct. af kommunerne ikke har administrative rutiner til at håndtere henvendelser om muligt misbrug af ordningen om tegnsprogstolkning, og at 25 pct. af kommunerne ikke har administrative forretningsgange for håndtering af, hvordan uberettiget udbetalt tilskud til tegnsprogstolkning kan kræves tilbagebetalt. Styrelsen vurderer, at disse resultater ikke er tilfredsstillende, idet relativt mange kommuner ikke har nedskrevne forretningsgange på afgørende forvaltningsområder herunder bl.a. opfølgning på, om de tolketimer, der er ydet tilskud til er afholdt i overensstemmelse med vilkårene i bevillingstilsagnet. 11

56 Spørgsmål 4-8 Opfølgning og tilsyn Tilskud til tegnsprogstolkning ydes med henblik på at understøtte at døve og hørehæmmede kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet eller uddannelse i tilknytning hertil eller deltage i et aktivt beskæftigelsesrettet tilbud. For at sikre, at administrationen finder sted i overensstemmelse med lovgivningens intentioner med ordningen, er det af stor betydning, at kommunen følger op på, om tegnsprogstolkning bliver udført og brugt som forudsat. Derfor har revisorerne undersøgt i hvilket omfang kommunerne har fastsat retningslinjer for opfølgningen og tilsynet med tegnsprogstolkning, og om retningslinjerne bliver fulgt. Ja Nej Kommuner Pct. Kommuner Pct. 4. Har kommunen fastsat retningslinjer for udførelse af et løbende tilsyn med om, at vilkårene for bevillingerne og reglerne er opfyldt ved udbetaling af tilskud til tegnsprogstolkning? 5. Har kommunen udført tilsyn i overensstemmelse med retningslinjerne? 6. Har kommunen på baggrund af tilsyn eller på anden vis konstateret fejl eller uregelmæssigheder? 7. Har kommunen taget de nødvendige initiativer, hvis der er afdækket uregelmæssigheder eller fejl? 8. Er evt. konstaterede uregelmæssigheder rapporteret til kommunens ledelse? Denne del af fokusrevisionen i de udvalgte kommuner viser: at 75 pct. af kommunerne har fastsat retningslinjer for udførelse af et løbende tilsyn med at vilkårene for bevillingstilsagn og reglerne er opfyldt ved udbetaling af tilskud til tegnsprogstolkning, at alle kommuner, der har fastsat retningslinjer for tilsynet, har udført tilsynet i overensstemmelse med retningslinjerne, at 25 pct. at kommunerne ikke har fastsat retningslinjer for tilsyn. Ifølge revisorerne har nogle af kommunerne fastlagt et tilsyn, som generelt vedrører området per- 12

57 sonlig assistance under ét og ikke specifikt tegnsprogstolkning, idet tegnsprogstolkning ofte vurderes som et mindre område i flere kommuner. at 60 pct. har konstateret fejl eller uregelmæssigheder i forbindelse med tilsynet. at kommunerne har taget de nødvendige initiativer, hvis der er afdækket uregelmæssigheder eller fejl. Desuden har 11 ud af de 12 kommuner rapporteret uregelmæssighederne til kommunens ledelse. Revisorerne har supplerende oplyst, at kommunernes organisering af tilsynet varierer meget. Nogle kommuner har et generelt tilsyn på området vedrørende lov om kompensation til handicappede i erhverv, mens enkelte kommuner har et mere specifikt eller målrettet tilsyn. Endvidere har revisorerne supplerende oplyst, at der er stor variation i hvordan kommunerne gennemfører tilsynet, som kan være baseret på spørgerammer, kontrolpunkter, dialog- eller revisionsskemaer, konkret kontrol af tilsagn om tilskud til tegnsprogstolkning og betalingsanvisning, opfølgning overfor virksomheden og sagsgennemgang/udtræk af sager. Styrelsen vurderer, at kommunernes opfølgning og tilsyn på området for tegnsprogstolkning ikke er tilfredsstillende. I den forbindelse hæfter styrelsen sig ved, at næsten to tredjedele (60 pct.) af de undersøgte kommuner i forbindelse med kontrolindsatsen finder fejl eller uregelmæssigheder. Kommunerne bruger dermed mange ressourcer på en efterfølgende kontrolindsats i stedet for at tilpasse de administrative forretningsgange med henblik på at kunne imødegå fejladministration. Derved kunne kommunerne reducere ressourcetrækket til en efterfølgende kontrol- og tilsynsindsats. Spørgsmål 9 Tilbagebetaling af tilskud For at undersøge i hvor høj grad kommunernes opfølgning på sagerne giver anledning til, at der træffes nye eller ændrede afgørelser, har revisorerne undersøgt, om der har været afgjort sager om tilbagebetaling af tilskud. 9. Har kommunen afgjort sager om tilbagebetaling af tilskud som er udbetalt på et urigtigt eller forkert grundlag? Antal Kommuner Pct. Ja 5 25 Nej I alt Det kan konstateres: 13

58 at 25 pct. af kommunerne har afgjort sager om tilbagebetaling af tilskud, som er udbetalt på et forkert grundlag. Styrelsen vurderer, at det er positivt, at kommunerne har afgjort sager om tilbagebetaling af tilskud, men at det imidlertid ikke er muligt at konkludere, om de øvrige kommuner ikke også har haft tilfælde af fejladministration, der burde have givet anledning til tilbagebetaling af tilskud. 14

59 5. Juridisk kritisk revision: Revisorernes sagsgennemgang. I det følgende opsummeres revisorernes konkrete resultater af sagsgennemgangen i de 20 kommuner, som der er udvalgt. Der er i hver kommune udtaget en stikprøve på 10 sager og revisorernes resultater og konklusioner er dermed baseret på en gennemgang af ca. 200 sager. Sagsgennemgangen har sigtet på at belyse, hvorvidt de etablerede forretningsgange og administrative procedurer følges og understøtter, at kommunerne forvalter lovmedholdeligt og i overensstemmelse med gældende regler. I afsnit opsummeres revisorernes generelle, overordnede konklusioner samt de anbefalinger, som revisorerne og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udledt som følge af revisorernes sagsgennemgang. I afsnit 4.5 opsummeres revisorernes konkrete resultater på baggrund af sagsgennemgangen i de 20 kommuner. 5.1 Dokumentation for den faglige vurdering ved bevilling vedr. tegnsprogstolkeområdet. Revisorerne konkluderer, at der i den overvejende del af de gennemgåede sager foreligger de nødvendige oplysninger i henhold til 21 i bekendtgørelsen om kompensation til handicappede i erhverv m.v. til brug for behandlingen af ansøgningen om tilskud til tolkebistand. Men revisorerne konstaterer også, at der i 10 pct. af sagerne mangler oplysninger om de arbejdsfunktioner eller den evt. kursusdeltagelse, som borgeren ønsker tolkeassistance til. Revisorerne konstaterer også, at kommunerne ofte lægger ansøgerens, som ofte er tolkefirmaet, eget skøn til grund for tilsagn om tolkebistand, og at jobcentret kun i 10 pct. af de gennemgåede sager har fastsat bevillingstilsagnet anderledes i forhold til det af borgeren ansøgte. Revisorerne konstaterer desuden, at kommunerne i 70 pct. af sagerne ikke har vurderet tolkens faglige kvalifikationer, herunder om tolken har et tilstrækkeligt uddannelsesniveau. Desuden fremhæver revisorerne, at der i 15 pct. af sagerne mangler oplysninger om funktionsnedsættelsens art det vil sige dokumentation for, om der faktisk er tale om en døv eller hørehæmmet borger. Anbefalinger vedr. den faglige vurdering ved bevilling vedr. tegnsprogstolkeområdet. Revisorerne og styrelsen anbefaler følgende i forhold til den konkrete sagsgennemgang i de 20 kommuner: Kommunerne bør have dokumentation for borgerens konkrete arbejdsopgaver og funktionsnedsættelsens art og omfang, så bevilling af timer til tolkebistand 15

