Læse- og skrivestøtte i informationssamfundet
|
|
- Rebecca Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læse- og skrivestøtte i informationssamfundet Søren Aksel Sørensen MikroVærkstedet sas@mikrov.dk Sammanfattning I informationssamfundet skal alle kunne deltage i de skriftsproglige fællesskaber. Det gælder også de godt 15 %, der ifølge fire PISA-undersøgelser har manglende læsekompetence i Danmark, Norge og Sverige. Men det kan lade sig gøre at kompensere for dette handicap med læse- og skrivestøtte. I artiklen redegøres for muligheder og forudsætninger. 61
2 Manglende funktionel læsekompetence I efteråret 2010 offentliggjordes resultatet af PISA Som ved de tre foregående undersøgelser viste det sig, at der i OECD-området er ca. 19 % af de 15-årige, der har manglende funktionelle læsekompetencer. I Sverige drejer det sig om 18 %, i Norge 15 % og i Danmark 15 % af de unge, der læser så dårligt, at de har store vanskeligheder med at klare de krav, som informationssamfundet stiller til sine borgere i forhold til uddannelse, håndtering af jobs samt til det almindelige liv som medborger. Det er ikke første gang, at det viser sig, at der er omkring 1/6 af de 15-årige, der læser så dårligt. PISA-undersøgelserne i 2000, 2003 og 2006 viste de samme tendenser, og man kan forsigtigt konkludere, at den hjælp, som denne gruppe af elever og siden medborgere får i skole og samfund, ikke er tilstrækkelig. De traditionelle undervisningsformer og -midler har kun haft en begrænset effekt, og derfor må øjnene rettes mod andre muligheder for at inkludere de dårlige læsere i det samfund, hvor læse- og skrivekompetence er blevet forudsætningen for deltagelse i samfundslivet. At det har udviklet sig sådan skyldes, at de arbejdsområder, der tidligere blev besat af personer uden reel læsekompetence, er ved at forsvinde fra de nordiske lande. Således regner man med, at de senere års økonomiske krise i Danmark har kostet arbejdspladser, hvoraf langt de fleste kommer fra produktionsvirksomheder med ufaglært arbejdskraft altså fjernes de arbejdspladser, hvor personer uden funktionel læsekompetence har jobmuligheder. I denne artikel vil jeg vise, hvordan læse- og skrivestøtte på computer kan hjælpe personer med læse- og skrivevanskeligheder. Jeg vil først beskrive, hvordan et konkret produkt, CD- ORD, virker og bruges i skolen og blandt voksne brugere. Jeg vil belyse de tekstmuligheder, der allerede findes på nettet (i Danmark), men også oprulle en ønskeseddel til involverede parter, der kan sikre, at langt flere end tilfældet er i dag (uddannelsesmålet er i Danmark, at 95 % af en årgang skal have en uddannelse) kan indgå i det skriftsproglige fællesskab. Læse og skrive i informationssamfundet I dag er computeren ved at være så udbredt, at man på mange skoler bruger pc en i begynderundervisningen i læsning og skrivning. Skolerne køber stadig flere hurtige og driftssikre computere, og mange steder har eleverne deres egne bærbare computere med i skolen, mod at de får stillet et aflåseligt skab til rådighed. Det betyder, at man som lærer mere og mere kan regne med, at der er en pc til rådighed for alle elever når som helst og hvor som helst i skoletiden. Mange skoler har derfor indført at bruge skrive- og læsestøtte fra skolebegyndelsen, og alle elever begynder deres første læsning og skrivning på computeren. I den første læseindlæring får eleverne således støtte ved CD- ORDs forskellige strategivalg. Læreren kan vælge at støtte børnene på forskellig måde afhængig af deres læseniveau. En elev begynder sin læseindlæring med først at få hele teksten læst op, hvorefter han læser teksten selv og får læst ord op efter ønske. For ham drejer det sig om at opdage skriftsproget, at opnå læseglæde og legelæse samtidig med at ordene highlightes og oplæses. Lyderingsstrategier begynder han først med, når han tager det grammatiske bad (Liberg 1993) altså når han begynder at forbinde grafem med fonem. En fase som der også gives elektronisk støtte til. En anden elev får hjælp ved at vælge følgende strategivalg ved ord, som han har svært ved at afkode: Først læses sætningen, derpå hvert enkelt ord. Hastigheden tilpasses elevens afkodningstempo. Disse strategivalg justeres løbende af lærer og elev, så eleven selv arbejder sig frem mod målet at kunne læse alderssvarende tekster uden hjælp. Og hjælp forstås som hjælp af andre personer og hjælp af CD-ORD. 62
3 I en 1. klasse i Ikast var det de elever, der havde haft lidt svært ved at få gang i læsningen, der først lærte at bruge CD-ORD. Siden fik de til opgave at lære klassens øvrige elever, hvordan de skulle bruge programmet. Læreren fortalte, at det var en stor oplevelse for de lidt svagere elever at skulle undervise de andre. Og nu bruger alle i klassen programmet, når de læser og skriver. Når eleverne bliver sikre i deres afkodning og læser flydende, vil de givet opleve det som begrænsende at læse på skærmen. De vil læse rigtige bøger og har mere brug for at automatisere deres læsning uden for skærmen. For disse elever vil CD-ORD mere være et redskab, de bruger, når de skriver, men for en stor del af eleverne vil læsestøtte være et vigtigt redskab i deres fortsatte læseindlæring. For de godt 15 % af eleverne, der i de danske, norske og svenske skoler ikke opnår tilstrækkelig sikker og hurtig læsning, kan en elektronisk læsestøtte være det redskab, der giver dem adgang til skolens faglige tekster og siden informationssamfundets uddannelser, jobmuligheder samt fritids- og samfundsliv. Altså læse alt med støtte på skærmen gennem hele livet. Men også skrivning med korrekt ordvalg og stavemåde, er et blivende tema for mange elever og borgere. En lærer oplevede i 4. klasse en elev skrive: Hestene løb rundt i manegen. Læreren bemærkede over for eleven den korrekte stavemåde af det svære ord manegen, hvortil eleven svarede: Jamen jeg slog bare lige CD-ORD til. Denne elev var ellers holdt op med at bruge CD-ORD læse- og skrivestøttefunktion. Først droppede hun læsestøtten, og gradvist holdt hun op med at bruge skrivestøtten, men da det kneb (ordbogen og stavekontrol gav intet svar) slog hun bare skrivestøtten til igen og havde let ved at finde den korrekte stavemåde i ordforslagene (manege). Så nemt går det ikke for alle: derfor vil elever med skrivevanskeligheder blive ved at hente støtte i CD-ORDs skrivestøtte med ordforslag, der passer i sammenhængen og anviser stavemåder, der er korrekte og tilpasset de ortografiske vanskeligheder, som elever har, og som støtten er indstillet efter. Et godt eksempel er Hans Kloster, der har skrevet om sig selv og sine massive skrivevanskeligheder i teksten Jeg en sniger. En sniger er en person, der lærer at gemme sig og aldrig påtager sig opgaver, der indebærer skriftlighed. Man siger nej tak til jobs, opgaver i foreninger og til offentlig debat, fordi man ved, at man har svært ved at skrive korrekt. Og ikke fordi man ikke har noget på hjerte, noget at sige. Hans Kloster fortæller, at han med skrivestøtte fik mod på livet igen. Den usikre person blev sikker, da han med et enkelt redskab oplevede, at alle de vanskeligheder, han havde båret på gennem hele livet, (skolen oplevedes som et helvede af usikkerhed og mangel på selvtillid) pludselig forsvandt. Og i dag er Hans Kloster produktionsleder og skriver meget i mange sammenhænge fordi han har noget at fortælle og har fået et hjælpemiddel. Jeg en sniger (af Hans Kloster) Som 34 årig fik jeg for første gang muligheden for at kunne skrive, det har jeg ikke haft før. Min hjerne kan ikke lære at stave, det vil bare ikke blive hængende - kunne jeg da bare få den byttet. Jeg har hidtil levet som Sniger. Vi er mange og vi ligner alle andre, men