meningen med Om tro og livsværdier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "meningen med Om tro og livsværdier"

Transkript

1 lærersider 119 meningen med Om tro og livsværdier

2 120 lærersider Fokus Filmen sætter fokus på tro og livsværdier; og på livets rejser, der kan lede en på sporet af meningen med det hele. Både for de unge, der har en religion, og for dem, der ikke har. Film og materiale lægger desuden op til at arbejde med stereotyper og fordomme. Anne er ikke-troende, næsten Hun mener, at man skal finde sit eget livsfundament, før man kan beslutte retningen for sit liv. Hun er også bevidst om, at hun lever i et samfund, hvor man selv i høj grad kan vælge både sin tro og sin retning i øvrigt; fx i forhold til uddannelse og arbejde. Anne har venner, der er religiøse. For dem er der lidt lettere adgang til meningen. Anne må selv finde den, og i filmen søger hun den konkret ved at planlægge en motorcykelrejse jorden rundt. Forløb: Oversigt over opgaver Udforskning af filmen i grupper og parvist --Klassebrainstorm. Associationsøvelse på begreber Tema: At tro eller ikke at tro --Leg med holdninger. Opvarmningsøvelse i klassen (Den varme stol) --Fælles læsning og indblik --Undersøgelse i klassen (tavle): Hvad tror I på? - - Gruppearbejde: Læsning og diskussion i grupper, fremlæggelse i klassen --Individuel skriveopgave: Interview med familiemedlemmer om familiens tro og eventuelle forandringer --Leg med holdninger. Klasseøvelse på gulvet (4 hjørner): Om religioner Tema: Hvem er jeg? Identitet og selvbilleder --Parvis læsning om Livets rejse --Individuel opgave: Udfyld skema Hvem er jeg? Del med sidemanden --Individuel skriveopgave: Essay: Hvem er jeg? Tema: Stereotyper og fordomme --Fælles læsning og indblik --Klassebrainstorm: Stereotyper --Individuel skriveopgave: Læserbrev til avis side 1 af 4 lærersider

3 lærersider 121 Fagrelevans og niveau Særlig relevant i religions- samfunds- og seksualundervisning. Der er en del læsning, skrivearbejde og personlig refleksion i dette materiale, men også gulvøvelser i klassen, der kan sætte skub i meningsdannelse. Læreren kan tilpasse øvelserne til niveauet i klassen. De individuelle opgaver under temaet Hvem er jeg? retter sig mod 9. klasse og opefter. Det kræver en vis grad af indsigt af den enkelte elev og en god grad af tryghed i gruppen, hvis den individuelle refleksion skal deles. Formål Filmen om Anne lægger op til refleksion over tro og religion, i samfundet og for det enkelte menneske. Hvad er forskellen på at leve i et samfund, hvor individets eget valg er i centrum og et samfund, hvor meningen og livsformen i højere grad er givet på forhånd via religiøse forskrifter og forklaringer? Kan man finde sin egen mening? Med filmen og opgavematerialet ønsker vi at give indblik i religiøs mangfoldighed og foranderlighed. Desuden ønsker vi at italesætte, at man godt kan være troende uden at være religiøs, og at troen spiller en voksende rolle for unge over hele verden. Med Annes rummelige fortælling håber vi at skabe forståelse for andres livsvalg hvad angår tro og religion eller fravalg af samme. 15 Jf. kapitel 10 Religiøse strømninger og holdninger i Mikkelsen, Fenger-Grøndahl & Shakoor: I Danmark er jeg født (Frydenlund 2010). Kapitlet ser på forskellige nyere undersøgelser. Nutidens religiøse strømninger Undersøgelser 15 viser, at religion har stigende betydning for unge verden over. Unge er mere religiøse end ældre, og et stort flertal af lærersider side 2 af 4

4 122 lærersider unge (op mod 85 %) definerer sig selv som religiøse i større eller mindre grad. Europa er formentlig det kontinent, hvor religion spiller den mindste rolle. I Danmark mener religionsforskere, at mens danske unge på den ene side generelt er mindre religiøse end unge mange andre steder i verden, så spiller religion også en stigende rolle for dem. Ifølge lederen af Centret for Ungdomspædagogik og Religion siger mere end halvdelen af de danske teenagere, at de tror på en gud. Mange af de unge vælger dog deres egne former for tro: Nu lever unge i en tid, hvor hvert enkelt menneske skal have sin egen lille historie til at hænge sammen. Derfor vælger de unge ofte en masse historier til i stedet for fra. Kun meget få unge vil sige, at de ikke tror, for de vil gerne holde den mulighed åben. Det betyder til gengæld også, at deres tro ofte mangler teologisk struktur og konsistens Udtalelse af teolog og leder af Centret for Ungdomspædagogik og Religion, Søren Østergaard, i en kommentar til Bertelsmannstiftelsens undersøgelse (Kristeligt Dagblad 16/7 2008) Det betyder formentlig, at mange unge tror på noget frem for at bekende sig til en egentlig religion. Vi forsøger i opgavesættet at skelne mellem disse to kategorier, selvom skellet måske ikke er skarpt for alle. At tro på noget kan indebære en individuel søgen efter svar på spørgsmål der angår livet, døden og eksistensen, sådan som Anne gør. En egentlig religion tilbyder svarene på mange af disse spørgsmål, og rammesætter ofte livet omkring nogle religiøse regler, som menigheden lever efter. Der er selvfølgelig også, og i høj grad, individuelle variationer inden for de definerede religioner. For at få en mere åben snak om det at bekende sig til en tro og at tro på noget guddommeligt kan det dog være en god idé også at give plads til de elever, der ikke kan finde sig selv indenfor et religiøst fællesskab. I opgavematerialet ønsker vi både at få eleverne til at reflektere over, hvad det vil sige at tro og at bekende sig til en religion og forhåbentlig blive klogere på, at der kan være ligeså mange varianter af tro, som der er mennesker. side 3 af 4 lærersider

5 lærersider 123 Islam Islam er en minoritetsreligion i Danmark men er også den religion, vi taler mest om. Vi hører ikke så meget om de mange andre forskellige trosretninger, der er repræsenteret i dagens Danmark. Islam er uden sammenligning den religion og kulturkreds, vi hører mest om i medierne. Det er bl.a. halalkød, tørklæder og bøn fem gange om dagen, der gang på gang sættes på dagsordenen i forhold til ansættelsesforhold og arbejdsmiljø på danske arbejdspladser. I den tiltagende og glødende debat om integration, demokratisk medborgerskab, danskhed og globalisering kan de unge møde modstand i majoritetsbefolkningen i forhold til islam. Derfor har vi særligt fokus på islam i opgavematerialet til filmen om Anne, hvor det handler om religion. Muslimer i dag er en meget broget skare. Især unge muslimer i Danmark og andre europæiske lande forsøger at tænke islam ind i den tid og det samfund, de lever i. De kommer måske fra lande uden tradition for demokrati, men de fleste mener i dag, at islam kan kombineres med demokrati. De unge kan, til forskel fra mange af deres forældre og især bedsteforældre, selv læse Koranen. Derfor kan de selv være med til at læse og forstå og dermed også diskutere den religion, det før har været forbeholdt præsterne (imamerne) at fortolke. Mange unge forsøger at udvikle en dansk eller universel form for islam for på den måde at skabe en syntese mellem islam og danskhed. Khalid, en 24-årig mand med pakistansk baggrund, der er født og opvokset i Danmark, beskriver dette identitetsarbejde således: Vi er født og opvokset i Vesten, og vi skelner mellem vores forældres kultur og islam. Vi tager afstand fra de negative sider af vores forældres kultur, fordi de strider mod islam, fx kvindelig omskæring, tvangsægteskaber, æresdrab og en række andre kulturelle ting. Vi kigger kun på islam, og vi træffer vore egne beslutninger ud fra det, vi forstår som den rigtige islam. 17 Andre vælger islam helt fra eller betegner sig selv som kulturmuslimer 18, noget de opfatter som en pendant til at være kulturkristne. Tendensen er dog, at et stigende antal unge muslimer aktivt vælger en religiøs identitet til. 17 Fra kapitel 10 Religiøse strømninger og holdninger i Mikkelsen, Fenger-Grøndahl & Shakoor: I Danmark er jeg født (Frydenlund 2010) 18 At være kultur-religiøs betyder at identificere sig med de historisk religiøse og traditionelle værdier, uden at man nødvendigvis bekender sig til selve troen. Mange danskere kalde sig fx kristne, er opdraget med næstekærlige værdier og går i kirke juleaften, men beder ikke til Gud. Se og arbejd eventuelt også med filmen Khadije og kærligheden om Khadije, for hvem religion er et fundament men på hendes egen, individuelle måde! lærersider side 4 af 4

6 124

7 Elevsider 125 meningen med

8 126 Elevsider Udforsk filmen! Se filmen i klassen: Se filmen igen fordelt i grupper. Hver gruppe er særligt opmærksom på ét eller flere aspekter: Noget der undrede jer Noget I godt kunne lide Noget I ikke brød jer om Noget I ville have gjort anderledes, hvis I havde lavet filmen Noget I ville have gjort anderledes, hvis I var hovedpersonen Præsenter jeres tanker og observationer for hinanden i klassen. Find på spørgsmål til filmen: Find fem spørgsmål sammen med din sidemand, som I vil tale om i arbejdet med filmen og dens temaer. Skriv dem på papirlapper. Sæt lapperne på tavlen, så de passer sammen tematisk. Skriv overskrifter til hvert tema. I plenum: Diskuter spørgsmålene i klassen tema og for tema. Rundt om hovedpersonen Læs teksten to og to: Hvad er meningen? Hvad er meningen med, at Anne er født som netop den, hun er, og som kvinde, i Danmark? Anne ved, at hun har flere muligheder end mange andre unge i verden, og hun tænker over, hvordan hun skal bruge dem. Det ville da være fedt, hvis jeg kunne opnå noget, der var så stort, at jeg var lidt med i en noget større historie end bare min families historie. Altså at der var et spor af mig i mange, mange år efter, jeg ikke var her mere, siger Anne. Hun håber, at hun kommer til at arbejde med noget, hvor hun bliver værdsat. side 1 af 2 udforsk filmen!

9 Elevsider 127 Snak to og to om: Hvad vil det sige at sætte sig spor? Nogle æres efter deres død ved at der opføres en statue af dem på en offentlig plads. Andre har skrevet digte, der stadig læses hundrede år efter, de er døde. Hvordan kan man ellers sætte sig spor i eftertiden? Vil du gerne sætte dig spor? Hvilke? Hvorfor? Har dine bedsteforældre sat sig spor? Hvor og hvordan? Hvad siger Anne om sin egen død og begravelse? Er det vigtigt, hvad der sker efter døden? Hvad mon Anne mener med et arbejde, hvor man bliver rigtig værdsat? Er det vigtigst at være værdsat, eller at arbejdet giver mening for én selv? En multikulturel verden Anne tror ikke på en bestemt religion eller gud. Men når hun håber noget eller er i tvivl om noget, kan hun godt finde på at bede om hjælp. Hun ved bare ikke rigtig, hvem eller hvad hun beder til. Der må være noget, mener hun Anne har mange spørgsmål, som hun håber at finde svar på. Flere af hendes venner har en religion og har fundet mange af de svar, de har brug for. Beskriv det forhold, Anne har til sin veninde i Marokko Genfortæl episoden med Anne, der tager til Marokko og oplever, at de lokale mænd sværmer om hende. Hvad handler deres interesse om? Hvad kan Anne gøre for at undgå deres blikke? Hvorfor vælger hun ikke bare at tage noget helt dækkende tøj og et tørklæde på? Og hvorfor vælger veninden at hjælpe hende alligevel? Hvordan har du det med mennesker, der klæder sig meget anderledes end dig selv? Hvordan har du det med mennesker, der tror på noget andet end dig selv? Annes far har taget en særlig beslutning med hensyn til religion. Beskriv, hvad han har besluttet sig for. Hvad tænker du om den beslutning, Annes far har taget, og om hans begrundelse? udforsk filmen! side 2 af 2

10 128 Elevsider Tema: At tro eller ikke tro Klasseøvelse: Leg med holdninger! De følgende to øvelser er opvarmning til at arbejde med dét at tro eller ikke tro. Ved I, hvad meningen er med jer og med det hele?? Nu får I chancen for at prøve af, om I ved, hvad I tror Den varme stol 1 Sid i en rundkreds. 2 Jeres lærer læser forskellige udsagn op. De, der er enige, rejser sig. De, der er uenige, bliver siddende. Er man i tvivl, stiller man sig bag stolen. 3 Lad nogle begrunde deres standpunkter afhængigt af, hvor meget tid I har. 4 Læreren læser nu et udsagn ad gangen: Sol er bedre end regn Skole er bedre end ferie Alle mennesker fødes gode Alle mennesker fødes med lige muligheder Der findes noget større end os mennesker Det er svært at indrømme, at man tror på Gud Der findes et liv efter døden Man skal helst sætte sig spor, så man bliver husket efter sin død Jeg kan bedst lide at tro det samme som en masse andre Jeg kan bedst lide at finde min egen måde at tro på Det er vigtigt, hvad vi når her i livet, for dette liv er det eneste, vi har Det vigtigste er livet efter døden Dem, som har en tro, er lykkeligere end andre mennesker Meningen med livet er at være lykkelig Det er skæbnen, der styrer vores liv Fortsættes på næste side >>> side 1 af 7 tema: at tro eller ikke tro

11 Elevsider 129 <<< Fortsat fra forrige side Gud er opium Det er os selv, der har ansvar for vores liv Der er en mening med alt Religion kan gøre mennesker ulykkelige Det er svært at være venner med nogen, der tror på noget andet end en selv Jeg ville tro på noget andet, hvis jeg var født i et andet land og i en anden kultur Gud er en kvinde Det vigtigste i livet er kærlighed Det er umuligt at vide, om der findes en gud Videnskab er vigtigere end tro Der er ingen højere mening med livet Det er vigtigt, at alle i et samfund tror på det samme 3 Tal om i klassen: Var der noget, som det var særligt svært at svare på? Var der noget, der overraskede? Læs i klassen: Tro eller religion? Der findes ikke nogle helt faste, universelle regler for, hvad en religion er. Nogle vil mene, der skal være en gud, et skrift og en skabelsesberetning for, at man kan definere noget som en religion. Men buddhismen har fx ingen af delene, og alligevel regnes den for en af de fem verdensreligioner. Anne tror på, at der er en mening med hendes liv, og hun har nogle bestemte idéer om, hvilke værdier der er de bedste at leve efter. Men hun kalder sig ikke religiøs. Der er mange som Anne, der ikke bekender sig til en bestemt religion, men som alligevel føler sig som troende. Måske tror de på en gud, men på deres egen måde. Eller måske tror de på noget guddommeligt, der ikke er beskrevet i en bestemt religion. Bekender man sig til en religion, kan man sige, at man bekender sig til et sæt af leveregler eller dogmer, som man har tilfælles med andre medlemmer af religionen. Til religioner knytter der sig sædvanligvis ritualer, symboler, love og moralsæt. Alt dette kan fortolkes og forandre sig, og det kan være forskelligt, hvordan og hvor meget man følger de religiøse forskrifter. For mange er forskrifterne et system, der kan være med til at give livet mening og sammenhæng. Eksempler herpå kan være protestanternes ritualer omkring dåb og konfirmation, katolikkernes skriftemål eller islams fem søjler. De store religioner Der findes fem store verdensreligioner: jødedommen, kristendommen, islam, buddhismen og hinduismen. Derudover er der et hav af andre tema: at tro eller ikke tro side 2 af 7

12 130 Elevsider små og lidt større religioner. I Danmark er kristendommen den største religion, islam er den næststørste. Religionerne er forskellige, men hvis du læser om dem, vil du opdage, at de også har meget tilfælles. De giver svar på, hvorfor vi er her, og hvad der sker med os, når vi dør. De forklarer, hvad der er godt og ondt, og hvad vi skal gøre for at leve et meningsfyldt liv, mens vi er her. De kan give mennesker håb om at få hjælp, hvis de er i nød. Forskelle på religioner De fem store religioner giver forskellige bud på grundlæggende trosspørgsmål. Nogle af forskellene er: om man tror på én Gud, flere guder, eller på det guddommelige uden en egentlig gud om man tror på, at vi kun har ét liv på jorden, eller at vi bliver genfødt mange gange om man udfører mange eller få fælles hellige ritualer og ceremonier om man har mange statuer og billeder af guderne, eller om man mener det er forkert at afbilde Gud Herudover er der mange forskellige tolkninger af de forskellige religioner og særligt af, hvordan vi som mennesker skal efterleve dem. Undersøgelse i klassen: Hvad ved I om forskellige religioner? Tag en snak i klassen og afprøv, hvad I egentlig ved om religioner. Hvad er ens, og hvad er forskelligt ved de store verdensreligioner? Hvad står de forskellige religioner for? Verdens befolkning opdelt i hovedreligioner Andre religioner mio Kristendom mio Japanske religioner 200 mio Animisme 230 mio Buddhisme 370 mio Hinduisme 860 mio Islam mio Fig Verdens befolkning opdelt på hovedreligioner. Kilde: Vatikanstaten, Katolsk Bispekontor København, 2005 side 3 af 7 tema: at tro eller ikke tro

13 Elevsider 131 Religionsfrihed I Danmark har vi religionsfrihed. Det betyder, at mennesker har ret til at tro på det, de vil; og til at udføre de religiøse ritualer, de vil, så længe det er i respekt for demokratiet og fællesskabet. Undersøgelse i klassen: Hvad tror I på? Skriv på tavlen: kristne, muslimer osv. Lav overskrifter for hver kategori og se, hvor mange religiøse kategorier, I tilsammen repræsenterer i jeres klasse. Hvor mange er I af hver? I, der ikke tror på en af de kendte religioner, tror I på noget andet? Kan det gives et navn? Er der nogen af jer, der ikke tror på noget guddommeligt overhovedet? Find eventuelt ud af, om de af jer, der tilhører den samme religion, er religiøse på den samme måde! Husk, at hvis din tro er noget privat, som du ikke har lyst til at fortælle om, så er det din sag. Gruppearbejde: Læs og diskuter i grupper. Fremlæg bagefter kort for klassen, hvad I har talt om: Nye tendenser: Unge og tro For nogle er det en del af religionen at vise, at man tror. For andre er troen en privatsag. I Danmark har det i mange år ikke været særlig sejt at tro på noget, men det er ved at ændre sig. Flere og flere unge siger, at de er troende. Antallet af troende mennesker verden over stiger i disse år. Det gælder også i Danmark. Flere og flere unge tror på noget. De bekender sig ikke nødvendigvis til en bestemt religion. Nogle kalder sig fx kristne, men de er ikke så bange for at blande tingene. Andre vælger et kristent eller andet fællesskab og en bestemt måde at være troende på. Andre igen skifter religiøst tilhørsforhold og bytter kristendommen ud med islam eller omvendt. Hvorfor tror I, at det kan virke som om at man, fx i medierne, taler mere om islam end om kristendommen i Danmark? Og hvorfor tror I, nogle mennesker siger, at de er bange for islam? Tvivl og ikke-tro Det særlige ved Gud er, at han ikke kan bevises! Og hvorfra ved vi egentlig, at Gud er en han? Mange er i tvivl om Guds eksistens. Nogle tema: at tro eller ikke tro side 4 af 7

14 132 Elevsider begynder at tro, når livet bliver svært, og de har brug for at kunne bede om hjælp. Nogle tvivler sommetider på, om de tror på det rigtige, eller mister troen, hvis der sker noget forfærdeligt i deres liv. Hvis man er født i et land og i en familie, hvor troen og religionen bliver taget for givet, så tænker man måske ikke engang over det; så er man fx bare katolik. I dagens Danmark er det stadig naturligt for mange mennesker at være medlem af folkekirken, men stadigt flere tænker over, om det giver personlig mening for dem at tilhøre den kristne kirke. For nogle giver det en stor ro at vide, hvorfor vi er her, og at have en brugsanvisning på, hvordan man lever et godt liv. Nogle kunne godt tænke sig at have en tro, andre er glade for, at de ikke har en. Nogle leder efter meningen i forskellige former for tro, andre finder mening andre steder end i en religion. Hvis man ikke tror på en gud eller noget guddommeligt, kan man kalde sig ateist. Er Anne ateist? Er man et fattigere menneske, hvis man ikke har nogen religion? Kender I eksempler på mennesker, der gør deres liv meningsfyldt ved at gå op i noget andet end en af de store religioner? Tal om, hvad det kan betyde for mennesker at opleve livet som meningsløst. Gruppearbejde fortsat: På biblioteket eller på kunstmuseum Gå på biblioteket eller på et kunstmuseum (eventuelt på nettet). Find eksempler fra verdenskunsten, fra film, romaner eller digte, der udtrykker meningsløshed. Beskriv, hvad værkerne udtrykker, og hvordan de udtrykker det. Hvordan kommer meningsløsheden til udtryk? Forbered et oplæg på 5-10 minutter om ét af jeres eksempler. Præsenter det for jeres klasse. Individuel undersøgelse, en skriveopgave: Familiens religion Interview dine forældre om deres forældres og bedsteforældres tro. Skriv en stil med udgangspunkt i din families historie. Den kan handle om, hvordan tro og tradition følger en familie, men også om hvordan tro og tradition måske forandrer sig fra generation til generation. side 5 af 7 tema: at tro eller ikke tro

15 Elevsider 133 Klasseøvelse: Leg med holdninger og religioner! Hvad stiller vi op med, at vi har forskellige religioner og forskellige holdninger til, hvordan vi vil leve med vores tro? Det skal I nu diskutere igennem øvelsen 4 hjørner. 4 hjørner Læs hele øvelsen op, før I går i gang Del jer i fire grupper. I kan være med i en gruppe, der passer til jeres eget standpunkt. Men det kan også være en god udfordring at være med i en gruppe, hvor du skal prøve at argumentere for noget, du ikke selv mener! 2 Her er, hvad I kan vælge at stå for: Gruppe 1: I skal forsvare én bestemt religion frem for alt. Målet er at overbevise de andre grupper om, at jeres religion er den eneste gyldige. Jeres religion giver regler for, hvordan man skal leve sit liv, og I mener, at man skal og bør følge disse regler for at være et gyldigt medlem af religionen. Forbered jer ved at definere jeres religion og ved at finde på et regelsæt for, hvordan man lever den! Gruppe 3: I mener, at der findes en eller flere guder, og at der findes et hav af måder at tro på. Forbered jer ved at finde på argumenter for, hvorfor det er i orden, at folk med forskellige religioner lever side om side. Forbered jer også ved at fortælle om, hvordan folk i praksis lever i jeres forestillede samfund med hver deres forskellige helligdomme, traditioner osv. Gruppe 2: I mener, at der kun findes én gyldig religion. Til gengæld kan man vælge at leve sit liv på vidt forskellige måder, bare man overordnet tror på den samme gud. Forbered jer ved at definere jeres religion og ved at finde på mindst to forskellige måder, man kan leve på under denne religion og to forskellige måder, man kan give udtryk for sin tro på! Gruppe 4: I er ateister. I mener, at der ikke findes nogen gud eller noget guddommeligt i verden. I synes, at alle de andre er oldnordiske og slet ikke har fattet, at vi er kommet ind i det 21. århundrede! Forbered jer ved at finde på forskellige argumenter for, at der ikke findes noget større end mennesket selv og det, vi kan se omkring os. Fortsættes på næste side >>> tema: at tro eller ikke tro side 6 af 7

16 134 Elevsider <<< Fortsat fra forrige side 3 I får en lektion til at forberede jeres holdninger og argumenter. Vælg en repræsentant for jeres gruppe, der kan føre ordet i paneldebatten om lidt. Skriv et skilt med et navn, I kan blive enige om til jeres gruppe. 4 Opstil borde med pladser til jeres repræsentanter. Foran hver repræsentant sættes skiltet med gruppens navn 5 Paneldebat! Udvælg én fra klassen til at være ordstyrer. Han/hun skal åbne paneldebatten ved at kalde til orden og bede paneldeltagerne om kort at fremføre gruppens religion og holdninger til forholdet mellem Gud, mennesker og samfund. Resten af jer stiller uddybende spørgsmål til paneldeltagerne og kommer med kommentarer. Jeres lærer må gerne sætte kul på diskussionen med provokerende spørgsmål. I må gerne blive uenige! 6 Rund opgaven af, når I løber tør for krudt! Tal om i klassen: Hvordan oplevede I øvelsen? Var der noget, der undrede jer? Var der noget, der var svært? Har legen på nogen måde været tæt på virkeligheden? Noget I kender fra jeres eget liv, fra medierne eller på en anden måde? side 7 af 7 tema: at tro eller ikke tro

17 Tema: hvem er jeg? Elevsider Identitet og selvbilleder 135 Læs teksten to og to: Livets rejse Anne ved endnu ikke, hvad hun vil med sit liv hvad hun gerne vil være, hvor hun vil bo, hvordan hun ønsker et familieliv og den slags. Selvom jeg gerne vil sige, at jeg kender mig selv, så tror jeg, at når man er 22, så er der mange ting, man ikke har styr på. På den her rejse tror jeg helt sikkert, at jeg kommer til at få mere styr på de ting, på mit eget fundament, hvem jeg er, og hvad jeg føler om mange ting, siger Anne. Hvornår ved man egentlig, at man har fundet sig selv og fundet ud af, hvad man vil og kan? Anne håber, at hun finder nogle svar på sin rejse. De fleste mennesker ændrer sig hele livet, så mange af os vil blive ved med at rejse, ud i verden eller ind i os selv, for at finde svarene. På den anden side Med tiden kan vi lære at holde af sider i os selv, som vi først ikke bryder os om! Man har måske svært ved at sidde stille og være i ro og er altid blevet skældt ud over, at man er for larmende. På den anden side er det måske netop den fysisk aktive side, der gør, at man kan udføre bestemte slags jobs, der kræver et højt aktivitetsniveau som fx journalist, sportstræner, politimand eller murer! Individuel opgave: Hvem er jeg? Alt negativt har også en positiv side! Du skal nu se på sådanne sider af dig selv. Sider, du er vant til at tænke, er ærgerlige. Se på dem igen én for én. Kan de ses på en anden og mere positiv måde? Tag en rejse ind i dine egne udfordringer og kvaliteter og se, hvad du opdager om dig selv! Prøv at finde et eller flere eksempler og fyld dem ind i skemaet på næste side. tema: hvem er jeg? identitet og selvbilleder side 1 af 2

18 136 Elevsider Jeg synes, at dette er en svær side ved mig selv... / Dette bliver jeg som regel beskyldt for at være Eksempel: Jeg bliver nemt genert og kan ikke få et ord frem, når jeg bliver spurgt om noget. Jeg kan ikke finde ud af at tale med folk, jeg ikke kender. Eksempel: Jeg har svært ved at acceptere, at andre har en anden holdning end mig. Eksempel: Jeg bliver let forvirret, når andre har stærke meninger, og jeg kan ikke mærke, hvad jeg selv synes. Æ Æ Æ Æ Æ Æ Æ Æ På den anden side kan det også opleves sådan at Eksempel: Måske har jeg brug for at kunne stole på mennesker, før jeg lukker op. Det kan være en fordel, at jeg ikke bare kaster mig ud i hvad som helst. Det gør, at jeg er velovervejet og har tænkt mig om. Og så kan folk regne med mig, når jeg føler mig tryg ved dem, og når jeg har taget en beslutning. Eksempel: Jeg har min egen mening og er engageret. Eksempel: Jeg er åben og nysgerrig og bliver let inspireret af andre. Del dine lister med din sidekammerat men kun hvis du har lyst! Brug eventuelt dine tanker som forarbejde til skriveopgaven Hvem er jeg? nedenfor. Individuel skriveopgave: Skriv et essay på en side med titlen: Hvem er jeg? Tænk over, hvad du har læst og diskuteret omkring livsværdier, tro og identitet Tænk også over, om man måske har lettere/sværere ved at være åben overfor andres tro og anderledeshed, hvis man ved, hvem man selv er, og hvad man tror på? side 2 af 2 tema: hvem er jeg? identitet og selvbilleder

19 Elevsider 137 Tema: Stereotyper og fordomme Når jeg er ude at rejse, så synes jeg, jeg bliver åben over for andre måder at tænke på, andre måder at leve livet på, andre måder at se på ægteskab på eller kærlighed, eller andre måder at se på religion. De ting, som altid fylder ens liv. siger Anne Her i Danmark har Anne mange forskellige slags venner, også flere, der er religiøse. Når hun lærer dem at kende, opdager hun, at de er religiøse på hver deres personlige måde. Hendes muslimske veninde har valgt at tage tørklæde på, men da Anne vælger at rejse rundt i Marokko uden at være tildækket, prøver veninden ikke at få hende til at skifte tøj. Hun giver hende i stedet sine fingeringe, så Anne kan beskytte sig ved at sige, at hun er gift. Det, synes Anne, viser en stor åbenhed fra venindens side. Mange mennesker kender ikke personligt mennesker med andre kulturelle eller religiøse baggrunde end deres egen. Men de kan godt have mange meninger om dem! Hvor mon de har deres meninger fra? Man kan let komme til at skære alle over én kam, når man ikke kender nogen personligt, men kun hører om dem som de andre. tema: stereotyper og fordomme side 1 af 3

20 138 Elevsider Vi skaber alle sammen billeder og forestillinger om hinanden og om os selv. Det gør vi mere eller mindre automatisk, og det er nødvendigt for at forstå verden og vores liv i den sammenhæng, vi lever i. Men hvis vi bare slår individer sammen i store grupper og ikke ser på det enkelte menneskes særlige egenskaber, bliver vores forestillinger og billeder fastlåste og ender i stereotyper og måske fordomme. Anne håber, at hun kan blive ved med at lære nye ting om mennesker, så hendes forestillinger aldrig bliver fastlåste. En stereotyp er et unuanceret billede af en bestemt slags mennesker. En fordom er, når vi på forhånd tror, at mennesker er som de stereotyper, vi kender i forvejen. Når vi har fordomme om hinanden, er det svært at se andet end det, vi forventer! Når vi har fordomme om hinanden, glemmer vi nemt at være åbne og nysgerrige. Hvis vi har fastlåste forestillinger om os selv, kan det også være svært at ændre vores liv, selvom vi gerne ville! I klassen: Se den lille film Fordomsfuld af andershenning på YouTube. Diskuter de fordomsfulde udsagn, filmen viser Diskuter, hvad der sker til sidst i filmen Lav en brainstorm på alle de stereotyper, I kan komme i tanke om. Både dem I selv har om andre (og måske endda om hinanden!) og dem, I hører om. Snak om, hvor fordomme og stereotyper kommer fra. Er det noget, vi ved? Er det noget, vi har hørt? Hvilke fordomme har I selv? Hvad tænker I, når I ser forskellige slags mennesker eller hører bestemte slags nyheder? Hvad udløser det af reaktioner hos jer selv? Overvej, hvordan mødet med andre mennesker påvirkes af det, I selv tager for givet og umiddelbart tror og tænker om dem, før I kender dem! side 2 af 3 tema: stereotyper og fordomme

21 Elevsider 139 to og to (eller flere): Lav en lille film om en fordom på jeres mobiltelefoner! Se side med idéer til, hvordan I kan lave jeres egen korte mobilfilm ud fra et storyboard. Skriftlig hjemmeopgave: Skriv et læserbrev! Læserbrevet skal være til din lokale avis og handle om følgende: En oplevelse, hvor du har været udsat for andres stereotype eller fordomsfulde opfattelser af dig og/eller din familie. Fortæl, hvad der skete Beskriv, hvad den stereotype opfattelse gik ud på Beskriv, hvad du følte Fortæl, hvordan du har det med den oplevelse nu Slut eventuelt af med, hvad du mener om fordomme og stereotyper Hvis du aldrig har oplevet at være udsat for andre menneskers fastlåste forestillinger om dig og/eller din familie, så fortæl i stedet om en, du kender, eller om en fra en roman eller film, som har haft den slags oplevelser. Fortæl som om, det handlede om dig selv. tema: stereotyper og fordomme side 3 af 3

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Forløb: Oversigt over opgaver. --Mindmap i klassen om motivationer og drivkræfter. Herefter individuel mindmap og parvis refleksion

Forløb: Oversigt over opgaver. --Mindmap i klassen om motivationer og drivkræfter. Herefter individuel mindmap og parvis refleksion lærersider 23 2. OMGANG OM UDDANNELSE OG ARBEJDE 24 lærersider Fokus Ali har valgt et håndværksfag. Film og materiale lægger vægt på valget for de unge, der ikke bryder sig om at læse og skrive, men som

Læs mere

Elevark. Line Line udtrykker, at der aldrig er nogen, der har talt med hende om hendes overvægt. Hvad tror du er grunden til det?

Elevark. Line Line udtrykker, at der aldrig er nogen, der har talt med hende om hendes overvægt. Hvad tror du er grunden til det? Individuelt arbejde Besvar så mange spørgsmål, som du kan nå. Du kan vælge de mest interessante spørgsmål først det er ikke vigtigt, at du når alle spørgsmålene, men at du får tænkt over, hvad filmen betyder

Læs mere

Guide til konfirmandprojekt

Guide til konfirmandprojekt Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Og Gud så, at det var godt

Og Gud så, at det var godt Tema 2 Lektion B Opgave 1 Og Gud så, at det var godt (fælles) Se filmen Menneskesyn, lavet af Folkekirkens Konfirmandcenter: http://youtu.be/t7qmokymhqm Tal i fællesskab om, hvad der i filmen var sjovt,

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

og kærligheden Om traditioner i forandring

og kærligheden Om traditioner i forandring lærersider 97 og kærligheden Om traditioner i forandring 98 lærersider Fokus Filmen om Khadije og de tilhørende elevopgaver fokuserer på nogle af de kulturelt betingede traditioner, som unge typisk kan

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Leg med tro - Inspiration til debatter

Leg med tro - Inspiration til debatter Leg med tro - Inspiration til debatter Hvornår havde I i menighedsrådet, på ledermødet eller personalemødet sidst tro på dagsordenen? Altså ikke rammerne for andres tro, men jeres egen tro? Hvornår satte

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

Leg med kirke - Inspiration til debatter

Leg med kirke - Inspiration til debatter Leg med kirke - Inspiration til debatter Rimer kirkelighed på virkelighed i jeres kirke? Giver jeres kirke mening for folk i området, der hvor de står i livet netop nu? Og hvordan skal fremtidens kirke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Hf/hfe Kultur- og samfundsfag,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer 4. 7. klasse Land: Indonesien, 2012 Sprog Indonesisk tale, danske undertekster Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel Cahaya Instruktion Jean Lee Varighed 10 min Niveau 4. 7. klasse Fag Dansk,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Min historie. Fra 12 år

Min historie. Fra 12 år Min historie Fra 12 år 3. Intro til læreren 4. Video og øvelse 1 Spring i tid og rum 7. Video og øvelse 2 Lav en dokumentar om livet på et asylcenter 10. Video og øvelse 3 Lav din egen livsfortælling Intro

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Vi tænker på tro og tror på at tænke

Vi tænker på tro og tror på at tænke på tro og tro på at tænke - i en debat om identitet herunder i hvor høj grad Formålet er ligeledes, at pigerne får kendskab til deres lokale præst og kirke, og at de lærer om andre trosretninger. 4 møder

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

TANKE-EKSPERIMENTER:

TANKE-EKSPERIMENTER: TANKE-EKSPERIMENTER: Samfundsfilosofisk og etisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 2 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Sådan håndterer du et forumspil!

Sådan håndterer du et forumspil! Sådan håndterer du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til: Studerende Undervisere HR-ansvarlige Proceskonsulenter Peter Frandsen, Forumkonsulent

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Hvad skal vi stille op med kirken, når det ikke er søndag?

Hvad skal vi stille op med kirken, når det ikke er søndag? med kirken, når det ikke er søndag? 87.5% mener, at kirken også skal være åben på hverdage. Vores landsundersøgelse tyder på, at mange ikke ved, at der faktisk sker mange ting i løbet af ugen i de fleste

Læs mere

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401

8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401 1 8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401 1. Til et familieselskab fornylig udspandt sig en samtale om folkekirken. Den er næsten obligatorisk,

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Kirke på vej. Roskilde Stift

Kirke på vej. Roskilde Stift Kirke på vej Roskilde Stift Kirke på vej men hvorhen? det enkle svar på det spørgsmål er: ud blandt mennesker dér, hvor de er. Det er visionen og drivkraften bag Kirke på vej. Det er en spændende og udfordrende

Læs mere

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER NÅR ALLE SKAL KUNNE VÆRE HER, HVOR MANGE GUDER (OG BØRNELIV) ER DER PLADS TIL? Sally Anderson, lektor, Ph.d., Aarhus Universitet Få studier af muslimer på landet Jyske stationsbyer

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Debat. Debat Light. Dette debatoplæg er det første i en række af tre. som forberedelse til drøftelserne

Debat. Debat Light. Dette debatoplæg er det første i en række af tre. som forberedelse til drøftelserne ydningen t daglige ørelse af og handspejderen ave et edt i for-. Landsmøde Debat Dette debatoplæg er det første i en række af tre.,, Vi tror, vi mener, vi lærer... November 2003 Debatoplæggene er tænkt

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program 02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

udgangspunkt må jeg gå ud i livet. Med den som fundament kan jeg bare bygge løs i livet, for det skal nok holde og bære. For jeg er frelst.

udgangspunkt må jeg gå ud i livet. Med den som fundament kan jeg bare bygge løs i livet, for det skal nok holde og bære. For jeg er frelst. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. august 2014 Kirkedag: 8.s.e.Trin/B Tekst: Matt 7,22-29 Salmer: SK: 408 *447 * 449 * 300 * 672 * 474 * 429 LL: 408 *447 * 300 * 672 * 427 Der er opmærksomhed

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen Konfirmation 24. april 2016 Sundkirken 10 Salmer: 749 I østen 369 Du, som gir os liv 14 Tænk, at livet koster livet 192 v. 7-9 Du, som har dig selv 752 v.4-5 Gå da frit 13 Måne og sol Bøn: Vor Gud og far

Læs mere

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng

Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Lærervejledning Forslag til hvordan Lille Eid og Eid-pynt bruges i undervisningssammenhæng Indholdsfortegnelse 1. Introduktion/Aldersgruppe 2. Overblik over bøgerne og websitet 3. De fire faser: 3.1. Kort

Læs mere

Forløb: Oversigt over opgaver

Forløb: Oversigt over opgaver lærersider 41 OM UDDANNELSE OG ARBEJDE 42 lærersider Fokus Filmen om Omar handler om at kæmpe for det, man vil også når det er at finde en praktikplads! Opgavematerialet har bl.a. fokus på vigtigheden

Læs mere