Hormonforstyrrende stoffer? Nej tak!

Transkript

1 Hormonforstyrrende stoffer? Nej tak! Truslen mod folkesundheden Innovativt AT Propaganda og Spin Engelsk B & Historie A 1 af 12

2 Indledning I 2012 frembragte FN-organisationerne verdenssundhedsorganisationen WHO og miljøprogrammet UNEP en rapport 1, der omhandler konsekvenserne ved at leve i en verden, hvor kemikalier er blevet en del af hverdagslivet. Rapporten afslører, at der er stadig fremspirende bevis for, at bl.a. misdannelse af kønsdele, bestemte kræftsygdomme, tidlig brystdannelse, gammelmands-sukkersyge og ugunstig reproduktion i et stigende antal af tilfælde kan skyldes kontakt med og indtag af hormonforstyrrende stoffer. Problemet Det er et problem, at der i USA er en stigende infertilitet blandt kvinder, og at der fødes flere børn med medfødte lidelser grundet hormonforstyrrende stoffer i bl.a. mad og kosmetik, fordi det kan have fatale konsekvenser for fremtidige børns helbred og udvikling og dermed samfundet. Dette leder os til vores problemformulering: Hvordan kan man via propaganda nedsætte sorte amerikanske teenagepigers optag af hormonforstyrrende stoffer? For at komme nærmere en løsning vil vi besvare følgende underspørgsmål: 1.1 Hvad er hormonforstyrrende stoffer, og hvilke konsekvenser har de for det amerikanske samfund? 1.2 Hvad er propaganda, og hvordan virker det? 1.3 Hvem i USA berøres især af konsekvenserne ved de hormonforstyrrende stoffer, hvis indtag det er muligt at regulere? 1.4 Hvordan kan man lave propaganda om farerne ved hormonforstyrrende stoffer, så sorte, amerikanske teenagepiger indskrænker deres indtag? 1.5 Hvilke overvejelser har vi gjort os i forbindelse med designet og fremstillingen af produktet? Efter vores besvarelse af underspørgsmålene, vil vi redegøre for vores metoder, fremkomme med en samlet konklusion og perspektivere til et tidligere AT-forløb: 2. Metoder 3. Konklusion 4. Perspektivering til studierapporten 1.1 Kroppens hormoner styrer forskellige betydningsfulde processer i kroppen: Heriblandt er fostrets udvikling i moderens mave (herunder hjernens udvikling), nervesystemet, vækst, stofskifte, kønsmodning og kønsorganernes funktion. Visse udefra komne kemikalier kan gå ind og påvirke disse processer, fordi de enten har samme virkning som kroppens naturlige hormoner eller kan påvirke de naturlige hormoners funktion i kroppen. Man kalder dem for de hormonforstyrrende stoffer. Disse kemikalier optræder i mange forskellige dagligdagsting: De kan findes i gulvlakeringer, tøj, maling, 1 State of the science of Endocrine Disrupting Chemicals 2012 Summary for Decision-Makers. WHO, UNEP. (11. december 2 af 12

3 rengøringsmidler, kosmetik, legetøj og mad 2. Mange af disse kemikalier bruges bl.a. til at give god duft, give farve og gøre maden holdbar 3. WHO- og UNEP s rapport fra peger på flere forskellige sygdomme og misdannelser, der er knyttet til hormonsystemet og sandsynligvis er under påvirkning af hormonforstyrrende stoffer, som er i vækst. De peger bl.a. på hypospadi (et ufuldstændigt udviklet urinrør) som en af de sygdomme, der er relaterede til hormonsystemet i kroppen, som er i vækst. Kigger man på statistikker fra USA over hypospandis hyppighed blandt nyfødte drengebørn, viser de nyeste undersøgelser, at sygdommen er i vækst (se bilag 1). WHO- og UNEP s rapport nævner også flere forstyrrelser knyttet til hjerne- og nervesystemet og dermed hormonsystemet, der også er i fremgang heriblandt ADHD. Statistik fra en rapport af 2011 udstedt af den amerikanske regerings organisation CDC viser, at også ADHD er i stærk fremgang i USA (se bilag 2). Til sidst skal det nævnes, at WHO- og UNEP s rapport også peger på flere sygdomme og udviklingsfejl knyttet til kønsmodning, der ofte ses som resultater af hormonelle fejl bl.a. infertilitet. En statistik foretaget af CDC i 2002 viser en mindre fremgang af infertilitet og en større fremgang af nedsat frugtbarhed blandt gifte kvinder i alderen år i USA (se bilag 3). Meget kunne altså tyde på, at væksten af sygdomme og misdannelser, der er knyttede til hormonsystemet, er opstået med opbyggelsen af hormonforstyrrende stoffer i menneskekroppen, som WHO- og UNEP s rapport påpeger, og at dette altså er et stigende problem i USA. I følge World Economic Forums rapport, The Global Competitiveness Report , er en sund og rask arbejdskraft nødvendig for at sikre et lands konkurrenceevne og produktivitet. Er arbejdskraften præget af sygdom og dårligt helbred, vil arbejderne ikke kunne udnytte deres potentiale til fulde, og det vil lede til en forringelse af produktiviteten. Det er altså vigtigt for den amerikanske økonomi, at landet har en stor, arbejdsdygtig (altså rask) befolkningsgruppe for, at de kan bevare deres konkurrenceevne. Det er også vigtigt, at landet har en nogenlunde stabil fødselsrate, så der ikke opbygges en stor ældrebyrde. Da de hormonforstyrrende stoffer er en trussel for folkesundheden i USA, er de også en trussel for USAs økonomi og fremtid i denne globaliserede verden. Det er altså et problem, der kræver en løsning. 1.2 Propaganda bruges hver dag i verdens aviser. Begrebet er en del af ordforrådet når beskyldninger kastes frem og tilbage i den nationale og internationale politiske debat 6. Desuden bruges propaganda til at skabe fjendebilleder og frontdannelser. Propaganda er envejskommunikation fra en afsender til en modtager gennem suggestive og fantasistimulerende midler som f.eks. billeder, musik, film osv. Propaganda behøver ikke nødvendigvis at forholde sig objektivt eller sagligt overfor emnet, men har interesse i at påvirke, styre eller ændre 2 Hormonforstyrrende stoffer. Informationscenter for Miljø & Sundhed. (11. december 3 Kemikaliernes funktion i produktet. Miljøministeriet. (12. december 4 Se fodnote 1. Side 2 i rapporten. 5 The Global Competitivness Report World Economic Forum. (12. december 6 Propaganda som retorisk begreb. Nis Leerskov Mathiesen. (15. december) 3 af 12

4 modtagerens holdning eller adfærd eller begge dele, hvortil den bruger kneb til at overtale og forføre modtageren 7. Propaganda kan udformes på forskellige måder alt efter formål, målgruppe, formidling medium og andre. Sort propaganda er propaganda, hvor afsenderen er ukendt, og budskabet præsenteres som, at det kommer fra en anden afsender. Hvid propaganda er propaganda fra kendte afsendere. Grå propaganda er, når en meddelelse er portrætteret som sandhed, men afsenderen ikke kan identificeres. 8 En ofte anvendt form for propaganda er offentlig propaganda, der er et gammelt begreb fra før de sociale mediers oprindelse og blev benyttet i form af aviser, pamfletter osv. I dag bruger mange offentlig propaganda i form af reklamer på Facebook, Instagram og andre sociale medier. 1.3 De hormonforstyrrende stoffer påvirker alle samfundets grupper, men især er børn og unge udsatte f.eks. lærer småbørn primært igennem at tage noget i hånden og føre det op til munden, og at de har også et højere stofskifte end voksne 9 (visse af kroppens hormoner styrer stofskiftet). Fostre er også mere modtagelige, da ændringer og forstyrrelser af moderens hormonbalance kan have stor betydning for fostrets udvikling 10. Det er dog svært at lave propaganda, der har børn som målgruppe, da børns forbrug i mange henseender er styret af deres forældres valg (f.eks. med hensyn til mad og tøj). Vælger man at have forældre og kommende forældre som målgruppe, vil dette selvfølgelig kunne reducere indtaget af hormonforstyrrende stoffer hos fostre og børn, men faktorer som infertilitet og forringelse af sædkvalitet og æggestokke vil hos forældrene allerede være indtruffet. Vi vælger altså at have teenagere som målgruppe, da de stadig er under udvikling, så der er mulighed for at skabe en stabil hormonbalance, og da de er i en alder, hvor de selv begynder at have ansvar for deres forbrugsvalg. Mere specifikt har vi valgt at have teenagepiger som målgruppe, da disses æg vil være de samme gennem hele livet 11 og derfor er under påvirkning af hormonforstyrrende stoffer fra fødslen af - til forskel fra drenge og mænd, der producerer ny sæd hele tiden 12. Det er altså vigtigt at få indskrænket netop pigers indtag af hormonforstyrrende stoffer fra en tidlig alder, så deres risiko for infertilitet og beskadigede æg dermed sænkes, og deres chance for at få velskabte børn øges. På en statistik fra CDC over infertilitet og nedsat frugtbarhed i USA (se bilag 4), kan man se, at især sorte kvinder har den største nedsatte frugtbarhed, og det er derfor sandsynligvis også dem, som er udsat for flest hormonforstyrrende stoffer. Vi bestemmer altså vores målgruppe til at være sorte, amerikanske teenagepiger Propaganda. Gyldendal - Den store danske. (12. december 8 Cull, Culbert, Welch: Propaganda and Mass Production - A historical encyclopedia, 1500 to the present, ABC-Clio Inc., Se fodnote 1. Side 2 i rapporten. 10 Hormonforstyrrende stoffer. Miljøministeriet. (14. december 11 Kvindens fertilitet. Ciconia, Århus Privathospital. (14. december 12 Sæd. Gyldendal - Den Store Danske. (14. december 4 af 12

5 For at sikre at vi kan ramme målgruppen bedst muligt, har vi behov for at finde et medie, der er populært blandt unge amerikanere. Ifølge en statistik fra Edison Research 13, en udbyder af opinionsundersøgelser til organisationer og medier, er der flere i alderen år, der benytter de sociale medier, end i de ældre aldersgrupper, hvor især det sociale medie Facebook er populært iblandt de unge - 79% af de unge i alderen år i USA anslås til at benytte Facebook. Dog bygger undersøgelsen kun på interviews, hvilket gør dens repræsentativitet for den amerikanske befolkning ret usikker. Men sammenligner man den med statistik lavet af Danmarks Statistik 14 (5.000 interviews),.se 15 (3.000 interviews) og Social Media Think:Lab 16 (3.236 oberservationer), kan man se, at de fire undersøgelser viser samme tendens. Altså er det muligt, at det er en generel vestlig tendens, at de unge benytter de sociale medier mere end andre aldersgrupper gør. Vi regner altså med at kunne ramme vores målegruppe bredt ved at lave propaganda, der sendes ud gennem det sociale medie Facebook. Facebook giver mulighed for privatpersoner, virksomheder og organisationer at dele ting med hinanden og på kryds og tværs. I sommeren 2014 lavede velgørenhedsorganisationen ALS Association en såkaldt challenge, der udfordrede kendte til at hælde en spand koldt vand udover sig selv for rullende kamera, uploade videoen til et socialt medie, donere penge til ALS fonden og udfordre en kammerat til at gøre det samme. Challengen gik viralt, og snart var det helt almindelige borgere og ikke kun kendte, der tog udfordringen op. Resulatet var, at ALS Association i juli havde modtaget donationer af omtrent dobbelt så stor værdi som i år Når Facebook og andre sociale medier bruges af så mange unge mennesker, integreres det i identiteten. Det udtryk, man giver fra sig på de sociale medier, begynder at repræsentere én selv og éns personlighed 18. Og det er klart, at de fleste gerne vil give udtryk for at være et godt menneske: Det er godt at donere penge til folk, der har brug for hjælp, det er godt at være sund og rask, det er godt at se ud på den rette måde osv. Vi har vælger altså at lave propagandavideo, der opfordrer og udfordrer sorte, amerikanske teenagepiger til at gennemføre en challenge, hvor de skal smide de produkter indeholdende hormonforstyrrende stoffer, som de har derhjemme, ud og udfordre deres venner til at gøre det samme. Vi vil sende denne propagandavideo ud gennem Michelle Obamas organisation Let s Move s facebookside at ramme vores målgruppe bredest muligt. Let s Move organisationen drejer sig i forvejen om at forbedre børn- og unges sundhed i USA 19, og den har via Michelle Obamas status som førstedame allerede opnået et højt etos, og er derfor et oplagt medie at sende en sådan video ud igennem i håb om, at den går viralt. Vi vil derfor gøre brug af offentlig propaganda. 1.5 Vi har overvejet, hvordan man kan lave den bedst mulige virale propagandavideo. Derfor har vi hentet inspiration fra propagandafilmen The Nazi Strike. The Nazi Strike er anden propagandafilm i Frank Capras propagandafilmserie Why We Fight 20. Formålet med filmen var at informere 13 American usage of leading social platform, by age. Edison Research. (14. december 14 Befolkningens brug af internet. Danmarks Statistik. (14. december 15 Svenskarna och internet..se. (14. december 16 German Social Media Consumer Report 2012/2013. Social Media Think:Lab. (14. december 17 The Ice Bucket Tricks Your Brain Into Wanting a Frosty Shower. Bloomberg Businessweek, Natalie Kitroeff. (14. december 18 Internettet skaber de unges identitet. SamfNU. (14. december 19 About Let s Move. Let s Move. (14. december 20 Why We Fight: The Nazi Strike. Internet Archive. (14. december 5 af 12

6 om krigen (fjenden, de allierede, grundlaget osv.) til soldaterne. Disse soldater var fostret af mellemkrigstidens frihedsidealer og bevægelser, og det var derfor nødvendigt at overbevise dem om krigens betydning og vigtighed for USA og få dem til at støtte sagen 21. Vi har valgt at bruge The Nazi Strike som et levn om, hvordan lavede propaganda i USA under 2. verdenskrig, og til at se på hvilke filmtekniske virkemidler, de benyttede. Filmens komposition er opbygget over den særlige reklamekommunikationsmodel, AIDAmodellen. I indledningen fanger vi modtageren attention ved at benytte dynamisk grafik ligesom hos Frank Capra, da det skaber fremgang i videoen og en følelse af, at filmen bevæger sig imod et mål. I introen bruger vi også anaforer for at fange læserens opmærksomhed og skabe interesse for det endnu ukendte emne. Teksten står i kontrast til baggrunden og fanger derfor øjet ligesom den sort-hvide film hos Frank Capra. Dernærst vækkes modtagerens interest ved statementet Beware of hormone disrupting substances. Det er nu klart, hvad filmens budskab er, og der opbygges et fjendebillede af hormonforstyrrende stoffer, ligesom der opbygges et fjendebillede af Hitler hos Frank Capra gennem hans filmindledning. Herefter opbygger vi et desire hos modtageren ved at vise, hvilket fællesskab og hvilken status man kan opnå ved at udføre en challenge på sin Facebook. Her bruger vi visuelt mange forskellige kamera niveauer f.eks. frøperspektiv, der bruges til at få Katrine til at se mægtigere ud, når hun smider hormonforstyrrende stoffer i skraldespanden. Slutteligt afrunder vi med action, der opfodrer alle til at deltage i challengen og forstærker deres desire. Da vi ved at Facebooks logo fanger vores målgruppes opmærksomhed har vi brugt det som symbol for at vise hvor man skal dele sin challenge. Desuden har vi gjort brug af parafraserende underlægningsmusik. Vi har valgt at bruge sangen Clocks af Coldplay, fordi det er en sang, som de fleste unge kender. Vi har også brugt den, fordi dens form er AB, hvor den indledende A-del er meget dynamisk og dramatisk og underbygger grafikken, mens B-delen fungerer som et kontraststykke, der er mere stille og statisk og underbygger løsningen på problemet. De to kontraststykker underbygger filmens tempo og komposition. Hvad kunne vi have gjort for at forbedre filmen? Vi kunne have valgt sorte skuespillere for at målgruppen bedre kunne relatere sig til fortællingen. Vi kunne have lavet videoen kortere. Det ville have sikret os, at flere seere ville se hele propagandavideoen og ikke falde fra. Vi kunne have undersøgt, om den slags videoer virker på vores målgruppe ved f.eks. fokusgruppeinterviews (kvalitative undersøgelser). Vi kunne have undersøgt, om der findes undersøgelser af lignende propagandavideoers effekt. 2. Den hypotetisk-deduktive metode Vi har brugt den hypotetisk-deduktive metode i vores undersøgelse af, hvilke konsekvenser hormonforstyrrende stoffer har for det amerikanske samfund. Først kiggede vi på WHO- og UNEPs undersøgelser, der påviser, at der er en fremgang i visse hormonelle sygdomme på grund af menneskets omgang med hormonforstyrrende stoffer. Dernæst benyttede vi denne antagelse til at kigge på 21 Cull, Culbert, Welch: Propaganda and Mass Production - A historical encyclopedia, 1500 to the present, ABC-Clio Inc., af 12

7 statistikker over tre af de nævnte sygdommes vækstudvikling i USA for at se, om det kunne påvises i landet. Herfra kunne vi deducere, at de tendenser, som WHO- og UNEP beskriver i deres rapport, kan påvises i USA. Filmanalyse Vi har kigget på hvilke visuelle, lingvistiske og auditive virkemidler, der er fordelagtige at bruge, når man arbejder med propagandafilm. Hertil har vi brugt reklamekommunikationsmodellen AIDA, fundet frem til et stykke musik, der kan underbygge filmens komposition og dens tempo, kigget på andet amerikansk propaganda til at blive inspireret af dens metoder og brugt sproget som en aktiv faktor til at fange læseren. Den kildekritiske metode Vi har brugt kildekritik i researchfasen til at danne os et indtryk af hvor troværdige, de statistikker, vi har benyttet, er. Hertil har vi undersøgt kildernes repræsentativitet ved at se på statistikkernes antal af interviews, deres ophavssituation og hvilke motiver, der ligger bag. Målgruppeanalyse For at finde en løsning på vores problem har det været nødvendigt at definere en målgruppe, som i høj grad lider under konsekvenserne af problemet eller vil komme til det og samtidig kan påvirkes af propaganda. Derfor har vi brugt målgruppeanalyse til at kigge på statistikker over hvem, der påvirkes af problemet samt kan nås bredt gennem et bestemt medie og hvilket medie, der vil være fordelagtigt at benytte. 3. Vi kan konkludere, at kroppens hormoner styrer mange betydningsfulde processer i kroppen såsom hjernens udvikling, nervesystemet, vækst, stofskifte, kønsmodning og kønsorganernes funktion, og at disse processer bliver påvirket af hormonforstyrrende stoffer på grund af kemikalier i hverdagen. Vi kan konkludere, at amerikanske teenagepiger er den målgruppe, der er lettest at påvirke via propaganda, som også er mest modtagelige over for de hormonforstyrrende stoffer. Ved at lave en film med propaganda- og filmiske virkemidler, regner vi med at kunne ændre/regulere kvindelige amerikanske teenageres indtag af hormonforstyrrende stoffer ud fra de analyser og iagttagelser, vi har gjort os. Dertil har vi brugt den hypotetisk-deduktive metode, filmanalyse, målgruppeanalyse og kildekritik. 4. Til fælles for AT1-forløbet og dette AT-forløb er vores håndtering af problemet. Først havde vi en formodning om et problem, som vi dernæst undersøgte og dermed enten kunne verficere eller falsificere. Begge gange har vi kunne verificere problemt og dermed gå videre til at finde nogle metoder, som kunne bruges til at løse problemstillingen. Dog adskiller de to AT-forløb sig ved, at vi benyttede forskellige faglige metoder til at skabe løsningsforslaget. 7 af 12

8 Litteraturliste Primære kilder: State of the science of Endocrine Disrupting Chemicals 2012 Summary for Decision- Makers. WHO, UNEP. a=1 (11. december Sekundære kilder: Hormonforstyrrende stoffer. Informationscenter for Miljø & Sundhed. (11. december Kemikaliernes funktion i produktet. Miljøministeriet. (12. december The Global Competitivness Report World Economic Forum. (12. december Propaganda. Gyldendal - Den store danske. aganda (12. december Hormonforstyrrende stoffer. Miljøministeriet. (14. december Kvindens fertilitet. Ciconia, Århus Privathospital. (14. december Sæd. Gyldendal - Den Store Danske. og_almen_histologi/sæd (14. december American usage of leading social platform, by age. Edison Research. (14. december Befolkningens brug af internet. Danmarks Statistik. (14. december Svenskarna och internet..se. (14. december German Social Media Consumer Report 2012/2013. Social Media Think:Lab. (14. december The Ice Bucket Tricks Your Brain Into Wanting a Frosty Shower. Bloomberg Businessweek, Natalie Kitroeff. (14. december Internettet skaber de unges identitet. SamfNU. (14. december About Let s Move. Let s Move. (14. december Why We Fight: The Nazi Strike. Internet Archive. (14. december Cull, Culbert, Welch: Propaganda and Mass Production - A historical encyclopedia, 1500 to the present, ABC-Clio Inc., af 12

9 Knudsen, Jørn Ingemann: Virkemidler i reklamer, film og kunstbilleder, Systime, 2010 Kildekritikken. Rysensteen. (12. december Målgruppeanalyse. Systime, Peder Meyhoff. (12. december Segmentering og målgruppevalg. Systime. (12. december 9 af 12

10 Synopsis - Innovativt AT - 2g Emne: Propaganda og Spin Fag: Engelsk & Historie Bilag 1: International Trends in Rates of Hypospadias and Cryptorchidism. National Center for Enviromental Health, Centers for Disease Control and Prevention. (11. december Bilag 2: 10 af 12

11 Attention Deficit Hyperactivity Disorder Among Children Aged 5-17 Years in the United States, U.S. Department of Health and Human Services. (11. december Bilag 3: Fertility, Family Planning, and Reproductive Health of U.S. Women: Data From the 2002 National Survey of Family Growth (side 23). CDC. (11. december Bilag 4: 11 af 12

12 Infertility and Impaired Fecundity in the United States, : Data From the National Survey of Family Growth (side 8). CDC. (14. december 12 af 12