de fleste normale ved ikke, at vi eksisterer. Hvis man passer på, kan man leve rimelig normalt uden at blive afsløret som Sniger. Der er dog ting, du skal sørge for! Det vigtigste er at finde en livsledsager, der er bogligt begavet. Vedkommende kan ordne alt fra kommunen, fagforeningen, børnehaven, kan følge med på paskontoret, i banken, på skattekontoret, osv. osv. Derudover skal du sørge for ikke at blande dig, ikke stikke snuden frem, ikke komme i en situation hvor du pludselig er alene, og der er ingen vej uden om. Det kan dog ikke helt undgås. Er der et sygt barn, som pludselig skal til lægen, så må 63
4 du krybe til korset, men med mange års træning, og en god del frækhed, kommer man langt. Statistisk er der én to ordblinde i hver klasse, eller 7 8 % af alle elever. Få af dem er meget ordblinde og så hårdt ramt, at de skiller sig meget ud, har svært ved at klare hverdagen, fordi de ikke kan læse vejskilte, ikke læse deres post, osv. De er nødsaget til at bede om hjælp for at kunne overleve. Det er dem systemet regner som de ordblinde, det er dem, de har kontakt med. De resterende bliver - efter de går ud af skolen til Snigere. Vi KAN jo klare os, og vi tænker nu er det endelig slut, ikke flere diktater, ikke flere stile, her i den virkelige verden er jeg ikke SÅ anderledes, bare jeg passer på. Så det at skulle tilbage på pinebænken er for de allerfleste totalt utænkeligt. Mit lille mirakel skete, da vi fik pc'er. Ja stavekontrollen var slet ikke nok, for den kræver, at man kan skelne mellem mange nuancer i ordene, men så fandt jeg et program kaldet IRIS ORDBANK. Efter 10 minutter fandt jeg ud af JEG KAN GODT SKRIVE, JEG KAN BARE IKKE STAVE. Det vidste jeg ikke før. I skolen blev der sagt bare skriv. MEN DET VAR JO DET, JEG IKKE KUNNE!! DET JEG FIK SKREVET, VAR IKKE DET, JEG GERNE VILLE SIGE, LANGT FRA, DET VAR DE ORD, JEG KUNNE STAVE!! Det var ikke nok, hvis jeg ville andet end at bruge mine hænder, det indså jeg som tolvårig. Mit liv er godt, men siden jeg fandt ud af, jeg kan skrive, har jeg tænkt meget på, hvordan det var blevet, hvis jeg havde vidst det, da jeg gik i skole, - havde jeg så været håndværker i dag? Er det ikke alment anerkendt, at ordblinde bare ikke kan lære at skrive som andre? De kan hjælpes meget, men de kommer ikke til at kunne skrive som andre, uanset hvor meget undervisning de får. Hvad får man ud af det? Snigere som mig, måske? Hvis et barn har ét ben, der er længere end det andet og går dårligt, er der ingen, der kunne finde at sige: Du skal bare gå, så bliver det bedre, nej man laver en protese eller en operation, som KOMPENSERER for handicappet. Tilsvarende, hvis et barn er ordblind, bør man så ikke ligeledes sige: Du kan måske ikke lære at stave som andre, vi vil lære dig mest muligt, og tilbyde et hjælpemiddel, der gør, at du kan skrive, selv om du ikke kan stave. Hvad du vil i livet, må du selv om, men du har valget. Så er det ikke et handicap længere! Er det ikke på tide at skubbe teorierne om hvorfor og hvordan lidt i baggrunden og erkende, at der er en masse børn, som ikke kan lære at skrive som andre og så tilbyde de hjælpemidler, der vil ligestille dem med kammeraterne? Jeg tror, at hjælpemidler, som f.eks. en lomme-skriver, ikke findes i dag, fordi undervisere ikke kender/anerkender teorier om kompensation. Rent teknisk er det intet problem at lave! Jeg har selv to børn, der statistisk set har 50 % risiko for at blive ordblinde. Skal de have muligheden for selv at bestemme, hvad de vil, eller skal et evt. handicap være afgørende for, hvad de skal lave hele livet? Hans Kloster Ex -sniger Thisted Hans Kloster skulle blive 34 år, før han fandt ud, at der var elektronisk mulighed for at få hjælp til de massive staveproblemer, der gjorde hans skolegang til et helvede, fik ham til at tvivle på egne evner og aldrig bringe sig i situationer, hvor han kunne risikere at blive bedt om at skrive noget. Som han selv udtrykker det, blev han en sniger. Det gode ved Hans 64
5 eksempel er, at han i en alder af 34 år får skrivestøtte, der giver ham den skrivelyst og det skrivemod, som han altid har savnet. Det tragiske er, at der skulle gå så lang tid, og at der i skolen og samfundet som helhed i dag er omkring 15 %, der kunne hjælpes, så både de selv og samfundet fik glæde af, at de lærte at bruge de elektroniske læse- og skriveprogrammer, der kompenserer for de læse- og skrivevanskeligheder, som får de fleste til at agere snigere. Siden Hans Kloster skrev dette, er der sket en stor udvikling af læse-skrive-støttende programmer, så det fx er muligt at gøre læse-skrive-støtten fleksibel og tilpasse den til den enkelte brugers behov. Mange elever har oplevet det at skulle begynde at bruge CD-ORD, når de i klasse stadigvæk har haft afkodningsproblemer, som ekskluderede dem. Men på de skoler, hvor alle elever begynder deres læse- og skriveudvikling med CD-ORD, har lærerne oplevet, at de elever, der bliver ved med at bruge læse- og skrivestøtten føler sig mere inkluderede i skolen. Alle har jo brugt det og bruger det fx som skrivestøtte i ny og næ, som tilfældet var med pigen, der skulle skrive manege. Så visionen kunne være, at alle elever begynder med læse- og skrivestøtte og forlader den, når de har konsolideret og automatiseret de strategier, som CD-ORD støttede dem med. Men de elever, der fortsat har brug for støtten og det er, som billedet tegner sig i dag, omkring 15 % af samtlige elever og borgere i Danmark, Norge og Sverige bør blive ved med at læse og skrive med den støtte, som computeren kan give. Tilgængelig For at elever kan få læse-og skrivestøtte på computeren, er der tre forhold, der skal opfyldes: 1. Der skal være en computer til rådighed 2. Der skal på computeren være installeret et læse- og skrivestøtteprogram som fx CD- ORD 3. Der skal være tekster at læse på computeren. De to første forhold er allerede omtalt. Med hensyn til teksttilgængelighed er der i Danmark flere begynderlæseprogrammer med flere hundrede tekster, som elever og lærere kan vælge mellem. Mange af disse titler er lagt ind i elektroniske biblioteker, som læreren i samarbejde med eleven - kan lægge ind i elevens elektroniske skoletaske. Og når eleven begynder at læse en bog, støttes han med de strategier, som læreren har indstillet til netop denne læser. Det er en afgørende hjælp for eleven og en stor støttepædagog for læreren. Når eleverne skal læse for at lære, altså bruge læsningen til at tilegne sig nyt stof i skolens mange fag, har de flere muligheder, hvis de tilhører de 15 %, der har brug for læsestøtte. Mange forlag lægger i dag deres bogtitler ind på hjemmesider, hvor man kan møde lærebogen i pdf-filer, som fx kan oplæses med CD-ORD. (fx fra det største danske forlag Gyldendal). Men er bogen ikke tilgængelig på nettet, kan man skanne den ind og få den læst op. Der er dog visse begrænsninger her, idet ophavsretslovens 17 kun giver tilladelse til indskanning af tekster til...mennesker der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst, hvilket bl.a. omfatter ordblinde og andre med massive læsevanskeligheder. Der bør dog ikke være disse begrænsninger: alle, der har brug for at læse tekster digitalt, bør have lov til dette. Men også uden for skoleverdenen er man opmærksom på personer med læsevanskeligheder og kan give støtte på forskellig måde. Der er fx vedtaget en lov i Folketinget, der giver personer med læsevanskeligheder lov til at omsætte tekster fra et medie til et andet (fx skanne tekster fra bøger ind på skærm). I kølvandet heraf er der oprettet et netbibliotek, E17, 65
6 der har til formål at skabe ét fælles netbibliotek til alle med et læsehandicap, hvor det er nemt for alle at finde, hente og opleve litteratur. E17 giver adgang til alle de danske bibliotekers samlinger af tilgængelig litteratur. Her kan man også bestille og downloade aviser og dagblade, eller få dem læst højt direkte på siden af netbibliotekets onlineafspiller. Derudover tilbyder E17 inspiration til læsning og beskrivelser af de forskellige slags e-bøger, lydbøger og hjælpemidler. Hvad mangler? De %, der i Danmark, Norge og Sverige har store læsevanskeligheder skal hjælpes ind i det skriftsproglige fællesskab. For at det kan lade sig gøre, skal de have en computer til rådighed, når de begynder at læse og skrive meget gerne i førskolealderen, men senest, når de begynder deres læse- og skriveindlæring i skolen. Der skal være læse- og skrivestøtteprogrammer som CD-ORD til deres rådighed 1, ligesom der skal være tekster at læse. Og så må oplæsningsprogrammerne meget gerne videreudvikles, så de foruden at støtte afkodningen (speciel hjælp til dyslektikere) også i mere udpræget grad udvikler støtte til elever med mere generelle læsevanskeligheder. Det kan være med ordforklaring og læseforståelsesstrategier, der støtter hukommelsen, overvågningen af egen læsning (tjekker om man som læser nu også forstod, hvad man læste) og forståelsen af tekstens opbygning og indhold. Referenceliste Elbro, C. (2007). Læsevanskeligheder. Gyldendal. Liberg, C. (1993). Hur barn lär sig läsa och skriva. Lund. Studentlitteratur. PISA (2009). 1 Hvordan du bruker CD-ORD, kan du lese mer om på: L%C3%A6se--ogskrivest%C3%B8tte/CD-ORD-7.aspx 66
Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07
Juni 2007 Projekterfaringer It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Baggrund Fem folkeskoler deltog i projektet med hver én klasse på 3. årg. Det var Ejer Bavnehøj Skolen, Knudsøskolen, Mølleskolen,
Læs mereKære forældre... TJEKTASKEN.NU
Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er fra
Læs mereMan skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF
Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en
Læs mereLæsepolitik for Snedsted Skole
September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning
Læs mereDit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.
~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser
Læs mereAt lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.
At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece
Læs mereLæse og Skrive Aftale Plus. Gør læsning og skrivning nemmere og sjovere for alle elever.
Gør læsning og skrivning nemmere og sjovere for alle elever. Digitale værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag. Inkluder ordblinde og tosprogede elever med læse- og skrivestøtte. Differentier
Læs mereHar du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole
Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Forord På Hjallerup skole ønsker vi at give det bedst mulige undervisningstilbud til elever med ordblindeproblematikker.
Læs mereSÅDAN NÅR DU DINE MÅL
Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -
Læs mereHandleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereLæsning og skrivning i 5. og 6. klasse
Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for at læse og er blevet
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereKrumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik
Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereBilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år
Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også
Læs mereIT-rygsækken i praksis
IT-rygsækken i praksis Præsentation Marie Wolter Bertelsen IT- og læsekonsulent, VUC Roskilde Varetager it-rygsække for gymnasier, HF, SoSu-skoler Personlige hjælpemidler jobcenter-sager Hvor kommer rygsækken
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den
Læs mereComputerstøttet undervisning på 3. årgang.
Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs merePrædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af
Læs mereLæse og Skrive Aftale. Giv elever og lærere værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag
Giv elever og lærere værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag Læs hurtigere og lær mere. Få hjælp til at skrive og spar tid. Få mere selvtillid og øget motivation. Læse og Skrive Aftale Grundskole
Læs mereLæse og Skrive Aftale. Hjælp læse- og skriveusikre elever med at gennemføre deres uddannelse:
Hjælp læse- og skriveusikre elever med at gennemføre deres uddannelse: Læs hurtigere og lær mere. Få hjælp til at skrive og spar tid. Få mere selvtillid og øget motivation. Læse og Skrive Aftale Uddannelse
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereLæse og Skrive Aftale. Til grundskolen
Læse og Skrive Aftale Til grundskolen Sæt læsningen fri, slip skrivningen løs Indhold Læse og Skrive Aftale - til grundskolen 3 CD-ORD 4 Skanread 5 Stemmer 5 IntoWords 6-7 Om MV-Nordic MV-Nordic har igennem
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereBeboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"
Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereNej sagde Kaj. Forløb
Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereLæsning og skrivning i 7. til10. klasse
Læsning og skrivning i 7. til10. klasse Undervisningen i 7. til 10. klasse skal hjælpe eleverne med at blive bevidste om læsformål, læseteknik, læringsstrategier og læsehastighede, så de er klar til at
Læs mereEleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser
Min egen ordbog med Den Talende Bog, 1.-2. klasse Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Afkodning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet
Læs mereOg vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.
Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god
Læs mere106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer
Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk
Læs mereMine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE
Mine penge Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs merefor fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER
nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke
Læs merePrædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37
1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 25. august 2013 kl. 10.00. Salmer: 674/639/492,v.6/164//365/439/367/298 Uddelingssalme: se ovenfor: 367 Åbningshilsen Denne søndag er medmenneskets dag.
Læs mere6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores
6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt
Læs mereUndervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier
Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier 1 Rådgiver for en dag undervisningsforløb om mobning og digitale medier Introduktion til forløbet Forberedelser
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereDISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev
DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereDin rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereSøndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).
Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereTAL, SKRIV, LEG OG LÆS
TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere
Læs mereFra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet
Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe
Læs mereBILLAG 2: Storyboard, Level 1
BILLAG 1: Personas Annika, 10 Annika går i 3. klasse. Hun interesserer sig en del for heste, hvilket også kan ses i hendes fritidsaktiviteter, da hun går til ridning og bruger meget tid på, at læse hestebladet
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereBilag 10. Side 1 af 8
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april
Læs mereBørneundersøgelse Grafrapport August 2014
Børneundersøgelse Grafrapport August 2014 10 9 8 9 Har du børn mellem 7 og 14 år? Base: Før screening (n=2084) 7 4 8% Ja Nej 2 Må vi stille dit barn nogle spørgsmål sammen med dig? Base: Før screening
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereEn lille familiesolstrålehistorie
Fra WWW.behinderte-eltern.de En lille familiesolstrålehistorie Også i Tyskland er det at være forælder med handicap både en uendelig glæde og et pokkers besvær. Katrin, der er spastiker, fortæller her
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereLisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal
Lisbeth Fruensgaard Det er nu eller aldrig Få mere tid og overskud til familien Arbejdsbog Gyldendal Del I Vend tiden på hovedet "#$%&'($)*+,-"#$%#&%'(%#))#&%*)+&,-.%/0%1#&#%$,+%2-%23#&45(+%$,)%6*1,),#'%
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereI: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet?
Spilundersøgelse 1.2: Interview med Brian og Liv efter spiltest d.13/4-2010 B: Der var det du snakkede om med byrummet. Det er en ny måde at prøve at bruge byrummet på, men man er ikke så opmærksom på,
Læs mereTransskription af interview med Hassan den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:
Læs mereDukketeater til juleprogram.
Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet
Læs mereUgebrev 4 Indskolingen 2016
Ugebrev 4 Indskolingen 2016 Fælles info: Kære forældre i indskolingen. I må meget gerne sørge for at jeres børn kan deres unilogin udenad. Vi bruger det ofte, og lige nu er det en tidsrøver at sørge for
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
Læs mereIntoWords. Nyt dokument. Ordforslag. Hjælpeværktøj.
IntoWords Læse- og skriveværktøj med oplæsning og ordforslag. En app med mange af de samme muligheder som CD-ord på en computer. Denne app er udviklet af Mikroværkstedet/MV-Nordic. Da Thisted kommune har
Læs mere11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 305 22/448 31 577-208
Når man får et barn, bliver man tilbudt at komme i mødregruppe. En mødregruppe er en forsamling på 4-5-6 nybagte mødre, der sammen med deres babyer mødes med jævne mellemrum i private hjem. Der er meget
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune BAGGRUND
128 Sorgkassen Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune Systematik og overblik Sorgkassen BAGGRUND Kort
Læs mereLæsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010
Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereUndersøgelse om distancearbejde, april 2011
Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver
Læs mereLUS LæseUdviklingsSkema
LUS LæseUdviklingsSkema Anna Trolles Skole Læseudvikling 1.-3. klasse At lære at læse er en lang proces, som aldrig stopper. Læsning og skrivning går hånd i hånd og er derfor begge en del af LUS For nogle
Læs merehttp://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx
Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om
Læs mereLola og Niko. Til læreren. Vejledning:
E K S T R A S I D E R T I L Side 1 Lola og Niko Til læreren Indhold: 1. ordliste. ordkort 3. dominospil 4. miniscrabble 5. ord med blødt G 6. opgaver 7. skriv med 8. krydsord L Æ S L Y D R E T 3 Vejledning:
Læs mereIndivid og fællesskab
INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,
Læs mereUgebrev 34 Indskolingen 2014
Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Allerførst velkommen tilbage til jer alle efter en dejlig varm og solrig sommerferie, det er tydeligt, at børnene har nydt det, men alle
Læs merePrædiken af sognepræst Christian de Fine Licht
Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da
Læs mereEvalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.
Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået
Læs mereVi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie.
Vi er en familie -1 Bed Jesus om at hjælpe din familie. Mål: Børn lærer om familiens værdi. De lærer, at familiemedlemmer står sammen, er der for hinanden, elsker hinanden og hjælper hinanden. Børn opmuntres
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mere10 trin til en succesfuld Facebook side
10 trin til en succesfuld Facebook side Allerførst vil jeg gerne fortælle dig, hvor fedt jeg synes, det er, at du har downloadet denne E-bog. Det lyder måske lidt selvhøjtideligt, men jeg elsker at dele
Læs merePositiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen
Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereTIL GENNEMSYN. Indhold
Denne side må ikke kopieres Glæde & Børn v/louise Tidmand Side 3 Indhold Velkommen til Min Styrkebog... s. 4 Øvelse 1-6: De 24 styrker... s. 6 Øvelse 1: De Blå Styrker... s. 6 Øvelse 2: De Grønne Styrker...s.
Læs mereDiktat 1. . Og så er den med at gå tur. Vi går lange ture langs. Navn: Klasse: Dato:
Diktat 1 Hjemme hos mig har vi fået en u e va. Min søster og jeg jæ e med at passe den. Den er stærk som en lille b ø. Og så har den helt hvide n r. D er skarpe som et s æ. Når den er sulten, ab den med
Læs mereVirtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte
Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne kan fremover få tilbudt at supplere deres oprindelige fysiske støtte med en ny, teknisk løsning Nye velfærdsteknologiske
Læs mereEvaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid
Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014
Læs mereOpsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht
Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Når jeg besøger en frimærkeudstilling, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over de tusinder af timer, der
Læs mereDet særlige som potentiel ressource
Korallen i RUC s segl Det særlige som potentiel ressource KL s Rusmiddelkonference den 29. oktober 2015 Signe Fjordside Ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet sifj@ruc.dk The odd one out JONAS idémanden
Læs mereOm opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?
Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver
Læs merestillede spørgsmål For så vidt angår spørgsmål AC, henviser jeg til skatteministerens besvarelse.
Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 147 Offentligt SAMRÅDSTALE Arrangement: Samråd om bogmoms /ebøger Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: D. 18. april kl. 9.00 Sted: Christiansborg Taletid:
Læs mere19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?
1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også
Læs mereFrederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.
Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,
Læs mereSkærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Læs merePrædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang
Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366
Læs mere