Demokrati, lighed og forskellighed. Anne Phillips. Et feministisk perspektiv på demokrati

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demokrati, lighed og forskellighed. Anne Phillips. Et feministisk perspektiv på demokrati"

Transkript

1 76 KVINDER, KØN & FORSKNING NR Demokrati, lighed og forskellighed Et feministisk perspektiv på demokrati PRÆSENTATION AF ANNE PHILLIPS, AALBORG UNIVERSITETS ÆRESDOKTOR 1999 AF BIRTE SIIM FORSKERPORTRÆT Anne Phillips blev ved Aalborg Universitets 25års jubilæum udnævnt til universitetets første kvindelige æresdoktor. Hun er født i England i 1950, har to drenge på 12 og 14 år, og hun har siden 1990 været ansat som professor i politik ved Department of Politics and Modern History, London Guildhall University. Den 1. oktober i år tiltrådte hun en ny stilling som professor og leder for Institut for Kønsforskning (the Gender Institute) ved London School of Economics and Political Science. Anne Phillips har haft stor indflydelse på udviklingen af feministisk teori, fordi hun var en af de første demokratiforskere, der satte fokus på den politiske betydning af køn. Hendes forskning har bidraget til et paradigmatisk skift inden for køn og politikforskningen fra fokus på kvinders udelukkelse til fokus på kvinders tilstedeværelse i den politiske offentlighed og i den politiske elite. Et af de centrale begreber er politisk tilstedeværelse, der peger på, at kvin-

2 DEMOKRATI, LIGHED OG FORSKELLIGHED 77 Anne Philips lykønskes af dekan Margrethe Nørgaard efter at rektor SvenCaspersen har udnævnt hende til æresdoktor.

3 78 KVINDER, KØN & FORSKNING NR der og undertrykte sociale grupper bør inddrages i den demokratiske offentlighed og vælges til de politiske forsamlinger. Anne Phillips er meget interesseret i den nordiske kvindeforskning og har bl.a. diskuteret kvinders integration i den politiske elite i de skandinaviske demokratier 1 (Phillips 1995). Norden adskiller sig på mange punkter fra USA og England. For eksempel blev debatten om anerkendelse af forskellighed i USA og England først rejst i forhold til race og etnicitet og senere i forhold til køn. Omvendt har vi i Norden haft relativt let ved at integrere køn i den politiske kultur, hvorimod vi har vanskeligt ved at integrere etniske grupper i et fuldt og lige medborgerskab (se Togeby 1999). Visionen om et demokratisk lighedsbegreb, der kan rumme sociale gruppers forskellighed kan derfor ses som en udfordring til de homogene skandinaviske velfærdsstater. Anne Phillips har ikke tidligere besøgt Danmark, men hendes forskning har bl.a. været inspiration for Den Danske Medborgerundersøgelse ( ) (Andersen et. al. 1993, Andersen og Torpe 1994, Christensen 1994, Siim 1994 ). Hendes tilgang og begreber var også en af inspirationerne bag det landsdækkende forskningsprogram GEP: Gender, Empowerment and Politics. 2 Phillips vision om nødvendigheden af at borgerne også er tilstede i den politiske elite er forfriskende i en dansk politisk kultur, hvor idealer om græsrodsorganisering og demokrati fra neden er en dominerende vision, som bygger på en lang tradition for sociale gruppers deltagelse i det politiske liv, og på nye former for borgerdeltagelse som brugere og hverdagsmagere (Bang og Sørensen 1999). Anne Phillips har de sidste ti år skrevet mange spændende bøger 3, der har bidraget til at nytænke demokratisk teori i et kønsog etnicitetsperspektiv. Anne Phillips har et godt overblik over centrale politologiske teoritraditioner og feministiske debatter, og hendes forskning har haft stor international gennemslagskraft. 4 Hendes bøger har været med til at bygge bro mellem politisk videnskab, etnicitetsforskning og kvinde-kønsforskning, og de anvendes allerede som grundbøger på universiteter i USA, Europa og Norden. Bøgerne giver samlet et originalt bidrag til debatten om, hvordan demokratiet kan fornyes gennem en inddragelse af kvinder og marginaliserede sociale grupper i den politiske offentlighed. THE TURN TO POLITICS Samfundsvidenskaben forandrede sig efter Murens fald i 1989, og 1990erne kan på mange måder ses som en tilbagevenden til troen på politikkens betydning for forandring af kønsrelationerne. Anne Phillips har haft en central rolle i paradigmeskiftet i feministisk demokratiteori med argumenter om politikkens relative autonomi og om den politiske betydning af køn. Det centrale element i teorien og utopien er betydningen af kvinders tilstedeværelse i politik, kvinders agency. Det indebærer bl.a., at kvinders aktuelle politiske marginalisering i de moderne demokratier er et problem, der kan og bør ændres gennem en forandring af de politiske idealer, principper, institutioner og strukturer. Hun har været med til at sætte politik- og demokratibegreberne til debat inden for den politiske videnskab og kvinde-kønsforskningen. Hun argumenterer dels for et bredere politikbegreb, der omfatter alle borgeres politiske deltagelse på alle samfundets arenaer, men hun ønsker også at bevare et skel mellem det politiske og det private, som offentligheden ikke skal blande sig i. I Engendering Democracy (1992) argumenterer Phillips for, at et kønsperspektiv på demokratisk teori er nødvendigt for at forstå hvorfor kvinder har været, og stadig er, marginaliseret i forhold til politisk indflydelse og magt. Her er spørgsmålet om hvordan de klassiske politologiske teorier konstruerer og fortolker forholdet mellem den offentlige (mandlige) politiske sfære og

4 DEMOKRATI, LIGHED OG FORSKELLIGHED 79 den private (kvindelige) familiesfære et centralt problemfelt. I Democracy and Difference (1993) udvides perspektivet til at inddrage den politiske betydning af forskelle baseret på køn, etnicitet og race. Den argumenterer for, at den politiske marginalisering af kvinder og undertrykte minoriteter repræsenterer en udfordring for den universelle demokratiforståelse, fordi denne hverken i sin liberale, republikanske eller klassisk socialistiske variant kan rumme både ideen om lighed og accept af forskellighed. I The Politics of Presence (1995) går Phillips et skridt videre og formulerer en radikal udfordring til de herskende teoriretninger. Hun argumenterer overbevisende for behovet for en ny form for politisk repræsentation, der kan integrere kvinder og marginaliserede sociale grupper i politik. Hun formulerer her det nye begreb om tilstedeværelsens politik som er en radial udfordring til såvel de klassiske liberale principper om repræsentation af ideer som de radikal-demokratiske principper om medborgernes direkte politiske participation. Phillips enkle men radikale pointe er, at ingen af de demokratiske idealer om alles lige inddragelse i praksis har formået at stille noget op overfor de konkrete problemer med politisk eksklusion og marginalisering af store mindretalsgrupper i samfundet. For eksempel den politiske marginalisering af de sorte i USA, af de etniske minoriteter over hele Europa, og af kvinder i de fleste lande udenfor Norden. De dominerende demokratiteorier, liberalisme, republikanisme og deliberativt demokrati, kritiseres for ikke at tage problemet med politisk marginalisering alvorligt. Pointen er, at det er nødvendigt med grundlæggende forandringer af de politiske institutioners design, som middel til at opnå et ægte demokrati, hvor alle borgere indrages i den demokratiske samtale. Anne Phillips udgangspunkt er, at der bør være en reel pluralisme i politisk teori såvel som i det politiske liv, der bygger på en accept af, at der eksisterer en mangfoldighed af politiske aktører, perspektiver, arenaer, niveauer og måder at deltage på. Visionen at skabe en demokratisk, og feministisk, pluralisme gennem vedtagelse af nye principper for repræsentation i de nationale politiske forsamlinger er radikal. Den går imod tendensen i demokratisk og feministisk teori til at tro at demokratiet kan udvikle sig nedefra, fx gennem decentralisering og inddragelse af borgerne i det lokale demokrati. Den centrale pointe er, at det har stor betydning, hvem der er repræsenteret i de nationale parlamenter og hvem der står uden for. Denne position er provokerende, fordi det forudsætter, at beslutningerne i de valgte politiske forsamlinger stadig er demokratiets kerne. Phillips er positiv overfor de frivillige organisationer og det lokale demokrati, men pointen er, at problemerne med politisk eksklusion og marginalisering ikke kan løses udelukkende nedefra. Demokratiet må også ændres fra oven bl.a. gennem vedtagelse af et nyt design, der ændrer selve principperne for demokratisk repræsentation og skaber demokratiske forsamlinger, der omfatter repræsentanter for alle medborgere. Fornyelsen af den offentlige politik må bl.a. ske ved interaktion og konfrontation mellem forskellige perspektiver, der er knyttet til sociale grupper. DEN POLITISKE BETYDNING AF KØN Titlen på Anne Phillips foredrag i anledning af udnævnelsen til æresdoktor ved AAU var Demokrati og repræsentation af forskellighed (Democracy and the Representation of Difference). Temaet var, hvordan vi kan gøre demokratiet mere demokratisk ved at udvide demokratibegrebet til at omfatte nye dimensioner som køn, race og etnicitet. Phillips rejser en række fundamentale spørgsmål som, hvad er en retfærdig repræsentation, og hvem har autoritet til at tale og handle på sociale gruppers vegne? Det er positivt, at der er sket en ændring i

5 80 KVINDER, KØN & FORSKNING NR den politiske kultur i de moderne demokratier, idet politiske forsamlinger som består af hvide middelklasse mænd ikke længere har demokratisk legitimitet, fordi kvinder og undertrykte sociale grupper er begyndt at kræve en plads i de politiske forsamlinger. Problemet er imidlertid, hvilke metoder, der skal anvendes for at sikre at ideerne om en mere lige repræsentation bliver gennemført i praksis. I den liberale demokratitradition var fokus på repræsentation af ideer, og borgerne var objekter ikke subjekter i den politiske proces. I de moderne demokratier ønsker borgerne i stigende omfang at være politiske aktører, der som individer, borgere og som kollektiver er med til at bestemme over deres eget liv. Udvidelsen af demokratiet er kommet på den politiske dagsorden i de moderne samfund, og vi er mere opmærksomme på, hvem der repræsenterer os, og man kan måske sige, at kroppen er blevet politisk. Der er dog stor uenighed om, hvordan demokratiet skal udvides, og Phillips kritiserer teorien om deliberativt demokrati for ikke at tage spørgsmålet om, hvordan og med hvilke midler idealet om alle borgeres lige inddragelse i den demokratiske dialog kan opfyldes. En række demokratiteorier er også begyndt at tage forskellighed alvorligt og diskuterer forskellige former for grupperepræsentation (Benhabib 1996). Den amerikanske filosof Iris Young (1990, 1994) og den amerikanske filosof Nancy Fraser (1997) har diskuteret forholdet mellem undertrykte gruppers repræsentation og anerkendelse (recognition). Fraser har argumenteret for, at der er en spænding i en lighedspræget politik mellem afskaffelse eller anerkendelse af forskelle. Iris Young argumenterer for repræsentation af gruppeinteresser, som fx Maorierne i New Zealand, som tildeles pladser i parlamentet som en gruppe. Phillips ønsker en mere ligelig fordeling af medlemmer af en social gruppe, men argumenterer ikke for en egentlig grupperepræsentation. Pointen er at få flere perspektiver og erfaringer repræsenteret mellem forskellige sociale grupper, men der er ikke nogen garanti for resultatet. Denne position rejser dog problemer med ansvarlighed og spørgsmålet er, om det så overhovedet gør en forskel, hvem der sidder i forsamlingerne, hvis de ikke repræsenterer bestemte ideer eller grupper? På trods af disse problemer fastholder Phillips at en fornyelse af demokratiet i dag indebærer, at den systematiske underrepræsentation af marginaliserede grupper kommer på den politiske dagsorden, men vi må samtidig erkende, at der må udvikles løsninger, der passer til de forskellige sociale gruppers behov. Desuden er det vigtigt at kombinere en fornyelse af principper for politisk repræsentation med en styrkelse af borgernes selvorganisering i det civile samfund. TILSTEDEVÆRELSENS POLITIK: DEN FEMINISTISKE DEBAT OM INTERESSER OG IDENTITET Efter foredraget var der en workshop: Tilstedeværelsens politik. Problemer og udviklinger, hvor Anne Phillips diskuterede en række problemer knyttet til begrebet tilstedeværelse. Et af hovedspørgsmålene var, forholdet mellem kvinders erfaringer, interesser og politiske identiteter. Har kvinder fælles interesser som social gruppe og/eller fælles identiteter som politisk kollektiv? Et andet spørgsmål som er blevet rejst fra en skandinavisk kontekst er modsætningen mellem kvinders politiske repræsentation og en manglende kvindepolitisk mobilisering. Hvad betyder det for kvinders muligheder for at forandre den politiske dagsorden som medlemmer af de nationale parlamenter? Feministisk teori hævder, at der ikke er nogen determination mellem kvinders erfaringer som sociale grupper og deres politiske strategier og identiteter. Det rejser spørgsmålet om, i hvilken forstand vi kan tale om kvinders kollektive politiske identi-

6 DEMOKRATI, LIGHED OG FORSKELLIGHED 81 teter? Hvad er det, der skal repræsenteres? Er det eneste kvinder har fælles et ønske om at være til stede blandt dem, der træffer beslutninger? (Jonasdottir 1992) Feministisk forskning har vist, at dilemmaet mellem lighed og forskellighed er reelt. I demokratisk teori og praksis er de tre klassiske argumenter for kvinders inddragelse i politik, a) et retfærdighedsargument, der siger at kvinder bør være lige repræsenterede b) et utilitaristisk argument, der siger at kvinder har andre værdier og erfaringer end mænd, c) og et feministisk argument, der siger at kvinder har andre interesser end mænd. Historisk har kvinders politiske integration være begrundet både ud fra princippet om politisk lighed og ud fra argumenter om, at kvinder har særlige erfaringer og interesser. Spørgsmålet om, hvornår de generelle lighedsargumenter er relevante, og hvornår, der er tale om at integrere forskelle, kan derfor ikke løses gennem abstrakte principper men må løses politisk konkret. Phillips tilgang til dilemmaet mellem lighed og forskellighed er meget dialektisk. På den ene side hævder hun, at det er udtryk for en naiv essensialisme at slutte fra kvinders fælles erfaringer som kvinder til et begreb om kvinders fælles interesser. På den anden side argumenterer hun for, at det er vigtigt, at kvinders repræsentation i den politiske elite, ikke kun har en symbolsk betydning. Phillips bruger ikke retfærdighedsargumentet, men peger på kvinders fælles historiske erfaringer og interesser. Målet er, at kvinders tilstedeværelse i de politiske forsamlinger kan bidrage til at forandre den politiske dagsorden ved at inddrage nye sociale erfaringer og politiske perspektiver. Løsningen er at omformulere det abstrakte princip om lighed så det i praksis kan rumme krav om forskellighed med udgangspunkt i de undertrykte sociale gruppers historie og på baggrund af de konkrete nationale betingelser. Sammenkoblingen af begreberne om køn, etnicitet og race kan både fortolkes som en styrke og en svaghed. En styrke fordi kvindekampen forbindes med marginaliserede gruppers demokratiske kamp, fordi forholdet mellem lighed og forskellighed er et generelt demokratisk problem. En svaghed idet kvinder er en speciel gruppe, der udgør halvdelen af befolkningen. Flere forskere har argumenteret for at kvinder har interesser i at være til stede i politik og præge samfundet, selv om de ikke har substantielle fællesinteresser (Skjeie 1992, Jonasdottir 1992). Kvinder har en interesse i at få sat nogle problemer på den politiske dagsorden selvom vi ikke er enige om hvordan problemerne skal løses politisk fx spørgsmål om ret til abort og til at få passet sine børn. Pointen er, at kvinder bør være til stede som politiske aktører og deltage i den politiske offentlighed på alle niveauer. GENOPDAGELSE AF LIGHEDSBEGREBET I Phillips seneste bog genopdages det klassiske spørgsmål om samspillet mellem politisk lighed og økonomisk og social lighed med fokus på problemer knyttet til køn, klasse, og etnicitet. Phillips pointe er, at der nu er behov for et perspektivskifte, der kan skabe en ny syntese mellem lighedsperspektivet og anerkendelsen af forskellighed. Hun argumenterer bl.a. for, at politisk lighed er mere end lighed i rettigheder og muligheder. Demokrati og politisk lighed handler også om lige menneskelig værdi. Økonomisk lighed er lighed i indkomster og formue, samt lighed i livschancer og tilgang til sociale ressourcer som uddannelse og sundhed. Kernen i argumentationen er, at den demokratiske værdi at anerkende andre som sin lige også indebærer accept af at en vis økonomiske lighed er nødvendig. Bogen kritiserer den liberale, republikanske og deliberative demokratiforståelse for at være ambivalente i forhold til lighedsbegrebet. Deliberativt demokratiteori opstiller nogle abstrakte kriterier for borgernes ind-

7 82 KVINDER, KØN & FORSKNING NR dragelse i den offentlige debat, men diskuterer ikke hvorledes disse principper kan omsættes i praksis. Teorierne er blevet mere åbne overfor ideen om multikulturalisme og er begyndt at anerkende betydningen af dialog mellem forskellige sociale grupper, men de har ikke noget svar på problemer med social og økonomisk marginalisering af minoritetsgrupper. Bogen peger på en aktuel modsætning i moderne demokratier mellem idealer og virkelighed. Den bidrager til en debat om modsætningen mellem accept af demokratiske principper om politisk lighed og den voksende økonomiske ulighed og sociale marginalisering i Europa og mellem den rige verden og 3. Verden. AFSLUTNING FRA UNIVERSALISME TIL FEMINISTISK PLURALISME? Behovet for fornyelse af demokratiet fremhæves i dag fra mange sider men forslagene går ofte i forskellig retning. Anne Phillips har selv argumenteret for en højere grad af pluralisme i det politiske liv både i form af en mangfoldighed af politiske arenaer, niveauer og deltagelsesformer (1992, 1993). Forslaget om mere pluralisme i de valgte politiske forsamlinger er provokerende og adskiller sig fra hovedtendensen i demokratisk teori, inklusive mange feministiske bidrag. De satser ofte på demokratisering fra neden og ser det civile samfund og de frivillige organisationer som demokratiets kerne (Gustafsson red. 1997). Denne strategi er problematisk, fordi den negligerer de valgte politiske forsamlinger og politiske partiers betydning for at nedbryde de eksisterende magthierarkier. Phillips forskning er vigtig, fordi den belyser en række centrale spørgsmål i den demokratiske teoridannelse og i feministisk teori og praksis. Hun har først og fremmest sat fokus på betydningen af kvinders agency på kvinder som politiske aktører, og på relationen mellem kvinder og andre undertrykte sociale grupper. Desuden rejser hun spørgsmålet om, hvad politisk tilstedeværelse betyder. På hvilke politiske arenaer er det vigtigt at være repræsenteret i det civile samfund i hverdagslivet, eller i de valgte demokratiske forsamlinger? Jeg er enig i, at kvinder bør være til stede ikke blot i det civile samfunds frivillige sammenslutninger men også i de valgte politiske forsamlinger. Der er dog stor uenighed om, hvordan kvinder skal integreres i den politiske elite. Ved en forfatningsændring, som i Frankrig, ved lovgivning som i Belgien, eller gennem frivillige ordninger som i Danmark? I Danmark har Socialdemokratiet og SF, haft kønskvotering mellem 1986 og 1996, og det rejser spørgsmålet om hvorfor kønskvotering ikke længere opfattes som et middel til at sikre en ligelig repræsentation af køn. 5 Det danske eksempel problematiserer ligeledes det håb om social og politisk forandring, som knyttes til kvinders tilstedeværelse i den politiske elite. Og det rejser spørgsmålet om, hvad kvinders politiske tilstedeværelse betyder, når kvinder ikke er politisk mobiliserede? Jeg er selv inspireret af begrebet om feministisk pluralisme, der bl.a. anerkender kvinders mangfoldige politiske praksis og tematiserer kvinders overlappende identiteter (Siim 1999). Det indikerer, at den politiske dialog foregår på mange politiske arenaer ikke kun i de frivillige organisationer (Sarvasy og Siim 1994). Det peger samtidig på at idealet om et lige og differentieret medborgerskab indebærer, at princippet om kvinders tilstedeværelse bør udbredes til alle marginaliserede sociale grupper. NOTER 1. Hun har bl.a. samarbejdet med den norske kvindeforsker Hege Skjeie. Hun er hovedtaler på den norske konference Usynlige grenser kjønn og makt ( den nov., 1999) med Rights and Identities: Feminist debates. 2. GEP er et forskningsprogram finansieret af det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd (SSF) Projektbeskrivelsen er trykt i GEPs Skriftserie No. 1 Project Outline Gender, Demo-

8 DEMOKRATI, LIGHED OG FORSKELLIGHED 83 cracy and Welfare States in Transition by John Andersen, Anette Borchorst, Ann-Dorte Christensen, Drude Dahlerup, Jørgen Elm Larsen og Birte Siim, Text no. 1, De centrale bøger er: Engendering Democracy (1992), Democracy and Difference (1993) og The Politics of Presence (1995). Hun har desuden redigeret Feminism and Politics (1998) og Destablizing Theory: Contemporary Feminist Debates (med Michelle Barrettt). Hendes seneste bog Which Equalities Matter? (1999) er et godt bidrag til den politiske og teoretiske debat om lighedsbegrebet. 4. I 1992 blev Anne Phillips tildelt American Political Science Association s pris for den bedste bog om kvinder og politik for bogen Engendering Democracy, og i 1997 blev hun inviteret til at holde det årlige foredrag ved den svenske forening for politiske videnskabs årlige møde i Uppsala. 5. Det var faktisk de unge kvinder i SF som ønskede at afskaffe kønskvotering (se Christensen og Kopp 1997). LITTERATUR: Andersen, Johannes, Ann-Dorte Christensen, Kamma Langberg, Birte Siim & Lars Torpe (1993): Medborgerskab. Demokrati og politisk deltagelse. Herning: Systime. Andersen, J. og L. Torpe eds. (1994) Medborgerskab og politisk kultur. Herning: Systime. Bang, P. Henrik og Eva Sørensen (1997) Hverdagsmagere en udfordring til demokratiet og til samfundsforskningen, pp i Udfordringer til demokratiet, Den Danske Magtudredning. Benhabib, Seyla (1996): Democracy and Difference. Contesting the Boundaries of the Political, Princeton University press. Christensen, Ann-Dorte (1994): Køn, ungdom og værdiopbrud. I J. Andersen and L. Torpe (eds) Medborgerskab og politisk kultur, pp Herning: Systime. Christensen, Ann-Dorte og Poul Knopp Damkjær (1998): Kvinder og politisk repræsentation i Danmark, Tekst nr. 7 i GEPs skriftserie. Fraser, Nancy (1997): Justice Interruptus. Critical Reflections on the Postsocialist Condition, London/New York, Routledge. Gustafsson, Gunnel (red.), Maud Eduards og Malin Rönblom (1997): Towards a New Democratic Order? Women s organizing in Sweden in the 1990s, Stockholm, Publica. Jonasdottir, Anna (1988) Kvinnors intressen och andra Värden. I Kvinnovetenskaplig tidsskrift nr. 2, pp Phillips, Anne (1992): Engendering Democracy, London, Polity Press. Phillips, Anne (1993) Democracy and Difference. London: Polity Press. Phillips, Anne (1995) The Politics of Presence. London: Polity Press. Phillips, Anne (1997): Destablizing Theory: Contemporary Feminist Debates (with Michelle Barrett). Phillips, Anne, ed. (1998): Feminism and Politics, Oxford University Presss. Phillips, Anne (1999): Which Equalities Matter? London, Polity Press. Sarvasy, Wendy & Siim, Birte eds. (1994): Introduction to special issue on Gender, and the Transitions to Democracy. I Social Politics. International Studies in Gender, State and Society, vol.1, no.3, pp Siim, Birte (1994): Køn, medborgerskab og politisk kultur in J. Andersen and L. Torpe eds. (1994): Medborgerskab og politisk kultur, Herning: Systime: Siim, Birte (1999): Feministiske perspektiver på demokrati og medborgerskab Bidrag til den svenske demokratiudrednings antologi Demokrati og medborgerskab, ed. Erik Amnå, pp , SOU 1999:77. Skjeie, Hege (1992): Den politiske betydningen av kjøn. En studie av norsk topp-politik. Oslo: Institut for Samfundsforskning, 92:11. Togeby, Lise (1999): Et demokrati, der omfatter alle, der bor i Danmark pp i Udfordringer til demokratiet, Den Danske Magtudredning. Young, Iris (1990) Justice and the Political Difference. Princeton: Princeton University Press. Young, Iris (1994) Gender as Seriality: Thinking about Women as a Social Collective. I Signs, Vol. 19, nr.3, pp

Bemærk: Poulsen-teksten er et landkort for U6-U9, og der refereres tilbage til den i U6-U9, samt i afslutningen U20

Bemærk: Poulsen-teksten er et landkort for U6-U9, og der refereres tilbage til den i U6-U9, samt i afslutningen U20 Politisk Teori 2013 Gennemgangen baseres på en ny struktur, der kombinerer en teoretisk isme -gennemgang vha. Will Kymlickas Contemporary Political Philosophy: An Introduction med et fortsat begrebs/problem-fokus,

Læs mere

Nye udfordringer til feministiske teorier om køn og demokrati

Nye udfordringer til feministiske teorier om køn og demokrati 8 Nye udfordringer til feministiske teorier om køn og demokrati AF BIRTE SIIM Fuldt og lige medborgerskab i de moderne demokratier omfatter både autonomi i hverdagslivet og indflydelse på samfundsudviklingen.

Læs mere

Pensum i Politisk teori, forår 2015

Pensum i Politisk teori, forår 2015 Pensum i Politisk teori, forår 2015 * Grundbog: Will Kymlicka (2002), Contemporary Political Philosophy: An Introduction, Oxford: Oxford University Press. Kan købes i Politologisk Bogformidling (locale

Læs mere

Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed

Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Birte Siim. Aalborg Universitet Siim@ihis.aau.dk Bestil en forsker, Aarhus Katedralskole 22.april, 2010 Disposition 1.

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Køn i politik. Barbie som præsident. Indledning. er i vores øjne en reklamekampagne, som varsler nye tider og rummer en emancipatorisk

Køn i politik. Barbie som præsident. Indledning. er i vores øjne en reklamekampagne, som varsler nye tider og rummer en emancipatorisk 3 Indledning Køn i politik Barbie som præsident er i vores øjne en reklamekampagne, som varsler nye tider og rummer en emancipatorisk vision. Det interessante i Barbiekoncernens markedsføring er, at dukken

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier

Læs mere

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,

Læs mere

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Roskilde Universitetsforlag

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Velkommen til Frederikshavn Kommune Biblioteksforeningens årsmøde Torsdag den 29. marts 2012 kl. 09:15

Velkommen til Frederikshavn Kommune Biblioteksforeningens årsmøde Torsdag den 29. marts 2012 kl. 09:15 Velkommen til Frederikshavn Kommune Biblioteksforeningens årsmøde Torsdag den 29. marts 2012 kl. 09:15 Kære Alle sammen Det er mig en glæde at få lov til at byde jer velkommen til Frederikshavn. Velkommen

Læs mere

Politisk Teori 2 Forår Bog Freeden, Michael. Ideologies and Political Theory: A Conceptual Approach. Oxford: Oxford University Press, 1987.

Politisk Teori 2 Forår Bog Freeden, Michael. Ideologies and Political Theory: A Conceptual Approach. Oxford: Oxford University Press, 1987. Politisk Teori 2 Forår 2018 Pensum Bog Freeden, Michael. Ideologies and Political Theory: A Conceptual Approach. Oxford: Oxford University Press, 1987. Artikler og kapitler Arendt, Hannah. Ideologi og

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Sundhedsfremme og empowerment John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Biologisk, psykologisk og/eller sociologisk tilgang? Sundhedstilstand: den

Læs mere

Frivillige i rollen som fortalere

Frivillige i rollen som fortalere Frivillige i rollen som fortalere Foredrag på Fortalerkonference afholdt af 13 frivillige organisationer den 3. november 2001 på Bojesen på Axelborg. /Bjarne Ibsen Hvad forstår vi ved en "fortaler" og

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var

Læs mere

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og

Læs mere

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007.

Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007. Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007. Disposition At gøre noget nyt Etnicitetskonstruktioner

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, I 2006 blev det muligt for studerende med en bachelorgrad i Politik & Administration,

Læs mere

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14. Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

I hjertet af skolesundhedsplejen

I hjertet af skolesundhedsplejen I hjertet af skolesundhedsplejen I hjertet af skolesundhedsplejen et sundhedspædagogisk udviklingsprojekt i Randers Kommune a arhus universitet sforl ag I hjertet af skolesundhedsplejen et sundhedspædagogisk

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Ældrepleje set fra USA

Ældrepleje set fra USA Ældrepleje set fra USA TOM BJERREGAARD Hvordan ser de på tingene? Kan vi lære noget? Kan vi lære dem noget? usa og skandinavien I Skandinavien forventes det, at fællesskabet, staten eller det offentlige

Læs mere

Ny bevidsthed Nyt sprog

Ny bevidsthed Nyt sprog 1 Ny bevidsthed Nyt sprog John Henry Barrows www.visdomsnettet.dk 2 Ny bevidsthed Nyt sprog Af John Henry Barrows Disciplen i Den Nye Tidsalder vil være kendetegnet ved præcist ordvalg. World Goodwill-centrene

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Medborgerskabets udfordringer etniske minoritetskvinders politiske myndiggørelse

Medborgerskabets udfordringer etniske minoritetskvinders politiske myndiggørelse Medborgerskabets udfordringer etniske minoritetskvinders politiske myndiggørelse Magtudredningen Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder. Fredag d. 28.jan 2011

Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder. Fredag d. 28.jan 2011 Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder Fredag d. 28.jan 2011 Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde 1.Del Pædagogisk relationsarbejde Betydning

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Porters nye budskab til erhvervslederne

Porters nye budskab til erhvervslederne Porters nye budskab til erhvervslederne Harvard-professor Michael Porter, en af verdens førende vækststrateger, opfordrer erhvervslederne til at engagere sig mere direkte i samfundsudviklingen. Politikerne

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

Crowdsource the city. Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet.

Crowdsource the city. Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet. Crowdsource the city SPACEHIVE, MINDMIXER, TAG DEL og INNOSITE er eksempler på crowdsourcing-platforme, som de senere år har gjort det muligt at samle ideer, stemmer og penge til alt fra udvikling af en

Læs mere

Politiske identiteter i senmoderniteten

Politiske identiteter i senmoderniteten Ann-Dorte Christensen Politiske identiteter i senmoderniteten belyst gennem unge kvinders fortællinger om politik og identitet Artiklens formål er at præcisere forståelsen af politiske identiteter i det

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

Multikulturelle skoler 2012 Multikulturel pædagogik i et inkluderende perspektiv

Multikulturelle skoler 2012 Multikulturel pædagogik i et inkluderende perspektiv Multikulturelle skoler 2012 Multikulturel pædagogik i et inkluderende perspektiv UCC, Fokuto og Skolelederforeningen inviterer til den 17. konference for skoleledere, konsulenter, lærere, vejledere og

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

Publikationer. Carl Schmitt as a Conservative Political Theorist Pedersen, S. H. 2015

Publikationer. Carl Schmitt as a Conservative Political Theorist Pedersen, S. H. 2015 Lektor Institut for Statskundskab Postaddresse: Campusvej 55 5230 Odense M Danmark E-mail: shp@sam.sdu.dk Telefon: 65502130 Publikationer Carl Schmitt as a Conservative Political Theorist Pedersen, S.

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer

Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer Møde om samarbejde mellem Holstebro og Struer Kommuner Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, leder af MPM, Institut for Statskundskab,

Læs mere

NOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis

NOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 04 NOV 2012 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Feminists Read Habermas. Formålet med denne artikel. i den amerikanske, feministiske. Habermas-kritik stiller nye teoretiske spørgsmål

Feminists Read Habermas. Formålet med denne artikel. i den amerikanske, feministiske. Habermas-kritik stiller nye teoretiske spørgsmål 19 Feminists Read Habermas den amerikanske feministiske Habermas-kritik stiller nye teoretiske spørgsmål AF CHRISTINA FIIG Artiklen præsenterer den amerikanske feministiske Habermaskritik og giver en læsning

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Medborgerskabsudvalget anbefaler, at byrådet beslutter at videreføre medborgerskabsudvalgets arbejde, som det er beskrevet i denne indstilling.

Medborgerskabsudvalget anbefaler, at byrådet beslutter at videreføre medborgerskabsudvalgets arbejde, som det er beskrevet i denne indstilling. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. januar 2016 Medborgerskab Medborgerskabsudvalget anbefaler, at byrådet beslutter at videreføre medborgerskabsudvalgets arbejde,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Kjønnsbalanse i politikken hvorfor skal det ta 100 år? Nordisk kvinnerepresentasjon i globalt perspektiv

Kjønnsbalanse i politikken hvorfor skal det ta 100 år? Nordisk kvinnerepresentasjon i globalt perspektiv Kjønnsbalanse i politikken hvorfor skal det ta 100 år? Nordisk kvinnerepresentasjon i globalt perspektiv Skien, 1.juni 2010 Drude Dahlerup, professor ved Stockholms Universitet 100 året for kvinders stemmeret

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere