Ali 2. omgang, Svend Omar og Hvad vil du være, Bülent Özdemir? Det går fremad
|
|
- Mathilde Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 16 Til læreren om arbejdet med filmene Ali 2. omgang, Til De unge, vi typisk omtaler som unge med etnisk minoritetsbaggrund, tilhører både 2., 3. og 4. generation. Tal fra uddannelser og arbejdsmarked peger på en udvikling i retning af, at forskellene mellem danskere med dansk og anden etnisk baggrund udviskes. Flere og flere unge med blandet etnisk baggrund kan agere positive rollemodeller for dem, der måtte være i tvivl om deres muligheder som flerkulturelle i Danmark. I arbejdet med de unge er dét vigtigt at slå fast. Det er også vigtigt for de unge at vide, at det ikke kun er enkelte heldige eller dygtige rollemodeller, der bliver til noget, men at tendensen generelt går mod positive forandringer. Statistikker om unge i uddannelse og på arbejdsmarkedet fortæller, at unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig bedre og bedre men ikke på alle fronter. Generelt klarer personer med anden etnisk baggrund end dansk sig stadigvæk dårligere i uddannelsessystemet end etniske danskere og de har en svagere tilknytning til arbejdslivet. 1 En SFI-rapport fra 2010 fortæller, at flere unge med minoritetsbaggrund uddanner sig i dag sammenlignet med for 20 år siden. Dog fallæreren om arbejdet med filmene Ali 2. omgang, Svend Omar og Hvad vil du være, Bülent Özdemir? Filmene om Ali, Omar og Bülent har fokus på uddannelse og arbejdsmarked. Tanken med de tre film er, at de fra forskellige vinkler skal give stof til refleksion og afklaring af drømme, forventninger, ressourcer og motivationsfaktorer i forbindelse med uddannelsesvalget. Via opgavematerialet føres I med konkrete øvelser omkring uddannelsesvalg, jobansøgning og jobsamtale. I kommer også til at arbejde med de særlige udfordringer, man kan møde som ung med etnisk minoritetsbaggrund. Eleverne får arbejdet med at lægge vægt på de særlige ressourcer, de har hver især også dem, der knytter sig til at have en flerkulturel baggrund. Det følgende giver et kort indblik i tendenser på uddannelser og arbejdsmarked med fokus på unge med etnisk minoritetsbaggrund. Det går fremad 1 Dahl & Jakobsen 2005; Deding og Olsson: Hverdagsliv for 11-årige børn med anden etnisk baggrund end dansk. Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af årgang side 1 af 6 til læreren om arbejdet med filmene ali 2. omgang, svend omar og hvad vil du være bülent özdemir
2 Til læreren om arbejdet med filmene Ali 2. omgang, 17 der flere af disse unge end landsgennemsnittet fortsat fra undervejs. Ifølge rapporten finder indvandrerfamilier det generelt vigtigt, at deres børn får en god uddannelse i Danmark, også familier uden tradition for uddannelse. Børnene støder imidlertid ofte på problemer med sprog og paratviden i skolen og har svært ved at blive accepteret på grund af deres baggrund. Blandt andet derfor falder de fra. Vi kan se, at barriererne ikke primært handler om de etniske minoriteters kultur, men om social arv og strukturelle forhindringer i skolesystemet. Det er en god nyhed, for de forhold kan vi gøre noget ved, siger Anika Liversage, der er en af forskerne bag rapporten. 2 2 Vibeke Jakobsen og Anika Liversage: Køn og etnicitet i uddannelsessystemet litteraturstudier og registerdata. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. November Rapporten kan downloades på Drengene har det sværest på uddannelserne Samme rapport fra SFI, 2010, fastslår, at vanskelighederne rammer drengene hårdere end pigerne. Pigerne vælger ofte længere uddannelser og gennemfører dem, mens drengene nemmere havner i opposition til skolen og dropper ud. En af grundene kan være, at pigerne tilbringer mere af deres fritid i hjemmet og derfor bruger mere tid på skolearbejdet. Forskning 3 viser desuden, at drengene i højere grad oplever forskelsbehandling i skolen. De stemples ofte på forhånd som ballademagere og straffet for mindre foreseelser. De oplever mangel på anerkendelse generelt og af deres kulturelle og sproglige baggrund specifikt. I stedet finder de fællesskaber, som har etnisk definerede grænser, og som ofte ikke ser positivt på lektier og aktiv deltagelse i undervisningen. De kan trække sig fra det sociale og faglige fællesskab på skolen og søge ind i fællesskaber andetsteds. 3 Mehmet og modkulturen. En undersøgelse af drenge med etniske minoritetsbaggrund. Rambøll management Consulting i samarbejde med Simon Calmar Andersen, Undervisningsministeriet 2010 Familiens ønsker En fremherskende forestilling om de etniske minoriteter i Danmark er, at de opdrager deres børn anderledes end etniske danskere. Dertil hører bl.a. en forestilling om, at unge med etnisk minoritetsbaggrund til læreren om arbejdet med filmene ali 2. omgang, svend omar og hvad vil du være bülent özdemir side 2 af 6
3 18 Til læreren om arbejdet med filmene Ali 2. omgang, i højere grad skal indrette sig efter familiens ønsker og behov, når de skal træffe valg om uddannelse, arbejde og familieliv, og at forældrene primært forholder sig til forskrifterne for børneopdragelse fra deres oprindelseslande. Disse forestillinger udfordres dog af nyere undersøgelser 4, der peger på, at etniske minoritetsfamilier lever meget forskellige liv og vælger meget forskellige opdragelsesformer, og at deres opdragelsespraksisser er kraftigt påvirket af deres danske hverdag. Undersøgelserne tegner et billede af etniske minoritetsforældre som værende mere lig med end forskellige fra etnisk danske forældre, hvad angår børneopdragelse. Selvstændighed er den egenskab, som flest ønsker at opdrage deres børn til; derefter kommer tolerance og respekt overfor andre. Dette er stort set sammenfaldende med tendensen blandt danske forældre. Der er dog forskelle på nogle områder. Fx fremhæver nogle minoritetsgrupper mere end andre, og mere end etniske danskere, at lydighed er vigtig i opdragelsen. 4 Jf. Üzeir Tireli: Børneopdragelse blandt etniske minoritetsforældre opfattelser og selvopfattelser (i bogen Pædagogisk arbejde med tosprogede børn, Dafolo 2010) De unges ønsker Rockwoolfonden 5 har foretaget en undersøgelse af, hvilke ønsker og forventninger de unge har til uddannelse og job. Ifølge undersøgelsen tillægger unge med etnisk minoritetsbaggrund et akademikerjob langt højere prestige end et job som håndværker, mens etniske danskere ikke på samme måde underkender håndværksfagene. Undersøgelsen viser imidlertid også, at flere unge med minoritetsbaggrund har skolekundskaber, der ikke står mål med deres uddannelsesambitioner. Sammenlignet med etnisk danske unge udtrykker unge med etnisk minoritetsbaggrund i højere grad, at de har det svært i uddannelsessystemet, og flere har problemer med selvtilliden. Disse to ting hænger ofte sammen, viser undersøgelsen. Når minoritet og majoritet har forskellige oplevelser af skolegangen, kan det hænge sammen med de vilkår, de har med hjemmefra, som fx 5 Rockwoolfondens Nyhedsbrev november 2008 side 3 af 6 til læreren om arbejdet med filmene ali 2. omgang, svend omar og hvad vil du være bülent özdemir
4 Til læreren om arbejdet med filmene Ali 2. omgang, 19 forskellige boligforhold og forskellig social og kulturel kapital. Hvor fx 67 % af etniske danskere mellem 15 og 19 år bor i ejerbolig, så gælder dette kun 21 % af unge etniske minoriteter. 95 % af de unge etniske danskere har eget værelse, mod 73 % af de etniske minoriteter. Arbejdsmarkedet og etnisk X-faktor På arbejdsmarkedet ses imidlertid tendenser til etnisk ligestilling; specielt de unge kvinder er på vej. De unge kvinder er i højere grad end drengene i stand til at udnytte deres etniske X-faktor, skriver Institut for fremtidsforskning 6. Den etniske X-factor forklares med, at medarbejdere med minimum to kulturer har en række kompetencer, som monokulturelle medarbejdere ofte ikke har. Der peges på, at disse essentielle kompetencer i en globaliseret og mobil verden ofte har været underkendt på arbejdsmarkedet, men nu er ved at vinde fodfæste med de unge kvinder, der stormer frem og kræver at blive set og hørt. De unge kvinder udfordrer det stereotype billede af den svage indvandrerkvinde, der går hjemme og passer børn. De nye multikulturelle 7 kvinder [ ] er en stærk generation af kvinder, som proaktivt tager del i samfundet og søger indflydelse, understreges det. På uddannelsesfronten er de lige så godt med som kvinder med nordisk baggrund og på arbejdsmarkedet er det næsten det samme. Desuden bruger de unge minoritetskvinder også andre veje til indflydelse og deltagelse. Det nye er her, at de foreninger, kvinderne deltager i, er mere politisk og socialt orienterede end tidligere og har et mål om at ændre samfundsforholdene til det bedre for både dem selv og andre minoritetsgrupper. Endelig ser vi en sand opblomstring af multikulturelle kvinder, der stiller op til både lokalvalg og nationale valg. Fremtidsforskerne når frem til flere forskellige årsager til kvindernes fremgang. Overordnet har kvinder generelt fået en større plads i samfundet gennem de seneste årtier, både globalt og nationalt. Minoritetspigerne har muligvis også en særlig fordel, nemlig at forventningerne til dem ofte er, at de er pæne piger, der sidder hjemme og 6 Sally Khallash Bengtsen: Etnisk X-faktor, Magsinet FO/Fremtidsorientering, udgives af Instituttet for Fremtidsforskning. Temanummer 2008 om Flerkulturelle fremtider. 7 Dvs. at have baggrund i mere end én kultur, fx ved at have boet i flere lande eller at have multikulturelle forældre. til læreren om arbejdet med filmene ali 2. omgang, svend omar og hvad vil du være bülent özdemir side 4 af 6
5 20 Til læreren om arbejdet med filmene Ali 2. omgang, fordyber sig i deres lektier. I de nordiske lande er de multikulturelle kvinder samtidigt blevet vant til at skulle navigere mellem minimum to kulturer, og modsat drengene er kvindernes måde at håndtere kulturforskelle på præget af balance frem for konflikt. De multikulturelle kvinder tilpasser sig begge kulturer i stedet for at gøre oprør mod den ene eller den anden, og det gør de ved hele tiden at forholde sig til og træffe bevidste valg for deres tilværelse. Med adgang til yderligere en eller flere kulturer i bagagen er de mere frit stillet og kan i højere grad afstemme fordele og ulemper imellem de forskellige kulturer. Herigennem opdyrker de en central kompetence som kulturnavigatører, og det er måske en af de allermest væsentlige og gavnlige kompetencer i en mere og mere global verden, slutter artiklen. Diskrimination Der er dog stadig eksempler på barrierer på arbejdsmarkedet og i forhold til praktikpladser; enten i form af diskrimination eller fordi, det kan være svært at slå igennem som følge af et begrænset netværk indenfor nye brancher. De unge med etnisk minoritetsbaggrund oplever fx stadig, at det kan være vanskeligere for dem end for etniske danskere at finde en praktikplads. En undersøgelse 8 viser da også, at praktikkonsulenter på landets erhvervsskoler fra tid til anden oplever arbejdsgivere, der lader et ord falde om, at den kommende praktikant helst ikke må have etnisk minoritetsbaggrund. Otte ud af ti konsulenter støder i større eller mindre omfang ind i, at virksomheder lægger vægt på elevernes etniske baggrund, når de bliver kontaktet om praktikpladser. Virksomhedernes fokus på de unges etniske oprindelse kan være udtryk for ren diskrimination, altså at man simpelthen ikke vil have den slags ind i sin virksomhed, uanset hvor dygtige de måtte være. Men forklaringen kan også være, at der opereres ud fra negative forventninger til en person på forhånd, fordi vedkommende tilhører en bestemt gruppe. Fx hvis man som arbejdsgiver på forhånd afskriver kvindelige ansøgere, fordi man ved, at flere kvinder end mænd har højt fravær; eller hvis man afskriver ansøgere med etnisk minoritetsbaggrund, fordi en del af dem taler dårligere dansk. 8 Rockwoolfondens Nyhedsbrev november Herunder henvisning til undersøgelsen Praktikpladser og formidlingspraksis er udarbejdet af ph.d.-stipendiat ved Institut for Menneskerettigheder, Line Vikkelsø Slot, i samarbejde med Rockwool Fondens Forskningsenhed, side 5 af 6 til læreren om arbejdet med filmene ali 2. omgang, svend omar og hvad vil du være bülent özdemir
6 Til læreren om arbejdet med filmene Ali 2. omgang, 21 Tal fra Undervisningsministeriet viser, at problemet med at finde praktikpladser til de etniske minoritetselever på de erhvervsfaglige uddannelser er faldende. Til gengæld var problemet med manglende gennemførelse af uddannelserne svagt stigende i Rockwoolfondens Nyhedsbrev januar 2008 De unge kan selv ændre på virkeligheden Opgaver og øvelser i undervisningsmaterialet til filmene om Omar, Ali og Bülent sigter mod at hjælpe de unge med at afklare, hvad de er gode til, hvad der driver dem, hvilke mål de har, og hvilke strategier de kan benytte for at nå deres mål. Diskrimination på arbejdsmarkedet handler i dag primært om, at nogle arbejdsgivere har negative forestillinger om de unge med etnisk minoritetsbaggrund. Disse forestillinger skal de unge selv være med til at korrigere. Det kræver målrettethed, ihærdighed og opfindsomhed. Også af de unge selv. De unge skal kende de særlige vilkår og barrierer, der kan være forbundet med deres etniske baggrund. Frem for at barriererne kommer til at præge deres forventninger og gåpåmod, kan der lægges op til, at netop de er med til at ændre på virkeligheden, selvom det måske kræver en særlig energisk indsats. Er det sværere at nå sine mål, hvis man har tørklæde på eller hedder Hassan? Er det en myte, eller er det sandt? I hvilket omfang? Hvor har vi hørt det fra? Uanset hvad, så kan såvel negative som positive overbevisninger afføde motivationer og handlinger og dermed også konkret virkelighed for de unge. Som lærer eller arbejdsgiver er det en balancekunst at møde den unge individuelt og samtidig have forståelse for, at den kulturelle baggrund kan have betydning for hvilke muligheder, den unge ser for sig selv. Du kan følge med i tal og statistikker på nyidanmark.dk under Tal og Fakta herunder om indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Brug for alle unge er en indsats under Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, der tilbyder en bred vifte af forskellige værktøjer og metoder, som skal sikre unge med etnisk minoritetsbaggrund de bedste forudsætninger for at begynde på og gennemføre en ungdomsuddannelse. På brugforalleunge.dk findes materiale og inspiration til arbejdet med medborgerskab og demokrati og om uddannelse. til læreren om arbejdet med filmene ali 2. omgang, svend omar og hvad vil du være bülent özdemir side 6 af 6
undervisningsmateriale til syv film om ungdom og identitet
undervisningsmateriale til syv film om ungdom og identitet velkommen 1 Undervisningsmateriale til syv film om ungdom og identitet 2 indhold indhold 4 velkommen til i 7 sind 6 Produktionen 8 Fokus, formål
Læs mereundervisningsmateriale til syv film om ungdom og identitet
undervisningsmateriale til syv film om ungdom og identitet velkommen 1 Undervisningsmateriale til syv film om ungdom og identitet 2 indhold indhold 4 velkommen til i 7 sind 6 Produktionen 8 Fokus, formål
Læs mereundervisningsmateriale til
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 186 Offentligt undervisningsmateriale til syv film om ungdom og identitet velkommen 1 Undervisningsmateriale til syv film om ungdom og identitet
Læs mereundervisningsmateriale til
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 186 Offentligt undervisningsmateriale til syv film om ungdom og identitet velkommen 1 Undervisningsmateriale til syv film om ungdom og identitet
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE TIL SYV FILM OM UNGDOM OG IDENTITET MENINGEN MED ANNE ALI 2. OMGANG SERHAT MANDAG EFTER ARBEJDE
ALI 2. OMGANG MENINGEN MED ANNE UNDERVISNINGSMATERIALE TIL SYV FILM OM UNGDOM OG IDENTITET SERHAT MANDAG EFTER ARBEJDE SVENDOMAR HVAD VIL DU VÆRE BÜLENT ÖZDEMIR? KHADIJE OG KÆRLIGHEDEN MUHAMMAD MIT SYSTEM
Læs mereUng og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse
Ung og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse Adjunkt, cand.scient.soc Socialrådgiveruddannelserne Side 1 Restgruppen De unge der ikke færdiggør en ungdomsuddannelse Restgruppe 1:
Læs merehar kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereForbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1]
1 Forbundsformand Thorkild E. Jensens oplæg ved CO-industris og Dansk Industris Integrationskonference 13. marts 2006 [dias 1] Indledning [Dias 2 Rupan] Integration og beskæftigelse handler om mennesker
Læs mereMEHMET OG MODKULTUREN EN UNDERSØGELSE AF DRENGE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Hovedrapport Dato Februar 2010 Rambøll Management Consulting i samarbejde med Simon Calmar Andersen MEHMET OG MODKULTUREN EN UNDERSØGELSE AF DRENGE MED ETNISK
Læs mereFlygtninge er oftere selvstændige end danskere
21. marts 2016 ARTIKEL Af Kristian Stokholm Flygtninge er oftere selvstændige end danskere 11 procent af flygtninge i beskæftigelse er selvstændige, mens tallet for etniske danskere blot er 6 procent.
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereSprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne
Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Fastholdelseskaravanen v/ projektleder Preben Holm Konference 16. September 2010 Præsentation af sprogscreeningsværktøj Præsentation af Fastholdelseskaravanen
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereHåndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.
10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereDen sociale afstand bliver den mindre?
Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer
Læs mereForskellige skoler til forskellige børn
Forskellige skoler til forskellige børn Bangladesh. Børn fra de fattigste familier i Bangladesh har hverken mulighed for at gå i en privat eller offentlig skole. På skoler, som er drevet af organisationer,
Læs merePÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.
PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary
Læs mereFlere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde
Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig
Læs mereBILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008
Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav
Læs mereUddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk
Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk
Læs mereBilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren
Bilag 1 Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Før interviewet: Kort præsentation af mig selv. Kort forklaring af afhandlingens emne. Hvorfor interviewet blev optaget og filmet. Hvad der bliver
Læs mereNORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT
NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University
Læs mere06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV
06:31 Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Mette Deding Vibeke Jakobsen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET INDVANDRERES
Læs mereGrønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af
Læs mereProfessionshøjskolen University College Sjælland
Professionshøjskolen University College Sjælland Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette
Læs merePolitik for unges uddannelse og job
Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start
Læs mereIdékatalog: Alle etniske minoritetsbørn i Esbjerg får en god skolestart - hvordan skaber vi den succes?
Idékatalog: Alle etniske minoritetsbørn i Esbjerg får en god skolestart - hvordan skaber vi den succes? Ideer og anbefalinger fra dialog om integration og det gode børneliv på Open Space-seminaret lørdag
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereBØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.
CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES
Læs mereSkolekundskaber og integration1
Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.
Læs mereIntegrationsrådet 2008
REFERAT Integrationsrådet 2008 Mødedato: Mandag den 31-03-2008 Mødested: - Starttidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:00 Afbud: Fraværende: Bemærkninger: Integrationsrådet 2008, 31-03-2008 Indholdsfortegnelse
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereMennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling
Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:
Læs mereMENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER
MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds
Læs mereSkilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund KORT & KLART
Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hæftet, du sidder med i hånden, handler om etniske minoritetsbørn i skilsmissefamilier. Med udgangspunkt i børnenes perspektiv
Læs mereUnge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge
ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre
Læs mereCPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse
CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse Vejledning til arbejdsgivere om mulighederne for at anvende CPR oplysninger til en opgørelse over medarbejderes oprindelse. Hvorfor en vejledning om CPR-opgørelse
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereUndervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereErhvervsklasser. Inspiration til at starte en erhvervsklasse
Erhvervsklasser Inspiration til at starte en erhvervsklasse Indhold Hvorfor erhvervsklasse i vores kommune? 4 Hvordan kommer vi i gang? 7 Hvad skal vi være opmærksomme på undervejs? 9 Cases som inspiration
Læs mereUndervisningseffekter
Skole- og dagtilbudsafdelingen Undervisningseffekter Januar 2013 Baggrund for notatet Undervisningseffekterne indgik i Kvalitetsrapporten første gang i 2011. Dette skete med henblik på fremadrettet at
Læs mereHeldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling
Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende
Læs mereDagplejen hjem for værdier. Pædagogisk sektor
F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E Dagplejen hjem for værdier Pædagogisk sektor Redaktion: Direktør Karsten Hillestrøm, ValueCreator Konsulent Malou Eskildsen, ValueCreator Forsidelayout:
Læs mereAktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet
VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,
Læs mereOpsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008
Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Tidspunkt: 8. dec. 13.00-15.30 Sted: mødelokale 240 i Rådmandshaven Deltagere: Berit, Bjørn, Charlotte, Ditte, Hannah, Inger, Jette, Lis, Morten,
Læs mereKultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.
Læs mereDet store danske Sprogplanlægningsprojekt
ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs merem IKK MEN JEG F DFTI" SFl INTERVIEWUNDERSØGELSE MED ETNISKE MINORITETSKVINDER OM UDDANNELSE Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 161 Offentligt
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 161 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD m IKK MEN JEG F DFTI" INTERVIEWUNDERSØGELSE MED ETNISKE MINORITETSKVINDER OM UDDANNELSE 1] ANIKA
Læs mereIndhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.
Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London
Læs mereKøn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.
Helsingør Kommunes Ligestillingspolitik Indledning Helsingør Kommune arbejder målrettet for ligestilling og betragter alle medarbejdere som ligestillede uanset køn, alder, handicap, seksuel orientering,
Læs mereAkademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet
Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikerne medvirker til at styrke integration og beskæftigelse af flygtninge på det danske arbejdsmarked hurtigt og
Læs mereMere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
Læs mereSFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD
SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Overblik Lidt om SFI Udsatte børn og unge i tal Socialpolitisk trend
Læs mereEtnisk Erhvervsfremme 2010 2013
Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -
Læs merePOLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Læs mereHandicapkonferencen - Unge
Handicapkonferencen - Unge 14. September 2009 Beskæftigelsesregion Syddanmark Regeringen forebygger ungdomsledighed Alle unge skal have mulighed for et liv med uddannelse og job Regeringens 95% mål. 95%
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereFORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016
TALEPAPIR 13. J A N U A R 2 0 1 6 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 DOK. NR. 15/00408-7 REF. 1 FAMILIESAMMENFØRING Vi vurderer, at der et meget sikkert grundlag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
Læs mereStrategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018
Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018 10 1 Strategiens 5 indsatsområder I de kommende år vil store årgange forlade det kommunale arbejdsmarked, og kommunen vil på en
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs mereSomaliere er dyre - polakker er billigere
25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over
Læs mereHelhed og sammenhæng for anbragte minoritetsbørn
Helhed og sammenhæng for anbragte minoritetsbørn Til kommunalpolitikere og forvaltningsledelsen En tryg opvækst for barnet Børn, som anbringes uden for hjemmet, ligner på mange måder hinanden. De kommer
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt Bilag 1 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S Svar på samrådsspørgsmål
Læs mereEr den svære ungdom særlig svær for unge med minoritetsbaggrund? Fastholdelseskaravanen Netværksmøde den 15. september 2010
Er den svære ungdom særlig svær for unge med minoritets? Fastholdelseskaravanen Netværksmøde den 15. september 2010 Den skizofrene tidsånd De to poler: Individualiseringen De unge frisættes: de skal drømme
Læs mereUnge ordblinde i hele landet
Unge ordblinde i hele landet Udgangspunkt På Nota oplever man i disse år en meget stor tilgang af unge ordblinde. Problemet er, at de meldes ind, men i mange tilfælde forbliver inaktive. Folkebibliotekerne
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereVold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter.
Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter. Er der forskelle i forekomsten og karakteren af volden i familier af anden etnisk herkomst end dansk? Karin Helweg-Larsen Hvad ved
Læs mereBedre veje til en ungdomsuddannelse
Uddannelsesforbundet takker for muligheden for at bidrage til ekspertgruppens arbejde. Uddannelsesforbundet finder, at løsningerne for den berørte målgruppe skal tage udgangspunkt i den enkelte unges situation,
Læs mereLivskraft hele livet. Seniorpolitik
Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet
Læs mereAnbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet
Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning
Læs mereUnge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde
Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereMinisteriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K
Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven
Læs mereVision og målsætning LÆRING:
LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag
Læs mere1. Projektets mål Projektets mål:
1. Projektets mål Projektet "Fremme af uddannelse og beskæftigelse indenfor social- og sundhedsområderne for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk" er et nyskabende initiativ, der bliver udviklet
Læs mereEnhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.
27. marts 2006 Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. AT en vision for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dialogpolitik og for Integrationsrådets rolle
Læs mereDe negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft
februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter
Læs mereaktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.
Fag: Kultur og samfundsfag Hold: 14 Lærer: Lise Stadelund Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 32-35 Give eksempler på, at en periodes
Læs merePraktikkonsulenten i spændingsfeltet mellem virksomhedskrav og hensynet til ikke-disdiskrimination
Slagelse, 28. april 2009 Praktikkonsulenten i spændingsfeltet mellem virksomhedskrav og hensynet til ikke-disdiskrimination Torben Tranæs Dagsorden Hvorfor denne undersøgelse? Diskrimination er ikke blot
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs merePeter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding
1 Peter Horn Top of Mind Håndbog i personlig branding Peter Horn & Co. Aps. 2011 Alle rettigheder forbeholdes Peter Horn & Co. Klareboderne 10 DK-1115 København K 2 Kapitel 8: Vind familie og venner Nærhed
Læs mereTillykke til Lützensvej Plejecenter
Tillykke til Lützensvej Plejecenter Mandag 7. december 2015 modtog Lützensvej Plejecenter i Korsør Virksomhedsprisen 2015 fra det lokale arbejdsmarkedsråd. Talen ved prisoverrækkelsen kan læses nedenfor.
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereBilag til styrelsesvedtægten
Bilag til styrelsesvedtægten Fritidsundervisningen Ungdomsklubber Dagundervisningen 10. klasse Dagundervisningen Heltidsundervisning (UP) Dagundervisningen Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) Dagundervisningen
Læs mere