meningen med Om tro og livsværdier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "meningen med Om tro og livsværdier"

Transkript

1 lærersider 119 meningen med Om tro og livsværdier

2 120 lærersider Fokus Filmen sætter fokus på tro og livsværdier; og på livets rejser, der kan lede en på sporet af meningen med det hele. Både for de unge, der har en religion, og for dem, der ikke har. Film og materiale lægger desuden op til at arbejde med stereotyper og fordomme. Anne er ikke-troende, næsten Hun mener, at man skal finde sit eget livsfundament, før man kan beslutte retningen for sit liv. Hun er også bevidst om, at hun lever i et samfund, hvor man selv i høj grad kan vælge både sin tro og sin retning i øvrigt; fx i forhold til uddannelse og arbejde. Anne har venner, der er religiøse. For dem er der lidt lettere adgang til meningen. Anne må selv finde den, og i filmen søger hun den konkret ved at planlægge en motorcykelrejse jorden rundt. Forløb: Oversigt over opgaver Udforskning af filmen i grupper og parvist --Klassebrainstorm. Associationsøvelse på begreber Tema: At tro eller ikke at tro --Leg med holdninger. Opvarmningsøvelse i klassen (Den varme stol) --Fælles læsning og indblik --Undersøgelse i klassen (tavle): Hvad tror I på? - - Gruppearbejde: Læsning og diskussion i grupper, fremlæggelse i klassen --Individuel skriveopgave: Interview med familiemedlemmer om familiens tro og eventuelle forandringer --Leg med holdninger. Klasseøvelse på gulvet (4 hjørner): Om religioner Tema: Hvem er jeg? Identitet og selvbilleder --Parvis læsning om Livets rejse --Individuel opgave: Udfyld skema Hvem er jeg? Del med sidemanden --Individuel skriveopgave: Essay: Hvem er jeg? Tema: Stereotyper og fordomme --Fælles læsning og indblik --Klassebrainstorm: Stereotyper --Individuel skriveopgave: Læserbrev til avis side 1 af 4 lærersider

3 lærersider 121 Fagrelevans og niveau Særlig relevant i religions- samfunds- og seksualundervisning. Der er en del læsning, skrivearbejde og personlig refleksion i dette materiale, men også gulvøvelser i klassen, der kan sætte skub i meningsdannelse. Læreren kan tilpasse øvelserne til niveauet i klassen. De individuelle opgaver under temaet Hvem er jeg? retter sig mod 9. klasse og opefter. Det kræver en vis grad af indsigt af den enkelte elev og en god grad af tryghed i gruppen, hvis den individuelle refleksion skal deles. Formål Filmen om Anne lægger op til refleksion over tro og religion, i samfundet og for det enkelte menneske. Hvad er forskellen på at leve i et samfund, hvor individets eget valg er i centrum og et samfund, hvor meningen og livsformen i højere grad er givet på forhånd via religiøse forskrifter og forklaringer? Kan man finde sin egen mening? Med filmen og opgavematerialet ønsker vi at give indblik i religiøs mangfoldighed og foranderlighed. Desuden ønsker vi at italesætte, at man godt kan være troende uden at være religiøs, og at troen spiller en voksende rolle for unge over hele verden. Med Annes rummelige fortælling håber vi at skabe forståelse for andres livsvalg hvad angår tro og religion eller fravalg af samme. 15 Jf. kapitel 10 Religiøse strømninger og holdninger i Mikkelsen, Fenger-Grøndahl & Shakoor: I Danmark er jeg født (Frydenlund 2010). Kapitlet ser på forskellige nyere undersøgelser. Nutidens religiøse strømninger Undersøgelser 15 viser, at religion har stigende betydning for unge verden over. Unge er mere religiøse end ældre, og et stort flertal af lærersider side 2 af 4

4 122 lærersider unge (op mod 85 %) definerer sig selv som religiøse i større eller mindre grad. Europa er formentlig det kontinent, hvor religion spiller den mindste rolle. I Danmark mener religionsforskere, at mens danske unge på den ene side generelt er mindre religiøse end unge mange andre steder i verden, så spiller religion også en stigende rolle for dem. Ifølge lederen af Centret for Ungdomspædagogik og Religion siger mere end halvdelen af de danske teenagere, at de tror på en gud. Mange af de unge vælger dog deres egne former for tro: Nu lever unge i en tid, hvor hvert enkelt menneske skal have sin egen lille historie til at hænge sammen. Derfor vælger de unge ofte en masse historier til i stedet for fra. Kun meget få unge vil sige, at de ikke tror, for de vil gerne holde den mulighed åben. Det betyder til gengæld også, at deres tro ofte mangler teologisk struktur og konsistens Udtalelse af teolog og leder af Centret for Ungdomspædagogik og Religion, Søren Østergaard, i en kommentar til Bertelsmannstiftelsens undersøgelse (Kristeligt Dagblad 16/7 2008) Det betyder formentlig, at mange unge tror på noget frem for at bekende sig til en egentlig religion. Vi forsøger i opgavesættet at skelne mellem disse to kategorier, selvom skellet måske ikke er skarpt for alle. At tro på noget kan indebære en individuel søgen efter svar på spørgsmål der angår livet, døden og eksistensen, sådan som Anne gør. En egentlig religion tilbyder svarene på mange af disse spørgsmål, og rammesætter ofte livet omkring nogle religiøse regler, som menigheden lever efter. Der er selvfølgelig også, og i høj grad, individuelle variationer inden for de definerede religioner. For at få en mere åben snak om det at bekende sig til en tro og at tro på noget guddommeligt kan det dog være en god idé også at give plads til de elever, der ikke kan finde sig selv indenfor et religiøst fællesskab. I opgavematerialet ønsker vi både at få eleverne til at reflektere over, hvad det vil sige at tro og at bekende sig til en religion og forhåbentlig blive klogere på, at der kan være ligeså mange varianter af tro, som der er mennesker. side 3 af 4 lærersider

