Mangfoldighedsledelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mangfoldighedsledelse"

Transkript

1 Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract I takt med at globaliseringen har haft sin indtræden i Danmark oplever vi at flere virksomheder ansætter medarbejdere, som har en anden etnisk baggrund end dansk. På baggrund af denne udvikling vil artiklen belyse, hvorledes virksomheder formår at udnytte de ressourcer og læringspotentialer, der er til stede i et mangfoldigt team. Med begreber som læringsfortællinger, meningsdannelsesprocesser og access og legitimitet, vil vi forstå hvordan mangfoldighedsledelse praktiseres i en større dansk organisation. Det diskuteres hvorvidt organisationen formår at udnytte det læringspotentiale, som en mangfoldig medarbejderstab besidder, det skal ses i lyset af, at de opgaver, der løses af organisationen er rutineprægede og standardiserede opgaver. Indledning Det danske arbejdsmarked har indenfor de sidste år oplevet en øget tilgang af medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Denne udvikling er sket på baggrund af globaliseringen, men også EU-østudvidelsen i 2004 har medført en øget internationalisering af det danske arbejdsmarked. Østudvidelsen og den dertil hørende migration af udenlandsk arbejdskraft har netop i disse år fået stor gennemslagskraft på det danske arbejdsmarked. Dette uanset krise, arbejdsløshed og stagnation i den danske økonomi (Vestergaard & Sørensen 2004). Den øgede internationalisering af det danske arbejdsmarked har samtidig betydet, at virksomhedernes sammensætning af medarbejdere i dag består af en højere grad af multikulturalitet (Vestergaard & Sørensen 2004). En multikulturel medarbejderstab, som på trods af forskelligheder skal kunne interagere og indgå under den samme virksomhedskultur, og udvikle et samarbejde omkring det at udføre og løse et fælles sæt af opgaver. Ud fra disse betragtninger omkring den udvikling, som har præget det danske arbejdsmarked indenfor den sidste årrække, har vi fundet det interessant at undersøge, hvordan en dansk virksomhed, som kan betragtes som frontløber indenfor området mangfoldighedsledelse, formår at håndtere kulturelle og faglige forskelligheder som en ressource. Den rummelige virksomhed Undersøgelsen omhandler hvordan en virksomhed, som pågældende lader sin mangfoldige medarbejderstab få indflydelse på praksis med deres kompetencer og viden. Nærmere beskrevet undersøger vi altså, hvordan medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk får mulighed for at benytte sine ressourcer, og hvordan organisationen håndterer disse medarbejderes udviklings- og læringspotentiale. Vi undersøger vores problemstilling ud fra Etienne Wengers teori om læring i sociale praksisfællesskaber, for at forstå de læreprocesser 1

2 som finder sted indenfor det udvalgte praksisfællesskab, som i dette projekt består af et multikulturelt medarbejderteam. Ligeledes undersøger vi hvilke mekanismer, der i den interne meningsdannelsesproces er med til at muliggøre en konstruktiv tilgang til mangfoldighedsledelse indenfor den undersøgte organisation set ud fra forskellige niveauer i virksomheden. Det undersøgte felt Vores projekt har som tidligere nævnt taget udgangspunkt i større dansk organisation, der beskæftiger flere tusinde medarbejdere i Danmark. Den er anset som værende en frontløber, når det kommer til mangfoldighedsledelse. Begrebet mangfoldighedsledelse kan defineres på mange forskellige måder. Vi har taget udgangspunkt i den definition, der præsenteres således af Jensen og Jæger: Mangfoldighedsledelse er et ledelsesværktøj, der opfordrer til at vurdere menneskers forskellighed mangfoldigheden - som potentiale, og som skal gøre organisationer i stand til at anvende mangfoldigheden positivt (Aarup Jensen og Jæger 2009:17) Virksomhedens indsats med mangfoldighed resulterede i, at den et år modtog MIA-prisen. MIA-prisen blev i 2003 stiftet af Institut for menneskerettigheder (IMR) for at fremme begreberne mangfoldighedsledelse og ligebehandling på arbejdsmarkedet i Danmark. Prisen uddeles en gang årligt og gives til virksomheder som bruger mange kræfter på at ansætte mangfoldigt, og sikre at der er lige muligheder for alle, dette er uanset køn, alder, etnisk oprindelse, religion, handicap eller seksuel orientering. Som tidligere nævnt, så er organisationen tidligere modtager MIA-prisen. Vi har undersøgt flere forskellige led i virksomheden, og har interviewet medarbejdere lige fra ledelsesniveau til de menige medarbejdere i et team. Dette har vi gjort, for at få en forståelse af de læringsfortællinger, der bliver italesat. Samtidig har det været af væsentlig betydning at undersøge læringsfortællingerne ud fra forskellige hierarkiske niveauer indenfor organisationen, da der kan være afgørende forskel på, hvordan den øverste ledelse ud ad til formulerer mangfoldighed som ledelseskoncept, til hvordan mellemledere anvender ledelsesstilen i den enkelte afdeling, til hvordan den menige medarbejder oplever udfoldelsen af ledelsesstilen i praksis. Interviewene er således blevet foretaget med en projektleder, regionschefen og to medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Vi har ikke selv haft mulighed for at have indflydelse på udvælgelsen af informanter blandt de ansatte. Disse var på forhånd valgt af en leder. Den primære årsag til at interviewe regionschefen og projektlederen var at afdække tilgangen og italesættelsen af mangfoldighed. Hensigten med dette var at opnå en forståelse af, hvordan italesættelsen indvirker på de meningsdannelsesprocesser, som kommer til at have afgørende indflydelse på de sociale dynamikker, der danner grundlaget for, hvordan mangfoldighedsledelse finder sit eget liv i andre dele af organisationen. Læring som fortælling Vi var særligt interesseret i, at forstå læreprocesser i et bredere perspektiv, hvor Wengers teori især er kvalificeret, da teorien er med til at belyse de tilsigtede såvel som de utilsigtede læreprocesser, der fremkommer igennem social interaktion indenfor et praksisfællesskab (Wenger 2004:16ff). Vi har i løbet af undersøgelsen undersøgt læreprocesser på baggrund af 2

3 de fortællinger, som vores informanter har berettet om. Derfor omfatter vores undersøgelse læringsfortællinger, som afdækker alt lige fra fortællinger, der indeholder refleksioner omkring erfaringsudvekslinger, ændring af mentale forestillinger omkring samarbejdet med andre etniske medarbejdere, til også at omfatte de formaliserede tilrettelagte læreprocesser i form af faglig opkvalificering. Igennem vores undersøgelse har vi set tendenser i retning af, at fortællingerne i overvejende grad bliver udlagt som værende positive læringsfortællinger, da vi oplever, at flere af vores informanter i overvejende grad udtaler sig positivt om organisationens tilgang til at praktisere mangfoldighedsledelse. Dette til trods for at vores informanter fra et ledelsesniveau ikke selv indgår i multietniske lederteams, og ligeledes indgår der ikke kritiske udsagn omkring mangfoldighedsledelse fra medarbejderne, som indgår i det multietniske team. Ud fra en Wenger sk optik fremstilles de fælles læringsfortællinger på baggrund af de sociale konstruktioner om meninger, der kollektivt forhandles og genforhandles igennem interaktion og kommunikation i mellem fællesskabets medlemmer. Den kollektive forhandling og genforhandling af meninger kommer altså til at yde indflydelse på fællesskabets offentlige fortælling (Jensen & Jæger 2009:109ff). De positive læringsfortællinger er med til at styrke praksisfællesskabets sammenhængskraft, og får betydning for de fortællinger, som både fællesskabet og individet udadtil konstruerer om sig selv. Læringsfortællingerne er derfor med til at styrke organisationens image og ligeledes med til at legitimere deres handlinger i forhold til interessenter og medarbejdere. Læring i praksisfælleskaber Ifølge Wenger handler læring ikke kun om at opnå viden, det handler lige så meget om at afkode og aflæse de normer og holdninger, værdier, kulturer som findes indenfor praksisfællesskabets rammer. I forlængelse kan man konkludere, at socialisering og læring er to sider af samme sag. I forhold til praksisfællesskabet er det afgørende, at deltagerne besidder de samme kompetencer. I det tilfælde deltagerne ikke besidder kompetencerne i tilstrækkelig grad, er det vigtig at udvise engagement i forhold til at udvikle de rette kompetencer, som er nødvendige for at kunne indgå som kompetent deltager i fællesskabet. I Wengers optik skabes og deles meningsdannelser igennem sociale interaktioner i praksisfællesskabet. Læring bliver en dynamisk proces, der er en del af hverdags - og arbejdslivet og finder således ikke kun sted indenfor institutionelle rammer (Elkjær2005:49) Resultatet af undersøgelsen Vores undersøgelse viser at forekomsten af læreprocesser i medarbejderteamet eksisterer igennem sociale læreprocesser. Det vil sige at læring ikke kun forekommer i forhold til det faglige bestående af opgavens art, men i højere grad forekommer igennem socialiseringen. En socialisering som i medarbejderteamets tilfælde består af læring i forhold til at indgå i en mangfoldig virksomhedskultur. Den faglige viden, vi har kunnet påpege, sker igennem deltagelse i eksterne kurser, som altså ikke er del af fællesskabets egen udvikling af læring og viden. Derimod er læring ifølge Wengers optik en dynamisk proces, som skabes indenfor praksisfællesskabets rammer igennem aktiv deltagelse (Wenger 2004:71). De opgaver organisationen varetager er rutineprægede opgaver, der løses ud fra standardiserede processer, som derfor ikke åbner op for erfaringsudveksling. Der er ikke i samme grad, et behov for at videndele eller trække på hinandens forskelligartede ressourcer, 3

