Ugefokus Euroområdet i medvind

Transkript

1 Investeringsanalyse generelle markedsforhold 30. januar 2015 Ugefokus Euroområdet i medvind Fokus i den kommende uge Ugen byder på en række taler af repræsentanter for den amerikanske centralbank. Det gælder både nogle af duerne fra FOMC som Kocherlakota, Rosengren og Lockhart samt mere neutrale medlemmer som Mester og Bullard. Det bliver en travl uge på nøgletalsfronten. Vigtigst er ISM-indekset og arbejdsmarkedsrapporten for januar fra USA. Vi regner med fortsat solid amerikansk jobvækst. I euroområdet er fokus på industrien, idet vi får tal udviklingen i industriproduktionen og industriordrerne i Tyskland i november samt PMI-tal for en række eurolande. Indhold Fokus i den kommende uge... 2 Makro og finans på tværs... 6 Ugen der gik i Skandinavien 10 Læs mere Makroprognose Finansprognose Kalender Peter Praet fra Den Europæiske Centralbank skal tale om statsgældsrisiko samt den makroøkonomiske udvikling på en konference i Frankfurt, der bl.a. er arrangeret af kreditvurderingsbureauet Moody s. Vi venter ingen ændringer i pengepolitikken på mødet i den britiske centralbank. Makro og finans på tværs Vi har stadig et positivt syn på aktier og andre mere risikobetonede aktiver. Pensionsselskabernes appetit på obligationer får obligationsrenterne til at falde, men vi venter rentestigninger i 2. halvår. Dollaren ventes at blive styrket fremover. Euroområdet har medvind på en række områder flere tegn på fremgang. Usikkerhed om, hvornår den amerikanske centralbank begynder at sætte renten op. Finansprognose Hovedindikatorer 30-jan 3M 12M 10yr EUR swap 0,71 0,80 1,00 EUR/USD ICE Brent oil jan 6M 12-24M S&P ,25 0-5% 5-8% Læs mere på side 14 Kilde: Danske Bank Nationalbanken intervenerede i januar men for hvor meget? PMI-indeksene i Italien og Spanien går hver sin vej Kilde: Danmarks Nationalbank Kilde: Macrobond, Markit Redaktører Allan von Mehren alvo@danskebank.dk Steen Bocian steen.bocian@danskebank.dk Error! Bookmark not defined. of

2 Fokus i den kommende uge Globalt I USA vil der vil være stort fokus på taler af Federal Reserve-medlemmer i den kommende uge. Vi bliver forhåbentlig klogere på, hvad den amerikanske centralbank mener med at tilføje den internationale udvikling i deres meddelelse fra januar (se også FOMC meeting - More patience). Ingen af FOMC-medlemmerne holder tale, men både nogle af duerne (Kocherlakota, Rosengren og Lockhart) samt mere neutrale medlemmer (Mester og Bullard) holder tale. Det bliver en travl uge med mange nøgletal. De vigtigste er ISM erne og arbejdsmarkedsrapporten for januar. Vi venter, at arbejdsmarkedsrapporten, som udsendes fredag, fortsat viser solid jobvækst med en samlet stigning på nye jobs fordelt med i den private sektor og statslige jobs. Den gennemsnitlige timeløn faldt kraftigt i december, og vi venter en stigning i januar. Vi forventer en uændret ledighed på 5,6 %. Dog vil solid jobvækst og en vending i løninflationen formentlig betyde, at Federal Reserve har det bedre med at påbegynde normaliseringsprocessen i år. ISM for fremstillings- og servicesektoren i USA Kilde: ISM og Danske Bank Markets ISM-indekset for fremstillingssektoren faldt i december efter i en lang periode at have ligget over væksten i den reelle industriproduktion. Vi venter et lille fald i januar til 54,9, da de regionale PMI er i gennemsnit har været svage. Det er dog stadig på linje med pæn aktivitet i fremstillingsindustrien med vækst i produktionen på ca. 5 % k/k (ann.). Vi venter et uændret ISM-indeks for servicesektoren på 56,2. Servicesektoren påvirkes positivt af, at husholdningernes købekraft stiger på grund af den lavere oliepris, og sektoren er ikke så følsom over for en stærkere dollar som fremstillingssektoren. I eurozonen forventes det, at detailsalget stiger 0,3 % m/m. Det fortsat stærke detailsalg skyldes bedre forbrugertillid, men endnu vigtigere er det, at det fortsatte fald i benzinpriserne understøtter reallønsvæksten. Givet den store volatilitet i væksten m/m vil vi ikke blive overraskede hvis detailsalget vækster mindre end vores forventning (der var en stigning på 0,6 % m/m i oktober og november hvilket er usædvanligt), men decembertallet ventes at bekræfte, at opsvinget tager fart. Fremadrettet forventer vi fortsat høj vækst i privatforbruget. Vi forventer en stigning i Tysklands industriproduktion og fabriksordrer i forhold til november, men bilproduktionstallene indikerer, at vores forventning kan være for høj. Bemærk, at der allerede er udsendt et foreløbigt estimat for den tyske BNP-vækst i På den baggrund er den implicitte prognose for BNP-væksten i 4. kvartal ca. 0,5 % k/k. Den positive udvikling i Spaniens PMI-indeks for industrien fortsætter trods visse kortvarige udsving, og indekset ventes at stige i februar. Det samme gælder PMIindekset for servicesektoren. Vi ser generelt positivt på Spaniens økonomi, hvilket også blev bekræftet af det seneste meget stærke detailsalg. Italiens PMI-indeks for industrien har været på vej ned siden starten af 2. kvartal 2014, men bemærk indekset for nye eksportordrer ser ikke ud til at bliver forværrede. Vi forventer, at det stigende globale momentum vil være positivt for Italien, men indenlandske forhold er fortsat en negativ faktor hvilket understreger behovet for yderligere reformer. På kort sigt forventer vi dog, at PMI-indekset for servicesektoren ligger stabilt på ca. 50. Lavere benzinpriser understøtter vækst i detailsalget via reallønnen Kilde: Macrobond Italiens og Spaniens PMI-indeks ventes at divergere yderligere Kilde: Macrobond januar

3 ECB s Peter Praet skal tale om risikoen forbundet med staters gældssituation samt makroøkonomiske emner på en konference arrangeret af Moody s (blandt andre) i Frankfurt. Vi forventer, at han vil udtale sig om det nyeste program for opkøb af statsobligationer. I Storbritannien afholder Bank of England sit februarmøde i næste uge. Vi forventer, at centralbanken fastholder renten og opkøbene på hhv. 0,50 % og 375 mia. pund. Inflationsrapporten (12. februar) og referatet af mødet (18. februar) bliver mere interessante, da de kan give nye fingerpeg om, hvornår den første renteforhøjelse kan forventes. Vores aktuelle forventning er, at centralbanken forhøjer renten i 3. kvartal 2015, men det er muligvis for tidligt, da den lave inflation giver centralbanken mulighed for at være mere tålmodig. PMI-indeksene for industrien, servicesektoren og byggesektoren for januar offentliggøres også i næste uge og vil give en indikation af, hvad vi kan forvente i 1. kvartal. PMI service, som er det vigtigste på grund af servicesektorens størrelse, ventes at stige en smule til 56,0, hvilket peger mod solid vækst i servicesektoren. PMI industri ligger på et højt niveau sammenlignet med det tilsvarende indeks i eurozonen (Storbritanniens største eksportmarked), og vi forventer derfor, at det falder til 52,0. I Kina er det vigtigste nøgletal i næste uge det officielle PMI-indeks for industrien fra det statistiske kontor (NBS). Det foreløbige estimat for PMI-indekset for industrien fra HSBC/Markit steg en smule til 49,8 i januar fra et endeligt tal i november på 49,6. Derfor forventer vi også en lille stigning i PMI-indekset for industrien fra NBS til 50,3 i januar fra 50,1 i december. Det tyder på en vis stabilisering i Kinas økonomi i starten af Kina udsender også PMI-indekset for servicesektoren fra HSBC/Markit og PMIindekset for servicesektoren fra NBS i næste uge. I Japan er næste uges nøgletalskalender tyndt besat. Det mest interessante nøgletal er PMI-indekset for servicesektoren fra Markit/JMMA for januar, betalingsbalancen for december og Economic Watchers-rapporten for januar. PMI service ventes at stige en smule Kilde: Markit Economics, ONS og Danske Bank Kinas inflation ventes at falde i februar Kilde: Macrobond og Danske Bank Markets Skandinavien I Danmark i næste uge får vi mere information om, hvor meget Nationalbanken rent faktisk har interveneret for i markedet, når januar-tallet for valutareserven offentliggøres. I løbet af de sidste to uger har Nationalbanken valgt at nedsætte renten hele tre gange som følge af apprecieringspresset på kronen. I pressemeddelelserne i forbindelse med rentenedsættelserne begrundede de nedsættelserne med, at de havde købt udenlandsk valuta på markedet spørgsmålet er nu blot, hvor meget de rent faktisk har interveneret for. Vi får også tal for udviklingen på boligmarkedet på landsplan, når Danmarks Statistik offentliggør deres månedlige prisindeks for huse og ejerlejligheder. Tal for prisudviklingen fra hhv. Home og Boligsiden peger lidt i hver sin retning. Vi ser dog stadig positivt på udviklingen på boligmarkedet, som har klaret sig pænt i løbet af Det vil ikke ændre sig, selvom vi skulle opleve enkelte måneder med prisfald på både huse og ejerlejligheder. Nationalbanken har interveneret i januar men hvor meget? Source: Nationalbanken januar

4 Vi får også nyt fra industrien, idet tal for industriproduktionen i december offentliggøres. Industriproduktionen er meget svingende, og Danmarks Statistik har derfor planlagt at ændre beregningsmetoden, som vil blive taget i brug primo 2015, dvs. potentielt fra denne offentliggørelse. Vi har derfor valgt ikke at skønne på udviklingen, men generelt set har industrien været tynget af, at den globale efterspørgsel ikke har været så stærk som ventet. Når det er sagt, tyder tal på, at der rent faktisk har været pæn vækst på vores vigtigste eksportmarkeder i 4. kvartal, hvilket kunne tale for en stigning i produktionen. I næste uge bliver der også offentliggjort tal for antallet af konkurser og tvangsauktioner i januar. I Sverige udsendes nogle særdeles interessante nøgletal i næste uge. Først og fremmest vil vi nærlæse industritallene for december (torsdag kl. 9.30). Produktionen er et vigtigt input til vores prognose for BNP-væksten i 4. kvartal 2014, og det er vigtigt med en form for bekræftelse på, at den svenske krone har en positiv effekt på eksportordrerne, hvis vi skal fastholde forventningen om, at Sveriges industrisektor er ved at vende tilbage. Der offentliggøres også PMI-indeks (mandag kl. 9.30). Helt ærligt giver vi dem ikke den store opmærksomhed, men eftersom de er en drivfaktor for volatiliteten på de finansielle markeder, vil vi alligevel kaste et blik på dem. Industritallene stiger Kilde: Macrobond Den faldende oliepris betyder svagere vækst i norsk økonomi, da investeringsniveauet på den norske sokkel falder. Vi forventer derfor en betydelig afmatning i de olierelaterede erhverv. Samtidig ser det ud til, at en svagere kronekurs og højere global vækst løfter aktiviteten i eksportindustrien, hvilket til en vis grad vil opveje faldet i olierelaterede industrierhverv. Der er fortsat stor usikkerhed om, hvor kraftige disse effekter bliver. Derfor er det også usikkert, hvor stor den samlede effekt på norsk økonomi bliver, og det er afgørende for vores forventninger til valutakursen og de norske renter. Efter en kraftig vækst i 1. halvår 2014 så vi en klar afmatning i industriproduktionen hen over efteråret. Baseret på udviklingen i ledende indikatorer som PMI og Konjunkturbarometeret venter vi derfor et fald i industriproduktionen på 0,3 % m/m i december. Ugen bringer desuden februartal for PMI. Selv om denne indikator har vist sig at være volatil på månedsbasis, har den vist god samvariation med andre industriindikatorer. Vi tror, at PMI faldt yderligere til 48,5 i februar, hvilket vil indikere, at faldet i industriaktiviteten er accelereret i starten af Derudover bør man holde øje med boligtallene, som bliver udsendt på onsdag. Rapporterne tyder på et meget hedt boligmarked i januar, hvilket kan tyde på, at rentenedsættelserne har betydet større optimisme hos de norske husholdninger. Den store usikkerhed om effekterne af olieprisfaldet på norsk økonomi er, hvordan husholdningerne vil reagere. Udviklingen på boligmarkedet kan være et godt fingerpeg om, hvad der er i vente. Endelig taler lederen af Norges Banks pengepolitiske afdeling, Birger Vikøren, på Valutaseminaret. Selv om centralbanken sjældent kommer med nye signaler imellem møderne, ventes talen at blive grundigt analyseret for at se, hvordan det seneste olieprisfald påvirker opfattelsen i Norges Bank. Moderat fald i industrien Kilde: Macrobond K januar

