Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning

Transkript

1 Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

2 Hvem er mest parat til uddannelse? 2

3 Situationen i OECD i

4 Succesraten (profilmodellen) ,5% ,7% ,6% ,2% ,8% ,6% ,3% ,4%

5 Fuldførelsesprocenter 2009 Almengymnasiale uddannelser 86% Erhvervsgymnasiale uddannelser 73% Erhvervsfaglige uddannelser 54%.

6 Årsager til frafald (rejseholdet) 1. Manglende opbakning fra hjemmet 2. Eleverne har mistet motivation for videre uddannelse 3. Eleverne har ikke tilstrækkelige faglige færdigheder 4. Eleverne har ikke tilstrækkelige sociale kompetencer 5. Psykosociale problemer hos eleverne.

7 Familiernes erhvervsmæssige status og uddannelsestype

8 Forældres uddannelsesmæssige status og uddannelsestype

9 Antal bøger i hjemmet og uddannelsestype

10 Problemløsningsresultater og uddannelsestype Problemløsningsresultater N = Folkeskole/f ri grund Ef terskole (8-10 kl Gymnasial uddannelse Erhvervsf aglig uddan Uddannelsestype Analysis w eighted by VAEGT

11 Andel uden funktionel læsekompetence og uddannelsestype Folkeskoler og frie grundskoler 14,8% Folkeskoler 16,1% Frie grundskoler 9,7% Efterskoler 7,6% Gymnasiale uddannelser 0,8% Gymnasier/HF 0,4% Hhx 2,3% Htx 2,1% Erhvervsuddannelser 24,3%

12 Holdninger til skolegang og uddannelsestype,2 95% CI Holdning til skolegang 0,0 -,2 -,4 -,6 -,8 N = Folkeskole/f ri grund Gymnasial uddannelse Ef terskole (8-10 kl. Erhvervsf aglig uddan Uddannelsestype Cases w eighted by VAEGT

13 Sociale relationer i skolen og uddannelsestype,6 95% CI Sociale relationer i skolen,4,2 0,0 -,2 -,4 N = Folkeskole/f ri grund Gymnasial uddannelse Ef terskole (8-10 kl. Erhvervsf aglig uddan Uddannelsestype Cases w eighted by VAEGT

14 Frafaldstyper, EUD (DSF) Shopperne Mellemgruppen De uafklarede De svage De to sidstnævnte udgør 30-40%.

15 LP-modellens data Skoler fra 1 runde (2008) 172 Elever Svarprocent >90 Der indgår 134 elevvariable Nogle udvalgte eksempler.

16 Lyst til skolen

17 Trivsel i klassen

18 Trivsel i frikvartererne

19 Ensomhed i skolen

20 Vrede

21 Hvad har skolen gjort? Mangel på undervisningsdifferentiering? Mangel på anerkendelse? Mangel på udfordringer? Hvor tidligt er det gået galt? Hvor længe har det fået lov at stå på? Hvorfor er der ikke grebet ind eller er der grebet ind?

22 Specialundervisning

23 Har vi overhovedet gjort nok eller det rigtige?

24 Nye analyser fra CSER Antal skoler 74 Antal elever Indsamlet ultimo 2011 Følges op frem til 2015.

25 Forventninger om ungd. udd. Passer godt eller rigtig godt på mig: Gymnasial uddannelse 57,6 % Erhvervsuddannelse 35,4 % Efterskole 29,5 % Ingen uddannelse 5,5 %.

26 Forventninger om job Passer rigtig godt på mig: Med lang videregående udd. 25,1 % Med mellemlang videreg. udd. 20,2 % Med kort videreg. udd. 5,8 % Med faglært udd. 17,3 % Ufaglært 1,7 %.

27 Påvirkning i forhold til valg af ungdomsuddannelse Passer rigtig godt på mig: Mine egne interesser 64,1 % Mine forældre og øvrig familie 22,5 % Mine lærere 6,4 % Mine kammerater 7,2 % Min UU vejleder 8,5 %.

28 Ønsker om jobsektor Passer rigtig godt på mig: Privat firma 29,0 % Offentlig sektor 19,4 % Selvstændig 26,4 %.

29 Motivation, skolepræstationer og uddannelsesvalg Motivation for succes i skole Evnemæssig forudsætning Arbejdsindsats i skolen Præstation dansk Præstation matematik Præstation engelsk GYM EUD Efterskole Ingen 4,13 (0,88) 3,17 (1,05) 3,73 (1,03) 3,00 (1,08) 3,78 (0,90) 2,85 (0,89) 3,50 (0,94) 2,71 (1,09) 3,86 (0,99) 2,92 (1,06) 3,54 (1,06) 2,63 (1,04) 4,07 (0,88) 2,99 (0,99) 3,79 (0,96) 2,71 (1,09) 4,07 (0,96) 3,10 (1,06) 3,87 (1,11) 2,63 (1,10) 4,06 (0,91) 2,92 (1,11) 3,76 (0,99) 2,55 (1,10)

30 Social kompetence og uddannelsesvalg Tilpasning til skolens normer GYM EUD Efterskole Ingen 29,47 (5,89) 24,12 (6,65) 27,73 (6,51) 21,97 (6,46) Selvkontrol 19,27 (3,65) 16,96 (4,03) 18,72 (3,74) 16,62 (4,00) Selvhævdelse 24,58 (4,92) 21,48 (5,13) 23,96 (5,07) 21,44 (5,22) Empati og retfærdighed 11,64 (2,72) 10,72 (2,73) 11,50 (2,67) 10,43 (2,86) Indordning 10,04 (1,67) 9,06 (1,80) 9,84 (1,80) 8,81 (2,00)

31 Viden om lønniveau

32 Viden om lønniveau

33 Viden om lønniveau

34 Viden om lønniveau

35 Viden om lønniveau

36 Udfordringer Drenge trives allerede i børnehaven dårligere end piger For få passende aktiviteter for drenge og nogen piger i indskolingen og senere For lille fokus på progression For sen og forkert indsats over for elever med læringsproblemer og manglende motivation For lille vejledning i grundskolen Elever til EUD, den svageste gruppe, skal være afklaret om erhverv i 15-års alderen, elever til gymnasiet har tre år mere.

37 Udfordringer for gymnasierne Der er mange relativt svage elever, der vælger at gå i gymnasiet Der sker en stigende ghettoisering Gymnasiet lider under, at en del elever ikke er særligt motiverede, men udstråler en kræve- og forbrugermentalitet Er gymnasiet i for høj grad blevet en masseuddannelse og er der behov for at etablere en særlig eliteuddannelse?

38 Udfordringer for erhvervsuddannelserne Vekseluddannelsens fordele og ulemper Problemer med praktikpladser (for elever i 2012) Attraktivitet for de stærke Spordeling efter niveau Niveauer i uddannelserne Kompetencegivende tilbud/kombinationsmuligheder for de svageste.

39 Er vort system sygt?

40 Situationen i 2012 Elevvalg (aktuelt valg): Gymnasiet (alle retninger) 72 % EUD 20 % Forældreønsker (Momentum): STX 44 % HHX 14 % HTX 9 % EUD 7 % HF 3 %.

41 Folkeskolernes kontakt (SFI, 2011) Halvdelen af folkeskolernes ledere har slet ingen kontakt med ungdomsuddannelsesinstitutionerne Tre ud af ti har kontakt en gang om året Lærere og ledere har meget lidt viden om EUD, men kender gymnasiet fra deres egen tid og fra deres børn.

42 Det er sygt! EUD er blevet et tabersted De unge har ringe viden om EUD s muligheder Folkeskolen har ringe viden om EUD For hver elev, der finder en praktikplads, er der 3,3, som ikke kan finde en. Halvdelen af disse kommer i skolepraktik, den anden halvdel dropper ud Man kan drive den af på SU i mange år i ungdomsuddannelsessystemet Elever, der først går i gymnasiet og så på EUD, koster samfundet og dem selv kassen Er vore politikere blevet blinde og døve for virkeligheden?

43 Sådan behøver det ikke at være!

44 Nogen kan! Mange lande lider af det samme syndrom, også i Sydøstasien. Men: I Tyskland, Schweiz og Holland vælger 2/3 af alle elever en erhvervsuddannelse I Canada går alle elever i samme skole (og til de samme fester) uanset valg af retning CPH West gør noget af det samme Tør nogen gøre op med det syge hierakiske system, vi har i Danmark i dag?

45 Tak for opmærksomheden