4 som der i større grad vil forekomme i en videnintensiv virksomhed, eller kreative brancher (Plum 2004: 61). I det interview, der er foretaget med informanterne fra medarbejderteamet, spørger vi netop ind til denne vidensdeling og omkring deres oplevelser af dette. Begge informanter fortæller, at de ikke oplever, at der er erfaringsudveksling. Nej heller ikke. Det er ikke noget jeg oplever, men jeg håber dog alligevel, at det vil blive taget godt i mod. Medarbejderne i teamet har dermed ingen indflydelse på praksis. De udfører opgaverne i henhold til ledelsens ønsker og anvisninger. Derved formår organisationen ikke, at udnytte de forskelligartede ressourcer, der er til stede indenfor praksisfællesskabets rammer. Dens tilgang til mangfoldighedsledelse skal ses ud fra begrebet access og legitimitet. Igennem regionschefens udtalelser kan vi se en tydelig indikation på, at deres vision omkring at udvise samfundssind udleves i praksis. Ved netop at effektuere regeringens lovtiltag fra 2008 om at sikre udsatte grupper beskæftigelse, her i blandt beskæftigelse af medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk, er de med til at tage et socialt ansvar som til og med er prioriteret højt på den politiske dagsorden. Regionschefen udtaler sig på følgende måde: Så har vi haft en administrerende direktør [ ] som er hollænder. Han siger jo, jeg er selv nydansker. Han har bare troet på det der, og troet på, at man tager det sociale ansvar som virksomhed, og tror på det bedste i mennesket, lige meget hvad der er sket, så tror han på at det gør noget, at det skaber noget, at det har været med til at skabe vores kultur, og gjort noget ved [organisationen] Ovenstående bevæggrunde er tæt forbundet med den føromtalte legitimitet og access forståelse, hvor virksomheden bruger det som en måde til at legitimere sig selv på overfor sine interessenter og medarbejdere. Denne tilgang er medvirkende til at danne en fortælling om organisationen som værende en virksomhed, der imødekommer samfundets øgede forventninger omkring, at virksomheder påtager sig et socialt ansvar. Vi kan samtidig se, at der er nogle andre faktorer, der gør sig gældende. Disse faktorer kan finde sit afsæt i antidiskriminations- og retfærdighedsperspektivet. I dette perspektiv kan vi se at organisationen bruger retfærdighed, respekt og lige adgang for alle grupper. Den undersøgte organisation åbner op for beskæftigelse af minoriteter og på den baggrund udviser virksomheden et socialt ansvar overfor det omkringliggende samfund. Legitimiteten fremkommer dermed, da virksomheden brander sig på at tage et socialt ansvar. Ud fra disse betragtninger kan vi have en formodning om, at organisationen har let adgang til at kalde sig mangfoldig, da den type opgaver de tilbyder oftest tiltrækker medarbejdere med en anden etnisk baggrund end dansk, da dansk etniske medarbejdere er svære at tiltrække til lige præcis denne type opgaver. Arbejdsmarkedet som den korteste vej mellem mennesker Integrationen på det danske arbejdsmarked indebærer, at der i højere grad lægges vægt på arbejdsmæssige værdier som den afgørende forudsætning for at indgå i en konstruktiv arbejdsmæssig relation. Desuden er det at få et arbejde den korteste vej til at opnå en succesfuld integration. Arbejdsmarkedet åbner netop op for, at vi kan lægge vægt på andre værdier, så som faglighed og en helhjertet motivation i forhold til arbejdsopgaverne. Således 4

5 kan vi lede fokus væk fra de kulturelle baggrunde og forskelligheder, og i stedet rette opmærksomheden hen i mod de ligheder der forener frem for forskelligheder der adskiller, og på den måde gøre op med stereotype forestillinger. Samtidig er det vigtigt, at understrege, at der i en konstruktiv mangfoldighedsledelse skal efterlades plads til, at de værdier der forstås som værende universelle i en dansk sammenhæng er til forhandling og under forandring. Statiske opfattelser af kultur eller værdier der betragtes som iboende i mennesket lægger ikke op til en konstruktiv mangfoldighedsledelse. Lederne spiller en afgørende rolle i forhold til at ændre handlepraksisser, hvilket kan være med til at give genklang i resten af organisationen og på det danske arbejdsmarked som helhed. Refencer Elkjær, B. (2005). Når læring går på arbejde. (1.udgave ). Forlaget samfundslitteratur Jensen, A og Jæger, K. (2009). Mangfoldighed og Læring. Aalborg Universitetsforlag Plum, E. (2013). Samarbejde lokalt og global- Forskelle er vitale. (1.udgave).Gyldendal Plum, E(2004). Mangfoldighedsledelse- dynamikken mellem ligestilling og resssourcer i Margit Thomsen. Med kurs mod mangfoldighed? Begreber og praksis i integrationsindsatsen. København: Hans Reitzel, Vestergaard, A. M. & Sørensen, C. (2004). Europa efter Udvidelsen: Østudvidelsen og arbejdskraften: myter og realiteter. Dansk Institut for Internationale studier. DIIS Wenger, E. (2004). Praksisfællesskab. Hans Reitzels forlag. Denne artikel er publiceret i Reflexen (vol. 9, nr. 1, 2014) under temaet Fællesskab, tilhør og læring. 5

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Bilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren

Bilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Bilag 1 Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Før interviewet: Kort præsentation af mig selv. Kort forklaring af afhandlingens emne. Hvorfor interviewet blev optaget og filmet. Hvad der bliver

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Handicappolitik i Allerød Kommune

Handicappolitik i Allerød Kommune Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer. Helsingør Kommunes Ligestillingspolitik Indledning Helsingør Kommune arbejder målrettet for ligestilling og betragter alle medarbejdere som ligestillede uanset køn, alder, handicap, seksuel orientering,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

for helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi

for helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi Anerkendelse Vi har en positiv tilgang til hinanden Vi vil anerkendende ledelse Vi fremmer arbejdsglæden og det gode kollegiale fælleskab Vi skaber positiv sammenhæng mellem værdier og dagligdag! Sig det...

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:

Læs mere

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi?

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Først og fremmest tak for invitationen og muligheden for at tale ved denne konference.

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Integrationsindsatsen i Vejle Kommune. - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv

Integrationsindsatsen i Vejle Kommune. - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv Integrationsindsatsen i Vejle Kommune - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv 1 Vejle Kommune tænker helhedsorienteret I Vejle Kommune har vi det udgangspunkt, at job er vækst for alle.

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. 27. marts 2006 Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. AT en vision for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dialogpolitik og for Integrationsrådets rolle

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding 1 Peter Horn Top of Mind Håndbog i personlig branding Peter Horn & Co. Aps. 2011 Alle rettigheder forbeholdes Peter Horn & Co. Klareboderne 10 DK-1115 København K 2 Kapitel 8: Vind familie og venner Nærhed

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

Fagligt og politisk grundlag for Fagligt Fælles Forbund Sydfyn

Fagligt og politisk grundlag for Fagligt Fælles Forbund Sydfyn Fagligt og politisk grundlag for Fagligt Fælles Forbund Sydfyn Forord... 2 En fagforening der er til for medlemmerne... 2 Vi er én fagforening... 3 Vi er en ambitiøs fagforening... 3 3F Sydfyn er åben

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

Frivilligstrategi 2015

Frivilligstrategi 2015 Frivilligstrategi 2015 Aalborg Kommunes Frivilligstrategi Frivilligheden i Aalborg Kommune er kendetegnet af stor mangfoldighed. Der arbejdes frivilligt på landet og i byen, med ældre, unge, børn, på kulturområdet,

Læs mere

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Virksomhedturnéen som holdningsbearbejdning

Virksomhedturnéen som holdningsbearbejdning Virksomhedturnéen som holdningsbearbejdning og ikke blot som en ændring af den statiske underrepræsentation af nydanskere på arbejdsmarkedet! Astrid Stæhr Kilt Lisbeth Aagaard Mountfield Jeanette Svanholm

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ MENNESKERETTIGHEDER ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MILJØ ANTI-KORRUPTION INDHOLD Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Brev fra Adm. Direktør, Vikargruppen side 3 Menneskerettigheder side 4 Arbejdstagerrettigheder

Læs mere

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE

Læs mere

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fælles rammer - Overordnede målsætninger Fødevareministeriets mission er at skabe rammer for bæredygtig og sikker fødevareproduktion og et udviklingsorienteret

