Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland"

Transkript

1 Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Box Nuuk Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2009 Januar 2010 J.nr

2 1. Indledning Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland er nedsat i henhold til Landtingslov nr. 11 af 11. november om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke. I henhold til rådets kommissorium udarbejdes en årsberetning til Naalakkersuisut om udviklingen i alkohol- og narkotika situationen, og fremkommer med anbefalinger og råd om initiativer til forebyggelse eller nedbringelse af (mis)brug af alkohol og/eller narkotiske stoffer. 2. Kommissorium og forretningsorden for Alkohol- og Narkotikarådet Alkohol og Narkotikarådet kommissorium er revideret og godkendt af Peqqissutsimut Naalakkersuisoq oktober 2009, kommissoriet beskriver rådets opgaver, funktion og sammensætning. Forretningsorden er ligeledes teknisk revideret og godkendt af rådet november Alkohol- og Narkotikarådets sammensætning/medlemmer i 2009 Rådet bestod af følgende medlemmer ved udgangen af Repræsentanter for børn og unge v/ privat praktiserende psykolog Inuk Bourup-Nielsen, formand for rådet. Repræsentanter for børn og unge formand for Pædagogernes Landsforening PIP Kaaliina Skifte, næstformand for rådet. Repræsentant fra KANUKOKA, Ida Abelsen. Afløst af Isak Hammond indtil november Afløses af Helga Nielsen. Politimesteren i Grønland, v/ Steen Silberg Thomsen Politimesterembedet har ikke deltaget i møderne i år Landslægeembedet, Flemming Kleist Stenz, indtil juni 2009, afløst af Turid Skifte Departementet for Sundhed, Birgit Niclasen Departementet for Sociale Anliggender, Andu S. Olsen Grønlands Idrætsforbund, Akara Skifte Repræsentant fra folkeskolen/kiiin Søren Porsbøl, indtil februar Afløst af Kirsten Olsen Der er kommet 5 nye medlemmer til i 2009, som er: Turid Skifte, Kirsten Olsen, Birgit Niclasen, Isak Hammond og Helga Nielsen 2

3 Sekretær for Alkohol- og Narkotikarådet, Berti Bourup 4. Gennemgang af rådets mødeaktivitet 2009 med tilhørende beskrivelse af de punkter, der er blevet drøftet Alkohol- og Narkotikarådet har i henhold til forretningsordens 5 afholdt 4 møder i 2009, der blev afholdt 2 møder i januar, 1 møde i juni og 1 møde i november. Det første møde i januar måned, blev holdt med daværende Landsstyremedlem for Familie og Sundhed Naja Petersen, med formanden for rådet samt Styrelsen for Sundhed og forebyggelse uden deltagelse af de øvrige medlemmer. Formanden orienterede om, at der var blevet afholdt møde med hendes forgænger landsstyremedlem Arkalo Abelsen i september 2008, hvor man diskuterede Landsstyremedlemmets forventninger til rådet, hvilket også var tilfældet med dette møde, om hvilke forventninger eller mærkesager Landsstyremedlemmet havde for rådets arbejde i Et lignende møde blev afviklet i november 2009 med nuværende Peqqissutsimut Naalakkersuisoq Agathe Fontain, der havde primært fokus på hashmisbrug i samfundet. Grundlæggende har daværende og nuværende Naalakkersuisut ytret, at rådet skal følge folkesundhedsprogrammet Inuuneritta. Her drejer det sig om helhedsperspektiver, hvor der især skal tages hensyn til og vægtes problemer omkring alkohol, narkotika og voldsspørgsmål hvor især børn og unges problemer skal vægtes. Rådet har valgt at fortsætte sit tema fra 2008 omkring Alkoholkultur i samfundet, som i 2009 rettede sig mod hele samfundet men nu mere konkretiseret og med fokus på: Børn- og unge, Voksne, Ældre og Ansvarlig alkoholservering. De valgte temaer har ført til følgende drøftelser/opsamling i I forhold til Børn og unge: Rådet fik gennemgået skolerapporten (HBSC-analysen) af 2006 om skoleelevernes sundhed og trivsel, hvor det er konstateret, at det generelt ikke ser så grelt ud med hensyn til de unges forbrug i forhold til øvrige lande. Men, det er vigtigt at pointere, at undersøgelsen ikke giver svar på hvorfor man har svaret som man har. For eksempel, hvorfor man er begyndt at ryge, selv om man har viden om skadevirkninger o. lign. Undersøgelsen påviser, at større byer ikke har samme problemstillinger i forhold til mindre byer eller bygder. For eksempel er udbredelsen af alkohol større i Nuuk og i byerne, mens andelen af unge, der ryger, er lavest i Nuuk. Der er forskel på drenge og piger, for eksempelvis afprøver pigerne senere det ene eller andet. Drengene har tidligere debut dog gælder dette ikke for rygning. Pigerne begynder at ryge tidligere end drengene. Endvidere, hvad angår kønnenes syn på risiko og fare er 3

