KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Udkast ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til

Transkript

1

2 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, 2008 X Udkast ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets to direktiver om enklere erhvervsbetingelser for selskaber inden for selskabsret, regnskabsaflæggelse og revision Konsekvensanalyse RESUMÉ

3 Resumé 1. INDLEDNING 1.1. Forenkling af gældende EU-regler inden for selskabsret, regnskabsaflæggelse og revision EU's selskabsdirektiver forpligter selskaber med begrænset ansvar og disses filialer i andre medlemsstater til at offentliggøre visse oplysninger (første og ellevte selskabsdirektiv) og indeholder minimumskrav til aktieselskabers kapital (andet selskabsdirektiv) og krav vedrørende procedurerne for virksomhedsfusioner og -spaltninger inden for én og samme medlemsstat (tredje og sjette selskabsdirektiv) samt procedurerne for grænseoverskridende fusioner (tiende selskabsdirektiv). Desuden blev der med tolvte selskabsdirektiv indført mulighed for at oprette enkeltmandsvirksomheder med begrænset ansvar, og senere direktiver omhandler procedurerne for overtagelsestilbud (direktivet om overtagelsestilbud) og aktionærafstemninger (direktivet om aktionærers rettigheder). Inden for regnskabsaflæggelse og revision er der et direktiv, der fastsætter minimumskrav vedrørende regnskaber for primært selskaber med begrænset ansvar (fjerde selskabsdirektiv) og et andet, der omhandler konsoliderede regnskaber (syvende selskabsdirektiv). Ottende selskabsdirektiv indeholder krav vedrørende revision af selskabernes regnskaber. Disse direktiver, der blev vedtaget mellem 1960'erne og 1980'erne, er blevet ændret flere gange for at tilpasse dem til udviklingen 1. Med undtagelse af revisionen af ottende selskabsdirektiv i var der dog ingen af disse ændringer, der berørte de pågældende direktivers anvendelsesområde eller grundindhold, som i det store og hele er det samme som dengang, de blev vedtaget. Kommissionen iværksatte derfor i 2007 et initiativ med henblik på en generel forenkling af selskabsretten og reglerne om regnskabsaflæggelse og revision. Den 10. juli 2007 vedtog Kommissionen en meddelelse, hvori den redegjorde for sine ideer til forenkling (herefter benævnt "meddelelsen"). Meddelelsen blev forelagt for Europa-Parlamentet og Rådet og interesserede parter. Myndighederne i atten medlemsstater og ét EØS-land samt 110 interesserede parter reagerede på meddelelsen. Det klare budskab i disse reaktioner var, at ingen af de påtænkte forenklingsforanstaltninger inden for selskabsretten burde gå så langt som til at ophæve direktiverne i deres helhed. I stedet burde der fokuseres på individuelle udvalgte 1 2 Første og andet selskabsdirektiv blev ajourført i forbindelse med fjerde fase af forenklingsprocessen omkring lovgivningen om det indre marked (SLIM), og der blev vedtaget et tiende selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusioner og et direktiv om aktionærers udøvelse af deres stemmeret. Inden for regnskabsaflæggelse og revision har den omfattende internationale harmonisering været medvirkende til, at der er vedtaget nye standarder, som giver større åbenhed og gør årsregnskaberne mere pålidelige. For børsnoterede selskaber foreskriver IAS-forordningen derfor anvendelse af internationale regnskabsstandarder (IFRS) i konsoliderede regnskaber. Desuden blev der i 2006 vedtaget et nyt direktiv om lovpligtig revision. Det oprindelige ottende selskabsdirektiv blev i 2006 erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets nye direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF; EUT L 157 af , s. 87.

4 forenklingsforanstaltninger, eftersom direktiverne giver en nødvendig retlig sikkerhed, og deres ophævelse ville medføre yderligere omkostninger for selskaberne i stedet for besparelser. Inden for regnskabsaflæggelse og revision var der opbakning til bl.a. forslagene om at afskaffe visse oplysningskrav og tydeliggøre anvendelsen af forordningen om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (IAS-forordningen) 3 i relation til datterselskaber uden væsentlig betydning. Generaldirektoratet for Det Indre Marked og Tjenesteydelser (GD MARKT) har på sit websted offentliggjort en rapport om de kommentarer, som Kommissionen modtog fra juli til december 2007: 4. Rådet (konkurrenceevne) vedtog den 22. december 2007 konklusioner, der generelt hilste forenklingsinitiativet velkommen og understregede, hvor vigtigt det er at reducere de administrative byrder for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne 5. Den 19. december 2007 forelagde Europa-Parlamentets relevante udvalg på området, Retsudvalget, et udkast til betænkning, som blev drøftet den 26. februar 6, hvor der var bred tilslutning til individuelle forenklingsforanstaltninger. Den udtalelse, Udvalget om Økonomi og Valuta vedtog om samme emne den 26. februar, var på linje med betænkningen, men understregede, at forenklingsforanstaltningerne under ingen omstændigheder måtte skade de interesserede parters interesser, dvs. hverken investorers, kreditorers eller ansattes 7. Den endelige betænkning fra Europa-Parlamentet forventes vedtaget i maj Reduktion af administrative byrder Unødvendige og uforholdsmæssigt høje administrative omkostninger er en alvorlig belastning for erhvervslivet. Derfor iværksatte Kommissionen i 2005 et program for måling af administrative omkostninger og reduktion af administrative byrder for at skabe bedre erhvervsbetingelser i EU og ruste EU-økonomierne til at klare sig i det mere konkurrenceprægede globale erhvervsmiljø, hvori de skal operere. Kommissionen vedtog den 14. november 2006 dels et opdateret forenklingsprogram 8, dels de vigtigste indikatorer til måling af administrative omkostninger og reduktion af administrative byrder 9 og skitserede heri, hvordan der kan gennemføres forenklinger. I begge programmer understreges behovet for at skabe mærkbare økonomiske fordele. De to programmer blev suppleret med et handlingsprogram, der blev vedtaget den 24. januar , og hvori målet for reduktionen af administrative byrder for erhvervslivet i EU er fastsat til 25 % inden Det indeholdt samtidig en første pakke af såkaldte "fast track"-forslag. Handlingsprogrammet blev godkendt af Det Europæiske Råd i marts Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder; EFT L 243 af , s. 1. Rapporten er desuden vedføjet som bilag 3 til konsekvensanalysen. Rådsdokument 15222/07 DRS 48. Dokument PE v Dokument PE v Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "En strategisk gennemgang af programmet for bedre lovgivning i Den Europæiske Union" (KOM(2006) 689 endelig udg.); EUT C 78 af , s. 9. Kommissionens arbejdsdokument af "Måling af administrative omkostninger og reduktion af administrative byrder i Den Europæiske Union" (KOM(2006) 691 endelig udg.). Se fodnote 4. KOM(2007) 23. Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles dok. 7224/07, konklusion 1.

5 Europæisk selskabsret og bestemmelserne om regnskabsaflæggelse og revision er udpeget som prioriterede områder inden for dette initiativ. Foreløbige undersøgelser i en række medlemsstater har vist, at EU-reglerne på de pågældende områder medfører særlig høje administrative omkostninger 13. Da Kommissionen i 2007 forelagde en række forslag for Europa-Parlamentet og Rådet til behandling via en "fast track"-procedure, indgik et forslag til direktiv om selskabsretlige regler derfor i pakken. Direktivet, der afskaffer kravet om en rapport fra en uafhængig sagkyndig ved fusion eller spaltning af aktieselskaber, hvis samtlige aktionærer i de involverede selskaber afstår fra at kræve en sådan rapport, blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 13. november I juli 2007 indledte Kommissionen desuden som et centralt led i handlingsprogrammet en omfattende undersøgelse for at måle de administrative omkostninger, der følger af lovfæstede krav i EU-retten eller nationale gennemførelsesbestemmelser om at give oplysninger til tredjeparter. I lyset af de igangværende drøftelser af forenklinger af selskabsretten og reglerne om regnskabsaflæggelse og revision blev målingen af de administrative omkostninger inden for disse områder fremskyndet og forventes afsluttet i starten af april SUBSIDIARITET Der er behov for en indsats på EU-plan, eftersom de forpligtelser, der indebærer administrative byrder, udspringer af EU-direktiver. Under disse omstændigheder forudsætter en reduktion af de administrative byrder, at EU-reglerne ændres. En EU-foranstaltning er derfor fuldt berettiget. 3. FORMÅL Formålet med initiativet er at bidrage til på kort sigt at forbedre EU-virksomheders konkurrenceevne ved at reducere deres administrative byrder, hvor det kan lade sig gøre uden større negative konsekvenser. Derfor skal man finde frem til de oplysningskrav i selskabsretten og reglerne om regnskabsaflæggelse og revision, som ikke bibringer brugerne af informationerne nogen væsentlig merværdi. 4. MULIGHEDEN FOR EN HURTIG INDSATS Nogle af forslagene i meddelelsen kræver en grundig gennemgang og debat, men det blev samtidig påpeget, at andre af forslagene hurtigt kan forbedre forholdene for europæisk erhvervsliv inden for både selskabsret, regnskabsaflæggelse og revision. Det blev bekræftet af reaktionerne på meddelelsen Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "En strategisk gennemgang af programmet for bedre lovgivning i Den Europæiske Union"; KOM(2006) 689 endelig udg.; EUT C 78 af , s. 9. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/63/EF af 13. november 2007 om ændring af Rådets direktiv 78/855/EØF og 82/891/EØF for så vidt angår kravet om udarbejdelse ved en uafhængig sagkyndig af en beretning i forbindelse med en fusion eller spaltning af aktieselskaber; EUT L 300 af , s. 47.

6 Den 30. januar 2008 vedtog Kommissionen meddelelsen "Anden strategisk gennemgang af programmet for bedre lovgivning i Den Europæiske Union" 15, ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om reduktion af administrative byrder i EU 16 ; i meddelelsen bebudede Kommissionen en ny pakke af "fast track"-forslag i Mulige "fast track"-foranstaltninger inden for selskabsret og regnskabsaflæggelse i 2008 De forslag i meddelelsen inden for selskabsret, der forventedes at kunne gennemføres hurtigt i 2008, vedrører ændringer af første og ellevte selskabsdirektiv. I relation til første selskabsdirektiv peges der i meddelelsen på kravet om, at selskaber i nationale offentlige tidender skal offentliggøre bestemte oplysninger, der skal indføres i medlemsstaternes selskabs- eller handelsregistre. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om selskabets stiftelse, senere ændringer i disse oplysninger samt de regnskaber, der skal offentliggøres hvert år. I de fleste tilfælde medfører offentliggørelsen i den nationale tidende ekstra omkostninger for selskaberne uden at bibringe nogen reel merværdi i dag, hvor selskabsregistrene stiller deres informationer til rådighed online. Med hensyn til ellevte selskabsdirektiv fokuserer meddelelsen på kravene i national ret om oversættelse af de dokumenter, der skal indgå i det register, hvori en given filial er registreret. I forbindelse med registreringen af en filial skal selskaber give bestemte oplysninger fra deres selskabsregister til det register, hvori filialen skal registreres. Det medfører ofte dobbeltomkostninger for selskaber, fordi de ikke blot skal lade visse dokumenter oversætte til sproget i den medlemsstat, hvori filialen er oprettet, men også skal opfylde i nogle tilfælde unødigt omfattende krav om attestering og/eller notarial bekræftelse af oversættelsen. Hvad angår regnskabsaflæggelse og revision, kræver hovedparten af forslagene i meddelelsen en tilbundsgående analyse og er alene af den grund ikke egnede til gennemførelse via en "fast track"-procedure. Det skulle dog være muligt hurtigt at opnå visse fremskridt med nogle mindre omfattende forslag i meddelelsen, nemlig forslagene om afskaffelse af kravet om, at mellemstore selskaber skal redegøre for beløbene under posten "etableringsomkostninger", og kravet til SMV om at specificere omsætningen på aktiviteter og geografiske markeder. Det er i forvejen muligt at undtage små selskaber fra disse krav hvilket de fleste medlemsstater benytter sig af men mellemstore selskaber skal fortsat oplyse om disse omkostninger. Desuden bør man benytte lejligheden til at tydeliggøre sammenhængen mellem forordningen om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (IAS) og syvende selskabsdirektiv, idet IAS-forordningen ikke kræver, at koncerner, der udelukkende har datterselskaber uden væsentlig betydning, udarbejder deres regnskaber i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, IFRS Resultatet af høringen om de mulige "fast track"-foranstaltninger Reaktionerne fra interesserede parter på meddelelsen bekræftede, at det skulle være muligt forholdsvis hurtigt at nå til enighed om de ovennævnte forslag. Mellem 80 og 90 % af alle, Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Anden strategiske gennemgang af programmet for bedre lovgivning i Den Europæiske Union" (KOM(2008) 32). Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Reducing administrative burdens in the European Union 2007 progress report and 2008 outlook" (KOM(2008) 35).

7 der fremsendte kommentarer til disse spørgsmål, støttede forslagene, og inden for regnskabsaflæggelse og revision blev visse forslag bakket op i en tilsvarende andel af indlæggene. Også gruppen af højtstående uafhængige interesserede parter 17, som er nedsat til at undersøge spørgsmålet om administrative byrder, hilste samtlige forslag velkommen i sin udtalelse af 26. februar Konsekvensanalysen er udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene. Et udkast til konsekvensanalysen blev forelagt for Kommissionens Udvalg for Konsekvensanalyse, der afgav udtalelse den 19. marts Anbefalingerne fra udvalget resulterede i visse ændringer i udkastet, bl.a. med hensyn til sammenhængen med den måling, der er foretaget af et konsortium (punkt 5 i konsekvensanalysen), de eksisterende valgmuligheder i henhold til første direktiv (punkt 1.4 i bilag 1 til konsekvensanalysen), problemafgrænsningen og de eksisterende valgmuligheder i henhold til ellevte direktiv (punkt 2.1 i bilag 1), resultatet af høringen af interesserede parter i relation til regnskabsaflæggelse (punkt 1 i bilag 2) og det forventede omfang af reduktionen af administrative byrder på dette område (punkt 5 i bilag 2). 5. FORVENTET VIRKNING AF DE MULIGE "FAST TRACK"-FORANSTALTNINGER På baggrund af den brede opbakning til disse foranstaltninger er forslagene og deres forventede virkninger gennemgået mere detaljeret i bilag 1 og 2 til konsekvensanalysen. Gennemgangen bygger på data indsamlet af GD MARKT med assistance fra medlemsstaterne. Resultaterne af den omfattende måling af administrative omkostninger, som blev iværksat i 2007, vil først foreligge senere, hvorfor de ikke kunne medtages i den foreliggende konsekvensanalyse. De selskabsretlige bestemmelser, der er emnet for denne konsekvensanalyse, er dog heller ikke prioriteret specielt højt i målingen, som primært fokuserer på andet, tredje, fjerde og sjette selskabsdirektiv, og bestemmelserne om regnskabsaflæggelse er kun en del af et enkelt oplysningskrav i fjerde selskabsdirektiv, eller de er som det er tilfældet med spørgsmålet om sammenhængen med IAS-forordningen slet ikke medtaget i målingen. Alle andre oplysninger, der kan uddrages af målingen, vil dog blive anvendt til at kvantificere de potentielle besparelser mere præcist og vil indgå i de kommende drøftelser med Rådet og Europa-Parlamentet. Konklusionerne af gennemgangen i bilag 1 og 2 til konsekvensanalysen kan sammenfattes således: 5.1. Selskabsret Krav om offentliggørelse for selskaber med begrænset ansvar Ifølge konsekvensanalysen anslås de samlede omkostninger ved den nuværende bestemmelse om bekendtgørelse i nationale offentlige tidender til ca. 410 mio. EUR om året for offentliggørelse af årsregnskaber og ca. 200 mio. EUR om året for offentliggørelse af Nærmere oplysninger om gruppen af højtstående uafhængige interesserede parter findes på GD ENTR's websted: Udtalelsen er tilgængelig på:

8 ændringer i registeroplysningerne. Til disse omkostninger skal føjes selskabernes interne omkostninger ved udarbejdelsen af oplysningerne til offentliggørelse og i visse medlemsstater desuden omkostninger ved yderligere offentliggørelse i dagspressen. Der foreligger dog på nuværende tidspunkt ikke pålidelige tal for de sidstnævnte omkostninger. I konsekvensanalysen præsenteres fire muligheder med hensyn til kravene om offentliggørelse: Ingen ændringer (mulighed 1): Det vil sige, at de nationale krav om bekendtgørelse i en national offentlig tidende og i dagspressen fortsat skal være gældende. Afskaffelse af alle krav om offentliggørelse på EU-plan og nationalt plan fuld harmonisering (mulighed 2): Det vil betyde, at selskaber fremover kun skal være forpligtet til at afgive de krævede oplysninger til registret uden yderligere offentliggørelse. Den nuværende alternative ordning vedrørende oplysningspligten gøres obligatorisk (mulighed 3): Det vil betyde, at man udelukkende benytter en elektronisk platform (som også kunne være en elektronisk national offentlig tidende), der giver kronologisk adgang til ændringer i registret. Forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre, at der ikke kan pålægges særlige gebyrer for obligatorisk offentliggørelse (mulighed 4): I henhold til denne mulighed skal medlemsstaterne garantere, at selskaber ikke pålægges særlige gebyrer for offentliggørelsen af de krævede oplysninger. For at sikre en omkostningseffektiv og let tilgængelig offentliggørelse, skal oplysningerne i første række være tilgængelige via en central elektronisk platform. Medlemsstaterne skal dog kunne stille yderligere krav om offentliggørelse, så længe de overholder bestemmelsen om, at der ikke kan pålægges særlige gebyrer herfor. Det konkluderes i bilag 1, at mulighed 1 ikke vil ændre på de nuværende omkostninger, der belaster erhvervslivet, eller i hvert fald ikke kan forventes at gøre det. Med mulighed 2 er der risiko for, at brugere ikke længere vil få adgang til værdifulde oplysninger. Set fra brugernes synspunkt er der ingen væsentlig forskel på mulighed 3 og 4, og set fra selskabernes synspunkt vil mulighed 4 være at foretrække. Forslaget er formuleret sådan, at medlemsstaterne er mere frit stillet med hensyn til at pålægge yderligere forpligtelser til at offentliggøre oplysninger på den betingelse, at selskaberne ikke afkræves noget yderligere særligt gebyr i forbindelse med disse forpligtelser. Konklusionen i bilag 1 til konsekvensanalysen er, at mulighed 4 bør foretrækkes Krav til filialer af selskaber med begrænset ansvar om oversættelse af visse dokumenter De eksterne omkostninger ved de nuværende krav til filialer om oversættelse skønnes i bilag 1 på grundlag af de foreliggende oplysninger at andrage 3,05 mio. EUR for oversættelse af stiftelsesoverenskomsten og attestering af selskabets eksistens og 15,25 mio. EUR om året for oversættelse af regnskaberne. Alene bekræftelsen af disse oversættelser anslås at koste selskaberne henholdsvis EUR og 1,36 mio. EUR om året. Til disse eksterne omkostninger skal lægges interne omkostninger ved at fremskaffe oversættelse og

9 bekræftelse. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om størrelsen af de sidstnævnte omkostninger. Der præsenteres tre muligheder på dette felt: Ingen ændring (mulighed 1): I henhold til denne mulighed vil medlemsstaterne fortsat i hvert enkelt tilfælde kunne kræve bekræftede oversættelser af f.eks. stiftelsesdokumentet, vedtægter, regnskabsdokumenter og attesteringen af selskabets eksistens, og forlange, at disse oversættelser bekræftes enten af en autoriseret oversætter udpeget af deres egne offentlige myndigheder og/eller af en notar. Fuldstændig afskaffelse af oversættelseskravet på EU-plan (mulighed 2): Denne mulighed indebærer, at medlemsstaterne ikke længere vil kunne forlange simple eller bekræftede oversættelser af de ovennævnte dokumenter. Gensidig anerkendelse af oversættelser (mulighed 3): Denne mulighed vil sikre, at bekræftede eller godkendte oversættelser udarbejdet i et hvilken som helst EUland anses for tilstrækkelige til registreringen af en filial i en anden medlemsstat. Konklusionen i bilag 1 til konsekvensanalysen er, at mulighed 1 ikke vil medføre nogen form for besparelser, medens mulighed 2 ikke giver den fornødne sikkerhed for, at de dokumenter, der registreres i den medlemsstat, hvori filialen er oprettet, er korrekte. Mulighed 3 indebærer en vis reduktion af omkostningerne og giver samtidig garanti for, at oversættelserne er korrekte. Konklusionen er, at mulighed 3 bør foretrækkes Regnskabsaflæggelse I bilag 2 til konsekvensanalysen er der lagt vægt på den belastning, som bestemmelserne om regnskabsaflæggelse i fjerde og syvende selskabsdirektiv medfører for især de SMV, der er omfattet af direktiverne. Der foreligger tre muligheder på dette område: Ingen ændring af bestemmelserne (mulighed 1): Denne mulighed vil betyde, at den nuværende situation fortsætter uændret. Målrettede, tekniske ændringer for at få gennemført ændringer på kort sigt (mulighed 2): I henhold til denne mulighed vil Kommissionen begrænse sig til at foreslå en række målrettede ændringer for at forbedre forholdene for SMV på kort sigt, uden at det medfører noget større informationstab for brugerne af de pågældende oplysninger, dvs. (1) afskaffelse af kravet om oplysninger om etableringsomkostningerne for SMV (2) afskaffelse af kravet om specificering af omsætningen på aktiviteter og geografiske markeder for SMV (3) ændring af syvende selskabsdirektiv for at tydeliggøre sammenhængen med IFRSreglerne om konsoliderede regnskaber.

10 Generel revision af regnskabsdirektiverne (mulighed 3): Denne mulighed vil betyde, at der vedtages særlige bestemmelser for SMV i forbindelse med en gennemgribende revision af regnskabsdirektiverne med det formål at tilpasse dem til de ændringer i det økonomiske miljø, der har fundet sted de seneste tredive år. Det konkluderes i bilag 2, at mulighed 1 ikke medfører nogen omkostningsreduktion, og at mulighed 3 næppe vil give nogen forbedringer på kort sigt. Resultatet af denne vurdering er, kun mulighed 2 kan forventes at føre til forbedringer på kort sigt for SMV. Det anslås, at ca mellemstore selskaber vil kunne få fordel af de målrettede ændringer (1) og (2) i mulighed 2, som dels vil reducere den administrative byrde for selskaberne ved at skulle efterkomme regnskabskravene, dels sætte dem i stand til at strukturere deres interne regnskabsaflæggelse i overensstemmelse med ledelsesmæssige behov. De forventede besparelser ved disse målrettede ændringer skønnes derfor at andrage mellem 2,5 og 5 mio. EUR for den første og mellem 5 og 10 mio. EUR for den anden foranstaltning. Den målrettede ændring (3) vil sikre, at koncerner med datterselskaber uden væsentlig betydning ikke behøver at udarbejde IFRS-regnskaber, og vil dermed kunne give sådanne koncerner potentielt ganske store besparelser, uden at brugerne af regnskaberne mister relevant information. Disse potentielle besparelser anslås til mellem 2 og 5 mio. EUR og bringer således de samlede potentielle besparelser ved de tre foranstaltninger op på mellem 11 og 21 mio. EUR. Konklusionen i bilag 2 til konsekvensanalysen er derfor, at mulighed 2 bør foretrækkes. 6. TILSYN OG EVALUERING Spørgsmålet om tilsyn og evaluering er mere specifikt beskrevet i bilagene til konsekvensanalysen.