Læs mere

JAs arbejdsmarkedspolitik

JAs arbejdsmarkedspolitik JAs arbejdsmarkedspolitik Oktober 2015 Formål JAs arbejdsmarkedspolitik tegner foreningens holdning til arbejdsmarkedsforhold og ansættelsesvilkår. Arbejdsmarkedspolitikken er det fælles grundlag, der

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

innovation tilfredshed nye produkter nye markeder effektivitet branding sammenhæng

innovation tilfredshed nye produkter nye markeder effektivitet branding sammenhæng innovation tilfredshed nye produkter nye markeder effektivitet branding sammenhæng Torben Møller-Hansen, Direktør Foreningen Nydansker Stiftet i 1998 Formål: At nedbryde barrierer mellem nydanskere og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion

Læs mere

Multikulturalitet som en ressource

Multikulturalitet som en ressource Multikulturalitet som en ressource - om kulturel mangfoldighed blandt medarbejdere Lisbeth Kjeldgaard Larsen Stud.mag. i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Læs mere

Politik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017

Politik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017 Politik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 5 Fokus Medborgerskab... 6 Fokus Mangfoldighed... 7 Fokus Inklusion... 8 2 Vision: Vi vil styrke og fordre

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

DREJEBOG VEJEN TIL DIT NYE JOB

DREJEBOG VEJEN TIL DIT NYE JOB DREJEBOG VEJEN TIL DIT NYE JOB INDHOLD Start din jobsøgning med at klarlæg dit/dine jobmål 3 Læg en plan 3 Her gik det særligt godt 3 Kom godt i gang med din ansøgning og CV 4 Dine faglige kompetencer

Læs mere

embedsmænd fra KL, Danske Regioner, KTO, Sundhedskartellet og de kommunale

embedsmænd fra KL, Danske Regioner, KTO, Sundhedskartellet og de kommunale Motivationsspillet Vi er fem studerende på kommunikation, som har sat os som mål at lave et spil, der kan hjælpe nystartede grupper med at få dialogen i gang på en konstruktiv og konkret måde. Dette findes

Læs mere

BILAG 1: INTERVIEWGUIDES

BILAG 1: INTERVIEWGUIDES BILAG 1: INTERVIEWGUIDES 1 Interviewguide for afdelingsleder for Social og Integration i Ringkøbing-Skjern Kommune Briefing 1. Jeg præsenterer mig selv: navn og studie 2. Om mit speciale 3. Om interviewet

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden og opfølgning fra sidste møde 23/11-2011.

1. Godkendelse af dagsorden og opfølgning fra sidste møde 23/11-2011. :sadp Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Fibigerstræde 11 9220 Aalborg Øst www.sadp.aau.dk Studieleder Michael Tophøj Sørensen tophoej@plan.aau.dk Referat af Studierådsmøde Onsdag den 20. juni

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary

Læs mere

DIALOG. om indvandrere på arbejdspladsen. Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten

DIALOG. om indvandrere på arbejdspladsen. Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten DIALOG om indvandrere på arbejdspladsen Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten Maj 2005 2 DIALOG OM INDVANDRERE PÅ ARBEJDSPLADSEN Der er brug for dialog LO Århus har i 2004 gennemført en undersøgelse

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger

Læs mere

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Fakta om CSR People Prize

Fakta om CSR People Prize Fakta om CSR People Prize Det er Virksomhedsforum for Socialt Ansvar der, for 4. år i træk, uddeler den eftertragtede CSR People Prize. De har i over ti år arbejdet på at indsluse og fastholde socialt

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg

Læs mere

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det

Læs mere

Tillykke til Lützensvej Plejecenter

Tillykke til Lützensvej Plejecenter Tillykke til Lützensvej Plejecenter Mandag 7. december 2015 modtog Lützensvej Plejecenter i Korsør Virksomhedsprisen 2015 fra det lokale arbejdsmarkedsråd. Talen ved prisoverrækkelsen kan læses nedenfor.

Læs mere

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse

CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse Vejledning til arbejdsgivere om mulighederne for at anvende CPR oplysninger til en opgørelse over medarbejderes oprindelse. Hvorfor en vejledning om CPR-opgørelse

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

1. Projektets mål Projektets mål:

1. Projektets mål Projektets mål: 1. Projektets mål Projektet "Fremme af uddannelse og beskæftigelse indenfor social- og sundhedsområderne for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk" er et nyskabende initiativ, der bliver udviklet

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 Ligestilling 1 Kvinder i Ledelse Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 1 2 Baggrund Politikerne i Region Syddanmark har valgt

Læs mere

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Der har været fokus på følgende områder:

Der har været fokus på følgende områder: Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere