FRYGT FOR ISLAMISERING. Læs om: TURKISH DELIGHT. Unge Menneskerettigheder. Religion Kvinder. Luksus besøg i Hamam se sektion 2. Europas største by

Transkript

1 TURKISH DELIGHT Christianshavns Gymnasium 2e - april 2009 Læs om: Unge Menneskerettigheder Religion Kvinder FRYGT FOR Anna Willemoes Europas største by ISLAMISERING Luksus besøg i Hamam se sektion 2

2 Christianshavns Gymnasium 2e - april side 2 Uddannelse er løsningen for tyrkiske kvinder AF ANDREA LINDENEG Mange tyrkiske kvinder vælger at blive i et voldeligt ægteskab, frem for at søge skilsmisse, simpelthen på grund af økonomi. Turkish Delights korrespondenter i Istanbul har snakket med folk som mener at uddannelse er løsningen på denne problemstilling. En stærkt omdiskuteret problemstilling, en sag som kvindeorganisationer i flere år har kæmpet, er tyrkiske kvinders position i tilfælde af en skilsmisse. I med at kvinden i mange tyrkiske familier har rollen som den hjemmegående, har det i mange tilfælde aldrig været en nødvendighed for hende hverken at lære at læse eller skrive, ligesom det heller ikke har været nødvendigt at få en uddannelse eller kvalifikationer til et job, da ingen af disse ting er påkrævet for hendes arbejde i hjemmet. Det betyder at kvinden i tilfælde af en skilsmisse er utroligt dårligt stillet økonomisk, i forhold til manden. På grund af manglende uddannelse kvalifikationer er det svært for hende at løsrive sig fra manden, derved stille sig selv i en økonomisk selvstændig situation, altså opnå økonomisk frihed. I tilfælde hvor kvindens bioliske familie heller ikke er støttende, betyder dette at man kan se mange eksempler på hvordan kvinder er blevet i voldelige hjem, simpelthen i mangel på mulighed for at forsørge sig selv. Kvinden står i en situation hvor det, voldsmæssigt, kan være det samme om hun bliver hos sin mand eller tager tilbage til sin bioliske familie. Dette fænomen ligger stærkt op til en ændring af den traditionelle opbygning af det tyrkiske familieliv, hvor manden arbejder kvinden går hjemme, samt af mentaliteten omkring at kvinder hører til i hjemmet. På samme måde bliver der så lagt op til at skabe viden hos kvinderne omkring deres rettigheder, samt oprettelser af flere kvindecentre kvinder i uddannelse. Fokus på problematikken omkring skilsmisser kvindecentre er sager som kvindeorganisationer verden over i den seneste årrække har arbejdet på. Og deres arbejde har ikke været forgæves. Efterhånden er antallet af kvinder i uddannelse arbejde steget, især i storbyer som Istanbul. Man kan altså snakke om en positiv udvikling der er begyndt i Tyrkiet. Men i med at landområderne i det østlige Tyrkiet stadig halter stærkt bagud, er der stadig et stykke vej igen. Manglende information uddannelse Korrespondenter fra Turkish Delight har været i Istanbul, snakket med lektor på Bahcazezir University, Dr. Selcon Öner fra om kvinder rettigheder i Tyrkiet. Dr. Selcon Öner forklarer hendes syn på kvinders situation i Tyrkiet. - Kvinder som bliver skilt fra deres mand står tilbage uden fundament i form af økonomisk stabilitet eller social sikkerhed, for disse kvinder er der alt for lidt hjælp at hente. De kvinder som bliver udsat for fysisk vold i hjemmet fuldstændig magtesløs situation her er det specielt de lokale regeringer som bliver nødt til at skride til handling få oprettet flere krisecentre som kan hjælpe disse kvinder, siger Dr. Selcon Öner. Foto: Naomi Akvama Hun mener altså at de lokale regeringer skal gribe ind gøre en indsats for oprettelser af flere krisecentre for kvinder, hvor de kan søge hen efter skilsmisser. Fortsættes på næste side. Lovændringer tilsidesættes På trods af lovændringer nedprioriteres kvinders muligheder for selvstændighed sikkerhed efter skilsmisse fra et ofte voldeligt hjem. I 2005 blev en ny lov omkring flere kvindecentre i Tyrkiet vedtaget. Loven lød på at der i kommuner med mere end indbyggere skulle være mindst ét krisecenter for kvinder. Denne lovændring kom som resultat af kvindeorganisationerne i Tyrkiets arbejde. På trods af indførelsen af denne lov er der d ikke sket en markant ændring i antallet af kvindecentre. Der er i øjeblikket kun omkring 16 centre til Tyrkiets 70 mio. indbyggere, mens vi i Danmark har omkring 42 centre. Mentalitet værdier Selvom manglen på kvindecentre i Tyrkiet tydeligvis er stor, er der stadig problemer med at få åbnet flere centre. Grunde til dette er bl.a. mangel på finansiering af centrene samt politisk engagement. Man kan AF AMALIE ANSAGER snakke om at det både kunne være i nens interesse at holde kvinder i en position under manden, samt at et problem som vold i hjemmet ikke har været net, man har set så alvorligt på. Et kendt tyrkisk ordspr lyder: Hvis man har en brækket arm, skal den blive i ærmet. Altså kunne man drage den konklusion, at tilfælde af vold i hjemmet ikke er net man skilter med eller snakker om. Dette giver et godt billede på, hvorfor det er så svært at få vold mod kvinder ud i lyset. Selvom Istanbul er på vej mod en modernisering, i høj grad er præget af mere vestlige levemåder værdier, halter især Østtyrkiet stadig bagud i udviklingen. Især i det mere traditionelle Østtyrkiet er man ikke bevidst om at vold er et problem. I mange familier er vold blevet en så inkarneret del af dagligdagen mentaliteten at kvinder ikke er bevidst om at deres rettigheder overtrædes. Netop derfor er det vigtigt at gøre kvinderne bevidste om deres rettigheder samt at få kvinderne til at stå frem sige at de er udsat for overgreb, derved bruge disse rettigheder. Dette er en sag som kvindeorganisationer har kæmpet for i mange år, især i de seneste år er det lykkes dem at igangsætte en mentalitetsændring hos mange kvinder. Økonomisk frihed En anden vigtig faktor der spiller ind er kvinders muligheder for økonomisk frihed. Det tyrkiske familieliv er stadig i høj grad meget traditionelt opbygget, i en struktur der kan sammenlignes med danske familier fra 1960erne, hvor manden forsørger familien økonomisk, mens kvinden passer de huslige pligter. Dette betyder at mange af disse kvinder mangler både uddannelse job. Derfor har kvinden efter en skilsmisse meget svært ved at stå selvstændigt økonomisk, de har altså ikke mulighed for at skabe en uafhængig tilværelse. Dette betyder at mange vælger at blive i et voldeligt hjem, frem for at lade sig skille. Netop i disse tilfælde er kvindecentre et meget vigtigt mellemled i processen for kinders selvstændighed frigørelse fra manden, derfor er dette så et punkt der står højt på listen, både internt i Tyrkiet internationalt. Ansvarshavende redaktør for denne avis er: Anders Bjørn. Ansvaret omfatter ethvert krav, som i forbindelse med medieansvarsloven kan eller skal rettes mod den ansvarshavende redaktør, herunder alle krav, som strafferetligt, medieretligt, ophavsretligt eller lignende måtte blive rettet imod udformningen anvendelsen af tekst illustrationer i såvel redaktionelle tekster som annoncer. Ekstra Bladets redaktør er uden ansvar for nærværende blads indhold. Unge: Beatrice Juliette Alexanian, Emil Henrik Christiansen, Fanny Christoffersen, Kathrine Michelle Christensen Hedegaard, Lorentz Willis Albertsen, Sebastian Jentsch Andersen, Simon Henriksen, Sofie Marie Mensen.

3 Fortsat fra forrige side: Dette mener hun vil lette situationen for udsatte kvinder. Men det er ikke den eneste løsning hun har på problemet. - Der mange kvinder i Tyrkiet som ikke er bevidste om deres rettigheder hvilken betydning de har. Det vigtigste er uddannelse, bedre information, specielt for kvinderne. Hvis kvinderne har en uddannelse er der bedre muligheder for dem med hensyn til job. Og at kvinderne har egen indkomst kan giver dem individualitet uafhængighed fra deres familie eller mand. De er nemlig stillet i en svær situation med hensyn til skilsmisse, hvor kvinden som regel ender ud med at stå tilbage uden økonomisk eller socialt fundament, udtaler Dr. Selcon Öner. Hun siger at uddannelse vil give kvinder en udvidet mulighed for at kunne løsrive sig fra deres mand i tilfælde af vold, uden at skulle bekymre sig om ikke at være i stand til selv at skabe en indtægt. Hvis kvinden er uddannet giver det hende mulighed for at komme i arbejde, derved skabe en selvstændig tilværelse. Altså er uddannelse for kvinder den grundlæggende løsning på problematikken omkring skilsmisser i voldelige hjem. Kvinder i Tyrkiet kæmper stadig Tyrkiet er kandidat til optagelse i EU, men et af kravene for optagelse er bl.a. at kvindernes forhold forbedres. Dagbladet Turkish Delight har på baggrund af overstående sendt korrespondenter til Istanbul for at se nærmere på situationen. Fra Istanbul er der kort vej til Europa langt til den yderste kant af Tyrkiet, som grænser op til Iran. Der er der stor forskel på land by. Tendensen er at jo tættere der er til Ankara regeringen, jo bedre er infrastrukturen, uddannelsesforholdene specielt så kvindernes position i hjemmet, såvel som i samfundet. Det tyrkiske familieliv Et, på det seneste, meget omdiskuteret emne er tyrkiske kvinders position i hjemmet. Det er ofte her der slås ned, når man taler om en nedværdigende behandling af kvinder. I en stor del af Tyrkiets historie har strukturen i tyrkiske familier været meget traditionelt, set med vestlige øjne, en smule gammeldags opbygget. Tyrkiske familier kan på mange punkter sammenlignes med opbygningen af en Christianshavns Gymnasium 2e - april side 3 dansk familie i 1960erne, hvor mandens pligt var at forsørge familien økonomisk, ved at arbejder, mens konen gik hjemme klarede de huslige pligter. I Danmark er vi igennem årene gået videre til en mere moderne familiestruktur, hvor det er typisk at både mænd kvinder arbejder sammen skaber økonomisk stabilitet for familien, hvor folk nærmest finder det unaturligt hvis kvinden er hjemmegående husmor. Modsat er Tyrkiet i høj grad blevet i 1960ernes mønster. Men for tyrkerne er dette mønster ikke på samme måde anset som gammeldags kvindeundertrykkende. Som Hatici Iibay fra Istanbul Müftülügü (Dyanetet) nævnte under et interview med Turkish Delight, anses det som en balancegang hvor pligter er en hjælp til ens hvor det kun er rimeligt at kvinden har maden klar huset rent når manden kommer hjem fra arbejde. Det ses som at de gør hver deres stykke arbejde for at familien kan fungere. Alene dette mønster inden for familiens rammer ville i nles øjne i vesten anses som kvindeundertrykkende. Man kan snakke om at kvinden er reduceret til hjemmet, samt at i med at manden råder over økonomien, sætter det ham i en position over kvinden, i det han både styrer familiens økonomiske forhold, samt måske har flere kompetencer til at forstå udnytte sin viden fra uddannelse arbejde end kvinden, som ikke arbejder. Dette er forhold som man i mange vestlige samfund har kæmpet for at slippe væk fra, f.eks. kan Rødstrømpe bevægelsen, som foregik i Danmark i 1970erne, tages som eksempel på hvordan kvinder her ikke så sig tilfreds med ikke selv at arbejde derved skabe sig frihed selvstændighed via uddannelse indflydelse på arbejdsmarkedet. Det tyrkiske samfund er endnu ikke nået til den slags oprør mod samfundets normer, men langsomt er så det på vej mod en ændring af mentaliteten i familierne, samt at ændre opfattelsen af at kvinder hører hjemme i hjemmet. Det er håb forude Alt i alt kan dette tyde på at der på nuværende tidspunkt sker en positiv udvikling, der er startet i storbyerne, langsomt skal spredes ud til landområderne. Der er nu blevet kæmpet for kvinders rettigheder i Tyrkiet i over 30 år. Dette er sket uden støtte fra nen europæisk AF BENJAMIN NORDSØ & SHIVA COLEY organisation. Alligevel er det lykkedes Tyrkiet at få flere kvinder på universiteterne skilsmisseraten stiger, altså er kvinders status muligheder stigende. Flere flere kvinder i Tyrkiet bliver bevidste om deres rettigheder, mange kvinderettighedsforkæmp ere har i dag opnået store ændringer i samfundet, især på det lovmæssige område. D er der lang vej endnu. Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om uddannelse men et behov for en grundlæggende omstilling. Med andre ord en total ændring af folkets mentalitet. Dette skal ske i form af brud af basale traditioner, en tro på ligestilling ikke mindst markante radikale lovændringer. Kvinder siddende i sælgerbokse. Yenni i Isatnbul. Vold i hjemmet Udover kvinders status i hjemmet er et andet punkt der, i de seneste år, har ligget meget højt på dagsordnen vold mod kvinder. En stor del af kvindediskriminationen i Tyrkiet bygger på psykisk, fysisk seksuel vold, både i udenfor hjemmet. Der er, ifølge undersøgelser mange tilfælde af vold mod kvinder i Tyrkiet, mange aspekter i diskussionen om dette. En vigtig problematik er at få kvinderne til at stå frem omkring volden, det er stadig kun få der tør stille sig åbenlyst frem. Vold er, især i det østlige Tyrkiet, blevet en del af folks mentalitet, opretholdes såvel af mænd som af kvinder selv. Selvom vold mod kvinder med europæiske øjne ses som en voldsom diskrimination, er det, som følge af opdragelse opvækst blevet en så integreret del af mange familier, at mange tyrkiske kvinder ikke ser det ligeså slemt. Man kan sige, at volden er blevet en del af mange tyrkiske kvinders dagligdag, i med at mange ikke engang kender deres rettigheder, finder mange kvinder sig i, dagligt at blive udsat for vold. Så man kan sige at kvinder både direkte indirekte så selv er med til at opretholde disse normer. Dette er d ikke et billede der kendetegner hele Tyrkiet. Volden mod kvinder er i langt højere grad udbredt i landområderne i Østtyrkiet, end i storbyer som for eksempel Istanbul. I de store landområder har flere undersøgelser vist at mindst 50 % af kvinderne er udsat for fysisk, psykisk eller økonomisk vold. Her er hjælpen indskrænket der er stor mangel på krisecentre for kvinder som er ramt af økonomisk ustabilitet, som regel pga. skilsmisse. I storbyerne kan man i langt højere grad snakke om en mere vestlig måde at leve på, samtidig så se flere kvinder i arbejde. Men dermed ikke udelukket at der så er voldelige tilfælde her. Den markante forskel på voldstilfældene skyldes en AF ANDREA LINDENEG Prime Ministerial Directorate har foretaget en undersøgelse vedrørende indenlandsk vold i Tyrkiet i Undersøgelsen er udført af omkring 150 kvindelige interviewere, som har interviewet ca. 12, 795 tyrkiske kvinder fra august til oktober sidste år. Resultatet var følgende: 41 % af tyrkiske kvinder har været udsat for psykisk eller seksuel vold af enten deres mand eller forhenværende ægtefælde eller partner % har kun oplevet seksuelt misbrug % er blevet slået eller ramt af en genstand i ansigtet. - 19,4 % er blevet rystet, skubbet eller revet i håret. - 5 % er blevet holdt fast eller har fået brændemærker. - 2,6 % er blevet truet med kniv, pistol eller lignende våben. Procentdelen af vold i landområder: 43 % Procentdelen af vold i byområder: 38 % Af kvinderne som havde oplevet seksuelt misbrug havde 55,7 % ikke nen form for uddannelse, 22,2 % havde en gymnasialuddannelse eller en højere uddannelse. Af kvinderne som havde oplevet seksuelt misbrug blev 7,2 % misbrugt som børn. 17,2 % havde oplevet psykisk vold efter deres barndom. 3,3 % var blevet misbrugt efter deres barndom. modernisering samt teknoliske fremskridt i storbyerne, samtidig med at man kan genkende flere flere vestlige træk i både mentalitet i storbyerne.

4 Tyrkiet: nøglen til fred AF Amanda L. Stockmann, Nina Aagaard Emilie H. Ferrall Vi træder ind i et dunkelt, køligt konferencerum med stofbetrukne klapsæder. Bag talerstolene hænger utallige tyrkiske delstatsflag. I skyggen af flagene er en smal stribe af gulvet belagt med kunstigt græs. En lydmand går rundt på podiet tjekker de seks mikrofoner, men med nle minutters mellemrum lyder der alligevel en knitren fra højtalerne. En ung kvinde med tørklæde, der præsenterer sig som müftiens sekretær, forklarer at muftien er optaget, men vil komme herhen så hurtigst som muligt. 20 minutters ventetid senere åbnes dørene muftien træder ind. Han er en lav mand i jakkesæt med et bestemt udtryk i ansigtet. På tyrkisk hilser han på os, mens sekretæren oversætter til engelsk. Han har ikke forberedt Ingen mode til de konservative To libarale teoler har sagsøgt en tyrkiske modedesigner for at profitere på religion. AF Marie Faber Frølich Dette er en sag, der belyser konflikten mellem islam markedsøkonomien. Mustafa Karaduman er kendt for at lave hovedtørklæder i stærke farver, ankellange kåber, der er inkarnationen af storbyens konservative sekulære kvinders påklædning. Hans firma, der er fra 1980erne, hedder Tekbir, hvilke net, men forklarer detaljeret om islam Tyrkiet. Ud fra spørgsmål forklarer muftien, hvordan dyaniets vigtigste opgave er kommunikation. For at forstå de hellige skrifter mener müftien, at man må have et fælles startsted begrunder på den måde, hvorfor dyaniet uddanner imamerne skriver fredagsbønnen. Han understreger d, at imamerne er selvstændige må prædike, hvad de vil i moskéerne - de er uden indflydelse fra staten, selvom de er statsansatte. Selv ville han gå til pressen, hvis regeringen prøvede at kontrollere hans arbejde. Mens muftien upåvirket fortsætter med at besvare vores spørgsmål, uddeler en ansat tyrkisk æblete fra traditionelle sølvbakker. I de næste minutter bredes en stille baggrundsmelodi af skeer, der fordeler sukkeret i de referer til det essentielle budskab i koranen: der er ingen anden gud, end Gud. Retssagen kommer ikke kun til at have indflydelse på Tekbir, da der er mange andre firmaer, der har referencer til Koranen i deres navne eller produkter. For eksempel: Sharia Swimsuits, Medina Travel Jihad Meat Balls. For ejeren af Tekbir, Christianshavns Gymnasium 2e - april side 4 gulddekorerede teglas. Ifølge muftien bliver tyrkerne mere mere religiøse pointerer, at religionen er hellig stærk den har magt til at blive brugt til både godt ondt. Islam må gerne spille en rolle til politik, d kun i etiske spørgsmål. Tyrkiet kan ikke tvinge andre muslimske lande til at træde i deres fodspor blive sekulære, men kan fremstå med et godt eksempel. Nøglen til fred mellem Mellemøsten den vestlige verden er Tyrkiet - krige mellem religioner skal ophøre. Efter et par spørgsmål uddybende svar, afslutter muftien mødet. Vi træder ud af det dunkle lokale møder den skarpe forårssol i gården. På vejen ud får vi stukket koranen i hånden. Oversat til engelsk, naturligvis. En mufti er en muslimsk retslærd, der har magten til at udstede fatwaer. De fleste muslimske lande har en såkladt statsmufti, der indrages i lovgivningen, for at sikre at de islamiske principper bliver overholdt. Man skal være en mand for at blive mufti. Mustafa Karaduman, har den negative omtale, han blandt andet har fået af de konservative medier, ikke haft nen indflydelse på hans omsætning. Det har afsløringen af at han har 3 koner til gengæld, dette har fået de sekulære kvinder til at boykotte ham. Polygami har været forbudt i Tyrkiet i de sidste 80 år. Dyaniet Det tyrkiske dyani kan sammenlignes med Folkekirken. Dets opgave er at tage sig af vedligeholdelse af moskéer, uddannelse af imaner, at skrive fredagsbønnen rådgive i spørgsmål om tro etik inde for islam. Dyaniet blev oprettet i 1924 som afløser af kalifatet, det er kendt for at fortolke koranen liberalt AKP sekularismen Adalet ved Kalknma Partisi (på engelsk: Justice and Development Party), ofte kaldet AKpartiet eller AKP, er ubetinget det største parti i Tyrkiet med hele 46,6 % af stemmerne fra valget i Tayyip Erdân dannede partiet i 2001 har været med til at dæmme op for tiltag, der er blevet taget overfor religion i forbindelse med sekularismen - f.eks. tørklædeforbudet på universiteter. AKP er af den holdning, at sekularismen truer religionen, idet den begrænser dele af sunniislams udøvelse. AKPs forandringer på dette område har medført en masse modstandere, der ser AKP som en trussel imod sekularismen. I 2005 nedlagde AKP desuden et forbud imod salg af alkohol i et restaurant- barområde af Ankara. Dette blev d løftet igen efter protester i området. AKP har i sin regeringstid desuden så sat gang i stabiliseret Tyrkiets økonomi - bl.a. ved at mindske stabilisere inflationen. AKP er pro- EU, hvilket så går imod kemalismens nationalistiske holdninger. Fra et af Mustafa Karaduman modeshow i 2007 En dag i Guds navn AF Boris Cederholm Emil Lambæk Et næsten tomt rum udsmykket i guld, møder mig da jeg træder ind i en af de ortodokse kirker, der er tilbage i Istanbul. Store lyssekroner hænger ned fra loftet. Ingen menighed er til stede i kirken. De eneste der er til stede i kirken er en bulgarsk turistgruppe der er på vej ud af den ortodokse kirke, der ligger i det fattige slumområde af Istanbul, Fatih. Istanbul, eller Byzans som byen engang hed, har siden 600-tallet været hovedsæde for patriarkatet, der står i spidsen for den ortodokse kirke i hele verden. Derfor er det en meget vigtig by for de kristne ortodokse. Den ortodokse kirke har en anden opbygning end de katolske De anatolske tigre på spring AF Marie Faber Frølich Astrid Finderup De anatolske tigre i Tyrkiet praktiserer en slags kombination af kapitalisme den islamistiske etik. Som en slags muslimsk calvinisme værdsætter tigrene idéen om at jo flere penge der tjenes, jo mere der arbejdes, jo tættere er man på Gud. Denne tankegang bruges især af tyrkere fra den anatolske højslette, der oprindeligt er beboet af fattige bønder i traditionelle patriarkalske klansamfund. I 1960erne 1970erne t flere både ufaglærte faglærte håndværkere mm. fra den anatolske højslette til Europa som gæstearbejdere. De penge, som de tjente i udlandet, blev siden hen brugt til at starte firmaer i Tyrkiet, kender fra vesten. Det mest bemærkelsesværdige er det alter, som man ikke kan se. En stor gylden væg adskiller alteret fra den tilgængelige del af kirken - alteret bliver nemlig betragtet som særlig helligt, kun præsterne har adgang til det. I kirken kan man så se en fragment af en søjle, der efter sigende skulle være den søjle som Jesus blev pisket op af et fragment, der i sin tid blev transporteret fra det vestlige Romerrige siden da har været i den ortodokse Patriarks besiddelse. Indikationerne på at denne historie om den passer er subtile, men alligevel er denne artifakt et vigtigt symbol for troende, der besøger denne kirke. ejerne blev herefter til det, vi i dag kender som de anatolske tigre. De anatolske tigre er som sagt både muslimer tilhængere af den kapitalistiske tankegang, hvilket gør at et islamisk fundamentalistisk styre langt fra er at ønske for dem. En liberal demokratisk regering er at foretrække økonomisk set, samtidig med konservative, islamiske principper skal gælde i forhold til de etiske spørgsmål, hvilket i høj grad betyder at de støtter regeringspartiet AKP. For den tyrkiske selvopfattelse har de anatolske tigre skabt et alternativ til den traditionelle sekulære middel- overklasse.

5 Christianshavns Gymnasium 2e - april side 5 Frygten for islamisering Duygu Neslikan er to piger med meget forskellige holdninger, d med én fælles frygt; at islamister vil vælte det sekulære system i Tyrkiet. Men har pigerne net at frygte? AF Kathrine M.C. Hedegaard Duygu er muslim, Neslikan er ikke religiøs. Duygu ser sig selv som tyrker, mens Neslikan så føler sig som en europæer. Duygu føler ikke at EU tager Tyrkiet alvorligt, mens Neslikan tror at EU prøver at gøre dem bedre. De er begge 20 elever på Bahcesehir Universitet i Istanbul. De kommer fra velstillede sekulære hjem der betaler for deres dyre skolegang vestlige levevis. Men trods deres sikre baggrund forskellige holdninger frygter de det samme: En islamisering af Tyrkiet - de stoler ikke på regeringspariet AKP. Ligesom Iran andre muslimske landes pludselige kup frygter både tyrkere europæere nu at et lignende kup vil finde sted i Tyrkiet. Flere tilhængere af det sekulære system mener at det moderat muslimske regering-sparti AKP vil vise sig at være islamiske ulve i fåreklæder, med en hemmelig dagsorden om at inføre sharia, islamisk lov styre, i Tyrkiet. "...påstanden om, at et shariastyre er på vej, er vildt overdrevne helt usandsynlige..." Martin Selsøe Sørensen, udenlandsjournalist i Tyrkiet, ser ingen grund til frygt: "Der har bredt sig en mistro i Tyrkiet mod AKP, fordi partiet ikke har vist tilstrækkelig interesse i at fremme demokrati for andre grupper end deres egne kernevælgere. I et konkret eksempel valgte partiet at forsøge at tillade hovedtørklæder på universiteterne frem for f.eks. at sikre landet en ny forfatning, der ville komme hele landet til gode." Når en regering udskiftes sker der ofte en udskiftning af embedsmændene i systemet. Så når regeringen skifter til et muslimsk parti vil offentligheden se flere offentlige ansatte med religiøse symboler, så som tørklæder. Dette er Martin Selsøes bud på, hvorfor man kan få det indtryk af at Tyrkiet nærmer sig en islamisering. "Jeg mener, at påstanden om, at et sharia-styre er på vej, er vildt overdrevne helt usandsynlige, da der i den tyrkiske befolkning slet ikke er opbakning til den form for Islam. Men det betyder ikke, som nævnt ovenfor, at der ikke er grund til kritik af AKP. Også fordi de i kraft af den magt, de har kommer til at påvirke samfundet i en mere konservativ retning." Tyrkiet var hurtig til at støtte frigøre islam da presset var værst, i stedet for forsøge at undertrykke forbyde islam. Staten støttede skoler foreninger, hvilket gav dem mere indflydelse så der udviklede sig et mere afslappet forhold til islam. De fleste tyrkere er mus-limer på den samme måde som de fleste dansk-ere er kristne. Foto: Beatrice Juliette Alexanian Flere flere religiøse symboler, som f.eks. tørklæder, ses mere i det offentlige rum. Her ses tyrkiske tildækkede kvinder på plads i Taksim, Istanbul. Den tyrkiske sekulære overklasse kan d stadig føle sig truet af den voksende islamiske indflydelse, hvilket kan skabe uro mistro. AKP allerede faldet med 6 % i den seneste meningsmåling. Man kan konkludere at vagtsomhed er sundere nu end nensinde før, men decideret frygt er i dette tilfælde ubegrundet. AKP allerede faldet med 6 % i den seneste meningsmåling. Der ser ikke ud til at ske nen direkte islamisering, der er ikke særlig stor risiko for, at det ville kunne lade sig gøre, så længe tyrkerne stadig forholder sig kritiske politisk aktive. Så Duygu Neslikan har intet at frygte på deres moderne skole, ud over at de måske bør læse lidt mere avis for fremtiden, hvillket må siges at være en overkommelig opgave. Mustafa Kemal Atatürk - Tyrkiets landsfader Kemalisering af ungdommen De unge i Tyrkiet mangler i høj grad kritisk tilgang til politik, da de fra barnsben er blevet hjernevasket med kemalismen. Af Sebastian Jentsch Simon Colmorten Kemal Atatürk spøger stadig i tyrkisk politik, kemalismen er den officielle stats religion. Det er denne ideoli de unge får ind med modermælken, derfor præger den åbenlyst deres politiske holdninger. Overalt i Tyrkiet er Kemal Atatürk udstillet, persondyrkelsen grænser til religiøs tilbedelse. Centralt for uddannelsen er den strenge udenadslære, hvor der er ingen plads til kritisk tænkning. Uddannelsessystemet er opbygget efter de sandheder Kemal Atatürk selv skabte for lang tid siden. Flere studerende fra Bahcesehir universitet bemærkede at Danmark var et meget splittet land. "Det tyrkiske samfund træder vande..." Sådan er det officielt ikke i Tyrkiet, da Kemal dikterede at Tyrkiets folk er et samlet folk. Han forbød partier ideolier som repræsenterede bestemte klassers interesser. Alle lovlige partier i Tyrkiet er kemalister, det har skabt fladt politisk system, hvor lederene er vigtigere end politikken. De tyrkiske unge er meget interesserede i politik, men kemalismen giver de unge skyklapper på, blokerer deres udsynet for andre politiske problemer, end problemerne med minoriteterne i samfundet som kurderne, alevierne osv. I Kemals vestliggørelse af Tyrkiet, var det ypperste mål at blive optaget i EU. Optagelsen i EU har optager meget af de unges politiske bevidsthed, derfor har store kriser som Muhammed krisen fuldstændigt forbigået deres bevidsthed. Det tyrkiske samfund træder vande, de unge er så indsnævrede, at de ikke har nen ide om, hvor landet skal føres hen. Fra EUs side er det sat en stopper for forhandlingerne med Tyrkiet, derfor har de unge i Tyrkiet vendt ryggen til EU. "Den autoritære leder type er stadig hvad det tyrkiske folk foretrækker..." Den tvungne vestliggørelse, har ikke bragt Tyrkiet tættere på vestens tankegang. Den autoritære leder type er stadig hvad det tyrkiske folk foretrækker, så den demokratiske tanke den kritiske tankegang forbliver en mangelvare i Tyrkiet.

6 Christianshavns Gymnasium 2e - april side 6 Muslim på papiret Nær pladsen Tünnel sidder vi på en lille hyggelig café, vi får serveret skoldhed æblete, omkring os ved de små caféborde bobler vandpiberne den første forårssol forsøger at trænge igennem Istanbuls sm. Den eneste lyd der skærer sig vej gennem larmen fra bilernes konstante tudene horn de enorme menneskemængders summen er de tyrkiske tekoppers klirren minaretens kalden til bøn. Kaotisk, men charmerende. af Fanny Bøgelund Christoffersen, Sofie-Marie Mensen Beatrice Juliette Alexanian 5 gange hver dag tordner den smukke sang udover Istanbul, men det ser ikke ud til at påvirke de travle forgængere, på den store gågade. I Tyrkiet, hvor 98 procent af befolkningen tilhører islam, kan man spørge sig selv, hvor religiøs mon ungdommen er? Hurtigt afbrydes denne tanke af et par - næsten helt sort klædte piger, passerer caféen. De er hyldet i en Hijab lignende sort beklædning kunne til forveksling ligne et par iranske piger, der lever under de hårde stramme sharia-love. Da den slags ikke ses ofte i Istanbul, vækker det en smule opsigt i gadebilledet. Et par minutter senere kommer en gruppe teenagepiger slentrende forbi caféen. De er ni veninder. Tre ud af de ni veninder bærer tørklæde, mens de seks andre har deres lange, mørke hår udslået. Med det sagt, kunne de fleste af de unge vi ser på gaden i Istanbul, iklædt stramme jeans sneakers, ligeså vel være teenagere i Stockholm, København eller Rom. Størstedelen af unge i Istanbul sender ingen religiøse signaler ud. Søgen på et svar vedrørende spørgsmålet omkring ungdom religiøsitet, er som i andre lande, heller ikke sort hvidt i Tyrkiet. Spørg vi de unge selv om, hvorvidt de er religiøse, lyder deres svar ligesom det vi fik, da vi spurgte Alpren Dülge, 22, "Ja, jeg er muslim." Her ser vi en tydelig difference mellem Danmark Tyrkiet. Selv de mest moderne, unge tyrkere der lever et meget vestligt liv vil sige, at de tror på gud samtidig referere til dem selv som værende muslimer. Men hvor religiøse er de så? Vi spurgte igen Alpren om han dyrkede sin religion, dertil svarede han foto af: Beatrice Juliette Alexanian jeg prøver at efterleve min religion men det kan være svært, jeg drikker fx alkohol. Men ellers prøver jeg at leve efter reglerne, fx er det forkert at lyve snyde så det prøver jeg at lade være med. Min tro betyder meget for mig. LAND OG BY Når man taler om ungdom religiøsitet i Tyrkiet er det meget vigtigt at skelne imellem land by. Specielt når (fortsættelse af Muslim på papiret ) ikke at være en del af et religiøst fællesskab, er nærmest utænkelig. Men selv her, i den mest moderne by i Tyrkiet, Istanbul, er man ikke mere vestliggjort end at næsten alle vil anse sig selv som værende troende, altså muslimer. Her er fire typiske eksempler på dette. Vi stiller spørgsmålet -er du religiøs? til Beyza, 19, Selcuk, 24, Birtan, 22 Eceam, 21 fuldstændig enslydende svarer de, Ja, jeg er muslim. Herefter spørg vi Hvor religiøs er du? Her var svaret medium. Der er ingen tvivl om at religionen spiller en langt større om storbyer som Istanbul, da en meget stor del af Tyrkiets befolkning lever på landet eller i mindre byer. Det travle vestlige liv i Istanbul livet i de mere traditionsprægede landområder adskiller sig så meget fra hinanden, at man skulle tro det var to forskellige lande. Besøger man et offentligt gymnasium i en mindre by vil man hurtigt opdage, rolle i Tyrkiet end den gør i Danmark, men det fornemmes tydeligt, at det at være stærkt religiøs er på tilbaget i store dele af den islamiske verden. Det kan være svært at løsrive sig fra traditionerne ofte meget svært at sætte sig op mod sine forældre. Den største del af unge tyrkere (dette gælder så dem vi møder i Istanbul) vil fx ikke gifte sig med en ægtefælde, der har en anden religiøsitet end islam. Vi rejser os, efterlader nle drikkepenge forlader cafeen. Vi går ned mod den blå moskee. I det lille parkanlæg udenfor moskeens at det her er flertallet af pigerne der bærer tørklæde de ofte besøger moskeen, i selskab med deres forældre. På grund af fordelingen mellem unge i landområder i de store byer, skal man nok betragte de unge på landets adfærd som den mest almindelige for Tyrkiet. Religionen spiller en stærk rolle idéen om (fortsættes nederst) imponerende smukke kupler sidder nle mænd vasker deres fødder. Vi glider ind igennem de store fløjdøre med det storslåede omfattende mosaik motiv i moskeens store smukke rum er der blot en håndfuld mennesker der er i fuld gang med eftermiddagsbønnen. Ikke en eneste af de bedende er unge, de er alle ældre mennesker. Religionen er en stærk kraft i Tyrkiet, uden tvivl en vigtig byggesten for landets sammenhold fælleskabsfølelse. Men blandt de unge er det mere værdisættet der er vigtigt, fremfor at følge Koranen slavisk. Alperen (øverst) Beyza (nederst) med ven Ivrige unge AF Emil Christiansen & Kathrine M.C. Hedegaard På Bahçeehir Universitet i Istanbul viste der sig en tendens for at de unge enten var ekstremt ivrige studerende, eller uengagerede ligeglade. Alperen på 21 studerer Environmental Engerneering, er en af de ivrige unge: "Jeg er meget doven, men jeg får stadig gode karakterer, fordi jeg er så aktiv i skoleråd politik." Kampen for skolegang Forklaringen på denne opdeling kan være at man skal betale for at gå på Tyrkiets private universiteter. Overklassefamilierne kan betale for de unges skolegang, ellers må de unge selv skaffe stipendiumer for at finansiere deres skolegang, f.eks. ved at lave projekter, få gode resultater selvfølgelig gode karakterer. Dette giver de private skoler en række ivrige unge med visioner kampånd som de kan bruge til både at betale deres skolegang forbedre verdenen. Istanbul sover aldrig af Sofie-Marie Mensen Top 3 gå-i-byen steder: Peyote: Ung, trendy bar midt i downtown. Fyldt med studerende. "The place to be" i de sene nattetimer. Quba Istanbul: Flere hundrede kvadratmeter af rendyrket fest. Vilde lysopsætninger, røgmaskiner den kraftfulde bas sender dig direkte i den syvende (fest) himmel. Montreal: Hyggelig lille intim bar med masser af lounge-stemning billig øl (0,7 liter = 20 dkk).

7 Baggrundsartikel Christianshavns Gymnasium 2e - april side 7 Tyrkiet igennem EU's nåleøje På trods af mange reformer kæmper Tyrkiet stadig for optagelse i EU Af Freja Adsersen Carolina Segre Høyer Osman Orsal I 1963 begyndte de samarbejdspolitiske forbindelser mellem Tyrkiet det Europæiske Fællesskab officielt, efter som den første associeringsaftale blev etableret. Aftalen indeholdt en økonomisk samarbejde med henblik på oprettelsen af en toldunion finansielstøtte fra EU. I dag diskuteres det hvorvidt Tyrkiet skal opnå fuld medlemskab af EU. Debatten har båret præg af den offentlige, såvel som den politiske uenighed om den mulige godkendelse af Tyrkiet som ansøgerland, det har været diskuteret om Tyrkiet overhovedet kan betegnes som et europæisk land. Ikke desto mindre er det en politisk beslutning, at optagelsen vil blive en realitet, hvis en række krav overholdes indfris. Det blev besluttet under et EU-topmøde, i 1993 i København, at opsætte de såkaldte Københavnerkriterier, der er forudsætningen for optagelsesforhandlinger. Københavnerkriterierne påbyder bl.a. ansøgningslandene at respektere menneskerettighederne beskytte mindretallet. Derudover blev der, på EU-topmødet i Nice 2001, lavet en reformpakke til Tyrkiet som den tyrkiske regeringen godkendte. På den baggrund har Tyrkiet iværksat politiske reformer, der skal være med til at muliggøre landets optagelse i EU. Det kurdiske mindretal har fået ret til at tale deres eget spr visse kulturelle rettigheder, tortur er blevet forbudt, dødsstraffen er blevet afskaffet straffeloven revideret til europæisk standard. I 2004 skrev EUkommission i sin statusrapport: "Kommissionen konkluderede i sin anbefaling af den 6. oktober 2004, at Tyrkiet i tilstrækkelig grad opfyldte de politiske københavnskriterier Kommissionen anbefalede, at optagelsesforhandlinger indledes. Kommissionen fremlagde endvidere en række elementer, der vil kunne indgå i en stram forsvarlig forhandlingsproces, herunder suspensionsmulighed vedr. brud på grundlæggende principper, forstærket monitorering af politiske reformers gennemførelse, målsætninger, inkl. faktisk gennemførelse af lovgivning, for lukning i visse tilfælde for åbning af kapitler samt krav om fungerende markedsøkonomi, før åbning af visse økonomiske kapitler." Trods reformerne er Tyrkiet det land, efter Rusland, som har flest åbne sager i den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Tyrkiet har, fra August 2008, sager der venter en dom. Tyrkiet har, mellem , betalt bøder på tilsammen 33 millioner euro i 567 forskellige sager. I 2002 Right Association at de tyrkiske love reguleringer indholdt mere end 300 bestemmelser som indskrænker ytrings-, religion-, foreningfrihed. Tyrkiet mangler derudover at få deres reformer til at fungere i praksis da der stadig fra forskellige menneskerettighedsorgan isationer rapporteres om grove overtrædelser af menneskerettighederne. Brud på menneskerettigheder Tyrkisk regering begrænser ytringsfriheden AKP presser mediegruppe økonomisk eksempler på at denne udvikling stadig ikke har manifesteret sig i samfundet, at der er lang vej fra de officielle retningslinier til den uskrevne opfølgning i samfundet. "I takt med at forskellige tiltag hastigt er blevet indført fra statens side, er civilsamfundet mentalt ikke fulgt med denne udvikling" Udtaler Barcin Yinanc, administrerende redaktør på avisen Turkish Daily News. "Ønsket om udvikling viljen til at skabe de forbedringer indenfor menneskerettigheder, EUmedlemskabet kræver, bør ikke komme fra USA eller EU. Det bør være en intern tyrkisk proces som skal komme fra befolkningen, der skal ligge et reelt pres på staten" Barcin mener at denne udvikling, deriblandt organiseringen af forbedringer af menneskerettigheder, er ved at tage fart. Der ses d stadig utallige Politikens Tyrkietkorrespondent Martin Selsøe, mener ikke at ytringsfriheden endnu kommer til udtryk i den tyrkiske regerings måde at håndtere enkeltsager. En nylig sag omhandlende en gruppe gymnasieelever deres kritik af ministerpræsident Recep Tayyip Erdan viser denne mangel. Den kritiske udtalelse medførte fængselsstraf til samtlige involverede viser tydeligt tyrkiets stadige mangel på reel overholdelse ytringsfriheden. af Ifølge Barcin Yinanc er pressefriheden d forbedret væsentligt siden AKP's første regeringsperiode. "For 10 år siden havde regeringen specielle udsendinge hos de forskellige tyrkiske medieredaktioner, der dikterede hvad vi kunne trykke hvad vi ikke kunne" siger Barcin Yinanc. Nu drejer pressefriheden sig ikke længere om hvad regeringen ønsker trykt, men mere om de forskellige mediers retningslinier, profiler moral. Tabuer bliver langsomt brudt efterhånden er det ikke længere utænkeligt at skrive om AF Lea Ambra Klein Luna Barsø Bjerre kurderspørgsmålet det armenske folkemord, selvom det stadig er ømtålelige områder der skal behandles varsomt. Et eksempel på statens mislykkede forsøg på at genindføre svundne tiders censur mediekontrol er regeringens igangværende sagsanlæg mod tyrkiets største mediegruppe Dan. Sagen drejer sig om skattesvindel den foreslåede bod er et symbolsk beløb på $900 mio. tre gange Dans anslåede værdi. Barcin Yinanc mener at dette er et klart angreb fra statens side et forsøg på at gøre avisens indhold mere regeringsvenligt. Dette mener Barcin ikke vil lykkes regeringen, uanset hvordan sagen ender under alle omstændigheder har Dan ingen intentioner om at underlægge sig regeringens ønske. Den tyrkiske presses opbygning er endnu ikke optimal. Polariseringen imellem pro- antiregerings medier er stadig ekstrem det økonomiske pres som regeringen er i stand til at skabe er yderst antidemokratisk, mens Dangruppens modstand imod dette fænomen er et solidt skridt imod et mere demokratisk samfund. Barcin Yinanc er redaktør på avisen Turkish Daily News, én af Dan News Agencys mange selskaber.

8 Festliv: Christianshavns Gymnasium 2e - april side 8 Tyrkerne - ikke med på beatet Efter en uge i Tyrkiet bliver det misforståede forsøg på vestlig hed kedeligt monotont AF m. Boris & Boris c. Tyrkiet er et land der ligger på grænsen imellem Europa Asien, et land der ligger på grænsen i mellem vestlig østlig kultur i særdeles et land, der søger at ligge på den vestlige del af grænsen. Ikke blot politisk, men så kulturelt søger Tyrkiet, at opnå den vestlige norm. Dette ses ikke mindst på den musikalske front hvor en misforstået monoton version af vestlig dansemusik, har indtaget de glødende dansegulve. Om man hører de landsdækkende radiostationer eller befinder sig på et af de mange diskoteker hører man uundgåeligt den samme monotome umchaumcha chaumchatrommerytme. Europæiske amerikanske popnumre bliver samplet ind over dette, i længden, kedelige beat i sin mest primitive form. Kom igen Tyrkiet! De tyrkiske dansegulve er ligeså festlige som resten af Europa's, men man bliver hurtigt træt af musikken. AKP- en stat i staten? Regeringens blinde demokratiske pletter sviner stadig! AF Anna Willemoes Mikkel Boris Den tyrkiske AKPregering, med Recep Tayyip Erdan i spidsen, har siden 2002 arbejdet for Tyrkiets optagelse i EU ved, at tilpasse den tyrkiske lov efter EUs krav; de såkaldte københavnerkriterier. Regeringen har gjort meget for at imødekomme dette, men samtidig har de så svækket mindre talsbeskyttelsen den fulde ytrings frihed er stadig ikke en realitet. AKP (Adalet ve Kalknma Partisi) er et moderat islamisk parti, der, i 2002, blev valgt på, at bringe landet tættere på EU skabe politisk økonomisk stabilitet landet. Partiets facade kan sammenlignes med det danske Kristendemokratis, men bag facaden gemmer der sig et langt mere kritisabelt billede. Igennem partiets snart 7 år på magten har partiet systematisk udskiftet højtstående stats embedsposter, guvernører avisredaktører til deres begunstigelse. Denne filtrering af embedsmændende giver AKP en kæmpe magt i de statslige institutioner. På den måde har AKPs religiøse moral indsneget sig i de fleste store statslige private sektorer. Som eksempel havde 2/3 af de nyindsatte skoleledere i 2007 forbindelser til AKP det er net der kan mærkes ned igennem hele samfundet; for hvis man følger denne religiøse moral, har man langt større mulighed for lønforhøjelse eller for fremmelse i disse sektorer. Denne udvikling bekymrer oppositionen den del af befolkningen der værner om sekulariseringen i Tyrkiet. De frygter at Tyrkiet efter lang tids stilstand i for handlingerne med EU, vil få en islamisk profil - specielt efter at tørklæde - forbudet på universitet - erne blev ophævet fulgte der ramaskrig anklager om indførelse af sharialov. Dette mener Tyrkiet-korrespondent for Politiken, Martin Selsøe er en overdrivelse. D er han foruroliget over, at AKP på nle områder har skabt En stat i stat at regering stat er blevet en samme sag. Denne udvikling har medført, at regeringen er blevet en regering for dets egne folk, frem for det tyrkiske folk. Eksempelvis fordeler en østtyrkisk landsby alle byens stemmer ud på hver kandidat, så de er sikre på at have støttet den vindende kandidat vinde privilegier for deres by, såsom at få en ny vejbelægning. De ugunstige forhold for de religiøse politiske mindretal, ønsker regeringen begribeligvis at sløre. Under den seneste valgkamp uddelte en statslig social fond hårde hvidevarer ud gratis til fattige uden el, penge eller rindende vand. Dette skulle fremstå at være en gave fra regeringen, der ønskede at vinde stemmer de fattige dele af befolkningen, selvom det reelt var fra staten. I Tyrkiet er der dannet en tendens til at stemme efter hvilket parti, man spår til at blive det vindende, i med den høje spærregrænse på 10 % er AKP nu blevet en meget stærk stat i staten.