Læse- og skrivestøtte i informationssamfundet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læse- og skrivestøtte i informationssamfundet"

Transkript

1 Læse- og skrivestøtte i informationssamfundet Søren Aksel Sørensen MikroVærkstedet Sammanfattning I informationssamfundet skal alle kunne deltage i de skriftsproglige fællesskaber. Det gælder også de godt 15 %, der ifølge fire PISA-undersøgelser har manglende læsekompetence i Danmark, Norge og Sverige. Men det kan lade sig gøre at kompensere for dette handicap med læse- og skrivestøtte. I artiklen redegøres for muligheder og forudsætninger. 61

2 Manglende funktionel læsekompetence I efteråret 2010 offentliggjordes resultatet af PISA Som ved de tre foregående undersøgelser viste det sig, at der i OECD-området er ca. 19 % af de 15-årige, der har manglende funktionelle læsekompetencer. I Sverige drejer det sig om 18 %, i Norge 15 % og i Danmark 15 % af de unge, der læser så dårligt, at de har store vanskeligheder med at klare de krav, som informationssamfundet stiller til sine borgere i forhold til uddannelse, håndtering af jobs samt til det almindelige liv som medborger. Det er ikke første gang, at det viser sig, at der er omkring 1/6 af de 15-årige, der læser så dårligt. PISA-undersøgelserne i 2000, 2003 og 2006 viste de samme tendenser, og man kan forsigtigt konkludere, at den hjælp, som denne gruppe af elever og siden medborgere får i skole og samfund, ikke er tilstrækkelig. De traditionelle undervisningsformer og -midler har kun haft en begrænset effekt, og derfor må øjnene rettes mod andre muligheder for at inkludere de dårlige læsere i det samfund, hvor læse- og skrivekompetence er blevet forudsætningen for deltagelse i samfundslivet. At det har udviklet sig sådan skyldes, at de arbejdsområder, der tidligere blev besat af personer uden reel læsekompetence, er ved at forsvinde fra de nordiske lande. Således regner man med, at de senere års økonomiske krise i Danmark har kostet arbejdspladser, hvoraf langt de fleste kommer fra produktionsvirksomheder med ufaglært arbejdskraft altså fjernes de arbejdspladser, hvor personer uden funktionel læsekompetence har jobmuligheder. I denne artikel vil jeg vise, hvordan læse- og skrivestøtte på computer kan hjælpe personer med læse- og skrivevanskeligheder. Jeg vil først beskrive, hvordan et konkret produkt, CD- ORD, virker og bruges i skolen og blandt voksne brugere. Jeg vil belyse de tekstmuligheder, der allerede findes på nettet (i Danmark), men også oprulle en ønskeseddel til involverede parter, der kan sikre, at langt flere end tilfældet er i dag (uddannelsesmålet er i Danmark, at 95 % af en årgang skal have en uddannelse) kan indgå i det skriftsproglige fællesskab. Læse og skrive i informationssamfundet I dag er computeren ved at være så udbredt, at man på mange skoler bruger pc en i begynderundervisningen i læsning og skrivning. Skolerne køber stadig flere hurtige og driftssikre computere, og mange steder har eleverne deres egne bærbare computere med i skolen, mod at de får stillet et aflåseligt skab til rådighed. Det betyder, at man som lærer mere og mere kan regne med, at der er en pc til rådighed for alle elever når som helst og hvor som helst i skoletiden. Mange skoler har derfor indført at bruge skrive- og læsestøtte fra skolebegyndelsen, og alle elever begynder deres første læsning og skrivning på computeren. I den første læseindlæring får eleverne således støtte ved CD- ORDs forskellige strategivalg. Læreren kan vælge at støtte børnene på forskellig måde afhængig af deres læseniveau. En elev begynder sin læseindlæring med først at få hele teksten læst op, hvorefter han læser teksten selv og får læst ord op efter ønske. For ham drejer det sig om at opdage skriftsproget, at opnå læseglæde og legelæse samtidig med at ordene highlightes og oplæses. Lyderingsstrategier begynder han først med, når han tager det grammatiske bad (Liberg 1993) altså når han begynder at forbinde grafem med fonem. En fase som der også gives elektronisk støtte til. En anden elev får hjælp ved at vælge følgende strategivalg ved ord, som han har svært ved at afkode: Først læses sætningen, derpå hvert enkelt ord. Hastigheden tilpasses elevens afkodningstempo. Disse strategivalg justeres løbende af lærer og elev, så eleven selv arbejder sig frem mod målet at kunne læse alderssvarende tekster uden hjælp. Og hjælp forstås som hjælp af andre personer og hjælp af CD-ORD. 62

