Netværk for telemedicin og lungesygdom Referat fra møde i netværket 9. oktober 2014

Transkript

1 Netværk for telemedicin og lungesygdom Referat fra møde i netværket 9. oktober 2014 Dagsorden 1. Velkomst, præsentation og kort nyt fra deltagerne 2. esundhedskompetence ehealth literacy en ny dimension i det digitale samfund. Oplæg v. Lars Kayser, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 3. Nyt fra Danmarks Lungeforening a. Medlemsskabskampagne b. Lungeseminarer c. Lungedagen 4. Fra ensomhed til livsmod gennem virtuelle fælleskaber koncepter og prototyper. Oplæg og prøv-selv ved Marie Elsborg Madsen og Magnus Bendtsen fra DL 5. Et holistisk blik på TM løsninger og hvordan de leveres del 1 6. Et holistisk blik på TM løsninger og hvordan de leveres del 2 7. Aktuelle emner fra deltagerne 8. Næste møde planlægning og ønsker til indhold Ad. 1) Velkomst og præsentation og kort nyt fra deltagerne Anne Sorknæs bød velkommen til nye medlemmer i netværket. Præsentationsrunde og deltagere: Magnus Bendtsen: Marianne har overgivet ledelse af netværket til Magnus, arbejder udover netværket, som redaktør af projektleder på Fra ensomhed til livsmod gennem virtuelle fællesskaber, events KMD. Marie Elsborg Madsen: Projektansat antropolog hos Danmarks Lungeforening, arbejder med Fra ensomhed til livsmod gennem virtuelle fællesskaber Andrea Knezevic: Frivillig hos Danmarks Lungeforening, skriver bachelor om TM Charlotte Dorph Lyng: Projektleder Epitalet, Lyngby-Taarbæk kommune Sofie Juul Sørensen: Kandidat i folkesundhed og har skrevet speciale om NetKOL Omsorg, ansvar og behandling i eget hjem, Anne Friis Jørgensen: Ansat på Regionshospitalet Horsens, kører telemedicinske tilbud og projektet Horsens på forkant Pia Godtbert: Telemedicinsk sygeplejerske Dorte Wagner: Telemedicinsk Sygeplejerske

2 Jose Cerdan: Fysioterapeut, Karsten Rasmussen: fysioterapeut på Nykøbing F sygehus, og deltager i telemedicinsk projekt Jane Leonhardt: Nykøbing F sygehus, Ilt- og rehabiliteringssygeplejerske Line Beyer, sygeplejerske stud fra Bornholm; skriver BA om telemedicin Lars Kayser, Lektor og studieleder IT og sundhed KU Lena, assistent til Lars Kayser Lisbeth Østergaard: sygeplejerske på Bispebjerg, ansvarlig for Online KOL-rehabilitering. Henrik Hansen, Fysioterapeut, PHD-projekt. Rettelse til referat: O havde præst og diætist med. Lene Nissen: Sygeplejerske, Herlev Hospital, NetKOL, som er afsluttet 1. oktober og afventer evaluering Anne Dalholff Pedersen: Region Sjælland, KOL-Kompetencecenter, projektleder på Helbredsprofilen.dk med videoer til KOL-patienter. Anne Friis Jørgensen: 2. udrulning. KOL, i gang med at uddanne sundhedspersonale, der færdes i borgeres hjem, forskningsprojekt. Katrine Race: OUH Center for Innovation, phd., Living Lab. Odense Kommune, OUH; private virksomheder, tester og implementerer nye teknologier. PHD om telemedicinsk træning af KOL-patienter med svær og meget svær KOL. Helen Rasmussen: TeleCare Nord Anne Sorknæs: Phd og forskningssygeplejerske, tidligere arbejdet med KOL-kuffert. Arbejder nu med telemedicin i Region Syd i et afprøvningscenter i Svendborg Ad. 2) E-health Literacy oplæg v. Lars Kayser Kort opsummering af oplæg: (se Lars Kaysers vedhæftede pp-præsentation for uddybning) Lars Kayser argumenterede for, at der er et paradigmeskifte i sundhedssektor, hvor sundhedssystemet er på vej mod den digitale patient. Dette kræver en styrkelse af patienten og en servicetransformation. Både sundhedskompetencer og patient-empowerment er nødvendige. Patienten skal både vide OG agere. E-health literacy, er en redefinering af health literacy i digital kontekst: at tilgå, forstå og aktivt anvende. Der eksisterer forskellige redskaber til at måle e-health literacy hos patienterne. o Koncept mapping, hvor man arbejder med grounded theory. Vigtigt at lade emnet definere sig selv ud fra erfaringer fra brugerne. o HQL domains. Et instrument til at måle en patients sundhedskompetence. Det beskriver 9 domæner, der skal til for at gøre patienten sundhedskompetent.

3 Anvendelse af e-sundhedskompetence ved design af IT-løsninger. Brugernes kompetencer skal indtænkes i design af it-løsninger. Skal også sikre, at systemet kan tilpasses brugerne og er sikkert/stabilt. I grænsefladen skal brugerne føle sig sikre, i kontrol, motiverede og vide hvordan det virker. Arbejder på at udvikle instrument, der kan måle ehealth literacy. (ehlq, der er færdig til næste sommer). Diskussion af oplæg: Opsummering af pointer fra diskussion: Motivation af patienterne/borgerne i forbindelse med at tage løsningerne i brug er vigtig. Undersøge om der er noget i de digitale medier, der gør at man kan motivere mere? Kan man fx bruge mobil-teknologi til at motivere? Afsætte tid til instruktion af brugerne i løsningerne er vigtig. Instruktion af brugerne skal ske på baggrund af en stratificering af brugernes behov: hvor meget skal vi understøtte og uddanne brugerne? Systemerne skal tilpasses til brugerne og ikke omvendt, som vi måske tidligere har gjort. Samme system med forskellige brugergrænseflader. Én grænseflade med forskelige servicer. Kan det, at det digitale er et krav til borgerne (en ældre borgergruppe) skabe modstand i stedet for at skabe motivation? Man skal forstå hvor brugeren er og arbejde med dem derfra. Det kan gøres, hvis det formuleres som et tilbud, en støtte, der giver mening, og understøtter ens egen-håndtering og medfølger instruktion. Det er vigtigt at holde fokus på organisering af det. At det ikke kommer til at øge uligheden i sundhed. Det er meget vigtigt ikke at fokusere på besparelser i sundhedssektoren. At man holder den økonomiske gevinst ude og i stedet fokuserer på organisering, og få organisatorisk accept. Man kan ikke springe et skridt over. Det kræver en klar innovationsproces/metode. Det er meget centralt. Telemedicin er et værktøj til at få det liv med sygdommen, som man gerne vil have. Der er en stor empowerment del, fordi patienterne bliver konfronteret med deres egne målinger. Det er en utilsigtet gevinst ved løsningerne. Skal dog være opmærksom på at alle ikke bliver motiveret af tal/målinger. Nogle at det er gratis og det virker. Det er vigtigt at brugerfladen understøtter empowerment, understøtter dem i deres aktive rolle og som et redskab til at styre sin sygdom. Ad. 3) Nyt fra Danmarks Lungeforening Medlemsskabskampagne Lungeseminar Lungedagen Ad. 4) Fra ensomhed til livsmod gennem virtuelle fælleskaber koncepter og prototyper. Oplæg og prøv-selv ved Marie Elsborg Madsen og Magnus Bendtsen fra DL

4 Projektet er godt inde i konceptudviklingsfasen og koncepterne vil blive testet med brugere indenfor den næste måned. Der blev præsenteret en brugerrejse, samt et par af de centrale koncepter, som der arbejdes med i projektet. Ad. 5+6) Et holistisk blik på TM løsninger og hvordan de leveres del 1 De tilstedeværende arbejdede først alene og blev opdelt i grupper af 3-4 personer og lavede korte brainstorms, med henblik på at identificere de elementer i deres projekter, der var henholdsvis en succes og en udfordring. Processens mål var dels at sætte fokus på elementer og strukturer der med fordel kunne videregives som gode erfaringer, samt at dele de udfordringer, som de står med her og nu. Fem domæner blev introduceret som rammesætning for processen: Sundhedsfaglige ydelser, tværfagligt samarbejde, struktur / organisering, den oplevede patientværdi og sidst brugernes anvendelse af systemet. Af successer blev nævnt: en tættere kontakt til patienterne og bedre føling med deres tilstand god kompetence hos personale / kollegaer bedre sammenhæng mellem systemerne og mindre frit fald for patienterne en forøgelse af patientens kompetence og evne til at håndtere egen sygdom øget samarbejde mellem kommune og almen praksis styrkelse af tidlig opsporing og tværdagligt samarbejde muligheden for at kunne supportere patienter 24/7 vi får mange oplysninger af at få et kik ind i patienternes hjem Større tryghed for patienterne, patienter efterspørger selv en TM løsning øget mesting hos patienter en frygt for utryghed grundet den øgede distance har ikke vist sig problematisk for hverken patienter eller sundhedsfaglige patienter glade for muligheden for ekstra tjek ved utryghed/symptomer. Af udfordringer / problemer blev nævnt: mange tilbud til borgeren som ofte ikke er koordinerede eller sammenhængende mange gode intentioner om at se på kvalitet og ikke økonomi - men økonomien overskygger i sidste ende når det tekniske ikke virker bruges der tid på at finde løsninger og det kan fylde meget i forhold til borgeren hvis det ikke er klart hvordan ansvaret er fordelt ved TM-løsninger er det et stort problem: Hvem? hvor? Hvordan? Handler problemerne om afgivelse af magt? bekymring hos sundhedsprof for at overse noget over skærmen (ift hvis man sad ansigt til ansigt) dårligt signal til patient (teknisk), svært at finde ny tid, synes ikke de fik nok ud af det det er en udfordring at gennemskue og overskue markedet, mulighederne, begrænsningerne ved teknologien, den vil blive anvendt, både ift om den vil virke og om den passer til målgruppen få henvendelser til kommunale sygeplejersker, læger er ikke dedikerede til TM kommunen kender ikke vores tilbud/borgere får både vores + kommune teleløsning styret af økonomi og rettigheder til ydelser (almen praksis og regionen)

5 svært ved at afgive opgaver eller tage nye ind praktiserende læger o tvivl på trods af information o modstand mod det at mødes over skærmen De sundhedsfaglige i kommunerne kompetenceudvikles KOL kompetencer /telemedicin i samarbejde m almen praksis er der oplevelser, hvor den praktiserende læge udfordres på sin rolle som diagnostisk aktør. At de praktiserende læger ikke har ønsket at deltage endnu Silobrydning og vanetænkning ift interne og eksterne samarbejdspartnere Tværsektorielle udfordringer Gør vi det bedste for økonomien eller patienterne? Hvem har overblikket over lille Danmark (med mange regioner) fælles løsninger Nye arbejdsgange inkorporeres. Nye arbejdsdelinger ml læge og sygeplejersker, som man skal lære at kende Den stærke niveaudeling i lag/hierarkier gør det svært at opbygge faglige miljøer Brugerens oplevelse. Vores brugere er ikke nødvendigvis kendte patienter. Det er derfor meget svært at evaluere indsatsen og kræver et større set up. Arbejder på det. Patienter er forskellige og derfor duer det samme system ikke nødvendigvis til alle patienter Mange tekniske problemer gør at det tager lang tid at indsende målinger Anden del af processen havde fokus på mulige løsninger på de oplevede problemer og tænke ud af boksen. Processen løb over tre runder, hvor mulighedsrummet gradvist blev udvidet hen mod sidste rundes crazy cirkle hvor jo-vildere var jo-bedre. Løsningsforslagene favnede bredt og spændte fra en fælles tværfaglig platform for sundhedsprofessionelle, hvor data om den enkelte borger kan tilgås og hvor en central koordinator holder styr på den enkelte borger, til at patienten selv fik en pose penge, som denne så kunne bruge til at købe sundhedsydelser for. Fælles for diskussionerne var, at fremtidens løsning kræver en fælles forståelse og beskrivelse af opgaver, samt ejerskab og lederskab. Ad. 7) Næste møde planlægning og ønsker til indhold Mere tid til udveksling af erfaringer og netværksdannelse. Både erfaringsudveksling og oplæg er vigtige og ønskede elementer i et godt netværksmøde. Forslag til form, fx speeddating, at gøre mere ud af runden, at man starter med at komme med et spørgsmål, ser om det er besvaret ved dagens slutning, at FB/sociale medier i højere grad kan supplere netværksmøder med aktiviteter, der leder op til netværksmøder. Deltagernes input til program for næste møde: finansiering af projekter, videndeling fra projekter der arbejder tværsektorielt (fx Epitalet), afdækning af og overblik over TM-tilbud i kommuner og regioner, oplæg fra politiker om strategier og visioner bag deres sundhedspolitik, samt eksisterende implementeringsmodeller. Beslutning om program for næste møde i netværket

6 Indhold: Formiddag: Oplæg ved Telecare Nord og Epitalet om det tværsektorielle samarbejde på TM med kommunen som hovedaktør. Eftermiddag: Erfaringsudveksling Dato: Sted: Anne Sorknæs kontakter Epitalet om mulighed for at afholde næste møde hos dem. Møde er aftalt til at være hos dem. Opdatering af projektoplysninger på lunge.dk Opfordring fra Magnus Bendtsen om meget gerne at sende eller vise vej til den sidste nye viden på jeres projekt så Danmarks Lungeforening kan opdatere projektsiden Beslutning om program for andet netværksmøde i efteråret 2015 Indhold: Oplæg om implementeringsmodeller Ad. 8) Aktuelle emner fra deltagerne Telecare nord: Helen Rasmussen: Er ved at gøre klar til anden udrulning og har fokus på uddannelsesdelen til hjemmehjælpere. Undervisningskoncept består af 8 moduler af halv times varighed, med cases, faglitteratur, videoer til hver koncept. Der er 2 niveauer, assistenter og sygeplejersker og 2000 fagpersoner skal igennem uddannelsen. Har også dialog med praktiserende læger, der er interesseret i materialet ift. praksispersonale. Der er nu løbende optag af patienter. Har haft udfordring med at få almen praksis til at henvise til tilbud. Der benyttes flere kommunikationskanaler. Også i dialog med lægemiddelkonsulenterne/praksiskonsulenter (farmaceuter/læger), der til næste år sætter fokus på KOL. PLO har været med til at beskrive projektet, ansvarsfordelingen, og sidder i styregruppe, hvilket har givet opbakning. Det er kommunerne, der passer tallene. Lægerne kan se data på sundhed.dk. Havde ambition om at det skulle være synligt i lægernes egne systemer, men der er de ikke endnu. Næste skridt er at finde driftsmodel for løsningen, når projektkontoret lukkes. Anne Dalhoff Pedersen : KOL kompetencecenter. Skal udrulles til 4 øvrige kommuner i regionen og være fuldt tilstede i regionen Den store opgave er kompetenceløft i kommunerne. Til SOSU-skoler er indkøbt: KOL-dragter og udarbejdet kompetenceløftsmateriale.

7 Lene: NetKOL-projekt er afsluttet 1.oktober. Den næste periode afprøves scenarier på hospitaler, for hvordan passer det ind i dagligdagen på lungeambulatoriet. Der kommer en evalueringsrapport i dec Afventer konklusion om det fortsætter i Lisbeth: Online KOL. Patienterne var glade for det. Det bliver prøvet af i stor skala. I forhold til TM er det kommet for at blive, selvom man måske ikke ser effekt. Løsningen kan noget som andre ting ikke kan, man skal ikke altid kunne se bedre resultater. Opfordrer deltagere til at melde relevante projekter ind på Facebookgruppen: KOL telemedicin. Ingrid: Rehabilitering online er i drift og der skal skrues op for det. Borgerne har efterspurgt mere omkring livsværdi, indsigt i sig selv, håndtering af sygdom og dertil er der ansat en uddannet Protreptiker, en coach, der skal køre et hold på 6 personer. Skal opstartes over online system Lars: Har mange bachelorstuderende, der efterspørger projekter, så det er muligt at tage kontakt omkring det. På forskersiden er han involveret i Epitalet, og der foregår kontakter til Norge, om at udvikle en Epital care løsning i Norge. Chronic care model, den model der ligger i Epitalet, er i gang at blive udbredt, samt udvikle måder at evaluere tallene. Line: ønsker om mulighed for at kontakte deltagere i forbindelse med sit BA-projekt. Dorthe Wagner: Sidder i drift del. Er i gang med at lære programmet at kende, blive dus med at tale over video, blive dus med medicinpakken, hvilke problemer har KOL-patienter. Hvad skal jeg tilegne mig for at blive værdig at snakke med: dels sygdomsforståelse og samtale delen, det at være coachende, lyttende. Og der næste fysioterapeutiske del. Prøver at komme hele vejen rundt. Anne Friis Jørgensen: Driftsdelen af projektet Horsens på forkant. Det er kun borgere for Horsens kommune, der får det tildelt. Borgere fra andre kommuner får det oprindelige tilbud. Arbejder derfor i to forskellige tekniske systemer. Et der fungerer og et der fungerer mindre godt. Mangler at få de praktiserende læger til at melde ind. Sofie: Er færdig med speciale, hvor hun har undersøgt temaer: omsorg og menneskelig kontakt, ansvar og fordeling af arbejde, behandling i eget hjem. Vil gerne sende speciale til interesserede. Magnus: ensomhed til livsmod, moderator, projektleder for netværket. Sidder med kontinuære partnerskaber og være med på TM løsninger, der findes. Oplever der er åbne døre. Sidder med hjemmeside og udvikler lunge.dk. Anne sorknæs. Arbejder med TM på forskningsplan og på udviklingsplan i forhold til det telemedicinske værksted. Prøver at få andre TM i værk, noget skal i drift, noget skal i forskning og noget pilot-afprøves. Har på baggrund af viden fra sin Ph.d. skitseret et kursus i at afholde telekonsultationer, da det er at det er en anden måde at udøve sygepleje på. Sygepl. har en anden rolle, der kræver viden om hvordan man agere. Vi skal have nye brugere med fra andre specialer. I min egen Ph.d. kan vi ikke vise en signifikant effekt på antal indlæggelser. Nu i gang med at lave en businesscase og en sundhedsøkonomisk analyse. De har haft mange patienter igennem. Det kører i Svendborg og Odense og skal udrulles i Nyborg. Referent: Marie Elsborg Madsen