ET NYT NAVN FOR TILGÆNGELIGHED

Transkript

1 5. årgang nr 4 juni/juli 2007

2 ET NYT NAVN FOR TILGÆNGELIGHED Flere og flere virksomheder opdager fordelene ved at leje maskiner og udstyr til projekter i bygge- og anlægsbranchen, i industrien og den offentlige sektor. Og mange opdager også, at Cramo ofte har det bedste udstyr og de bedste lejeløsninger. En af fordelene ved Cramo er vores tilgængelighed. Vi sørger ganske enkelt for, at vi findes der, hvor du har brug for os. Enten i form af permanente depoter, via vores mobile servicedepoter eller med hurtige leveringer. Kort sagt: Vi giver din virksomhed større styrke. Så velkommen i en af Nordeuropas førende udlejningsvirksomheder, uanset om du søger et enkelt specialværktøj, eller om du skal bruge alt udstyr til et større projekt. Tlf POWERING YOUR BUSINESS

3 LEDER 5 Enklere regler for varebiler på gule plader Jens Klarskov AKTUELT 6 Dansk Byggeris Repræsentantskabsmøde Uddannelsespris til Ringsted Bygningsentreprise TEMA: ARBEJDSMILJØ Der er fortsat brug for en målrettet indsats for at forbedre arbejdsmiljøet i bygge- og anlægsbranchen, selvom der er sket fremskridt 10 På vej mod nul arbejdsulykker 11 Bestyrelsen sætter fokus på arbejdsmiljøet 12 At passe på medarbejderne er at passe på forretningen 13 Ledelse er også ledelse af sikkerhed og sundhed 14 Netværk gavner sikkerheden 15 Screening og Smileyordning KORT OG GODT 17 Nyheder om bygge- og anlægsbranchen MENNESKER OG MENINGER 23 Billige lån til at bygge og renovere energirigtigt Der er etableret en særlig lånemulighed i Tyskland 24 Opsvinget kræver god planlægning 26 En anderledes arbejdsplads Betonen på tårnet på Christiansborg er under renovering 28 Mærsk investerer i afrikansk containerterminal 30 Toleranceprojektet nu på bygviden.dk FAGLIGT 33 Kalkuleret generationsskifte 34 Ny danskbyggeri.dk 35 Cirkulært bliver elektronisk 36 Sådan blev overenskomst Medarbejderne må godt høre musik SERVICESTOF 39 Paragraffer 41 Entreprenørskolens kurser 43 Produktnyheder 45 Navne 47 Kalender INDKØBSNYT 49 Nyt fra indkøbspartnere INDHOLD JUNI/JULI årgang nr 4 juni/juli 2007 Redaktion Martin K.I. Christensen (redaktør), Anders Hundahl (ansv.), Anders Ankerstjerne, Anja Binderup, Stine Christiansen, Heidi Theresa Coretto, Mogens Hjelm, Jacob Hartung Nielsen og Mette Schmidt. Design salomet-lucky group. Layout Ditte Brøndum og salomet-lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , red@ danskbyggeri.dk. Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , jkh@danskbyggeri.dk. Oplag , 9 gange årligt. Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN Elektronisk ISSN Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK). Indhold i annoncer og lignende er udelukkende annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i redaktionelt materiale og læserbreve. Forside: Renoveringen af tårnet på Christiansborg Foto: Ricky John Molloy. 3

4

5 JENS KLARSKOV, adm. direktør, Dansk Byggeri foto RICKY JOHN MOLLOY leder Enklere regler for varebiler på gule plader giver effektivitet. Dansk Byggeri har opfordret skatteminister Kristian Jensen til at forenkle reglerne for varevogne, så brugen af en håndværkers varevogn som minimum sidestilles med de enklere regler for specialindrettede varebiler. Vi kræver, at en håndværker kan køre direkte fra sit hjem til de skiftende arbejdssteder. Det er min vurdering, at forenklingen vil betyde markante effektiviseringer, besparelser og miljøforbedringer, for de enklere regler vil betyde færre kørte kilometer. Når det ikke er muligt at køre hjemmefra til kunderne hele tiden, skyldes det et sammensurium af EU-, moms- og skatteregler, som tilsammen betyder, at byggebranchen ikke fungerer så hensigtsmæssigt, som den kunne gøre. Det sammenfiltrede regelsæt skal der nu løses op for. Jeg er sikker på, at hvor der er vilje, er der vej. For det kan ikke være rigtigt, at VVS'eren godt må køre fra hjemmet til skiftende arbejdssteder, når tømreren ikke må. Den eneste forskel er nemlig, at VVS-erens bil falder under kategorien 'specialindrettet', mens tømrerens almindelige Toyota Hi Ace ikke gør det. Men det er brugen af bilen ikke finesserne i indretningen der er afgørende. En ændring betyder muligvis, at der bliver betalt lidt mindre i skat, men jeg er overbevist om, at de penge kommer ind igen. For enklere regler betyder, at medarbejderne bliver mere mobile og fleksible. Det giver ekstra vækst, og det skæpper i statskassen i sidste ende. Og så er det til glæde for både kunder, medarbejdere og arbejdsgivere. Politikerne forlanger øget produktivitet og billige produkter af bygge- og anlægsbranchen. Og regeringen har over årene reduceret de administrative byrder med 10%. Nu er chancen der for at fortsætte den udvikling, give erhvervslivet en hjælpende hånd og samtidig optimere udnyttelsen af arbejdsstyrken. "Det kan ikke være rigtigt, at VVS'eren godt må køre fra hjemmet til skiftende arbejdssteder, når tømreren ikke må" - Jens Klarskov Derfor: Skær igennem reglerne, der er en pestilens for medarbejdere og virksomheder

6 Fremgang på alle fronter Dansk Byggeri har oplevet endnu et fremgangsrigt år både på brancheplan og for organisationens politiske og samfundsmæssige indflydelse, fremgik det af formand for Dansk Byggeri, Povl Christensens beretning af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto MARTIN RIGET NIELSEN Dansk Byggeris formand, Povl Christensen, aflægger sin beretning. Povl Christensen indledte med at slå fast, at bygge- og anlægsbranchen omsatte for 181 mia. kr. i 2006, og alt tyder på, at branchen i 2007 sætter omsætningsrekord for femte år i træk. Det har krævet stor tilgang af ny arbejdskraft. "Vi ansatte en medarbejder, der hjælper med at rekruttere arbejdskraft fra udlandet til danske bygge- og anlægsvirksomheder," sagde han og fremhævede, at det først og fremmest er tysk arbejdskraft, der er interesse for. Derimod er der ikke så stor efterspørgsel på polsk og baltisk arbejdskraft." Østaftalen er en hindring for rekruttering af arbejdskraft fra de nye EU-lande, og Povl Christensen håber, at politikerne tager sig sammen og afskaffer den. Fordobling af elevtallet Også på elevområdet har der været vækst. Samlet set er antallet af elever i bygge- og anlægssektoren forøget med rundt regnet 50 % over de sidste par år. Det finder Povl Christensen meget imponerende og også meget nødvendigt for at sikre den fremtidige arbejdsstyrke. "Men det er stadig kun halvdelen af virksomhederne, der har elever. Det er især de helt små virksomheder, som fravælger eleverne. Virksomheder med mellem 20 og 50 ansatte er de flittigste til at tage elever," sagde han. "På efteruddannelsesområdet kan vi gøre det langt bedre. Desværre er det nok efterhånden en tradition, at man ikke har råd til efteruddannelse i de dårlige tider og ikke tid til det i de gode tider. Lad os håbe, at de nye muligheder for øget efteruddannelse, som overenskomstfornyelsen medfører, vil give pote". Ventetider på byggematerialer "De gode konjunkturer betød, at der i 2006 for første gang i mange år opstod mangel og dermed ventetider på byggematerialer. Nogle af leverandørerne benyttede lejligheden til at iværksætte ret voldsomme prisstigninger, som naturligt nok har haft konkurrencemyndighedernes opmærksomhed," sagde Povl Christensen. Det er hans opfattelse, at denne situation med al ønskelig tydelighed viser, at det europæiske byggemarked ikke fungerer optimalt endnu, men Dansk Byggeri arbejder aktivt for at sikre gode handelsvilkår naturligvis uden at gå på kompromis med sikkerhed og sundhed. Energiområdet i fokus Povl Christensen pointerede, at også de mange energipolitiske tiltag får betydning for Dansk Byggeris medlemmer, og der vil være et kæmpe marked inden for energi-renovering af den bestående bygningsmasse, som er en af de helt store energislugere i Danmark. Men det gælder om at sikre, at det ikke kommer til at gå ud over indeklima og konstruktioner. 6

7 Dansk Byggeris bestyrelse efter valget Adm. direktør Jens Klarskov fremlagde Årsrapporten på Repræsentantskabsmødet Fornyelse af overenskomsterne "Jeg synes, at vi samlet set landede på et meget fornuftigt niveau i de centrale forhandlinger, nemlig cirka 1 % i faste omkostningsstigninger til Dansk Byggeris medlemmer. Herudover vil der naturligvis ske en forhøjelse af lønningerne men det klarer man ude i virksomhederne," slog Povl Christensen fast. Han håber, at den udviklingsfond, der bidrager til efteruddannelse og kompetenceudvikling, vil medføre en stærkt forøget efteruddannelsesaktivitet i branchen. "Men alternativet ville have været højere satser eller takster på de berørte områder. Stillet overfor dette valg besluttede vi os for at acceptere, at visse af satserne reguleres med virkning fra 1. marts. Og når alt besværet er overstået, håber jeg, at vi sammen kan glæde os over de relativt beskedne omkostningsstigninger, der er resultatet af denne forhandling," sagde han. Tid til 5-års eftersyn Povl Christensen annoncerede, at bestyrelsen i den kommende periode vil underkaste Dansk Byggeris organisation et 5-års eftersyn af organisationen Dansk Byggeri i forhold til de erfaringer, der er gjort i de første år. Han kvitterede i den forbindelse for den vellykkede fusion, der her for ganske nylig er sket mellem tre af Dansk Byggeris sektioner på betonområdet under betegnelsen Dansk Beton. 2 Povl Christensen (Formand), Carsten Andersen, Jørn Buch Andersen, Viggo Andersen, Peter Assam (Næstformand), Jørn Vejgaard, Jørn Johansen, Kristian May, Niels P. Pretzmann, Halldor Pall Ragnarsson, Johnny Røn og Kurt F. Sørensen. Medlemssituationen 2 Den 1. januar 2006 var der medlemmer i Dansk Byggeri. I løbet af 2006 optog organisationen 749 virksomheder, mens der blev sagt farvel til 345 virksomheder. Det bragte medlemstallet op på pr. 15. januar ansøgninger blev ikke imødekommet i Der er optaget rundt regnet 50 virksomheder i alt fra Sverige, Tyskland, Baltikum og Polen. 7

8 Årets uddannelsespris går til Ringsted Bygningsentreprise 'Hellere uddanne vores medarbejdere med risiko for at de rejser - end ikke at uddanne dem med risiko for at de bliver', sådan lyder sloganet hos Ringsted Bygningsentreprise Fakta om Byggeriets Uddannelsespris 2 Byggeriets Uddannelsespris, der er på kr., uddeles en gang årligt af Dansk Byggeri. 2 Tildelingen af prisen kan fx motiveres med pædagogisk nytænkning, eksemplarisk skoledrift eller særlige initiativer rettet mod bygge-, anlægs- og byggeindustriområdets virksomheder. Indsatsen kan være rettet mod virksomheder og medarbejdere på alle niveauer inden for bygge-, anlægs- og byggeindustriområdet. 2 Prisen blev første gang uddelt i Modtageren var dengang Center for Betonuddannelse. I 2006 gik prisen til EUC Nord. Søren Falbo Hansen, Peter Knudsen, Povl Christensen og Per Tagora efter prisoverrækkelsen af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk foto MARTIN RIGET NIELSEN. Når Ringsted Bygningsentreprise med deres slogan lover uddannelse til alle medarbejderne, er det ikke blot tomme ord: "Sloganet passer godt til den åbne og fremadrettede uddannelsesstrategi, som virksomheden har sat i system for at sikre en løbende udvikling af alle deres medarbejderes kompetencer," mener Per Tagora, formand for Dansk Byggeris Uddannelsesudvalg. Uddannelsesudvalget har derfor valgt at give årets uddannelsespris til Ringsted Bygningsentreprise. Prisen blev overrakt af Per Tagora i forbindelse med Dansk Byggeris repræsentantskabsmøde den 9. maj. Dejligt skulderklap "Ringsted Bygningsentreprise får Uddannelsesprisen, fordi virksomheden er et forbillede for at skabe plads til den daglige dialog og viden samt for at anspore medarbejderne til at deltage aktivt i kvalitetsudviklingen," lød begrundelsen fra Per Tagora. Det var en glad og stolt direktør for Ringsted Bygningsentreprise, Søren Faebo Larsen, der modtog prisen sammen med direktør for Altan.dk Peter Knudsen. Peter Knudsen er den tidligere ejer af Ringsted Bygningsentreprise og har været med til at starte alle uddannelsesaktiviteterne op. "Det er dejligt at få et klap på skulderen for de ting, vi gør. Siden vi startede virksomheden i 1994, har det været vores ambition at gøre en ekstra indsats for uddannelse af medarbejderne. Vi tror på, at vi får både bedre medarbejdere og en bedre virksomhed ud af det," sagde Søren Faebo Larsen. Hos Ringsted Bygningsentreprise spænder uddannelsestilbuddene til de knap 90 ansatte over alt lige fra de praktiske håndværksmæssige og faglige færdigheder, omgangstone, service og formandskurser til uddannelse på videregående niveau fx i forhandlingsteknik, konflikthåndtering og deciderede lederuddannelser. Ud over at uddannelse giver dygtige medarbejdere, der kan være med til at udvikle virksomheden, er der i følge Søren Faebo Larsen også en anden fordel: "Det er nemmere at holde på medarbejderne, når man uddanner dem. De får lyst til at blive i virksomheden. Både fordi de kan se, at ledelsen ønsker at investere i dem, men også fordi de hele tiden får mulighed for at udvikle sig og prøve kræfter med nye ting." uddannelse 8

9

10 På vej mod nul arbejdsulykker SÆSONUDJÆVNING To rappere har været på besøg rundt på landets tekniske skoler med et show, der fortæller om arbejdsmiljø på et sprog de unge forstår. Og budskabet var ikke til at tage fejl af: Som ung på byggepladsen har du et ansvar for din egen sikkerhed Knud Erik Busk, Bygherreforeningen, slog fast, at det kan betale sig at satse på arbejdsmiljøet $ Dansk Byggeri har et mål om nul arbejdsulykker. Derfor blev der sat spot på arbejdsmiljøet ved det temamøde, der blev holdt i forbindelse med Dansk Byggeris repræsentantskabsmøde den 9. maj 2007 af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk, foto MARTIN RIGET NIELSEN. Der skete et fald i antallet af arbejdsulykker i begyndelsen af årtusindet. Nu er antallet tilbage på samme niveau som tidligere. "Vi skal have vendt kurven. Målet er nul arbejdsulykker! Det er et ambitiøst men også nødvendigt mål, for vores medarbejdere bør ikke risikere at komme til skade, når de går på arbejde," sagde Povl Christensen, formand for Dansk Byggeri, ved sin indledning til temamødet 'På vej mod nul arbejdsulykker'. Østersøen rundt Til at belyse dagens tema var inviteret en række oplægsholdere. Den første var adm. direktør i Skanska Danmark, Jan-Gunnar Glave, som fortalte om sine erfaringer med arbejdsmiljø i Østersøområdet: "I anden halvdel af 90'erne oplevede vi i Sverige, at danskerne var langt foran os andre. I havde klare regler for arbejdsmiljø, og der var færre arbejdsulykker i Danmark i forhold til de øvrige lande omkring Østersøen." Desværre er det billede ifølge Jan-Gunnar Glave ikke fulgt med ind i dette årti. "Forbavset oplever jeg nu, at de danske forhold ikke er så gode, som jeg var overbevist om for ti år siden. Der synes ikke at være sket nogen udvikling. Det er ikke godt nok, men vi, som er her i dag, kan være med til at ændre det." Skanska arbejder målrettet for at undgå arbejdsulykker. Blandt andet via et enkelt regelsæt for arbejdspladserne og et ambitiøst mål for ulykkesfrekvensen. Kan arbejdsmiljø betale sig? "Kan det betale sig at satse på arbejdsmiljø? Svaret er JA," sagde formand for Bygherreforeningen, Knud Erik Busk, da han som næste taler gik på podiet. Han erkendte også, at bygherrerne har deres del af ansvaret for et godt arbejdsmiljø: "Der skal være tid til at sikre et godt arbejdsmiljø, og der skal afsættes penge til det. Bygherrerne kan blive bedre til at planlægge byggefasen, så der bliver taget højde for arbejdsmiljøet. Regeringens rolle Sidste mand på talerstolen var formand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, Ulrik Kragh fra Venstre. Han gjorde klart, at det er uacceptabelt, at medarbejderne bliver syge af at gå på arbejde. "Man skal ikke se arbejdsmiljø som administrativt bøvl. Man skal se det som en integreret del af en effektiv byggeplads. Derfor handler det om, at der bliver skabt en holdningsændring på arbejdspladserne." "I skal ikke være i tvivl om, at der er et stort flertal i Folketinget for at sætte ind med endnu mere kontrol, hvis ikke arbejdsmiljøet bliver bedre." Konkrete tiltag for et bedre arbejdsmiljø Adm. direktør i Dansk Byggeri, Jens Klarskov, rundede temamødet af med at opridse en række konkrete tiltag, der skal til, for at Dansk Byggeris medlemmer kan nå målet om 'nul arbejdsulykker'. "Vi vil gerne have bedre statistikker, så vi kan se hvor og hvordan, ulykkerne sker. Det kan vi bruge i vores forebyggende arbejde. Dernæst skal vi se på det regelsæt, der findes på arbejdsmiljøområdet, og sidst men ikke mindst skal vi inddrage rådgiverne endnu mere. Vi kan ikke stå alene i arbejdet for et bedre arbejdsmiljø det er en opgave vi skal løfte i fællesskab." 2 repræsentantskabsmøde07 Adm. direktør Jan Gunnar Glave havde i 1990'erne set dansk arbejdsmiljø før den indsats han havde gjort i Sverige og Polen, og blev overrasket, da han vendte tilbage $ Ulrik kragh, Venstre, gjorde det klart, at store flertal i folketinget er klar med kontrol hvis ikke arbejdsmiljøreglerne bliver bedre $ "Forbavset oplever jeg nu, at de danske forhold ikke er så gode, som jeg var overbevist om for ti år siden" - Jan-Gunnar Glave 10

11 Bestyrelsen sætter fokus på arbejdsmiljøet Carsten Andersen er formand for Dansk Byggeri nye arbejdsmiljøudvalg, og vil sætte emnet på dagsordenen hos medlemmerne af JAKOB SCHULTZ, foto ULRIK SAMSØE FIGEN på dagsordenen hos vores medlemmer. Vi vil gerne være et skridt foran og fokusere mere på arbejdsmiljøet og etablere et bedre samarbejde med Arbejdstilsynet, som fremover fungerer på en ny måde, hvor de laver screeninger af virksomhederne," siger Carsten Andersen, der mener, at det er vigtigt at få opbygget et konstruktivt samarbejde. "Nogle har måske opfattet Arbejdstilsynet mere som en modstander end en rådgiver. Det vil vi gerne ændre på, så det er en af de opgaver, som vi vil se på i det nye udvalg. Jeg mener, at det er vigtigt med et tæt samarbejde, så begge parter kan få større gavn af hinanden fremover," siger Carsten Andersen. Carsten Andersen og sønnen Michael, der er teknisk ansvarlig i Brdr. Andersen, har været involveret i hele processen omkring virksomhedens arbejdsmiljøcertificering Fakta Dansk Byggeris nye arbejdsmiljøudvalg består af 2 Ingeniør Carsten Andersen Brdr. Andersen Randers A/S (Formand) 2 Konduktør Lennart Baungaard Malerfirmaet Eskildsen A/S 2 Afdelingschef Arbejdsmiljø og Kvalitet Susanne Brendstrup MT Højgaard A/S 2 Adm. direktør Poul B. Kirkegaard Expan A/S 2 Direktør Erik Høi Ramirent A/S 2 Afdelingschef Hans Peter Jensen Hansson og Knudsen A/S 2 Tømrermester Flemming Yde Kjærgaard Strø Mølle akustik A/S 2 Direktør Bjarne Frandsen Tvis/Modulia A/S 2 Entreprenør Jan Brandis Brandis A/S 2 Underdirektør Ole Wissing Hetag Tagdækning A/S. Dansk Byggeri sætter arbejdsmiljøet endnu mere i centrum end tidligere. Derfor har bestyrelsen nedsat et nyt arbejdsmiljøudvalg med ti medlemmer fra forskellige fagområder, som skal udarbejde en køreplan for, hvordan Dansk Byggeri på en mere effektiv måde kan få arbejdsmiljøet mere i fokus hos medlemsvirksomhederne og deres medarbejdere. Forbedret samarbejde Formanden for det nye udvalg er Carsten Andersen. Han er, udover at være medlem af Dansk Byggeris bestyrelse, også ejer af Entreprenørfirmaet Brdr. Andersen, Randers A/S. For fire år siden blev arbejdsmiljøcertificeret. "Arbejdsmiljøudvalget skal være med til at sætte arbejdsmiljøet mere Holdningsændring Kravene til virksomhederne om social ansvarlighed, ikke mindst på arbejdsmiljøområdet, vil fremover blive større. Og Carsten Andersen mener, at der kan blive mange indgangsvinkler til at sætte fokus på arbejdsmiljøområdets mange facetter. Det gælder selvfølgelig først og fremmest sikkerheden for medarbejderne ude på byggepladserne, men arbejdsmiljø er også meget andet. "Der er mange områder, der hører ind under arbejdsmiljø, så derfor er det vigtigt, at vi kommer hele vejen rundt. Det væsentligste er selvfølgelig at få lave en holdningsændring, så vi undgår alvorlige ulykker. Én dødsulykke på en byggeplads er én for mange, og det er ikke ligefrem noget godt signal at sende til de unge mennesker, der overvejer et job i byggebranchen, så det skal vi selvfølgelig ændre på," siger Carsten Andersen, der har et ønske om at kunne få ændret holdningen til arbejdsmiljø i den udførende fase hos både virksomhedernes ejere og hos medarbejderne. "Der er en del ting, man som medarbejder kan være mere opmærksom på, for at overholde reglerne. Det kan være at rydde op efter sig på byggepladsen, så man ikke kommer til skade, fordi man falder over noget, der er smidt på jorden. Men det kan også være, at man husker at have sin sikkerhedshjelm på hele tiden, hvor det er påkrævet," slutter han

12 At passe på medarbejderne SÆSONUDJÆVNING er at passe på forretningen Rygeforbud, frisk frugt, samtaler med sygemeldte medarbejdere og tekniske hjælpe midler er alt sammen led i JUMBO Stillads A/S indsats for de ansattes arbejdsmiljø af JAKOB SCHULTZ, jakob@schultzsamsoe.dk, foto ULRIK SAMSØE FIGEN. Dybest set vil JUMBO Stillads A/S gerne passe på sine medarbejdere, for at passe på forretningen. Sygdom og fravær er nemlig dyrt for en virksomhed, og når kvalificeret arbejdskraft samtidig er en mangelvare, så har virksomheden over en årrække fokuseret mere og mere på arbejdsmiljøet. Det gælder både på de rent fysiske hjælpemidler i den daglige produktion af stilladser over muligheden for, at de ansatte altid har adgang til frisk frugt, til en kontroversiel rygepolitik, der giver røgfri medarbejdere mere i lønningsposen. Sygefraværet falder Rygepolitikken har fået både kritik og ros med på vejen, men for Birger Adsbøl, der er bestyrelsesformand i Kolding-virksomheden, er det vigtigste, at sygefraværet er faldet drastisk, efter at man indførte rygeordningen for nogle år siden. "Sygefraværet er blevet 25% lavere, siden vi begyndte på den nye ordning, så jeg mener, at det virker. Hvis folk er syge, tager vi en snak med dem, for jeg vil gerne vide, hvad den enkelte medarbejder gør ved det, og om vi kan gøre noget. Der er så hård konkurrence alle steder fra, så vi har ikke råd til, at medarbejderne er syge," siger Birger Adsbøl. Skånsom produktion Kvalitet i det daglige har altid været vigtigt, så derfor blev der også bygget et læskur ved bussen, der blev gjort noget ved træk omkring svejsepladserne, og et tag over indgangen til virksomheden har været med til at gøre det mere behageligt at være medarbejder på JUMBO Stillads. JUMBO Stillads ved Kolding sætter sine medarbejdere højt, og der investeres i både sikkerhed og trivsel. Resultatet ses, trods udgifter på bundlinien, både i form af større effektivitet og ikke mindst tilfredse medarbejdere Der er nemlig også gjort meget, når det gælder de fysiske hjælpemidler i hele produktionsområdet. Det er hjælpemidler, der er med til at skåne medarbejderne, når de producerer stilladserne, og som igen er med til at forbedre medarbejderens vilkår og holde sygefraværet nede. "Arbejdsforholdene er forbedret i alle led af arbejdsprocessen. Hos svejserne ligger alle materialer og værktøjer i bordhøjde, så de undgår at overbelaste ryg og skuldre og få skader af det. Vi har også investeret i et genvindings- og udsugningsanlæg, der sparer både miljøet og medarbejderne for unødig forurening," siger Birger Adsbøl og forklarer: "Vi har også valgt at investere i tre svejserobotter, der fremover kommer til at foretage en stor del af de mest ensartede bevægelser i produktionen af trædeplader. Det skåner medarbejderne, at vi automatiserer, så robotter og andre hjælpemidler tager det hårde slæb. Det gælder også alt løftearbejdet, som førhen har foregået manuelt. I dag det hele overtaget af vakumløftere, som suger og løfter pladerne. Der er stadig brug for det samme antal medarbejdere, de har bare fået andre og mere kreative opgaver. Alle tiltag er en tvingende nødvendig investering i fremtiden, hvis JUMBO forsat skal overleve som fabrik i Danmark, når vi ved, at lønnen i Kina af cirka 165 kr. pr.uge." 2 $ Tidligere direktør og nuværende bestyrelsesformand Birger Adsbøl foran den seneste forbedring. En robot, der fremover kommer til at foretage de mest ensartede bevægelser i produktionen af trædeplader 12

13 Ledelse af en byggevirksomhed er også ledelse af sikkerhed og sundhed 10 gyldne regler for "Sikkerhedsbyg A/S" 1 Brug altid sikkerhedshjelm 2 Undgå nedstyrtningsfare ved brug af rækværk eller brug af faldsikringsudstyr Undgå nedstyrtningsfare og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger ved brug af stillads eller lift Undgå gennemstyrtningsfare på tage ved brug af tagstiger, lifte eller faldsikringsudstyr Sørg for afdækning af huller og udsparinger Undgå sammenstyrtning i udgravninger ved brug af afstivning eller gravekasse Undgå tunge løft ved brug af løftegrej, opdeling i mindre mængder, eller fælles løft Undgå høreskader ved brug af høreværn Undgå fald og snubleskader ved at holde orden på byggepladsen Undgå knæskader ved brug af gulvhammer God sikkerhedskultur 2 Ingen observerer en usikker situation uden at reagere 2 Ingen observerer, at nogen handler usikkert uden at reagere 2 Ingen observerer, at en kollega arbejder usikkert uden at reagere Jesper Kielsgaard, Ingeniør, blev 1. februar ansat i Dansk Byggeri med ansvaret som afdelingschef for miljø og arbejdsmiljø. Han har stor erfaring i ledelse af miljø- og arbejdsmiljøforhold fra sin tid i entreprnørvirksomheder, rådgivende ingeniørvirksomheder, BST og større industrivirksomheder. Organisationsarbejde har de seneste 11 år været dagligdagen i Dansk Industri. Her har Jesper arbejdet med miljø -, arbejdsmiljø-, erhvervs- og lokalpolitik Afdelingschef Jesper Kielsgaard, Dansk Byggeri vil aktivere ledelsen i landets byggevirksomheder og sætte ændring af sikkerhedskulturen på ledelsesdagsordenen af ANDERS ANKERSTJERNE, aan@danskbyggeri.dk, foto MARTIN RIGET NIELSEN. Hvorfor har vi så mange ulykker i byggeriet? "Alle er interesserede i at undgå skader, men det er ikke alle, der erkender, at samtlige sikkerhedsforanstaltninger er nødvendige. Ulykkerne opstår oftest, når man glemmer at tage højde for de basale retningslinier. Et typisk eksempel er tømreren, der skærer med Stanleykniven og så skærer mod sig selv i stedet væk fra kroppen. Så smutter kniven, og tømreren snitter sig selv i hånden. Han vidste det jo godt, men glemte bare at tænke over det." Hvordan skal byggeriet i fremtiden få et bedre arbejdsmiljø? "Vi skal indarbejde en mere offensiv sikkerhedskultur i vores virksomheder hos både ledelse og medarbejdere. Ledelsen skal tænke sikkerhed, medarbejderne skal tænke sikkerhed, og det skal gøres til en positiv aktivitet at være en del af sikkerhedsarbejdet." Hvem har ansvaret for at starte den proces? "en virksomhed får en bedre sikkerhedskultur, hvis ledelsen er passiv, heller ikke selvom det ikke er lederen, der undlader at fastgøre sikkerhedslinen i det enkelte tilfælde. Hvis ledelsen kræver arbejdet færdigt til bestemt tid, så får tiden selvfølgelig førsteprioritet. Kræver ledelsen sikkerheden i top, så vil sikkerheden blive prioriteret af medarbejderne også. Virksomheder, hvor ledelsen tydeligt markerer, at sikkerhed er vigtigt, får et bedre sikkerhedsresultat." Hvilken rolle spiller Arbejdstilsynet i fremtidens arbejde for et bedre arbejdsmiljø? "De nye screeninger skal medvirke til at kontrollere de virksomheder, som ikke selv vil igangsætte et offensivt fremmende sikkerhedsarbejde. Jeg tror ikke, at Arbejdstilsynets kontrol flytter meget hos de virksomheder, som i forvejen har fokus på arbejdsmiljøet. En stor gruppe virksomheder vil gerne deltage i sikkerhedsarbejdet, og her kan Dansk Byggeri træde til med støtte i stedet." Hvad er det, som Dansk Byggeri kan bidrage med? "Vi gennemfører aktiviteter, hvor vi sammen med fagbevægelsen kommer ud på virksomhederne og får kampagner og vejledninger forankret der, hvor der er brug for dem. Vi arbejder også for at finde løsninger på enkeltstående problemer. Det sker i Branche arbejdsmiljørådet for bygge og anlæg, hvor vi blandt andet er ved at finde løsninger på murernes rygbelastende arbejde. Samtidig er vi i dialog med Bygherreforeningen, FRI og Danske Ark for at få forbedret planen for sikkerhed og sundhed og sikkerhedskoordinatorernes muligheder for at fremme sikkerhedsarbejdet." Hvilke konkrete initiativer er på vej i øjeblikket? "Det seneste halve år har vi haft fokus på APV-arbejdet og virksomhedernes forberedelse til screeninger. De kommende år vil vi nok have mere fokus på alvorlige risikofaktorer. Ligesom dengang vi gennemførte kampagnen ved landets vejarbejder, 'hvem passer på min far'. Den næste kampagne kommer måske til at handle om at rydde op på byggepladsen. Bedre orden vil fjerne en af byggepladsens største risikofaktorer." Hvordan ser fremtiden ud for byggeriets arbejdsmiljø "Jamen fremtiden er lys, for der er mange muligheder for at gøre noget - og stor vilje til at få det til at ske. Ændringer tager tid, men vi vil snart se resultaterne af en forøget indsats i de seneste år. Jeg sammenligner arbejdsmiljøindsatsen lidt med indsatsen for bedre trafiksikkerhed. Alle kender klippekortkampagnen, og derfor kører vi lidt langsommere. Alle kender krammekampagnen, så derfor er vi flere, der nu bruger sikkerhedssele. Om få år vil vi alle kende til arbejdsmiljøkampagner, og så vil vi også begynde at tage bedre højde for sikkerheden." 2 arbejdsmiljø 13

14 SÆSONUDJÆVNING Netværk gavner sikkerheden Det kan være svært stå alene med arbejdsmiljøarbejdet. Det har en gruppe sønderjyske en flok håndværksmestre taget konsekvensen af. De har dannet et arbejdsmiljø-netværk, og det giver konkrete resultater af ANDERS ANKERSTJERNE, privatfotos. "Vi holder det kort og kontant på møderne. Hvor er vi, og hvad skal vi lave til næste gang. Det tager en time, og vi tager fat på opgaverne helt konkret. Vi holder jo ikke møde bare for at sidde og drikke kaffe," siger Claus Dahl fra Træværket A/S i Åbenrå om møderne i den netværksgruppe, han har været tovholder på siden dannelsen sidst i januar. Gruppen består af sikkerhedsrepræsentanter og mestre fra fem tømrer- og snedkervirksomheder i det Sønderjyske, og de mødes hver fjortende dag med en meget klar dagsorden: At hjælpe hinanden med at indføre bedre arbejdsmiljø på deres arbejdspladser. Målet er at få gennemført nogle langtidsholdbare ændringer, både i selve arbejdsmiljøet og i indstillingen til det. Og netværket opstod, da 19 tømrer- og snedkervirksomheder i januar rev en dag ud af kalenderen for at udarbejde deres APV i fællesskab blandt andet med en professionel coach og en medarbejder fra arbejdstilsynet. Et arrangement, som de kaldte for et APV-maraton. Pisk og inspiration I netværket hjælper deltagerne hinanden med at få styr på papirarbejdet og procedurerne, når arbejdsmiljøet skal være i orden. "Vi står med de samme problemer, og derfor er det nemmere at finde frem til de gode løsninger i fællesskab. Men vi løser ikke opgaverne for hinanden. Så bliver det en sovepude. Tværtimod er man forpligtet overfor de andre i netværket med deadli- nes, og man står til regnskab for, hvor langt man er nået. På denne måde fungerer netværket både som indpisker og inspiration, fortæller han. Netværkets første opgave til sig selv er, at få styr på behandlingen og håndteringen af kemikalier. På det næste møde skal deltagerne derfor hver især medbringe lister over deres kemikalier og de formularer, der skal udfyldes for at leve op til sikkerhedskravene. Netværk for hele landet Målet er i første omgang, at alle fem virksomheder bliver fuldstændig klar til kontrolbesøg fra Arbejdstilsynet, men gruppen vil også i fremtiden blive ved med at mødes for at sikre sig, at arbejdsmiljøet og sikkerheden bliver holdt på et højt niveau. Dansk Byggeris miljøchef, Carsten Bekker er begejstret over det lokale initiativ, og han anbefaler de mindre virksomheder at følge det gode eksempel fra Sønderjylland. "Netværk giver en synergieffekt, som jeg tror, at alle vil have gavn af. Men det er vigtigt, at det er et lokalt initiativ, hvor virksomhederne kender hinanden," siger han, og vil nu se på, om Dansk Byggeri kan være med til at oprette flere netværk rundt omkring i landet. Foreløbig har murersektionen i Sønderjylland allerede vist stor interesse for projektet. De er nu ved at arrangere et APV-kursus for mestre og svende i deres egen branche, og ifølge Claus Dahl stopper initiativet ikke her. "Vi sender mødereferaterne ud til de andre kursusdeltagere for at give dem inspiration og lade dem følge med i vores fremskridt, og så håber vi, at flere opdager, hvad vi laver. Man kan sige, at vi har sået nu, og jeg tror kun at det er et spørgsmål om tid, før det spirer." 2 "Formålet med netværket er at støtte og hjælpe hinanden. I første omgang handler det om bureaukrati og papirer, men det er vigtigt, at vi også får arbejdsmiljøet til at virke i virkeligheden" -CLAUS DAHL, CLAUS DAHL TRÆVRKET A/S "Vi kunne godt gennemføre arbejdssikkerheden alene, men så skulle vi have professionel hjælp med formularer og lignende. Når vi gør arbejdet selv, så kommer arbejdsmiljøet også tættere på os og på vores medarbejdere" - KAJ BUNDGAARD, KAJ BUNDGAARD BYGNINGSSERVICE "I den daglige trummerum får du ikke tid til at følge op på de ting, der skal være i orden, og det er det vigtigste. I netværket trækker vi hinanden op til at få gennemført de ting, som vi ikke ville få gennemført til hverdag" - BENT CHRISTENSEN, BENT CHRISTENSEN TØMRER OG SNEDKERFORRETNING "Arbejdet med arbejdsmiljøet er jo en stor proces, og når man er alene om det, så er man nok mere tilbøjelig til, ikke at gå så meget i dybden med løsningerne. I netværket er vi flere om det, og det giver et overskud" - PETER JUHL, SELKÆR TØMRERFORRETNING A/S "Det gode ved netværket er, at vi får fulgt op hen ad vejen. Hvis man ikke har et netværk, så lader man det nemt ligge. Netværket hjælper med til, at vi får handlet helt konkret" - HANS FOGH, HANS FOGH TØMRER- OG SNEDKERFORRETNING 14

15 Screeningen er i fuld gang Arbejdstilsynet er i gang med at besøge samtlige bygge- og anlægsvirksomheder. Alle virksomheder skal være besøgt med udgangen af 2008 af METTE MØLLER NIELSEN, mmn@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY. Selve besøget kaldes en screening. Her skal Arbejdstilsynet, på kort tid, danne sig et overblik over niveauet for den konkrete virksomheds arbejdsmiljø. Hvis arbejdsmiljøet er i orden, vil Arbejdstilsynet takke for besøget og i princippet ikke vende tilbage, før branchen igen skal screenes (ca. om tre år). Virksomheden kan herefter brøste sig med en grøn smiley. Arbejdstilsynet kan godt komme på virksomheden alligevel fx i forbindelse med kampagner eller arbejdsulykker. Hvis besøget viser, at virksomheden ikke har hånd om arbejdsmiljøet, vil virksomheden blive udtaget til et tilpasset tilsyn. Det betyder, at Arbejdstilsynet vil besøge virksomheden igen inden for fire uger for at foretage et tilpasset tilsyn. Når et screeningsbesøg er overstået, er den pågældende virksomhed ikke længere omfattet af BST-pligten. Perioden mellem screening og tilpasset tilsyn Hvis en virksomhed er udtaget til tilpasset tilsyn, er det oplagt at bruge tiden frem til det tilpassede tilsyn til at få styr på arbejdsmiljøet. Her kan Dansk Byggeris eller Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlægs hjemmeside være en god hjælp her findes hjælpeværktøjer til at få styr på arbejdsmiljøet. Hvis virksomheden er medlem af en BST (bedriftssundhedstjeneste), er det en god ide at bede om hjælp til forberedelse af tilpasset tilsyn. 2 arbejdsmiljø Mette Møller Nielsen, miljøkonsulent i Dansk Byggeri, opfordrer virksomheder, som er udtaget til tilsyn til at bruge tiden frem til screeninger til at få styr på arbejdsmiljøet Smileyordningen er blevet ændret 1. april blev mærkning af virksomhedernes arbejdsmiljø den såkaldte smiley-ordning revideret af METTE MØLLER NIELSEN, mmn@danskbyggeri.dk. Den grønne, gule og røde smiley'er har fået selskab af en ny nemlig det særlige anerkendende symbol, der kan tildeles virksomheder, der har et arbejdsmiljøcertifikat. Den grønne smiley tildeles nu til virksomheder, hvor det efter den nye og grundigere screening viser sig, at der ikke er nogen overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Den nye ordning kommer til at vise de alvorlige arbejdsmiljøproblemer, som Arbejds-tilsynet kræver løst på stedet de såkaldte strakspåbud og forbud. Disse udløser en gul eller rød smiley og vil blive vist på Arbejdstilsynets hjemmeside i en periode på seks måneder uanset at påbuddet er efterkommet i mellemtiden. Emnet for de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for gule og røde smiley'er, vil også blive offentliggjort sammen med smileyen Grøn smiley Gives kun til virksomheder, der er screenet efter den nye og mere grundige screening. Gul Smiley Gives til virksomheder, der har fået et strakspåbud eller et almindeligt påbud. Den ny screeningsform begyndte fra 1. april 2007 og alle bygge- og anlægsvirksomheder, er underlagt den nye ordning. Bygge- og anlægsvirksomheder skal ifølge Arbejdstilsynets plan screenes i perioden frem til 1. januar Rød smiley Gives til virksomheder, der har fået et forbud eller et af de nye typer rådgivningspåbud dog ikke for rådgivningspåbud om undersøgelser af psykisk arbejdsmiljø. Virksomheder kan få den grønne smiley, hvis screeningen viser, at der ikke er overtrædelser af arbejdsmiljøloven, eller hvis virksomheden har efterkommet en afgørelse fra Arbejdstilsynet og ikke har haft et udestående med Arbejdstilsynet de sidste seks måneder. Særligt anerkende symbol Virksomheder, der har et arbejdsmiljøcertifikat, som dokumenterer et godt arbejdsmiljø, kan vælge at anvende det nye særligt anerkende symbol. 15

16 Filtenplus.com Storparcel 4000 Roskilde Trekroner ROSKILDE KOMMUNE udbyder i løbet af 2007 et antal storparceller til boliger, fordelt rundt i kommunen. Der er tale om storparceller med meget attraktive beliggenheder. I tredje runde udbydes 2 stor-parceller. TREKRONER, JERNALDERMARKEN Med flot udsigt og adgang til skov-bæltet mod syd, opføres der her 38 tæt/lav boliger i 2 etager. TREKRONER, ETAGEBOLIGER VED LYSALLEEN Bebyggelsen ligger med god udsigt til Trekroner Sø og Lysalleen. Der er plads til ca. 40 boliger. For yderligere oplysninger klik ind på: Tilbudsfrist er 13. august 2007

17 medlem af Dansk Byggeri har du adgang til bygviden.dk? På bygviden.dk kan du søge og finde byggeteknisk viden. Log på med medlemsnummer og hovedtelefonnummer. Du kan oprette dine medarbejdere som brugere. Du tildeler dem brugernavn og password og det er dig der fastsætter hvilket beløb der kan købes viden for. Det kan gøres under 'Personlige indstillinger' efter du selv har logget på www. bygviden.dk. Eller kontakt web-redaktør Rikke Møller på Arbejdsmiljørådet uddeler igen KORT OG GODT Vidste du at som ArbejdsmiljøPrisen til virksomheder, der har ydet en bemærkelsesværdig indsats på arbejdsmiljøområdet. Fristen for indstilling udløber den 1. oktober 2007 såvel personer som virksomheder kan indstille en arbejdsplads, de finder egnet. Også deres egen. INDEKS OG STATISTIK: Dansk Byggeri gør en forskel af FINN BO FRANDSEN, Vejdirektoratets anlægsprojekter Dansk Byggeris adm. direktør Jens Klarskov skrev i juni 2006 til finansminister Thor Pedersen og gjorde opmærksom på, at Finansministeriet brugte et forkert indeks, når man regulerede prisniveauet for de budgetterede motorvejsprojekter. Ministeriet gjorde brug af byggeomkostningsindekset for boliger i stedet for omkostningsindekset for anlæg af veje. I flere år er byggeomkostningsindekset for boliger steget mindre end omkostningsindekset for anlæg af veje, og Vejdirektoratet har derfor manglet et stigende beløb til at betale for at få udført de motorvejsprojekter, som Folketinget har vedtaget. Statsadministrationen og Folketinget bør naturligvis undgå at bruge resurser på at søge om og behandle bevillinger på grund af undervurderinger af prisudviklingen for vejprojekterne. Finansministeriet har lyttet til Dansk Byggeris kritik. Først var det kun nye vejanlægsbevillinger, som fra og med 2007 ville blive reguleret efter omkostningsindekset for anlæg af veje, men efter yderligere presseomtale ændrede Finansministeriet praksis, så også de igangværende anlægsprojekter ville blive reguleret efter omkostningsindekset for anlæg af veje. Selvom alle vejprojekter fremover vil blive reguleret efter det rette indeks, er der endnu et problem. Den tidligere mangelfulde prisregulering betyder, at Vejdirektoratet mangler penge til at gøre anlægsprojekterne færdige. Efterslæbet er på 650 mio. kr. ifølge altinget.dk, men Flemming Hansen kan ifølge et svar til Folketingets Trafikudvalg ikke bekræfte dette beløb. MESSER: Kvalitet fremfor kvantitet Byggestatistikken Dansk Byggeri har også flere gange kritiseret kvaliteten af byggestatistikken. I marts i år skrev adm. direktør Jens Klarskov til økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen og gjorde opmærksom på den dårlige kvalitet, som skyldes forsinkelser og fejl i kommunernes indberetninger til Bygnings- og Boligregistret, BBR. Jens Klarskov opfordrede til sanktionsmuligheder overfor de kommuner, der indberetter for sent, ligesom man har det over for private virksomheder. Der er ved at blive iværksat initiativer, som skal forbedre kvaliteten. Kommunerne vil nu få et økonomisk incitament til at sikre korrekte data, da kommuner, som har indberettet hurtigt og korrekt, kan få nedsat deres betaling til driften af BBR med op til 20 procent bygningsogboligregistret Unge vil ikke arbejde længere, viser analyse fra Epinion. Når det gælder unge i alderen år, har 38% ikke tænkt sig at forlænge deres arbejdsliv. 58% vil højst arbejde to år længere, mens kun 4% vil blive på arbejdsmarkedet i mere end fem år ekstra. Undersøgelsen viser også, at de lidt ældre heller ikke har ret meget lyst til at blive på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 62 år. Efter sin åbningstale var Dansk Byggeris adm. direktør, Jens Klarskov, på rundtur på BYG 07 sammen med Georg Sørensen, adm direktør for Herning Messecenter af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, foto fra BYG 07 arkiv. Dansk Byggeri var til stede på årets to store byggemesser: ScandBuild i København og BYG i Herning. Messerne blev, på trods af advarsler fra bl.a. Dansk Byggeri, holdt på samme datoer, og resultatet var, at der kom færre besøgende end normalt. "Som vi havde ventet, var der ret få besøgende til begge messer," siger Anders Hundahl. "Men kvaliteten af de besøgende var OK. Vi servicerede mange nuværende og kommende medlemmer på messerne, og da vi i forvejen havde skåret vores budgetter ned efter det lavere niveau, kommer vores investeringer hjem. Men desværre talte jeg med flere udstillere, som var utilfredse med det lave besøgstal, så jeg håber, at arrangørerne lytter til vores anbefalinger fremover. Hverken udstillere eller besøgende kan overkomme så mange messer - derfor siger vi: Én, stor messe hvert eller hvert andet år, hvor branchen mødes og som virkelig bidrager positivt for alle

18 KORT OG GODT Indvandrere overhaler danskere i uddannelse. En ny statistik fra Integrationsministeriet viser at 62% af indvandrere og deres efterkommere i alderen var i uddannelse i 2006, mens tallet for etniske danskere var på 61%. Opgørelsen tæller alle former for uddannelse, bortset for korte kurser som et treugers AMU-kursus. Større pension til medarbejderne. Den 1. juli stiger pensionsbidraget for medarbejdere med en pensionsordning hos PensionDanmark fra 10,8 til 11,4% Over de næste tre år stiger bidraget til 12% For en medarbejder, der tjener kr. om året, betyder et bidrag på 12%, at pensionsindbetalingerne vokser med kr. om året. For en 25-årig medarbejder giver det kr. mere om året i forventet alderspension, når medarbejderen er 65 år. Ældre medarbejdere vil dog også opleve en klar forbedring af alderspensionen. I en undersøgelse gennemført af Mandator Danmark A/S, svarer hver tredje, at de ønsker integrerede og letanvendelige projektstyringsværktøjer til at effektivisere byggeprojekter. Og projektlederne peger selv på nødvendigheden af effektive værktøjer samt mere uddannelse inden for projektstyring for bedre at kunne udføre deres job. PRISUDDELING: Tietgenkollegiet fik Betonelementprisen Prismodtager arkitekt Lene Tranberg, Mogens Hugo, formand for Tietgensfondens bestyrelse og Poul-Erik Hjort, Betonelement-Foreningen tekst og foto ANDERS ANKERSTJERNE, aan@danskbyggeri.dk. Tietgenkollegiet i Ørestaden fik overrakt endnu en pris, da Betonelement-Foreningen under Dansk Byggeri fredag d. 11. maj uddelte betonelementprisen til arkitektfirmaet Lundgaard og Tranberg Arkitektfirma Der var kransekager, klapsalver og da Betonelement-Foreningen fredag d. 11. maj overrakte betonelementprisen til arkitekterne bag Tietgenkollegiet i Ørestaden i København. af MARTIN K.I CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk. Alle medlemsvirksomheder i Dansk Byggeri har mindst ét personmedlem. Herudover har man ret til yderligere et personmedlemskab pr. fire millioner kroner i lønsum. Har virksomheden over otte millioner kroner, kan man altså have tre personmedlemmer og så fremdeles. Som personmedlem kan optages indehavere, direktører eller ledende medarbejdere. Personmedlemmer udgør kernen i Dansk Byggeris politiske arbejde både internt i foreningen og som repræsentanter i råd, nævn og udvalg. "Det er kun ved hjælp af personmedlemmer, at Dansk Byggeri kan bevare og udbygge den nødvendige Arkitekt Finn Monnies fra dommerkomitéen kaldte ved overrækkelsen projektet for en genial idé. "Når man ser Tietgenkollegiet, er der retfærdigvis ikke meget beton at se, men man må samtidig forstå, at et hus af denne art vil kun kunne konstrueres med beton," sagde han, inden tidligere overborgmester i København og nuværende direktør for Ørestadsselskabet, Jens Kramer Mikkelsen overrakte prisen til Lene Tranberg fra Lundgaard og Tranberg Arkitektfirma. PERSONMEDLEMSKAB I DANSK BYGGERI: Den direkte vej til indflydelse indflydelse ikke alene inden for det landsdækkende og lokale arbejde, men også inden for en lang række mere fagligt orienterede områder," siger sekretariatschef Lars V. Hoffmeyer, Dansk Byggeri. Internt i Dansk Byggeri kan man som personmedlem blive valgt som repræsentant til repræsentantskabet og bestyrelse. Man kan opstille til bestyrelserne i områderne og i bestyrelserne i de sektioner, virksomheden har ønsket at være medlem af. Endelig giver et personmedlemskab mulighed for at blive medlem i en lokalforening. "Det er næsten altid personmedlemmer, der udpeges til de mere end 800 pladser i råd, nævn, udvalg og bestyrelser, som Dansk Byggeri er repræsenteret i. Og det er en meget vigtig opgave, da det Betonen er central Selvom Betonelementprisen ikke er den første pris, som Tietgenkollegiet vinder, var der ægte glæde at spore hos arkitekten: "Vi er rigtig glade for den faglige tilkendegivelse, som Betonelementprisen står for, fordi netop betonen og dens tektoniske behandling er en meget væsentlig og bærende del af hele projektets arkitektoniske idé," takkede Lene Tranberg den ca. 80 mand store forsamling. Lang venteliste Lene Tranberg lagde vægt på, at bygningerne skulle være flotte, men at byggeriets funktionalitet var det vigtigste parameter for projektets succes. Søgningen til Tietgenkollegiets boliger har da også været stor, og der er allerede en lang venteliste af unge studerende, der håber på at få lov til at bo i det runde hus. Med prisen for bedste betonbyggeri er Tietgenkollegiet et af de mest prisvindende byggerier i nyere tid. Fem priser er det blevet til indtil videre, og derudover er Tietgenkollegiet nomineret til Mies Van der Rohe Prisen og Forum AID Prisen senere i år er med til at sikre Dansk Byggeri - og dermed det enkelte personmedlem - stor indflydelse på bygge- og anlægsbranchens vilkår," understreger Lars V. Hoffmeyer. Personmedlemmer bliver også inviteret til de enkelte områders aktiviteter, såsom uddannelsesaktiviteter, der rækker lige fra arbejdsmiljø over ændrede energibestemmelser til mere juridiske emner m.v. Det kan være medlemsmøder med mere generel orientering, sociale arrangementer og studieture og naturligvis den årlige områdegeneralforsamling. Det er gratis at være personmedlem, og det indebærer, at man personligt modtager alle de informationer til medlemmerne, som Dansk Byggeri udsender

19 105 milliarder kroner over de næste 30 år er prisen, hvis det danske jernbanenet blot skal beholde sin nuværende stand med mindre udbygninger. En udbygning af banetrafikken med offensive investeringer og ambitiøse målsætninger, nærmer sig 200 milliarder over 30 år, viser en rapport, som Trafikstyrelsen har udarbejdet for Infrastrukturkommissionen. kommissionen.dk Dumpekarakter til regeringen fra de små og mellemstore virksomheder, når det gælder deres fem år lange indsats for at lette de administrative byrder. En undersøgelse foretaget blandt mindre og mellemstore virksomheder viser, at 60% ikke kan mærke en forskel, og næsten 10% synes endda, at byrderne er blevet flere. KONSULENTORDNING: Hold på medarbejdere med en seniorpraksis af LOUISE SKJOLDAGER SØRENSEN, Prognoser viser, at manglen på arbejdskraft bliver større i de kommende år på grund af mindre ungdomsårgange og fordi mange går på pension. Med en seniorpraksis kan den enkelte virksomhed aktivt være med til at forebygge tabet af resurser og kompetencer. Men på trods af dette viser en undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet fra 2005, at kun ca. en fjerdedel af danske virksomheder har senioraftaler. Arbejdsmarkedsstyrelsen har etableret en Seniorpolitisk Konsulentordning, der skal medvirke til, at seniormedarbejdernes erfaringer og kompetencer bevares på arbejdsmarkedet, så længe det er til gavn for både virksomheder og medarbejdere. Under denne ordning kan blandt andet SBK Scandinavia A/S, der foreløbig har vejledt mere end 80 virksomheder, tilbyde PROJEKT: fem timers gratis konsulentbistand til virksomheder, der ønsker at udvikle en seniorpraksis. Seniorpraksis til glæde for alle Seniorpraksis er den del af virksomhedens personalepraksis, der handler om særlige forhold for medarbejdere fra ca. 50 års alderen. Det er medarbejdernes kompetencer og engagement, der er afgørende, ikke alderen i sig selv, men der kan være særlige forhold, der gør sig gældende, når man planlægger senkarrieren. "Virksomheder er forskellige, og derfor er det vigtigt, at vores rådgivning og de valgte metoder tager afsæt i den enkelte virksomheds aktuelle situation", understreger adm. direktør John Hermansen fra konsulentfirmaet SBK Scandinavia A/S. Rådgivning om seniorpraksis "Alle modtager individuelle råd," siger direktør John Hermansen fra konsulentfirmaet SBK Scandinavia A/S Alle virksomheder med 10 eller flere medarbejdere kan benytte den Seniorpolitisk Konsulentordnings tilbud om 5 timers gratis rådgivning. Det kan både være virksomheder, som enten er i gang eller ønsker at komme i gang med at implementere en seniorpraksis. Virksomheder med 10 eller færre medarbejdere kan få rådgivning sammen med en eller flere andre virksomheder, når blot det samlede antal medarbejdere er 10 eller derover Gulvbranchens mål for de kommende års udvikling er netop afstukket ved den årlige generalforsamling i Strategiplan "Vi vil gerne dele vor viden om lægning af gulve med andre brancher, der også udfører dele af gulvkonstruktionen. Vore medlemmer har stor erfaring med alle trin i processen, og den viden stiller vi gerne til rådighed for andre," siger Christian Strøm, formand for Gulvbranchen. Unge fra 'gråzonen' skal i job eller have uddannelse af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk. High:five har til formål at skabe job eller uddannelse til unge, der er i fare for marginalisering på grund af kriminalitet. Det landsdækkende projekt er startet af Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere med støtte fra Beskæftigelsesministeren, Politidirektør, Hanne Bech Hansen og De Regionale Netværk af Virksomhedsledere. I tæt samarbejde med virksomhederne og samarbejdspartnerne i kommuner, politi og kriminalforsorg matcher High:five virksomheden med den unge, så der bliver to vindere. Og med projektet får virksomhederne støtte og opbakning i processen, og High:five vil være virksomhedernes repræsentant i samarbejdet med de offentlige myndigheder. Projektets målgruppe er unge mellem 15 og 25 år: 2 Unge i 'gråzonen', der endnu ikke er kendt for lovovertrædelser 2 Unge, der har begået småkriminalitet og derfor har en plettet straffeattest 2 Unge, der afsoner eller netop har afsonet en dom Begrebet 'gråzonen' skal opfattes bredt. Alle unge, der er i risiko for at havne i kriminalitet på grund af omstændighederne i deres liv, er en del af målgruppen. Få flere informationer ved at klikke ind på hjemmesiden highfive.net eller ved at ringe til Projektchef, Ole Hessel på mobil

20 KORT OG GODT Private kloakledninger er en ren miljøbombe. Dansk Byggeri vil have kloakkernes tilstand beskrevet i tilstandsrapporter, som skal baseres på tv-inspektion og en vurdering fra en autoriseret kloakmester. "Kommunerne bruger i disse år mange penge på at genoprette det offentlige kloaknet, men det er vigtigt, at der også sker en opretning af det private kloaknet. Ellers kan de mange milliarder, der investeres fra kommunernes side, vise sig ikke at være meget værd," siger direktør Michael Nielsen fra Dansk Byggeri. Dansk Byggeri i Midtog Vestjylland vil forsætte med et samarbejdsprojekt med kriminalpolitiet i Holstebro og Herning om at begrænse risikoen for tyverier fra byggepladserne i regionen. områder GENERALFORSAMLING: Fortsat fremgang og positive overenskomster af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto HARDY KÄHNE. For murersektionen er et af gennembruddene i den nye overenskomst enigheden med 3F om en ny akkordaftale og nogle nye minimumslønsatser. Medlem af forhandlingsudvalget, murermester Aage Wegener, fortalte i sit indlæg om overenskomstforhandlingerne, at man er nået frem til et sæt af minimumslønsatser, der også gælder for udenlandske arbejdsgivere. Overenskomsten indeholder en ny aftale om værktøjspenge, en ny priskurant samt sygelønsatser. De nye minimallønsatser og akkordafsavnstillæg udgør ca. 130 kr. i timen hvilket ville have været omkring 152 kr. i timen efter den gamle overenskomst. Der er desuden aftalt akkorderingsregler for svende og arbejdsmænd, og endelig er murerarbejdsmandsuddannelsen blevet en del af overenskomsten. I sin beretning slog formand for Murersektionen, Hans-Ulrik Jensen, fast, at murerbranchen fortsat er inde i en højkonjunktur. Beskæftigelsen er på et højt niveau, og indtjeningen ser godt ud. Også på uddannelsesområdet er der fremgang. Der er i øjeblikket lærlinge i gang med mureruddannelsen ude i virksomhederne. De er fordelt på 940 virksomheder, og Hans-Ulrik Jensen gjorde op- mærksom på, at der er over virksomheder i Murersektionen, der ikke har en lærling. Det er for mange, da der stadig er 150 skolepraktikelever, og han opfordrede virksomhederne til at indgå uddannelsesaftaler med de elever, der stadig er henvist til skolerne. I den forbindelse gav han udtryk for sin forundring over, at der er stadig er så få unge, der søger ind på struktøruddannelsen, som er en bred og alsidig uddannelse med udviklingsmuligheder. Dog er der sket en fremgang i Misbrug i byggebranchen? Murersektionen havde sat sig for at få afdækket, om der var noget om snakken om misbrug af rusmildler på byggearbejdspladser. Først fortalte en tidligere misbruger af speed om hendes erfaringer og livet bagefter. Derefter gav lederen af Rusnavigatørerne i København, Henrik Holst, et indblik i den kultur, der ligger bag misbrug i dag. De såkaldt Formand for Murersektionen, Hans-Ulrik Jensen hurtige stoffer - fx hash, amfetamin, efedrin og kokain optræder på de tekniske skoler. Det skyldes, at der ingen prestige er for de unge håndværkere i at have en stor ølvom. For dem er det mere spørgsmålet om stress og om at tjene penge - ofte sorte penge, arbejde igennem pauserne og udnytte akkordmulighederne. Amfetamin og kokain er let tilgængelige stoffer, der kan indtages samtidig med, at man passer sit arbejde, og det sker ofte i højeste gear med udsigt til at tjene mange penge på lange arbejdsdage. 2 Sagsbehandlingstiden og omfanget af den dokumentation, kommunerne kræver for at kunne udstede en byggetilladelse, svinger voldsomt fra kommune til kommune, viser en undersøgelse fra Dansk Byggeri. Blandt medlemmer af Nyhusforeningen er 65% af de deltagende virksomheder utilfredse med, at kommunerne fortolker regelsættet forskelligt og ikke formår at bringe klarhed over, hvilken dokumentation, der skal indleveres. NEDRIVNING I BERLIN: Palast der Republik forsvinder langsomt tekst og foto MARTIN K.I. CHRISTENSEN. Nedrivningen af den forhenværende parlamentsbygning, Palast der Republik, i Berlin skrider langsomt men sikkert frem. Den startede i februar 2006 og sker meget forsigtigt på grund af fund af store mængder asbest og for ikke at ødelægge de omkringliggende bygninger. Processen er planlagt til at tage 15 måneder og budgettet er på 12 millioner euro. Der er planer om at genopbygge det gamle kongeslot, som var kommet relativt uskadt gennem Anden Verdenskrig, men efterfølgende blev revet ned af det kommunistiske styre i Østtyskland. Man er stadig i gang med at rejse de cirka 400 millioner euro, man regner med, at byggeriet kommer til at koste