3 I en 1. klasse i Ikast var det de elever, der havde haft lidt svært ved at få gang i læsningen, der først lærte at bruge CD-ORD. Siden fik de til opgave at lære klassens øvrige elever, hvordan de skulle bruge programmet. Læreren fortalte, at det var en stor oplevelse for de lidt svagere elever at skulle undervise de andre. Og nu bruger alle i klassen programmet, når de læser og skriver. Når eleverne bliver sikre i deres afkodning og læser flydende, vil de givet opleve det som begrænsende at læse på skærmen. De vil læse rigtige bøger og har mere brug for at automatisere deres læsning uden for skærmen. For disse elever vil CD-ORD mere være et redskab, de bruger, når de skriver, men for en stor del af eleverne vil læsestøtte være et vigtigt redskab i deres fortsatte læseindlæring. For de godt 15 % af eleverne, der i de danske, norske og svenske skoler ikke opnår tilstrækkelig sikker og hurtig læsning, kan en elektronisk læsestøtte være det redskab, der giver dem adgang til skolens faglige tekster og siden informationssamfundets uddannelser, jobmuligheder samt fritids- og samfundsliv. Altså læse alt med støtte på skærmen gennem hele livet. Men også skrivning med korrekt ordvalg og stavemåde, er et blivende tema for mange elever og borgere. En lærer oplevede i 4. klasse en elev skrive: Hestene løb rundt i manegen. Læreren bemærkede over for eleven den korrekte stavemåde af det svære ord manegen, hvortil eleven svarede: Jamen jeg slog bare lige CD-ORD til. Denne elev var ellers holdt op med at bruge CD-ORD læse- og skrivestøttefunktion. Først droppede hun læsestøtten, og gradvist holdt hun op med at bruge skrivestøtten, men da det kneb (ordbogen og stavekontrol gav intet svar) slog hun bare skrivestøtten til igen og havde let ved at finde den korrekte stavemåde i ordforslagene (manege). Så nemt går det ikke for alle: derfor vil elever med skrivevanskeligheder blive ved at hente støtte i CD-ORDs skrivestøtte med ordforslag, der passer i sammenhængen og anviser stavemåder, der er korrekte og tilpasset de ortografiske vanskeligheder, som elever har, og som støtten er indstillet efter. Et godt eksempel er Hans Kloster, der har skrevet om sig selv og sine massive skrivevanskeligheder i teksten Jeg en sniger. En sniger er en person, der lærer at gemme sig og aldrig påtager sig opgaver, der indebærer skriftlighed. Man siger nej tak til jobs, opgaver i foreninger og til offentlig debat, fordi man ved, at man har svært ved at skrive korrekt. Og ikke fordi man ikke har noget på hjerte, noget at sige. Hans Kloster fortæller, at han med skrivestøtte fik mod på livet igen. Den usikre person blev sikker, da han med et enkelt redskab oplevede, at alle de vanskeligheder, han havde båret på gennem hele livet, (skolen oplevedes som et helvede af usikkerhed og mangel på selvtillid) pludselig forsvandt. Og i dag er Hans Kloster produktionsleder og skriver meget i mange sammenhænge fordi han har noget at fortælle og har fået et hjælpemiddel. Jeg en sniger (af Hans Kloster) Som 34 årig fik jeg for første gang muligheden for at kunne skrive, det har jeg ikke haft før. Min hjerne kan ikke lære at stave, det vil bare ikke blive hængende - kunne jeg da bare få den byttet. Jeg har hidtil levet som Sniger. Vi er mange og vi ligner alle andre, men de fleste normale ved ikke, at vi eksisterer. Hvis man passer på, kan man leve rimelig normalt uden at blive afsløret som Sniger. Der er dog ting, du skal sørge for! Det vigtigste er at finde en livsledsager, der er bogligt begavet. Vedkommende kan ordne alt fra kommunen, fagforeningen, børnehaven, kan følge med på paskontoret, i banken, på skattekontoret, osv. osv. Derudover skal du sørge for ikke at blande dig, ikke stikke snuden frem, ikke komme i en situation hvor du pludselig er alene, og der er ingen vej uden om. Det kan dog ikke helt undgås. Er der et sygt barn, som pludselig skal til lægen, så må 63

4 du krybe til korset, men med mange års træning, og en god del frækhed, kommer man langt. Statistisk er der én to ordblinde i hver klasse, eller 7 8 % af alle elever. Få af dem er meget ordblinde og så hårdt ramt, at de skiller sig meget ud, har svært ved at klare hverdagen, fordi de ikke kan læse vejskilte, ikke læse deres post, osv. De er nødsaget til at bede om hjælp for at kunne overleve. Det er dem systemet regner som de ordblinde, det er dem, de har kontakt med. De resterende bliver - efter de går ud af skolen til Snigere. Vi KAN jo klare os, og vi tænker nu er det endelig slut, ikke flere diktater, ikke flere stile, her i den virkelige verden er jeg ikke SÅ anderledes, bare jeg passer på. Så det at skulle tilbage på pinebænken er for de allerfleste totalt utænkeligt. Mit lille mirakel skete, da vi fik pc'er. Ja stavekontrollen var slet ikke nok, for den kræver, at man kan skelne mellem mange nuancer i ordene, men så fandt jeg et program kaldet IRIS ORDBANK. Efter 10 minutter fandt jeg ud af JEG KAN GODT SKRIVE, JEG KAN BARE IKKE STAVE. Det vidste jeg ikke før. I skolen blev der sagt bare skriv. MEN DET VAR JO DET, JEG IKKE KUNNE!! DET JEG FIK SKREVET, VAR IKKE DET, JEG GERNE VILLE SIGE, LANGT FRA, DET VAR DE ORD, JEG KUNNE STAVE!! Det var ikke nok, hvis jeg ville andet end at bruge mine hænder, det indså jeg som tolvårig. Mit liv er godt, men siden jeg fandt ud af, jeg kan skrive, har jeg tænkt meget på, hvordan det var blevet, hvis jeg havde vidst det, da jeg gik i skole, - havde jeg så været håndværker i dag? Er det ikke alment anerkendt, at ordblinde bare ikke kan lære at skrive som andre? De kan hjælpes meget, men de kommer ikke til at kunne skrive som andre, uanset hvor meget undervisning de får. Hvad får man ud af det? Snigere som mig, måske? Hvis et barn har ét ben, der er længere end det andet og går dårligt, er der ingen, der kunne finde at sige: Du skal bare gå, så bliver det bedre, nej man laver en protese eller en operation, som KOMPENSERER for handicappet. Tilsvarende, hvis et barn er ordblind, bør man så ikke ligeledes sige: Du kan måske ikke lære at stave som andre, vi vil lære dig mest muligt, og tilbyde et hjælpemiddel, der gør, at du kan skrive, selv om du ikke kan stave. Hvad du vil i livet, må du selv om, men du har valget. Så er det ikke et handicap længere! Er det ikke på tide at skubbe teorierne om hvorfor og hvordan lidt i baggrunden og erkende, at der er en masse børn, som ikke kan lære at skrive som andre og så tilbyde de hjælpemidler, der vil ligestille dem med kammeraterne? Jeg tror, at hjælpemidler, som f.eks. en lomme-skriver, ikke findes i dag, fordi undervisere ikke kender/anerkender teorier om kompensation. Rent teknisk er det intet problem at lave! Jeg har selv to børn, der statistisk set har 50 % risiko for at blive ordblinde. Skal de have muligheden for selv at bestemme, hvad de vil, eller skal et evt. handicap være afgørende for, hvad de skal lave hele livet? Hans Kloster Ex -sniger Thisted Hans Kloster skulle blive 34 år, før han fandt ud, at der var elektronisk mulighed for at få hjælp til de massive staveproblemer, der gjorde hans skolegang til et helvede, fik ham til at tvivle på egne evner og aldrig bringe sig i situationer, hvor han kunne risikere at blive bedt om at skrive noget. Som han selv udtrykker det, blev han en sniger. Det gode ved Hans 64

5 eksempel er, at han i en alder af 34 år får skrivestøtte, der giver ham den skrivelyst og det skrivemod, som han altid har savnet. Det tragiske er, at der skulle gå så lang tid, og at der i skolen og samfundet som helhed i dag er omkring 15 %, der kunne hjælpes, så både de selv og samfundet fik glæde af, at de lærte at bruge de elektroniske læse- og skriveprogrammer, der kompenserer for de læse- og skrivevanskeligheder, som får de fleste til at agere snigere. Siden Hans Kloster skrev dette, er der sket en stor udvikling af læse-skrive-støttende programmer, så det fx er muligt at gøre læse-skrive-støtten fleksibel og tilpasse den til den enkelte brugers behov. Mange elever har oplevet det at skulle begynde at bruge CD-ORD, når de i klasse stadigvæk har haft afkodningsproblemer, som ekskluderede dem. Men på de skoler, hvor alle elever begynder deres læse- og skriveudvikling med CD-ORD, har lærerne oplevet, at de elever, der bliver ved med at bruge læse- og skrivestøtten føler sig mere inkluderede i skolen. Alle har jo brugt det og bruger det fx som skrivestøtte i ny og næ, som tilfældet var med pigen, der skulle skrive manege. Så visionen kunne være, at alle elever begynder med læse- og skrivestøtte og forlader den, når de har konsolideret og automatiseret de strategier, som CD-ORD støttede dem med. Men de elever, der fortsat har brug for støtten og det er, som billedet tegner sig i dag, omkring 15 % af samtlige elever og borgere i Danmark, Norge og Sverige bør blive ved med at læse og skrive med den støtte, som computeren kan give. Tilgængelig For at elever kan få læse-og skrivestøtte på computeren, er der tre forhold, der skal opfyldes: 1. Der skal være en computer til rådighed 2. Der skal på computeren være installeret et læse- og skrivestøtteprogram som fx CD- ORD 3. Der skal være tekster at læse på computeren. De to første forhold er allerede omtalt. Med hensyn til teksttilgængelighed er der i Danmark flere begynderlæseprogrammer med flere hundrede tekster, som elever og lærere kan vælge mellem. Mange af disse titler er lagt ind i elektroniske biblioteker, som læreren i samarbejde med eleven - kan lægge ind i elevens elektroniske skoletaske. Og når eleven begynder at læse en bog, støttes han med de strategier, som læreren har indstillet til netop denne læser. Det er en afgørende hjælp for eleven og en stor støttepædagog for læreren. Når eleverne skal læse for at lære, altså bruge læsningen til at tilegne sig nyt stof i skolens mange fag, har de flere muligheder, hvis de tilhører de 15 %, der har brug for læsestøtte. Mange forlag lægger i dag deres bogtitler ind på hjemmesider, hvor man kan møde lærebogen i pdf-filer, som fx kan oplæses med CD-ORD. (fx fra det største danske forlag Gyldendal). Men er bogen ikke tilgængelig på nettet, kan man skanne den ind og få den læst op. Der er dog visse begrænsninger her, idet ophavsretslovens 17 kun giver tilladelse til indskanning af tekster til...mennesker der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst, hvilket bl.a. omfatter ordblinde og andre med massive læsevanskeligheder. Der bør dog ikke være disse begrænsninger: alle, der har brug for at læse tekster digitalt, bør have lov til dette. Men også uden for skoleverdenen er man opmærksom på personer med læsevanskeligheder og kan give støtte på forskellig måde. Der er fx vedtaget en lov i Folketinget, der giver personer med læsevanskeligheder lov til at omsætte tekster fra et medie til et andet (fx skanne tekster fra bøger ind på skærm). I kølvandet heraf er der oprettet et netbibliotek, E17, 65

6 der har til formål at skabe ét fælles netbibliotek til alle med et læsehandicap, hvor det er nemt for alle at finde, hente og opleve litteratur. E17 giver adgang til alle de danske bibliotekers samlinger af tilgængelig litteratur. Her kan man også bestille og downloade aviser og dagblade, eller få dem læst højt direkte på siden af netbibliotekets onlineafspiller. Derudover tilbyder E17 inspiration til læsning og beskrivelser af de forskellige slags e-bøger, lydbøger og hjælpemidler. Hvad mangler? De %, der i Danmark, Norge og Sverige har store læsevanskeligheder skal hjælpes ind i det skriftsproglige fællesskab. For at det kan lade sig gøre, skal de have en computer til rådighed, når de begynder at læse og skrive meget gerne i førskolealderen, men senest, når de begynder deres læse- og skriveindlæring i skolen. Der skal være læse- og skrivestøtteprogrammer som CD-ORD til deres rådighed 1, ligesom der skal være tekster at læse. Og så må oplæsningsprogrammerne meget gerne videreudvikles, så de foruden at støtte afkodningen (speciel hjælp til dyslektikere) også i mere udpræget grad udvikler støtte til elever med mere generelle læsevanskeligheder. Det kan være med ordforklaring og læseforståelsesstrategier, der støtter hukommelsen, overvågningen af egen læsning (tjekker om man som læser nu også forstod, hvad man læste) og forståelsen af tekstens opbygning og indhold. Referenceliste Elbro, C. (2007). Læsevanskeligheder. Gyldendal. Liberg, C. (1993). Hur barn lär sig läsa och skriva. Lund. Studentlitteratur. PISA (2009). 1 Hvordan du bruker CD-ORD, kan du lese mer om på: L%C3%A6se--ogskrivest%C3%B8tte/CD-ORD-7.aspx 66

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Juni 2007 Projekterfaringer It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Baggrund Fem folkeskoler deltog i projektet med hver én klasse på 3. årg. Det var Ejer Bavnehøj Skolen, Knudsøskolen, Mølleskolen,

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er fra

Læs mere

Læse og Skrive Aftale Plus. Gør læsning og skrivning nemmere og sjovere for alle elever.

Læse og Skrive Aftale Plus. Gør læsning og skrivning nemmere og sjovere for alle elever. Gør læsning og skrivning nemmere og sjovere for alle elever. Digitale værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag. Inkluder ordblinde og tosprogede elever med læse- og skrivestøtte. Differentier

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

Læse og Skrive Aftale. Hjælp læse- og skriveusikre elever med at gennemføre deres uddannelse:

Læse og Skrive Aftale. Hjælp læse- og skriveusikre elever med at gennemføre deres uddannelse: Hjælp læse- og skriveusikre elever med at gennemføre deres uddannelse: Læs hurtigere og lær mere. Få hjælp til at skrive og spar tid. Få mere selvtillid og øget motivation. Læse og Skrive Aftale Uddannelse

Læs mere

IT-rygsækken i praksis

IT-rygsækken i praksis IT-rygsækken i praksis Præsentation Marie Wolter Bertelsen IT- og læsekonsulent, VUC Roskilde Varetager it-rygsække for gymnasier, HF, SoSu-skoler Personlige hjælpemidler jobcenter-sager Hvor kommer rygsækken

Læs mere

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en

Læs mere

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde

Læs mere

Læse og Skrive Aftale. Giv elever og lærere værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag

Læse og Skrive Aftale. Giv elever og lærere værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag Giv elever og lærere værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag Læs hurtigere og lær mere. Få hjælp til at skrive og spar tid. Få mere selvtillid og øget motivation. Læse og Skrive Aftale Grundskole

Læs mere

Computerstøttet undervisning på 3. årgang.

Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet

Læs mere

Læse og Skrive Aftale. Til grundskolen

Læse og Skrive Aftale. Til grundskolen Læse og Skrive Aftale Til grundskolen Sæt læsningen fri, slip skrivningen løs Indhold Læse og Skrive Aftale - til grundskolen 3 CD-ORD 4 Skanread 5 Stemmer 5 IntoWords 6-7 Om MV-Nordic MV-Nordic har igennem

Læs mere

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN

Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 SLOTSSKOLEN Indhold Forord...3 Fælles indsatsområder...5 Fælles indsatsområde 1: Udvikling af børnenes læselyst...5 Fælles indsatsområde 2: Kurser og efteruddannelse...6

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for at læse og er blevet

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. til10. klasse

Læsning og skrivning i 7. til10. klasse Læsning og skrivning i 7. til10. klasse Undervisningen i 7. til 10. klasse skal hjælpe eleverne med at blive bevidste om læsformål, læseteknik, læringsstrategier og læsehastighede, så de er klar til at

Læs mere

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser Min egen ordbog med Den Talende Bog, 1.-2. klasse Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Afkodning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet

Læs mere

Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole

Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Forord På Hjallerup skole ønsker vi at give det bedst mulige undervisningstilbud til elever med ordblindeproblematikker.

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

It-rygsæk, Værd At Vide

It-rygsæk, Værd At Vide 2014 It-rygsæk, Værd At Vide Konsulenterne Center for Uddannelse 20-03-2014 Indledning I Næstved er it-rygsække som kompenserende hjælpemiddel til elever med udfordringer i læsning og skrivning et udbredt

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

IntoWords. Nyt dokument. Ordforslag. Hjælpeværktøj.

IntoWords. Nyt dokument. Ordforslag. Hjælpeværktøj. IntoWords Læse- og skriveværktøj med oplæsning og ordforslag. En app med mange af de samme muligheder som CD-ord på en computer. Denne app er udviklet af Mikroværkstedet/MV-Nordic. Da Thisted kommune har

Læs mere

Erfarne lærere giver starthjælp

Erfarne lærere giver starthjælp Maria Pedersen fortæller sin mentor Tony Todberg om sine oplevelser som lærer. Foto: Rasmus Skovbo Erfarne lærere giver starthjælp Mentorordninger får nyuddannede lærere til at føle sig velkomne i folkeskolen

Læs mere

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?

Læs mere

Greve Kommune. Inkluderende it. - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Inkluderende it. - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Inkluderende it - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på inkluderende it?...3 At HAVE

Læs mere

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..

Læs mere

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning Gl. Hasseris skole Handleplan for læsning 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor læsepolitik s. 4 Om læsning s. 5 Den interaktive læsemodel s. 5 Viden om verden s. 6 Viden om sprog s. 6 Viden om tekster s. 6 Bogstav-lyd

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Nyt Center under opbygning Forskning og udvikling af undervisning med brug af it Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Literacy Børns læse- og skrivelyst og spirende skriftsproglige kompetencer

Literacy Børns læse- og skrivelyst og spirende skriftsproglige kompetencer Literacy Børns læse- og skrivelyst og spirende skriftsproglige kompetencer Anders Skriver Jensen, asje@dpu.dk 1 Struktur Først sætter jeg rammen... literacy handler om deltagelse i aktiviteter med skriftsproglige

Læs mere

Risbjergskolen læsehandleplan

Risbjergskolen læsehandleplan Risbjergskolen læsehandleplan Læsning på Risbjergskolen På Risbjergskolen tilstræber vi at tilrettelægge læseundervisningen ud fra nedenstående læsemodel. Ehris interaktive læsemodel Modellen indeholder

Læs mere

2011-12 TJEKTASKEN.NU

2011-12 TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2011-12 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne

Læs mere

CARSTEN ELBRO L ÆSNING OG LÆSEUNDERVISNING 2. UDGAVE GYLDENDAL

CARSTEN ELBRO L ÆSNING OG LÆSEUNDERVISNING 2. UDGAVE GYLDENDAL CARSTEN ELBRO L ÆSNING OG LÆSEUNDERVISNING 2. UDGAVE GYLDENDAL Læsning og læseundervisning af Carsten Elbro 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-625-0179-9 (ISBN-10: 87-625-0179-8) 2001 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Ordblinde og it-konferencen 2014

Ordblinde og it-konferencen 2014 Ordblinde og it-konferencen 2014 Tema og perspektiver på konferencen Pædagogisk og teknologisk status i 2014 Grundskolen Ungdomsuddannelser Voksen og videregående uddannelser Digitale tilgængelige læremidler

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37 1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 25. august 2013 kl. 10.00. Salmer: 674/639/492,v.6/164//365/439/367/298 Uddelingssalme: se ovenfor: 367 Åbningshilsen Denne søndag er medmenneskets dag.

Læs mere

Til grundskolen. Læse og Skrive Aftale

Til grundskolen. Læse og Skrive Aftale Til grundskolen Læse og Skrive Aftale Sæt læsningen fri, slip skrivningen løs Indhold Læse og Skrive Aftale - til grundskolen 3 CD-ORD 4 Skanread 5 Stemmer 5 IntoWords 6-7 Om MV-Nordic MV-Nordic har igennem

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

Vejledning til jobloggen

Vejledning til jobloggen Vejledning til jobloggen Aktiviteter, opgaver og andre fif Vejledning til frivillig registrering i jobloggen på FOAs A-kasses hjemmeside (www.foa.dk/a-kasse) Brug jobloggen som et aktivt redskab i din

Læs mere

on. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre

on. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre on. 1. jun. 2016 kl. 08:52 170 Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre "Antagelsen er, at det fremmer elevernes skriftsproglige udvikling, når det, de hører, stemmer med skriftsprogets

Læs mere

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Læse- skrivestrategi Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune 2012 2012 Vision: At skabe bedst mulige læseresultater for alle. At skabe inklusion via læsning. Mission: At sikre at

Læs mere

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Når jeg besøger en frimærkeudstilling, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over de tusinder af timer, der

Læs mere

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud.

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. I det følgende kan du læse noget om baggrunden for at der i løbet af de senere år er kommet mere og mere fokus på børns sproglige udvikling og om, hvilke tiltag der sat

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere

Læs mere

BILLAG 2: Storyboard, Level 1

BILLAG 2: Storyboard, Level 1 BILLAG 1: Personas Annika, 10 Annika går i 3. klasse. Hun interesserer sig en del for heste, hvilket også kan ses i hendes fritidsaktiviteter, da hun går til ridning og bruger meget tid på, at læse hestebladet

Læs mere

Dansk tale og skriften

Dansk tale og skriften Dansk tale og skriften [ d e n s k t e l ö o h s k x i f d n 1 ] Hvad er god udtale? Det kan man vel slå op i Den store danske udtaleordbog 2? Men nej, i den finder man ikke noget svar på hvad der er rigtig

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af

Læs mere

Interview med chefgreenkeeper Adam Evans

Interview med chefgreenkeeper Adam Evans Interview med chefgreenkeeper Adam Evans v/mogens Damm Dette interview blev lavet d. 21.januar, 2016, nogle dage før Adam tiltræder sit nye arbejde som chefgreenkeeper i Frederikshavn Golf Klub. Adam Evans

Læs mere

Din rolle som forælder

Din rolle som forælder For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Evalueringsrapport Aalestrup Realskole 2009-2010. Indholdsfortegnelse

Evalueringsrapport Aalestrup Realskole 2009-2010. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Baggrunden side 1 Mål for Turbodansk på Aalestrup Realskole side 1 Turbodansk-lektionens opbygning side 2 Teorien bag Turbodansk-lektionens opbygning side 2 Turbodansk-lektionen

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Digital Læring Indsatsområde 2014-2016

Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010

Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010 Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010 EJBYSKOLENS HANDLINGSPLAN FOR LÆSNING 2010...3 EJBYSKOLENS SYN PÅ LÆSNING...4 LÆSEFORSTÅELSE...4 LÆSEOPLEVELSE...4 LÆRINGSCENTRET...5 LÆSNINGENS MANGE FACETTER...5

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,

Læs mere

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Mine penge Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Læse og Skrive Aftale. Giv elever og lærere værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag

Læse og Skrive Aftale. Giv elever og lærere værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag Giv elever og lærere værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag Læs hurtigere og lær mere. Få hjælp til at skrive og spar tid. Få mere selvtillid og øget motivation. Læse og Skrive Aftale Grundskole

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores 6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

SPROG OG LÆSNING - ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - MELLEMTRIN

SPROG OG LÆSNING - ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - MELLEMTRIN SPROG OG LÆSNING - ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE - MELLEMTRIN Århus Kommune Børn og Unge DU ER MEDSPILLER I DIT BARNS SPROG- OG LÆSEUDVIKLING SPROG OG LÆSNING - ET FÆLLES ANSVAR 3 Ved du, at

Læs mere

ELEVER, SOM ER INKLUDERET?

ELEVER, SOM ER INKLUDERET? LÆRERKURSUS I INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER Trives du bedst med ELEVER, SOM ER INKLUDERET? INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER ER DU KLÆDT PÅ TIL OPGAVEN? Læsning og skrivning er byggeklodser, som er nødvendige

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Inklusion af elever i læsevanskeligheder

Inklusion af elever i læsevanskeligheder Inklusion af elever i læsevanskeligheder Indhold Inklusion af elever i læsevanskeligheder.... 3 Hvad er læsevanskeligheder?... 4 Undervisning af elever i læsevanskeligheder.... 9 At skabe sammenhæng....

Læs mere

Hjælp til jobsøgningen

Hjælp til jobsøgningen Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret

Læs mere

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier 1 Rådgiver for en dag undervisningsforløb om mobning og digitale medier Introduktion til forløbet Forberedelser

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet?

I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet? Spilundersøgelse 1.2: Interview med Brian og Liv efter spiltest d.13/4-2010 B: Der var det du snakkede om med byrummet. Det er en ny måde at prøve at bruge byrummet på, men man er ikke så opmærksom på,

Læs mere