5 lærersider 123 Islam Islam er en minoritetsreligion i Danmark men er også den religion, vi taler mest om. Vi hører ikke så meget om de mange andre forskellige trosretninger, der er repræsenteret i dagens Danmark. Islam er uden sammenligning den religion og kulturkreds, vi hører mest om i medierne. Det er bl.a. halalkød, tørklæder og bøn fem gange om dagen, der gang på gang sættes på dagsordenen i forhold til ansættelsesforhold og arbejdsmiljø på danske arbejdspladser. I den tiltagende og glødende debat om integration, demokratisk medborgerskab, danskhed og globalisering kan de unge møde modstand i majoritetsbefolkningen i forhold til islam. Derfor har vi særligt fokus på islam i opgavematerialet til filmen om Anne, hvor det handler om religion. Muslimer i dag er en meget broget skare. Især unge muslimer i Danmark og andre europæiske lande forsøger at tænke islam ind i den tid og det samfund, de lever i. De kommer måske fra lande uden tradition for demokrati, men de fleste mener i dag, at islam kan kombineres med demokrati. De unge kan, til forskel fra mange af deres forældre og især bedsteforældre, selv læse Koranen. Derfor kan de selv være med til at læse og forstå og dermed også diskutere den religion, det før har været forbeholdt præsterne (imamerne) at fortolke. Mange unge forsøger at udvikle en dansk eller universel form for islam for på den måde at skabe en syntese mellem islam og danskhed. Khalid, en 24-årig mand med pakistansk baggrund, der er født og opvokset i Danmark, beskriver dette identitetsarbejde således: Vi er født og opvokset i Vesten, og vi skelner mellem vores forældres kultur og islam. Vi tager afstand fra de negative sider af vores forældres kultur, fordi de strider mod islam, fx kvindelig omskæring, tvangsægteskaber, æresdrab og en række andre kulturelle ting. Vi kigger kun på islam, og vi træffer vore egne beslutninger ud fra det, vi forstår som den rigtige islam. 17 Andre vælger islam helt fra eller betegner sig selv som kulturmuslimer 18, noget de opfatter som en pendant til at være kulturkristne. Tendensen er dog, at et stigende antal unge muslimer aktivt vælger en religiøs identitet til. 17 Fra kapitel 10 Religiøse strømninger og holdninger i Mikkelsen, Fenger-Grøndahl & Shakoor: I Danmark er jeg født (Frydenlund 2010) 18 At være kultur-religiøs betyder at identificere sig med de historisk religiøse og traditionelle værdier, uden at man nødvendigvis bekender sig til selve troen. Mange danskere kalde sig fx kristne, er opdraget med næstekærlige værdier og går i kirke juleaften, men beder ikke til Gud. Se og arbejd eventuelt også med filmen Khadije og kærligheden om Khadije, for hvem religion er et fundament men på hendes egen, individuelle måde! lærersider side 4 af 4

6 124

7 Elevsider 125 meningen med

8 126 Elevsider Udforsk filmen! Se filmen i klassen: Se filmen igen fordelt i grupper. Hver gruppe er særligt opmærksom på ét eller flere aspekter: Noget der undrede jer Noget I godt kunne lide Noget I ikke brød jer om Noget I ville have gjort anderledes, hvis I havde lavet filmen Noget I ville have gjort anderledes, hvis I var hovedpersonen Præsenter jeres tanker og observationer for hinanden i klassen. Find på spørgsmål til filmen: Find fem spørgsmål sammen med din sidemand, som I vil tale om i arbejdet med filmen og dens temaer. Skriv dem på papirlapper. Sæt lapperne på tavlen, så de passer sammen tematisk. Skriv overskrifter til hvert tema. I plenum: Diskuter spørgsmålene i klassen tema og for tema. Rundt om hovedpersonen Læs teksten to og to: Hvad er meningen? Hvad er meningen med, at Anne er født som netop den, hun er, og som kvinde, i Danmark? Anne ved, at hun har flere muligheder end mange andre unge i verden, og hun tænker over, hvordan hun skal bruge dem. Det ville da være fedt, hvis jeg kunne opnå noget, der var så stort, at jeg var lidt med i en noget større historie end bare min families historie. Altså at der var et spor af mig i mange, mange år efter, jeg ikke var her mere, siger Anne. Hun håber, at hun kommer til at arbejde med noget, hvor hun bliver værdsat. side 1 af 2 udforsk filmen!