5 Fokus i den kommende uge Global fokus Begivenhed Periode Danske Consensus Forrige I løbet af ugen Søn 01 CNY Fremstillings PMI Indeks jan Man 02-feb 14:30 USD PCE kerne m/m å/å dec 0.00% 1.40% 0.00% 1.30% 0.00% 1.40% 14:30 USD Privatforbrug m/m dec -0.20% -0.20% 0.60% 16:00 USD ISM fremstilling Indeks jan Tir 03-feb 4:30 AUD Reserve Bank of Australia rentebeslutning % 2.50% 2.50% 2.50% 16:00 USD Fed's Bullard (ikke-stemmebr., høg) taler Ons 04-feb 10:30 GBP PMI service Indeks jan :15 USD ADP beskæftigelse 1000 jan 220K 241K 16:00 USD ISM ikke-fremstillingsvirksomhed Indeks jan :45 USD Fed's Mester (ikke-stemmebr., høg) taler Tors 05-feb 8:00 DEM Fabrikordre m/m å/å dec 1.5% 1.00% 0.20% -2.40% -0.40% 13:00 GBP BoE annoncerer mål for opkøbsprogram mia. GBP feb Fre 06-feb 8:00 DEM Industriproduktion m/m å/å dec 0.5% 0.40% -0.50% -0.10% -0.50% 14:30 USD Beskæftigelse 1000 jan 215K 231K 252K 14:30 USD Gennemsnitlig timeløn m/m å/å jan 0.30% 1.80% -0.20% 1.70% 18:45 USD Fed's Lockhart (stemmebr., due) taler Scandi fokus Begivenhed Periode Danske Consensus Forrige I løbet af ugen Man 02-feb 8:30 SEK PMI Indeks jan :00 NOK PMI Indeks jan :00 NOK Kreditindikator (K2) å/å dec 5.1% 5.20% Tir 03-feb 16:00 DKK Valutareserve mia. DKK jan Ons 04-feb 8:30 SEK PMI service Indeks jan Tors 05-feb 9:30 SEK Industriproduktionen s.k. m/m å/å dec 1.40% -0.20% -5.00% Fre 06-feb 10:00 NOK Industriproduktion, fremstilling m/m å/å dec -0.50% -0.40% 4.00% Kilde: Makrobond og Danske Bank januar

6 Makro og finans på tværs Kommer opsvinget i euroområdet nu endelig? Det er bestemt ikke kedeligt at være økonom eller deltager på verdens finansmarkeder for tiding. Det kraftige fald i olieprisen, ECB s omfattende QE-program, den schweiziske centralbanks løsrivning fra euroen, pres på den danske fastkurspolitik, deflation i euroområdet, Grækenland der igen tester euroområdets grænser og fornyet usikkerhed om, hvornår den amerikanske centralbank kommer med sin første renteforhøjelse er blot nogle af de faktorer, der lige nu danner rammen om den makro- og mikroøkonomiske udvikling. På den finansielle økonomiske front har euroområdets aktier halet ind på de amerikanske aktier efter udmeldingen om ECB s opkøbsprogram, og de 30-årige renter har nået et nyt lavpunkt både i USA og Tyskland, hvor sidstnævnte registrerede et renteniveau på under 1 % i denne uge. Det er ti år siden, den amerikanske dollar har været så stærk, som den er nu. Hvad sker der så nu? Vi er fortsat positive på de europæiske aktier i år som følge af ECB s lempelser kombineret med en tro på et europæisk opsving, (jf. sidste uges Ugefokus). Usikkerhed om Grækenland giver risiko for en korrektion i aktiekurserne på kort sigt. Vi tror dog på stigninger på mellemlangt sigt som følge af kombinationen af medvind og massive likviditetsindsprøjtninger. De amerikanske aktier ventes også at stige igen efter at have ligget fladt i de seneste måneder, og væksten bør forblive robust men dog lidt under sidste års høje niveau. Federal Reserve vil formentlig kun hæve renten langsomt efter den første renteforhøjelse. Efterspørgsel i pensionssektoren presser fortsat obligationsrenterne ned Det er svært at tolke udviklingen på obligationsmarkedet delvist fordi udviklingen afhænger af, hvad den vigtige pensionssektor foretager sig med hensyn til forvaltningen af aktiver og forpligtelser. Det synes klart, at det kraftige fald i de 30-årige obligationsrenter i Tyskland i vid udstrækning skyldes et mismatch mellem varigheden på aktiver og forpligtelser. Når renterne falder, stiger værdien af forpligtelserne, og nogle pensionskasser bliver nødt til at købe lange obligationer, hvilket presser renterne endnu længere ned. Historisk har det dog vist sig, at når markedet bunder ud, så stiger renterne meget kraftigt. Dette kræver imidlertid en udløsende faktor, og på kort sigter vil usikkerheden omkring Grækenland snarere øge det nedadgående pres på renterne. De faldende renter får også næring fra inflationen, som er faldet til et nyt lavpunkt på 0,6 % å/å. Stigende inflation i 2. halvår og et styrket europæisk opsving bør dog være med til presse renterne op igen fra det yderst lave niveau, vi oplever i øjeblikket. Når først renterne begynder at stige, vil efterspørgslen fra pensionskasserne aftage og forstærke den opadgående tendens. Renteforhøjelser fra Fed vil have en tilsvarende effekt. Dette bør således medføre en stejling af den årige kurve, da det 30-årige segment er blevet drivkraften bag hele kurven, og højere inflation bør presse de langsigtede inflationsforventninger op. Timingen heraf er dog usikker, og man bør afvente signaler i markedets prissætning, før man indgår en sådan handel. Situationen i Grækenland har skabt nervøsitet og sat periferiens obligationsmarkeder under pres. Som vi tidligere har fremhævet, får de lavere rentespænd også en del kortsigtede investorer til at tage gevinsten hurtigere hjem på periferiobligationer, da investeringerne ikke længere er så attraktive. Generelt vurderer Hovedpunkter Vi ser stadig positivt på aktier og andre mere risikobetonede aktiver. Pensionsselskabernes appetit på obligationer får obligationsrenterne til at falde, men vi venter rentestigninger i 2. halvår. Udsigt til styrkelse af USD. Euroområdet i medvind. Usikkerhed om, hvornår Fed sætter renten op. Europæiske aktier indhenter de amerikanske Man troede det ikke muligt, men den 30-årige tyske rente nu nede i 1 % Chefanalytiker Allan von Mehren alvo@danskebank.dk januar

7 vi dog fortsat, at tendensen går imod en gradvis stramning som følge af forbedrede økonomiske fundamentals og ECB s store opkøbsprogram På valutamarkederne tog dollaren sig en mindre slapper i ugens løb, men vi tror fortsat på, at dollaren skal styrkes i de kommende kvartaler, omend i et mere adstadigt tempo end hidtil. Selvom Fed eventuelt må udskyde startdatoen for renteforhøjelserne en smule, er det forsat ganske sandsynligt, at en normaliseringsproces i amerikansk pengepolitik indledes i år, hvorimod ECB træder på speederen. Det vil fortsat presse EUR/USD et stykke tid endnu. EUR/CHF er blevet styrket en smule i ugens løb efter det kraftige fald, da den schweiziske centralbank ( SNB ) løsrev franc'en fra euroen. På kort sigt bør den svage euro tynge EUR/CHF, og SNB synes at ville acceptere et (mindre) yderligere fald i valutakursen. På længere sigt vil SNB dog skulle modvirke en styrkelse af franc'en, hvis den ikke konsekvent skal skyde ved siden af med sit inflationsmål. Vi venter, at SNB vil veksle mellem yderligere nedsættelser af indskudsrenten (p.t. på -0,75 %) og intervenering. Vi venter, at EUR/CHF vil ligge i 1,05 på tolv måneders sigt. Nationalbanken forsvarede fastkurspolitikken i denne uge ved at sænke renten yderligere til -0,50 % fra -0,35 %. Vi forventer, at Nationalbanken vil blive ved med at tage de nødvendige skridt i sit forsvar af fastkurspolitikken, men den vil muligvis fortsat være under pres på kort sigt. Vi vil ikke udelukke endnu en rentenedsættelse. Læs mere i Ugen der gik i Skandinavien. Rublen står til yderligere svækkelse efter, at den russiske centralbank i dag nedsatte renten fra 17 % to 15 %. Vi forventer, at USD/RUB hurtigt ryger op i 80, da der ikke er udsigt til hjælp nogen steder fra. Så sker det igen...euroområdet i bedring Vi har sagt det før, og vi gør det gerne igen, for det er længe siden, der sidst har været så mange positive faktorer i euroområdets økonomi: Euroen skal længere ned mod dollaren Rentenedsættelse svækker rubel mod dollar trods stabilisering i oliepris Den effektive eurokurs trækker nu i positiv retning for aktiviteten 1. Den lavere oliepris øger forbruget. 2. Det kraftige svækkelse af EUR skaber gode vilkår for eksportsektoren. 3. Obligationsrenterne er rekordlave, og der sker en bedring i kreditvilkårene og kreditvæksten (jf. Flash Comment Flash Comment Euro area: loans to the private sector increase, 29. januar 2015). 4. Påvirkningen fra krisen i Ukraine er aftaget. 5. Den robuste vækst i både USA og Storbritannien skaber god vækst på eksportmarkederne. Punkt 2) og 3) er delvist en konsekvens af ECB s stimuli-tiltag, men er samtidig en følgevirkning af, at Fed's første renteforhøjelse rykker nærmere, og at bankerne har styrket deres balancer. Hvis aktiemarkederne rykker, som vi forventer de gør, bør det være med til at styrke tilliden til erhvervslivet, og at der derved vil blive frigjort flere investeringsmidler, hvilket klart har manglet i 2014 og dermed har været årsagen til, at opsvinget ikke fik fat. Kombinationen af så mange, udelukkende positive faktorer ses sjældent, og det er årsagen til, at vores vækstforventning er over konsensus. (vi forventer 1,5 % i år mod konsensus på 1,1 %). Naturligvis står euroområdet fortsat over for risici, og den tilstand af posttraumatisk stress, som europæiske virksomheder ser ud til at være i, betyder, at der ikke skal meget til, før der igen bliver trådt på bremsen. Det var 2014 et tydeligt eksempel på. De væsentligste årsager til usikkerheden er situationen i Grækenland og Rusland. Kan januar

8 Europa derimod navigere gennem disse klippeskær uden større tilbagefald, har udsigterne for et opsving i euroområdet ikke været bedre i mange år. Ingen tegn på negativ påvirkning fra deflation snarere tværtimod Inflationen i euroområdet faldt til et nyt lavpunkt fra -0,2% å/å i december fra -0,6% å/å i januar. Udviklingen var primært drevet af lavere råvarepriser, men det skal bemærkes, at kerneinflationen også faldt til et nyt lavpunkt i indeværende konjunkturforløb til 0,6% å/å fra 0,7% å/å. Vi har ikke det fulde overblik over udviklingen i kerneinflationen, og en del kan skyldes et kraftigere prisfald under januarudsalget. Dog illustrerer det risikoen for andenrundeeffekter på inflationen, og at ECB vil skulle fastholde en lempelig pengepolitik i længere tid for at undgå, at kerneinflationen også bliver negativ. Det kan i givet fald skabe frygt for, at den farlige deflation får fat. Indtil videre er der dog ingen tegn på, at deflationen får negativ effekt.. Tværtimod er privatforbruget og forbrugertilliden steget oven på det kraftige fald i benzinpriserne og den lave fødevareinflation. Således er deflationen foreløbig af den gode slags, som understøtter økonomien gennem robust reallønsfremgang. Spanien er et godt eksempel herpå: væksten på 0,7 % k/k er ikke set kraftigere siden 4. kvt. 2008, selvom Spanien nu har haft deflation i de sidste seks måneder. Fed overvejer igen tidspunktet for den første renteforhøjelse De amerikanske nøgletal er over en bred kam fortsat stærke, men der er modsatrettede signaler fra de forskellige sektorer: privatforbruget er yderst stærkt, og forbrugertilliden er steget kraftigt på det seneste som reaktion på de faldende benzinpriser. Boligmarkedet og erhvervsinvesteringerne oplevede derimod en mindre nedgang mod slutningen af Ordreindgangen på varige forbrugsgoder, som er en god indikation af investeringsniveauet, skuffede igen i december og faldt for fjerde måned i træk. Udviklingen kan være den første følgevirkning af, at den faldende oliepris rammer energisektorens investeringer. Feds referat, som blev offentliggjort i denne uge, indeholdt som ventet igen en formulering omkring tålmodighed, men indførte samtidig en formulering vedrørende den internationale udvikling. Det er uklart, hvad dette præcist indebærer, men det er formentlig en kombination af, at centralbankernes indgreb påvirker USD, og potentiel nedgang i Emerging Markets-landene samt risici forbundet med euroområdet. Chefen for Fed, Janet Yellen, havde tilsyneladende omtalt disse forhold på et lukket møde med de amerikanske senatorer i torsdags. Vores hovedscenarie er fortsat en renteforhøjelse til juni, men det kan gå begge veje, og sandsynligheden for en senere forhøjelse er steget på det seneste. Den handelsvægtede dollar er styrket med omkring 15 % igennem det sidste halvår, og selvom Fed ikke lægger særlig meget vægt på dollaren, så er valutaen efterhånden steget så meget i værdi, at den formentlig vil begynde at spille en rolle for Feds rentebane. Markedets inflationsforventninger er også faldet markant, hvilket også er noget, Fed har noteret sig i sin udtalelse. Endelig viser nogle løntal også fortsat en lav lønvækst. På den positive side skal nævnes, at ledigheden falder hurtigere, end Fed havde forventet, og den ledige kapacitet er således aftaget. Den økonomiske vækst er samtidig kraftigere, end den har været i 10 år, så det kunne godt berettige en renteforhøjelse. Det bliver som nævnt et tæt løb, og Fed har formentlig ikke truffet sin afgørelse endnu og vil derfor være varsom med at give noget tydeligt signal. Som sædvanlig vil beslutningen afhænge af nøgletallene, og her vil udviklingen i lønvæksten, BNP, inflation/inflationsforventningerne og den internationale udvikling spille en afgørende betydning. Pengeforsyningen i euroområdet vokser hurtigere Højere vækst i Spanien trods deflation Investeringerne i anlægsaktiver i USA bremsede op i 4. kvartal USD styrkes kraftigt januar

9 Udsigter for de globale finansmarkeder Aktivklasse Aktier Positive udsigter på tre måneders sigt; moderat positive på 12M sigt Primære faktorer Aktierne understøttes af positive udsigter i USA, bedring i euroområdet, moderat vækst i Kina, stort fald i olieprisen og kvantitative pengepolitiske lempelser i euroområdet og Japan. Samtidig er aktier fortsat attraktive vs. obligationer. Obligationsmarkedet Moderate rentestigninger på mellemlang sigt Rentespænd USA-Euro: 2-5 år op, lange spænd stabile Rentespænd i periferien vil køre gradvist ind Kreditspænd fortsat stabile, men perioder med volatilitet Valuta EUR/USD - ned på kort og mellemlang sigt USD/JPY - op EUR/SEK - kan overraske opad på kort sigt EUR/NOK - op på kort sigt pga. olie, ned i 2015 Råvarer Oliepriser tæt på bunden, op i løbet af i 2015 Metalpriser - uændrede i første omgang, men op senere i 2015 Guldpriser skal længere ned Landbrugsvarer pilen peger fortsat opad Pensionsefterspørgsel trækker renter ned på kort sigt; inflationen og opsvinget op i gear på mellemlang sigt. Pengepolitisk divergens trækker kort rentespænd op; langt spænd stabilt. Kvantitative lempelser understøtter fortsat periferien - vi har allerede set den største bevægelse. Likviditetsindsprøjtning fra ECB, grundlæggende stabil økonomi og jagt på afkast. Ned på 0-6M sigt pga. divergens i vækst og pengepolitik. Relativ pengepolitik; renteforhøjelser i USA; kapitaludstrømning understøttes fortsat af pensionsreform. Risiko opad på kort sigt, lavere på mellemlang sigt pga. værdiansættelse og relativ pengepolitik. Oliepris ned på kort sigt, op på lidt længere sigt. Højere global vækst og udbudskonsolidering understøtter stigninger i år. Begrænset risiko for udbudsforstyrrelser. Bekymring for vækst i Kina er en negativ faktor på kort sigt, udbudsrisici. Priser skal ned, i takt med at den første renteforhøjelse i USA rykker nærmere. Geopolitisk usikkerhed giver støtte. Stiger nu igen; ekstremt vejr kan trække priserne yderligere op. Kilde: Danske Bank Markets januar

10 Ugen der gik i Skandinavien Danmark Nationalbanken har sat renten ned for tredje gang En af de vigtigste markedsbegivenheder i Danmark over de seneste par uger har været den stærke krone og apprecieringspresset som følge af, at den schweiziske centralbank har valgt at fjerne gulvet under EUR/CHF samt ECB s annoncering af sit længe ventede opkøbsprogram. Nationalbanken valgte allerede i sidste uge at imødekomme presset ved at sænke renten ad to omgange på baggrund af dens køb af valuta i markedet. I denne uge offentliggjorde vi en ny renteprognose, hvor vi forudså, at Nationalbanken ville blive nødt til at sænke renten yderligere, og denne spådom kom til at holde stik, idet Nationalbanken valgte at nedsætte indskudsbevisrenten med yderligere 0,15 procentpoint til -0,50 % i går, læs også Flash Comment Denmark: DK cuts for a third time in less than two weeks, 29. januar 2015 (på engelsk). At den tredje rentenedsættelse kom så hurtigt, har øget sandsynligheden for, at Nationalbanken vil handle yderligere i den kommende tid for at forsvare fastkurs-politikken. At Nationalbanken sænker renten tre gange på under to uger, er helt uset, men selvom det er stærkt usædvanligt, så er det helt efter Nationalbankens store ABC, og vi deler ikke synspunktet om, at fastkurspolitikken skulle være truet. Det skrev vi mere om i vores analyse Research Denmark: The Danish peg is indisputable, 16. januar 2015 (på engelsk). Vi fik i ugens løb også tal for udviklingen i beskæftigelsen til og med november Antallet af lønmodtagere steg med godt 800 personer fra oktober til november, når man korrigerer for sæson. Tallene viser, at der er kommet godt flere beskæftigede i løbet af 4. kvartal, når man måler stigningen fra september til november. Man skal derfor heller ikke lægge for meget i, at bruttoledigheden steg en smule i december. Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen ser ud til at være en god indikator for den faktiske beskæftigelsesudvikling som givet i nationalregnskabstallene. Som ventet steg industritilliden en smule fra -19 i december til -13 i januar, men industrien er fortsat langt mere pessimistisk, end den økonomiske udvikling både herhjemme og på vores eksportmarkeder - kan retfærdiggøre. Vi tror, at industritilliden vil stige yderligere, da industrien bl.a. får et markant løft i konkurrenceevnen som følge af euroens svækkelse over for blandt andet dollaren. Indskudsbevisrenten er kommet ned på -0,50% Kilde: Danmarks Nationalbank og Danske Bank Antallet af lønmodtagere steg i november Kilde: Danmarks Statistik og Danske Bank Sverige svage nøgletal igen? Sidste uge bød på mange nøgletal, som påvirker BNP-prognosen for 4. kvartal Vi har indregnet de svage handelsbalancetal og et lavere privatforbrug samt andre nøgletal af sekundær betydning i vores modeller, og det tyder nu på, at væksten heller ikke denne gang lever op til forventningerne. Som det ser ud nu, bliver BNP-væksten et sted mellem 0,5 % å/å og 0,75 % å/å, dvs. langt under vores ex ante-prognose på 1,5 % å/å (Riksbankens prognose er stadig højere). Dette er selvfølgelig den første prognose, og der kan komme nøgletal senere, som ændrer billedet fuldstændigt. Men der skal særdeles positive nøgletal til i de næste to uger, hvis den svenske BNP-vækst skal komme bare i nærheden af de aktuelle forventninger. Den 28. februar ved vi mere om dette. Det bliver spændende. Vil BNP skuffe? Kilde: Macrobond. Danske Bank calculations januar

11 Norge tegn på afmatning i industrien Den faldende oliepris betyder svagere vækst i norsk økonomi, da investeringsniveauet på den norske sokkel falder. Vi forventer derfor en betydelig afmatning i de olierelaterede erhverv. Samtidig ser det ud til, at en svagere kronekurs og højere global vækst løfter aktiviteten i eksportindustrien, hvilket til en vis grad vil opveje faldet i olierelaterede industrierhverv. Der er stadig stor usikkerhed om, hvor kraftige disse effekter bliver. Derfor er det også usikkert, hvor stor den samlede effekt på norsk økonomi bliver, og det er afgørende for vores forventninger til valutakursen og de norske renter. Konjunkturbarometeret fra Norges Statistik viser nu et fald i den samlede industriaktivitet, hvilket vil trække væksten ned. Udviklingen er foreløbig ikke dramatisk, og faldet kommer fra et højt aktivitetsniveau. Vi regner fortsat med, at aktiviteten vil falde yderligere hen over året, men spørgsmålet er, hvor meget. Men når rentemarkedet forventer tre yderligere rentenedsættelser, må industriindikatorerne nødvendigvis falde betydeligt mere, hvis de forventninger skal retfærdiggøres. Norsk BNP-vækst: Fald fra højt niveau Kilde: Macrobond januar

12 Læs mere Udpluk af ugens analyser fra Danske Bank Markets 30/1 Flash Comment - Russia's central bank goes dovish Ruslands centralbank nedsatte renten med 200bp til 15 %. 30/1 Flash Comment - Euro inflation weakens further Inflationen (HICP) i euroområdet faldt yderligere ned i deflation i januar til -0,6 % å/å fra -0,2 % å/å i december. 30/ 1 Flash Comment - Japan: downward pressure on inflation, but growth recovering Inflationen ekskl. ferske fødevarer i december faldt til 2,5 % å/å (konsensusforventning: 2,6 % å/å, DBM: 2,5 % å/å) overvejende på grund af lavere energipriser. 29/1 Flash Comment Denmark: DN cuts for a third time in less than two weeks Danmarks Nationalbank nedsatte renten på indskudsbeviser med 15bp til et rekordlavt niveau på -0,50 %. Rentenedsættelsen efterfulgte intervention i valutamarkedet. 29/ 1 Flash Comment - Euro area: loans to the private sector increase Pengemængden i euroområdet (M3) fortsatte stigningen og var med 3,6 % å/å i december lidt højere end konsensusforventningen efter at være steget 3,1 % å/å i november. Pengeudbuddet stiger nu i det hurtigste tempo siden november / 1 Flash Comment: FOMC meeting - More patience Der var små ændringer i ordlyden i FOMC-meddelelsen og det var en vigtig ændring, at bekymring om udviklingen i international økonomi nu nævntes direkte. 28/1 Renteprognose - Danmark: Nationalbanken er ikke færdig med at nedsætte renten Opdatering af renteprognosen på Danmark efter de seneste rentenedsættelser. 27/ 1 Flash Comment UK: Growth slowed in Q4 but recovery remains on track Det britiske Office of National Statistics har netop udsendt det første BNP-estimat for 4. kvartal januar

13 Makroprognose Makroprognose, Skandinavien år BNP 1 forb. 1 Privat- forb. 1 Faste inv. 1 Lagerinv. 2 Eksport 1 Import 1 Inflation 1 Ledighed 3 budget 4 gæld 4 Betal. bal 4 Danmark ,9 0,4 0,9 2,2 0,3 2,8 3,8 0,6 5,1 2,3 44,5 6, ,6 1,9 0,9 2,2-0,1 2,3 2,9 0,6 4,9-2,4 42,5 6, ,0 2,0 0,6 4,0 0,1 4,2 4,6 1,5 4,7-2,4 43,0 5,9 Sverige ,8 2,3 1,5 4,6 0,3 2,2 4,9-0,2 7,9-1,9 40,2 5, ,0 1,6 1,5 3,4 0,1 3,2 3,7 0,3 7,6-1,6 42,0 5, ,9 1,8 0,8 2,1 0,0 5,0 4,5 1,2 7,3-1,0 42,3 4,8 Norge ,6 1,8 3,3 1,2 0,4 0,4 2,6 2,1 3, ,8 2,0 2,5-5,5-0,1 0,8 3,8 2,8 3, ,3 2,2 2,2 1,3 0,0 0,9 3,3 2,0 3, Makroprognose, Euroland år BNP 1 forb. 1 Privat- forb. 1 Faste inv. 1 Lagerinv. 2 Eksport 1 Import 1 Inflation 1 Ledighed 3 budget 4 gæld 4 Betal. bal 4 Euroland ,9 0,9 0,9 0,6-0,1 3,7 3,6 0,4 11,6-2,6 92,7 2, ,5 1,5 0,9 1,5 0,0 4,6 4,3-0,2 11,4-2,3 92,8 2, ,1 1,1 0,7 5,4 0,0 4,2 4,1 1,6 10,9-1,9 91,5 2,5 Tyskland ,5 1,2 1,1 2,8-0,1 4,1 3,7 0,8 5,1 0,2 74,5 7, ,9 1,9 1,1 2,1 0,0 5,5 5,4 0,2 5,0 0,0 72,4 7, ,6 1,6 0,8 6,8 0,0 4,9 5,3 2,1 4,7 0,2 69,6 6,7 Frankrig ,3 0,3 2,0-1,7-0,1 2,1 2,9 0,6 10,4-4,4 95,5-1, ,6 0,8 0,8-0,8 0,0 3,4 3,2 0,1 10,4-4,5 98,1-1, ,9 0,6 0,4 3,1 0,0 3,4 4,0 1,3 10,2-4,7 99,8-2,2 Italien ,4 0,3-0,2-2,6 0,3 2,0 0,4 0,2 12,6-3,0 132,2 1, ,5 0,6 0,2-1,4 0,0 3,7 2,3 0,1 12,6-2,7 133,8 1, ,2 0,5 0,4 3,4 0,0 4,3 3,8 1,0 12,4-2,2 132,7 1,8 Spanien ,3 2,3 0,8 2,5-0,1 4,6 7,7-0,2 24,7-5,6 98,1 0, ,3 2,4 0,3 4,8 0,0 6,0 7,0-0,8 23,2-4,5 101,2 0, ,6 1,9 0,4 6,8 0,0 4,5 4,9 1,3 21,7-3,7 100,6 0,9 Finland ,2-0,2 0,2-4,5-1,5-0,5 1,0 8,6-2,2 59,5-1, ,5-0,2 0,0 0,0-3,0 1,5 0,9 9,0-2,2 61,5-1, ,3 0,5 0,0 3,0-4,0 3,0 1,2 8,8-1,5 62,5-0,5 Makroprognose, Global år BNP 1 Privatforb. 1 forb. 1 Faste inv. 1 Lagerinv. 2 Eksport 1 Import 1 Inflation 1 Ledighed 3 budget 4 gæld 4 Betal. bal 4 USA ,4 2,5 0,0 5,1 0,0 3,2 3,5 1,6 6,2-4,1 101,0-2, ,3 4,0 1,3 4,0 0,0 4,0 5, ,4-2,9 104,0-2, ,7 2,9 0,8 5,4 0,0 3,7 5, ,9-2,6 103,0-2,6 Japan ,4-0,9 0,3 4,2 0,2 7,9 7,0 2,6 3,6-8,1 245,0 0, ,2 1,0 1,1 0,7 0,3 7,2 3,5 1,4 3,5-6,7 245,0 1, ,6 1,4 1,2 0,8 0,4 7,6 7,0 1,7 3,3-6,3 246,0 1,1 Kina , ,0 4,3-1,1 40,7 1, , ,2 4,2-0,8 41,8 2, , ,7 4,2-0,8 42,8 2,3 UK ,0 2,3 1,1 7,8-0,2-1,6-0,8 1,5 6,2-3,5 80,0-4, ,8 2,5 0,7 6,1 0,0 2,4 3,9 1,5 5,5-1,9 81,1-3, ,8 2,3-1,0 7,5 0,0 4,7 4,7 2,0 5,5-0,2. -2,9 Kilde: OECD og Danske Bank. 1) % å/å. 2)%-bidrag til BNP-vækst. 3) % af arbejdsstyrken. 4) % af BNP januar

14 Finansprognose Penge-, obligations- og valutamarkedet Ledende rente 3 måneders rente 2-års swap rente 10-års swap rente Valuta over for EUR Valuta over for USD Valuta over for DKK USD 30-jan 0,25 0,25 0,73 1,86 113,6-655,4 +3m 0,25 0,46 1,10 2,35 112,0-663,8 +6m 0,50 0,74 1,40 2,65 110,0-675,7 +12m 1,00 1,32 2,00 3,15 112,0-663,6 EUR 30-jan 0,05 0,05 0,14 0,71-113,6 744,4 +3m 0,05-0,02 0,15 0,80-112,0 743,5 +6m 0,05-0,02 0,15 0,85-110,0 743,3 +12m 0,05-0,02 0,15 1,00-112,0 743,3 JPY 30-jan 0,10 0,10 0,14 0,49 133,6 117,7 5,57 +3m 0,10 0,15 0,20 0,75 136,0 121,0 5,47 +6m 0,10 0,20 0,20 0,80 136,0 124,0 5,47 +12m 0,10 0,20 0,25 0,85 141,0 126,0 5,27 GBP 30-jan 0,50 0,56 0,85 1,50 75,3 150,9 989,2 +3m 0,50 0,55 1,10 1,85 76,0 148,0 978,3 +6m 0,50 0,75 1,40 2,00 75,0 147,0 991,0 +12m 1,00 1,10 1,75 2,40 77,0 148,0 965,3 DKK 30-jan 0,05-0,11 0,11 0,88 744,4 655,4 - +3m 0,05-0,10 0,00 0,85 743,5 663,8 - +6m 0,05-0,10 0,00 0,90 743,3 675, m 0,05-0,10 0,00 1,00 743,3 663,6 - SEK 30-jan 0,00 0,10 0,10 0,99 935,5 823,6 79,6 +3m 0,00 0,25 0,25 0,95 930,0 830,4 79,9 +6m 0,00 0,25 0,25 1,00 920,0 836,4 80,8 +12m 0,00 0,30 0,25 1,10 900,0 803,6 82,6 NOK 30-jan 1,25 1,32 0,98 1,70 881,9 776,5 84,4 +3m 1,00 1,20 1,00 1,70 900,0 803,6 82,6 +6m 1,00 1,20 1,00 1,90 875,0 795,5 84,9 +12m 1,00 1,20 1,10 2,25 825,0 736,6 90,1 Aktiemarkedet Risiko profil Pris trend Pris trend Regioner 3 mdr. 3 mdr. 12 mdr. Anbefaling USA (USD) Høj vækst, indtjening og værdiansættelse Medium 0-5% 5-8% Neutral Emerging markets (lokal valuta) Råvarerelaterede EM-aktier under pres Medium 0-5% 0-5% Undervægt Japan Reflation, indtjeningsvækst, fair pris Medium 0-8% 10-15% Overvægt Europa (ekskl. Nordiske) Reflation, multiple ekspansion, attraktiv valuering Medium 0-5% 5-10% Overvægt Nordiske indtjeningsvækst, fair valuering Medium 0-5% 5-10% Overvægt Råvarer 30-jan K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K NYMEX WTI ICE Brent Kobber Zink Nikkel Aluminium Guld Matif Mill Hvede Raps CBOT Hvede CBOT Majs CBOT Sojabønner Kilde: Danske Bank Gennemsnit januar

15 Kalender I løbet af ugen Kilde: Danske Bank Periode Danske Bank Konsensus Seneste Søn 01 CNY Fremstillings PMI Indeks jan Søn 01 CNY Service PMI Indeks jan 54.1 Man JPY Officielle reserveaktiver mia. USD jan Mandag den 2. februar 2015 Periode Danske Bank Konsensus Seneste 2:35 JPY Markit/JMMA PMI fremstilling, endelig Indeks jan :45 CNY HSBC PMI fremstilling, endelig Indeks jan :30 SEK PMI Indeks jan :00 CHF indskud i SNB 9:00 NOK PMI Indeks jan :15 ESP PMI fremstilling Indeks jan :30 CHF PMI fremstilling Indeks jan :45 ITL PMI fremstilling Indeks jan :50 FRF PMI fremstilling, endelig Indeks jan :55 DEM PMI fremstilling, endelig Indeks jan :00 EUR PMI fremstilling, endelig Indeks jan :00 NOK Kreditindikator (K2) å/å dec 5.1% 5.20% 10:30 GBP PMI fremstilling Indeks jan :30 USD PCE deflator m/m å/å dec -0.30% 0.70% -0.30% 0.80% -0.20% 1.20% 14:30 USD PCE kerne m/m å/å dec 0.00% 1.40% 0.00% 1.30% 0.00% 1.40% 14:30 USD Personlig indkomst m/m dec 0.30% 0.20% 0.40% 14:30 USD Privatforbrug m/m dec -0.20% -0.20% 0.60% 15:45 USD Markit fremstillings PMI, endelig indeks jan :00 USD Byggeomkostninger m/m dec 0.80% -0.30% 16:00 USD ISM fremstilling Indeks jan :00 USD ISM prisindeks Indeks jan Tirsdag den 3. februar 2015 Periode Danske Bank Konsensus Seneste - USD Bilsalg mio jan 16.80M 16.80M 0:50 JPY Pengebase å/å jan 38.20% 1:30 AUD Handelsbalance mio. AUD dec -850M -925M 4:30 AUD Reserve Bank of Australia rentebeslutning % 2.50% 2.50% 2.50% 8:00 CHF Handelsbalance mia. CHF dec :30 GBP PMI bygge og anlæg Indeks jan :00 EUR PPI m/m å/å dec -2.40% -0.70% -1.60% -0.30% 11:00 ITL HICP, foreløbig m/m å/å jan -0.4% 0.00% -0.10% 16:00 USD Fed's Bullard (ikke-stemmebr., høg) taler 16:00 DKK Valutareserve mia. DKK jan :00 USD Fabriksordrer m/m dec -2.00% -0.70% 17:45 USD Fed's Kocherlakota (ikke-stemmebr., due) taler Onsdag den 4. februar 2015 Periode Danske Bank Konsensus Seneste 2:30 JPY Lønninger å/å dec 1.60% 0.10% 2:35 JPY Markit PMI service Indeks jan :45 CNY Service PMI Indeks jan :30 SEK PMI service Indeks jan 9:00 DKK Huspriser (Danmarks Statistik) 3m/3m nov 0.4% 3.6% 9:00 DKK Ejerlejlighedspriser (Danmarks Statistik) 3m/3m nov 0.4% 8.0 9:00 DKK Konkurser antal jan 341 9:15 ESP PMI service Indeks jan :45 ITL PMI service Indeks jan :50 FRF PMI service, endelig Indeks jan :55 DEM PMI service, endelig Indeks jan :00 EUR PMI samlet, endelig Indeks jan :00 EUR PMI service, endelig Indeks jan :30 GBP PMI service Indeks jan :00 EUR Detailsalg m/m å/å dec 0.3% -0.20% 0.60% 1.50% 13:00 USD MBA ansøgninger om boliglån % -3.20% 14:15 USD ADP beskæftigelse 1000 jan 220K 241K 15:45 USD Markit service PMI, endelig Indeks jan :45 USD Markit samlet PMI, endelig Indeks jan :00 USD ISM ikke-fremstillingsvirksomhed Indeks jan :45 USD Fed's Mester (ikke-stemmebr., høg) taler januar

16 Kalender - fortsat Torsdag den 5. februar 2015 Periode Danske Bank Konsensus Seneste 1:30 AUD NAB virksomhedstillid Indeks 4. kvartal 6.0 1:30 AUD Detailsalg m/m dec 0.30% 0.10% 8:00 DEM Fabrikordre m/m å/å dec 1.5% 1.00% 0.20% -2.40% -0.40% 9:00 DKK Tvangsauktioner antal jan 308 9:30 SEK Industriproduktionen s.k. m/m å/å dec 1.40% -0.20% -5.00% 9:30 SEK Serviceproduktionen m/m å/å dec 1.00% 3.40% 9:30 SEK Ordreindgang i industrien m/m å/å dec -1.10% 1.10% 10:00 EUR ECB offentliggør økonomisk oversigt 11:00 USD Fed's Rosengren (ikke-stemmebr., due) taler 12:30 EUR ECBs Praet taler i Frankfurt 13:00 GBP BoE annoncerer mål for opkøbsprogram mia. GBP feb :00 GBP BoE annoncerer rentesats % 0.50% 0.50% 14:30 USD Enhedslønomkostninger, foreløbig k/k 4. kvartal 1.00% -1.00% 14:30 USD Handelsbalance mia. USD dec :30 USD Ansøgere til arb.løs.understøttelse 1000 Fredag den 6. februar 2015 Periode Danske Bank Konsensus Seneste - EUR Moody's publiserer muligvis Finlands gælds rating 6:00 JPY Ledende økonomisk indeks, foreløbig Indeks dec :00 DEM Industriproduktion m/m å/å dec 0.5% 0.40% -0.50% -0.10% -0.50% 9:00 DKK Industriens produktion m/m dec -0.20% 9:00 CHF Valutareserver mia. jan :15 CHF Detailsalg å/å dec -1.20% 9:30 SEK Offentlig saldo mia. SEK jan :00 NOK Industriproduktion, fremstilling m/m å/å dec -0.50% -0.40% 4.00% 10:00 NOK Industriproduktion m/m å/å dec -0.3% -1.90% 4.20% 10:30 GBP Handelsbalance mia. GBP dec :30 CAD Nettoændring i fuldtidsbeskæftigelse 1000 jan 35 14:30 USD Beskæftigelse 1000 jan 215K 231K 252K 14:30 USD Privatbeskæftigelse 1000 jan 200K 220K 240K 14:30 USD Fremstillingsbeskæftigelse 1000 jan 10K 17K 14:30 USD Ugentlig arbejdstid, gns. Timer jan :30 USD Arbejdsløshed % jan 5.60% 5.60% 5.60% 14:30 USD Gennemsnitlig timeløn m/m å/å jan 0.30% 1.80% -0.20% 1.70% 18:45 USD Fed's Lockhart (stemmebr., due) taler 21:00 USD Forbrugerkredit mia. USD dec Kilde: Danske Bank januar

17 Disclosure Denne analyse er udarbejdet af Danske Bank Markets, en division af Danske Bank. Danske Bank er under tilsyn af Finanstilsynet. Danske Bank har udarbejdet procedurer, der skal forhindre interessekonflikter og sikre, at de udarbejdede analyser har en høj standard og er baseret på objektiv og uafhængig analyse. Disse procedurer fremgår af Danske Banks Research Policy. Alle ansatte i Danske Banks analyseafdelinger er bekendt med, at enhver henvendelse, der kan kompromittere analysens objektivitet og uafhængighed, skal overgives til analyseledelsen og til Bankens Compliance-afdeling. Danske Banks analyseafdelinger er organiseret uafhængigt af og rapporterer ikke til Danske Banks øvrige forretningsområder. Analytikernes aflønning er til en vis grad afhængig af det samlede regnskabsresultat i Danske Bank, der omfatter indtægter fra investment bank-aktiviteter, men analytikerne modtager ikke bonusbetalinger eller andet vederlag med direkte tilknytning til specifikke corporate finance- eller kredittransaktioner. Danske Banks analyser udarbejdes i overensstemmelse med Finansanalytikerforeningens etiske regler og den danske børsmæglerforenings anbefalinger. Risikoadvarsel Væsentlige risikofaktorer i forbindelse med anbefalingerne og holdningerne i denne analyse, herunder en følsomhedsanalyse med relevante forudsætninger, er angivet i analysen Planlagte opdateringer af analysen Ugefokus er en ugentlig publikation, der som udgangspunkt udgives hver fredag. Offentliggørelse af analysen Se forsiden af denne analyse for datoen for offentliggørelse Disclaimer Denne publikation er udarbejdet af Danske Bank Markets alene til orientering. Publikationen er udarbejdet uafhængigt, udelukkende på baggrund af offentlig tilgængelig information og afspejler ikke nødvendigvis vurderinger fra Danske Banks kreditafdeling. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Efter bankens opfattelse er publikationen korrekt og retvisende. Banken påtager sig imidlertid ikke noget ansvar for publikationens nøjagtighed og fuldkommenhed, ligesom Banken heller ikke påtager sig noget ansvar for eventuelle tab, der følger af dispositioner foretaget på baggrund af publikationen. Danske Bank og dens datterselskaber samt medarbejdere i banken kan udføre forretninger, have, etablere, ændre eller afslutte positioner i værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter eller på anden måde have interesse i investeringerne (herunder derivater) eller i et udstedende selskab nævnt i publikationen. Danske Banks aktie- og kreditanalytikere må ikke investere i værdipapirer, som dækkes af den pågældende eller af den analysesektion, som den pågældende er tilknyttet. Denne præsentation er ikke beregnet til brug for detailkunder i Storbritannien eller til personer i USA. Danske Bank Markets er en division af Danske Bank A/S. Danske Bank A/S er underlagt Finanstilsynet i Danmark og er endvidere underlagt regler fra relevante myndigheder i alle andre retskredse, hvor Danske Bank A/S udøver forretning. Herudover er Danske Bank A/S underlagt begrænset tilsyn af det engelske finanstilsyn, Financial Conduct Authority og Prudential Regulation Authority. Enkeltheder vedrørende omfanget af dette tilsyn kan fås ved henvendelse til banken. Copyright Danske Bank A/S. Danske Bank A/S har ophavsretten til publikationen, som er til kundens personlige brug og må ikke offentliggøres uden forudgående tilladelse januar