Klasselærere i 4.A: Henrik Lund (HL) og Pia Kunnerup (PA) Klasselærere i 4.B: Kristine Nordentoft (KN) og Cherie Rasmussen (CR) Klasselærere i 4.

Transkript

1 Klasselærere i 4.A: Henrik Lund (HL) og Pia Kunnerup (PA) Klasselærere i 4.B: Kristine Nordentoft (KN) og Cherie Rasmussen (CR) Klasselærere i 4.C: Bodil Jørgensen (BJ) og Pia Kunnerup (PA) 1

2 ÅRSPLAN FOR 4. ÅRGANG, INDHOLDSFORTEGNELSE SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE... 3 ELEVENS PERSONLIGE OG ALSIDIGE UDVIKLING... 4 PROJEKTER & EKSKURSIONER... 5 DANSK... 6 MATEMATIK... 7 ENGELSK... 8 NATUR/TEKNIK... 9 HISTORIE IDRÆT KRISTENDOM HÅNDARBEJDE BILLEDKUNST MUSIK

3 S K O L E - H J E M - S A M A R B E J D E DET ER VIGTIGT FOR OS AT: samarbejdet foregår i en atmosfære af gensidig tillid dialogen er åben og konstruktiv forældregruppen er aktiv og interesseret forældrene lever op til det ansvar, de har for deres barns udbytte af skolegangen: Sender barnet udhvilet og mæt i skole med en skoletaske, der er pakket og i orden. Sørger for mad og frugt hver dag. Sørger for forberedelsestid hjemme hver dag gerne sammen og i en positiv atmosfære. Laver klare aftaler med barnet hjemmefra. Roser barnets fremskridt, indsats og kammeratskab. Både i tale og i handling støtter skolens mål om ansvarlighed Ikke modarbejder lærere og skolen i barnets påhør, men i stedet tager kontakt til rette vedkommende læser skolens, årgangens og klassens informationer på ForældreIntra deltager i møder og arrangementer på årgangen og i klassen skriver i kontaktbogen på ForældreIntra, når barnet har været fraværende kontakter en af klassens lærere, når problemer skal løses, eller der er sket ændringer i hjemmet forældrene får informationer om, hvad vi laver fagligt, og hvordan det går med deres eget barn forældrene får informationer om, hvordan årgangen og klassen fungerer socialt forældrene får at vide, hvis der er problemer både faglige og sociale SKOLE/HJEMSAMARBEJDET TILRETTELÆGGES PÅ FØLGENDE MÅDE: Forældremøde torsdag d. 13/9 12 med præsentation af det kommende skoleår mm. Elevplan udsendes i løbet af året og danner baggrund for skole/hjem-samtalen Elevsamtaler og trivselsundersøgelse ( Skole/hjem samtale med udgangspunkt i elevplanerne og elevsamtaler National test i dansk i foråret 2013 testresultatet sendes skriftligt hjem til forældrene. Herudover foregår samarbejdet ved: Små uformelle samtaler Beskedsystemet på ForældreIntra og eventuelle telefonsamtaler Information fra lærere/skolen på skolens hjemmeside og ForældreIntra. 3

4 E L E V E N S P E R S O N L I G E O G A L S I D I G E U D V I K L I N G Med udgangspunkt i faghæftet Elevens personlige udvikling fra UVM, arbejder vi på årgangen med eleverne ud fra følgende målsætninger: ELEVERNE SKAL: bevare deres nysgerrighed og lyst til at lære eksperimentere og forsøge sig frem indgå fleksibelt og aktivt i fælles arbejdsprocesser tage medansvar kunne modtage, forstå og følge en besked være med til at sætte enkle mål være opmærksomme på egne og andres stærke og svage sider være ærlige stå ved egne handlinger respektere årgangens og klassens regler opstille klassens regler i fællesskab følge klassens beslutninger kunne fremlægge egne beslutninger lytte til hinanden have tillid til hinanden tale pænt til hinanden hjælpe hinanden give hinanden ro være åbne have respekt for hinandens meninger kunne modtage begrundet kritik kunne udtrykke meninger kunne sætte ord på egne følelser lægge mærke til andres følelser løse små konflikter have respekt for egne og andres grænser være i stand til at vente på sin tur være opmærksomme på andres kropsprog sætte ord på følelser være klar over mad og motions betydning for eget velbefindende vide, at der er en sammenhæng mellem psykisk og fysisk velbefindende Indenfor elevens personlige og alsidige udvikling arbejder vi blandt andet forebyggende mod mobning. Vi definerer mobning som følgende: En person er mobbet, når han eller hun gentagne gange eller over en periode bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Mobning er når drillerier bliver pinefulde, gentagende og afvisende. Mobning kan foregå: Verbalt (fx øgenavne), Socialt (fx føle sig isoleret og holdt udenfor), Materielt (fx at få ødelagt sine ting), Psykisk (fx føle sig truet eller tvunget til noget), Fysisk (fx overgreb som at blive slået eller sparket) Hvis et barn oplever ovenstående, handler vi ud fra den individuelle situation. 4

5 P R O J E K T E R & E K S K U R S I O N E R ÅRETS STØRRE TVÆRGÅENDE AKTIVITETER OG EKSKURSIONER VIL VÆRE: Kunstprojekt LYS, LUFT & VAND: I uge skal 4. årgang deltage i et kunstprojekt med titlen Lys, Luft & Vand. To kunstnere kommer og hjælper os med at udsmykke vores fællesrum. Nordisk Mytologi og Vikinger: Frem til medio november beskæftiger vi os i fagene kristendom og historie med nordisk mytologi og vikinger. Vi skal blandt andet besøge Vikingeskibsmuseet i Roskilde Experimentarium: I november tager vi en tur på Experimentarium og prøver chokoladeværkstedet. Grønland: I uge 9-11 har vi projekt om Grønland næsten alle fag vil indgå i projektet. Bier: I forsommeren skal vi i Natur/teknik have et forløb om bier, som vi kombinerer med et virksomhedsbesøg hos en biavler. IT: I dansk og IT vil vi i forsommeren have et forløb omkring boganmeldelser på film. 5

6 D A N S K Undervisningen i dansk på 4. klassetrin tilrettelægges med udgangspunkt i trinmålene for dansk i 4. klasse i Fælles mål fra Undervisningsministeriet Følgende målsætninger er centrale for undervisningen: Det talte sprog Eleverne skal være aktivt lyttende og bidrage med deres egen mening. De skal kunne bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse, samt forstå lette norske og svenske tekster. Det skrevne sprog læse Eleverne skal kunne læse sikkert og med god forståelse. De skal læse lette svenske og norske tekster og kunne læse alderssvarende skønlitteratur og faglitteratur i bøger og på computer. Sprog, litteratur og kommunikation Eleverne skal kunne bruge sproget aktivt og lære at bruge forskellige begreber samt genrebestemme en tekst. De skal være i stand til at søge information på forskellige måder, kunne bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning og formidling af viden samt kende til sprogets poetiske funktion. Det skrevne sprog skrive Eleverne skal kende til forskellige ordklasser bl.a. tillægsord, udsagnsord og navneord, og kunne bruge den korrekte bøjningsform i det, de selv skriver. De skal være i stand til at stave de mest almindelige ord og lære at sætte punktum, komma og spørgsmålstegn. Eleverne skal desuden kunne skrive sammenbunden skrift, så den er letlæselig; kunne skrive på computer med passende hastighed og bruge skrivning som hjælpemiddel i andre sammenhænge f.eks. i dagbog. VI VIL BLANDT ANDET BRUGE FØLGENDE LÆSEBOGSSYSTEMER OG MATERIALER I LØBET AF ÅRET: Sådansk af Marianne Brandt Jensen Fandango af Trine May m.fl. Tid til læseforståelse af Lena Bülow-Olsen m.fl. Sprint af Trine Andersen Mørkebarnet af Cecilie Eken Robinson Crusoe af Daniel Defoe Udvalgte fokuspunkter til elevplanen Mål efter 4. kl. Læsning Kunne læse (afkode) lix (Rigtighed på 90%) med en læsehastighed på (Eleverne skal kunne læse ord på 10 sekunder) Kunne indholdslæse (forstå og gengive det læste) lix Skrivning Stavning og grammatik Det talte sprog Kunne skrive med sammenbunden skrift Kunne skrive tekster ud fra egne erfaringer, oplevelser, historier og billeder. Kunne skrive tekster med begyndelse, handling og slutning (komposition) Kunne anvende punktum og afsnitsinddeling Kunne anvende staveregler som vi har arbejdet med i praksis Være sikker i de 360 ord Kende og kunne bøje navneord/substantiver, udsagnsord/verber og tillægsord/adjektiver Lytte aktivt Kunne udtrykke sig forståeligt og sammenhængende Kunne fremlægge for klassen 6

7 M A T E M A T I K EMNE Hele tal (4 uger) Koordinatsystemet (3 uger) Vinkler (1 uge) Brøker (4 uger) Geometriske navne (4 uger) Multiplikation (3 uger) Tabeller og diagrammer (2 uger) Division (3 uger) Areal (2 uger) Decimaltal (3 uger) Valg af regningsarter MÅL At vide der findes tal som er mindre end nul (negative tal) At kunne sætte alle tal ind på en tallinje både positive som negative tal At kunne plus og minus stykker med negative tal At vide hvordan et koordinatsystem ser ud At kunne aflæse og afsætte punkter i koordinatsystemet i alle fire kvadranter At kunne genkende en ret, spids og stump vinkel Kunne måle en vinkel med vinkelmåler At kunne tegne en vinkel At vide at en ægte brøk er mindre end 1 Kende begreberne tæller, nævner og brøkstreg Kunne aflæse og afsætte brøker på tallinjen Kunne plus og minus brøker med samme nævner. Kende navnene kvadrater, rektangler, parallelogrammer, trapezer, trekanter og cirkler Kende vinkelrette og parallelle linjer. Højder, grundlinjer, polygoner og diagonaler samt cirkels radius og diameter. Tegne højder og diagonaler i geometriske figurer At kunne den lille tabel (1-10) At kunne gange med hele 10 ere, 100 ere osv. At kunne gange tocifrede tal Kende ordene hyppighedstabel, pindediagram og frekvens Kunne tegne et pindediagram og hyppighedstabel Kunne udregne frekvens Vide at en brøk og division er det samme Kunne dele uden rest med tal fra 1-10 Kunne dele med rest Kunne skrive resten som en brøk Kunne bruge arealformlerne for rektangel, trekant og parallelogram Kunne finde den ukendte størrelse ved at bruge arealformlen Kunne læse og bruge decimaltal i forbindelse med penge, vægt og længde Vide at decimaler er 10 endedele, 100 endedele og 1000 endedele osv. Kunne indsætte decimaltal på tallinjen Kunne plus og minus med decimaltal samt gange med 10 og 100 Omregne simple brøker til decimaltal og omvendt Bruge matematikken til at løse problemer/tekst opgaver 7

8 E N G E L S K AKTIVITET MATERIALE EVALUERING What did you do in your summer holidays? Udvide ordforråd Træne udtale Påbegynde et engelsk skriftsprog Samtale med makker plus skrivning/postkort Let s do it 1 Build Up Samtale på klassen Skrivning Samtale Skriftlige produktioner Synge, rim og remser Julesange og andre juleaktiviteter Sing it (repetition og nye tekster fra s. 26) Engelske julesange Udvide ordforråd Træne udtale Påbegynde et engelskskriftsprog Let s do it 1 Build up 1 Samtale Skriftlige produktioner Læsning af engelsk bog + opgaver The Elves and the Shoemaker Samtale +opgaveløsning Forskellige spil som udvider ordforrådet Lytning plus opgavebesvarelse Spil Winnie the Witch The Princess and the Frog Hiawatha I wish, I wish, I wish Små ordforrådstests Oplæsning Opgavebesvarelse Vi forbeholder os ret til ændringer. 8

9 N A T U R / T E K N I K August EMNE Planeter Natur/teknik 3.kl Meloni STIKORD Navne på planeterne Planeternes placering i forhold til hinanden September Lys luft vand Sep/okt/nov Den globale opvarmning Nørd Drivhuseffekt Co2 Klimaforandringer energiproduktion Nov/dec Transport Grønt flag Bilers forurening Ulykker Januar Feb/marts April Maj Bæredygtig forbrug Grønt flag Polerne (Grønland) n/t 4 regnbuen 4 Europæiske lande Bib Vandhullet vandtjek Produktion Påvirkning af miljøet Lav en præsentation af et europæisk land Lær om dyrene i vandhullet Lær om fuglene ved vandhullet Følg paddernes magiske forvandling Juni Insekter til nytte (bier) Besøg hos en biavler 9

10 H I S T O R I E Historieundervisningen på 4. årgang tager afsæt i faghæftet Fælles Mål for historie. Undervisningen bygger på de målsætninger, der beskrives under trinmålene efter 4. klassetrin. Under de centrale kundskabs- og færdighedsområder vil vores fokus være følgende: CENTRALT KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDE Udviklings- og sammenhængsforståelse UNDERVISNINGEN SKAL LEDE HEN IMOD AT ELEVEN KAN fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om episoder, der har haft betydning for familiens liv fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform Kronologisk overblik Fortolkning og formidling gengive historiske fortællinger fra dansk historie etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden opsøge viden om fortiden i forskellige medier I perioden august-november beskæftiger vi os i samarbejde med kristendom med nordisk mytologi og vikinger og vi skal besøge vikingeskibsmuseet i Roskilde. 10

11 I D R Æ T De faglige og fysiske aktiviteter i idrætsundervisningen skal lede frem til, at eleverne opfylder trinmålene i Fælles mål fra Undervisningsministeriet (se dem på For at tilgodese elevernes forskellige fysiske udviklingstrin skiftes der mellem de forskellige handleformer, ligesom der arbejdes i forskellige gruppestørrelser. CENTRALT KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDE UNDERVISNINGEN SKAL LEDE HEN IMOD AT ELEVEN KAN Kunne udføre grundlæggende bevægelser såsom at gå, løbe, hoppe, hinke, samt at vende og dreje Være i stand til at sparke til samt modtage bolde og ligeledes at kaste og gribe en bold. Kunne deltage i forskellige boldspil Kroppen og dens muligheder Deltage i små lege og opvarmningsformer Forstå enkle regler til boldspil og lege Kende og udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder Vise fortrolighed med forskellige redskaber Turde udtrykke og udfolde forskellige kropsudtryk Kunne samarbejde i lege og holdspil Idrættens værdier Idrætstraditioner og kulturer Kende og anerkende fysiske forhold mellem sig selv og andre Overholde regler i lege og forskellige holdspil Kende til gamle traditionsbundne lege og spil Kendskab til de forskellige idrætsformer, der kan udøves i lokalområdet 11

12 KRI S T E N D O M I faget kristendom tager vi fat i grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som gør undervisningen vedkommende for eleverne. Undervisningen har livsfilosofien som omdrejningspunkt med fagligt fokus på kundskab om kristendom og bibelske fortællinger, samtidig med at andre religioner også inddrages. Alle elever har mulighed for at byde ind da der tages udgangspunkt i deres tanker og erfaringer og de får plads til at bruge deres fantasi og virkelyst. Undervisningen lægger også op til, at eleverne aktivt undersøger deres omverden. Undervisningen i kristendom på 4. klassetrin skal bl.a. lede frem mod, at eleverne bliver i stand til at: tale med om almene tilværelsesspørgsmål genkende kristendommens fremtrædelsesformer, som de forekommer i hverdagen bl.a. i udsmykning og i landskabet. udtrykke sig om kristendommens relation til årets og livets rytme kende til kirkens indhold og udsmykning samtale om udvalgte symboler kende til fortællinger i det gamle og det nye testamente tale med om indholdet af bibelske fortællinger gengive udvalgte bibelske fortællinger sætte indholdet af bibelske fortællinger i forhold til nutiden synge og samtale om sange samtale om, hvad kristendom er? kende til andre religioner fx den nordiske mytologi Se i øvrigt Fælles mål fra Undervisningsministeret. 12

13 H Å N D A R BEJDE Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. Eleverne skal endvidere blive i stand til at forstå samspillet mellem idé, planlægning og udførelse samt udvikle færdighed i at fremstille produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi og derigennem opnå erfaring med idéudvikling og arbejdsprocesser. Stk. 2. Gennem udfordringer i designprocesser får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og personligt engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egne muligheder for at kunne tage stilling og handle samt erkende værdien ved æstetisk praktisk arbejde. Stk. 3. Gennem det skabende håndværksmæssige arbejde gøres eleverne fortrolige med historisk og nutidig materiel kultur, samt områder som arbejdsmiljø, miljø- og ressourcebevidsthed. Eleverne udvikler endvidere kompetencer i samarbejde, medbestemmelse og medansvar. Refleksion og dialog er bærende elementer i undervisningen. I DET KOMMENDE ÅR VIL VI ARBEJDE MED: Sy nålepuder Knytte, flette, sno, broderi Filte bolde Grimrikke Puder Grønlandske smykker - designproces - enkel sy-teknik - lære at binde knuder og hæfte ende - kendskab til gammeldags teknikker - snak om forskellige måder at producere produkter på. - kendskab til arbejdsproces - filt før og nu - hvad bruger vi filt til i dag - designproces - æstetik - kendskab til brugen af forskelligt materiale - udsmykning - kendskab til brugen af symaskine - designproces - design i andre lande - udsmykning - æstetik - kendskab til Grønlands kultur 13

14 B I L L E D K U N S T Billedkunst i 4. klasse tager udgangspunkt i de erfaringer, og den viden eleverne har tilegnet sig igennem deres billedproduktioner i de foregående år. Der lægges vægt på at eleverne udvikler deres formsprog, at de bliver præsenteret for forskellige stilarter og udtryksformer, og at de bliver bevidste om deres eget personlige billedsprog. Se i øvrigt Fælles mål fra Undervisningsministeriet ( ÅRETS FAGLIGE FOKUSOMRÅDER: Tematisk arbejde Billedkunst vil i vidt omfang blive koblet på de emner, vi arbejder med i de forskellige fag. F.eks. i vores grønlandsprojekt. Billedsamtaler Billeder elevernes egne og kunstneres er centrale i undervisningen. Gennem samtaler skal vi fordybe os i billedernes udtryk og indtryk. Vi skal bruge fantasien og forestillingsevnen. Vi skal også lære fagudtryk og begreber fra billedkunstens verden. Det er udtryk, der øger bevidstheden om billedernes virkemidler. Kunsthistorie Eleverne vil blive præsenteret for de forskellige kunstperioder ismer, og igennem analyse og fortolkning vil vi finde de særlige kendetegn og stiltræk der hæfter sig ved den pågældende periode. Skitser At tegne er at se. Eleverne skal øve sig i kunsten at tegne en skitse. Det er nyttigt redskab i mange sammenhænge. En skitse kan være starten på et maleri. Den kan også stå alene. Farver som virkemiddel Verden består af farver. Når vi maler, maler vi med farver. Eleverne skal lære om farvernes virkning og kende begreber som: Kontrast, lys og skygge, dybde og stemning. Skulptur Eleverne skal i årets løb fremstille en skulptur. Denne skulptur skal bygges op fra grunden af: Skitsere, forme og modellere figuren. Collage Eksperimentere med teknikker, materialer og værktøjer Elektroniske tegninger Fremstille billeder på computeren. Eget design Herunder arbejde med design af eget logo. I uge har vi på årgangen et stort billedkunstforløb om LYS, LUFT & VAND, hvor eleverne sammen med to kunstnere skal udsmykke vores fællesrum og trappeopgangen. Her vil eleverne arbejde med skitse, temperafarver, akrylmaling, design af eget logo mm. 14

15 M U S IK Musikundervisningen på 4. årgang tager afsæt i faghæftet Fælles Mål for musik. Undervisningen bygger på de målsætninger, der beskrives under trinmålene. Emne Trinmål fra UVM Mål for klassen Sang og synge Anvende sangen som første musikalske udtryk. At turde synge alene overfor Blokfløjte Bevægelse Klassisk musik og andre musikgenrer herunder den rytmiske musik Sammenspil Deltage i sammenspil med varierede rytmer og stemmeforløb. Spille enkle melodiske forløb efter gehør og med støtte af notation. Anvende de erhvervede musikteoretiske begreber i samtale om musik, ved musikudøvelse og musiklytning. Anvende notation som hjælp til at forstå den rytmiske eller melodiske udvikling i en enkelt stemme Anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder i skabende musikalsk arbejde. Arrangere enkle musikalske forløb sammen med andre. Lytte opmærksomt til musik med tydelige karakteristika. Udtrykke oplevelse af musik nuanceret og bevidst i ord, billeder og bevægelse. Anvende musikinstrumenter fra forskellige instrumentgrupper i enkle sammenspilsarrangementer. Deltage i sammenspil med varierede rytmer og stemmeforløb. Spille enkle melodiske forløb efter gehør og med støtte af notation. Arrangere enkle musikalske forløb sammen med andre. Deltage opmærksomt og med bevidsthed om egen rolle i fælles musikalsk udfoldelse. Holde en enkel over- eller understemme i gruppe i flerstemmig sang. Anvende musikinstrumenter fra forskellige instrumentgrupper i enkle sammenspilsarrangementer. Deltage i sammenspil med varierede rytmer og stemmeforløb. Spille enkle melodiske forløb efter gehør og med støtte af notation. andre. Spille enkle melodier på blokfløjte med korrekt spilleteknik. Læse enkle melodier (rytmer og noder). Indgå i sammenspil med ansvar for egen opgave og forståelse for helheden. Følge instruktioner og huske forløb i bevægelsesaktiviteter. Følge rytmen i bevægelserne. Sammen med andre lave små bevægelsesforløb. Skelne mellem forskellige instrumentgrupper og instrumenter. Anvende udtryk som tema og kraftigt/svagt korrekt i samtaler om musik. Indgå i sammenspil med ansvar for egen opgave og forståelse for helheden. 15