Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed
|
|
- Christian Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Birte Siim. Aalborg Universitet Bestil en forsker, Aarhus Katedralskole 22.april, 2010
2 Disposition 1. Demokrati, multikulturalisme og kvinders rettigheder 2. VEIL-projektet: 3. Argumenter i en danske debat 4. Forskelle mellem Danmark og Norge 5. Demokrati og mangfoldighed - debat 6. Konklusion
3 Demokratiske udfordringer 1. Multikulturalisme hvordan kan demokratiet trives med en broget flok af kulturerer? 2. Nærdemokrati individets rettigheder skærper ønsket om direkte demokratisk indflydelse 3. Globalt demokrati Er det muligt at tale om et europæisk eller endda et globalt demokrati? 4. Det præsentative demokrati i stedet for at repræsentere borgerne ender politikerne med at præsentere sig for borgerne (Ole Thyssen i Demokratikanon, s 87, 2008)
4
5 Multikulturalismens udfordringer Udfordringer til velfærdsstaten - integration på arbejdsmarkedet og lige sociale rettigheder Kulturelle udfordringer mellem pluralisme/ respekt for mindretals kultur og religion og assimilation/tilpasning til danske værdier Demokratiske udfordringer at give mindretal politisk indflydelse og stemme i den offentlige debat Multikulturalisme udfordrer sammenhængskraften - sætter den danske selvforståelse til debat: hvem vi er og gerne vil være?
6
7 Multikulturalisme og kvinders rettigheder S, M. Okin: Multikulturalisme er dårligt for kvinder statens beskyttelse af minoritetsgruppers rettigheder cementerer uligheder mellem køn Okins præmis: At kulturelle mindretal har en patriarkalsk kultur; at deres religion, familie og kultur er problemet Alternativet: Komparative analyser af relationen mellem majoritet og minoriteter i forskellige samfund.
8 Et demokratisk perspektiv på multikulturalisme og kvinders rettigheder S.M.Okin (2005):Spænding mellem kultur & køn bør løses demokratisk ved kvinders deltagelse i beslutninger om minoritetsrettigheder A.Phillips (2005) køn og kultur er ikke dybe værdi-konflikter men politiske konflikter, der begge angår principper om frihed/lighed Regulering, exit eller voice - værdikonflikter bør ikke løses gennem forbud men via dialog med minoritetskvinder som politiske aktører
9 VEIL: Debat om kultur, køn og religion i Europe Muslimske tørklæder er et synligt symbol på religiøse og kulturelle forskelle i Vesteuropa. Kvinder med tørklæde eller anden form for tildækning af kroppen er blevet symboler på disse konflikter. Hvordan kan forskelle i betydning og regulering af religiøse og kulturelle symboler fx det Muslimske tørklæde forklares?
10 Regulering af det muslimske tørklæde i Europa Modeller for regulering af tørklæder : a) imødekommende regulering DK, UK, Grækenland og Østrig b) blød selektiv regulering af niqab og burka fx Holland c) forbud en undtagelse- fx Frankrig og Tyrkiet - få tyske delstater. Danmark har en relativt imødekommende model for tørklæder i offentligheden en restriktiv model på private arbejdspladser
11 Stat-kirke relationer 1. Den restriktive sekulære model: Frankrig og Tyrkiet har adskillelse mellem stat og kirke 2. Statskirke lande med liberale reguleringer: UK, Østrig, Grækenland og DK 3. Forbundsstaten Tyskland: Har tre tolkninger af principper om religionsfrihed & staten neutralitet 4. Holland: En tradition for religiøs pluralisme, dvs. et princip om at alle trossamfund har lige rettigheder, fx til statstilskud og repræsentation
12 Det muslimske tørklæde - En debat om religiøs diskrimination Regulering på det private arbejdsmarked: Danmark ret til at bære et tørklæde på arbejde af religiøse grunde pga. princippet om ikkediskrimination overfor arbejdsgiverens ret til at forbyde tørklæder begrundet i dresscode Norge arbejdsgiveren tabte retten til at forbyde tørklæder pga princippet om ikke-diskrimination af religiøse mindretal og indirekte diskrimination af kvinder
13 Hvorfor forskellige fortolkninger af religionsfrihed i Norge og Danmark? Det norske likestillings- og diskriminationsombud havde magten til at afgøre sagen MIRA-centret som organiserer indvandrerkvinder spillede en central rolle Norsk tradition for religiøs pluralisme kan også havde spillet en rolle Stærk norsk likestillingslovgivning spillede en rolle tradition for state feminism
14 Fortolkning af den danske case Den danske case blev afgjort af Højesteret en juridisk dom - ingen Ombud DK mangler en stærk national organisering af indvandrerkvinder DK har ingen tradition for religiøs pluralisme og ikke-diskriminationslovg. DK har en relativ svag ligestillingslovgivning stærk praksis?
15 Mediedebatten om tørklæder DF og Kvinder for Frihed: Forbud mod det muslimske tørklæde i medier og i folketinget (Asmaa Abdol-Hamid) det er (kvinde)undertrykkende Feministisk Forum en sejr for etnisk ligestilling - debatten en kamp om retten til at definere danske værdier
16
17 Tørklædets trekant: Æstetik, etik og politik Det giver ikke længere mening at diskutere, hvorvidt tørklædet er symbol på kvindeundertrykkelse eller befrielse, eller hvorvidt det er pålagt af Koranen. Tørklædet er af tyrkiske storbykvinder blevet æstetiseret og er blevet en del af det, som tyrkiske kulturskribenter kalder islamisk chique. I stedet for at gentage de gamle begreber og positioner, er det mere givtigt at være åben overfor de nye tendenser og forsøge at bruge nye begreber og alternative teorier for at fange,hvad der i virkeligheden foregår. (Mehmet Ümit Necef, 2008)
18 Debat om tørklæder, rettigheder og mangfoldighed Kan tørklæder fortolkes som udtryk for tvang, selvbestemmelse eller islamisk chique? Er tørklæder en barriere for eller et redskab til integration? Bør tørklæder fortolkes en ret til religiøs og kulturel forskellighed?
19 Demokrati og populisme Symbolpolitik: Højrepopulistiske partier som DF anvender tørklæder/burka som redskab for en restriktiv udlændinge- og integrationspolitik DK er unik: DF er støtteparti for regeringen Argumenter mod forbud: Religionsfrihed individets ret til at praktisere sin religion Politisk Kultur: Stærk tradition for individuelle frihedsrettigheder, fx ytringsfrihed
20 Konklusion: Demokrati og Mangfoldighed En dobbelt udfordring til demokratiet: At skabe et mangfoldigt demokrati der anerkender mangfoldighed og forsvarer mindretals kulturelle og religiøse rettigheder i nationalstaten og forsvarer individers rettigheder ud over nationalstaten et globalt demokrati
21 REFERENCER Andersen J. Christensen A.-D. Langberg K. Siim B. og Torpe L.: Medborgerskab. Demokrati og politisk deltagelse. Herning: Systime R. Andreassen. Det islamistiske kvindesyn står i skærende kontrast til vores kvindesyn. Nyhedsmediernes konstruktioner og intersektioner af køn, race, integration og ligestilling fra 1970 erne til 2000 erne, NordNytt, 2005/2006. Rikke Andreassen (2007).Der er et yndigt land, Medier, minoriteter og danskhed, Tiderne Skifter. Sherin Khankan. Islam og forsoning en offentlig sag, Kbh.: Lindhart og Ringhof, S. Moller Okin with Respondents, ed. By Joshua Cohen, Matthew Howard and Martha Nussbaum (1999). Susan Moller Okin, Is multiculturalism bad for women, Princeton University Press,1999. Helene Pristed Nielsen (2008). Etniske minoritetskvinders medborgerskab i Danmark, i AMIDs skriftserie Nr. 63. Marshall T.H. (2003). Medborgerskab og social klasse. København: Hans Reitzels Forlag. Mehmet Ümit Necef (2008). Islamisk Chique, Center for Mellemøststudier Mehmet Ümit Necef (2010). Tørklædets trekant: Æstetik, etik og politik, Center for Mellemøststudier M. Rostgård, & L. Schou (2010). Kulturmøder i dansk kolonihistorie, Gyldendal. B. Siim. Medborgerskabets udfordringer belyst ved politisk myndiggørelse af etniske minoritetskvinder, Århus Universitetsforlag, B. Siim: Køn, rettigheder og globalt medborgerskab. GRUS. Temanummer. Globalisering, europæisering og demokrati, No , B. Siim. Globalisering, multikulturalisme og medborgerskab ligestillingsdilemmaer i Tidsskriftet Politik, nr. 3, 2007 B. Siim (2010). Det muslimske tørklæde, danskhed og national selvforståelse i Inge Degn & Kirsten Søholm red. Bag om sløret, Aarhus Universitetsforlag (fortc) B. Siim (2010). Medborgerskab og mangfoldighed i J. Elm Larsen & I. Horneman Møller, Socialpolitik, Hans Reitzels Forlag (fortc.) B. Siim & H. Skjeie. Tracks, intersections and dead ends. State feminism and multicultural retreats in Denmark and Norway i Ethnicities, Special Issue, The Rights of Women and the Crisis of multiculturalism, No. 4, Thyssen, Ole (2008). Fire demokratiske udfordringer, i Demokratikanon, Undervisningsministeriet
Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma
Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Er det muslimske tørklæde udelukkende et symbol på kvindeundertrykkelse, som bør forbydes i liberale demokratier eller er forbud et udemokratisk indgreb i
Læs mereDEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE
CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET
Læs mereHvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle
Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en
Læs mereCitation for published version (APA): Siim, B. (2010). Populismens grænser: Køn, demokrati og accept af forskellighed? Vision.
Aalborg Universitet Populismens grænser Siim, Birte Published in: Vision Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published
Læs mereTørklædeT. T egn. som. Tilsløring og. demokrat i i en. globaliseret. verden
r e d i g e r e T a f i n g e d e g n o g k i r s T e n m o l l y s ø h o l m a a r h U s U n i v e r s i T e T s f o r l a g TørklædeT som T egn Tilsløring og demokrat i i en globaliseret verden Tørklædet
Læs mereGør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007
Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Marlene Wind, Lektor, PhD, Institut for Statskundskab København Universitet. EU har ikke traditionelt
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet
Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori
Læs mereRikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.
Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan
Læs mereSocialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD
Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering
Læs mereForebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE
Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus 1 Begreber Radikalisering er en proces, der fører til, at en person i stigende grad accepterer anvendelsen af voldelige eller andre ulovlige midler
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet
Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori
Læs mereDemokratikanon Demokratiets udfordringer O M
Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereBILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008
Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav
Læs mereÅrsplan Samfundsfag 9
Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi
Læs mereEtniske minoriteters netværk
Etniske minoriteters netværk I teori og praksis v/ Garbi Schmidt SFI Hvad er netværk og hvad kan de? Hvad ved vi om etniske minoriteters netværk i Danmark? Organisatoriske og institutionelle netværk: muslimske
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereMENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER
MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds
Læs mereUnges (individuelle) politiske engagement
Unges (individuelle) politiske engagement Politisk interesse: hvad optager de unge Politisk deltagelse Valgdeltagelse Politisk holdning Medier og politik 18 års eller 16 års valgret? (Valgretskommissionen
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereBag om. God fornøjelse.
Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.
Læs mereH Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M
Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E
Læs merePÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.
PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary
Læs mereDemokrati, lighed og forskellighed. Anne Phillips. Et feministisk perspektiv på demokrati
76 KVINDER, KØN & FORSKNING NR. 4 1999 Demokrati, lighed og forskellighed Et feministisk perspektiv på demokrati PRÆSENTATION AF ANNE PHILLIPS, AALBORG UNIVERSITETS ÆRESDOKTOR 1999 AF BIRTE SIIM FORSKERPORTRÆT
Læs mereDilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.
Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereFormålsparagraffen 1. Navn, hjemsted og formål: Stk. 1 Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. VÆRDIER VÆRDIER
VÆRDIER ANSVARLIGHED - Vi passer på og beskytter voldsramte kvinder og deres børn, os selv og hinanden. - Vi respekterer og overholder tavshedspligten. - Vi overholder aftaler. - Vi har fokus på løbende
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs mereMennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling
Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:
Læs merePublikationer. Carl Schmitt as a Conservative Political Theorist Pedersen, S. H. 2015
Lektor Institut for Statskundskab Postaddresse: Campusvej 55 5230 Odense M Danmark E-mail: shp@sam.sdu.dk Telefon: 65502130 Publikationer Carl Schmitt as a Conservative Political Theorist Pedersen, S.
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereUndervisningsudvalget, Folketinget Christiansborg 1240 København K Danmark HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL
Undervisningsudvalget, Folketinget Christiansborg 1240 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 L O H O @ H U M
Læs meregladsaxe.dk Integrationspolitik
gladsaxe.dk Integrationspolitik 2017 1 retning Forord I 2006 besluttede det daværende byråd, at Gladsaxe Kommune for første gang skulle have en egentlig integrationspolitik. Resultatet blev en politik,
Læs mereIndlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4
Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar
Læs mereSynopsis samfundsfag 1 8. klasse
Kultur og identitet I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om kultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om kulturforskelligheder og de problemer der kan komme af forskellige kulturers møde
Læs mereKognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014
Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning
Læs merePensum i Politisk teori, forår 2018
Pensum i Politisk teori, forår 2018 * Grundbog: Will Kymlicka (2002). Contemporary Political Philosophy: An Introduction, Oxford: Oxford University Press. Kan købes i Politologisk Bogformidling (lokale
Læs mereKonference Globalisering, Ligestilling & Mangfoldighed
Indbydelse og Program Konference i 3F s forbundshus, HB-lokalet Kampmannsgade 4, København V Tirsdag 8. maj 2007 klokken 10.00-16.00 Konference Globalisering, Ligestilling & Mangfoldighed Forord: Ligestilling
Læs mereKvinders rettigheder i et internationalt perspektiv. Dansk Kvindesamfund. D.13. maj 2012 Alma Bekturganova Andersen
Kvinders rettigheder i et internationalt perspektiv. Dansk Kvindesamfund. D.13. maj 2012 Alma Bekturganova Andersen Hvem er jeg? Baggrund Kom til Danmark i 2004 fra Kazakhstan Har arbejdet i mange år som
Læs mereVEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016
VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail:duf@duf.dk www.duf.dk UDTALELSE 1 Et Danmark uden barrierer i samfundslivet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen
Læs mereDebatter og reguleringer af muslimske tørklæder populisme og symboler Rikke Andreassen Birte Siim Indledning
Debatter og reguleringer af muslimske tørklæder populisme og symboler Rikke Andreassen lektor, ph.d., Malmø Universitet (Malmö Högskola), Sverige Birte Siim professor, Institut for Kultur og Globale Studier,
Læs merehistorie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen
BE T Sy Ast VE im R e S A/ IO S N Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen Tyrkiet historie samfund religion Tyrkiet Historie, Samfund, Religion 2012 forfatterne og Systime A/S Kopiering og anden
Læs mereSelam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2019 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Samfundsfag
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Læs mereAli 2. omgang, Svend Omar og Hvad vil du være, Bülent Özdemir? Det går fremad
16 Til læreren om arbejdet med filmene Ali 2. omgang, Til De unge, vi typisk omtaler som unge med etnisk minoritetsbaggrund, tilhører både 2., 3. og 4. generation. Tal fra uddannelser og arbejdsmarked
Læs mereSOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV
SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt INDBLIK I NORSK FORSKNING OG PRAKSIS Halima EL Abassi Socialrådgiver og cand.soc. Adjunkt VIA University
Læs mereTekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve
s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -
Læs mereEtisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER
Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.
Læs mereLyngallup om værdipolitik II. Dato: 3. november 2010
Lyngallup om værdipolitik II Dato: 3. november 2010 Indhold 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om værdipolitik II Dato: 3. november 2010 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum
2016/1 BSF 8 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2016 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie
Læs mereBorgerintegration. Resume
Borgerintegration Oplæg til en ny integrationspolitik i Københavns Kommune, der styrker etniske minoriteters VILJE, EVNE og MULIGHED for at være ligeværdige, demokratiske borgere. Integration betragtes
Læs mereSamfundsfag på Århus Friskole
Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk
Læs mereÅrsplan i samfundsfag for 8. klasse
Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereÅrsplan Samfundsfag 8
Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi
Læs mereaktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.
Fag: Kultur og samfundsfag Hold: 14 Lærer: Lise Stadelund Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 32-35 Give eksempler på, at en periodes
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni:
Læs mereGenerelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2017/18 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereHandleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016
Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE
Læs mereÅrsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug
Læs mereLIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI
LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage
Læs mereFra årsplan til emneudtrækning
Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?
Læs mereEr de veluddannede mere tolerante?
ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende
Læs mereReligiøs forfølgelse
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling) UUI Alm.del Bilag 52 Offentligt Religiøs forfølgelse Bidrag til åben høring i Folketingets Udenrigsudvalg 12.11.14 Religionsfrihed og
Læs mereIntegrationsnet Bosteder, Aarhus, d. 20. juni 2017 Køn og seksualitet Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1
Integrationsnet Bosteder, Aarhus, d. 20. juni 2017 Køn og seksualitet 20.06.2017 Side 1 Side 2 Program > Integrationsnets kulturforståelse > Flygtninge, køn og ligestilling forestillinger og fakta > Køn
Læs mereAktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde
Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Marianne Skytte Socialrådgiverdage 2015 Nedslagspunkterne i mit oplæg Det aktuelle styrkeforhold mellem konkurrerende menneskesyn og medborgerskabsopfattelser
Læs mereHØRINGSNOTAT. Høringssvar over forslag til lov om ændring af straffeloven (Tildækningsforbud). Sagsnr )
HØRINGSNOTAT København, den 6. september 2018. Høringssvar over forslag til lov om ændring af straffeloven (Tildækningsforbud). Sagsnr. 2017-0090 0233) Ved mail af 6. februar 2018 har Justitsministeriet
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereEr danskerne racister?
Henning Bech og Mehmet Umit Necef Er danskerne racister? Indvandrerforskningens problemer UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Kapitel 1. Indledning 10 Materialet, vi har
Læs mereIdeer til undervisningen
1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.
Læs mereCivilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereEUROPA-UNION Demokrati Fred
1 EUROPA-UNION Demokrati Fred Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 EUROPA-UNION Demokrati - Fred Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Demokrati EU er blevet beskyldt for at mangle demokrati.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Samfundsfag B Lars
Læs mereMangfoldighedsledelse
Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg
Læs mereFag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22
Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager
Læs mereFagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen
Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fag: Samfundsfag Klasse: 8C Lærer: Christina Cordua Thurmann Grundbog: Ind i samfundsfaget, grundbog A Tema / emne Uger Fællesmål arbejdsform Materiale/ Lokaler Evaluering
Læs mereBRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V ER ALT SOM SKINNER GULD? SIDE 1/8
SIDE 1/8 TAL OM TEMAETS OVERSKRIFT: ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- LÆS OG ANALYSÉR SYMBOLER Symboler kan defineres
Læs mereFlere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde
Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution HF og VUC Nordsjælland Helsingør Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf-e Samfundsfag
Læs mereKvindelig Meningsdanner
Kvindelig Meningsdanner Kursus for kvinder med minoritetsbaggrund 1 På dette kursus kan du møde: Du vil selvfølgelig møde de andre spændende deltagere på kurset. Men ud over dem, vil du også møde en række
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)
Læs mereForskerbeskyttede, nægtere og personer uden telefon om holdninger, adfærd og repræsentativitet
Forskerbeskyttede, nægtere og personer uden telefon om holdninger, adfærd og repræsentativitet Jørgen Goul Andersen, Aarhus Universitet goul@ps.au.dk Jakob Rathlev, Epinion jr@epinion.dk Oplæg til Selskab
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag
Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:
Læs mereMuligheder for gensidig anerkendelse 1
Muligheder for gensidig anerkendelse 1 af Safet Bektovic, PhD filosof Religiøs og kulturel mangfoldighed som kendetegner de fleste moderne samfund, inklusive det danske, aktualiserer behovet for anerkendelse
Læs mereSOCIAL KONTROL I ET FORSKNINGSMÆSSIGT, TEORETISK OG PRAKTISK PERSPEKTIV. V. Halima EL Abassi & Nawal El-Falaki 14. Marts 2019
SOCIAL KONTROL I ET FORSKNINGSMÆSSIGT, TEORETISK OG PRAKTISK PERSPEKTIV V. Halima EL Abassi & Nawal El-Falaki 14. Marts 2019 DAGSORDEN FOR I DAG Min historie og erfaringer (1 time) Et forskningsmæssigt,
Læs mereKultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.
Læs mereArbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør
Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,
Læs mereIdræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv
Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereRekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned
Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mere