Differentiering, koblinger og hybrider
|
|
|
- Silje Jessen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Differentiering, koblinger og hybrider Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2013
2 1. Overordnet skelnen Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktion Organisationer Samfund
3 Kommunikation Kommunikation er ikke overførsel mellem afsender og modtager Kommunikation skabes bagud i form af rekursive operationer Kommunikation består af tilslutninger, der selv skaber en horisont af tilslutningsmuligheder, der igen først bliver til kommunikation, hvis en ny operation sluttes til. Kommunikation er kun mulig som selv-referentiel proces
4 Sociale systemer Et socialt system er et netværk af rekursivt kommunikation Sociale systemer er autopoetiske Systemer operativt lukkede, men kognitivt åbne
5 2. Generelt om samfundets differentiering
6 Det funktionelt differentierede samfund Styrer/styret Betale/ikke betale Information/ikke information Sund/ikke sund Hjælp/ikke hjælp Ret/uret Politik Økonomi Massemedier Sundhed Omsorg Ret
7 Andre kommunikationsformer Det tilgivelige Det utilgivelige Betingelsesløs gæstfrihed Betinget gæstfrihed Kun det utilgivelige kan tilgives Visitation Invitation Gæstfrihed At tilgive Er dette en leg? Er dette reelt? De handlinger, vi nu giver os af med, betegner ikke det, som de handlinger, disse handlinger betegner, ville betegne De handlinger, vi nu giver os af med, betegner det, som de betegner De handlinger, vi nu giver os af med, betegner det, som de betegner Give Udveksling Dette er en leg Dette er realitet Gave Leg
8 3. Definition af strukturel kobling plus et eksempel
9 Strukturelle koblinger Irritation Indifferens Former for koblinger: Organisation Kontrakt Tema Loven Ejendom. Kobling Differentiering Koblingens generelle form
10 Definition Koblinger kan forsyne systemerne med et kontinuerligt flow af uorden, imod hvilket systemerne kan skabe og forandre sig selv En strukturel kobling kan defineres som enheden af irritation fra andre systemer og indifferens over for andre systemer Et system kan kun kobles til et andet system, ved at det selv internt foretager denne kobling ved at gøre sig irritabel for andre systemers kommunikation. Så koblinger er altid systeminterne elementer, og når man studerer koblinger, undersøger man betingelserne for at systemer lader sig forstyrre af hinanden
11 Kontrakten som kobling Pligt Frihed Pligt Frihed Kontrakt i A s iagttagelse Kontrakt i B s iagttagelse Kontrakt om kontrakt
12 Kontraktens konstruktion i forskellige systemer Kommunikationssystem Blik på kontrakten Kontraktlæsning Retssystemet Ret/uret Løfte Det økonomiske system Betale/ikke-betale Udveksling Organisation Beslutning Beslutning om at gøre sig afhængig af en organisation i sin omverden
13 4. Hybridisering
14 Differentiering vs. hybridisering Latour understreger i bogen We have never been modern, at differentering og hybridisering følges ad. Differentiering markeres her som rendyrkelse og hybridisering som forureningen af det rene Men hvad hvis vi ikke tænker i denne dualitet ren/hybrid, men antager, at identitet altid er hybrider? Altså; at identitet er forskel? Hvad betyder snak om hybrider i en verden af hybrider? Måske er det interessante ikke om noget kan klassificeres som en hybrid, om det er en rigtig hybrid, om der er flere af dem, men den tiltagende dyrkelsen og anprisning af det hybride? Altså; Hvad sker der med problematikken hybridisering, når vi går fra første til anden orden og spørger til fænomenet hybridernes italesættelse?
15 Funktionssystemer er altid allerede hybrider Ret Ret Uret Uret Information Information Ikkeinformation Ikkeinformation Er forskellen ret/uret ret eller uret? Er ikke-information ikke en selv en information om ikke-information?
16 Tese Vores tese er ikke en udvikling fra rene identiteter herimod flere hybrider for vores udgangspunkt er, at der kun findes hybrider Det symptomale ved partnerskabet, den aktive medborger, borgerkontrakten, styringsdialogen m.fl. er ikke simpelt, at de er hybrider, men at de udtrykker en stræben efter det hybride
17 Wannabe hybrids Identitet A=A non-a Hybrid A=non-A non-a
18 Wannabe hybrids er identiteter, der sætter det rene som mangelfuldt og det hybride som noget, der kan fange en ekstraordinær og synergiskabende kvalitet Men samtidigt kan de ikke undslippe deres operative form. Snarere end overskridelse får vi uddybelse
19 5. Hybridiseringsbestræbelser fører til uddybning af differentiering, men også mere komplekser former for strukturelle koblinger
20 Der er forskel på koblinger Form 2 Form 1 Form 1 Form 2 Form 1 Form 2 Form 3 Form 1 Form 2 Form 3 Form 2 Parasit Løs kobling Fast kobling Hegemonisk kobling
21 Den polyfone velfærdsinstitution Kode Kode Kode 2 Kode Funktionssystem 1 Funktionssystem 2 Funktionssystem 4 Funktionssystem 3
22 Kontraktens forskydning til Partnerskab
23 Kontraktens form Pligt Frihed Kontrakt Diskret relation Fællesskab 23
24 Kontrakten, der ville være et fællesskab Form Formens konstitutive anden Pligt Frihed Kontrakt Fællesskab Et partnerskab er en kontrakt, der rækker ud efter det fællesskab, den aldrig kan blive 24
25 Kontrakter af anden orden Kontrakter af anden orden: Partnerskaber: Et løfte om løfter Kontrakter af første orden Et løfte På vej mod et fællesskab, der aldrig bliver.. 25
26 Partnerskab undersøgende samarbejde Kontrakter af anden orden: Partnerskaber: Ret: Et løfte om et løfte Økonomi: Udveksling af udvekslingsmuligheder Politik: en politikdannelsesform Velfærdsproduktion: et program for ydelsesudvikling Kontrakter af første orden Ret: Et løfte Økonomi: En udveksling Politik: Et implementeringsinstrument Velfærdsproduktion: et ydelsesprogram
27 Partnerskaber: en scannings- og mulighedsmaskine I partnerskaber kan funktionssystemers potentialer konstant scannes og afsøges. Hvilke muligheder for nye løfter og samarbejde får vi øje på hvis vi snakker i denne kode, og hvad hvis vi nu skifter kode igen? På den måde skabes der i princippet konstant åbninger for ny strukturelle koblinger Hvor en klassisk kontrakt af første orden kan ses som en realiseringsmaskine er partnerskaber er i modsætning hertil en maskine for produktion af muligheder! 27
28 Hvad ligger der bag? Wannabe hybrid???????? Samtidsdiagnostik
29 At blæse med mel i munden Hybrider gør paradokser produktive Dobbelt talk: Gør som jeg siger vær selvstændig, Kom og vær med bland dig ikke, Lad os danne et fællesskab vi skal ikke binde hinanden
30 Tese: Ubestemthedens funktion i flygtighedens regime Wannabe hybrid s frembringer produktivt ubestemthed i hyperkomplekse flygtige sammenhænge, hvor bestemthed er risikabelt
31 Samtidighedsproblemets radikalisering? Alle systemer opererer samtidigt Ingen systemer kan der opererer på andres operationer Grundlæggende er mulighederne få: Acceleration/udsættelse Tese: Systemerne bliver refleksive om samtidighedsproblemet. De ved at fremtidens er fortidens fremtid. Tilliden til simpel fremtidsgørelse er væk Systemerne oplever sig derfor i stigende grad afhængige af hinanden. Det enkelte system gør i stigende grad deres egen operation afhængige af andres operationer. Vi får selektionstvang kombineret med afventning!
32 Operativt iagttaget Kommunikation må enten acceptere eller afvise kommunikationstilbud. Enten knyttes an eller også knyttes ikke an Luhmann overvejer stilhed som både og - mulighed Måske er Wannabe hybrid en ækvivalent strategi? Wannabe hybrid tillader systemer at operere uden at det selekterer
33 Hvad er Wannabe hybrider da svaret på? Wannabe hybrid er en måde at håndtere kompleksitet på uden at reducere den en måde at skubbe den foran sig på Wannabe hybrid s er et imuneforsvar, når kommunikative autopiesis bringes i fare i flygtighedens regime
Partnerskaber som kontrakter af anden orden
Partnerskaber som kontrakter af anden orden Niels Åkerstrøm Andersen Institut for ledelse, politik og filosofi CBS 2013 Niels Åkerstrøm Andersen, 1996: Udlicitering Når det private bliver politisk, Nyt
Partnerskaber, samskabelse og potentialisering: Når grænser sætter på spil
Partnerskaber, samskabelse og potentialisering: Når grænser sætter på spil Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2018 Grænser på spil Udfordringen synes at være, at klare
Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet
Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2016 Center for skole og velfærdsledelse Find os på facebook Formål Hvordan styring
Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed
Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2013 Oplægget er baseret på bogen: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors
Fra politiske beslutning til ny praksis Hvad er den røde tråd? Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2016
Fra politiske beslutning til ny praksis Hvad er den røde tråd? Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2016 Sammenhæng gennem differentiering? Den røde tråd 0-18 år Sammenhæng
Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering
Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Potentialitetsforvaltning 2.
Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet
Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2013 Oplægget er baseret på bogen: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors
Partnerskabelse Om kontrakten, der hellere ville være et fællesskab
Partnerskabelse Om kontrakten, der hellere ville være et fællesskab Niels Åkerstrøm Andersen Institut for ledelse, politik og filosofi CBS 2011 Partnerskab: Et nyt honnørord Virksomhedens sociale ansvar
LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky
LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis
Velfærdsledelse 8 diagnoser og 8 udfordringer. Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2011
Velfærdsledelse 8 diagnoser og 8 udfordringer Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2011 Vores traditionelle samfundsforestilling Stat Det universelle Marked Drømmen om
Lars Hjemmeopgave, uge36-05
Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann
Niklas Luhmann ( )
Disposition Introduktion af centrale begreber fra Niklas Luhmanns teoretiske univers med henblik på at kunne anvende hans tanker på et mere praksis orienteret niveau. Født i Tyskland. Niklas Luhmann (1927-1998)
Vidensfilosofi Viden som Konstruktion
Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation [email protected] Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,
Kan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Ydelsesbeskrivelser. Indhold
Ydelsesbeskrivelser Indhold Ydelsen Indledningsvist beskrives ydelsen og målgruppen ifølge lovgrundlaget, og målgruppen afgrænses nærmere. Herefter skitseres kort hvordan ydelsesbeskrivelsen og den vedlagte
Værdiskabelse med Borgeren i centrum Om flerstemmethed og potentialisering
Værdiskabelse med Borgeren i centrum Om flerstemmethed og potentialisering Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2019 http://vpt.dk/kerneopgaven/hvem-er-borgeren-i-centrum
Spillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug)
Børnekonventionens rettigheder gælder for alle børn uanset hvem de er. Rettighederne gælder uanset dit sprog, din religion, din hudfarve, dit køn, din etnicitet eller nationalitet, din kultur, dine værdier,
Eftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt
Banalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær
Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller
Validerede instrumenter til 15M
Validerede instrumenter til 15M Instrument A: Mental Health Recovery Measure (MHRM ) Målet med dette spørgeskema er at finde ud af, hvordan du ser din egen nuværende recovery-proces. Recovery handler om
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Barnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Kulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
SJÆLESORG. Blå Kors Danmark. Medarbejderkonference. Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse
SJÆLESORG Blå Kors Danmark Medarbejderkonference 2015 Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse Recovery defineres som* 1. Unik, personlig og social proces, hvorigennem mennesker kommer sig 2. Begrebet
Lederskab på distancen. Velkommen
Lederskab på distancen Hvad sker der med vores relationer, når vi ikke mødes dagligt? Velkommen PS4 A/S House of Leadership Network4People RecruitmentPartner FranchisePartner WWW.PS4.DK Inspirator E-mail:
Med Jesus i båden -1
Med Jesus i båden -1 Jesus kalder Mål: At give børn en forståelse for, at Jesus kalder på dem og ønsker, at de skal følge ham i deres liv. Tekst: Mark. 1, 14-20 + Luk. 5, 1-11 (Jesus kalder sine disciple).
Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School
Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog
Hvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose. Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d.
Hvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d. Afhandlingens drivkraft ADHD som sociologisk forskningsområde Forskning og praksis
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Børn med særlige behov i SFO Globen.
Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således
menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk
menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå
BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune
BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion
Frivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Børnehave- og vuggestuehjælperassistent
Børnehave- og vuggestuehjælperassistent Hvad vil I sige til at kunne yde en endnu bedre service for kommunens yngste borgere og samtidig tage et socialt ansvar ved at ansætte nogle af landets mest pligt
Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.
CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?
Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,
UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Samtaleteknik. At spørge sig frem
Omkring spørgeteknikken: Brug HV-ord: hvordan kan det være / hvad skulle der til for at ændre/ hvad ville der ske hvis. Men undgå hvorfor Har du nogen fornemmelse af hvad det er der går galt? Hvis nu din
Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel
Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette
Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven
Prøve i Dansk 3 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema
Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer
SOCIALPÆDAGOGERNES LEDERKONFERENCE Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer Dorthe Pedersen, CBS Odense, November 2015 HVAD VIL JEG TALE OM? Dobbelthed og spændinger i aktuel styring og
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Et godt valg -2. Daniel hører fra Gud
Et godt valg -2 Daniel hører fra Gud Mål: Børnene må indse, at de kan ændre situationer, når de tager sig tid til at søge Gud, lytte til ham og hører fra ham. Fremtiden ligger i Guds hænder, og han hjælper
Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!
Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.
FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:
FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.
Gruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup
Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 3. forelæsning: a. Operative lukninger og strukturelle
Her kommer vi. Kan du imitere en frugt? Af Frits Ahlefeldt
Her kommer vi Børnene deles i to lige store hold og de stiller sig overfor hinanden i hver sin ende af et afgrænset område. Hold 1 aftaler et dyr de vil imitere. Derefter tager børnene hinanden i hånden
Findes der en højskolepædagogik? Ved Rasmus Kolby Rahbek og Jonas Møller Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Findes der en højskolepædagogik? Ved Rasmus Kolby Rahbek og Jonas Møller Folkehøjskolernes Forening i Danmark Antagelser: Der findes en almen højskolepædagogik. Udviklingen af en almen højskolepædagogik
Din rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors
Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge
Kend din kerneopgave og kerneydelserne. - fra strategi til hverdags værdi
Kend din kerneopgave og kerneydelserne - fra strategi til hverdags værdi Fokus Vælg på kerneydelserne dit fokus KERNEOPGAVEN Kerneopgaven er omdrejningspunktet for enhver handling i organisationen. Den
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
100% Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu?
Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu? 100% ATTRAKTIV Om mulighederne for et udviklende studiejob, en praktikplads eller fast ansættelse - fra en kommune der gerne vil kende sin besøgelsestid...
Den pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser
Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser Lotte Kjær Uddannelseskonference 25-26. januar 2011 Ilulissat Man kan sammenligne vores tid i gymnasiet med det stadie
At lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013
At lære i fællesskab Om CL i praksis Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013 Fortæl mig det, og jeg glemmer lær mig det, og jeg husker inddrag mig, og jeg lærer Benjamin Franklin
Introduktionsperioden
1 Introduktionsperioden 2 Korte møder Husk tilbage på den modtagelse du selv fik da du startede i praktik. Hvad var godt og hvad var skidt? 1 3 Modtagelse af eleven Den omvæltning, det er at være ny, vil
MEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i armhulen Du har fået fjernet lymfeknuder i din armhule. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter operationen.
Det Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Brainbreaks
Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Brainbreaks Tidsgruppe 0 10 minutter: Formel 1-kast med blød bold Der skal bruges to bløde bolde. Eleverne står i en tæt cirkel og bliver nummeret 1,2,1,2 etc
I samme forbindelse ser jeg ifølge min note 1 - at Forbundet har tilsendt jer materiale før mødet og dette vil jeg gerne have aktindsigt i.
Til Københavns Kommune Lisbeth Huohvanainen Fra Palle Flebo-Hansen Dato 03.07.2014 Tak for tilsendte mail og referat. Samt også radio/nyhederne. I samme forbindelse ser jeg ifølge min note 1 - at Forbundet
ORGANISATIONERS IDENTITET. Sara Louise Muhr, Professor Copenhagen Business School
ORGANISATIONERS IDENTITET Sara Louise Muhr, Professor Copenhagen Business School AGENDA Organisationers identitet: Image, kultur, personlig identitet Image: SBHs Interessenter Kultur: Kulturteoriens 3
Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5
Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer
8500 Undervisningsteori
Hjemmeværnsskolen 8500 Undervisningsteori Studiemateriale 4 HVS 8500-004-24 FEB 2011 Lektion 4: Instruktørens optræden Vedligeholdelseslektion med forudsætningskontrol Lektionsplan for en vedligeholdelseslektion
Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter
Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Videbegær Du elsker at lære nye ting. Du holder af at gå i skole. Du elsker at læse. Du elsker at gå på museer. Du søger tit
Terapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Terapiafdelingen Skulderalloplastik Patientinformation www.koldingsygehus.dk Information: Du har fået et nyt skulderled og nu starter et genoptræningsforløb, der vil vare i cirka 3 mdr. Inden udskrivelsen
Selvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.
s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