60 ikke foretages udelukkende ud fra ansøgerens skøn, men ud fra en konkret og faglig vurdering af borgerens personlige behov. Revisorerne anbefaler derfor, at retningslinjerne for den faglige sagsbehandling, særligt med henblik på dokumentation for funktionsnedsættelsen (det vil bl.a. sige vurdering af om modtageren fortsat er døv eller hørehæmmet). Desuden anbefales, at dokumentationsgrundlaget vedr. arbejdsopgaver og timetal forud for bevillingstilsagn om tilskud til tolkebistand, inddrages i behandling ved bevilling og genbevilling af tilskud til tegnsprogstolkning. 5.2 Opfølgning/tilsyn. Revisionen viser, at borgerne ikke inddrages tilstrækkeligt sagsbehandlingen om tilskud i ansøgningen om eller udbetaling af tolkebistand, idet en del ansøgninger behandles helt uden personlig kontakt med de borgere, der skal modtage tolkeydelsen, og at jobcenteret sjældent bistår borgeren med valg af tolk. I de situationer, hvor det er tolken eller tolkefirmaet, der både forestår ansøgningsproceduren og udbetalingsanmodningen, udfordrer det kommunernes udbetalingskontrol der skal imødegå svig og utilsigtet brug af tilskuddet til tolkebistand Denne udfordring understreges desuden af, at de hidtidige regler om tolkebistand ikke har været til hinder for, at der kan være nære også familiemæssige og økonomiske relationer mellem nærtstående i de virksomheder/borgere/tolke der modtager og administrerer et tilskud til tegnsprogstolkning og at der dermed opstår sammenfaldende økonomiske interesser. Revisionsresultaterne viser, at kommunerne ikke i alle tilfælde vurderer tolkens kvalifikation og ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer, at ydelsen leveres i det aftalte omfang, og at den i reglerne fastsatte opfølgning ikke finder sted, hvilket ikke er optimalt set fra borgerens synsvinkel. Revisorerne konstaterer, at kommunerne kun i ganske få sager har undersøgt om der er person- eller ejersammenfald eller tale om beslægtede mellem borgeren med et hørehandicap og den anvendte tolk/tolkevirksomhed. Revisionen har afdækket få tilfælde af snyd med tolkebistand. I sagsgennemgangen er der fundet uregelmæssigheder, som i ét tilfælde har ført til politianmeldelse mod den virksomhed, hvor den hørehandicappede borger er ansat og i et andet tilfælde er der ved kontrol af faktureringer fra firmaet konstateret, at der var faktureret for flere tolketimer end borgeren har modtaget. 3 kommuner er selv i gang med undersøgelser i konkrete sager. Anbefalinger vedr. opfølgning / tilsyn vedr. tegnsprogstolkeområdet. Revisorerne og styrelsen anbefaler følgende i forhold til den konkrete sagsgennemgang i de 20 kommuner: Kommunerne bør styrke tilsyns- og kontrolhandlingerne i forbindelse med udbetaling og afregning af tilskud til tolkebistand, så muligheden for snyd reduce- 16

61 res, for eksempel ved, at alle involverede, dvs. både tolk/virksomhed og borger, godkender udbetalinger og afregninger og lignende. Kommunerne bør udover kommunens egne kontrolhandlinger altid inddrage borgerne i ansøgningen af tolketimer og ved anmodningen om udbetaling, så det ikke kun er tolken eller tolkefirmaet, der både forestår ansøgningsproceduren og udbetalingsanmodningen. Dermed reduceres risikoen for snyd og fejladministration. 5.3 Dokumentation i forbindelse med udbetaling. På baggrund af sagsgennemgangen konkluderer revisorerne, at der ikke i alle tilfælde er foretaget en opgørelse af tilskud for faktisk leveret tolkebistand, og at der ikke i alle sager er foretaget en korrekt kontering af tilskuddet til tegnsprogstolkning. Revisorerne konstaterer vedrørende afregning og udbetaling af tilskud til tolkebistand, at den tro- og loveerklæring, som i henhold til bekendtgørelsen om kompensation til handicappede i erhverv m.v. skal lægges til grund for den konkrete udbetaling, kun foreligger i halvdelen af sagerne. Men i en femtedel af sagerne konstaterer revisorerne, at det af betalingsgrundlaget/fakturaen ikke fremgår hvor og hvornår tolkningerne er gennemført. Endelig konstaterer revisorerne, at kommunerne betaler for tolkekapacitet, der ikke udnyttes, idet der i en tredjedel af sagerne er sket aflysninger og at kommunerne kun i halvdelen af de indgåede bevillingstilsagn har fastsat regler om, hvordan der skal afregnes i forbindelse med netop aflysninger. Anbefalinger vedr. dokumentation i forbindelse med udbetaling vedr. tegnsprogstolkeområdet. Revisorerne og styrelsen anbefaler følgende i forhold til den konkrete sagsgennemgang i de 20 kommuner: Kommunerne bør, evt. ved intern stikprøvekontrol, sikre, at de tro- og loveerklæringer, der skal lægges til grund for den konkrete udbetaling af tilskud til tolkebistand faktisk er udarbejdet og dokumenteret på sagerne. Kommunerne bør sikre, at det nøjagtigt opgøres i sagen, hvor mange tolketimer der er brugt, samt hvor og hvornår tolkebistanden er ydet, og dermed styrke kontrolgrundlaget for faktureringen. Revisorerne anbefaler derfor, at Beskæftigelsesministeriet indskærper og tydeliggør, hvordan timeforbruget til tolkebistand korrekt opgøres og afregnes, og hvilke kontroller kommunerne skal foretage, for at sikre korrekt opgørelse af tilskud til tolkebistand. 17

62 Revisorerne anbefaler at der opstilles helt éntydige regler vedrørende aflysninger af tolkebistand allerede i forbindelse med aftaleindgåelsen, hvad de afregningsmæssige konsekvenser skal være af aflysning og at der løbende følges op på aflysninger f.eks. i forbindelse med den almindelige opfølgning i sagen. 5.4 Borgerens inddragelse og retssikkerhed. Revisionen viser, at borgeren i nogle tilfælde ikke har været inddraget i ansøgningen om eller udbetaling af tolkebistand, og mange sager behandles uden personlig kontakt med borgeren, der skal modtage tolkebistanden. Det fremgår af sagsgennemgangen, at det relativt ofte er tolken eller tolkefirmaet der søger om tolkebevilling, at kommunerne sjældent ændrer på anmodningen, at taksten følger de vejledende standarder fra Center for Døve og at det også er tolken eller tolkefirmaet, der anmoder om udbetaling. Anbefalinger vedr. borgerens inddragelse og retssikkerhed vedr. tegnsprogstolkeområdet. Revisorerne og styrelsen anbefaler følgende i forhold til den konkrete sagsgennemgang i de 20 kommuner: Borgeren bør godkende tolkebevillingen, fakturakontrollen og verifikationen af tolkeydelsen for at sikre, at borgeren får den ydelse, som borgeren faktisk har krav på. Kommunerne bør, i forbindelse med den regelmæssige opfølgning på tolkebevilling (personlig assistance), bede borgeren udtale sig om den leverede tolkeydelse. Borgeren bør herunder også have mulighed for at udtale sig uden tolkens tilstedeværelse, f.eks. via mail eller anden skriftlighed. Kommunerne bør systematisk foretage kontrol af, om tolkeydelsen er leveret i overensstemmelse med bevillingen og dermed sikre, at borgeren får den forventede ydelse, både i kvalitet i tolkningen og i det aftalte omfang. Beskæftigelsesministeriet bør overveje en revidering af den nuværende takststruktur og de eksisterende takstzoner, for at opnå en prisstruktur der i højere grad afspejler de reelle udgifter forbundet med tolkninger, bl.a. med hensyn til geografi og transport. 5.5 Revisionsresultaterne af den konkrete sagsgennemgang i 20 udvalgte kommuner. I hver af de 20 kommuner har revisor foretaget en stikprøvebaseret gennemgang af alle sager, dog maksimalt 10 sager i hver kommune. Sagerne vedrører bevillinger af tegnsprogstolkning i perioden fra De udvalgte sager er udvalgt, så de så vidt muligt vedrører sager, hvor der anvendes tolke, der ikke er ansat i samme virksomhed som borgeren (eksternt rekvireret tolk) til tolkningen for borgeren, jf. 12, stk. 4 i bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. 18

63 Den konkrete sagsudvælgelse er foretaget af revisor ud fra sædvanlige kriterier om risiko og væsentlighed med henblik på at efterprøve de etablerede forretningsgange, og for at afdække om kommunerne administrerer reglerne korrekt. Revisorerne oplyser, at flere af bevillingerne i vedrører de samme personer, hvorfor der i nogle kommuner ikke har været muligt at udtage 10 stikprøvesager. Som følge heraf er der udtrukket 186 sager til gennemgang i de 20 kommuner. Spørgsmål 1 Behandling af ansøgning om tilskud til tegnsprogtolkning. Kommunerne har pligt til at sikre, at sager om tilskud til tegnsprogstolkning er tilstrækkelig oplyst og indeholder alle relevante oplysninger i forbindelse med bevillingstilsagn om tegnsprogstolkning. I forhold til bevilling til tegnsprogstolkning indeholder bekendtgørelsen om kompensation til handicappede i erhverv 21 krav til de oplysninger, der skal foreligge i sagerne vedrørende bl.a. ansættelsesforhold og funktionsnedsættelse m.m. Revisorerne har derfor undersøgt om de specifikke krav til oplysninger, der skal foreligge i sagerne, er overholdt. 1. Foreligger de nødvendige oplysninger, jf. 21 i bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. for behandling af ansøgningen på sagen: a: navn, adresse, CPR-nr. og stilling? b: om personen er ansat som lønmodtager eller er selvstændig erhvervsdrivende? c: funktionsnedsættelsens art? d: oplysninger om de bestemte arbejdsfunktioner eller funktioner i forbindelse med deltagelse i uddannelse/kurser, der ønskes assistance til? e: antal timer, hvortil der ønskes assistance? f: den periode, hvortil der ønskes assistance? g: oplysninger (navn og adresse) om arbejdsgiver Ja Nej Sager Pct. Sager Pct. I alt

64 h: ansættelsesform (ordinær, løntilskud, fleksjob, seniorjob) Resultaterne af revisionen viser, at der i den overvejende del af sagerne foreligger de nødvendige oplysninger, jf. 21 i bekendtgørelsen om kompensation til handicappede i erhverv m.v. til brug for behandlingen af ansøgningen på enkelte sager i kommunerne. Det må imidlertid konstateres: at i 15 pct. af sagerne mangler der oplysninger om funktionsnedsættelsens art, at i godt 10 pct. af sagerne mangler der oplysninger om de bestemte arbejdsfunktioner eller funktioner i forbindelse med deltagelse i uddannelse/kurser, der ønskes assistance til. Styrelsen vurderer, at alle kommuner som led i sagsbehandlingen af tilskud til tolkebistand for personer med hørenedsættelse, skal sikre sig reel dokumentation for funktionsnedsættelsen og hvilken arbejdsfunktion eller uddannelsesformål, som tolkebistanden ønskes ydet til. Spørgsmål 2 Antal bevilgede timer Reglerne om bevilling af personlig assistance giver mulighed for at give tilsagn om op til 20 timer ugentlig assistance til borgere, der er i beskæftigelse 37 timer ugentligt. For at få et billede af, om kommunerne som fast standard vælger at bevilge det maksimale timetal pr. uge, eller om kommunerne foretager en individuel vurdering af behovet for tolkebistand, har revisorerne undersøgt hvilket konkret timetal, der er ydet tilskud til i de enkelte sager. 2. Hvor mange assistancetimer er der bevilget pr. uge? Antal sager Antal assistancetimer Antal assistancetimer pr. borger i gennemsnit Undersøgelsen viser, at der i de 20 kommuner samlet er afgivet tilsagn om tilskud til timer pr. uge fordelt på 185 sager, hvilket giver et bevilget gennemsnit pr. borger på 12 timer pr. uge. Revisionen viser desuden at i 134 (godt 70 pct.) af sagerne, har kommunerne alene givet tilsagn om op til 10 timers tolkebistand pr. uge. Det vil sige, at der i en meget stor del af sagerne er fastsat et timetal, der ligger under de 20 timer om ugen. Resultatet siger ikke noget om hvor mange timer, der faktisk udbetales tilskud for, idet et bevillingstilsagn gives med et maksimalt timetal, men borgeren kan have modtaget tolkebistand i et mindre omfang end bevilget. 20

65 Spørgsmål 3 Bevilgede timer Derfor er det også undersøgt, hvorvidt jobcentrene altid bevilger det antal timer der ansøges om, eller om der foretages en konkret vurdering af det konkrete behov for tolketimer. Revisorerne har derfor undersøgt om det bevilgede antal timer svarer til det borgeren har ansøgt om. Revisionen viser at i 90 procent af sagerne har kommunen givet tilslutning til borgerens timeansøgning, mens der kun i 10 procent af sagerne er foretaget en anden eller ændret vurdering af det ansøgte timetal. 3: Svarer det bevilligede antal timer til det borgeren har ansøgt om? Antal sager Pct. Ja Nej I alt Revisorerne har supplerende oplyst, at der i de 10 pct. af sagerne bl.a. er indhentet følgende oplysninger i de særlige tilfælde hvor kommunen har fastsat bevillingen anderledes i forhold til det ansøgte: Vurderingen er foretaget på baggrund af en forholdsberegning Virksomhedskonsulenten har sammen med borger og virksomheden vurderet timetallet, og beskrevet arbejdsopgaver med behov for tolkning. Borgeren er anmodet om at fremsende ansøgning og dialogskema, hvorefter sagen blev vurderet. Der er afholdt møde på arbejdspladsen. Herefter er timetallet reduceret Efter afslag på tilskud, er borgerens arbejdsopgaver ændret Styrelsen vurderer, at når kommunerne i 90 pct. af sagerne giver tilslutning til det antal tolketimer, som borgeren har anmodet om, kan det være udtryk for, at der ikke i alle tilfælde foretages konkrete vurderinger af det reelle behov. Revisorerne har ikke undersøgt om tolkebistanden udnyttes fuldt ud i de bevilgede timer, eller om der er anvendt færre timer. Spørgsmål 4-6 Vurdering af tolkens uddannelsesniveau Mistanken om uhensigtsmæssig brug af tolkebistand og misbrug af tegnsprogstolkebevillinger, har bl.a. været forbundet med økonomisk sammenfaldende interesser mellem tolkebruger/ansættelsesvirksomhed/tolkeformidler/tolk, og revisorerne har derfor undersøgt, om jobcenteret er bekendt med tolkens ansættelsesforhold. 4: Er der i forbindelse med bevillingen foretaget en vurdering af om den tolk som borgeren godkender, er uddannet tolk? Antal sager Pct. Ja

66 Nej I alt : Er der tale om en tolk i samme virksomhed Antal sager Pct. som borgeren? Ja Nej I alt : Er der tale om en eksternt rekvireret tolk? Antal sager Pct. Ja Nej I alt Det kan konstateres: at i omkring 70 pct. af sagerne er der ikke foretaget en vurdering af, om den tolk, som borgeren har godkendt er uddannet tolk, at der i godt og vel 10 pct. af sagerne er tale om en tolk, der er ansat i samme firma, som borgeren at der i 88 pct. af sagerne er rekvireret tolk udefra, hvilket betyder, at den anvendte tolk er rekvireret eksternt, og at tilskuddet derfor anvendes til betaling af den eksterne tolk. Styrelsen vurderer, at det er utilfredsstillende, at der i 70 pct. at sagerne ikke er foretaget en vurdering af tolkens uddannelsesniveau. Spørgsmål 7-8 Person- eller ejersammenfald I nogle af de sager, hvor der er mistanke om misbrug eller uhensigtsmæssig brug af tolkebistanden er der ofte sammenfaldende økonomiske interesser eller relationer mellem nærtstående i de virksomheder/borgere/tolke der modtager og administrerer bevillingen. Revisorerne har derfor undersøgt, om der er økonomiske interesser eller relationer mellem nærtstående, idet bemærkes, at det i undersøgelsesperioden ikke er i strid med reglerne, at der kan være økonomiske eller familiemæssige sammenfald. Det kan medføre risiko for at bevillingerne anvendes uhensigtsmæssigt f.eks. hvis der er forskel mellem det tilskud, der ydes til tolkebistand og den faktiske tolkeaflønning. 7: Er det i forbindelse med bevillingen undersøgt, om der er person- eller ejer-sammenfald, eller om der er tale om beslægtede mellem den virksomhed borgeren med hørehandicap er ansat i og den anvendte tolkevirksomhed? Antal sager Pct. Ja Nej

67 I alt : Hvis ja til 7, er der person- eller ejersammenfald eller tale om beslægtede mellem virksomheden, som borgeren med hørehandicap er ansat i og den anvendte tolkevirksomhed? Antal sager Pct. Ja 4 15 Nej I alt Det kan konstateres: at i 86 pct. af sagerne er der ikke undersøgt, om der er person- eller ejersammenfald, eller om der er tale om beslægtede mellem den virksomhed borgeren med hørehandicap er ansat i og den anvendte tolkevirksomhed, at der i 15 pct. af sagerne er person- eller ejersammenfald eller tale om beslægtede mellem borgeren med hørehandicap og den anvendte tolkevirksomhed. Styrelsen vurderer, at det ikke er tilfredsstillende, at der i hovedparten af sagerne ikke er undersøgt om der kan være person- eller ejersammenfald, der øger risikoen for svig, idet der kan være en fælles interesse i at skabe et overskud ved afregning for tolkning i et mindre omfang eller lavere pris, end hvad der er ydet tilskud til. Spørgsmål 9 10 Jobcentrets medvirken Kommunernes viden om rekvireringen af tolke kan medvirke til at afdække hvilken rolle tolkefirmaerne har i forbindelse med salg af deres tolkeydelser. For at få indsigt i, om jobcentrene medvirker til at finde tolke, eller om det er borgeren eller tolkefirmaerne, der bistår med det, har revisorerne også undersøgt dette nærmere. 9: Har jobcentret bistået borgeren med at finde en tolk? Antal sager Pct. Ja 9 5 Nej I alt Fokusrevisionen viser at kommunen kun i meget få sager, 9 sager ud af 185 sager, svarende til 5 pct. af sagerne, har bistået borgeren med at finde en tolk, og at kommunerne kun i begrænset omfang påtager sig opgaven med at visitere tolkebistand til den enkelte borger. Styrelsen vurderer, at valg af tolkebistand i høj grad overlades til borgerne selv, og at en højere grad af inddragelse af jobcentrets bistand dels kunne skabe gennemsigtighed i markedet og dels kunne imødegå risikoen for utilsigtet brug af tolkeordningen jfr. ovenfor. 23

68 Spørgsmål 10 Valg af tolk Derfor har revisorerne også undersøgt hvem der forestår ansøgningen om tolkebistand 10: Har tolk/tolkefirma hjulpet borgeren med at ansøge om bevilling af tegnsprogstolkning? Antal sager Pct. Ja Nej I alt Det må konstateres: at i 14 pct. af sagerne bistår tolken/tolkefirmaet med at søge om bevilling. Styrelsen noterer at målgruppen med hørehandicap i vid udstrækning selv forestår valget af tolkebistand, og at tolken/tolkefirmaet, der selv har en økonomisk interesse i bevillingen, også forestår bevillingsansøgningen i godt og vel 10 procent af de undersøgte sager. Spørgsmål 11 - Dobbelttolkninger Der er mulighed for at bevilge dobbelttolkninger hvor der er to tolke til stede ved tolkningen, hvis det vurderes at tolkeopgaven er særligt krævende. Revisorerne har undersøgt omfanget af dobbelttolkninger, for at belyse omfanget. 11: Ansøges der om dobbelttolkninger? Antal sager Pct. Ja 14 8 Nej I alt Det må konstateres: at der er ansøgt om dobbelttolkninger i 14 sager, og revisorerne har supplerende oplyst, at der i sagerne om dobbelttolkninger primært er lagt vægt på overenskomstmæssige vilkår i begrundelserne, idet dobbelttolkninger især har været ansøgt til uddannelsesformål, som typisk varer hele dage. Styrelsen har noteret at brugen af dobbelttolkninger særligt i uddannelsessammenhæng ikke har noget stort omfang. Spørgsmål 12 - Timesats Satsen for tegnsprogstolkning varierer alt efter om tolken er ansat eller rekvireret udefra. Er tolken rekvireret er det i praksis Center for Døves timetakster på henholdsvis 650,- kr og 980,- kr. pr time der anvendes. 24

69 Er tolken firmaansat, så er det den overenskomstmæssige sats for tolkning der anvendes, hvilket pr. 1. april 2018 er 120,60 kr. i timen. Revisorerne har derfor undersøgt om jobcenteret yder tilskud til tolkebistand overvejende eller alene på baggrund af Center for Døves timetakster 12. Er der bevilget tolk til den anmodede CfD-timesats? Antal sager Ja Nej I alt I 90 pct. af sagerne, er der bevilget tolkebistand til den anmodede timesats svarende til Center for Døves timesatser. Styrelsen noterer, at der overvejende ydes tilskud til tolkebistand på baggrund af de timesatser, som Center for Døve lægger til grund for afregningen, og at der i 10 procent af sagerne anvendes en anden sats. Spørgsmål 13 Tro og love erklæring For at sikre, at de oplysninger der afgives i forbindelse med udbetalinger af tilskud er korrekte, skal tilskudsmodtageren i henhold til 26 stk. 3 i bekendtgøresen om kompensation til handicappede i erhverv underskrive en tro og loveerklæring. Reglen betyder, at tilskudsmodtager skal underskrive på tro og love, at de afgivne oplysninger er rigtige vedr. bl.a. antal arbejdstimer for hvilke, der er udbetalt løn til personlig assistance eller til tolkning. Revisorerne har derfor undersøgt om dette er dokumenteret på sagerne. 13. Foreligger der dokumentation, jf. 26, stk. 3, i bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. som grundlag for udbetaling af tilskud til tegnsprogstolkning? Antal sager Ja Nej I alt Det kan konstateres: at i kun halvdelen af sagerne foreligger den fornøden dokumentation i form af en tro og love erklæring, jf. 26, stk. 3, i bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. som grundlag for udbetaling af tilskud til tegnsprogstolkning. Pct. Pct. 25

70 Styrelsen finder det meget utilfredsstillende, at der ikke i sagerne er et fyldestgørende udbetalingsgrundlag for ydelse af tilskud til tolkebistand. Spørgsmål 14 Dokumentation ud over den lovpligtige dokumentation I forhold til takstfastsættelser og tilskud har revisorerne desuden undersøgt om der foreligger yderligere dokumentation ud over den lovpligtige dokumentation, som for eksempel at borgeren med hørehandicap, virksomheden eller begge har attesteret at tolkningen har fundet sted i overensstemmelse med tilsagnsvilkårene 14. Foreligger der evt. anden/yderligere Antal sager Pct. dokumentati- on? Ja Nej I alt I ca. halvdelen af sagerne er det oplyst, at der ikke foreligger anden eller yderligere dokumentation, der kræves efter bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Styrelsen vurderer, at det er positivt, at der er konstateret yderligere dokumentation i 48 pct. af sagerne, men at der er potentiale for at øge de øvrige kommuners dokumentationspraksis. Spørgsmål 15 - Udbetalingsanmoder Revisorerne har med henblik på at vurdere kommunens kontrolmuligheder i afregningsforløbet undersøgt hvem - tolken eller tolkefirmaet -, der anmoder om den konkrete udbetaling af tilskud til tolkebistand for at belyse proceduren for udbetaling af tilskud. Der er tale om bevillinger til 186 personer, men fordelt på 195 udbetalingsanmodninger. 15. Hvem anmoder om udbetaling af tilskud? Antal svar Pct. Ansættende virksomhed 9 4 Tolkefirma Tolk 9 5 Andre 2 1 Ubesvaret 1 1 I alt Det må konstateres: 26

71 at over 90 pct. af alle anmodninger om betaling kommer fra enten en tolk eller et tolkefirma, og at stort set alle disse anmodninger afregnes direkte til et tolkefirma Styrelsen vurderer, at afregningsmodellen giver kommunerne en særlig udfordring med at kontrollere udbetalingsgrundlaget for at imødegå svig og sikre, at der ikke anvises et forkert eller større tilskud end tolkefirmaet er berettiget til og har ydet en tolkeindsats, der svarer til den faktisk fakturerede indsats. Spørgsmål 16 Dokumentation for tolkningen Derfor har revisorerne også undersøgt hvordan den udførte tolkebistand registreres og om det fremgår af de fremsendte fakturaer til jobcenteret i forbindelse med udbetaling af tilskuddet hvor, hvornår og i hvilket omfang der er gennemført tolkninger. 16. Fremgår det af fakturaen hvor og hvornår tolkningerne er gennemført? Antal sager Pct. Ja Nej I alt Det må konstateres: at i 80 pct. af sagerne fremgår det af fakturaen hvor og hvornår tolkningerne er gennemført, men at i 20 pct. fremgår det ikke på hvilket grundlag kommunen har afregnet for tolkebistand. Styrelsen vurderer, at det er meget utilfredsstillende, at der i en femtedel af sagerne ikke foreligger en tilstrækkelig dokumentation for om de fakturerede timer er gennemført. Spørgsmål 17 Aflysning af tolketimer Revisorerne har også undersøgt, i hvor stort omfang tolketimer aflyses, da det dels kan bidrage til en vurdering af hvor stor del af de udbetalte tilskud der omfatter aflyste timer, og dels kan bidrage til overvejelser om de anvendte aflysningsfrister 17. Har der været aflysning af tolketimer på sagen? Antal sager Ja Pct. 27

72 Nej I alt Det må konstateres: at der i 33 pct. af sagerne har været aflysninger af timer, hvilket viser, at en del af de tolketimer der bestilles, ikke bliver gennemført. Styrelsen vurderer, at det under hensyn til de anvendte aflysningsfrister, ikke er tilfredsstillende, at tilskuddet til tolkninger i et eller andet omfang anvendes til betaling for timer, der faktisk er aflyst. Spørgsmål 18 Regler for aflysninger Der er ikke fastsat regler for aflysninger. Center for Døves aflysningsfrister betyder, at tolketimer skal aflyses senest tirsdagen inden tolkningen skal gennemføres. Revisorerne har derfor undersøgt, om der er kommuner, der har fastsat betingelser for betaling af aflysninger og om de anvender andre frister for aflysning end dem, der er aftalt med Center for Døve. 18. Er der i sagen/aftalegrundlaget fastsat betingelser for eventuel betaling af aflyste timer? Antal sager Pct. Ja Nej I alt Det må konstateres: at der i halvdelen af sagerne ikke er fastsat betingelser for eventuel betaling af aflyste timer, at der i halvdelen af bevillingerne er fastsat betingelser for eventuel betaling af aflyste timer, som efter revisorernes oplysninger overvejende er de samme vejledende frister fastsat af Center for Døve. Revisorerne har supplerende oplyst, at kun en enkelt kommune har fastsat en anden aflysningsfrist end Center for Døves vejledende aflysningsfrist. Styrelsen vurderer, at det ikke er tilfredsstillende, at der i halvdelen af sagerne ikke er fastsat betingelser eller vilkår for betaling eller afregning for aflyste timer. Spørgsmål 19 Opfølgning på bevilling Der skal foretages en lovpligtig opfølgning på et tilsagn om tilskud til tolkebistand senest et år efter, at bevillingen er givet, jf. bekendtgørelse om kompensation til 28

73 handicappede i erhverv m.v. 15, stk. 4. Revisorerne har derfor undersøgt om der følges op på bevillingerne som forudsat. 19. Har der været foretaget en opfølgning på bevillingen, senest et år efter bevillingen er givet, jf. 15, stk. 4, i bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.? Antal sager Pct. Ja Nej I alt Det må konstateres: at der i næsten 40 procent af de gennemgåede sager ikke er sket en lovpligtig opfølgning. Styrelsen vurderer, at det er meget utilfredsstillende, at der i så stort et omfang ikke følges systematisk op på sagerne, som forudsat i lovgivningen. Spørgsmål Opfølgning ud over den lovpligtige opfølgning For at undersøge hvordan jobcentrene evt. følger op på afgivne bevillingstilsagn om tilskud til tolkebistand ud over den lovpligtige indsats jfr. spm. 19 ovenfor, så har revisorerne undersøgt, om der tages initiativer, der ligger ud over den lovpligtige opfølgning, herunder også om opfølgningen har givet anledning til justering af bevillingen til tegnsprogstolkning. 20. Har der været foretaget yderligere opfølgninger end den lovpligtige opfølgning, der skal ske senest et år efter bevillingen er givet? Antal sager Ja Nej I alt Har opfølgningen givet anledning til justering af bevillingen? Antal Pct. sager Ja Nej I alt Det må konstateres: at der er foretaget yderligere opfølgning i godt og vel en femtedel af sagerne, at i 80 pct. af sagerne har opfølgningen ikke givet anledning til justering af bevillingen, og Pct. 29

74 at der i 20 pct. af sagerne svarende til 36 sager er foretaget en justering af tilsagnet om tilskud til tolkebistand. Revisorerne har om de 36 sager, hvor der er justeret i bevillingen oplyst: at bevillingen er nedsat i ca. 50 pct. af sagerne at bevillingen er sat op i ca. 33 pct. af sagerne at i ca. 17 pct. af sagerne er der både sket op- og nedjusteringer Revisorerne har desuden supplerende oplyst, at de gennemførte opfølgninger kan være dokumenteret, men først i forbindelse med genansøgning og at der i enkelte sager er oplyst at, der først skal ske opfølgning efter op til 2-2½ år Blandt de kommuner, der foretager en skarpere opfølgning jfr. reglerne, nævner revisorerne at det finder sted på baggrund af f.eks. skriftlig dokumentation i sagerne, at opfølgningen gennemføres på baggrund af opfølgningsskemaer og at opfølgningen også finder sted på arbejdspladsen. Styrelsen finder det tilfredsstillende, at flere kommuner tager initiativer, der ligger ud over den lovpligtige opfølgning. Spørgsmål 22 Statsrefusion af udgifter til tegnsprogstolkning Jobcentret skal sikre, at vilkårene for tilsagn om tilskud til tegnsprogstolkning, og dermed betingelserne for udbetaling af refusion fra staten, er overholdt. Al relevant dokumentation skal journaliseres ligesom konteringen skal kunne efterprøves, og dokumentationen skal være lettilgængelig for revisionen. Eventuel dokumentation, som ikke allerede foreligger på sagen, skal kunne indhentes på given foranledning og forevises for revisor. 22: Spørgsmål vedr. statsrefusion af udgifter til støtte til tegnsprogstolkning (dokumentation og kontering) Indeholder personsagen al relevant dokumentation eller henvisninger hertil, jf. regnskabsbekendtgørelsens 28? Er udgifterne til støtte til tegnsprogstolkning registreret i overensstemmelse med konteringsreglerne i Budget- og regnskabssystem for kommuner? Ja Nej I alt Antal sager Pct. Antal sager Pct. sager

75 Det må konstateres: at 97 procent af de undersøgte sager indeholder isoleret set dokumentation for forløbet for tegnsprogstolkning jfr. regnskabsbekendtgørelsens regler herom. Styrelsen vurderer det som tilfredsstillende, at revisorerne ud fra en samlet vurdering har konstateret den relevante dokumentation i langt de fleste sager, men styrelsen vurderer samtidig, at der under hensyn til undersøgelsens øvrige resultater vedrørende dokumentationsgrundlaget fortsat er behov for at forbedre kvaliteten af administrationen yderligere. at 7 procent af sagerne er fejlkonteret. Styrelsen vurderer, at dette ikke er helt tilfredsstillende. 31

76 Faktaboks: Regelgrundlag for tegnsprogstolkning Tegnsprogstolkning regelgrundlag Regler om tolkning til personer med hørehandicap er en del af reglerne om kompensation til handicappede i erhverv. Det betyder, at personlig assistance kan være i form af tegnsprogstolkning. Målgruppen er lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand for at kunne varetage sit job. Ledige kan også få tegnsprogstolkning i forbindelse med efter- og videreuddannelse. Jobcentret bevilger tolkning efter ansøgning fra borgeren ved at yde tilskud til personlig assistance. Assistance kan gives ved, at tolken rekvireres direkte fra et tolkefirma, hvor jobcenteret udbetaler tilskuddet direkte til tolkefirmaet. Tolken kan også ansættes i virksomheden. I denne situation udbetales tilskuddet til virksomheden. Personen med handicap skal forud for ansættelse eller rekvirering af en assistent godkende denne. Jobcenteret kan yde tilskud til en personlig assistent i op til 20 timer pr. uge for personer, der er beskæftiget 37 timer pr. uge. Ved færre ugentlige arbejdstimer, kan der bevilliges forholdsmæssigt færre timer. Tilskuddet til en virksomhed til personlig assistance til løn svarer til studentertimelønssatsen, trin 3, stedtillægssats IV i overenskomsten mellem HK og staten (pr. 1. april 2018 udgør det 120, 60 kr.). Ud over tilskud til løn kan arbejdsgiveren få dækket udgifter til bl.a. feriegodtgørelse, ferietillæg samt til sygedagpenge, der ikke refunderes af anden offentlig myndighed, ATP, pensionsbidrag, 1. og 2. ledighedsdag m.v. I stedet for personlig assistance kan assistance efter aftale med virksomheden rekvireres som tolk efter bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i dansk tegnsprog og tolkning. Til assistance efter den nævnte bekendtgørelse ydes et tilskud svarende til den ordinære sats for tegnsprogstolkning. Tilskuddet kan ikke overstige satsen fastsat af Center for Døve. Center for Døves tolketakster for en tolketime afgøres af det geografiske område, hvor tolkningen foregår. Landet er inddelt i tre takstzoner afhængigt af, hvor langt der er til nærmeste tolkekontor takster pr. 1. april 2018: Mindre end 25 kilometer til nærmeste afdeling af CFD Tolkebooking (zone 1): 650 kroner kilometer til nærmeste afdeling af CFD Tolkebooking (zone 2): 880 kroner Mere end 75 kilometer til nærmeste afdeling af CFD Tolkebooking (zone 3): 980 kroner Der er ikke fastsat regler på lov- eller bekendtgørelsesniveau om aflysning af tolkninger. Hvilke vilkår, der gælder for aflysninger, beror således på de vilkår, der er aftalt med den enkelte leverandør for levering af tolkebistand. Nogle kommuner oplever problemer i forbindelse med aflyste tolkninger. Hvis ikke tolken aflyses inden for den aftalte frist, hvilket i regi af Center for Døve er senest tirsdag ugen før tolkeopgaven, skal jobcentret afholde udgiften til tolkningen. 32

77 Bilag: 7.2. Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 18. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

78 LBK nr 727 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 20. maj 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr Senere ændringer til forskriften LOV nr 431 af 28/04/2010 LOV nr 153 af 28/02/2012 LOV nr 493 af 21/05/2013 LOV nr 1482 af 23/12/2014 LOV nr 551 af 07/05/2019 Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Herved bekendtgøres lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 8. februar 2008 med de ændringer, der følger af 3 i lov nr. 483 af 12. juni Kapitel 1 Formål og personkreds 1. Loven har til formål at styrke og stimulere handicappede personers muligheder for beskæftigelse med det formål at give disse de samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap. 2. Loven omfatter personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation efter denne lov. Kapitel 2 Fortrinsadgang 3. En person, der på grund af et handicap har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, har fortrinsadgang til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere, bevilling til stadepladser m.v. og tilladelse til taxikørsel, hvis vedkommende er lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fortrinsadgangen, herunder om den handicappede persons ret til en ansættelsessamtale og arbejdsgiverens pligt til at forhandle med jobcenteret, hvis den handicappede ansøger ikke ansættes. Kapitel 3 Personlig assistance til handicappede i erhverv 4. Der kan ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af en betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand. 5. Personlig assistance kan ydes under beskæftigelse i 1) stillinger på ordinære løn- og ansættelsesvilkår, 2) beskæftigelse i job med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 3) beskæftigelse i fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 4) deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller 5) beskæftigelse i seniorjob efter lov om seniorjob. Stk. 2. Ledige personer med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan få tilskud til personlig assistance under efteruddannelse forud for påbegyndelse af et konkret ansættelsesforhold. 1

79 Tilskud og ansættelse 6. Tilskud ydes til en virksomhed til aflønning m.v. af en personlig assistent for en ansat eller for en person, der skal ansættes i virksomheden, eller virksomhedens indehaver. Stk. 2. Den personlige assistent skal bistå personen med funktioner, der følger af beskæftigelsen, og som den pågældende på grund af funktionsnedsættelsen har behov for særlig personlig assistance til. Stk. 3. Der kan ikke ydes tilskud til personlig assistance, hvis erhvervet er uforeneligt med funktionsnedsættelsen. 7. Den personlige assistent ansættes i virksomheden på normale vilkår, eller den personlige assistance rekvireres som tegnsprogstolkning efter nærmere fastsatte regler herfor. Den personlige assistent kan endvidere rekvireres hos et vikarbureau. Den handicappede person skal forud for ansættelse af en assistent godkende denne. Stk. 2. Tilskud kan kun ydes til en bestemt arbejdsfunktion i en bestemt virksomhed. Stk. 3. Tilskud kan ydes for assistance i gennemsnitlig indtil 20 timer pr. uge for en bestemt periode eller indtil videre. I forbindelse med efteruddannelse forud for et konkret ansættelsesforhold, jf. 5, stk. 2, kan der ydes tilskud op til fuld tid. En person, der har mere end én funktionsnedsættelse eller har en meget betydelig funktionsnedsættelse, kan efter en konkret vurdering få tilskud op til fuld tid. Stk. 4. Der kan ydes refusion af udgifter til den personlige assistent ved arbejdsbetingede rejser og til vikardækning ved assistentens længerevarende sygdom og lignende. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang der kan ydes tilskud til den personlige assistent under den handicappede persons sygdom, og i hvilket omfang der kan ydes tilskud, hvis den personlige assistent er syg. 8. Tilskuddets størrelse svarer til den overenskomstmæssige studentertimelønssats inden for statens område. Til assistance i form af tegnsprogstolkning kan ydes et tilskud svarende til den ordinære sats for tegnsprogstolkning. Stk. 2. Efter en konkret vurdering kan jobcenteret, hvis karakteren af den påkrævede assistance kræver det, yde et tilskud svarende til den ordinære sats for det pågældende arbejde. Stk. 3. Tilskuddet kan dog ikke overstige virksomhedens faktiske lønudgift til den personlige assistent. 9. (Ophævet). 10. (Ophævet). 11. Jobcenteret refunderer virksomheden de lønandele, som tilskuddet omfatter. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom. 12. (Ophævet). 13. (Ophævet). Kapitel 4 Personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse 14. Til de i 4 nævnte personer kan jobcenteret yde støtte til personlig assistance, medmindre den pågældende er berettiget til specialpædagogisk støtte i form af personlig assistance i henhold til lovgivningen om den pågældende uddannelse eller om specialpædagogisk støtte til deltagelse i den pågældende uddannelse. Der kan ydes støtte til 1) beskæftigede, der uden for normal arbejdstid deltager i almindelig efter- og videreuddannelse inden for det pågældende erhverv, og 2) ledige a) der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 2

80 b) i uddannelse med godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. samme lovs 2, stk. 1, nr. 3, c) i uddannelse med støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller d) på dagpenge efter 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 3) personer, der i forbindelse med ansættelse uden løntilskud får tilskud til opkvalificering efter 99, stk. 2, nr. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilskud og ansættelse m.v. 14 a. Reglerne i kapitel 3 finder anvendelse. Stk. 2. Den personlige assistent ansættes i jobcenteret eller efter reglerne i 7, stk. 1, når der ydes assistance til en ledig. Stk. 3. Tilskud kan ydes op til 20 timer pr. uge i gennemsnit pr. kvartal. Tilskud kan gives til undervisningstimer samt til forberedelse, hvis personen med handicap har behov for assistance til forberedelsen. Der kan i særlige tilfælde ydes tilskud op til fuld tid. Stk. 4. Bevilling skal gives for en bestemt periode og til en bestemt uddannelse. Stk. 5. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for ordningen. Kapitel 5 Løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med et handicap 15. Nyuddannede personer med handicap kan få tilbud om ansættelse med løntilskud efter reglerne i 51 og 52 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 15 a. (Ophævet). 15 b. (Ophævet). 16. (Ophævet). Tilskud og ansættelse m.v. Kapitel 6 (Ophævet) Kapitel 6 a Administration, oplysningspligt og tilbagebetaling. 16 a. Jobcenteret administrerer ordningerne efter denne lov. Stk. 2. Ansøgning om personlig assistance indgives af personer med funktionsnedsættelsen til jobcenteret i den kommune, hvor personen med funktionsnedsættelsen er bosat. Der kan ikke ydes tilskud for perioder, der ligger mere end 3 måneder før ansøgningstidspunktet. Stk. 3. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om administrationen, herunder om, hvilke oplysninger en ansøgning om støtte skal indeholde, og om udbetaling af tilskuddet. Endvidere fastsætter direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen regler om udbetaling af refusion, regnskab, revision m.v. 16 b. Det påhviler den handicappede person og arbejdsgiveren at give jobcenteret oplysninger om ændringer i arbejdsforholdet eller handicappets omfang, hvis det har betydning for udbetaling af tilskud. Stk. 2. Der er pligt til at tilbagebetale tilskud m.v., som er udbetalt på et urigtigt grundlag, når den handicappede person, virksomheden eller et vikarbureau, der har ydet personlig assistance, mod bedre vidende har afgivet urigtige erklæringer eller fortiet omstændigheder af betydning for udbetaling af tilskud eller ikke har opfyldt betingelserne for at få tilskud. 3

81 Kapitel 7 Andre bestemmelser 17. Det regionale beskæftigelsesråd skal regelmæssigt og mindst 1 gang om året afholde møde med repræsentanter for Danske Handicaporganisationer og offentlige arbejdsgivere og drøfte den arbejdsmarkedspolitiske situation i beskæftigelsesregionen for handicappede personer. Stk. 2. Beskæftigelsesregionen udarbejder årligt en analyse om den arbejdsmarkedspolitiske situation for handicappede personer i beskæftigelsesregionen. Klageadgang 17 a. Klage over afgørelser i jobcenteret om støtte til personlig assistance til handicappede i erhverv efter kapitel 3 og om personlig assistance under efter- og videreuddannelse efter kapitel 4 kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats af den som afgørelsen vedrører. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 2. Efter anmodning fra en person med handicap, som af en offentlig arbejdsgiver er blevet meddelt afslag på ansættelse i en ledig stilling, eller som af en offentlig myndighed er blevet meddelt afslag på tildeling af en ledig bevilling til stadeplads m.v. eller tilladelse til taxikørsel, kan beskæftigelsesankenævnet udtale sig om, hvorvidt arbejdsgiveren eller myndigheden har overholdt de i medfør af 3, stk. 2, fastsatte regler om samtale- og forhandlingspligt. Anmodningen skal fremsættes senest 4 uger efter, at ansøgeren med handicap har modtaget arbejdsgiverens eller myndighedens beslutning om afslag på ansættelse eller tildeling af bevilling. Stk. 3. Finder beskæftigelsesankenævnet, at samtale- og forhandlingspligten ikke er overholdt, sender ankenævnet en kopi af udtalelsen til den øverste administrative ansvarlige for den pågældende offentlige arbejdsgiver eller myndighed. Finansiering m.v. 17 b. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter i forbindelse med tilskud efter kapitel 3 og c. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigende udgifter efter denne lov. 17 d. Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kapitel 8 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 18. Loven træder i kraft den 1. juni 1998, jf. dog stk. 2. Stk (Overgangsbestemmelser, udeladt). 19. (Udeladt). 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 418 af 10. juni 2003 indeholder i 24 følgende bestemmelser: Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli Stk. 2. (Udeladt). 24 4

82 Stk. 3. Personer, der før den 1. juli 2003 har fået bevilget personlig assistance efter de hidtil gældende bestemmelser i 5, stk. 1, nr. 2-4, og 14, nr. 2, litra a, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., bevarer retten til personlig assistance efter disse regler. Stk. 4. (Udeladt). Stk. 5. (Udeladt). Lov nr af 20. december 2006 om seniorjob indeholder i 17 følgende bestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar Lov nr. 495 af 6. juni 2007 indeholder følgende bestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli Lov nr. 483 af 12. juni 2009 indeholder i 21 følgende bestemmelse: Loven træder i kraft den 1. august Beskæftigelsesministeriet, den 7. juli 2009 Inger Støjberg / Torben D. Jensen 5

83 Bilag: 7.3. Forretningsgang tegnsprogstolkning Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 18. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

84 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen ARBEJDSGANG TEGNSPROGSBEVILLINGER Ansøgning om personlig assistance til handicappede i erhverv Afdeling: Jobcenter (Indsatsteam/administration) Dato for igangsætning: 1. januar 2019 Faglig koordinator: Susanne Rasmussen Seneste opdateringsdato: Leder: Paul Birkholm/Kristoffer Nothlev Opdateret af: Anne Sofie Mayerhofer Arbejdsgang / ansvarsområde: Bevilling af tegnsprogstolk Lovgrundlag: Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv. ANSØGNINGSPROCES Ansøgning: Borger og arbejdsgiver udfylder ansøgningsskemaet Ansøgning om personlig assistance til handicappede i erhverv, som fremsendes til Jobcenteret. Bevillingen ophører efter 12 måneder, hvorefter borger og arbejdsgiver skal søge på ny. Jobcenteret sender ikke en påmindelse men stopper bevillingen, hvis der ikke er genansøgt efter 12 måneder. Genansøgning: Borger og arbejdsgiver udfylder ved genansøgning ansøgningsskema Genansøgning om bevilling af personlig assistance, som fremsendes til Jobcenteret. Genansøgningen behandles på samme vilkår som ansøgningen. BEVILLINGSPROCES Sagsbehandler foretager virksomhedsbesøg på borgers arbejdsplads. Hvis virksomhedsbesøg ikke er muligt, kan mødet afholdes telefonisk. Ved virksomhedsbesøget/telefonmødet udfyldes dialogskema i samarbejde med borger og virksomhed. Med udgangspunkt i ansøgningsskema og dialogskema bevilger sagsbehandler det antal tolketimer, som der vurderes at være behov for i forhold til borgers arbejdsopgaver og støttebehov. 1

85 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen ARBEJDSGANG I forbindelse med bevilling udfylder borger og tolk/tolkevirksomhed tro- og loveerklæring. Denne skal udfyldes hver gang der anvendes en ny tolk/tolkevirksomhed. ANSØGNING OM TILSKUD Ansøgning om tilskud sker ved at borger eller tolk/tolkevirksomhed fremsender faktura til jobcenterets administration. Borger og tolk/tolkevirksomhed udfylder samtidig opgørelse over timeforbrug, som underskrives af borger og tolk/tolkevirksomhed, og fremsendes til Jobcenterets administration. UDBETALING AF TILSKUD Jobcenterets administration behandler anmodning om udbetaling. Jobcenterets administration kontrollerer inden udbetaling af tilskud, at der er overensstemmelse mellem bevilling og anmodning om tilskud. Timeforbruget registreres i et regneark, som gemmes på borgers sag i Acadre. PROCEDURE FOR AFLYSNING Jobcenteret afholder udgiften for tolketimer, hvis aflysningsfristen ikke overholdes. Jobcenteret følger her den aflysningspraksis, som anvendes af Center for døve. OPFØLGNING Opfølgning foretages i forbindelse med genansøgning/genbevilling. 2

86 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen ARBEJDSGANG TILSYN Jobcenterets administration har i forbindelse med hver udbetaling af tilskud fokus på følgende: Der foreligger opgørelse af timeforbrug underskrevet af borger og tolk/tolkevirksomhed Der foreligger tro- og loveerklæring for den tolk/tolkevirksomhed, som har foretaget tolkningen. Der er overensstemmelse mellem bevilling og anmodning om tilskud. Ansøgning, bevilling og udbetaling af tilskud til personlig assistance er en del af det månedlige ledelsestilsyn, som foretages af faglig koordinator i Jobcenteret. BLANKETTER Ansøgningsskema: Genansøgning: Dialogskema: 3

87 Bilag: 7.4. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse til handicappede i erhverv.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 18. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

88 BEK nr 1698 af 19/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 22. maj 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/17864 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. 1 I bekendtgørelse nr. 817 af 26. juni 2013 om kompensation til handicappede i erhverv m.v. foretages følgende ændringer: 1. I 25 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:»stk. 3. Det er en betingelse for, at jobcenteret kan udbetale tilskud, at tolkebrugeren og tolkebrugerens arbejdsgiver ikke har økonomisk interesse i den virksomhed, hvorfra tolkeydelsen rekvireres. Det er endvidere en betingelse, at hverken tolkebrugerens nærmeste pårørende eller tolkebrugerens arbejdsgivers nærmeste pårørende har økonomisk interesse i den virksomhed, hvorfra tolkeydelsen rekvireres. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering fravige betingelserne i 1. og 2. pkt. Stk. 4. Før jobcenteret kan udbetale tilskud, skal tolkebrugeren, dennes arbejdsgiver og tolken erklære på tro og love, at stk. 3, 1. og 2. pkt. er opfyldt.«stk. 3 bliver herefter stk Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar Stk. 2. For bevillinger af tolkeydelser, der er givet inden den 1. februar 2019, finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil 1. april Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 19. december 2018 Maria Schack Vindum / Christian Solgaard 1

89 Bilag: 8.1. Kommunefordelte tal for regeringens mål for social mobilitet - Baggrundsnotat Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 18. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

90 Dato Baggrundsnotat om kommunefordelte sociale mål Regeringen forfølger de 10 sociale mobilitetsmål med budskabet om, at fremdrift på målene kræver samarbejde og fælles løsninger. Målene skal udgøre baggrundstæppet for udviklingen af samlede indsatser, der skaber social mobilitet med viden som drivkraft. Det kræver en implementering og opfølgning, der sigter mod et stærkt ejerskab til og forankring af målene i kommunerne. Derfor formidler KL de kommunefordelte tal om de sociale mål til kommunerne. Baggrund Der arbejdes efter en todelt opfølgning, hvor der følges op på målene både på statsligt niveau og i regi af KL. Det fælles løbende politiske og ledelsesmæssige fokus på opfølgning på målene og understøttelse af de metoder og indsatser, der virker bedst, følger første gang af Aftalen om kommunernes økonomi for Året efter blev det i Aftalen om kommunernes økonomi for 2018, aftalt at: regeringen og KL vil samarbejde om opfølgning på de sociale mål, der skal understøtte et kommunalt fokus på løsninger, der virker. På den baggrund er det besluttet, at den analytiske målopfølgning på statsligt niveau alene vil foregå på et relativt overordnet niveau, hovedsageligt i den årlige Socialpolitisk Redegørelse, hvor der bl.a. er fokus på baggrund for og formål med de enkelte mål samt status og fremdrift for målene i løbet af de seneste år. Børne- og Socialministeriet udgav i december 2018 Socialpolitisk Redegørelse Rammen for redegørelsen er regeringens 10 mål for social mobilitet, der tager sigte på, at flere skal være en del af arbejdsfællesskabet, og at færre skal være socialt udsatte. Med afsæt i de data om sociale indsatser, som indsamles i kommunerne, giver Socialpolitisk Redegørelse 2018 således et samlet overblik over den socialpolitiske indsats i Danmark, herunder udviklingen på de 10 sociale mobilitetsmål samt nærmere analyser af de forskellige målgrupper på socialområdet, og hvordan man hjælper dem bedst. Det er aftalt, at KL i sit generelle arbejde med kommunale nøgletal og indikatorer også følger udviklingen i forhold til de sociale mål. Dette indebærer eksempelvis, at det er KL, der formidler status på de sociale mål på kommunalt niveau. Kommunefordeling af de sociale mål Foreløbigt er det kun muligt at kommunefordele status for 7 af regeringens sociale mål: Flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Færre udsatte unge skal begå kriminalitet. 1

91 Flere personer med handicap skal i uddannelse og beskæftigelse. Flere personer med psykiske vanskeligheder eller sociale problemer skal i uddannelse og beskæftigelse. Færre skal være hjemløse. Større effekt af stofmisbrugsbehandlingen. Større effekt af alkoholbehandlingen. For så vidt angår målet om udsatte børn og unges faglige niveau i folkeskolen, er det ikke tilladt at opgøre det kommunefordelt, og målet om frivillighed er baseret på en survey, hvor det ikke er muligt at kommunefordele data. For så vidt angår målet om vold i nære relationer, er det endnu ikke muligt at følge udviklingen over tid, da der på nuværende tidspunkt ikke er tilgængelige registerdata om kvindernes tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked for kalenderåret I kommunefordelingen af målene om flere med handicap, psykiske vanskeligheder eller sociale problemer i beskæftigelse og uddannelse indgår alle kommuner, der har godkendt deres dataindberetninger for alle eller for nogle kvartaler og ydelser. Nogle kommuner indgår derfor kun i nogle år, og nogle kommuner indgår kun i dele af et bestemt år, hvis de ikke har godkendt dataindberetninger for hele året. Målgrupperne er bl.a. derfor ikke sammenlignelige på tværs af alle kommuner. Ved målet om, at flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse er målgruppen kommunefordelt på baggrund af bopælskommuner. Ved de to kommunefordelte beskæftigelsesmål er målgruppen fordelt på baggrund af handlekommune. Antallet af hjemløse er fordelt på baggrund af hjemkommuner (beskrivelsen uddybes i Hjemløshed i Danmark, VIVE 2017). Mål for alkoholbehandling er ligeledes kommunefordelt på baggrund af bopælskommune, mens mål om behandling af stofmisbrug er fordelt på baggrund af opholdskommune. Afgrænsning af målgrupper og mål fremgår af tabel 1. Tabel 1 Afgrænsning af regeringens sociale mål Mål Afgrænsning Kilder 1) Udsatte børn og unges faglige niveau i folkeskolen skal forbedres Målgruppen: Udsatte børn og unge er afgrænset til børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet eller modtaget en forebyggende social foranstaltning på et tidspunkt i deres liv. Børn og unge, der har modtaget familierettede foranstaltninger indgår ikke endnu, da data først er etableret fra Målet: Andelen blandt udsatte børn og unge med mangelfulde læsefærdigheder i 6. klasse. Det omfatter elever, der har opnået resultatet Mangelfuld præstation eller Ikke tilstrækkelig præstation i de nationale test i dansk i 6. klasse. Opgørelsen bygger på de kriteriebaserede testresultater. Målgruppen: Udsatte årige er afgrænset til unge, der har været anbragt uden for hjemmet eller modtaget en forebyggende social foranstaltning inden for de seneste fem år. Unge, der har modtaget familierettede foranstaltninger indgår ikke endnu, da data først er etableret fra ) Flere udsatte Tælleren: unge skal gennemføre en ungdomsmet eller modtaget en forebyggende social foranstaltning inden Antal udsatte årige, der har været anbragt uden for hjemuddannelse for de seneste fem år, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Nævneren: De nationale test/styrelsen for IT og læring Danmarks Statistik Ungdomsuddannelser omfatter gymnasiale uddannelser og erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt særligt tilrettelagte uddannelser. Uddannelsesregistret og Elevregistret Danmarks Statistik 2

92 3) Flere personer med handicap skal i uddannelse og beskæftigelse 4) Flere personer med psykiske vanskeligheder eller sociale problemer skal i uddannelse og beskæftigelse Antal årige unge, der har været anbragt uden for hjemmet eller modtaget en forebyggende social foranstaltning inden for de seneste fem år. Målgruppen Personer med handicap er afgrænset til årige, der får en indsats efter serviceloven, som følge af betydelig og varig nedsat fysisk eller kognitiv funktionsevne. Tælleren Antal årige, der får en indsats efter serviceloven med henblik på at tilgodese et behov, som følge af varig eller betydelig nedsat fysisk eller kognitiv funktionsevne, i beskæftigelse eller uddannelse. Beskæftigelse omfatter personer med beskæftigelse som forsørgelsesgrundlag, herunder personer i fleksjob. Uddannelse omfatter personer i uddannelse ifølge Indkomstregistret. Nævneren Antal årige, der får en indsats efter serviceloven med henblik på at tilgodese et behov, som følge af varig eller betydelig nedsat fysisk eller kognitiv funktionsevne. Målgruppen Målgruppen er afgrænset til årige, der får en indsats efter serviceloven, som følge af psykiske vanskeligheder eller sociale problemer. Tælleren Antal årige, der får en indsats efter, som følge af psykiske vanskeligheder eller sociale problemer, i beskæftigelse eller uddannelse. Beskæftigelse omfatter personer med beskæftigelse som forsørgelsesgrundlag, herunder personer i fleksjob. Uddannelse omfatter personer i uddannelse ifølge Indkomstregistret. Nævneren Antal årige, der får en indsats efter serviceloven, som følge af psykiske vanskeligheder eller sociale problemer. De kommunale serviceindikatorer Indkomstregistret, Socioøkonomisk klassifikation, DST. Foreløbigt baseret på ca. halvdelen af kommunerne. Flere kommuner tilføjes gradvist. De kommunale serviceindikatorer Indkomstregistret, Socioøkonomisk klassifikation, DST. Foreløbigt baseret på ca. halvdelen af kommunerne. Flere kommuner tilføjes gradvist. 5) Flere personer udsat for vold i nære relationer skal i uddannelse og beskæftigelse Målgruppen årige, der har modtaget et tilbud på et kvindekrisecenter eller et ambulant behandlings- og rådgivningstilbud til personer udsat for vold i nære relationer Tælleren Antal årige, der har haft ophold på et krisecenter eller ambulant behandling, i beskæftigelse eller uddannelse i det efterfølgende år. Beskæftigelse omfatter personer med beskæftigelse som forsørgelsesgrundlag, herunder personer i fleksjob. Uddannelse omfatter personer i uddannelse ifølge Indkomstregistret. Statistik for krisecentre Manuel opgørelse af ambulant behandling Indkomstregistret, Socioøkonomisk klassifikation, DST. Nævneren Antal årige, der har haft ophold på et krisecenter eller modtaget ambulant behandling i forbindelse med at være udsat for vold i nære relationer. 6) Færre udsatte unge begår kriminalitet Målgruppen: Udsatte børn og unge er afgrænset til børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet eller modtaget en forebyggende social foranstaltning på et tidspunkt. Unge, der har modtaget familierettede foranstaltninger indgår ikke endnu, da data først er etableret fra Tæller: Antal udsatte årige, der har modtaget en fældende strafferetlig afgørelse. Strafferetlige afgørelser fra kriminalregisteret under Rigspolitiet. Danmarks Statistik 3

93 7) Færre hjemløse Afgrænsningen følger Danmarks Statistiks opgørelse af kriminalitet blandt udsatte unge. En fældende strafferetlig afgørelse betegner, at en ung er fundet skyldig i overtrædelser af straffeloven, færdselsloven eller øvrige særlove. Nævner: årige, der har været anbragt uden for hjemmet eller modtaget en forebyggende social foranstaltning på et tidspunkt i deres liv. Unge, der har modtaget familierettede foranstaltninger indgår ikke endnu, da data først et etableret fra Målgruppen: SFI s kortlægning af hjem- Målgruppen er defineret med udgangspunkt i afgrænsningen i den nationale kortlægning af hjemløshed: personer, som ikke løshed i Danmark. (Hvert disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som line 2015, næ- andet år, base- hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat.. ste gang i 2017) Målet: Antal hjemløse i tællingen. Målgruppen Personer der afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug i referenceåret. En person kan optræde flere gange, hvis vedkommende har afsluttet flere forløb i løbet af året. Tæller Antal behandlingsforløb for stofmisbrug, der afsluttes med status ophørt (stoffri), reduceret eller stabiliseret forbrug. Opgørelsen omfatter alle afsluttede forløb uanset afslutningsårsag. Afslutningsårsager kan fx være, at klienten er færdigbehandlet, selv har anmodet om at afslutte behandling, eller at klienten er blevet overført til kriminalforsorgen. Stofmisbrugsdatabasen. Rigspolitiet 8) Større effekt af stofmisbrugsbehandlingen Nævner Antal afsluttede behandlingsforløb for stofmisbrug det pågældende år. Behandlingsforløb, hvor der ikke er oplysninger om afslutningsstatus, indgår ikke i opgørelsen/nævneren. Derimod indgår forløb, hvor borgeren ikke har påbegyndt sin behandling efter iværksat kontaktforløb. Færre narkorelaterede dødsfald Antal dødsfald der af Rigspolitiet er registreret som narkotikarelateret. Registreringen omfatter dødsfald, hvor der er sket indberetning til politiet med henblik på medikolegalt ligsyn, og hvor der samtidig foreligger oplysninger om et problematisk stofmisbrug. Det drejer sig om fx om dødsfundne, pludselig uventede døde, ulykker (forgiftninger, drab og selvmord mv.). Ulykkesdødsfald forårsaget af såvel forgiftning som af anden ulykke, hvor den pågældende havde indtaget narkotika, vil således indgå. Målgruppen: Personer, der afslutter et offentligt alkoholbehandlingsforløb. En person kan optræde flere gange, hvis vedkommende har afsluttet flere forløb i løbet af et år. Det National Alkoholbehandlingsregister (NAB) 9) Større effekt af alkoholbehandlingen Tæller: Antal ikke-anonyme offentlige alkoholbehandlingsforløb, der afslutter behandlingen som færdigbehandlet eller med henvisning til andet tilbud ( Udskrevet til anden institution, Udskrevet til egen læge eller Udskrevet til hospital ). Færdigbehandlet dækker over: Det vurderes, at der ikke længere er behov for behandling i forhold til klientens alkoholmisbrug. Der kan dog stadig være behov for anden social støtte. Nævner: 4

94 Antal ikke-anonyme afsluttede offentlige alkoholbehandlingsforløb. 10) Flere uden for arbejdsfællesskabet skal deltage i den frivillige indsats Målgruppen: Personer, der står uden for arbejdsmarkedet. Gruppen er afgrænset til personer med førtidspension eller kontanthjælp. Personer på folkepension eller efterløn indgår ikke. Tæller: Antal voksne, der står uden for arbejdsmarkedet, der har gjort en frivillig indsats det seneste år ifølge survey-undersøgelse af frivillige indsatser. Nævner: Antal voksne, der i det givne år står uden for arbejdsmarkedet. Frivillighedsundersøgelsen (baseline i 2012, ny måling i 2017) Indkomstregistret, Socioøkonomisk klassifikation, DST. 5