Afgørelse i sagen om dispensation til bibeholdelse af jordarbejde og byggeri i en mose, Slagelse Kommune.

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk 24. juni 2008 J.nr.: NKN mgi Afgørelse i sagen om dispensation til bibeholdelse af jordarbejde og byggeri i en mose, Slagelse Kommune. Slagelse Kommune har den 5. marts 2007 meddelt lovliggørende dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 (biotopbeskyttelse) til bibeholdelse af udførte jordarbejder samt opført bebyggelse i en mose på matr. nr. 5dl, 5dk, 5di, 5dn, 5do, 5dh, 5dg, 5df, 5de og 5dd, Svenstrup By, Tårnborg. Afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet af Agenda 21 borgerforums Natur- og Miljøgruppe i Korsør (i det følgende: Miljø- og Naturgruppen) og Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Slagelse. Naturklagenævnet har den 12. marts 2008 opretholdt Slagelse Kommunes afgørelse af 18. april 2007 om, at etablering af en støjvold på Rødhøjvej ikke er VVM-pligtig efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr af 6. december 2006, og dermed ikke kræver udarbejdelse af kommuneplanretningslinjer med tilhørende VVM-redegørelse (NKN ). Den pågældende jordvold er beliggende ca. 700 m nord-øst for den i sagen omhandlede 3-område. Det fremgår af sagen, at Slagelse Kommune i forbindelse med kommunalreformen fik overdraget en sag fra Vestsjællands Amt angående jordarbejde og opført bebyggelse i en mose beliggende vest for Rødhøjvej. Amtet rejste sagen på baggrund af en skriftlig forespørgsel af 25. februar/marts 2006 fra Agenda-21 borgerforums Natur- og Miljøgruppe i Korsør, som bad amtet svare på, om der var meddelt dispensation fra naturbeskyttelsesloven til bebyggelsen, idet gruppen gjorde opmærksom på, at arealet på amtets arealinformation fremstod som beskyttet mose. Amtet kunne herefter konstatere, at bebyggelsen var opført i en mose, der var beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, men nåede ikke at færdigbehandle sagen. Sagen blev derfor pr. 1. januar 2007 overdraget til Slagelse Kommune, der er ny 3 myndighed.

2 2 Det areal (herunder mosearealet), hvorpå bebyggelsen er opført, er omfattet af lokalplan nr. 45, Rekreativt område/fyldplads nord for Ørnumvej (1987). Lokalplanområdet har et samlet areal på ca. 65 ha, hvoraf ca. 7 ha udnyttes til idrætsformål og en mindre del til beboelser. Lokalplanen er inddelt i 6 delområder og planens bestemmelser herom har følgende ordlyd: 3.1. Område I s anvendelse fastlægges til fritidsformål, som stadionanlæg og andre anlæg til idræts- og fritidsformål samt tilknyttede aktiviteter, og de for stadion- og fritidsanlæg naturlige bygninger Område II s anvendelse fastlægges til fritidsformål (go-kartbane samt hertil knyttede funktioner) Område III s anvendelse fastlægges til boligformål Område IV s anvendelse fastlægges til naturområde med fritidsformål, som naturligt kan indgå heri. Under opbygning af området som angivet i lokalplanens kortbilag 2 og 3 kan området anvendes som fyldplads for uforurenet affald. I kommuneplanens hovedstruktur (Kommuneplan for Korsør Kommune) indgik lokalplanområdet i bynært rekreativt område, og planområdet var hovedsageligt beliggende i byzone, dog ikke lokalplanens delområde III, der først med vedtagelsen af lokalplan nr. 45 og kommuneplantillæg nr. 2 blev udlagt til boligområde og i den forbindelse overgik fra land- til byzone. I lokalplanen er der endvidere fastsat følgende bebyggelsesregulerende bestemmelser for delområde III: 4.1. ( ) I område III kan udstykning ske som vist principielt på bilag I område III må opføres bebyggelse i max. 1½ etage, max 8,5 m bygningshøjde og max bebyggelsesprocent på 25. Placering skal ske efter Byrådets nærmere godkendelse I område III skal bebyggelse i hvert enkelt tilfælde godkendes af Byrådet. Det fremgår af kommunens afgørelse af 5. marts 2007, at lokalplanen blev sendt i høring til tidligere Vestsjællands Amt - der ikke fremsatte indsigelse mod planen - før lokalplanen blev godkendt af Korsør Kommune. Ifølge amtets registreringer, der bl.a. stammer fra en besigtigelse foretaget i 1993, lå der i området en ca m 2 stor beskyttet mose (tagrørsump). I forbindelse med realiseringen af lokalplanen i perioden blev der foretaget jordarbejder og bebyggelse langs Rødhøjvej, hvorefter ca m 2 af mosen er blevet opfyldt og bebygget. Af det oprindeligt registrerede moseareal resterer der ca m 2. I henhold til afgørelsen konstaterede kommunen ved besigtigelse af 29. januar 2007, at et større område, end det der var registreret af amtet, er mose. Kommunen har endnu ikke foretaget en konkret kortlægning af moseområdets udstrækning, men kommunen skønner, at der er tale om minimum m 2. Det fremgår endvidere af kommunens afgørelse af 5. marts 2007, at kommunen (og tidligere amtet) ingen detaljeret beskrivelse har af mosens plante- og dyreliv, kun at der har været tale om tagrørsump.

3 3 Mosens naturmæssige værdi har efter kommunens skøn været relativ beskeden, men arealet må dog antages at have haft værdi for bl.a. småfugle som rørsanger, sivsanger, rørspurv m.fl. I henhold til et registreringsskema, der stammer fra amtets besigtigelse af 1993, har mosen en værdisætning på 3. Kommunen har i den forbindelse telefonisk oplyst til Naturklagenævnet, at den bedste værdisætning er 1, og den laveste er 4. Det fremgår ikke af registreringsskemaet, hvor stor mosen var på daværende tidspunkt. Kommunens vurdering af sagen er beskrevet i afgørelsen som følger: Efter kommunens opfattelse burde daværende Korsør Kommune og/eller bygherre forud for byggeriet have sikret sig amtets dispensation. Slagelse Kommune har pligt til at foranledige, at forholdet lovliggøres. Før naturbeskyttelsesloven trådte i kraft i 1992 var moser større end m 2 beskyttet efter naturfredningslovens 43 under forudsætning af, at der fandtes tørvebund. Vestsjællands Amt har i brev af 14. december 2006 til Agenda 21 borgerforums Natur- og Miljøgruppe i Korsør meddelt, at det ud fra de foreliggende oplysninger er usikkert, om mosen opfyldte kriterierne for beskyttelse efter naturfredningslovens 43. Det er kommunens vurdering, at det ikke kan fastslås om mosen var beskyttet på det tidspunkt, hvor lokalplanen blev vedtaget. Det er endvidere uvist, om amtets manglende bemærkninger til lokalplanen evt. skyldes, at amtet konkret har vurderet, at mosen dengang ikke var beskyttet efter naturfredningslovens 43. Kommunen kan på det foreliggende grundlag ikke konkludere, at vedtagelsen af lokalplanen har været i strid med naturfredningslovens 43. Efter kommunens opfattelse er der dog ikke tvivl om, at kriterierne for beskyttelse efter naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2, var opfyldt fra Jævnfør afsnit i Vejledning til naturbeskyttelsesloven, (udgivet af Miljøministeriet - Skov og Naturstyrelsen 1993) bør der ved vurderinger af ansøgninger om ændringer af nye beskyttede naturtyper tages rimelige hensyn til forventninger om en særlig udnyttelse, hvis der f.eks. er gennemført en lokalplan. Naturklagenævnet har i flere afgørelser konkluderet, at der f.eks. med en lokalplan kan være skabt en forventning om en særlig udnyttelse af et område, som kan begrunde en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til nedlæggelse eller ændring af et beskyttet naturområde. Eksempler på relevante afgørelser hvor problematikken belyses findes beskrevet i "Naturklagenævnet Orienterer" nr. 178, januar 1999 samt "Nyt om 3 og 4" nr. 182 og 241. Ifølge habitatdirektivets artikel 12 skal myndighederne i forbindelse med administrationen af gældende lovgivning sikre, at der ikke sker forringelser af yngle- og rasteområder for en række strengt beskyttede dyrearter, som er opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter). Kommunen har ingen konkret viden om eventuel forekomst af bilag IV-arter i området. En mose bevokset med rørskov som det aktuelle bebyggede moseareal er efter kommunens vurdering ikke umiddelbart en velegnet biotop for nogle af bilag IV-arterne undtaget odder, der dog med sikkerhed ikke findes i området. Hvis der i nærområdet findes velegnede ynglelokaliteter for spidssnudet frø, springfrø eller stor vandsalamander, der er relativt almindelige arter, vil en tagrørsmose være en potentiel lokalitet til ophold/vandring og fødesøgning. Da der umiddelbart ikke findes sådanne ynglelokaliteter samt idet det opfyldte moseareal udgør en relativt lille del af det samlede naturområde, er det kommunens vurdering, at der med inddragelse af mosearealet til bebyggelse ikke er risiko for væsentligt negative påvirkninger af livsvilkårene for disse arter eller øvrige bilag IVarter. Den negative påvirkning på det øvrige plante- og dyreliv vurderes at være relativ beskeden, idet mosen (som ovenfor beskrevet) må antages primært at have haft værdi for en række småfugle. Konklusion Det er kommunens vurdering: - at bebyggelsen er opført i strid med naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2, og derfor kræver en retlig eller fysisk lovliggørelse; - at bebyggelsen har reduceret områdets naturmæssige værdier, men at påvirkningen er relativ beskeden; - at bibeholdelse af bebyggelsen ikke medfører risiko for væsentligt negative påvirkninger af livsvilkår for arter opført på habitatdirektivets bilag IV;

4 4 - at der med vedtagelse af lokalplan nr. 45, hvor en del af mosen blev udlagt til bebyggelse, er skabt en begrundet forventning om, at det pågældende areal har kunnet udnyttes til dette formål; - at der hermed tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2 til bibeholdelse af bebyggelsen. Slagelse Kommune behandlede sagen på møde i Natur- og Miljøudvalget den 20. februar Udvalget besluttede, at der meddeles dispensation naturbeskyttelseslovens 3 til at bibeholde den opførte bebyggelse. Agenda 21 borgerforums Natur- og Miljøgruppe i Korsør anmodede den 12. og 13. marts 2007 Slagelse Kommune om aktindsigt i sagen vedr. byggeri i mosen vest for Rødhøjvej i Korsør. Natur- og Miljøgruppen gjorde i den forbindelse bl.a. gældende, at det alene tilkom Slagelse Byråd at træffe afgørelse og ikke Natur- og Miljøudvalget, der måtte anses for at være inhabil til at meddele en lovliggørende dispensation i sagen, eftersom udvalgets medlemmer tidligere var medlemmer af Korsør Byråd, der er ansvarlig for de ulovlige byggetilladelser. Kommunen kvitterede for modtagelsen af ovennævnte henvendelser den 20. marts Af kommunens skrivelse af 28. marts 2007 til Natur- og Miljøgruppen fremgår som følger: Aktindsigt vedr. bebyggelse i mose vest for Rødhøjvej i Korsør. De har i s af 12. og 13. marts 2007 bedt om at få aktindsigt i ovennævnte sag. Slagelse Kommune imødekom med brev af 20. marts 2007 Deres anmodning. Kommunen forsøgte med af 26. marts 2007 at sende Dem sagens dokumenter. De har efterfølgende gjort kommunen opmærksom på, at en med tilknyttede filer var for stor til, at De kunne downloade den. Kommunen skal beklage de besværligheder, dette har medført Dem. Hermed fremsendes i kopi de dokumenter der ligger på sagen. Heri er indeholdt de dokumenter, som Vestsjællands Amt oprettede på sagen. Vedlagt er en dokumentliste, hvoraf aktnr. samt dokument ID fremgår. På forsiden af de enkelte dokumenter er aktnr. og dokument ID skrevet med blå tusch øverst henholdsvist til venstre og midt på dokumentet. To af sagens dokumenter (dokument ID nr og ) kan p.t. ikke udskrives fra kommunens EDB-system. Når udskrift forsøges, går systemet "ned". Det drejer sig om 2 kortbilag, der viser områdets beliggenhed. Kommunen arbejder videre på, at fa en udskrift af dokumenterne, der efterfølgende vil blive fremsendt til Dem. Byggesagerne fra gl. Korsør Kommune har vi desværre ikke elektronisk. Der er tale om 10 sager med en del kortmateriale, som det er vanskeligt og tidskrævende at kopiere. De bedes kontakte kommunen (undertegnede eller en kollega) for at aftale et tidspunkt, hvor De kan gennemse dette materiale her på Dahlsvej 3 i Korsør, hvis De skulle ønske dette. I Deres af 12. marts 2007 henviser De til, at kommunen den 29. januar 2007 har besigtiget området. De formoder, at der i den forbindelse er udarbejdet et materiale, og De anmoder om aktindsigt i dette. Kommunen kan oplyse, at der ikke er udarbejdet et materiale fra besigtigelsen. Intet af det kommunen observerede ved denne besigtigelse har haft betydning for sagens behandling. Kommunen vil senere foretage en besigtigelse, der mere præcist afgrænser de områder, der er omfattede af naturbeskyttelseslovens 3. I Deres af 13. marts 2007 bemærker De, at dispensationen omfatter jordarbejder og ønsker at vide, hvilke jordarbejder der er tale om. De ønsker desuden aktindsigt i de dokumenter, der vedrører denne del af sagen.

5 5 Kommunen kan oplyse, at der med jordarbejder menes opfyldninger, afretninger m.v. af mosearealerne som nødvendigvis er gået forud for opførelse af bebyggelse, anlæggelse af haver og lignende. Der er efter kommunens opfattelse ingen særlige dokumenter i den forbindelse ud over det sagsmateriale, som De allerede har anmodet om aktindsigt i. I en af 13. marts oplyser De, at der ifølge dagbladet Sjællandske er indgået aftale med lodsejerne om, at de fremover skal vedligeholde vandløbet. De ønsker aktindsigt i dokumenter, der vedrører denne sag. Kommunen har ikke kendskab til en sådan aftale. I Deres s af 12. og 13. marts 2007 stiller De kommunen en række spørgsmål vedr. habilitet, beskyttelsen af ejendomme m.m. Kommunen vil snarest fremsende et skriftligt svar på disse spørgsmål. I brev af 4. april 2007 til Natur- og Miljøgruppen skrev kommunen: Som udgangspunkt er det korrekt, når De gør opmærksom på, at det er kommunalbestyrelsen, der er øverste besluttende myndighed i kommunen, og som en følge deraf er det også kommunalbestyrelsen, der træffer alle politiske afgørelser, herunder også tilladelser omkring dispensationer etc. Imidlertid fremgår det af 17 smh. med 21 i lov om kommunernes styrelse, at der til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender nedsættes et eller flere stående udvalg. Udvalgene bestyrer de anliggender, der er underlagt dem, inden for de rammer, der er udstedt af kommunalbestyrelsen. Det indebærer bl.a., at der i nærværende sag er Natur- og Miljøudvalget både berettiget og forpligtet til at træffe afgørelse i den pågældende sag, idet kompetencen inden for det pågældende område er lagt ud til udvalget for Natur og Miljø. Det skal videre bemærkes, at såfremt et udvalgsmedlem ønsker at gå imod et flertal i udvalget, kan medlemmet på udvalgsmødet forlange at få sagen indbragt til afgørelse i kommunalbestyrelsen. På den måde sikres det, at sager, der er lagt ud til varetagelse i udvalgene, kan komme tilbage til en fornyet behandling i en samlet kommunalbestyrelse. Endelig skal det også bemærkes, at den, der har en retlig og individuel interesse i den pågældende sags afgørelse, vil kunne indbringe sagen for områdets ankeinstans, hvilket også almindeligvis vil fremgå af dem medfølgende klagevejledning. Angående spørgsmålet omkring habilitet skal det bemærkes, at der ikke ses at være nogen habilitetsproblemer ved, at et eller flere tidligere medlemmer af Korsør Byråd nu sidder i Natur- og Miljøudvalget og behandler en af dem tidligere behandlet sag. Som ovenfor anført står det jo altid det enkelte udvalgsmedlem frit, om det vil afgøre sagen i udvalget eller om sagen skal føres frem til kommunalbestyrelse. At et udvalgsmedlem tidligere har været med til at behandle sagen gør ikke det pågældende udvalgsmedlem inhabil i den pågældende sag. Det er jo almindeligt forekommende, at sager, hvorom der skal træffes politiske beslutninger, bliver genoptaget også i tilfælde, hvor en sag har været forelagt en ankeinstans. Man kan således opstille en hovedregel omkring inhabilitet, der kan udtrykkes ved, at der alene foreligger inhabilitet, såfremt det pågældende udvalgsmedlem har en personlig og individuel interesse i sagens udfald, og her tænkes alene på om det pågældende udvalgsmedlems interesse i sagens er af egen økonomisk interesse eller er af familiemæssig interesse. Af kommunens skrivelse af 8. maj 2007 til Natur- og Miljøgruppen fremgår tillige som følger: De har med af 26. marts 2007 bedt kommunen om (fornyet) aktindsigt, anmodet om forlængelse af klage frist m.m. I brevet har De endvidere præciseret Deres tidligere anmodning om aktindsigt. Hermed fremsendes kopi af alle akter i følgende sager:

6 6 Sagens benævnelse J. nr. Oprettet Myndighed dato Fyldplads Ørnumvej P Korsør Kommune Lokalplan Fyldplads Ørnumvej G Korsør Kommune Indsigelser Påfyldning af jord på byggegrund G01 15: Korsør Kommune Kommunen betragter Dem som omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, idet De ikke, som enkeltperson eller forening, opfattes som part i sagen. Ifølge 16 i lov om offentlighed i forvaltningen afgør myndigheden om den, der har fremsat begæringen om aktindsigt, skal gøres bekendt med dokumenterne ved, at der gives adgang til gennemsyn på stedet, eller ved, at der udleveres en afskrift eller en kopi. Som tidligere nævnt i kommunens brev af 28. marts 2007 indeholder byggesagerne fra gl. Korsør kommune en række større kort, som det er særligt vanskeligt og ressourcekrævende at kopiere. De bedes kontakte kommunen inden 14 dage, hvis De ønsker at aftale et tidspunkt, hvor De kan gennemse materialet her på Teknisk Forvaltning, Dahslvej 3 i Korsør. I Deres af 26. marts 2006 beder De om indsigt i "akter, der er udarbejdet i forbindelse med amtets registrering af arealet som naturbeskyttet mose og naturbeskyttet vandløb efter lokalplanens udarbejdelse og amtets oversendelse af denne registrering til Korsør Kommune, hvor den indgik i kommunens materiale vedrørende information om naturbeskyttede områder og disses arealmæssige afgrænsninger." Vedlagt er kopi at skema og kort hvor amtets registrering af mosen er foretaget. Det har ikke været muligt at klarlægge, på hvilken måde Korsør Kommune evt. er blevet oplyst om 3 beskyttede naturtyper i kommunen eller på hvilken sag en sådan orientering eventuelt måtte være journaliseret. De vandløb, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, fremgår af den udpegning, der blev foretaget af amtsrådene efter ændringen af naturfredningslovens 43 i Kommunen har ikke kendskab til konkrete akter angående vandløbets beskyttelse, der skulle være udarbejdet af amtet og oversendt til Korsør Kommunen efter lokalplanens udarbejdelse. I Deres af 26. marts 2007 fastholder De Deres krav om, at få udsat klagefristen for kommunens dispensation, idet De henviser til forvaltningslovens 11, stk. 1. Kommunen skal oplyse, at 11, stk. 1 i forvaltningsloven ikke giver hjemmel til forlængelse af en klagefrist. Den fastslår blot, at sagens afgørelse skal udsættes, hvis der er anmodet om aktindsigt, indtil parten kan gøre sig bekendt med dokumenterne. Det betyder i den aktuelle sag, at Naturklagenævnet ikke må færdigbehandle klagen, før parter, der har anmodet om aktindsigt, har kunnet gøre sig bekendt med dokumenterne. Det er alene op til Naturklagenævnet at afgøre, om De vil blive betragtet som part i klagesagen, og dermed som klageberettiget. I Deres af 26. marts 2007 spørger De, hvorfor kommunens dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til bibeholdelse af byggeriet ikke er offentliggjort i pressen med klagefrist overfor offentligheden. Kommunen skal hertil bemærke, at det af 10 i bekendtgørelse om beskyttede naturtyper fremgår, at amtsrådet (nu kommunen) skal offentliggøre dispensationer efter naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1-3, hvis afgørelserne anses for at være af større betydning eller af almindelig offentlig interesse eller andre sådanne afgørelser når disse ikke er af underordnet betydning, og når de må anses for at have interesse for andre klageberettigede en de, som er underrettet efter reglerne i 9, stk. 1 og 2. Det er kommunens opfattelse, at den aktuelle afgørelse ikke er af en karakter, der kræver offentliggørelse. De har med af ønsket kopi af klage fra DN. Kopi af klagen er vedlagt. De ønsker desuden en orientering om evt. løsning med erstatningsbiotop. Udvalget for Miljø og Natur behandler henvendelsen fra DN på udvalgsmøde den 15. maj 2007.

7 7 Den 15. maj 2007 behandlede Miljø- og Naturudvalget de indkomne klager over kommunens afgørelse af 5. marts 2007 fra Danmarks Naturfredningsforening og Agenda 21 borgerforums Natur- og Miljøgruppe i Korsør. Udvalget besluttede bl.a. i den forbindelse ikke at imødekomme Danmarks Naturfredningsforenings ønske om en egentlig bekræftelse på gennemførelse af et specifikt naturprojekt (erstatningsbiotop). Naturklagenævnet har fra Miljøportalen fremskaffet ortofotos over området tilbage fra Ud fra disse kan det konstateres som oplyst af kommunen, at jordopfyldning og bebyggelse af mosen er påbegyndt i Der foreligger endvidere et dokument dateret 2. december 2002, hvor kommunen godkender en bebyggelsesplan for det omhandlede område. Klagen fra Agenda 21 borgerforums Natur- og Miljøgruppe i Korsør Natur- og Miljøgruppens første klageskrivelse af 29. marts 2007, som er modtaget i nævnet den 8. juni 2007, er formuleret som en foreløbig klage over Slagelse Kommunes afgørelse af 5. marts Nævnet har herudover i 2007 og 2008 modtaget indlæg fra Natur- og Miljøgruppen den 20. november, 17. december, 9. januar, 1. februar, 11. februar, 11. marts, 16. og 22. april. I skrivelsen af 16. april har klageren begrundet sin klage endeligt og det fremgår heraf, at klageren er indforstået med, at nævnet træffer afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag. Indlæggene er sendt som mails til bl.a. kommunen, Miljøklagenævnet og lokal presse. Klageskrivelsen af 16. april 2008 er tillige sendt til Ombudsmanden. Klageren har i sine skrivelser til Naturklagenævnet fastholdt, at det er klagerens opfattelse, at kommunen har forhalet sagen, og at klageren i forbindelse med aktindsigten ikke har modtaget alle relevante oplysninger fra kommunen. Klageren har på den baggrund anmodet nævnet om hjælp til at fremskaffe de relevante dokumenter. Nævnet har herefter ved skrivelser af 6. og 28. november 2007 samt 1. februar 2008 bl.a. anmodet kommunen om at tilsende en dokumentoversigt, kort- og billedmateriale, besigtigelsesmateriale, og kopi af de bygningstilladelser, der er meddelt inden for 3-området. Disse dokumenter (bortset fra besigtigelsesmateriale, der ikke forefindes) er tilsendt i kopi til klageren, som tillige har modtaget kopi af de ortofotos i farver, som nævnet har indhentet fra Miljøportalen. Sammenfattende har Miljø- og Naturgruppen for så vidt angår 3-sagen gjort gældende, at: - Miljø- og Naturudvalget ikke har haft kompetence til at meddele dispensationen, idet det alene tilkom det samlede byråd at træffe afgørelse i sagen; - Miljø- og Naturudvalgets formand har været inhabil til at træffe afgørelse i sagen, idet pågældende tidligere har været medlem af Korsør Byråd, og er derfor medansvarlig til de ulovlige byggetilladelser, der er meddelt i nærværende sag;

8 8 - Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at det tilkommer kommunen som ny 3- myndighed at træffe afgørelse i sagen, da kommunen tillige er ansvarlig for de ulovlige byggetilladelser; - Tidligere Vestsjællands Amt og Korsør Kommune har forsømt deres tilsynsforpligtelse og udvist passivitet, idet klageren primo 2006 gjorde amtet opmærksom på de i sagen omhandlede forhold; - Der er uoverensstemmelse mellem den afgørelse, der er truffet af udvalget den 20. februar 2007, og den afgørelse, som er meddelt klageren for så vidt angår antallet af opførte ejendomme i mosen, det naturbeskyttede områdes størrelse og faktiske beliggenhed i relation til det ulovlige byggeri. Det anføres navnlig, at udvalgets afgørelse ikke omfatter jordarbejder i mosen og at det ikke nævnes, at der gennem mosen løber en naturbeskyttet rende kaldet Rødhøjrenden. Klageren har i den forbindelse gjort gældende, at der er bygget lige op til renden af vandløbet, og der er sket opfyldning af rørskoven langs med vandløbet. - Kommunens afgørelse af 5. marts 2007 er truffet uden at der er foretaget besigtigelse af 3-området. Kommunen kan på den baggrund ikke dokumentere, at der i området ikke er forekomster af bilag IV-arter, og det bestrides, at områdets naturmæssige værdi før byggeriet blev opført har været beskeden. Klageren finder det endvidere rimeligt, at der stilles krav om etablering af en erstatningsbiotop på ca m 2 ; - Ingen i området har haft forventning om, at det pågældende område kunne bebygges, uanset at området i 1987 blev udlagt til boligbyggeri; - Korsør Kommune har siden vidst, at området var en beskyttet mose, hvorfor kommunen har meddelt byggetilladelserne i ond tro; - Dispensationen skulle være blevet offentliggjort, så offentligheden kunne have haft mulighed for at påklage afgørelsen; - Det beskyttede område er i perioden vokset i omfang, og det er områdets tilstand på det tidspunkt, hvor der blev bygget, der er afgørende for, om området var omfattet af 3-beskyttelsen; - Det påhviler den enkelte grundejer at undersøge hvilke begrænsninger, der gælder for pågældende ejendom, og i givet fald indhente fornøden dispensation, før der bygges. I Natur- og Miljøgruppens skrivelser til nævnet vedr. 3-sagen indgår endvidere en række klagepunkter, som vedrører etablering af støjvolden på Rødhøjvej, herunder for så vidt angår den type jord, der er blevet anvendt til jordvolden. Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening har anført, at foreningen i den konkrete sag kan tilslutte sig en lovliggørende dispensation til bibeholdelse af de opførte huse i mosen, men foreningen mener, at

9 9 kommunen bør etablere en erstatningsbiotop som kompensation for den natur, der er gået tabt i området. Såfremt der opnås enighed om en erstatningsbiotop, vil foreningen frafalde sin klage til Naturklagenævnet. Slagelse Kommunes bemærkninger til klagerne Slagelse Kommune har til klagerne anført, at kommunen fastholder de vurderinger, der fremgår af afgørelsen af 5. marts Det anføres, at dispensationen er meddelt til 8 lodsejere, matr. nr. 5dl, 5dk, 5di, 5dn, 5do, 5dh, 5dg, 5df, 5de og 5dd, Svenstrup By, Tårnborg. For så vidt angår den i afgørelsen angivne besigtigelse af 29. januar 2007 har kommunen i skrivelse af 26. februar 2008 til nævnet anført, at besigtigelsen er foretaget af en medarbejder, som for tiden er langtidssygemeldt, og at der ikke er udarbejdet dokumenter eller taget billeder i forbindelse med besigtigelsen. Kommunen har efterfølgende telefonisk oplyst til Naturklagenævnet, at den pågældende besigtigelse ikke har fundet sted. Det anføres endvidere, at det ved en nærmere gennemgang af sagen har vist sig, at der er dokumenter, som ikke kan åbnes i kommunens sagsbehandlingssystem. Kommunen har derfor fremsendt en samlet scanning af sagsakterne fra tidligere Vestsjællands Amt til Naturklagenævnet, herunder de i sagen meddelte byggetilladelser og en godkendelse af den principielle byggeansøgning. For så vidt angår det af Miljø- og Naturgruppen anførte vedr. det foretagne jordarbejde langs det vandløb, der går gennem mosen, har kommunen anført, at der foreligger oplysninger fra den forhenværende Korsør Kommune om påfyldning af jord (terrænregulering) på en byggegrund på Rødhøjvej 1 i form af et brev til den daværende ejer af matriklen. Desuden er der af relevant materiale et håndskrevet telefonnotat med stikord og en håndtegnet skitse af jordopfyldningen. Den tidligere ejer af matriklen har telefonisk oplyst til kommunen, at der er kørt m 3 jord på et areal på ca m 2 i en tykkelse på op til 0,7-0,8 m. Naturklagenævnets afgørelse I sagens behandling har deltaget Naturklagenævnets 10 medlemmer: Per Schou Christiansen (formand), Bent Hindrup Andersen, Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Martin Glerup, Vibeke Peschardt, Anders Stenild, Inger Støjberg, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Klagerne i denne sag har gjort gældende, at kommunens afgørelse lider af en retlig mangel, som følge af inhabilitet. Endvidere gør klagerne gældende, at der ikke er grundlag for at meddele dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3, og at en dispensation vil være i strid med habitatreglerne. Naturklagenævnet udtaler:

10 10 Vedr. inhabilitet, aktindsigt mv. En af klagerne (Miljø- og Naturgruppen) har gjort gældende, at formanden for Slagelse Kommunes Natur- og Miljøudvalg har været inhabil i sagen (personlig inhabilitet). Klageren finder det endvidere retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at kommunen som ny 3-myndighed skal tage stilling til de byggetilladelser, som kommunen er ansvarlig for (myndighedsinhabilitet). Indledningsvis bemærkes, at det falder uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om det retssikkerhedsmæssigt er betænkeligt, at det tilkommer kommunen som myndighed efter byggelovgivning og som ny 3-myndighed at træffe afgørelse i sagen. Det falder endvidere uden for nævnets kompetence at afgøre, om 3-myndigheden har forsømt sin tilsynsforpligtelse i henhold til naturbeskyttelseslovens 73. Det fremgår af forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 1 og 5, at en person, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, eller der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. Som sagen er forelagt Naturklagenævnet må det lægges til grund, at udvalgsformanden ikke har nogen personlig økonomisk interesse i sagen, og at erstatningsansvaret i forbindelse med en eventuel fysisk lovliggørelse ville blive gjort gældende over for kommunen og ikke enkelte medlemmer af det tidligere Korsør Byråd. Forvaltningsloven indeholder ikke bestemmelser om myndighedsinhabilitet. Retstilstanden beror på den praksis, der har udviklet sig hos domstolene og hos Folketingets Ombudsmand, med udgangspunkt i reglerne om personlig inhabilitet. Det forekommer jævnligt, at en myndighed skal tage stilling til en sag, der tidligere har foreligget for den samme myndighed, eksempelvis ved spørgsmål om genoptagelse. Efter domstolenes og ombudsmandens praksis bevirker det ikke i sig selv myndighedsinhabilitet. Der kan endvidere i den forbindelse ikke stilles krav om, at det skal være en anden sagsbehandler, end den, der traf afgørelse i første omgang, der træffer afgørelse i genoptagelsessagen. Naturklagenævnet kan således tilslutte sig det af Slagelse Kommune anførte om, at der ikke ses at være et habilitetsproblem ved, at et eller flere tidligere medlemmer af Korsør Byråd nu sidder i Slagelse Kommunes Naturog Miljøudvalg og behandler en af dem tidligere behandlet sag. Det forhold, at Slagelse Kommune måtte være indtrådt i den tidligere Korsør Kommunes forpligtelser, og at et eventuelt erstatningsansvar over for de berørte grundejere således påhviler Slagelse Kommune, kan ikke ændre herved.

11 11 Det falder i øvrigt uden for nævnets kompetence at efterprøve, om kommunalbestyrelsen har haft hjemmel til at delegere sin dispensationskompetence til Natur- og Miljøudvalget i henhold til i lov om kommunernes styrelse. Det fremgår af sagen, at kommunen den 20. marts og den 8. maj 2007 besluttede at imødekomme Natur- og Miljøgruppens aktindsigtsanmodning af 12., 13. og 26. marts 2007 i henhold til bestemmelserne i offentlighedslovens kapitel 4. Ud fra de i sagen foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at Natur- og Miljøgruppen først er kommet i besiddelse af alle relevante dokumenter i forhold til 3-sagen i forbindelse med Naturklagenævnets behandling af klagesagen, hvorfor nævnet ikke finder, at kommunen har levet op til offentlighedslovens regler om aktindsigt i forbindelse med kommunens behandling af sagen. Der gives på den baggrund medhold i Natur- og Miljøgruppens klagepunkt herom. Vedr. 3-afgørelsen Efter naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2, nr. 2, må der ikke foretages ændringer i tilstanden af moser og lignende. Indtil 1992 var moser over 5000 m 2 omfattet af beskyttelsen i henhold til naturfredningslovens 43, stk. 2. Frem til naturbeskyttelseslovens ikrafttrædelse i 1992 har der været tvivl om afgrænsningen af mosebegrebet. Traditionelt har begrebet været defineret ud fra områdernes plantevækst, fugtighedsforhold og jordbund. Men det har været usikkert, hvorvidt alle disse kriterier skulle opfyldes i det enkelte tilfælde, eller om det var tilstrækkeligt, at kun en eller to af forudsætningerne var til stede. Specielt har tvivlen angået, om det var en nødvendig forudsætning, at der forelå et tørvelag. Hensigten med bestemmelsen i naturfredningslovens 43, stk. 2 var navnlig at beskytte det vilde plante- og dyreliv. I forbindelse med naturbeskyttelseslovens vedtagelse blev det derfor fremhævet i bemærkningerne til lovforslaget, at beskyttelsen ikke burde være afhængig af, om der i det konkrete tilfælde findes et tørvelag. Alle eksisterende moseområder over 2500 m 2 har siden 1992 været omfattet af 3-beskyttelsen, uanset om lodsejeren er informeret herom gennem amtets vejledende 3-registreringer, og uanset hvor længe mosen faktisk har eksisteret. Efter Miljøministeriets cirkulære af 13. juli 1993 om registrering af beskyttede naturtyper blev det pålagt amterne at foretage en førstegangsregistrering af de naturtyper, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det følger af bemærkningerne til naturbeskyttelsesloven, at der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan meddeles dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige eller i strid med ønsket om at opretholde de pågældende naturtyper som sådanne, idet reglerne er udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at de

12 12 beskyttede naturtyper opretholdes. En almindelig økonomisk interesse er således ikke i sig selv tilstrækkelig til at begrunde en dispensation. Der må, for at et indgreb i områdets tilstand eventuelt kan accepteres, tillige være tale om et område, som ud fra naturbeskyttelseshensyn vurderes som uden særlig interesse, eller om et indgreb, der i sig selv ikke skønnes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området. Derudover forudsættes det, at en dispensation ikke vil skabe en uheldig og uønsket præcedens for den fremtidige administration af 3-beskyttelsen i området. Naturklagenævnets praksis er - i overensstemmelse hermed - restriktiv. Spørgsmålet om dispensation til et allerede gennemført byggeri skal som udgangspunkt behandles, som om byggeriet ikke havde fundet sted. Det fremgår af vejledning om naturbeskyttelsesloven (Skov- og Naturstyrelsen, 1993, afsnit 24.7), at gennemførelse af foranstaltninger mv., der ikke hidtil har forudsat en tilladelse efter naturfredningsloven, men som omfattes af de udvidede generelle beskyttelsesbestemmelser i naturbeskyttelsesloven, kræver en dispensation, hvis den fysiske gennemførelse af foranstaltningerne sker efter den 1. juli Dette gælder, uanset om beslutningen om gennemførelsen er truffet inden lovens ikrafttræden. Realisering af eksisterende lokalplaner, der ved lovens ikrafttræden i 1992 omfattede moser på mellem 2500 m 2 og 5000 m 2, der var den tidligere størrelsesgrænse, vil således forudsætte en dispensation fra 3. Ved vurderingen af, om der bør dispenseres i sådanne tilfælde, bør der tages et væsentligt hensyn til rimelige forventninger til realiseringen af lokalplanen. Endvidere har Naturklagenævnet i tidligere sager vedrørende byggeri og anlæg i 3-beskyttede områder lagt vægt på, om der var tale om områder, der gennem længere tid har været planlagt til byggeri, som omkringboende må antages at have indrettet sig på, om det beskyttede areal har et væsentligt naturindhold og om der i øvrigt foreligger særlige grunde til, at der bør meddeles dispensation. Som sagen er forelagt Naturklagenævnet finder nævnet at måtte lægge til grund, at det ikke kan fastslås, om mosen opfyldte kriterierne for beskyttelse efter naturfredningsloven i 1987, hvor lokalplan nr der udlægger det omhandlede areal til boligområde - blev vedtaget. Det er dog ubestridt i sagen, at mosen har været beskyttet siden 1992, og at den således også var det, da arealet blev bebygget i henhold til lokalplanen i perioden Det fremgår af kommunens afgørelse af 5. marts 2007, at mosens naturmæssige værdi efter kommunens skøn har været relativ beskeden, men at arealet dog må antages at have haft værdi for bl.a. småfugle som rørsanger, sivsanger, rørspurv m.fl. Der foreligger et registreringsskema fra 1993 fra amtet, hvor mosen er værdisat 3 fra en skala fra 1 til 4, hvor den bedste værdisætning er 1, og den laveste er 4. Det fremgår ikke af registreringsskemaet, hvor stor mosen var på daværende tidspunkt. Det er kommunens vurdering, at bebyggelsen har reduceret områdets naturmæssige værdier, men at påvirkningen er relativ beskeden. Efter det oplyste i afgørelsen foretog kommunen den 29.

13 13 januar 2007 en besigtigelse af området, hvor kommunen konstaterede, at et større område ( m 2 ) end det, der var registreret af amtet, er beskyttet mose. Kommunen har telefonisk oplyst til Naturklagenævnet, at besigtigelsen imidlertid aldrig har fundet sted. Kommunens lovliggørende dispensation af 5. marts 2007 er således meddelt uden, at hverken det tidligere Vestsjællands Amt eller Slagelse Kommune har foretaget en besigtigelse af 3-området. Det fremgår også af sagens akter, at kommunen ikke er klar over, om/i hvor stort omfang der er sket indgreb i det vandløb, der går gennem mosen. Efter naturbeskyttelsesloven foreligger der ikke en ubetinget pligt for myndigheden til at besigtige et 3-område, før der træffes afgørelse i henhold til lovens 65, stk. 3. Kravene til oplysning af sagen kan ikke præciseres generelt og er i vid udstrækning af skønsmæssige karakter, men det følger af ulovbestemte forvaltningsretlige principper, herunder officialprincippet, at myndigheden skal sørge for, at der foreligger tilstrækkelige faglige oplysninger, før der kan træffes afgørelse i sagen. I forbindelse med en dispensation skal myndigheden bl.a. vurdere, om området ud fra naturbeskyttelseshensyn er uden særlig interesse, eller om indgrebet ikke i sig selv skønnes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området. Det er nævnets opfattelse, at en sådan vurdering i almindelighed forudsætter, at myndigheden har foretaget en besigtigelse af 3-området, i hvert fald hvis der er tale om indgreb, der ikke er ubetydelige. Nævnet finder på den baggrund, at kommunen burde have foretaget en besigtigelse af de konkrete forhold på arealet, før dispensationen blev meddelt. Naturklagenævnet v/formanden har den 22. maj 2008 uden deltagelse af sagens parter besigtiget området. Som det tillige fremgår af det seneste ortofoto fra 2006, er det kun et lille område i den sydvestlige del af mosen som var registeret i 1993, og som ikke er blevet opfyldt/bebygget. I dette område var der ved nævnets besigtigelse forekomster af pil, tagrør, rød el, alm. gederams og birk. Det var ikke muligt at fastslå niveauet/koten på det bebyggede areal, før indgrebet fandt sted. Naturklagenævnet kan på baggrund af besigtigelsen tilslutte sig kommunens vurdering, hvorefter der er tale om en mose med relativ beskeden naturmæssig værdi. Naturklagenævnet finder, at der i den konkrete sag er en berettiget forventning om, at der vil kunne meddeles lovliggørende dispensation til bibeholdelse af byggeriet. Der er i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at arealet siden 1987 har været planlagt til boligformål, at der siden er meddelt byggetilladelse til 8 lodsejere, og at bebyggelsen er opført. Der er tillige tale om en mose med relativ beskeden naturmæssig værdi. På baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen finder nævnet ikke, at dispensationen vil skabe præcedens i fremtidige sager om lovliggørelse af byggeri opført i 3-områder.

14 14 Efter en samlet vurdering af sagen finder nævnet, at betingelserne for at meddele dispensation er til stede. Nævnet finder ikke, at der i den foreliggende sag, hvor der er tale om en mose med relativ beskeden naturmæssig værdi, og hvor arealet har været planlagt til byggeri siden 1987, er grundlag for at stille krav om etablering af en erstatningsbiotop. I henhold til 9, stk. 3, nr. 1 i bekendtgørelse om beskyttede naturtyper (nr af 20. november 2006) skal kommunen skriftligt meddele afgørelser om naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1-3, til lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, såfremt pågældende har anmodet kommunen herom. Det følger endvidere af bekendtgørelsens 10, stk. 1, at kommunen skal offentliggøre dispensationer fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1-3, hvis afgørelserne anses for at være af større betydning eller af almindelig offentlig interesse. Det fremgår af amtets afgørelse af 5. marts 2007, at dispensationen er sendt i kopi til Skov- og Naturstyrelsen samt en række landsdækkende foreninger mv., men afgørelsen er ikke blevet offentliggjort. Uanset at det havde været mest korrekt at offentliggøre afgørelsen, finder nævnet ikke, at en sådan undladelse i den konkrete sag ville kunne medføre afgørelsens ugyldighed. Vedr. habitatvurderingen Natur- og Miljøgruppen har gjort gældende, at kommunen ikke kan dokumentere, at der i området ikke er forekomster af bilag IV-arter. Habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter) fastsætter bindende forskrifter for myndighederne om administration med henblik på at sikre, at forbudet mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for dyrearter og at den strenge beskyttelse af plantearter i henhold til habitatdirektivets artikel 12 og artikel 13 efterkommes (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter), jf. habitatbekendtgørelsens 2. Habitatdirektivets art. 12 indeholder krav om streng beskyttelse af forskellige dyrearter, som fremgår af direktivets bilag IV, litra a. Det fremgår af habitatbekendtgørelsens 11, stk. 1, nr. 1, at der ved administration af bestemmelserne i 8, stk. 3 ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a. Vurderingen skal fremgå af den afgørelse, der bliver truffet efter bestemmelsen i habitatbekendtgørelsens 8, stk. 3, jf. 11, stk. 3.

15 15 Det fremgår af kommunens afgørelse, at en mose bevokset med rørskov som den omhandlede i sagen efter kommunens vurdering ikke umiddelbart er en velegnet biotop for nogle af bilag IVarterne undtaget odder, der dog med sikkerhed ikke findes i området. Hvis der i nærområdet findes velegnede ynglelokaliteter for spidssnudet frø, springfrø eller stor vandsalamander, der er relativt almindelige arter, vil en tagrørsmose være en potentiel lokalitet til ophold/vandring og fødesøgning. Da der umiddelbart ikke findes sådanne ynglelokaliteter samt idet det opfyldte moseareal udgør en relativt lille del af det samlede naturområde, er det kommunens vurdering, at der med inddragelse af mosearealet til bebyggelse ikke er risiko for væsentligt negative påvirkninger af livsvilkårene for disse arter eller øvrige bilag IV-arter. Naturklagenævnet finder ikke grundlag for at anfægte kommunens vurdering af, at bibeholdelse af bebyggelsen ikke medfører risiko for væsentligt negative påvirkninger af livsvilkår for arter opført på habitatdirektivets bilag IV. Efter en samlet vurdering af sagen finder nævnet, at der bør meddeles dispensation til bibeholdelse af udførte jordarbejder og byggeri i mosen. Naturklagenævnet stadfæster herefter Slagelse Kommunes lovliggørende dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til bibeholdelse af udførte jordarbejder samt opført bebyggelse i en mose på matr. nr. 5dl, 5dk, 5di, 5dn, 5do, 5dh, 5dg, 5df, 5de og 5dd, Svenstrup By, Tårnborg. På Naturklagenævnets vegne Maddalena Voss Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. naturbeskyttelseslovens 82. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. lovens 88, stk. 1.