4 pigerne mere bevidste end drengene, men trods dette starter piger med rygning tidligere end drengene. De unge starter med at ryge i års alderen, alkoholindtagelse starter 1 år senere. Oplægsholderen, som også stod for undersøgelsen, pointerer, at det i det videre forløb er vigtigt, at de unges forældre eller voksne, som er en vigtig faktor i den unges udvikling, har gode ressourcer, som kan støtte de unge når de ikke selv kan håndtere hverdagens strabadser. Der skal være balanceret viden, derfor er det utrolig vigtig at informere unge om skadevirkninger ved misbrug. Koordinatoren for projekt Tidlig indsats overfor den gravide familie orienterede om projektet. Projektets overordnede formål er forebyggelse af tidligt omsorgssvigt af børn, fra graviditet til det 2. år, ved at yde støtte til gravide familier med behov for særlig støtte. Målet er at reducere omfanget af omsorgssvigt af børn. Det oplystes endvidere, at man i Nuuk har oprettet en bo-enhed til unge gravide med behov for særlig støtte. Mange af de gravide er boligløse, og bor hos deres forældre, der ofte har massive alkoholproblemer. I bo-enheden er der tilknyttet personale, (dog ikke døgnbemanding) som hjælper beboerne med madlavning, rengøring, indkøb og kontakt til det offentlige. Dette fordi beboerne som regel ikke har lært, hvorledes man lever et normalt liv hvor ens basale behov bliver dækket. Projektet indeholder muligheder for at nå de unge gravide med svære problemer, herunder misbrugsproblemer og manglende forældreevner, og give dem den hjælp, der er behov for med oplæring fra grunden. I Nuuk er der tilknyttet 40 familier, hvor der overvejende er hash misbrug og den gravide tilbydes afvænning, så barnet ikke fødes med abstinenser. Indsatsen vil formentlig være med til at afhjælpe de problemer man møder i dag med små børn som bliver født med abstinenser samt babyer i 3 måneders alderen som allerede har erhvervet sig hjerneskader. Sideløbende køres projekt Realcare-babyer, for at give de unge indsigt i, hvad det vil sige at være forældre til en baby på baggrund af, at antallet af teenage-graviditeter er højt i Grønland. Mange af disse graviditeter ender som abort. Men en del vælger at blive teenage-mødre. Grundene til (uplanlagte) graviditeter kan være mange: f.eks. alkohol, manglende viden om prævention, test af egen fertilitet samt mangel på omsorg, som ønskes erstattet af et barn. 4

5 Målgruppen er alle teenagere og unge i alderen 15 til 20 år både drenge og piger, hvor de får/passer en dukke baby som er computer programmeret til at signalere behov som en baby, for eksempel med madning, skiftning og gråd. Herefter kan jordemoderen se, om den unge har klaret opgaven eller har forsømt/omsorgssvigtet babyen. Tilbagemeldinger efter at have haft en dukke med hjem, er at de unge vil vente med at blive gravide, da byrden er for stor og uoverskuelig. Rådet udtalelse om dette oplæg at det igen bekræfter rådets formodning om at misbrugsproblemer florerer mere end antaget. Det er godt med et samlet indsats, for at forebygge misbrugsmønstre. Dette kan være med til at afværge, at kommende forældre får eller arver misbrugsmønstre fra deres forældre. Forhåbentlig vil Realcare-babyerne være medvirkende til, at de unge kommende forældre udsætter og planlægger deres graviditet og at de har fået indsigt i forældrerollen med opgaver og byrder. I forbindelse med Departementet for Sociale Anliggenders projekt, om Særlige indsats på børne- og familieområdet, har rådets næstformand og sekretariatet været involveret i de 7 nedsatte arbejdsgrupper, der overfor Naalakkersuisut skulle fremkomme med anbefalinger til det videre arbejde på området. Formålet er at mindske omsorgssvigt af børn og unge gennem lokale og landsdækkende initiativer. I forhold til undersøgelsen Børn i Grønland og ovennævnte projekt Særlig indsats blev rådet af Departement for Sociale Anliggender orienteret om resultaterne fra undersøgelsen samt om arbejdsgruppernes anbefalinger til Naalakkersuisut. Rådsmedlemmernes dialog efter oplægget var bl.a.: At der kan sættes spørgsmålstegn ved, hvor troværdige forældrenes svar på vegne af deres mindreårige børn omkring oplevelsen af omsorgssvigt er. En voksen, som selv har oplevet omsorgssvigt i sin opvækst, kan have svært ved at se eller skelne om de selv omsorgssvigter, da de ikke kender til andet. Oplægsholderen oplyste, at der skal ansættes en slags fattigdomskonsulent som skal se på de ressourcesvage familiers økonomiske formåen samt at man skal henholde sig til skatte- og velfærdskommissionens arbejde, hvor man skal sammenligne offentlig hjælp og ydelser til lavtlønsgruppen. Her skal man endvidere øge samarbejdet mellem kommunerne og de faglige organisationer. Rådet konstaterer, at nogle af arbejdsgruppernes anbefalinger falder i tråd med rådets anbefalinger i 2008 til Naalakkersuisut, hvilket er glædeligt at konstatere. 5