9 Elevsider 127 Snak to og to om: Hvad vil det sige at sætte sig spor? Nogle æres efter deres død ved at der opføres en statue af dem på en offentlig plads. Andre har skrevet digte, der stadig læses hundrede år efter, de er døde. Hvordan kan man ellers sætte sig spor i eftertiden? Vil du gerne sætte dig spor? Hvilke? Hvorfor? Har dine bedsteforældre sat sig spor? Hvor og hvordan? Hvad siger Anne om sin egen død og begravelse? Er det vigtigt, hvad der sker efter døden? Hvad mon Anne mener med et arbejde, hvor man bliver rigtig værdsat? Er det vigtigst at være værdsat, eller at arbejdet giver mening for én selv? En multikulturel verden Anne tror ikke på en bestemt religion eller gud. Men når hun håber noget eller er i tvivl om noget, kan hun godt finde på at bede om hjælp. Hun ved bare ikke rigtig, hvem eller hvad hun beder til. Der må være noget, mener hun Anne har mange spørgsmål, som hun håber at finde svar på. Flere af hendes venner har en religion og har fundet mange af de svar, de har brug for. Beskriv det forhold, Anne har til sin veninde i Marokko Genfortæl episoden med Anne, der tager til Marokko og oplever, at de lokale mænd sværmer om hende. Hvad handler deres interesse om? Hvad kan Anne gøre for at undgå deres blikke? Hvorfor vælger hun ikke bare at tage noget helt dækkende tøj og et tørklæde på? Og hvorfor vælger veninden at hjælpe hende alligevel? Hvordan har du det med mennesker, der klæder sig meget anderledes end dig selv? Hvordan har du det med mennesker, der tror på noget andet end dig selv? Annes far har taget en særlig beslutning med hensyn til religion. Beskriv, hvad han har besluttet sig for. Hvad tænker du om den beslutning, Annes far har taget, og om hans begrundelse? udforsk filmen! side 2 af 2

10 128 Elevsider Tema: At tro eller ikke tro Klasseøvelse: Leg med holdninger! De følgende to øvelser er opvarmning til at arbejde med dét at tro eller ikke tro. Ved I, hvad meningen er med jer og med det hele?? Nu får I chancen for at prøve af, om I ved, hvad I tror Den varme stol 1 Sid i en rundkreds. 2 Jeres lærer læser forskellige udsagn op. De, der er enige, rejser sig. De, der er uenige, bliver siddende. Er man i tvivl, stiller man sig bag stolen. 3 Lad nogle begrunde deres standpunkter afhængigt af, hvor meget tid I har. 4 Læreren læser nu et udsagn ad gangen: Sol er bedre end regn Skole er bedre end ferie Alle mennesker fødes gode Alle mennesker fødes med lige muligheder Der findes noget større end os mennesker Det er svært at indrømme, at man tror på Gud Der findes et liv efter døden Man skal helst sætte sig spor, så man bliver husket efter sin død Jeg kan bedst lide at tro det samme som en masse andre Jeg kan bedst lide at finde min egen måde at tro på Det er vigtigt, hvad vi når her i livet, for dette liv er det eneste, vi har Det vigtigste er livet efter døden Dem, som har en tro, er lykkeligere end andre mennesker Meningen med livet er at være lykkelig Det er skæbnen, der styrer vores liv Fortsættes på næste side >>> side 1 af 7 tema: at tro eller ikke tro

11 Elevsider 129 <<< Fortsat fra forrige side Gud er opium Det er os selv, der har ansvar for vores liv Der er en mening med alt Religion kan gøre mennesker ulykkelige Det er svært at være venner med nogen, der tror på noget andet end en selv Jeg ville tro på noget andet, hvis jeg var født i et andet land og i en anden kultur Gud er en kvinde Det vigtigste i livet er kærlighed Det er umuligt at vide, om der findes en gud Videnskab er vigtigere end tro Der er ingen højere mening med livet Det er vigtigt, at alle i et samfund tror på det samme 3 Tal om i klassen: Var der noget, som det var særligt svært at svare på? Var der noget, der overraskede? Læs i klassen: Tro eller religion? Der findes ikke nogle helt faste, universelle regler for, hvad en religion er. Nogle vil mene, der skal være en gud, et skrift og en skabelsesberetning for, at man kan definere noget som en religion. Men buddhismen har fx ingen af delene, og alligevel regnes den for en af de fem verdensreligioner. Anne tror på, at der er en mening med hendes liv, og hun har nogle bestemte idéer om, hvilke værdier der er de bedste at leve efter. Men hun kalder sig ikke religiøs. Der er mange som Anne, der ikke bekender sig til en bestemt religion, men som alligevel føler sig som troende. Måske tror de på en gud, men på deres egen måde. Eller måske tror de på noget guddommeligt, der ikke er beskrevet i en bestemt religion. Bekender man sig til en religion, kan man sige, at man bekender sig til et sæt af leveregler eller dogmer, som man har tilfælles med andre medlemmer af religionen. Til religioner knytter der sig sædvanligvis ritualer, symboler, love og moralsæt. Alt dette kan fortolkes og forandre sig, og det kan være forskelligt, hvordan og hvor meget man følger de religiøse forskrifter. For mange er forskrifterne et system, der kan være med til at give livet mening og sammenhæng. Eksempler herpå kan være protestanternes ritualer omkring dåb og konfirmation, katolikkernes skriftemål eller islams fem søjler. De store religioner Der findes fem store verdensreligioner: jødedommen, kristendommen, islam, buddhismen og hinduismen. Derudover er der et hav af andre tema: at tro eller ikke tro side 2 af 7

