Klasselærere i 3.A: Henrik Lund (HL) og Hanne Valeur (HV) Klasselærere i 3.B: Kristine Nordentoft (KN) og Cherie Rasmussen (CR) Klasselærere i 3.

Transkript

1 Klasselærere i 3.A: Henrik Lund (HL) og Hanne Valeur (HV) Klasselærere i 3.B: Kristine Nordentoft (KN) og Cherie Rasmussen (CR) Klasselærere i 3.C: Bodil Jørgensen (BJ) og Pia Kunnerup (PA) 1

2 ÅRSPLAN FOR 3. ÅRGANG, INDHOLDSFORTEGNELSE SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE...3 ELEVENS PERSONLIGE OG ALSIDIGE UDVIKLING...4 TVÆRGÅENDE EMNER OG PROJEKTER...5 DANSK...6 MATEMATIK...7 ENGELSK...8 NATUR/TEKNIK...9 HISTORIE...10 IDRÆT...11 KRISTENDOM...12 BILLEDKUNST...13 MUSIK...15 KALENDER FOR ÅRET

3 SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE DET ER VIGTIGT FOR OS AT: samarbejdet foregår i en atmosfære af gensidig tillid dialogen er åben og konstruktiv forældregruppen er aktiv og interesseret forældrene lever op til det ansvar, de har for deres barns udbytte af skolegangen: Sender barnet udhvilet og mæt i skole med en skoletaske, der er pakket og i orden. Sørger for mad og frugt hver dag. Sørger for forberedelsestid hjemme hver dag gerne sammen og i en positiv atmosfære. Laver klare aftaler med barnet hjemmefra. Roser barnets fremskridt, indsats og kammeratskab. Både i tale og i handling støtter skolens mål om ansvarlighed Ikke modarbejder lærere og skolen i barnets påhør, men i stedet tager kontakt til rette vedkommende læser skolens, årgangens og klassens informationer på ForældreIntra deltager i møder og arrangementer på årgangen og i klassen skriver i kontaktbogen, når barnet har været sygt eller skal have fri kontakter en af klassens lærere, når problemer skal løses, eller der er sket ændringer i hjemmet forældrene får informationer om, hvad vi laver fagligt, og hvordan det går med deres eget barn forældrene får informationer om, hvordan årgangen og klassen fungerer socialt forældrene får at vide, hvis der er problemer både faglige og sociale SKOLE/HJEMSAMARBEJDET TILRETTELÆGGES PÅ FØLGENDE MÅDE: Forældremøde onsdag d. 14/9 11 med præsentation af det kommende skoleår Elevplan udsendes sidst i nov Elevsamtaler og trivselsundersøgelse ( i jan Skole/hjem samtale jan/feb med udgangspunkt i elevplanerne og elevsamtaler National test i matematik i foråret 2012 testresultatet sendes skriftligt hjem til forældrene. Herudover foregår samarbejdet ved: Små uformelle samtaler Beskedsystemet på ForældreIntra og eventuelle telefonsamtaler Information fra lærere/skolen på skolens hjemmeside og ForældreIntra. 3

4 ELEVENS PERSONLIGE OG ALSIDIGE UDVIKLING Med udgangspunkt i faghæftet Elevens personlige udvikling fra UVM, arbejder vi på årgangen med eleverne ud fra følgende målsætninger: ELEVERNE SKAL: bevare deres nysgerrighed og lyst til at lære eksperimentere og forsøge sig frem indgå fleksibelt og aktivt i fælles arbejdsprocesser tage medansvar kunne modtage, forstå og følge en besked være med til at sætte enkle mål være opmærksomme på egne og andres stærke og svage sider være ærlige stå ved egne handlinger respektere årgangens og klassens regler opstille klassens regler i fællesskab følge klassens beslutninger kunne fremlægge egne beslutninger lytte til hinanden have tillid til hinanden tale pænt til hinanden hjælpe hinanden give hinanden ro være åbne have respekt for hinandens meninger kunne modtage begrundet kritik kunne udtrykke meninger kunne sætte ord på egne følelser lægge mærke til andres følelser løse små konflikter have respekt for egne og andres grænser være i stand til at vente på sin tur være opmærksomme på andres kropsprog sætte ord på følelser være klar over mad og motions betydning for eget velbefindende vide, at der er en sammenhæng mellem psykisk og fysisk velbefindende Indenfor elevens personlige og alsidige udvikling arbejder vi blandt andet forebyggende mod mobning. Vi definerer mobning som følgende: En person er mobbet, når han eller hun gentagne gange eller over en periode bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Mobning er når drillerier bliver pinefulde, gentagende og afvisende. Mobning kan foregå: Verbalt (fx øgenavne), Socialt (fx føle sig isoleret og holdt udenfor), Materielt (fx at få ødelagt sine ting), Psykisk (fx føle sig truet eller tvunget til noget), Fysisk (fx overgreb som at blive slået eller sparket) Hvis et barn oplever ovenstående, handler vi ud fra den individuelle situation. 4

5 TVÆRGÅENDE EMNER OG PROJEKTER ÅRETS STØRRE TVÆRGÅENDE AKTIVITETER VIL VÆRE: Historie-featureuge: I uge 41 er der historie-uge på hele skolen. 3. årgang skal have om Solvognen. Faglig læsning om dyr: I uge skal vi have et tværfagligt forløb i dansk og natur/teknik, hvor vi udover at blive bedre til faglig læsning og klogere på dyr, også skal lære at lave en powerpointpræsentation. Spilledage: Torsdag d. 8. og torsdag d. 15. december afholdes spilledag på årgangen i 3-5. lektion. Matematikuge: I uge 16 skal det i samtlige timer handle om måling og måleenheder. (der vil være idrætsundervisning) Familien køn og ligestilling: UEA-undervisningsforløb i 3 dage i uge 20. Trafik/cykling: Cykeleftersyn og prøve i foråret Digital dannelse: I dansk og IT vil vi i foråret have et kort forløb omkring etik på Internettet. Ole Lund Kirkegaard Dansk og billedkunst arbejder med Ole Lund Kirkegaards historier og forfatterskab i uge

6 DANSK Undervisningen i dansk på 3. klassetrin tilrettelægges med udgangspunkt i trinmålene for dansk i 3. klasse i Fælles mål fra Undervisningsministeriet Følgende målsætninger er centrale for undervisningen: Det talte sprog Eleverne skal være aktivt lyttende og bidrage med deres egen mening. De skal kunne bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse, samt forstå lette norske og svenske tekster. Det skrevne sprog læse Eleverne skal kunne læse sikkert og med god forståelse, så læsningen bliver automatiseret. De skal læse lette svenske og norske tekster og kunne læse alderssvarende skønlitteratur og faglitteratur. Sprog, litteratur og kommunikation Eleverne skal kunne bruge sproget aktivt og lære at bruge forskellige begreber samt genrebestemme en tekst. De skal være i stand til at søge information på forskellige måder, kunne bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning og formidling af viden samt kende til sprogets poetiske funktion. Det skrevne sprog skrive Eleverne skal kende til forskellige ordklasser bl.a. udsagnsord og navneord, og kunne bruge den korrekte bøjningsform i det de selv skriver. De skal være i stand til at stave lydrette ord og lære at sætte punktum og spørgsmålstegn. Eleverne skal desuden kunne skrive sammenbunden skrift, så den er letlæselig, skrive på computer med passende hastighed og bruge skrivning som hjælpemiddel i andre sammenhænge f.eks. i dagbog. FØLGENDE LÆSEBOGSSYSTEMER OG MATERIALER VIL BLIVE BRUGT I LØBET AF ÅRET: Sådansk af Marianne Brandt Jensen Tid til svensk og norsk af Lena Bülov-Olsen m.fl. Fandango af Trine May m.fl. Jeg er Frede.. af Hanne Kvist Skriv! Grundskrift 1 af Annie Hjort Pedersen Derudover vil der være et forløb om faglig læsning i samarbejde med natur/teknik samt et forløb, hvor vi beskæftiger os med Ole Lund Kirkegaards forfatterskab. 6

7 MATEMATIK Vi vil i år arbejde med bogsystemet Format 3. kl. Dette system har en elevbog, træningshæfte og evalueringshæfte. Dertil vil vi bruge værkstedskasser, kopimapper og IT. Eleverne vil løbende få udleveret afleveringsopgaver. Emner Faglige hovedområder Faglige delområder Pizzaria Division Dele Rest Regnehistorier Trafik Koordinatsystem Koordinatsystem Flytning Vinkler Chance på spil Sandsynlighed og statistik Sandsynlighed Statistik Kombinatorik Dyrehandlen Multiplikation og division Gange Dele Regnehistorier Æsker Rumfang Rumfang Tegning Mønstre Mejeriet Brøker og decimaltal Brøker Decimaltal Regnehistorier På arbejde Måling og omskrivning Omskrivning Måling Enheder De Olympiske lege Repetition Regning Tal Måling Figurer Sandsynlighed Statistik 7

8 ENGELSK Engelskundervisningen på 3. årgang tager afsæt i faghæftet Fælles Mål for engelsk. Undervisningen bygger på de målsætninger, der beskrives under trinmålene efter 4. klassetrin. Under de centrale kundskabs- og færdighedsområder vil vores fokus være følgende: Centrale kundskabs- og færdighedsområder Undervisningen skal lede hen i mod at eleven Kommunikative færdigheder Forstår og kan tale om - familie - dagsforløb - skolen - tal - farver - klokken - dage/uger/måneder/år - højtider/helligdage - dyr - hobby - tøj - mad/indkøb - miljø skal kunne læse enkelte tekster skrive enkelte ord indenfor de nære emner skal kunne deltage i rollelege og sprogleg Sprog og sprogbrug har et grundlæggende ordforråd kan udtale engelske ord og vendinger kender til ental og flertal kan stave enkelte ord og udtryk kan anvende ordene i den rette sammenhæng Sprogtilegenelse har mod på at udfordre sig selv indenfor det engelske sprog via mimik, genkendelse og gæt etc. har mod på at skrive på engelsk opsøger og bruger det engelske sprog udenfor skolen kan anvende billedordbøger og spil Kultur og samfundsforhold Har begyndende kendskab til levevilkår i USA og GB Har begyndende kendskab til engelsksproget børnekultur give enkelte eksempler på forskellen mellem engelsk kultur og danskkultur. 8

9 NATUR/TEKNIK EMNE FAGLIGE MÅL STIKORD Solens stråler El - lære Dyr faglig læsning Kroppen Skoven Norden Brobyggeri Beskrive fænomenet lys Fortælle om menneskers sanser og kropsfunktioner Beskrive enkle, vigtige leveregler for sund levevis Give eksempler på samfundets anvendelse af elektricitet Kunne bygge et kredsløb Kende dyrs forskellige levesteder og livsbetingelser Stille spørgsmål til dyrs bygning og levevis Kunne fortælle om menneskets kropsfunktioner Kunne kende navnene på nogle af skovens træer Kunne beskrive enkle kredsløb kende navne på steder i Norden kende til levevis i de andre nordiske lande Kunne konstruere forskellige broer og forstå sammenhæng mellem form og bæreevne Lys Varme Årstider/ døgn Hud Afstand Batterier Ledninger Få en pære til at lyse Beskrive et dyr Fremstille et produkt Besøg zoo Samarbejde med dansk Knogler og led Muskler De indre organer Træer Dyr svampe Sverige Norge Finland Island Færøerne Danmark Broer navne udseende konstruktioner Papirfabrik Kunne udnytte affaldspapir Fremstille genbrugspapir 9

10 HISTORIE Historieundervisningen på 3. årgang tager afsæt i faghæftet Fælles Mål for historie. Undervisningen bygger på de målsætninger, der beskrives under trinmålene efter 4. klassetrin. CENTRALT KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDE Udviklings- og sammenhængsforståelse UNDERVISNINGEN SKAL LEDE HEN IMOD AT ELEVEN KAN fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om episoder, der har haft betydning for familiens liv Kronologisk overblik Fortolkning og formidling fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform gengive historiske fortællinger fra dansk historie etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden opsøge viden om fortiden i forskellige medier I uge 41er der historiefeatureuge på skolen. Her vil vi beskæftige os med kanonpunktet Solvognen, der handler om dansk bronzealder. 10

11 IDRÆT Idrætsundervisningen på 3. årgang tager afsæt i faghæftet Fælles Mål for idræt. Undervisningen bygger på de målsætninger, der beskrives under trinmålene efter 4. klassetrin. Under de centrale kundskabs- og færdighedsområder vil vores fokus være følgende: CENTRALT KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDE UNDERVISNINGEN SKAL LEDE HEN IMOD AT ELEVEN KAN Kunne udføre grundlæggende bevægelser såsom at gå, løbe, hoppe, hinke, samt at dreje Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditioner og kulturer Være i stand til at sparke til samt modtage bolde. Ligeledes at kaste og gribe en bold Kunne deltage i forskellige boldspil Deltage i små lege og opvarmningsformer Forstå enkle regler til boldspil og lege Kende og udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder Vise fortrolighed med forskellige redskaber Turde udtrykke og udfolde forskellige kropsudtryk Kunne samarbejde i lege og holdspil Kende og anerkende fysiske forhold mellem sig selv og andre Overholde regler i lege og forskellige holdspil Kende til gamle traditionsbundne lege og spil Kendskab til de forskellige idrætsformer, der kan udøves i lokalområdet 11

12 KRISTENDOM I faget kristendom tager vi fat i grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som gør undervisningen vedkommende for eleverne. Undervisningen har livsfilosofien som omdrejningspunkt med fagligt fokus på kundskab om kristendom og bibelske fortællinger, samtidig med at andre religioner også inddrages. Alle elever har mulighed for at byde ind da der tages udgangspunkt i deres tanker og erfaringer og de får plads til at bruge deres fantasi og virkelyst. Undervisningen lægger også op til, at eleverne aktivt undersøger deres omverden. Undervisningen i kristendom på 3. klassetrin skal bl.a. lede frem mod, at eleverne bliver i stand til at: tale med om almene tilværelsesspørgsmål genkende kristendommens fremtrædelsesformer, som de forekommer i hverdagen bl.a. i udsmykning og i landskabet. udtrykke sig om kristendommens relation til årets og livets rytme kende til kirkens indhold og udsmykning samtale om udvalgte symboler kende til fortællinger i det gamle og det nye testamente tale med om indholdet af bibelske fortællinger gengive udvalgte bibelske fortællinger sætte indholdet af bibelske fortællinger i forhold til nutiden synge og samtale om sange samtale om, hvad kristendom er? Se i øvrigt Fælles mål fra Undervisningsministeret. 12