6 Rådet udtalte, at man i f.t. de enkelte anbefalinger, håber på, at der afsættes både menneskelige og økonomiske ressourcer til opgaveløsningen, idet man er klar over, at man i dag taber gode tiltag, da man på stederne ikke har den fornøden viden og personale. Endvidere ser man gerne, at personer, som har været på relevante kurser, motiveres mere til at indgå i opgaveløsningerne og give fra sig samtidig skal man huske på, at der altid skal være tilbud om efteruddannelser og kurser til oprustning for kommende tiltag. Man er vidende om, at mange allerede giver fra sig og som regel er det de samme personer som har flere poster så de til sidst bliver udbrændte. Og ikke mindst, at der ved hvert påbegyndt projekt skal medtages evalueringsdelen, der skal kunne pege på bedre og mere holdbare løsningsmodeller. I forhold til oplæggene omkring børn og unge, er der en del opfølgning, da de psykiske følger for barnet kan være fatale. Endvidere bør der sættes mere ind med tidlig indsats for små børn og unge, hvor man taler om hvilke konsekvenser der kan være. Endvidere vil det være godt med igangsætning af en undersøgelse af, hvor mange i Grønland der er født med føtal alkoholsyndrom, hvilket også var en af anbefalingerne i Rådet håber, at der overfor børnefamilier, hvor barnet visiteres til børneinstitution, sker en blanding med hensyn til optagelsen, således at ressourcesvage og ressourcestærke familiers børn blandes, da dette kan have en social positiv påvirkning. Hvis man hele tiden kommer ind i dårlige miljøer kan man have svært ved at se eller leve sig ind i gode miljøer. Rådet har drøftet udarbejdelse af projektbeskrivelse for igangsætning af ung til ung metode. Her anbefales det Naalakkersuisut at der afsættes midler til ansættelse af en koordinator for hele landet, som skal iværksætte samarbejde mellem forebyggelseskonsulenterne, uddannelsesinstitutioner, ungdomsklubber, og andre relevante institutioner. Dette blandt andet for at opnå en holdningsændring til alkoholkulturen. I forhold til voksne: Rådet har i 2008 anbefalet at intensivere familiehøjskoleprojektet, som er et af tiltagene overfor familier med problemer men dette kan ikke stå alene, da man er vidende om, at det ikke kun er de socialt belastede familier, som har problemer tæt på. Mange veluddannede familier, som man anser som velfungerende, har også problemet tæt inde på sig, men i og med at de ikke træffes i socialforvaltningerne, anser man dem som regel ikke som en målgruppe, når man snakker misbrug. Denne holdning skal ændres. Rådet udtalte, at kurser omkring alkoholpolitikker på arbejdspladser er et godt initiativ, som bør udbygges. Rådet er orienteret om, at forebyggelseskonsulenterne i 2009 har fået et kursus i alkoholpolitik 6

7 på arbejdspladserne. Kursisterne vil overfor deres arbejdsgivere / kommunerne anbefale udarbejdelse og vedtagelse af alkoholpolitikker på arbejdspladserne. I forhold til ældre: Rådet har før udtalt sig om betydningen af at nå den ældre generation. I den forbindelse har man blandt andet har drøftet, at ældre bliver misbrugt af deres nærmeste ved pensionsudbetalingerne eller at ældre med misbrugsproblemer bliver synlige i bybilledet ved pensionsudbetalingerne. Rådet enedes om at lade ældreområdet ligge lidt endnu men ikke at glemme det. Området kan tages op i forbindelse med en eventuel afholdelse af en alkoholkonference. I forhold til serveringsfolk og dørmænd: Kursus i ansvarlig alkoholservering: Sekretariatets plan om kurset er desværre ikke realiseret, da INUILI ikke kunne afse personlige ressourcer til opgaveløsningen. Et oplagt emne til idéen om afholdelse af alkoholkonference. Øvrige emner: Udover rådets tema for 2009, har rådet endvidere drøftet hashproblematikken. Dette efter ønske af Peqqissutsimut Naalakkersuisoq, der ønsker anbefalinger til en handleplan for bekæmpelse af hashmisbrug i Grønland, hvor rådet skulle forholde sig til daværende råds anbefalinger fra Se nærmere herom under afsnit 5. Rådet konstaterer, at der løbende udkommer materialer fra PAARISA og andre institutioner. Rådet ser helts, at disse kommer fortløbende, idet man skal være påpasselig med, at der ikke produceres flere materialer, end befolkningen kan nå at fordøje. Det konstateres dog, at der nok mangler materialer rettet mod forældrene. Omkring alkoholkulturen i Grønland, har der været oplæg af formanden med emnet; Hvordan kan social arv brydes i et samfund under voldsom forandring med alkohol som eksempel? Hvilke forudsætninger for mønsterbrud ligger i samfundets forandring?. Afsnit omkring alkohol i Grønland. Formanden fremførte, at der i Grønland bør ske en holdningsændring til hvorledes vi omgås alkohol. Alkohol er et rusmiddel, som i sig selv ikke er dårligt. Det handler snarere om, hvordan man bruger alkohol. F.eks. om man drikker for at opnå en hurtig rus, eller om man drikker alkoholen som en nydelse. Alkohol og alkoholkultur er forholdsvis nyt i Grønland, set i forhold til andre lande, som har kendt til alkoholen i mange år. Derfor er der i 7

8 Grønland ikke en naturlig opbygget alkoholkultur. For eksempel er det først i de senere år, at vinkulturen, som i de senere årtier har eksisteret i Danmark og i endnu flere årtier i Syd Europa, så småt er kommet til landet. Drikkemønstret i Grønland kan være voldsomt, og kan medføre uheldige situationer eller bruges som flugt i forhold til personlige problemer. Men der kan gøres forskellige indsatser, som kan medføre en holdningsændring. Her kan man f.eks. tage rygning. Her har folk ændret vaner og holdninger, efter lovgivning og oplysningskampagner omkring rygning. Dette kan også opnås omkring alkoholkulturen. Andre samfundslag har haft kendskab til alkohol i flere år end Inuit befolkningen. Formanden nævnte endvidere, at alkohol i sig selv ikke er aggressionsfremmende, derfor må man gøre op med, hvorledes vi omgås alkohol. Nogle brugere bliver aggressive, andre bruger alkohol som smertestillende middel, andre for at løsne deres hæmninger, og andre igen for at glemme deres sorg, eller som en form for selvmedicinering. Der er undersøgelser, der viser, at alkoholkultur er indlært adfærd. I forhold til kriminalitet høres gang på gang, at nogle gerningsmænd udtaler jeg kan ikke huske noget fra episoden, jeg var for fuld og havde blackout. Befolkningen sidder tilbage og tager gerningsmandens udtalelser til efterretning, og tænker måske Nå ja han/hun var jo fuld. På den måde er det en form for accept af den kriminelle handling af befolkningen. Man giver alkoholen skylden, og tager ikke gerningsmandens handling alvorligt. Men det man glemmer, er Hvem indtog alkoholen og hvem førte flasken op til munden? På den måde er befolkningen med til at fritage gerningsmanden for ansvar, blot fordi han/hun har drukket alkohol. Dette svarer til, at man siger at når man er fuld, er al adfærd tilladt. Men det skal igen pointeres alkohol i sig selv ikke er aggressionsfremmende. Alkoholkultur er tillært adfærd. Derfor er det vigtigt med fortsat dialog om holdningsændringer, og her skal befolkningen inddrages i forhold til vores nuværende drikkemønster og adfærdsmønstre. Rådet anbefaler derfor, at man skal nå de unge i tide, således man kan nå at påvirke dem til at få et sundt og fornuftigt forhold til alkohol, og derved bryde de negative drikkemønstre, der forekommer i dele af samfundet. Alkohollovgivningen vurderes som god, men efterleves ikke via håndhævelse af loven. Restauratører og andre næringsdrivende med alkoholbevillinger skal inddrages i forhold til samfundsdebatten omkring udskænkning, servering og udsalg. For eksempel kan dørmænd på diverse værtshuse tackle berusede personer på en uhensigtsmæssig måde ved at slå og udøve vold, dette til trods for at 8

9 de kun er ansat som udsmidere og for at holde ro og orden og ikke har bemyndigelse til at slå. Et andet eksempel er, at alt for unge personer, får lov til at sælge alkoholholdige drikke, dette til trods for at det er ulovligt. Helt unge mennesker har ikke samme myndighed som voksne, og har heller ikke autoriteten til at afvise berusede købere. Kommunerne har bemyndigelsen til at gribe ind i sådanne sager, eftersom det er kommunerne der både giver alkoholbevilling og kan fratage den. Politiet har pligt til at sørge for, at loven bliver håndhævet, og kan i særlige tilfælde lukke for et døgn eller for resten af aften. Rådet mener det er vigtigt, at lovgivningen omkring udskænkning, servering og udsalg af alkohol bliver udsat for offentlig debat. Man bør overfor befolkningen synliggøre rettigheder og grænser i alkoholbevillingen, og diskutere alkoholkultur/mønster. Der påtænkes at Forbrugerrådet her kan inddrages. Rådet anbefaler Naalakkersuisut at der afholdes en landsdækkende alkoholkonference i Konferencens overordnede tema skal være alkohol kultur. Under konferencen kan drøftes fælles holdninger omkring alkoholkulturen generelt samt gennemgående drøftelse af alkohollovningen. Øvrige aktiviteter: For første gang i rådets historie, har formanden for rådet deltaget i Den Nordiske Rusmiddelkonference. Den Nordiske Rusmiddelkonference henvender sig til fagfolk og har eksisteret siden Fra Grønland sidder fagchefen fra Kommuneqarfik Sermersooq s Sundheds- og Velfærdsforvaltning og Alkohol- og Narkotikarådets sekretær i styregruppen. I 2009 blev konferencen afholdt på Åland i august måned, temaet var, foruden 10 minutters oplæg fra hvert land, konsumudvikling for rusmiddelområdet problemudveksling organisering af forebyggende arbejde finansiering større aktiviteter projekter. Herefter var der oplæg omkring indsatser under Sveriges EU-formandskab og WHO s arbejde med alkohol-strategi og Historien om Ålands særlige afgiftsregler og særlige problemstillinger for turistområder og Alkohols økonomiske omkostninger Forebyggelse overfor risikoforbrug / tidlig indsats - Misbrugsforebyggelse blandt unge år og Indsatser i festmiljøer. Formanden konstaterede, at det er et godt forum og et godt initiativ, og det anbefales, at formanden fremover deltager i sådanne fora, da dette giver et billede af, hvad der rører sig i de andre nordiske lande. Dette kan rådet drage nytte af i sine drøftelser og i f.t. rådgivning af Naalakkersuisoq. Under Rusmiddelkonferencen konstateredes, at Grønland inden for forebyggelse og sundhedsfremme samt resultater 9

10 på alkoholområdet er på niveau med de øvrige nordiske lande, endda på forkant. Rådet bemærker, at Grønland mangler bearbejdning af data, hvad angår følgevirkninger af misbrug, såsom hvor meget rusmiddelområdet samfundsmæssigt koster. Rådet anbefalede i 2008 at der bør ske en bearbejdning af data fra undersøgelser i Grønland i forhold til rusmiddelområdet. Det kunne være et af emnerne til den foreslåede alkoholkonference. I Grønland findes masser af undersøgelser på rusmiddelområdet hvorledes kan vi samle og sammenholde disse undersøgelser? 5. Anmodning om udfærdigelse af handleplan for bekæmpelse af hashmisbruget samt drøftelse af behandlingsområdet. Nuværende siddende medlemmer i rådet, har i 2008 anbefalet, at der overfor borgerne bør føres en mere faktuel oplysningskampagne samt en debat om hashens konsekvenser, da befolkningen tror, at hash ikke er nær så skadelig som alkohol og omvendt. Rusmidler kan som bekendt skabe afhængighed. Peqqissutsimut Naalakkersuisoq har anmodet rådet om udfærdigelse af en handleplan for bekæmpelse af hashmisbruget i Grønland. Dette efter at havet set på rådets anbefalinger for 2008 omkring emnet. Hun uddybede sin tanker overfor rådet under dettes sidste møde i Der foreligger en handleplan fra 2004, udarbejdet af det daværende råd. Rådet har taget udgangspunkt i denne, da indholdet stadigvæk er aktuelt. Naalakkersuisoq anmodede om, at rådet udfærdiger specifikke anbefalinger omkring hashproblematikken, og opfordrede til udfærdigelse af oplysningsmateriale til forældre. Naalakkersuisoq er orienteret om eksisterende undervisnings og oplysningsmaterialer omkring rusmidler. Naalakkersuisoq oplyser, at hun har et tæt samarbejde med Isumaginninnermut Naalakkersuisoq, og der er mange overlapninger mellem det sundhedsmæssige og det sociale område. De to Naalakkersuisut har endvidere lavet aftaler om at samarbejde med Kultureqarnermut Naalakkersuisoq. Rådet oplyste om tidligere anbefalinger fra rådet vedrørende behandlingsmuligheder i Grønland. Her er det anbefalet, at der skal ske løbende evalueringer omkring behandlingsarbejdet fra f.eks. Frederiksberg Centeret. Der bruges mange penge på behandling i Grønland, men de oplysninger, der forefindes omkring behandlingen og dennes effekt, er mangelfulde. 10

11 Det anbefales endvidere, at andre behandlingsmuligheder og effekten af disse ligeledes undersøges. F.eks. er der flere private som arbejder med behandling af misbrugsproblemer, dog uden af vi ved, hvilken effekt behandlingen har. Naalakkersuisoq har over for rådet oplyst, at der arbejdes på, at kommunerne 1. juni 2010 overtager ansvaret for behandlingstilbud indenfor Qaqiffiit. 6. Forbrug af alkohol og narkotika Alkohol / Konsumudvikling Liter ren alkohol Pr. person 8,68 9,08 8,81 9,05 8,04 Pr. person over 14 år 11,65 12,12 11,68 11,97 10,55 Rådet konstaterer, at indførelse af alkohol er nedadgående fra 11,97 i 2007 til 10,55 i 2008 og det går i den rigtige retning men rådet udtaler, at problemerne og følgevirkningerne ikke er blevet mindre, idet der altid vil være en marginaliseret gruppe, som man vil have svært ved at nå. Der kan dog gøres noget ved denne gruppe gennem debatskabende dialoger. Alkohol forbruget i Grønland sammenlignes ofte med forbruget i Danmark. Nedenfor kan ses landenes udvikling fra Hvis man tager 2007 og 2008 med, kan man med glæde konstateret, at Grønlands forbrug er mindre end Danmarks. Det har ellers været omvendt i en årrække. Alkoholforbruget i Grønland og Danmark Liter ren alkohol pr. person 15+ år 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 Grønland Danmark 0,

12 Narkotika / konsumudvikling Senest i juli 2009 har politiet beslaglagt et stort kvantum hash, i alt 118 kg., beregnet til det grønlandske marked. Dette viser endnu en gang, at der findes et endog meget stort marked for hash Antal overtrædelser Konfiskeret hash (kg) 62,7 68,1 72, Amfetamin (gram) ,2 0 Brun heroin 26, Kokain (gram) ,89 0 Designer drugs piller 0 2 piller Doping midler Psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital har oplyst, at over halvdelen af de skizofrene, der kommer i behandling på afdelingen har et hashforbrug, der gør det ekstra svært at helbrede dem. 7. Kontakt til pressen Der har været kritik i pressen af, at rådet er for usynligt. Hertil skal nævnes, at rådet har været i medierne i det omfang det kunne. Rådet har et kommissorium, som det arbejder ud fra, som bl.a. er at være rådgivende organ for Naalakkersuisoq. Således kan der være begrænsninger for, hvor meget rådet kan udtale sig officielt, når en idé eller udvikling ikke er blevet gennemdrøftet med Naalakkersuisoq. Rådet er ikke et selvstændigt organ endvidere også i henseende til, at rådet minimum afholder 3 årlige møder. Rådet har konstateret, at når rådet har været i medierne mangler der en reaktion fra og en dialog med befolkningen og politikerne. 8. Anbefalinger til Naalakkersuisut Rådet fremkom med følgende anbefalinger, skrevet i overskriftsform: - Bearbejdning af valide data fra undersøgelser i Grønland i forhold til effekten af rusmiddelproblematikken, mhp målrettet indsats. - Rådet mener, at indsatsen især skal rettes mod børn og unge, der endnu ikke er brugere dette er i tråd med folkesundhedsprogrammet Inuuneritta. Basisoplysningerne fra PAARISA er gode, men at det er meget vigtigt, at der fortsat og 12

13 yderligere forebygges indenfor børn og unge området, især i forhold til alkohol- og hashproblematikken. - Der er afsat midler til projekt tidlig indsats. Men man mangler undersøgelser af føtal alkoholsyndrom, så der er brug for en undersøgelse af, hvor udbredt det er i Grønland. Man mangler diagnoseværktøj til gennemførelsen. - At Landsstyret i samarbejde med KANUKOKA sikrer, at forebyggelsesudvalgene i byerne fungerer i henhold til bekendtgørelsen, da man har erfaret, at det ikke fungerer alle steder. Rådet vil gerne sikre at der også sker forebyggelse i bygderne, for eksempel med fire årlige forebyggelseskonsulentbesøg. - At forebyggelseskonsulenter får samme tilbagemeldinger fra skolebørnsundersøgelserne som skolerne modtager, med det formål, at konsulenterne kan bruge konkrete tal og viden i deres lokale arbejde og som diskussionsoplæg lokalt og i Forebyggelsesudvalgets arbejde. - Med det formål at lave en samlet indsats, anbefales Namminersorlutik Oqartussat at genoprette familieafdelinger på døgninstitutionerne og familiecentre, som skal være et sideløbende tilbud til projektet tidlig indsats. - At der skal være en vifte af flere behandlingstilbud end Qaqiffiit, da Qaqiffiit ikke kan rumme nogle personers særlige behov for en anden behandling end den Qaqiffiit kan tilbyde. - At der afholdes en landsdækkende alkoholkonference i 2011 hvor der drøftes generelle fælles holdninger omkring vores nuværende alkoholkultur samt en gennemgående drøftelse af alkohollovgivningen 2010 bruges til forberedelse af konferencen. - At Naalakkersuisut i henhold til alkohollovgivningens 26 stk. 3 udsteder et særligt påbud om, at der på samtlige arbejdspladser skal ufærdiges en rusmiddelpolitik. 8. Tema for næste år Temaet bliver alkoholkulturen i Grønland. Berti Bourup Sekretær for Rådet 13

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Box 1001 3900 Nuuk E-mail: Paarisa@nanoq.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2010

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2007

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2007 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed Box 1160 3900 Nuuk E-mail:Peqqip@gh.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2007

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2014

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2014 Årsberetning 2014 Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2014 December 2014 1. Indledning Alkohol- og Narkotikarådet (ANR) i Grønland er nedsat i henhold til Landtingslov nr. 11 af 11. november

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinermut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik PAARISA Familie og Forebyggelsesstyrelsen PAARISA Box 1160 3900 Nuuk E-mail: Paarisa@gh.gl Alkohol-

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2006

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2006 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed Postboks 1160 3900 Nuuk Oq/tel +299 34 50 00 Fax +299 32 55 05 peqqip@gh.gl www.nanoq.gl/peqqik

Læs mere

Skriftlig besvarelse af Landsstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt, 36, stk. 1 spørgsmål.

Skriftlig besvarelse af Landsstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt, 36, stk. 1 spørgsmål. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Ilaqutariinnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Sundhed og Familie Landstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere).

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). I vores forening NIISIP, er vi glad for at deltage i konference og workshop om kvinder,

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Alkoholpolitisk Handleplan 2010 2014 Statusredegørelse 2012

Alkoholpolitisk Handleplan 2010 2014 Statusredegørelse 2012 1. Organisering af det alkoholpolitiske forebyggelsesarbejde At forebyggelsesarbejdet på alkoholområdet organiseres systematisk og forankres politisk og ledelsesmæssigt så det kan gøre en forskel. 1a.

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv 1. Børn i internationale folkesundhedsprogrammer 2. Børns verden 3. Kort

Læs mere

24. november 2008 EM 2008/15 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende

24. november 2008 EM 2008/15 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende 24. november 2008 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Familieudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at iværksætte kurser til at uddanne samtalepersoner

Læs mere

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012 Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug

Læs mere

Alkoholpolitik. Alkohol under ansvar og med respekt for mennesket. Kommuneqarfik Sermersooq 2010 april 2013

Alkoholpolitik. Alkohol under ansvar og med respekt for mennesket. Kommuneqarfik Sermersooq 2010 april 2013 Alkoholpolitik Alkohol under ansvar og med respekt for mennesket Kommuneqarfik Sermersooq 2010 april 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Borgerrettede initiativer... 4 Gravide og børnefamilier...

Læs mere

1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed.

1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed. Årsplan 2009 1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed. PAARISA s formål og opgaver er fastlagt i henhold til Inuuneritta Folkesundhedsprogrammet og principperne i Verdenssundhedsorganisationen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges, at udarbejde en national handlingsplan til at afhjælpe

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Velkommen Dette seminar er til dig som arbejder

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN 30-08- 2013 VEJEN KOMMUNE Status på indsatserne I nærværende rapport fremstilles, hvilke initiativer der er blevet iværksat for at realisere de indsatser,

Læs mere

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray Alkoholstrategi Alkoholstrategi November 2010 Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade 90 2730 Herlev Tlf. 4452 7000 www.herlev.dk Design, prepress og tryk: Cool Gray HERLEV SIGER NEJ TAK TIL ALKOHOL......

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE.

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE

Læs mere

Alkoholpolitik Sorø kommune 2009

Alkoholpolitik Sorø kommune 2009 23.06.2009 Alkoholpolitik Sorø kommune 2009 Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på danskernes stigende forbrug af alkohol. Det skyldes de konsekvenser som brugen af alkohol har dels

Læs mere

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning.

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning. Side 1 Pkt.nr. 4 Indsatsområder vedr. sundhedsredegørelsen 1998 2001. 275998 Indstilling: 1. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at kommissorium for arbejdsgruppen

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

Saaffiks Nyhedsbrev. Februar 2014. Saaffiks arbejde Hvad laver Saaffik? Oprettelse af Samarbejdsgruppen. Politiets arbejde i Saaffik

Saaffiks Nyhedsbrev. Februar 2014. Saaffiks arbejde Hvad laver Saaffik? Oprettelse af Samarbejdsgruppen. Politiets arbejde i Saaffik Februar 2014 Saaffiks Nyhedsbrev Billede: Samtalerum i Saaffik Saaffiks arbejde Hvad laver Saaffik? Oprettelse af Samarbejdsgruppen Politiets arbejde i Saaffik Det fortsatte arbejde i 2014 Ilaqutariinnermut

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt 1 Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Anledning: Samråd i Folketingets Retsudvalg J.nr. 2007-4736

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

4. november 2008 EM 2008/10 (EM2007/39) BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. Vedrørende

4. november 2008 EM 2008/10 (EM2007/39) BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. Vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Familieudvalg Vedrørende Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om hjælp til børn og unge. (Hjemmelsbestemmelse til fastsættelse af regler

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

Forebyggelsesstrategi for alkoholforbruget

Forebyggelsesstrategi for alkoholforbruget Forebyggelsesstrategi for alkoholforbruget for. s forebyggelsesstrategi for alkoholforbrug tager udgangspunkt i kommunens sundhedspolitik og andre relevante politikker og strategier samt den kendte viden

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 34. Initiativer på kostområdet... 3 35. Indsatsområdet alkohol... 3 36.

Læs mere

Tinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013. Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000

Tinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013. Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Tinggården Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013 Tilsynet blev gennemført d. 8 juli 2013 af pædagogisk konsulenter; Charlotte Larsen

Læs mere

Misbrugspolitik. Af sikkerhedsmæssige grunde skal det understreges, at hverken alkohol el. euforiserende stoffer kan accepteres på skolen.

Misbrugspolitik. Af sikkerhedsmæssige grunde skal det understreges, at hverken alkohol el. euforiserende stoffer kan accepteres på skolen. EUC Sjællands misbrugspolitik August 2013 Udarbejdet af EUC Sjællands studievejledergruppe Misbrugspolitik Formål: Det er skolens formål med misbrugspolitikken at have en klar holdning til alkoholeller

Læs mere

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Sundhedsplejen Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Hvad handler FORUD om? FORUD tilbyder støtte og vejledning til sårbare gravide og småbørnsfamilier med børn

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Indhold Indledning... 2

Indhold Indledning... 2 Handleplan for alkoholområdet i Grønland 2013 2019 Indhold Indledning... 2 Baggrund... 3 WHO s anbefalinger til forebyggende indsatser på alkoholområdet... 4 Kerneområder, målsætninger og delmål... 6 Kerneområder

Læs mere

27. november 2015 EM 2015/105 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende

27. november 2015 EM 2015/105 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende 27. november 2015 BETÆNKNING Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut til EM 2016 pålægges at fremlægge en national indsatsplan mod hash.

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Den sociale indsats er afgørende i det videre arbejde Den sociale indsats i Grønland bygger på 2 grundlæggende indsatser: En social indsats, der sikrer rimelige grundvilkår

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik for sundhed og trivsel Borgernes sundhed og trivsel er i Rudersdal Kommune et fælles ansvar, der løftes af både borgere og kommunens ansatte. Borgerne

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fremsat i henhold til 36, stk. 1 om handel med øl og kulsyreholdige læskedrikke

Besvarelse af spørgsmål fremsat i henhold til 36, stk. 1 om handel med øl og kulsyreholdige læskedrikke Nunamut Namminermut, Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø Medlem af Inatsisartut Malik Berthelsen Nuuk Besvarelse af spørgsmål

Læs mere

4. maj. 2012 FM 2012/85 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

4. maj. 2012 FM 2012/85 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 4. maj. 2012 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges om at gøre en tidlig indsats for at give kommende og nybagte

Læs mere

Handleplan Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser

Handleplan Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser Handleplan 2017 2018 Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi. i sundhedspolitikken 2015-2018) Fremme røgfrie miljøer,

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Olsen Marts 2014 Status førtidspensionsreformen Marts

Læs mere

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

Idé handling - realitet

Idé handling - realitet Mælkeb lkebøtten Et kreativt aktivitetscenter og krisecenter for børn b og unge i Nuuk Idé handling - realitet Kirsten Ørgaard Cand. psych. og forstander for MælkebM lkebøtten Baggrund Initiativtagere:

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Alkoholpolitikker og handleplaner

Alkoholpolitikker og handleplaner Alkoholpolitikker og handleplaner Opstartseminar: Alkoholforebyggelse i kommunen 23. april 2008 Mette Riegels, Specialkonsulent Den korte version Fra ingenting til politik og handleplan Indholdet i Københavns

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1 Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1. Indledning Kommunerne overtog ansvaret for forebyggelse og behandling af alkohol og stofmisbrugere fra amtet efter kommunalreformen 1/1 2007. I Ringkøbing

Læs mere

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv. V/Usma Qureshi og Christina Avnsted

Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv. V/Usma Qureshi og Christina Avnsted Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv V/Usma Qureshi og Christina Avnsted Ankestyrelsens vigtigste arbejdsopgaver på børneområdet: Vi træffer afgørelse i klagesager fra landets

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten. I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Årsberetning IMP Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu Ulloq unnuarlu angerlasimaffik namminersortoq Privat børnehjem. Årsberetning 2006

Årsberetning IMP Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu Ulloq unnuarlu angerlasimaffik namminersortoq Privat børnehjem. Årsberetning 2006 Årsberetning IMP Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu Ulloq unnuarlu angerlasimaffik namminersortoq Privat børnehjem Årsberetning 2006 for Det private børnehjem Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu (IMP) drives som

Læs mere

Naalakkersuisut takker for dine spørgsmål om ordblinde i Grønland og vi skal beklage, at svaret er kommet lidt sent.

Naalakkersuisut takker for dine spørgsmål om ordblinde i Grønland og vi skal beklage, at svaret er kommet lidt sent. Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisunut Ilaasortaq Medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Medlem af Inatsisartut Suka

Læs mere

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen 2010 for Midt- og Vestjyllands Politi og samtidig på baggrund af

Læs mere

Alkohol Hvad virker?

Alkohol Hvad virker? Alkohol Hvad virker? Lanceringskonference sundhedsprofil 2010 Region Hovedstaden Herlev 20. januar 2011 Torben Jørgensen, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup hospital,

Læs mere

Principper for: Alkoholpolitik

Principper for: Alkoholpolitik Principper for: Alkoholpolitik Søndergård skole skal være aktivt medvirkende til, at elevernes alkoholdebut udskydes så længe som muligt. Blandt andet med basis i undersøgelser der viser, at det generelle

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Misbrugspolitik. Misbrugspolitik i Thisted Kommune

Misbrugspolitik. Misbrugspolitik i Thisted Kommune Misbrugspolitik Misbrugspolitik i Thisted Kommune Definition af misbrug og afhængighed Afhængighed er et fysisk og psykisk syndrom, som kan udvikles over tid Misbrug forekommer, når forbruget tydeligt

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 15. januar 2011 Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Forord De unge drikker, tager stoffer og ryger som aldrig før? Eller

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 09-02-2010 Dato: 22-01-2010 Sag nr.: KB 35 Sagsbehandler: Jens Damsø Pedersen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

ALKOHOL? suna nalunngiliuk? Hvad ved du om. aalakoornartortalik pillugu ALKOHOLPJECE FORÆLDRE

ALKOHOL? suna nalunngiliuk? Hvad ved du om. aalakoornartortalik pillugu ALKOHOLPJECE FORÆLDRE Departementet for Sundhed og Infrastruktur 204, Desværre har 24 % af grønlandske unge allerede drukket alkohol første gang inden deres 4 års fødselsdag. Dette på trods af at alt salg og udskænkning af

Læs mere

20. oktober 2006 EM2006/39 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

20. oktober 2006 EM2006/39 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende 20. oktober 2006 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Landsstyrets fortsatte arbejde med Folkesundhedsprogrammet

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff

Læs mere

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015 Projektkommissorium A. Familieorienteret 30-06-2015 B. Projektbeskrivelse Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen er der afsat 56 mio. kr. i perioden

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

1. at Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at der på kommunens arbejdspladser udarbejdes lokale alkoholpolitikker.

1. at Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at der på kommunens arbejdspladser udarbejdes lokale alkoholpolitikker. Pkt.nr. 4 Hvidovre Kommunes Sundhedsredegørelse 19982001. 331642 Indstilling: 1. at Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at der på kommunens arbejdspladser udarbejdes lokale alkoholpolitikker.

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere