1 Generelle bemærkninger

Transkript

1 1 Generelle bemærkninger Baggrund De generelle bemærkninger indeholder en generel beskrivelse af kommunens samlede budget og de væsentligste forudsætninger, herunder resultatopgørelsen. Detaljerede bemærkninger til driftsbudgetterne på de enkelte udvalg findes i de specifikke udvalgsbemærkninger. Det tekniske budgetforslag er udarbejdet efter gældende økonomistyringsprincipper og Kodeks for det gode budgetarbejde. Der er indarbejdet ændringer som følge af Økonomiaftale 2020 mellem regeringen og KL. Økonomiaftale 2020 mellem regeringen og KL bygger forsat ikke på en reform af tilskuds- og udligningssystemet. En række af Folketingets partier bad ellers tilbage i 2015 Finansieringsudvalget om at komme med et oplæg til en reform af refusionssystemet og en justering i udligningssystemet. Finansieringsudvalget afleverede deres rapport den 21. februar 2018, og rapportens fem modeller blev efterfølgende forhandlet i Folketinget. Partierne nåede ikke til enighed om en reform af refusions- og udligningssystemet inden Folketingets sommerferie 2018 hvorved en ændring ikke kunne træder i kraft pr. 1. januar 2019, som oprindeligt ønsket. Det var Sorø Kommunes forhåbning, at Folketinget havde indgået aftale om en udligningsreform, idet Sorø Kommune i flere år har været underfinansieret i forhold til den nuværende udligningsordning. I arbejdet med udligningsreformen forelagde Finansieringsudvalget fem modeller for ændret udligning. Alle 5 modeller er gunstige for kommunen og understøtter, at kommunen er og siden 2012 har været underkompenseret på indtægtssiden. Trods det, er det lykkes Sorø Kommune ved en politisk stillingtagen, at skabe balance i budgettet. Det tekniske budget balancerer og indeholder en fortsættelse af det eksisterende serviceniveau. Prioritering af nye velfærdsopgaver eller anlægsinvesteringer vil kræve at forslagene i prioriteringskataloget bringes i spil. Derfor ledsages det tekniske budgetforslag af et katalog for omstilling og prioritering (KOP20). Økonomiaftalen og det det tekniske budgetforslag præsenteres på budgetmøde imellem Byrådet og Hovedudvalget onsdag den 2. oktober Herefter indstilles det, at Økonomiudvalget oversender det tekniske budgetforslag til Byrådets 1. behandling, inklusiv prioriteringskatalog. Og at det sendes til høring i perioden fra den 2. oktober 2019 til den 9. oktober Resumé af Økonomiaftalen 2019 mellem Regeringen og KL Økonomiaftalen 2019 mellem Regeringen og KL sikrer et løft i kommunernes samlede rammer. Den samlede kommunale serviceramme er i 2020 aftalt til 262,5 mia. kr. inkl. Lov- og cirkulæreprogram (LCP). I forhold til budget 2019 er rammen løftet med 2,2 mia. kr. plus 0,5 mia. kr. vedr. LCP. Regeringen og KL er dertil enige om, at kommunerne inden for eksisterende rammer kan frigive 0,5 mia. kr. i 2020 i form af en Velfærdsprioritering. Det sker ved en række initiativer, som understøtter en bedre ressourceanvendelse. Dette giver mulighed for at prioritere i alt 2,7 mia. kr. i 2020 til at dække den demografiske udvikling og udbygge kernevelfærden, herunder flere velfærdsmedarbejdere, til gavn for borgerne. 1

2 Derudover prioriteres 0,1 mia. kr. i 2020 og frem til at understøtte kommunernes arbejde med at opspore ensomme ældre og bekæmpe ensomhed, tab af livsmod, sorg og selvmord blandt ældre borgere. Endvidere omlægges puljen til en værdig ældrepleje på 1,0 mia. kr. i 2020 til særtilskud med henblik på at understøtte en værdig ældrepleje. Samtidig afskaffes det kommunale moderniserings- og effektiviseringsprogram (MEP) således, at det kommunale udgiftsloft fremover ikke indeholder en årlig nedregulering på 0,5 mia. kr. Budgetloven er fortsat gældende, hvilket betyder, at kommunerne samlet skal overholde den aftalte serviceramme i budget og regnskab. Derfor er det som tidligere år aftalt, at 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud er betinget af kommunernes aftaleoverholdelse ift. serviceudgifter i Der er aftalt en anlægsramme for kommunerne på samlet 19,1 mia. kr. Bruttoanlægsniveauet er inkl. udgifter til jordforsyning, men eksklusiv udgifter til forsyningsvirksomhed og kommunale ældreboliger. I Økonomiaftalen for 2019 indgik en anlægsramme på 17,8 mia. kr., der er således tale om et løft på 1,3 mia. kr. (inkl. pl-regulering). De kommunale investeringers primære hensyn er, at sikre gode muligheder for at investere i de fysiske rammer for velfærden. 1 mia. kr. af kommunernes bloktilskud er betinget af, at kommunernes budgetterede bruttoanlægsudgifter holder sig inden for den aftalte udgiftsramme under hensyntagen til det samlede budgetterede niveau for drifts- og anlægsudgifter. Der er ikke regnskabssanktion på anlægsrammen, men Regeringen og KL er enige om, at tillægge det stor betydning, at de kommunale anlægsudgifter i 2020 både i budgettet og i regnskabet ligger indenfor rammerne af aftalen. For budget 2020 udgør Sorø Kommunes bloktilskudsnøgle 0,5 pct., hvorfor kommunens andel svarer til den procentdel af de ovennævnte tal. Det ekstraordinære finansieringstilskud er aftalt videreført i 2020 efter samme fordelingsmodel som tidligere. Af det samlede tilskud på 3,5 mia. kr. fordeles 2,0 mia. kr. efter kommunernes økonomiske vilkår. Sorø Kommune modtager 16,0 mio. kr. til budget Som sidste år er der afsat en lånepulje på i alt 250 mio. kr. målrettet investeringer med effektiviseringspotentiale ved fx at give grundlag for lavere driftsudgifter på sigt. Derudover er der afsat en lånepulje på 400 mio. kr. målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder. Herudover er der som tidligere år en pulje til styrkelse af likviditet på 500 mio. kr. til vanskeligt stillede kommuner. Derudover kan Sorø også ansøge den ordinære lånepulje på 200 mio. kr. Særtilskudspuljen, som kan søges af særligt vanskeligt stillede kommuner, udgør 350 mio. kr. i Sorø Kommune har ansøgt om tilskud, men har i de tidligere år ikke fået tilsagn fra denne pulje. Udgangspunktet for fastsættelsen af bloktilskuddet til kommunerne i 2020 er en uændret kommunal skattefastsættelse i 2020 for kommunerne under ét. Hvis der for 2020 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. 2

3 Med Økonomiaftalen 2020 præsenterer Regeringen og KL også en række forslag til initiativer, der vil blive arbejdet med i efteråret 2019 samt Regeringen ønsker at præsentere: A. En samlet børneplan B. Et samlet udspil på sundhedsområdet C. En selvstyrereform. Regeringen vil inddrage KL og andre relevante samarbejdspartnere i arbejdet. Udvalgte temaer vedr. driftsområder: Regeringen og KL er enige om: a) At målsætningen om fuld kompetencedækning udskydes fra 2020 til 2025, og delmålet om 90 pct. kompetencedækning udskydes fra 2019 til 2021 med henblik på at styrke kommunernes forudsætninger for at leve op til målsætningen og nedbringe brugen af vikarer i folkeskolen. Regeringen og KL er enige om, at det for kommunerne er muligt at bruge det statslige tilskud til kompetenceudvikling frem til b) At følge op ift. om de afsatte midler via kvalitetsløftet af den understøttende undervisning kommer eleverne til gavn. c) At KL vil blive inddraget i, hvordan der skal følges op på kvalitetsløftet i den understøttende undervisning, herunder i udmøntningen af indholdskrav i kvalitetsrapporten med henblik på, at kvalitetsrapporten i højere grad kan understøtte den lokale ledelse og kvalitetsudvikling. d) At det er afgørende, at den ny Forberedende Grunduddannelse (FGU) kommer godt fra start. Parterne er enige om at følge tæt op på reformens økonomi og resultater. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne aktivt støtter op om og prioriterer FGU en. e) At borgere med komplekse problemer skal modtage en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. Den kommende, nye hovedlov om en helhedsorienteret indsats til borgere med komplekse problemer og lovgivningen om den sammenhængende ungeindsats skal understøtte denne indsats. f) At der skal foretages en evaluering af ungdomskriminalitetsreformen, som blandt andet skal se på, om reformens økonomiske konsekvenser lever op til det forudsatte. g) At kommunerne skal styrke den nære sundhedsindsats, og skabe større lighed i sundhed ved bl.a. at styrke forebyggelsesindsatsen. Parterne er desuden enige om, at kommunerne fortsat skal udvikle den kommunale forebyggelse af bl.a. rygning og overvægt. h) At der i forlængelse af anbefalingerne fra arbejdsgruppen for udvikling af kvalitetsindikatorer i ældreplejen etableres én samlet årlig national brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmehjælp og på plejecentre. i) At videreudvikle myndighedssamarbejdet International Citizen Services. Regeringen og KL drøfter derfor, om samarbejdet kan forenkles ved, at en række borgerservices overflyttes fra staten til kommunerne. j) Aktivt at arbejde for FN's 17 verdensmål. Det forudsættes i aftalen, at kommunernes overførselsudgifter i 2020 vil udgøre 73,8 mia. kr., samt at kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige mv. vil udgøre 10,3 mia. kr. (0,6 mia. kr. mindre end i 2019). 3

4 1.2 Annullering af Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet Virkningen af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet (MEP) blev indarbejdet i budget 2017 med krav om effektiviseringer i Sorø Kommune på 2,5 mio.kr. i 2017, 5,0 mio. kr. i 2018, 7,5 mio. kr. i 2019 samt 10,0 mio. kr. fra 2020 og frem. I økonomiaftalen 2020 er det sidste trin i udmøntning af MEP annulleret, hvilket svarer til -2,5 mio. kr. Organisationen mangler at udmønte -1,3 mio. kr. varigt, som den resterende del af MEP udfordringen. Udmøntningen sker ved varige indkøbsgevinster udmøntet i 2019, udskiftning af gadebelysningen til LED-beslysning (-0,7 mio. kr. fra 2020), og effektivisering af opgavestyring i Teknik, Miljø og Drift (-0,186 mio. kr. i 2020 og -0,1 fra 2021). Effektivisering af opgavestyring indeholder et yderligere potentiale på 0,064 mio. kr. i 2020 stigende til 0,9 mio. kr. i 2023, der medgår som prioriteringsforslag i KOP20. Tabel 1. Oversigt over udmøntningen af den resterende del af MEP i Kr Udgangspunkt for BF Annullering af MEP Dataforbrugsstoffer (fra 2019 og frem) SK Bleer m. Bevilling ( ) (fra 2019 og frem) SSU Vikarer - Sundhedsfaglige (fra 2019 og frem) SSU Dynamisk indkøb (Drift) (fra 2019 og frem) TMD Ledlys i gadebelysning (fra 2020 og frem) TMD Opgavestyring hos Vej og Park samt Teknisk Service (fra 2020 og frem) TMD Teknisk korrektion: Overudmøntning tilgår kassen Endelig annullering af MEP i budget Kodeks for det gode budgetarbejde til budget 2020 ( ) Den 23. januar 2019 godkendte Byrådet kodeks for det gode budgetarbejde som den overordnede ramme for budget Det er en væsentlig opgave for Sorø Byråd at forholde sig til kommunens økonomiske situation. Derfor arbejder Sorø Byråd i forberedelsen af budget for 1. at skabe et økonomisk råderum og sikre bedst muligt økonomisk udgangspunkt for kommende Byråd med baggrund i nedenstående økonomiske målsætninger: i. Vi vil have et strukturelt overskud, som dækker afdrag på lån og herudover giver plads til investeringer (inkl. det gældende anlægsprogram) på i alt 160 mio. kr. i budgetperioden, ii. Vi vil have en gennemsnitlig kassebeholdning/likviditet på 75 mio. kr. ved udgangen af hvert år i budgetperioden 1, iii. Ved den årlige budgetvedtagelse kan der aftales afvigelser hertil 1 Med budgetaftalen 2019 ( ) blev der aftalt en gennemsnitlig kassebeholdning/likviditet på 88,1 mio. kr. i 2019, 99,5 mio.kr. i 2020, 94,5 mio. kr. i 2021, samt 82,4 mio. kr. i

5 2. at de økonomiske mål kan opnås og hvis ikke, da bede administrationen udarbejde et katalog over prioriteringsmuligheder, der ved beslutning kan sikre de økonomiske målsætninger, 3. at prioritere en del af råderummet til indtægtsfremmende og udgiftsminimerende investeringer, 4. at mødekomme målet om at nedbringe den samlede gæld, dog således at der fortsat kan optages lån til strategiske investeringer og lån jf. lånebekendtgørelsen, 5. at sikre et realistisk budget, så råderummet ikke anvendes til merudgifter, der burde være taget højde for ved begyndelsen af budgetprocessen. Administrationen udarbejder et teknisk budgetforslag, hvor der er indregnet demografisk betingede ændringer, ny lovgivning, og hvor der er sammenhæng mellem økonomi, mængde og pris, samt overholder de i økonomiaftalen fastsatte rammer for service og anlæg, så den politiske drøftelse alene drejer sig om serviceniveau og struktur og ikke om behovstilpasning, 6. at servicestandarder og økonomi hænger sammen, således at budgetter og politikker har troværdighed blandt borgere og ansatte, 7. at alle partier bidrager konstruktivt i budgetprocessen med henblik på at opnå enighed om et fælles budget. Et budgetforlig kommunikeres ud i fællesskab, bl.a. i form af en fælles pressemeddelelse og pressemøde. Der er en række målpunkter i ovenstående som kan sammenfattes i følgende skema 1.4 Resultatopgørelse og Likviditet Nedenstående tabel 2 indeholder den gennemsnitlige likviditet i det tekniske budgetforslag. Tabel 2. Gennemsnitlig likviditet i det tekniske budgetforslag Mio. kr Gennemsnitlig likviditet i budgetforslag 114,0 97,8 68,9 53,0 Likviditeten kan ikke direkte sammenlignes med den aktuelle likviditet, der månedsvis præsenteres for Økonomiudvalget, da den aktuelle likviditet ikke indeholder den nye økonomiaftale. Det ses af tabel 2 og nedenstående figur 1, at resultatet af det tekniske budgetforslag giver et kassetræk på 61,8 mio. kr. i budgetkæden, og medfører et fald i likviditeten i overslagsårene. Jf. Kodeks for det gode budgetarbejde skal der være en gennemsnitlig likviditet efter kassekreditreglen på 75 mio. kr. i hvert af årene Dette er tilfældet i årene , men ikke i hvor likviditeten forventes at andrage hhv. 68,9 mio. kr. og 53,0 mio. kr., hvorefter budgettet derfor ikke lever op til kodeks. Administrationen har derfor udarbejdet et prioriteringskatalog, der indeholder forslag til ændringer, der kan være medvirkende til at skabe et budget i balance. Prioriteringskataloget vil være et tillæg til det tekniske budgetforslag, der indstilles til høring, og præsenteres for Byrådet og Hovedudvalget på budgetmødet onsdag d. 2. oktober Resultatopgørelsen for det tekniske budgetforslag ses i tabel 3. 5

6 Tabel 3. Resultatopgørelse Budgetforslag Mio. kr. A. Skattefinansieret område Indtægter i alt , , , ,6 Driftsudgifter i alt 1.871, , , ,6 Driftsresultat -86,7-72,9-74,4-72,0 Renter og kursregulering 10,0 9,4 8,6 7,8 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -76,7-63,4-65,8-64,2 Anlæg netto i alt 22,9 53,1 34,3 23,8 Resultat af skattefinansieret område (A) -53,8-10,3-31,4-40,3 Resultat af takstfinansieret område Forsyning (B) -0,3-0,3-0,3-0,3 Resultat i alt (A+B) -54,1-10,5-31,7-40,6 Lånoptagelse m.v. -3,3-3,3-0,8-0,8 Afdrag på lån 50,8 51,6 52,3 52,2 Finansiering i alt (C) 47,5 48,3 51,5 51,4 Budgetbalancen (A+B+C) 1) -6,6 37,8 19,8 10,8 Note: 1) (-) er lig med kasseopbygning, (+) er lig med kassetræk. Ifølge kodeks for det gode budgetarbejde skal der være et overskud på resultatet af ordinær driftsvirksomhed på 90 mio. kr. som skal dække afdrag på 50 mio. kr. og anlægsprojekter på 40 mio. kr. Dette er jf. ovenstående ikke tilfældet og budgettet er derfor ikke i balance. Det tekniske budgetforslag indeholder et kassetræk på i alt 61,8 mio. kr. i budgetkæden, hvilket medfører et fald i likviditeten i overslagsårene, se tabel 2 og figur 1. Der er ikke budgetteret med ekstraordinært finansieringstilskud på ca. 16 mio. kr. i overslagsårene ( ), ligesom der i KL s tilskudsmodel ikke er indlagt stigende finansiering til de stigende udgifter, der følger af det demografiske træk i I 2020 er der i alt tilført kommunerne 1,7 mia. kr. til finansiering af det demografiske træk og øgede udgifter til velfærdsområderne. Sorø Kommunes andel er 8,9 mio. kr. Figur 1. Likviditet i budgetforslaget sammenholdt med kodeks for likviditet mio.kr Gennemsnitlig likviditet jf. kodeks Gennemsnitlig likviditet jf. budgetforslaget Som det fremgår af figur 1, falder den forventelige gennemsnitlige likviditet i det tekniske budgetforslag under 75 mio.kr. i 2022 og

7 1.5 Serviceudgifter KL har til budget 2020 udmeldt en vejledende teknisk serviceramme eksklusiv det generelle løft i service på 1,7 mia. kr., som er givet i Økonomiaftalen Sorø Kommunes vejledende ramme er 1.328,5 mio. kr. Administrationen har beregnet Sorø Kommunes andel af det generelle løft i service på 1,7 mia. kr. til 8,9 mio. kr. Den samlede tekniske serviceramme er 1.337,4 mio. kr. KL har sammen med udmeldingen af den tekniske serviceramme tilkendegivet, at den anvendte PLfremskrivning er for høj, og anbefaler, at kommunerne internt anvender en lavere PL-fremskrivning. Se mere herom i næste afsnit. Med en nedjusteret PL-fremskrivning er Sorø Kommunes sigtepunkt ift. serviceramme 1.334,8 mio. kr. Det tekniske budgetforslag er forelagt med serviceudgifter for 1.335,4 mio. kr. Det anbefales, at indarbejde en pulje i servicerammen til overførsler fra 2019 til 2020, som finansieres af overførte midler og skaber mulighed for, at overførte midler kan anvendes i 2020 uden at udfordre overholdelse af servicerammen i Jf. budgetloven kan puljen maksimum udgøre 1% af serviceudgifterne i det vedtagne budget For ikke at påvirke likviditeten kan puljen modsvares af en post på finansforskydninger. 1.6 Pris- og lønfremskrivningen. Udviklingen i priser og lønninger er en væsentlig faktor i budgetlægningen. KL skønner hvert år, hvorledes denne udvikling vil blive. Ved udarbejdelsen af det tekniske budgetforslag tages der udgangspunkt i KL s pris- og lønskøn jf. skrivelsen Generelle forudsætninger for budgetlægningen dateret den 4. september PL-fremskrivningen i økonomiaftalen er på 2,7%. KL offentliggjorde den 4. september 2019 en PLfremskrivning på 2,6% og vurderede samtidig, at denne også er for højt. I september 2019 er det KL s vurdering, at PL-fremskrivningen for budget 2020 bør være 2,5%. Budgetforslaget indeholder en PL-fremskrivning på 2,5%, og en PL-pulje med de resterende 0,2 procentpoint. Når den lavere PL-fremskrivning er indarbejdet allerede i budgetforslaget, er det for at undgå at nedjustere institutionernes budgetter i budgetåret. Hvis PL-fremskrivningen mod forventning ikke falder, kan det ifm. 2. Økonomiske Redegørelse 2020 vurderes, hvordan den afsatte PL-pulje skal anvendes. I nedenstående tabel 4 ses KL s skøn for udviklingen i priser og lønninger. 7

8 Tabel 4. Den kommunale pris- og lønudvikling Vægt ifølge regnskab 2018, drift (pct.) 2017/ / / / / /2023 Løn (hovedart 1 og 5.1) 69,0% 1,26 1,85 2,85 2,80 2,80 2,80 Brændsel (art 2.3) 1,4% 3,00 0,72 0,17 0,92 0,92 0,92 Øvrige varer og anskaffelser (art 2.2, 2.6, 2.7 og 2.9) 5,0% -0,08 0,72 1,13 0,92 0,92 0,92 Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5) 2,5% 1,76 1,89 1,72 1,72 1,72 1,72 Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9) 21,1% 1,60 1,60 2,20 2,20 2,20 2,20 Tilskud til kollektiv trafik (konto grp. 001) 1,1% 2,75 1,71 2,16 2,16 2,16 2,16 Priser i alt 31,0% 1,45 1,45 1,90 1,90 1,90 1,90 Løn og priser i alt, nye skøn 100,0% 1,3 1,7 2,6 2,5 2,5 2,5 Løn og priser i alt Gamle skøn G.1-1 i BV2020 1,4 1,9 2,8 2,7 2,7 2,7 Kilde: Finansministeriets Økonomisk Redegørelse, august 2019, overenskomsterne, Danmarks Statistik, samt KL s egne beregninger. September Befolkningsprognose Udviklingen i kommunens udgifter er bl.a. påvirket af udviklingen i antallet af borgere og alderssammensætning mv. Hvert år udarbejdes en befolkningsprognose, som bl.a. danner grundlag for demografireguleringen og beregning af skatter og tilskud i overslagsårene. Befolkningsprognosen er godkendt af Økonomiudvalget den 13. marts I forbindelse med udarbejdelsen af 2. Økonomiske Redegørelse 2019 og arbejdet med Budget 2020 er forventningerne til udviklingen i antallet af 0-15 årige justeret ud fra den faktiske udvikling igennem 2019 for at skabe et mere realistisk billede af udviklingen. Justeringen af befolkningsprognosen har sænket forventningen til antallet af borgere i 2020 fra til Budgetforslaget er udarbejdet på baggrund af den nedjusterede befolkningsprognose, der fremgår af tabel 5 herunder. Tabel 5. Justeret befolkningsprognose År Oprindelig befolkningsprognose Justeret befolkningsprognose Hovedkonklusionerne fra befolkningsprognosen er følgende: Den samlede befolkning ventes at stige med 672 borgere frem til 2026, svarende til en stigning på 2% illustreret i nedenstående figur 2. 8

9 Antal borgere Figur 2. Befolkningsprognose (faktisk) År Befolkningsvæksten ventes primært at i aldersgrupperne år, år og +80 år. Aldersgruppen 80+ ventes at stige mest (30,1%), og stiger over perioden fra at udgøre 4,8% af befolkningen til 6,1% af befolkningen. Der forventes et fald i aldersgrupperne 6-24 år og år. Det største fald sker i aldersgruppen 6-15 år (16,0%). Der er store variation i væksten fra distrikt for distrikt (skoledistrikter). I gruppen af erhvervsaktive (17 år til og med 66 år), forventes en stigning på 2,7% fra personer i 2019 til personer i 2026, svarende til en stigning på 497 personer. 1.8 Demografitilpasning i budgettet Afledt af befolkningsprognosen er demografitilpasninger jf. Kodeks for det gode budgetarbejde indarbejdet som tekniske korrektioner i budget Demografistrategien omhandler følgende områder: Undervisningsområdet Pasningsområdet Ældreområdet Sundhedsområdet Hjælpemiddelområdet Samlet set korrigeres budgetterne med 0,82 mio. kr. i og fremgår af tabel 6. Korrektionen af budgetterne sker i forhold til allerede forventet udvikling på området, dvs. den marginale udvikling siden seneste budget. En negativ budgetkorrektion betyder derved, at der enten forventes mindre stigning eller et større fald i aktiviteterne på området, mens en positiv korrektion betyder, at der forventes større stigning eller mindre fald i aktiviteterne. De økonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen på Ældre- og Hjælpemiddelområdet er budgetlagt ens i budgetåret og i overslagsårene Da økonomiaftalen alene indeholder et løft til finansiering af den demografiske udvikling i budgetåret og ikke i overslagsårende er det alene løftet i budgetåret, der er indregnet i budgetforslaget. Der opereres med demografipuljer for at justeres budgetterne efter de faktiske antal. For at få tildelt midler fra demografipuljerne i årets løb, kræver det en indstilling fra områdets fagudvalg med endelig forelæggelse og godkendelse i Byrådet. 9

10 Den forventede udgift til pasningsområdet er beregnet med udgangspunkt i den seneste godkendte befolkningsprognose. Dog er det forventede antal 0-5 årige pr. 1. januar 2020 justeret ud fra den aktuelle befolkningsudvikling gennem 2019, mens udviklingen frem mod 2023 følger udviklingen i befolkningsprognosen. I perioden frem mod 2023 forventes en samlet stigning i antallet af 0-5 årige i Sorø Kommune på ca. 6% i forhold til 2019-niveau, hvorved der også forventes stigende udgifter til pasningsområdet i perioden. Det nuværende budget på området er baseret på sidste års befolkningsprognose og der er derfor allerede indlagt en stigning. Budgettet korrigeres derfor alene for forskellen mellem sidste års befolkningsprognose og den seneste prognose (den marginale ændring). Da den tidligere ventede stigning var større end den aktuelle forventning, tilpasses budgettet den nye vurdering. Tabel 6. Oversigt over den marginale ændring for demografi I 1000 kr Undervisningsområdet Pasningsområdet Ældreområdet Sundhedsområdet Hjælpemiddelområdet I alt Koblingen mellem Vision 2022 og budgettet Vision og Planstrategi 2022 (Vision22) for Sorø Kommune er vedtaget i Byrådet den 21. november FN s verdensmål udgør den overordnede ramme for visionen, med et særligt fokus på ni prioriterede FN mål. Arbejdet med implementering af Vision 2022 er indarbejdet i kommunens styringsparadigme, og den løbende forankring fortsættes herunder ved: At der er besluttet en tidlig vedtagelse af strategien, således at Vision 2022 i lighed med den foregående Vision og Planstrategi (VIPS18) vedtages i det 1. år af valgperioden (hvor planloven tilskriver, at det først skal ske ved udgangen af 2. år), med henblik på at sikre, at Byrådet har længst mulig tid til at implementere strategien. To gange om året drøfter fagudvalgene fremdrift i aktiviteter, der udmønter visionen på Udvalgets område, herunder som optakt til budgetfasen. To gange om året drøfter Økonomiudvalget fremdrift på FN s verdensmål. To gange om året drøfter Byrådet fremdrift på Vision 2022 som helhed. Fagudvalg, økonomiudvalg og byråd har taget solidt ejerskab til strategien og italesætter den løbende som det fælles mål og den fælles retning Budskabet om at Sorø Kommune har integreret verdensmål i det lokal demokrati og visionsarbejde kommunikeres eksternt med borgmester og kommunaldirektør i spidsen. Sorø Kommunes økonomiske muligheder er lagt fast indenfor statsligt fastsatte rammer suppleret med byrådets kodeks for det gode budgetarbejde. Vision 2022 skal gennemføres indenfor disse økonomiske rammer. Ligeledes følger mange af kommunens opgaver af lovkrav. Vision 2022 skal hjælpe med til at stille skarpt på udvikling og prioritering af drift, service, partnerskaber og politik. Udgangspunktet for fagudvalgenes arbejde med gennemførelse af Vision 2022/Verdensmålene er de ovennævnte rammer. 10

11 3 Finansiering 3.1 Skatter og tilskud Kommunens primære indtægter kommer fra: Indkomstskat Øvrige skatter og afgifter Generelle tilskud og udligning Beskæftigelsestilskuddet Nedenstående tabel 7 viser de budgetlagte indtægter for budget 2020 samt overslagsårene Til forskel fra driften opgøres skatter og tilskud i løbende priser. Grundlaget for budgetteringen af disse indtægter er udskrivningsgrundlaget (de skattepligtige indkomster), som kommunens borgere har og forventes at få i fremtiden. Tabel 7. Budgetterede indtægter for budget Mio. kr. Løbende priser Kommunal indkomstskat , , , ,4 Selskabsskat m.v. -11,9-10,8-10,8-10,7 Grundskyld -103,7-109,6-116,2-123,1 Anden skat på fast ejendom -0,6-0,6-0,6-0,6 Anden skat pålignet visse indkomster -0,9-0,2-0,2-0,2 Tilskud og udligning -495,5-494,2-504,4-498,1 - Heraf beskæftigelsestilskuddet -39,7-39,7-39,7-39,7 Indtægter i alt , , , ,1 De enkelte delelementer gennemgås i de følgende afsnit Kommunale indkomstskatter Det er borgernes indkomster der udgør udskrivningsgrundlaget. For Sorø Kommune udgør udskrivningsgrundlaget i 2020 i alt 5,1 mia. kr. Sorø Kommunes skatteprocent er 26,4. Dvs. at provenuet er 1,3 mia. kr. Dette vises i tabel 8. Tabel 8. Udskrivningsgrundlaget, skatteprocent for kommunal indkomstskat og indtægt i Udskrivningsgrundlag og provenu (i mio. kr.) Udskrivningsgrundlag , , , ,9 Skatteprocent 26,4 26,4 26,4 26,4 Provenu (udskrivningsgrundlag * skatteprocent) , , , ,4 Staten giver hvert år kommunerne mulighed for at få indtægter på baggrund af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Ved at vælge statsgarantien er kommunen sikker på sine indtægter i budgetåret. Når der 3 år senere sker en endelig opgørelse af indkomstudviklingen, vil der ikke blive foretaget efterreguleringer. Til budget 2020 anbefaler administrationen valg af statsgaranteret udskrivningsgrundlag, som oplyst af Social- og Indenrigsministeriet. 11

12 Sorø Kommune har valgt statsgaranti for årene 2016, 2017, 2018 og 2019, og bliver derfor ikke efterreguleret i 2019, 2020, 2021 og Befolkningsgrundlaget for skatter og tilskud tager udgangspunkt i Social- og Indenrigsministeriets statsgarantitilbud med et betalingskommunefolketal på Betalingskommunefolketal er i overslagsårene fremskrevet med befolkningsændringen jf. befolkningsprognosen korrigeret for nedjustering af forventningen til befolkningstallet pr Øvrige skatter og afgifter Øvrige skatter og afgifter består af grundskyld og selskabsskat. Tabel 9. Grundskyld og selskabsskat Mio. kr. Løbende priser Selskabsskat m.v. -11,9-10,8-10,8-10,7 Grundskyld -103,7-109,6-116,2-123,1 Anden skat på fast ejendom -0,6-0,6-0,6-0,6 I alt -116,2-121,1-127,6-134,4 Kommunen får i budget 2020 grundskyld af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1/ Grundskyldspromillen af øvrige ejendomme er 25,74. Udviklingen i ejendomsskatten/grundskyld afhænger stort set kun af nybyggeri, idet der i 2002 er indført skattestop og dermed loft over skattestigningen. Der er foretaget fremskrivning af grundskatterne svarende til KL s anbefalinger. Kommunens indtægter fra selskabsskat i 2020 vedrører indkomståret Dækningsafgifterne på grundværdier og forskelsværdier af offentlige ejendomme er fastholdt på et uændret niveau fra 2020 til Vedrørende erhvervs- og forretningsejendommene er det tidligere besluttet, at afgiften ikke opkræves fra 2015 og frem. Selskabsskatten er fastsat til 11,9 mio. kr. i 2020 som udmeldt i tabel fra Social- og Indenrigsministeriet. Dette udgangspunkt er fremskrevet med de udmeldte vækstskøn fra Kommunernes Landsforening i 2020 til Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet tager udgangspunkt i det af KL og regeringen forhandlede bloktilskud til kommunerne. Bloktilskuddet reguleres hvert år med udgangspunkt i: Det udvidede totalbalanceprincip (DUT) som indebærer, at staten kompenserer kommuner og regioner for kommunale og regionale udgiftsændringer som følge af blandt andet ny lovgivning Budgetgarantiordningen som indebærer, at kommunerne kompenseres for ændringer i udgifterne på de konjunkturfølsomme områder samt førtidspension Pris og lønudviklingen 12

13 Bloktilskuddet er for budget 2020 kendetegnet ved at tage udgangspunkt i kommunernes budgetter for Bloktilskuddet fordeles til kommunerne dels via udligningsordninger og dels via fordeling efter indbyggertal. Herudover udmeldes der separate tilskud vedrørende en række mindre særlige tilskudsordninger. Nedenstående tabel viser Sorø Kommunes andel af udligning og tilskud og gennemgås i de følgende afsnit. Tabel 10. Kommunal udligning og statstilskud til kommuner Mio. kr. Løbende priser Kommunal udligning -388,6-407,4-419,8-420,6 Statstilskud til kommuner -30,3-31,5-28,9-21,4 Øvrige tilskud -37,0-15,6-16,0-16,4 Beskæftigelsestilskud -39,7-39,7-39,7-39,7 I alt tilskud og udligning -495,5-494,2-504,4-498, Kommunal udligning Sorø Kommune modtager i alt 388,6 mio. kr. i 2020 i tilskud fra den kommunale udligning. Tilskuddet stammer fra to ordninger; landsudligningen og tilskudsordningen for kommuner med højt strukturelt underskud. En kommunes andel af landsudligningen afhænger af forholdet mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtægter (beregnet ud fra en gennemsnitlig skatteprocent) Statstilskud Den del af bloktilskuddet, som ikke bruges til den kommunale udligningsordning, fordeles mellem kommunerne efter befolkningstallet. Sorø Kommunes andel af det samlede befolkningstal er 0,51%. 4 mia. kr. af statstilskuddet er betinget af at kommunerne under ét overholder servicerammen og en andel er betinget af at kommunerne under et overholder anlægsrammen. For Sorø Kommune udgør dette betingede statstilskud 20,4 mio. kr. af kommunens samlede statstilskud på 30,3 mio. kr Øvrige tilskud Herudover modtager kommunerne øvrige tilskud, dels tidligere finanslovspuljer, der er flyttet over i bloktilskuddet, dels det ekstraordinære finansieringstilskud Beskæftigelsestilskuddet Der ydes et beskæftigelsestilskud til finansiering af kommunernes udgifter til forsikrede ledige. Tilskuddet består af et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Tilskuddet reguleres to gange årligt, nemlig ved en midtvejsregulering midt i budgetåret og en efterregulering året efter. Der er for Sorø Kommune udmeldt et beskæftigelsestilskud på 39,7 mio. kr. for Der er budgetlagt med en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2020 på 1 mio. kr., svarende til niveauet i

14 Tabel 11. Beskæftigelsestilskud i budget Mio. kr. Løbende priser Beskæftigelsestilskud -39,7-39,7-39,7-39,7 3.3 Lån og gæld (finansiel strategi, leasing m.v.). Byrådet har vedtaget en finansiel strategi pr. 19. december 2018 inkl. de bagvedliggende overvejelser og vurderinger som rammer for den løbende håndtering af kommunens portefølje vedrørende såvel aktiver som passiver. Sorø Kommunes låneramme beregnes som udgifterne afholdt indenfor lånebekendtgørelsens bestemmelser (primært brugerfinansieret anlæg og energibesparende foranstaltninger) og dispensationer fra Social- og Indenrigsministeriet. 3.4 Mellemværende med forsyningsvirksomhederne I Sorø Kommune omfatter forsyningsvirksomhederne renovation. Indtægter og udgifter herfra går over kommunens kasse dog i samarbejde med AffaldPlus fra 1. januar Kommunen skal løbende registrere, hvorvidt forsyningsvirksomheden har penge til gode eller skylder kommunen penge. Mellemværendet forrentes på markedslignende vilkår. 3.5 Likviditetsudviklingen Kommunens kassebeholdning er fortsat et vigtigt element i den finansielle styring. Kommunen skal til stadighed kunne opfylde Social- og Indenrigsministeriets kassekreditregel. Denne regel betyder, at den gennemsnitlige saldo på kommunens kassekredit over de seneste 12 måneder skal være positiv. Hvis forsyningsvirksomheden har et tilgodehavende hos kommunen, vil dette tilgodehavende være en del af kassebeholdningen, ligesom de decentrale institutioners overførsler mellem årene også er en del af kassebeholdningen. Tilsvarende gælder mellemværende med Folkekirken. Den gennemsnitlige likviditet pr var 98,96 mio. kr. (fremgår af Økonomiudvalgets dagsorden den 11. september 2019). 3.6 Anlæg Den samlede investeringsplan for budget indeholder anlægsinvesteringer for 134,2 mio. kr. (netto). Der arbejdes med en 10-årig anlægsplan og en 4-årig investeringsplan. Sidstnævnte indeholder budgetperioden. Budgetforslag indeholder bruttoanlægsudgifter for 174,3 mio. kr. og indtægter for -40,2 mio. kr. Tabel årig investeringsplan svarende til de første 4 år af anlægsplanen I hele kr. I/U I alt Anlæg i alt (bruttoanlægsudgifter) U Anlæg i alt (salgsindtægter, refusioner I og tilskud) Anlægsplan i alt N

15 (netto) 4. Økonomistyring Sorø Kommunes model for økonomistyring tager udgangspunkt i en decentralisering af ansvar og kompetence med den godkendte styringsmodel som ramme for opgaveudførelsen. Konceptet for udviklingsaftaler er godkendt af Byrådet i 2012 og i 2015 godkendte Økonomiudvalget den politiske styringsdialog. Sorø Kommunes økonomistyring indeholder følgende hovedprincipper: 4.1 Bevillinger og bevillingsniveau Det er Byrådets ansvar, at der bliver udarbejdet et retvisende årsbudget, samt at der aflægges regnskab for, hvordan budgettet er brugt. I praksis sker det som et samspil mellem kommunens politiske og administrative ledelse. Bevillingsmyndigheden ligger hos Byrådet. Følgende bevillingsniveau er besluttet: Bevillingsniveau pr. fagudvalg, netto, drift. Bevillingsniveau Byrådet med fagudvalget indstiller, brutto, anlæg. Til politikområdet Renter og Finansiering gives bruttobevillinger pr. opgaveområde. De fastsatte mål, serviceniveau og indsatsområder må ikke ændres i forhold til det, Byrådet har fastlagt i budgettet. Hvis der i løbet af et budgetår er behov for at afholde udgifter og modtage indtægter, som ikke er i det oprindelige budget, må opgaverne ikke sættes i værk, før den nødvendige bevilling er givet. Er det alligevel nødvendigt i forhold til lovgivningen, skal bevillingen sikres snarest muligt. Budgettet er derudover delt op i en række politikområder af hensyn til styringen. Fagudvalgene kan flytte driftsbudget mellem de enkelte politikområder indenfor eget udvalg. 4.2 Principper for budgetlægningen Det enkelte års budgetprocedure Centerchefen for Økonomi og Personale har ansvaret for, at der hvert år udarbejdes en plan for det kommende års budgetprocedure. Det tekniske budgetforslag udarbejdes i samarbejde mellem organisationen og Stabscenter Økonomi og Personale. Budgetlægningen Budgetlægningen for det kommende år (budgetåret) tager udgangspunkt i det korrigerede budget. Det korrigerede budget er det vedtagne budget inkl. tillægsbevillinger og budgetomplaceringer. Udvalgenes budgetrammer tager efterfølgende udgangspunkt i budgetåret og overslagsårene således: Det korrigerede budget i budgetåret og overslagsårene prisfremskrives på baggrund af KL s (Kommunernes Landforening) skøn for pris- og lønfremskrivning for at sikre, at budgettet er retvisende i forhold til pris- og lønniveauet for budgetåret. Grundlaget for pris- og lønfremskrivningen er indeværende års niveau. 15

16 Administrationens vurdering af tekniske ændringer, jf. Kodeks for det gode budgetarbejde. I budgetprocessen fra dannelsen af det tekniske budgetforslag til den endelige vedtagelse indarbejder Stabscenter Økonomi og Personale de politiske beslutninger med bevillingsmæssigt indhold, der vedtages i perioden. Der kan yderligere foretages budgetomplaceringer indenfor de gældende regler for budgetomplaceringer. Reglerne er beskrevet i kasse- og regnskabsregulativer. Definition af tekniske ændringer Den administrative gennemgang af overslagsårene kan give anledning til tekniske ændringer. Som udgangspunkt foretages der tekniske ændringer med baggrund i: Indeværende års økonomiske redegørelser samt eventuelle tillægsbevillinger Skatter og tilskud Lov- og cirkulæreprogrammet jf. Økonomiaftalen o Hovedreglen er, at Lov- og cirkulæreprogrammets virkninger vurderes og indarbejdes for budgetbeløb over kr. Gennemgang af budgettet både på drift og anlæg med henblik på sammenhæng mellem mængde, aktivitet og økonomi, herunder også demografiske ændringer, for at sikre et realistisk basisbudget, jf. Kodeks for det gode budgetarbejde. Demografi Udviklingen i kommunens udgifter er påvirket af, hvordan indbyggertallet og befolkningens alderssammensætning udvikler sig. For at kunne vurdere, hvor ressourcerne skal allokeres hen, foretages der hvert år en analyse af demografiudviklingen i kommunen som indgår i grundlaget for budgetlægningen. Det kan ses af afsnit 1.7 i Sorø Kommunes budget, hvilke områder er omfattet af demografiregulering. Som grundlag for demografiberegningerne er der for hvert område udarbejdet en tildelingsmodel baseret på aktiviteter med udgangspunkt i det besluttede serviceniveau. Tildeling af midler sker ved forelæggelse af en sag for Økonomiudvalget og Byrådet, enten som en enkeltsag eller som en del af en økonomisk redegørelse. Budgetønsker Det har været muligt at fremsætte budgetønsker til politisk behandling jf. den godkendte tidsplan for budgetåret. Det kan fremgå af budgetønskerne, om de har direkte relation til kommunens overordnede strategi. Budgetønskerne er en del af det tekniske budgetforslag. Offentlig høring og drøftelse i MED-organisationen Budgetprocedure og det tekniske budgetforslag drøftes i MED-organisationen, og der gennemføres en offentlig høringsrunde i forhold til borgerinddragelse. På grund af den udskudte budgetproces, afholdes høringen af budget i oktober Budgetansvar Én organisation Sorø Kommune er én organisation og alle har dermed et fælles ansvar for overholdelse af rammerne som en samlet organisation. 16

17 De budgetansvarlige ledere har et fælles ansvar for at forholde sig til og løse samtlige økonomiske udfordringer for hele kommunen, herunder også de rammebesparelser og gevinstrealiseringer, der evt. indgår i budgettet. Decentralisering af budgetansvaret Den enkelte institution/fagcenter/stabscenter får budget til udmøntning af mål og opgaver, hvilket skal dække udgifterne i indeværende år til drift og anlæg. Den budgetansvarlige leder har ansvar for at overholde egen samlede ramme indenfor politikområdet. Den budgetansvarlige leder har ansvar for at føre tilsyn med de økonomiske dispositioner indenfor eget budgetområde samt kontrollere dokumentationen for dispositionerne. Den budgetansvarlige leder har endvidere ansvar for at udføre ledelsestilsyn med dokumentation og kvalitet i forhold til de borgerrettede ydelser. Herunder skal den budgetansvarlige leder også sikre, at anskaffelser over kr. eksklusiv moms registreres korrekt på den autoriserede art 2.7. I forbindelse med anlægsprojekter, er det fagområdet, der har budgetansvaret og bestiller anlægsprojektet, mens det er Teknik, Miljø og Drift der udfører af opgaven. 17