13 BILLEDKUNST I billedkunst lægges der vægt på at eleverne udvikler deres formsprog, at de bliver præsenteret for forskellige stilarter og udtryksformer, og at de bliver bevidste om deres eget personlige billedsprog. Periode & Emne Trinmål Aktivitet/ Fokuspunkter Materialer Uge Ansigt kende til forskellige tegnemetoder arbejde med former og komposition i billedfladen, herunder størrelsesforhold og placering Tegning af eget og andres ansigt Tegning af enkeltdele: øje, næse, mund, øre Tegne kardus Blyanter Sort kardus anvende digitalkamera og scanner som skitseforlæg, illustration og dokumentation fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser i nærmiljøet Tegning af et kranium Silhuetter Manipulation af digitale billeder Warhol Digitalt Kamera 37 PC Uge Skulptur anvende skulpturmetoder som modellering, sammenføjning og udhugning Gips Ler Ståltråd Uge 45-4 Mig som kunstner anvende billederfaringer fra museer, udstillinger og offentlige rum og internet i eget billedarbejde anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk Tematisk arbejde med en billedkunstner - Producere et maleri Fernisering Fremlæggelse PC Akrylmaling Tegnekardus A3 genkende enkle stilarter og formsprog fra forskellige historiske perioder og kulturer kommunikere i forskellige billedformer, herunder maleri, installation og multimedie Uge 5-9 Tegneserier anvende billedet som kommunikationsmiddel Tegne sin egen tegneserie Tegne kardus Blyant Tuscher Farveblyanter Caran D`ache Uge Ole Lund Kirkegaard deltage i kulturelle begivenheder og udstillinger på skolen og i nærmiljøet, herunder udsmykningsopgaver og medieproduktioner. Samarbejde med dansk Tegne og male figurer Tegne kardus Blyant Tuscher Farveblyanter Caran D`ache Akrylmaling 13

14 Uge Skitser fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser i nærmiljøet kende til forskellige tegnemetoder anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybde i billeder Tegne skitser også på tid Stilleben Blindtegning Tegne kardus Blyant Kul Tuscher Uge Akvarel anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning i billeder Male blomster/planter Akvarelmaling arbejde med former og komposition i billedfladen, herunder størrelsesforhold og placering Uge Arkitektur arbejde med design og arkitektur, herunder fremstilling af skitser Tegne sit eget værelse Tegne et hus Tegne min fantasi bolig Tegne kardus Blyant Farveblyanter Caran D`ache 14

15 MUSIK Musikundervisningen på 3. årgang tager afsæt i faghæftet Fælles Mål for musik. Undervisningen bygger på de målsætninger, der beskrives under trinmålene. Emne Trinmål fra UVM Mål for klassen Sang og synge Anvende sangen som første musikalske udtryk. At turde synge alene overfor andre. Blokfløjte Deltage i sammenspil med varierede rytmer og stemmeforløb. Spille enkle melodiske forløb efter gehør og med støtte af notation. Anvende de erhvervede musikteoretiske begreber i samtale om musik, ved musikudøvelse og musiklytning. Anvende notation som hjælp til at forstå den rytmiske eller melodiske udvikling i en enkelt stemme Spille enkle melodier på blokfløjte med korrekt spilleteknik. Læse enkle melodier (rytmer og noder). Indgå i sammenspil med ansvar for egen opgave og forståelse for helheden. Bevægelse Klassisk musik og andre musikgenrer herunder den rytmiske musik Sammenspil Anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder i skabende musikalsk arbejde. Arrangere enkle musikalske forløb sammen med andre. Lytte opmærksomt til musik med tydelige karakteristika. Udtrykke oplevelse af musik nuanceret og bevidst i ord, billeder og bevægelse. Anvende musikinstrumenter fra forskellige instrumentgrupper i enkle sammenspilsarrangementer. Deltage i sammenspil med varierede rytmer og stemmeforløb. Spille enkle melodiske forløb efter gehør og med støtte af notation. Arrangere enkle musikalske forløb sammen med andre. Deltage opmærksomt og med bevidsthed om egen rolle i fælles musikalsk udfoldelse. Holde en enkel over- eller understemme i gruppe i flerstemmig sang. Anvende musikinstrumenter fra forskellige instrumentgrupper i enkle sammenspilsarrangementer. Deltage i sammenspil med varierede rytmer og stemmeforløb. Spille enkle melodiske forløb efter gehør og med støtte af notation. Følge instruktioner og huske forløb i bevægelsesaktiviteter. Følge rytmen i bevægelserne. Sammen med andre lave små bevægelsesforløb. Skelne mellem forskellige instrumentgrupper og instrumenter. Anvende udtryk som tema og kraftigt/svagt korrekt i samtaler om musik. Indgå i sammenspil med ansvar for egen opgave og forståelse for helheden. 15

16 KALENDER FOR ÅRET 16