12 130 Elevsider små og lidt større religioner. I Danmark er kristendommen den største religion, islam er den næststørste. Religionerne er forskellige, men hvis du læser om dem, vil du opdage, at de også har meget tilfælles. De giver svar på, hvorfor vi er her, og hvad der sker med os, når vi dør. De forklarer, hvad der er godt og ondt, og hvad vi skal gøre for at leve et meningsfyldt liv, mens vi er her. De kan give mennesker håb om at få hjælp, hvis de er i nød. Forskelle på religioner De fem store religioner giver forskellige bud på grundlæggende trosspørgsmål. Nogle af forskellene er: om man tror på én Gud, flere guder, eller på det guddommelige uden en egentlig gud om man tror på, at vi kun har ét liv på jorden, eller at vi bliver genfødt mange gange om man udfører mange eller få fælles hellige ritualer og ceremonier om man har mange statuer og billeder af guderne, eller om man mener det er forkert at afbilde Gud Herudover er der mange forskellige tolkninger af de forskellige religioner og særligt af, hvordan vi som mennesker skal efterleve dem. Undersøgelse i klassen: Hvad ved I om forskellige religioner? Tag en snak i klassen og afprøv, hvad I egentlig ved om religioner. Hvad er ens, og hvad er forskelligt ved de store verdensreligioner? Hvad står de forskellige religioner for? Verdens befolkning opdelt i hovedreligioner Andre religioner mio Kristendom mio Japanske religioner 200 mio Animisme 230 mio Buddhisme 370 mio Hinduisme 860 mio Islam mio Fig Verdens befolkning opdelt på hovedreligioner. Kilde: Vatikanstaten, Katolsk Bispekontor København, 2005 side 3 af 7 tema: at tro eller ikke tro

13 Elevsider 131 Religionsfrihed I Danmark har vi religionsfrihed. Det betyder, at mennesker har ret til at tro på det, de vil; og til at udføre de religiøse ritualer, de vil, så længe det er i respekt for demokratiet og fællesskabet. Undersøgelse i klassen: Hvad tror I på? Skriv på tavlen: kristne, muslimer osv. Lav overskrifter for hver kategori og se, hvor mange religiøse kategorier, I tilsammen repræsenterer i jeres klasse. Hvor mange er I af hver? I, der ikke tror på en af de kendte religioner, tror I på noget andet? Kan det gives et navn? Er der nogen af jer, der ikke tror på noget guddommeligt overhovedet? Find eventuelt ud af, om de af jer, der tilhører den samme religion, er religiøse på den samme måde! Husk, at hvis din tro er noget privat, som du ikke har lyst til at fortælle om, så er det din sag. Gruppearbejde: Læs og diskuter i grupper. Fremlæg bagefter kort for klassen, hvad I har talt om: Nye tendenser: Unge og tro For nogle er det en del af religionen at vise, at man tror. For andre er troen en privatsag. I Danmark har det i mange år ikke været særlig sejt at tro på noget, men det er ved at ændre sig. Flere og flere unge siger, at de er troende. Antallet af troende mennesker verden over stiger i disse år. Det gælder også i Danmark. Flere og flere unge tror på noget. De bekender sig ikke nødvendigvis til en bestemt religion. Nogle kalder sig fx kristne, men de er ikke så bange for at blande tingene. Andre vælger et kristent eller andet fællesskab og en bestemt måde at være troende på. Andre igen skifter religiøst tilhørsforhold og bytter kristendommen ud med islam eller omvendt. Hvorfor tror I, at det kan virke som om at man, fx i medierne, taler mere om islam end om kristendommen i Danmark? Og hvorfor tror I, nogle mennesker siger, at de er bange for islam? Tvivl og ikke-tro Det særlige ved Gud er, at han ikke kan bevises! Og hvorfra ved vi egentlig, at Gud er en han? Mange er i tvivl om Guds eksistens. Nogle tema: at tro eller ikke tro side 4 af 7

14 132 Elevsider begynder at tro, når livet bliver svært, og de har brug for at kunne bede om hjælp. Nogle tvivler sommetider på, om de tror på det rigtige, eller mister troen, hvis der sker noget forfærdeligt i deres liv. Hvis man er født i et land og i en familie, hvor troen og religionen bliver taget for givet, så tænker man måske ikke engang over det; så er man fx bare katolik. I dagens Danmark er det stadig naturligt for mange mennesker at være medlem af folkekirken, men stadigt flere tænker over, om det giver personlig mening for dem at tilhøre den kristne kirke. For nogle giver det en stor ro at vide, hvorfor vi er her, og at have en brugsanvisning på, hvordan man lever et godt liv. Nogle kunne godt tænke sig at have en tro, andre er glade for, at de ikke har en. Nogle leder efter meningen i forskellige former for tro, andre finder mening andre steder end i en religion. Hvis man ikke tror på en gud eller noget guddommeligt, kan man kalde sig ateist. Er Anne ateist? Er man et fattigere menneske, hvis man ikke har nogen religion? Kender I eksempler på mennesker, der gør deres liv meningsfyldt ved at gå op i noget andet end en af de store religioner? Tal om, hvad det kan betyde for mennesker at opleve livet som meningsløst. Gruppearbejde fortsat: På biblioteket eller på kunstmuseum Gå på biblioteket eller på et kunstmuseum (eventuelt på nettet). Find eksempler fra verdenskunsten, fra film, romaner eller digte, der udtrykker meningsløshed. Beskriv, hvad værkerne udtrykker, og hvordan de udtrykker det. Hvordan kommer meningsløsheden til udtryk? Forbered et oplæg på 5-10 minutter om ét af jeres eksempler. Præsenter det for jeres klasse. Individuel undersøgelse, en skriveopgave: Familiens religion Interview dine forældre om deres forældres og bedsteforældres tro. Skriv en stil med udgangspunkt i din families historie. Den kan handle om, hvordan tro og tradition følger en familie, men også om hvordan tro og tradition måske forandrer sig fra generation til generation. side 5 af 7 tema: at tro eller ikke tro

15 Elevsider 133 Klasseøvelse: Leg med holdninger og religioner! Hvad stiller vi op med, at vi har forskellige religioner og forskellige holdninger til, hvordan vi vil leve med vores tro? Det skal I nu diskutere igennem øvelsen 4 hjørner. 4 hjørner Læs hele øvelsen op, før I går i gang Del jer i fire grupper. I kan være med i en gruppe, der passer til jeres eget standpunkt. Men det kan også være en god udfordring at være med i en gruppe, hvor du skal prøve at argumentere for noget, du ikke selv mener! 2 Her er, hvad I kan vælge at stå for: Gruppe 1: I skal forsvare én bestemt religion frem for alt. Målet er at overbevise de andre grupper om, at jeres religion er den eneste gyldige. Jeres religion giver regler for, hvordan man skal leve sit liv, og I mener, at man skal og bør følge disse regler for at være et gyldigt medlem af religionen. Forbered jer ved at definere jeres religion og ved at finde på et regelsæt for, hvordan man lever den! Gruppe 3: I mener, at der findes en eller flere guder, og at der findes et hav af måder at tro på. Forbered jer ved at finde på argumenter for, hvorfor det er i orden, at folk med forskellige religioner lever side om side. Forbered jer også ved at fortælle om, hvordan folk i praksis lever i jeres forestillede samfund med hver deres forskellige helligdomme, traditioner osv. Gruppe 2: I mener, at der kun findes én gyldig religion. Til gengæld kan man vælge at leve sit liv på vidt forskellige måder, bare man overordnet tror på den samme gud. Forbered jer ved at definere jeres religion og ved at finde på mindst to forskellige måder, man kan leve på under denne religion og to forskellige måder, man kan give udtryk for sin tro på! Gruppe 4: I er ateister. I mener, at der ikke findes nogen gud eller noget guddommeligt i verden. I synes, at alle de andre er oldnordiske og slet ikke har fattet, at vi er kommet ind i det 21. århundrede! Forbered jer ved at finde på forskellige argumenter for, at der ikke findes noget større end mennesket selv og det, vi kan se omkring os. Fortsættes på næste side >>> tema: at tro eller ikke tro side 6 af 7

16 134 Elevsider <<< Fortsat fra forrige side 3 I får en lektion til at forberede jeres holdninger og argumenter. Vælg en repræsentant for jeres gruppe, der kan føre ordet i paneldebatten om lidt. Skriv et skilt med et navn, I kan blive enige om til jeres gruppe. 4 Opstil borde med pladser til jeres repræsentanter. Foran hver repræsentant sættes skiltet med gruppens navn 5 Paneldebat! Udvælg én fra klassen til at være ordstyrer. Han/hun skal åbne paneldebatten ved at kalde til orden og bede paneldeltagerne om kort at fremføre gruppens religion og holdninger til forholdet mellem Gud, mennesker og samfund. Resten af jer stiller uddybende spørgsmål til paneldeltagerne og kommer med kommentarer. Jeres lærer må gerne sætte kul på diskussionen med provokerende spørgsmål. I må gerne blive uenige! 6 Rund opgaven af, når I løber tør for krudt! Tal om i klassen: Hvordan oplevede I øvelsen? Var der noget, der undrede jer? Var der noget, der var svært? Har legen på nogen måde været tæt på virkeligheden? Noget I kender fra jeres eget liv, fra medierne eller på en anden måde? side 7 af 7 tema: at tro eller ikke tro

17 Tema: hvem er jeg? Elevsider Identitet og selvbilleder 135 Læs teksten to og to: Livets rejse Anne ved endnu ikke, hvad hun vil med sit liv hvad hun gerne vil være, hvor hun vil bo, hvordan hun ønsker et familieliv og den slags. Selvom jeg gerne vil sige, at jeg kender mig selv, så tror jeg, at når man er 22, så er der mange ting, man ikke har styr på. På den her rejse tror jeg helt sikkert, at jeg kommer til at få mere styr på de ting, på mit eget fundament, hvem jeg er, og hvad jeg føler om mange ting, siger Anne. Hvornår ved man egentlig, at man har fundet sig selv og fundet ud af, hvad man vil og kan? Anne håber, at hun finder nogle svar på sin rejse. De fleste mennesker ændrer sig hele livet, så mange af os vil blive ved med at rejse, ud i verden eller ind i os selv, for at finde svarene. På den anden side Med tiden kan vi lære at holde af sider i os selv, som vi først ikke bryder os om! Man har måske svært ved at sidde stille og være i ro og er altid blevet skældt ud over, at man er for larmende. På den anden side er det måske netop den fysisk aktive side, der gør, at man kan udføre bestemte slags jobs, der kræver et højt aktivitetsniveau som fx journalist, sportstræner, politimand eller murer! Individuel opgave: Hvem er jeg? Alt negativt har også en positiv side! Du skal nu se på sådanne sider af dig selv. Sider, du er vant til at tænke, er ærgerlige. Se på dem igen én for én. Kan de ses på en anden og mere positiv måde? Tag en rejse ind i dine egne udfordringer og kvaliteter og se, hvad du opdager om dig selv! Prøv at finde et eller flere eksempler og fyld dem ind i skemaet på næste side. tema: hvem er jeg? identitet og selvbilleder side 1 af 2

18 136 Elevsider Jeg synes, at dette er en svær side ved mig selv... / Dette bliver jeg som regel beskyldt for at være Eksempel: Jeg bliver nemt genert og kan ikke få et ord frem, når jeg bliver spurgt om noget. Jeg kan ikke finde ud af at tale med folk, jeg ikke kender. Eksempel: Jeg har svært ved at acceptere, at andre har en anden holdning end mig. Eksempel: Jeg bliver let forvirret, når andre har stærke meninger, og jeg kan ikke mærke, hvad jeg selv synes. Æ Æ Æ Æ Æ Æ Æ Æ På den anden side kan det også opleves sådan at Eksempel: Måske har jeg brug for at kunne stole på mennesker, før jeg lukker op. Det kan være en fordel, at jeg ikke bare kaster mig ud i hvad som helst. Det gør, at jeg er velovervejet og har tænkt mig om. Og så kan folk regne med mig, når jeg føler mig tryg ved dem, og når jeg har taget en beslutning. Eksempel: Jeg har min egen mening og er engageret. Eksempel: Jeg er åben og nysgerrig og bliver let inspireret af andre. Del dine lister med din sidekammerat men kun hvis du har lyst! Brug eventuelt dine tanker som forarbejde til skriveopgaven Hvem er jeg? nedenfor. Individuel skriveopgave: Skriv et essay på en side med titlen: Hvem er jeg? Tænk over, hvad du har læst og diskuteret omkring livsværdier, tro og identitet Tænk også over, om man måske har lettere/sværere ved at være åben overfor andres tro og anderledeshed, hvis man ved, hvem man selv er, og hvad man tror på? side 2 af 2 tema: hvem er jeg? identitet og selvbilleder

19 Elevsider 137 Tema: Stereotyper og fordomme Når jeg er ude at rejse, så synes jeg, jeg bliver åben over for andre måder at tænke på, andre måder at leve livet på, andre måder at se på ægteskab på eller kærlighed, eller andre måder at se på religion. De ting, som altid fylder ens liv. siger Anne Her i Danmark har Anne mange forskellige slags venner, også flere, der er religiøse. Når hun lærer dem at kende, opdager hun, at de er religiøse på hver deres personlige måde. Hendes muslimske veninde har valgt at tage tørklæde på, men da Anne vælger at rejse rundt i Marokko uden at være tildækket, prøver veninden ikke at få hende til at skifte tøj. Hun giver hende i stedet sine fingeringe, så Anne kan beskytte sig ved at sige, at hun er gift. Det, synes Anne, viser en stor åbenhed fra venindens side. Mange mennesker kender ikke personligt mennesker med andre kulturelle eller religiøse baggrunde end deres egen. Men de kan godt have mange meninger om dem! Hvor mon de har deres meninger fra? Man kan let komme til at skære alle over én kam, når man ikke kender nogen personligt, men kun hører om dem som de andre. tema: stereotyper og fordomme side 1 af 3

20 138 Elevsider Vi skaber alle sammen billeder og forestillinger om hinanden og om os selv. Det gør vi mere eller mindre automatisk, og det er nødvendigt for at forstå verden og vores liv i den sammenhæng, vi lever i. Men hvis vi bare slår individer sammen i store grupper og ikke ser på det enkelte menneskes særlige egenskaber, bliver vores forestillinger og billeder fastlåste og ender i stereotyper og måske fordomme. Anne håber, at hun kan blive ved med at lære nye ting om mennesker, så hendes forestillinger aldrig bliver fastlåste. En stereotyp er et unuanceret billede af en bestemt slags mennesker. En fordom er, når vi på forhånd tror, at mennesker er som de stereotyper, vi kender i forvejen. Når vi har fordomme om hinanden, er det svært at se andet end det, vi forventer! Når vi har fordomme om hinanden, glemmer vi nemt at være åbne og nysgerrige. Hvis vi har fastlåste forestillinger om os selv, kan det også være svært at ændre vores liv, selvom vi gerne ville! I klassen: Se den lille film Fordomsfuld af andershenning på YouTube. Diskuter de fordomsfulde udsagn, filmen viser Diskuter, hvad der sker til sidst i filmen Lav en brainstorm på alle de stereotyper, I kan komme i tanke om. Både dem I selv har om andre (og måske endda om hinanden!) og dem, I hører om. Snak om, hvor fordomme og stereotyper kommer fra. Er det noget, vi ved? Er det noget, vi har hørt? Hvilke fordomme har I selv? Hvad tænker I, når I ser forskellige slags mennesker eller hører bestemte slags nyheder? Hvad udløser det af reaktioner hos jer selv? Overvej, hvordan mødet med andre mennesker påvirkes af det, I selv tager for givet og umiddelbart tror og tænker om dem, før I kender dem! side 2 af 3 tema: stereotyper og fordomme

21 Elevsider 139 to og to (eller flere): Lav en lille film om en fordom på jeres mobiltelefoner! Se side med idéer til, hvordan I kan lave jeres egen korte mobilfilm ud fra et storyboard. Skriftlig hjemmeopgave: Skriv et læserbrev! Læserbrevet skal være til din lokale avis og handle om følgende: En oplevelse, hvor du har været udsat for andres stereotype eller fordomsfulde opfattelser af dig og/eller din familie. Fortæl, hvad der skete Beskriv, hvad den stereotype opfattelse gik ud på Beskriv, hvad du følte Fortæl, hvordan du har det med den oplevelse nu Slut eventuelt af med, hvad du mener om fordomme og stereotyper Hvis du aldrig har oplevet at være udsat for andre menneskers fastlåste forestillinger om dig og/eller din familie, så fortæl i stedet om en, du kender, eller om en fra en roman eller film, som har haft den slags oplevelser. Fortæl som om, det handlede om dig selv. tema: stereotyper og fordomme side 3 af 3

Forløb: Oversigt over opgaver. --Mindmap i klassen om motivationer og drivkræfter. Herefter individuel mindmap og parvis refleksion

Forløb: Oversigt over opgaver. --Mindmap i klassen om motivationer og drivkræfter. Herefter individuel mindmap og parvis refleksion lærersider 23 2. OMGANG OM UDDANNELSE OG ARBEJDE 24 lærersider Fokus Ali har valgt et håndværksfag. Film og materiale lægger vægt på valget for de unge, der ikke bryder sig om at læse og skrive, men som

Læs mere

og kærligheden Om traditioner i forandring

og kærligheden Om traditioner i forandring lærersider 97 og kærligheden Om traditioner i forandring 98 lærersider Fokus Filmen om Khadije og de tilhørende elevopgaver fokuserer på nogle af de kulturelt betingede traditioner, som unge typisk kan

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

mandag efter arbejde Om medborgerskab og frivilligt arbejde

mandag efter arbejde Om medborgerskab og frivilligt arbejde lærersider 77 mandag efter arbejde Om medborgerskab og frivilligt arbejde 78 lærersider Fokus Serhat arbejder som frivillig på Asylcenter Kongelunden, hvor han selv har boet som barn og flygtning sammen

Læs mere

Leg med kirke - Inspiration til debatter

Leg med kirke - Inspiration til debatter Leg med kirke - Inspiration til debatter Rimer kirkelighed på virkelighed i jeres kirke? Giver jeres kirke mening for folk i området, der hvor de står i livet netop nu? Og hvordan skal fremtidens kirke

Læs mere

Leg med tro - Inspiration til debatter

Leg med tro - Inspiration til debatter Leg med tro - Inspiration til debatter Hvornår havde I i menighedsrådet, på ledermødet eller personalemødet sidst tro på dagsordenen? Altså ikke rammerne for andres tro, men jeres egen tro? Hvornår satte

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Marie Secher

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Forløb: Oversigt over opgaver

Forløb: Oversigt over opgaver lærersider 41 OM UDDANNELSE OG ARBEJDE 42 lærersider Fokus Filmen om Omar handler om at kæmpe for det, man vil også når det er at finde en praktikplads! Opgavematerialet har bl.a. fokus på vigtigheden

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

lærersıder ı ı 59 Hvad vil du være, om Uddannelse og arbejde

lærersıder ı ı 59 Hvad vil du være, om Uddannelse og arbejde lærersider 59 hvad vil du være, OM UDDANNELSE OG ARBEJDE 60 lærersider Fokus Filmen om Bülent har fokus på, hvad man drømmer om. Om forældres forestillinger og forventninger til deres børn, og om deres

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer 4. 7. klasse Land: Indonesien, 2012 Sprog Indonesisk tale, danske undertekster Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel Cahaya Instruktion Jean Lee Varighed 10 min Niveau 4. 7. klasse Fag Dansk,

Læs mere

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE Af Anne Bang, Svendborg Gymnasium ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL KAPITEL 1 SIDE 19: CICEROS PENTAGRAM Skriv en kort tekst til skolens hjemmeside om religion

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

BYDELSMOR DEL. Aktiviteter til grunduddannelsen DEL DEL DEL. Grunduddannelse. Plan for. Materialeliste. Intro til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. Aktiviteter til grunduddannelsen DEL DEL DEL. Grunduddannelse. Plan for. Materialeliste. Intro til grunduddannelsen BYDELSMOR Grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste Aktiviteter til grunduddannelsen AKTIVITETER til Bydelsmødrenes Grunduddannelsen For

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Rejsebrev nr. 2 Januar 2011 Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Indledning: I mit første rejsebrev skrev jeg lidt om mig selv og min motivation for at have taget min tredje praktik i Filippinerne.

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive Viborg (Viborg afdeling) Hf HF enkeltfag C Lærer(e)

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse.

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse. Film: Formål: Målgruppe: Fag: Lektioner: Form: Hvad nu hvis jeg aldrig bliver tynd? At eleverne får fokus på indre kvaliteter frem for ydre omstændigheder. At eleverne får fokus på egne samt klassens styrker

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2012-2013 Institution VUC Vest Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C (HFE)

Læs mere

alene Konfirmandtræf 6. - 8. november 2012 www.roskildestift.dk

alene Konfirmandtræf 6. - 8. november 2012 www.roskildestift.dk du er aldrig alene Konfirmandtræf 6. - 8. november 2012 www.roskildestift.dk Forord Årets konfirmandtræf i Domkirken handler om, at konfirmanderne via rollespil skal sætte sig i Jesu disciples sted. Konfirmanderne

Læs mere

Den interviewede - Sabine. Okay Okay

Den interviewede - Sabine. Okay Okay Interviewer holde øje med hvordan det går med interviewet fordi det er en af de første gange vi laver et af de her interview, så de sidder lige og holder øje, okay? Yes Er vi klar til at starte? Observatør

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København I hvilken retning udvikler islam sig i Danmark? Er det muligt at være

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Hvad skal vi stille op med kirken, når det ikke er søndag?

Hvad skal vi stille op med kirken, når det ikke er søndag? med kirken, når det ikke er søndag? 87.5% mener, at kirken også skal være åben på hverdage. Vores landsundersøgelse tyder på, at mange ikke ved, at der faktisk sker mange ting i løbet af ugen i de fleste

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

Kulturforståelse B hohhx2f Ewa Schlünssen

Kulturforståelse B hohhx2f Ewa Schlünssen Kulturforståelse B hohhx2f Ewa Schlünssen Termin juni 2012 Institution ZBC Uddannelse HHX Fag og niveau Kulturforståelse, B Lærere Ewa Schlunssen Hold Kulturforståelse hh2f Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Projekt næstekærligheden

Projekt næstekærligheden Projekt næstekærligheden Undervisningsmaterialet Beskrivelse: Projekt næstekærligheden er et anderledes tværfagligt projekt, hvor fagene Håndværk/design, Dansk, kristendomskundskab, samfundsfag, og billedkunst

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Fascisme Racisme Egoisme Religion Had Krig Fred Kærlighed Adskillelse Fællesskab Samfund

Fascisme Racisme Egoisme Religion Had Krig Fred Kærlighed Adskillelse Fællesskab Samfund 2 0 1 4 FUNDAMENTALISME Fascisme Racisme Egoisme Religion Had Krig Fred Kærlighed Adskillelse Fællesskab Samfund U g e 2 5 J y l l i n g e P r æ s t e g å r d L a d e n T i l m e l d i n g o g p r a k

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København.

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København. KONFIRMATIONSPRÆDIKEN.2013 Kender du typen. Det tv program, har I nok set næsten alle sammen.. Livestils-eksperter vandrer rundt i lejligheder og huse sammen med en journalist, og prøver at gætte, hvem

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier (CUR) November 2011 1 Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din Tro, min tro,

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole.

Resultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole. Resultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole. Gennemført i uge 35 af 2011 som var den 4. uge af skoleåret 2011/2012. Eleverne har svaret med et kryds til hvert

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion -

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - GUD En af kristendommens centrale læresætninger er læren om treenigheden. Den kristne lære om treenigheden går ud på, at der kun er én Gud (monoteisme

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS June 2013 Den kulturelle grav Muslimske gravsteder i Danmark Helle Lykke Nielsen Døden er universel, men måden vi begraves på, og det gravsted vi efterlader os, er i høj grad kulturelt betinget.

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere