Vis patienten vejen til accept
|
|
- Erik Philip Mogensen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 6 Neil
2 At overvinde udfordringerne Vis patienten vejen til accept Udover de fysiske barrierer for kateterisation kan patienterne også have psykiske barrierer, som skal bearbejdes. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad Coloplasts undersøgelse viser om disse hindringer, og hvordan du kan hjælpe patienterne med at overvinde dem. 7
3 De første følelser var, at jeg ønskede at kunne tisse igen at jeg ikke var generet af ikke at kunne bevæge benene. Det var mere jeg ønskede at kunne tisse, jeg ønskede at kunne tisse normalt. Jeg ønskede ikke at anvende et kateter, jeg ønskede ikke at være afhængig af et kateter resten af mit liv. Neil Der er mange og forskellige barrierer for accept Du genkender måske Neils reaktion fra andre patienter? Accept af kateterisation kan være svært for patienterne, og nogle patienter nævner endda, at tabet af førlighed var nemmere at acceptere end tabet af kontrol over blære og tarmfunktion 1,2. Selvom kateterbrugernes barrierer er ligeså forskellige som patienterne selv, viser Coloplasts undersøgelse, at visse bekymringer går igen. Baseret på Coloplasts kvantitative undersøgelser mener vi, at der kan arbejdes mere proaktivt med patienternes mind-set 3. Fordele ved kateterisation 4 Bekymringer ved kateterisation 4 69 % gør mit liv lettere 55 % er ikke min største medicinske bekymring 58 % giver mig selvtillid til at deltage i sociale aktiviteter og arrangementer 33 % er svært at acceptere 31 % er noget, jeg aldrig taler med nogen om 29 % begrænser mit sexliv 29 % begrænser, hvor meget jeg går ud 1 Anderson KD. Targeting recovery; priorities of the spinal cord-injured population. J Neurotrauma. 2004; 21(10): Coloplast_Market_Study_GfK IC Research_2015_Data-on-file (VV ) 3 Coloplast_Market_Study_ReD Associates Study_2007_Data-on-file (VV ) 4 Coloplast_Market_Study_IC Research_2015_Data-on-file (VV ) 8
4 Flyt patienten fra frygt til tillid til behandlingen I det følgende præsenterer vi en række trin, der kan hjælpe dig med at identificere frygt og bekymringer, opbygge tillid gennem motivation og etablere sikkerhedszoner uden for hospitalet. Ved at følge disse trin kan du give dine patienter den ro i sindet, der skal til for at give dem den tillid og det engagement til kateterisation, som giver den rette behandling. Ingen af os er robotter, vi er alle forskellige. Vi har forskellig personlighed. Nogle mennesker er sådan indrettet, at de klarer sig og kommer videre. Okay, det er fint. Du har fortalt mig dårlige nyheder, men jeg skal nok klare det. Andre mennesker kan absolut ikke komme videre til næste fase. Sygeplejerske, Storbritannien 6 Figur 1 5 Tre trin for at opnå fastholdelse af kateterbehandling Denne tre-trins-model kan hjælpe dig til at overvinde de psykiske barrierer, som en patient typisk har vedrørende kateterisation, og flytte patienten fra frygt til at stole på, at behandlingen kan være et middel til at leve et sundt og aktivt liv. Identificer patientens frygt Hjælp patienten med at identifice sikkerhedszoner Opbyg tillid gennem motivation 5 Coloplast_Market_Study_ReD Associates Study_2007_Data-on-file (VV ) 6 Coloplast_Market_Study_IC adherence insights_2017_data-on-file (VV ) 9
5 1 identificer patientens frygt Ikke to patienter er ens. Ved at forstå de generelle typer af frygt, som kateterbrugere har, kan du tilpasse dine spørgsmål og dermed afsløre den enkelte patients bekymringer. Coloplasts undersøgelse indikerer, at frygt primært fordeler sig i fire kategorier 7. Det er ikke alle, der er relevante i oplæringsfasen, men de kan dukke op senere i forløbet og påvirke fastholdelse af behandlingen på lang sigt. Frygt for indføring Mange patienter føler, at det at indføre et kateter i urinrøret er unaturligt. Ofte er følelsen baseret på manglende viden om anatomien, og de tror derfor, at det er meget smertefuldt. "Det tog tre år at overbevise en mand om at kateterisere han kunne ikke få sig selv til at føre katetret op i penis." Sygeplejerske, Danmark 7 Frygt for uheld Det ikke at kunne styre sin vandladning kan være svært for patienterne at håndtere. Det kan få dem til helt at afvise kateterisation. Ligesom alle andre kvinder hader jeg at blive våd det er bare så ubehageligt og pinligt. Hvis jeg ved, der er stor risiko, vil jeg hellere blive hjemme." Kvindelig kateterbruger 7 Frygt for urinvejsinfektion Mere end halvdelen af kateterbrugerne fra undersøgelsen udtrykte bekymring for, om de risikerede at indføre bakterier i urinrøret % udtrykker, at det at få en urinvejsinfektion er en daglig bekymring 8. Det kan være en barriere for patientens accept af kateterisation. Min erfaring er, at uanset hvor meget jeg desinficerer, kan jeg ikke undgå infektioner. Desværre er det blevet en del af mit liv. Hver gang, jeg taler med en læge, siger de: Husk at holde en høj hygiejnestandard. Vask dine hænder grundigt før kateterisation. Mandlig kateterbruger, Danmark 9 Eksistentiel frygt For nogle patienter er katetret en påmindelse om, at de har en sygdom, og at deres liv er blevet ændret. Patienter, som frygter social isolation, eller som har det svært ved at forlige sig med deres sygdom, kan være tilbageholdende med at acceptere, at de skal anvende et kateter. Når man ikke har styr på sin vandladning, er det som at blive sat tilbage til sin barndom. At være i stand til at gå selv, spise selv, tage tøj på og styre sin vandladning er alt sammen noget, man forventer af en 2-årig." Mandlig kateterbruger 7 7 Coloplast_Market_Study_ReD Associates Study_2007_Data-on-file (VV ) 8 Coloplast_Market_Study_IC Research_2015_Data-on-file (VV ) 9 Coloplast_Market_Study_SC Standard insigths_2017_data-on-file (VVV ) 10
6 Prøv det her Stil åbne spørgsmål for at identificere, hvilken frygt den enkelte patient har. Den type af spørgsmål hjælper patienten med at tale mere frit om sine bekymringer. Når du har identificeret den frygt, som patienten har lige nu, kan du anvende samme type spørgsmål til at afdække fremtiden og finde ud af, hvad han eller hun gerne vil gøre fremover. Det sidste skridt er at bygge bro mellem patientens nuværende frygt og morgendagens drømme for på den måde er det muligt for patienten at se, hvordan kateterisation er en hjælp til at leve det liv, som vedkommende ønsker at leve. Figur 2 Åbne spørgsmål kan hjælpe med at identificere patientens frygt og morgendagens drømme Identificer frygten Hvordan har du det med din tilstand? Hvordan påvirker den dit liv? Hvordan mener du, at kateterisation vil påvirke dit liv? Hvordan har du det med at anvende et kateter? Afdæk morgendagens drømme Hvad vil du gerne kunne gøre? Hvilke aktiviteter holder du af at gøre? Hvis du ikke havde blæreproblemer, hvordan ville dit liv så se ud? Byg bro Var du klar over, at hvis du gør X, så er det muligt for dig at gøre Y? Scenarie En patient har fortalt dig, at han har svært ved at acceptere sin tilstand. Han føler sig isoleret. Inden kateter-behandlingen havde han et aktivt socialt liv og nød at spille golf. Nu er han bange for at gå ud af frygt for, at han får et uheld. Han vil elske at være i stand til at spille golf med sine venner igen. Hvis jeg planlægger at gå ud, kan jeg anvende kateter, lige inden jeg går, og så behøver jeg ikke bruge det i tre-fire timer, mens jeg er ude. Mandlig kateterbruger, Storbritannien 10 Nu, hvor du har identificeret hans frygt (isolation, at have et uheld) og afdækket hans drømme (fortsat at kunne være aktiv og spille golf), kan du bygge bro for patienten. For eksempel Vidste du, at du kan anvende et kateter, som kan ligge i din lomme, eller som du kan opbevare i din golftaske, så ingen kan se det? Det vil gøre dig i stand til at spille golf med dine venner uden at være bekymret for, at du får et uheld. 10 Coloplast_Market_Study_IC Research_2015_Data-on-file (VV ) 11
7 2 Opbyg tillid via motivation For at opbygge gode rutiner og fastholde dem er det vigtigt, at patienten ser værdien af dem. Det er den kendte hvad er der i det for mig -taktik. Som professionel er du muligvis vant til at tænke på langsigtede sundheds-scenarier. For at opmuntre til at fastholde behandlingen anvender vi typisk argumenter som for eksempel: Hvis du overholder kateter-behandlingen og tømmer din blære seks gange om dagen, vil du sikre en god blæresundhed og undgå urinvejsinfektioner og nyreproblemer. Men disse langsigtede scenarier er ofte ikke en motivation for patienter. Infektioner og nyreproblemer er endnu ikke noget, som de har oplevet, og vigtigheden af en god blæresundhed er stadig abstrakt for dem. Så langsigtede argumenter er som regel ikke stærke argumenter for, at patienterne skal overholde behandlingen. De skal kombineres med nogle kortsigtede argumenter 11. For at motivere dine patienter til at overholde deres kateterisationer skal du fokusere mere på den kortsigtede gevinst. Vi forudser de problemer, der kan opstå, hvis patienten ikke overholder sine kateterisationer, men det ser patienten ikke. Patienten oplever det som en daglig, monoton rutine, der skal udføres." Læge, Storbritannien 11 Mange patienter ser ikke de fordele, de får ud af kateterisationen." Urolog Coloplast_Market_Study_IC Research_2015_Data-on-file (VV ) 12
8 Figur 3 Illustrationen viser de kortsigtede fordele ved kateterisation og de langsigtede risici ved ikke at overholde behandlingen 11. Konkret belønning/risiko Reducerer risikoen for inkontinens Reducerer risikoen for, at der sker uheld mellem kateterisationerne Gør det muligt at have sex Abstrakt belønning/risiko Risiko for urinvejsinfektioner Risiko for nyreproblemer Blæresundhed Kortsigtede perspektiver Langsigtede perspektiver Prøv dette Motiver med kortsigtede fordele. Bind fordelene sammen med den frygt eller de beslutninger, du afdækkede i trin 1 og vis patienten, hvordan fastholdelse af behandlingen kan gøre patienten i stand til at foretage sig det, han eller hun har lyst til. Eksempel Når du taler med patienter, som primært er bekymrede for at kunne genoptage et aktivt sexliv, kan du hjælpe dem med at se fordelene ved engangskateterisation i forhold til et permanent kateter. Det giver dem mere frihed, når de har sex, og hjælper dem med at undgå potentielt pinlige episoder, når deres partner ser urinposen. 13
9 3 Hjælp patienten med at identificere sikkerhedszoner For at få patienten til at tro på og dermed overholde kateterisationerne skal du ikke blot vise fordelene ved selve behandlingen. Du skal også hjælpe patienten med at gå fra det sikre kliniske miljø til at komme ud i hverdagen, hvor det hele er lidt mindre struktureret eller sikkert. Som du ved, er der nogle patienter, der bekymrer sig om at komme tilbage til deres eget hjem. De kan være bekymrede for, at det, de har lært på sygehuset, ikke fungerer, når de kommer hjem, eller når de skal ud. En måde at løse dette på er at hjælpe patienten med at etablere nogle sikkerhedszoner 12. Uanset om det er i hjemmet eller udenfor, er en sikkerhedszone et sted hvor der er: Rent At vide, hvor man skal finde et rent sted, er vigtigt for at overholde sin kateterisation. Jeg kan ikke lide at kateterisere på andres toiletter jeg synes, kun jeg kan håndtere mine egne bakterier, så længe jeg ikke er udsat for andres. Kvindelig kateterbruger 12 Privat At kunne kateterisere et privat sted hjælper til at opretholde patientens værdighed og følelsen af at have kontrol. Jeg var engang nødt til at kateterisere på et offentligt toilet uden lås på det var en helt forfærdelig oplevelse. Mandlig kateterbruger 12 Tilgængelighed Det er vigtigt, at der er et sted inden for rækkevidde, når patienten skal kateterisere. Det skal være et sted, som passer til patientens behov for forflytning, kropsholdning, og der skal være sæbe og rent vand. 31 % af brugerne i Coloplasts undersøgelse sagde, at de havde anderledes rutiner, når de var uden for hjemmet. Blandt disse har 37 % nævnt, at toiletterne uden for hjemmet er bygget sådan, at de gør deres sædvanlige kateter-rutiner vanskelige. Desuden siger 26 %, at de mangler den nødvendige plads til at fuldføre kateterisationen Coloplast_Market_Study_ReD Associates Study_2007_Data-on-file (VV ) 13 Coloplast_Market_Study_IC Research_2015_Data-on-file (VV ) 14
10 Figur 4 14 Behov for sikkerhedszoner Vigtighed Områder Hospital Hjemme Arbejde På tur Sociale aktiviteter Rejser Patienternes behov for de tre sikkerhedszoner (ren, privat, tilgængelighed) er forskellig fra person til person, alt afhængig af hvor mobile de er, deres håndmotorik og deres livsstil. For at patienterne skal føle, at behandlingen passer ind i deres dagligdag, kan det være nødvendigt, at de udvider deres definition af sikkerhedszoner. De må forstå, at de metoder, de anvender i et kontrolleret miljø som for eksempel sygehuset eller deres eget hjem, også kan anvendes, når de er uden for disse zoner. Hvis patienterne for eksempel er bekymret for at kunne finde et sikkert sted at kateterisere uden for hjemmet, kan det hjælpe dem at anvende en GPS eller APP, som viser vej til offentlige og handicapvenlige toiletter. Det giver ro i sindet og dermed en følelse af kontrol. Vi er der for at gøre opmærksom på: Se, hvad der er muligt for dig. Det kræver nogle tilpasninger, men det er ikke uoverkommeligt. Men det er dig, der skal vælge, om du vil. Der er ingen, der kan tvinge dig. Sygeplejerske, Storbritannien 15 Gør det til patientens eget valg Et vigtigt element i alle de trin, der er nævnt ovenfor, er at sikre, at samtalen er en åben dialog. Patienten skal føle, at vedkommende er med i processen og med til at vælge, hvad der er den rette behandling. Patientens accept og engagement øger sandsynligheden for, at han eller hun vil fortsætte behandlingen på lang sigt. 14 Coloplast_Market_Study_IC Research_2015_Data-on-file (VV ) 15 Coloplast_Market_Study_IC adherence insights_2017_data-on-file (VV ) 15
Effektiv træning i selvkateterisation
Giv patienterne selvtillid Effektiv træning i selvkateterisation Udover at tage dig af patienternes fysiske og psykiske barrierer i forbindelse med selvkateterisation er det også vigtigt at give en effektiv
Læs merePatienter får hjælp til at fjerne fysiske barrierer og fastholde behandlingen
Vi viser vejen Patienter får hjælp til at fjerne fysiske barrierer og fastholde behandlingen Ren intermitterende kateterisation (RIK) har længe været den mest anerkendte behandling 1 af blæreproblemer.
Læs mererideture lange Nu tager Torben på de
Nu tager Torben på de lange rideture Et aktivt udendørsliv med ridning, fuglereservat og husmandssted kan sagtens lade sig gøre, selvom man skal sikre en god hygiejne ved kateterisation. Torben Larsen
Læs mereNordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport
Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereLivet er bedst, når du selv har kontrollen. Lad ikke blæren styre dit liv længere
Livet er bedst, når du selv har kontrollen Lad ikke blæren styre dit liv længere Tag kontrollen én gang for altid Overaktiv blære At leve med en overaktiv blære er ikke let. Det kan ændre dit syn på, hvordan
Læs mereFOLKESYGDOMMEN man ikke taler om
FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,
Læs mereEffektiv GAG-lags erstatning SJÄLVKATETERISERING SELVKATETERISERING
Effektiv GAG-lags erstatning SJÄLVKATETERISERING SELVKATETERISERING Du modtager denne folder, fordi du skal i behandling med Gepan instill, og derfor skal oplæres i selv at kateterisere din blære. De følgende
Læs mereDesignet til hurtig* og bekvem indføring af kateter. *Ingen ekstra ventetid, når kateteret er fugtet.
Designet til hurtig* og bekvem indføring af kateter *Ingen ekstra ventetid, når kateteret er fugtet. Kom i gang For nogle kvinder kan det at skulle begynde på at bruge kateter give anledning til bekymringer.
Læs mereSPØRGESKEMA TIL ELEVER I KLASSE
SPØRGESKEMA TIL ELEVER I 8.-9.-KLASSE Markér på en skala fra 0-10, hvor 10 er den højeste score, hvorvidt sætningerne nedenfor kan bruges om dig. Hvor bange er du for at sige noget forkert i timerne? Hvor
Læs mereDen arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?
I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede
Læs merehi-slip Brugervejledning hi-slip. hi-slip plus. hi-slip kit
hi-slip Brugervejledning hi-slip. hi-slip plus. hi-slip kit 2 Denne folder indeholder informationer, som skal lette udførelsen af intermitterende kateterisation. Vi har gjort vort bedste for at forklare,
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereBilag 2 Individuel høring af Nøddebo-borgere med pårørende afholdt den maj 2018 Borger og pårørende
Individuel høring af Nøddebo-borgere med pårørende afholdt den 8.-15. maj 2018 Forstod du hvad personen fra kommunen sagde, og hvad siger du til det? synes, at borger har en større lejlighed end borger
Læs mereNordisk Inkontinensundersøgelse 2011-2012 Uddrag fra den danske rapport
Uddrag fra den danske rapport Om undersøgelsen og respondenterne Undersøgelsen er foretaget af Kompas Kommunikation på vegne af Astellas fra den 6. oktober 2011 til den 29. november 2011. Mand 27% 6.462
Læs mereALT OM BLÆREPROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM BLÆREPROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DE? Blæreproblemer defineres som alle de symptomer, der resulterer fra utilstrækkelig blærefunktion. To slags urinvejsdysfunktion
Læs mereSELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.
PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een
Læs merePost polio og Vandladningsproblemer. Lise Kay Overlæge, PTU
Post polio og Vandladningsproblemer Lise Kay Overlæge, PTU Min historie kort Født 1952 1974 gift 1978 læge 1976/79 børn 1995 speciallæge i urologi 1997 overlæge Slagelse 1998 ledende overlæge 2009 overlæge
Læs mereUrologisk Afsnit. Kateter i blæren
Urologisk Afsnit Kateter i blæren Kateter i blæren Et kateter gør, at du kan tømme blæren, og du undgår ufrivillig vandladning. Samtidig hjælper det kroppen med at udskille sine affaldsstoffer. Du kan
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde
Læs mereUracyst. Chondroitinsulfat 2,0% Selvkateterisering
Uracyst Chondroitinsulfat 2,0% Selvkateterisering Selvkateterisering af Uracyst Selvkateterisering af Uracyst Selvkateterisering af Uracyst Du modtager denne folder, fordi du skal i behandling med Uracyst,
Læs mereCoreTherm varmebehandling. af godartet prostataforstørrelse
CoreTherm varmebehandling af godartet prostataforstørrelse Denne informationsfolder er udarbejdet af ProstaLund AB og er fagligt revideret af: Overlæge Margrethe Andersen og Sygeplejerske / Uroterapeut
Læs mereFind 38 indsatsområder
Mini-ebogen: Find 38 indsatsområder Personlig udvikling Arbejde & uddannelse Forhold til andre Bolig & miljø Sundhed & velvære Fritid & hobbyer Kærlighed & sex Penge & økonomi Side 1/5 Hvorfor ønsker folk
Læs mereAktiviteter - kapitel 3-6. klasse
Aktiviteter - kapitel 3-6. klasse En af de andre spillere trækker et quiz-kort til dig fra bunken og læser højt for dig. Svarer du rigtigt, må du rykke 1 felt frem. En af de andre spillere trækker et Er-Det-Normalt?-kort
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereBle eller potte. Pjece om barnets renlighed til forældre
Ble eller potte Pjece om barnets renlighed til forældre Barnet får en fysisk fornemmelse af blæren og tarmens funktion i 1 ½ - 2 års alderen. Her begynder barnet at vise interesse for hvad der sker i bleen
Læs merePrædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang
1 Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang 717 I går var hveden moden - på den svenske folkemelodi 59 - Jesus os til trøst og gavn 108 Lovet være du Jesus Krist 712 - Vær velkommen, Herrens år Jeg
Læs mereCoreTherm varmebehandling. af godartet prostataforstørrelse
CoreTherm varmebehandling af godartet prostataforstørrelse CoreTherm varmebehandling Denne informationsfolder beskriver, hvad du kan forvente før, under og efter en CoreTherm behandling Enhver person med
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs mere1. Er fedme (bmi > 30) en kronisk sygdom
29. april 2019 blev en af de største undersøgelser omkring barrierer i behandling af overvægt offentliggjort. Undersøgelsen ses i et perspektiv fra både mennesker der lever med og fra sundhedsprofessionelles
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereDYSFUNKTIONER AF KATETER Á DEMEURE - HVAD GØR VI? CASES FRA KLINIKKEN
DYSFUNKTIONER AF KATETER Á DEMEURE - HVAD GØR VI? CASES FRA KLINIKKEN Bente Holmgaard Larsen, kontinenssygeplejerske, Viborg Kommune Vicki Buitenhuis, uroterapeut, Gentofte Hospital tirsdag d. 19. september
Læs mereBedre Balance testen:
Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereSådan bevarer du kraften i dit parforhold
Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores
Læs mereHverdagens dilemmaer i pleje-, rehabilitering og forebyggelsesarbejdet - caseøvelser
Hverdagens dilemmaer i pleje-, rehabilitering og forebyggelsesarbejdet - caseøvelser 1. En kollega oplever under en samtale ved et forebyggende hjemmebesøg hos en borger, at vedkommende bruger et seksualiseret
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BLÆRE- OG TARMPROBLEMER
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BLÆRE- OG TARMPROBLEMER 1 Det er vigtigt, at du fortæller din læge eller sygeplejerske om dine symptomer. En scanning af blæren kan hjælpe med at finde en forklaring på dine
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed
Læs mereDet er en evig proces
Det er en evig proces 8 at skabe sine mål! Otte skridt i skabelsen af dine mål 1. SKAB KLARHED... 3 1A - Hvad har du elsket i 2012?... 3 1B - Hvad har du udrettet i 2012?... 4 1C - Hvad ønsker du at gentage
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik
Læs mere10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost
10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er
Læs mereQufora Onestep. qufora. Onestep. Nyt kateter fra Qufora. Nyt super-glat intermitterende kateter til mænd og kvinder. Klar til brug.
Onestep. Nyt kateter fra Qufora Qufora Onestep Nyt super-glat intermitterende kateter til mænd og kvinder. Klar til brug. MBH Guide til intermitterende selv-kateterisation. qufora Indhold 3 4 5 6 7 8 10
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereBetydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.
ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er
Læs mereNår besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.
Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?
Læs mereSeksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?
Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?
Læs mereNår du det? Information om mandlig inkontinens
URO17006DKa 10.2017 Når du det? Information om mandlig inkontinens Blæren.dk Man regner med, at ca. 200 millioner mennesker i verden har problemer med blæren. Ved du, hvor det nærmeste toilet er? Synes
Læs mereALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør
Læs mereHvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at gøre det, vi kan. Ralph Waldo Emerson
STYRK BORGERE VED ID AF PALLIATIVE BEHOV Inviterende Trine Wulff: Farmaceut, coach, udvikler, underviser og socialøkonomisk iværksætter Hvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at
Læs mereOperation på legemspulsåren pga. åreforkalkning
Patientinformation Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning Revideret den 30.03.2011 Indledning Denne patientvejledning er udarbejdet af læge- og sygeplejepersonalet på afsnit T4 og har til formål
Læs mereFeltarbejde. Frederiksberg Hospital. Rehabiliterende afdeling 2H Gruppe 14 Cecilie, Hildur, Lea & Pia
Feltarbejde På Frederiksberg rehabiliteringsafdeling H2, er patientens egen motivation for genoptræning central i deres chancer for vellykket rehabilitering. De er nødt til selv at tage ansvar. Derfor
Læs mereHIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv
HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder
Læs mere1 www.regionshospitalet-horsens.dk
1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd
Læs mereCitater fra borgere:
Citater fra borgere: Jeg har fået hjælp til at blive en bedre mor, at finde mig selv og vide, hvem, jeg er Kunne min søn tale, ville han nok sige, at han er glad for, at mor er i Familiehuset Det er et
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereKlubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog
Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til
Læs mereKvinden Med Barnet 1
Kvinden Med Barnet 1 Du blev født. Du voksede op. Du blev voksen, flyttede hjemmefra og så dig aldrig tilbage. Du fik dig en god uddannelse. Du blev forelsket, og I blev kærester. I var sammen i flere
Læs mereEvaluering af Ung Mor
Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereADD. Viden-Forståelse-Håndtering. Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard
ADD Viden-Forståelse-Håndtering Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad ADD Viden Forståelse - Håndtering Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-5-5
Læs mereOperation for forhudsforsnævring eller sammenvoksninger på penishovedet - børn
Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for forhudsforsnævring eller sammenvoksninger på penishovedet - børn Vejledning til forældre og børn www.fredericiasygehus.dk Forberedelse før operationen Det
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereVærdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune
Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer
Læs merePersonalevejledning. Det er vigtigt at være opmærksom på betydningen af patienternes fællesskab som et væsentligt forum for hjælp og støtte.
Hjælp hinanden Personalevejledning Baggrundsviden Nedenstående afsnit er en oversættelse af en kort beskrivelse af interventionen lavet af Len Bowers og slået op på facebook gruppen Safewards. Hjælpe hinanden
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereToilet- rapporten 2016
Toiletrapporten 2016 En rapport om håndhygiejne, toiletter og restaurantbesøg Vores hænder er konstant i kontakt med bakteriefyldte genstande rundt omkring os. Ikke mindst på toilettet. Derfor er en af
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereRecovery Ikast- Brande Kommune
Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien
Læs mereHVERDAGENS DILEMMAER CASEØVELSE OM SEKSUALITET OG INTIMITET
HVERDAGENS DILEMMAER CASEØVELSE OM SEKSUALITET OG INTIMITET 1 kollega oplever under en samtale på et sundhedscenter med en borger, som har fået diabetes, at vedkommende bruger et seksualiseret sprog. Kollegaen
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereGuide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria
Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kom op på 12 sider trænings -hesten igen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få motivationen tilbage INDHOLD: Derfor er det
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereAlle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail
HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?
Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs mereEN SUPERBRUGERS ERFARING
EN SUPERBRUGERS ERFARING 6 Mit navn er Katrine Berling, og jeg er sexolog og så har jeg 20 års erfaring med at bruge sites, apps og særligt Tinder til min dating. Faktisk er jeg muligvis nok dansk superbruger
Læs mereLad os tale om døden
Lad os tale om døden Uddrag af undersøgelsen: Danskernes holdning til at tale om sin egen og sine næres sidste tid og død 2019 1 Du kan læse undersøgelsen Danskernes holdning til at tale om sin egen og
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereMOBNING til forældre, elever og personale
MOBNING til forældre, elever og personale Forord Folketinget vedtog i foråret 2001»lov om undervisningsmiljø«. Loven slår fast, at mobning ikke er tilladt. På Søndre Skole gennemførtes som konsekvens af
Læs mereNår kørekortet forsvinder
Hjernesagen nr. 4 2018 19 Når kørekortet forsvinder Da vi rundede de to år efter min hjerneblødning, sagde de lige ud, at nu var det mirakler, der skulle til, hvis mit syn igen skulle blive sådan, at jeg
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs mereBilag 1 - Aktivitetsbarometret
Bilag 1 - Aktivitetsbarometret Bilag 2: Vejledning til observatører i brug af Aktivitetsbarometret Bilag 4 - Supplerende vejledning til kodning af patientdeltagelse Patienten stiller spørgsmål om sin
Læs mereGuide. Foto: Scanpix. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Når sundhed. styrker. dit liv. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria
Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Når sundhed styrker dit liv Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Ud af comfortzonen med Krisztina Maria INDHOLD I DETTE HÆFTE:
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING 1 Følger du din behandling punktligt, særligt i perioden lige efter du påbegynder den - de første tre måneder - kan det lettere blive
Læs mereSamtaler om børn og unges trivsel der bygger på:
a3-plakater_layout 1 06/12/11 09.15 Side 1 Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: l at fællesskaber i skoler og daginstitutioner sætter betingelserne for børns handlemuligheder og trivsel ikke
Læs mereIllusionen omkring Frygt
Illusionen omkring Frygt Grotten du frygter at træde ind i, gemmer skatten du søger. - Joseph Campbell Frygt er den følelsesmæssige respons som bliver udløst i os når vi beslutter at omsætte ideer til
Læs mere