Måltider og menuer til ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Måltider og menuer til ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri"

Transkript

1 U D E N M A D O G D R I K K E D E L 3 Måltider og menuer til ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevaredirektoratet

2 Uden mad og drikke Del 3 Måltider og menuer ældre FødevareRapport 2002:16 1. udgave, 1. oplag, juli 2002 Copyright: Fødevaredirektoratet Oplag: 2500 eksemplarer Grafisk tilrettelægning: Bjørn Rasmussen Grafik Forsidefoto: Nana Reimers/BAM Tryk: Silkeborg Bogtryk Pris: Kr. 300,- inkl. moms (del 1, 2 og 3) ISBN: ISSN: Id-nummer: Prissatte publikationer kan købes i boghandelen eller hos: Danmark.dk Tlf (Danmark) Tel.: (International calls) Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg Tlf.: , fax: Hjemmeside: Fødevaredirektoratet er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Direktoratet står for administration, forskning og kontrol på veterinær- og fødevareområdet. Herunder varetages opgaver vedrørende dyreværn for Justitsministeriet. Regeldannelse, koordination, forskning og udvikling foregår i Fødevaredirektoratet i Mørkhøj. Kontrollen med fødevarer fra jord til bord og tilsyn med veterinære forhold varetages af de 11 fødevareregioner, som er oprettet pr. 1. januar Direktoratet består af ca. 550 årsværk, som er placeret i Mørkhøj og ca årsværk, som er fordelt på de 11 regioner.

3 Måltider og menuer til ældre U DEN MAD OG DRIKKE DEL 3 REDAKTØRER Anne Marie Beck, Mette Elsig, Lars Ovesen

4

5 Forord Måltider til ældre i offentlig pleje skal kulinarisk være i top. Samtidig skal maden være ernæringsmæssigt i orden og fremstillet under hensyntagen til god hygiejne. Endelig skal mad og drikke anrettes, serveres og kunne indtages i rammer, der giver lyst til at spise og drikke. Vigtigst af alt er det at de ældre har mulighed for at have indflydelse på den mad og drikke de får tilbudt. Det er derfor et stort ansvar at beskæftige sig med måltider til ældre. Uden mad og drikke er skrevet til det pleje- og køkkenpersonale samt de læger og ledere, der har ansvaret for og arbejder med de måltider, der tilbydes ældre på plejehjem, i plejebolig og i hjemmepleje. Bogen er delt i 3 og fokuserer primært på ældre i dårlig ernæringstilstand. Det er en gruppe i overtal blandt ældre i offentlig pleje og de ældres vægt og energiindtag skal derfor følges nøje. Der skal gøres en ekstra indsats i form af ernæringsterapi, for at sikre et tilstrækkeligt indtag af mad og drikke, hvis ældre er undervægtige, småtspisende og med vægttab. Ældre i dårlig ernæringstilstand bør have energirig mad og drikke i form af Sygehuskost, Kost til småtspisende eller Tygge- /synkevenlig kost. Det er modsat den mad og drikke ældre med god appetit bør vælge, Normalkost til ældre. Bogen berører ikke ældre på sygehus. Mad og drikke til ældre på sygehus er beskrevet i Anbefalinger for den danske institutionskost. Desuden medtager bogen kun de diæter, der hyppigst vil blive ordineret til ældre på plejehjem, i plejebolig eller i hjemmepleje. Denne del (del 3) beskæftiger sig med sammensætningen af de forskellige menuer, der altid bør findes som tilbud til ældre i plejebolig, på plejehjem og i hjemmepleje. Del 3 giver råd og vejledning til, hvordan de anbefalede næringsstofsammensætninger for Normalkost til ældre, Sygehuskost, Kost til småtspisende, Tygge-/synkevenlig kost samt de forskellige diæter omsættes til mad og drikke. En del af dette tilbud bør være sondeernæring, og del 3 giver en række anvisninger på, hvordan sondeernæring lykkes bedst muligt. Del 3 er primært skrevet til køkkenog plejepersonalet. For at sikre ældre de bedste måltider vil det dog også være nødvendigt at inddrage de øvrige faggrupper. En række forfattere med stor viden og ekspertise indenfor forskellige om-> 3

6 råder har bidraget til det faglige indhold af bogens 3 dele. Sammensætningen af arbejdsgruppen samt de dele af bogen forfatterne har bidraget til, fremgår af side 5. Arbejdsgruppens bidrag er blevet samlet i Afdeling for Ernæring i Fødevaredirektoratet og forelagt for en redaktionsgruppe. Sammensætningen af redaktionsgruppen fremgår nedenfor. På baggrund af redaktionsgruppens mange gode og konstruktive kommentarer, er den endelige redigering af bogen foretaget i Afdeling for Ernæring. Mange tak til AD-Work, Arla Foods, Colgate-Palmolive A/S, Diabetesforeningen, Findus Special Foods, Mejeriforeningen, Novartis og Simonsen & Weel som har været så venlige at udlåne billeder. Tak også til cand. brom Lene Rasmussen, cand. brom Helle Eriksen, cand. brom Anne Lassen og klinisk diætist Anne Ravn for værdifulde kommentarer undervejs. Vi vil være meget glade for at modtage kommentarer til bogen fra alle andre der også kunne have lyst. Anne Marie Beck, Mette Elsig og Lars Ovesen, JUNI 2002 Redaktionsgruppens sammensætning Klinisk diætist, Ph.d. Anne Marie Beck, Fødevaredirektoratet (faglig sekretær). Informationsfaglig medarbejder Mette Elsig, Fødevaredirektoratet. Økonoma Laila Frederiksen, Solrød Aktivitetscenter. Sygeplejerske Anne Marie Hedegaard, Sundhedscentret, Sygehus Fyn. Økonoma Kristina Lyngevig, Peder Lykkecentret, København. Skoleleder Ole Myglegård, Økonomaskolen i København. Økonoma Susanne Nørregaard, Øresundshjemmet, Humlebæk. Afdelingsforstander, læge Lars Ovesen, Fødevaredirektoratet (formand). Konsulent Lene Kragh Pedersen, Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune. Chefsygeplejerske Anette Poulsen, Lokalcenter Møllestien, Århus Kommune. Inspektør Karen Søndergaard, Specialkursus i Husholdning, Århus Universitet. 4

7 Arbejdsgruppens sammensætning (og faglige hovedansvarsområde) Klinisk diætist Lene Allingstrup, privatpraktiserende (del 2). Klinisk diætist, Ph.d. Anne Marie Beck, Fødevaredirektoratet (del 1, 2 og 3). Klinisk diætist Else Bunch, Hobro/Terndrup Sygehus (del 2). Bromatolog Ina Clausen, Fødevaredirektoratet (del 1). Klinisk diætist Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsenheden, Rigshospitalet (del 2). Ergoterapeut Else Marie Hansen, Hjælpemiddelinstituttet i Tåstrup (del 2). Reservelæge Karina Bækby Houborg, Kirurgisk forskningsafsnit, Århus Amtssygehus (del 2). Ergoterapeut Lilly Jensen, Hjælpemiddelinstituttet i Tåstrup (del 2). Tandlæge, Ph.d. Eva S. Karring, Århus Tandlægehøjskole (del 2). Antropolog Jens Erik Kofod, Fødevaredirektoratet (del 1). Klinisk diætist Margit Kristiansen, Diabetesforeningen (del 3). Reservelæge, Ph.d. Bente Lomholt Langdahl, Medicinsk endokrinologisk afdeling, Århus Amtssygehus (del 2). Ergoterapeut Merete Lyngby, Kong Chr. X s Gigthospital (del 2). Afdelingslæge, Ph.d. Claus Moe, Geriatrisk klinik, Bispebjerg Hospital (del 1). Klinisk diætist Lone Nielsen, Sundhedscentret, Sygehus Fyn (del 2). Overlæge Ole Nørregaard, Anæstesiologisk og Intensiv afdeling, Århus Kommunehospital (del 2). Afdelingsforstander, læge Lars Ovesen, Fødevaredirektoratet (del 2). Klinisk diætist Susanne Elman Pedersen, Diabetesforeningen (del 3). Sygeplejerske Ingrid Poulsen, Geriatrisk klinik, Bispebjerg Hospital (del 1). Professor dr. med. Marianne Schroll, Geriatrisk klinik, Bispebjerg Hospital (del 1). Klinisk diætist Lone Strøm, Findus Special Foods (del 2 og 3). Klinisk diætist Jonna Sylow, Helsingør Sygehus (del 1 og 3). Inspektør Karen Søndergaard, Specialkursus i Husholdning, Århus Universitet (del 3). Klinisk oversygeplejerske Susanne Zielke, Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital (del 2). 5

8 Indhold SIDE 9 14 Beregn energiog proteinbehovet Bestem basalstofskiftet og det fysiske aktivitetsniveau 9 Beregn energibehovet 11 Beregn proteinbehovet 12 Fastlæg energitrin 13 SIDE Næringsstofanbefalinger til ældre med god appetit Energibehov 15 Energifordeling 16 Vitaminer og mineraler er vigtige 17 Vitamin-mineral tilskud kan være nødvendige 18 SIDE Ældre med god appetit Stor appetit 19 Normalkost til ældre 20 Levnedsmidler med et lavt fedtindhold 20 SIDE Væske til ældre Væskeindtag og væsketab 25 Risiko for dehydrering 26 Forebyggelse er vigtig 27 Drikkevarer 27 SIDE Ældre indvandrere Mad og drikke som derhjemme 29 Mad og drikke og religion hænger sammen 30 Anderledes madkultur 31 Valg af levnedsmidler 32 SIDE Ældre med nedsat appetit Lille appetit 35 Sygehuskost 36 Ældre spiser og drikker anderledes end yngre 36 SIDE Småtspisende ældre Meget lille appetit 39 Kost til småtspisende 40 Energirig morgenmad 42 Energirige varme måltider 43 Energirige kolde måltider 44 Energirige mellemmåltider er uundværlige 44 Energirige drikkevarer 45 SIDE Ældre med tygge- og synkeproblemer Mad og drikke med ændret konsistens 47 Fastlæg konsistensen 48 Tygge-/synkevenlig kost 49 Hakket kost, Gratinkost, Gelékost samt Tykt- og Tyndtflydende kost 49 Brug fortykningsmidler 51 Hvis mad og drikke kommer i den gale hals 51 6

9 SIDE Ældre med behov for industrielle ernæringstilskud Ernæringstilskud kan være nødvendige 53 Komplette produkter kan erstatte mad og drikke 54 Ikke-komplette produkter (berigelsesprodukter) er tilskud til mad og drikke 54 Det er muligt at få tilskud 55 SIDE Ældre med brug for sondeernæring Sondeernæring kan være nødvendig 57 Vær godt forberedt 58 Der findes forskellige sondetyper 59 Der findes forskellige administrationsmåder 59 Brug kun industrielle sondeernæringsprodukter 61 Når ældre skal spise 62 Hent hjælp ved problemer 63 Det er muligt at få tilskud 64 SIDE Ældre med type-2 diabetes Individuel diætbehandling 67 Diabetesdiæt 68 Levnedsmidler med et lavt fedtindhold 68 Kunstige sødemidler 70 Energireduceret diabetesdiæt 71 SIDE Ældre med iskæmisk hjertesygdom Individuel diætbehandling 73 Fedt- og kolesterolmodificeret diæt 74 Levnedsmidler med et lavt fedtindhold 74 SIDE Ældre med overvægt Individuel diætbehandling 77 Energireduceret diæt 78 Levnedsmidler med et lavt fedtindhold 78 Andre forhold 79 SIDE Ældre med urinsurgigt Individuel diætbehandling 81 Purinreduceret diæt ved akutte anfald 82 SIDE Bilag og Indeks Bilag 1 : Næringsstofanbefalinger og næringsstoftæthed 84 Bilag 2: De vigtigste levnedsmidler i andre madkulturer 86 Bilag 3: De 7 Kostråd til ældre med god appetit og småtspisende ældre 88 Indeks 90 7

10

11 Beregn energi- og proteinbehovet Udfra oplysninger om højde, vægt og fysiske aktivitetsniveau er det muligt at beregne, hvor meget energi ældre skal bruge for at holde deres vægt. Læg 30% ekstra energi oveni, hvis ældre skal tage på i vægt. I en dagsmenu vil energitrin på 7, 9 og 12 MJ kunne dække de fleste ældres behov for energi. For ældre bør % af det daglige energiindtag stamme fra protein. Per Folkver/BAM Der er stor forskel på, hvor meget mad og drikke ældre behøver for at holde vægten. Bestem basalstofskiftet og det fysiske aktivitetsniveau Basalstofskifte Kroppens forbrug af energi er bl.a. bestemt af basalstofskiftet (BMR). Basalstofskiftet er relativt konstant for den enkelte, men individuelt afhængig af alder, køn, højde, vægt og muskelmasse. Der eksisterer flere formler til beregning af basalstofskiftet. I de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt nøjagtigt at benytte værdien 100 kj pr. kg pr. døgn. Fysisk aktivitetsniveau Mængden af fysisk aktivitet er et andet forhold, der har betydning for energibehovet. Jo højere fysisk aktivitetsniveau man har, jo højere er energibehovet. Den energi, der bliver forbrugt ved fysisk aktivitet, afhænger af muskelarbejdets styrke og varighed og vil derfor variere meget. > 1 MJ = 1000 KJ = 4200 kcal. Beregn energi- og proteinbehovet 9

12 Aktivitetsfaktorer (AF) for ældre Ét energitrin kan ikke dække behovet hos alle ældre AF Aktivitet Energibehov 1,1 Ligger i sengen hele dagen 1,2 Sidder i kørestol eller kan ikke rejse sig fra stol eller seng uden hjælp 1,4 Kan rejse sig fra stol eller seng, men går ikke udendørs 1,6 Går på gaden, men får hjælp til indkøb, madlavning, rengøring m.m. 70 kg fysisk aktiv Nedsætter sin fysiske aktivitet Taber i vægt Energitrin 7 MJ 35 kg kørestolsbruger Spiser ikke op 1,8 Klarer sig selv eller har sygdom, der øger energibehovet, som Parkinsons sygdom eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Aktivitetsfaktorer (AF) for ældre Ældres fysiske aktivitetsniveau varierer meget. I praksis betyder det, at der er stor forskel på, hvor meget mad og drikke den enkelte behøver for at holde vægten. I arbejdet med mad og drikke til ældre er det vigtigt at være opmærksom på dette, fordi ét energitrin sjældent vil dække behovet for energi hos alle. Sygdom øger behovet Feber kan øge basalstofskiftet betydeligt. Gang derfor yderligere med en stressfaktor (SF) ved feber. Vedrørende mad og drikke samt ernæringsterapi til syge ældre henvises i øvrigt til Anbefalinger for den danske institutionskost. Vægtøgning kan være nødvendig Blandt ældre i hjemmepleje, på plejehjem og i plejebolig har mange behov for ekstra energi for at tage på i vægt. Fastlæg energibehovet udfra et skøn over, hvor meget det er muligt for den ældre at spise og drikke, udover den mængde, som den enkelte plejer. Stressfaktorer (SF) Temperatur SF 38 C 1,2 39 C 1,3 40 C 1,4 10 Beregn energi- og proteinbehovet

13 Beregn energibehovet Beregn hvor meget energi ældre har brug for, når de skal holde vægten, udfra oplysninger om højde, vægt og fysisk aktivitetsniveau. Læg 30% ekstra energi oveni, hvis den ældre skal tage på i vægt. Gang desuden med en stressfaktor ved feber. Som regel vil det ikke Vægtforøgningsfaktor (VF) I daglig praksis sættes vægtøgningsfaktoren (VF) til 1,3. Det betyder, at en ældre, der har et dagligt energibehov på fx 7 MJ for at holde sin vægt, har behov for 7 x 1,3 = 9,1 MJ for at tage på i vægt. være realistisk at få ældre med feber til at tage meget på i vægt. Brug derfor kun vægtøgningsfaktoren (VF) til beregningen af energibehovet. > Faktorer, der indgår i beregningen af ældres energibehov: BMR = Basalstofskifte (ca. 100 kj pr. kg pr. døgn) AF = Aktivitetsfaktor (fysisk aktivitetsniveau) VF = Vægtøgningsfaktor SF = Stressfaktor (feber) Energibehov = BMR x AF x VF x SF TIP Sådan er det muligt at beregne ældres energibehov BMR Nødvendig aktivitet Fritid og sport AF Energibehov Hr. 1 5,7 MJ Går på trapper ind imellem Læser 1,4 5,7 x 1,4 = 8,0 MJ pr. dag Spiller klaver Ser fjernsyn Hr. 2 5,7 MJ Gør rent Bygger båd 2,2 5,7 x 2,2 = 12,5 MJ pr. dag Passer have Sejler Cykler på indkøb Svømmer Spiller tennis Bowler Cykler Går Beregn energi- og proteinbehovet 11

14 Beregn proteinbehovet % af ældres daglige energibehov bør dækkes af protein. Når energibehovet er beregnet, kan proteinbehovet derfor også udregnes. Hvis en ældre person har et energibehov på 7 MJ, kan man beregne, at mad og drikke skal indeholde mellem 41 g protein svarende til 10 E% og 65 g protein svarende til 15 E% (se beregning neden for). Til sammenligning giver 1/2 liter mælk, 1 skive ost og 100 g torsk i alt ca. 45 g protein. TIP Sådan er det muligt at beregne ældres proteinbehov Energibehov Anbefalet protein Proteinbehov Hr. 3 7,0 MJ pr. dag E% 10% af 7,0 MJ = 0,7 MJ = 700 kj 1 g protein = 17 kj. 700 kj = 700/17 = 41 g protein 15% af 7,0 MJ = 1,1 MJ = 1100 kj 1100 kj = 1100/17 = 65 g protein 12 Beregn energi- og proteinbehovet

15 Fastlæg energitrin Menuer på 7, 9 og 12 MJ Dagsmenuer med energiindhold på 7 MJ, 9 MJ og 12 MJ kan dække energibehovet hos de fleste ældre. Hold alligevel løbende øje med vægtudviklingen for at sikre, at det passer. Fotografier af mad og drikke eller dagens menu arrangeret på en tallerken af køkkenet kan hjælpe til en vurdering af, hvor meget mad og drikke der svarer til de forskellige portionsstørrelser. > Sygehuskost Hakkebøf med kogte bønner, blandet salat, kartofler, hvid dressing, brød. Normalkost til ældre Hakkebøf med kogte bønner, blandet salat, kartofler, hvid dressing, brød. 80 g hakkebøf (20% fedt) +10g smør 50 g kogte bønner 50 g blandet salat 100g kogte kartofler 1 dl dressing af creme fraiche 20 g brød + 15 g smør 80 g hakkebøf (10% fedt) +5 g smør 100g kogte bønner 100g blandet salat 200g kogte kartofler 1 dl dressing af ymer 50 g brød + 5 g smør Portionen vejer 415 g Portionen vejer 635 g 1 glas sødmælk 1 glas letmælk Beregn energi- og proteinbehovet 13

16 Næringsberegning er vigtig Sørg for, at de tilbudte menuer er næringsberegnede. Over 1 uge bør den daglige gennemsnitlige fordeling mellem fedt, kulhydrat og protein samt indholdet af vitaminer og mineraler svare til den anbefalede næringsstoftæthed, se kapitlet Næringsstofanbefalinger til ældre med god appetit. Vær opmærksom på, at der ikke er for stor dag-til-dag variation i menuernes energiindhold. Når menuerne planlægges indgår både hovedret og biret i beregningen af, hvor meget energi de ældre bliver tilbudt. Lad derfor aldrig en dessert erstatte et hovedmåltid, da det vil betyde, at ældre får mindre end den mængde mad, der er planlagt. Tilbyd i stedet for ekstra energi, fx i form af en energirig drik, hvis ældre kun kan spise desserten. Eksempel på for stor variation i energiindhold i 2 forskellige varme måltider Menu Enebærgryde, kartoffelmos, ærter og bønner samt sveskegrød med piskefløde Klar suppe med boller, selleri, pastinak, løg og gulerod samt oksesteg, kartoffelmos, tomat, rød peber og peberrodssovs Energiindhold 5,1 MJ 2,0 MJ Litteratur HENRY, C.J.K.: Mechanisms of changes in basal metabolism during ageing. Eur J Clin Nutr 2000;54(suppl. 3): S STARLING, R.D.; POEHLMAN, E.T.: Assessment of energy requirements in elderly populations. Eur J Clin Nutr 2000;54(suppl. 3): S ROTHENBERG, E.M.; BOSAEUS, I.G.; WESTERTERP, K.R.; STEEN, B.C.: Resting energy expenditure, activity energy expenditure and total energy expenditure at age years. Br J Nutr 2000;84: TIP God mad gir livsglæde er et overheadmateriale med billeder af populære retter hos ældre. Billederne kan hjælpe ved skøn af portionsstørrelser. Materialet er udgivet af Økonomaskolen i København og Fødevaredirektoratet og kan købes hos IT- og Telestyrelsen. 14 Beregn energi- og proteinbehovet

17 Næringsstofanbefalinger til ældre med god appetit Ældre med god appetit bør spise og drikke som alle andre. Dvs. mad og drikke med et fedtindhold på max. 30 E%, et proteinindhold på E% og et kulhydratindhold på E%. Da energibehovet falder med alderen, betyder det, at ældre skal nå deres anbefalede indtag af vitaminer og mineraler ved hjælp af en mindre mængde mad og drikke, end yngre. Det er derfor vigtigt, at ældre får tilbudt mad og drikke med høj næringsstoftæthed. De anbefalede indtag af vitaminer og mineraler med undtagelse af D-vitamin er næsten det samme for ældre som for yngre. Alle ældre bør tage et tilskud af D-vitamin på 10 µg hver dag. Ældre, der ikke får mælkeprodukter, bør supplere tilskuddet af D-vitamin med et calciumtilskud på 1000 mg dagligt. Energibehov Det er almindeligt, at det fysiske aktivitetsniveau falder med alderen. Dermed falder også behovet for energi. Ved at spise og drikke det samme som før, stiger risikoen for overvægt og dermed også risikoen for følgesygdomme som type 2-diabetes. En mindre vægtøgning på 5-10 kg i forhold til de yngre år er dog naturlig og ofte også en fordel. Beregning af ældres energibehov, er beskrevet i kapitlet Beregn energi- og proteinbehovet. > Energifordeling Den anbefalede fordeling af energi mellem protein, fedt og kulhydrat er den samme for ældre med god appetit, som for yngre: Protein: E%. Fedt: max. 30 E% Kulhydrat: E% Næringsstofanbefalinger til ældre med god appetit 15

18 Dagsmenu med energitrin på 9 MJ og max. 30 E% fedt. Energifordeling Protein E% Det anbefalede proteinindtag bliver ikke mindre med alderen, selvom energibehovet falder. Derfor bør mad og drikke til ældre indeholde relativt mere protein end mad og drikke til yngre. Vigtige kilder til protein er fisk, kød, æg, brød, ost og mælk. Fedt max. 30 E% De almindelige kilder til fedt, smør, margarine, fede mælkeprodukter og fedt kød har et lavt indhold af vitaminer og mineraler. Mad og drikke med et højt fedtindhold vil betyde, at det er svært for ældre at få nok vitaminer og mineraler. Mad og drikkes indhold af specielt mættet fedt og transfedt har desuden betydning for ældres risiko for udvikling af iskæmisk hjertesygdom. Ligesom for den øvrige raske befolkning (over 3 år) bør mad og drikkes indhold af fedt ikke overstige 30 E% (mættet Mættet- og umættet fedt Fedt kan være mættet, dvs. uden dobbeltbindinger og umættet, dvs. med én (monoumættet) eller flere (polyumættet) dobbeltbindinger. En dobbeltbinding kan forekomme i en cisform og en transform. Transformen opfører sig i mange henseender i kroppen som mættet fedt. fedt og transfedt bør max. udgøre 10 % af det samlede energiindtag). Kulhydrat E% Ældre med god appetit bør spise mad rig på kulhydrat svarende til, at 55-60% af energien stammer herfra. Gode kilder til kulhydrat er meget brød, gryn, kartofler, ris og pasta, der også er gode kilder til vitaminer, mineraler og kostfiber. Kostfiber er med til at nedsætte risikoen for forstoppelse. Ældre bør ind- TIP Eksempel på menu med for meget sukker Morgen 2 stk. franskbrød med ost (45+) 2 kopper te med 2 stk. sukker 1 glas saft Frokost Eftermiddag Aften 2/2 stk. rugbrød med smør 1 skive hamburgerryg 1/2 æg + 1 stk. sild 1 gulerod 1 glas saft 2 kopper te med 2 stk. sukker 1 stk. kage 2 frikadeller 4 kartofler Sovs Broccoli 1 glas saft Sen Kaffe med 2 stk. sukker og fløde 13 aften 2 stk. chokolade I alt 120 g sukker 16 Næringsstofanbefalinger til ældre med god appetit

19 tage gram kostfiber pr. dag. Frugt og grøntsager indeholder også kostfiber. Hvidt sukker giver, ligesom fedt, energi uden at tilføre vitaminer og mineraler. Desuden øger sukker risikoen for huller i tænderne ligesom sukkerrige levnedsmidler ofte indeholder store mængder fedt. Indtaget af hvidt sukker bør være lavt. Ældre, der bruger sukker i kaffe og te samt drikker saftevand, vil hurtigt kunne få et særdeles højt sukkerindtag. Vitaminer og mineraler er vigtige Næringsstofanbefalingerne for vitaminer og mineraler til ældre er stort set de samme som for yngre. Undtagelsen er vitamin D, hvor anbefalingen er dobbelt så høj for ældre som for yngre, dvs. 10 µg pr. dag*. Da energibehovet falder med alderen, betyder det, at ældre skal nå de anbefalede mængder af vitaminer og mineraler ved hjælp af en mindre mængde mad og drikke end yngre. Det er derfor vigtigt, at ældre vælger mad og drikke med høj næringsstoftæthed. Hvis det daglige indtag af et vitamin eller mineral svarer til anbefalingen, skulle behovet være dækket hos over 95% af alle raske ældre. Hvidt sukker er tomme kalorier. Alkohol Indtaget af alkohol bør ikke overstige 5 E%, det svarer til 1-2 glas vin om dagen. Alkohol, specielt hvis det indtages på fastende hjerte, øger risikoen for, at ældre falder. Som sukker og fedt er alkohol tomme kalorier, de fylder og giver mæthedsfornemmelse. Et højt indtag af alkohol er derved med til at nedsætte næringsstoftætheden af mad og drikke. Brug næringsstoftætheden Næringsstoftæthed er mængden af et næringsstof pr. MJ. Når menuen planlægges, skal indholdet af vitaminer og mineraler være så højt, at det dækker behovet hos de ældre, der har de største krav til næringsstoftætheden. Det vil sige, de, der spiser og drikker mindst eller har det højeste behov for vitaminer og mineraler. Hvis deres behov opfyldes, får de andre tilført rigeligt af de nødvendige næringsstoffer. Ved fremstillingen af mad og drikke sker det nemmest ved at opstille normer for mad og drikkes indhold af vitaminer og mineraler pr. MJ i stedet for at bruge Næringsstofanbefalingerne, se bilag 1. Vær opmærksom på at normerne for mad og drikkes indhold af vitaminer og mineraler ikke kan bruges, hvis ældre har et lavt energiindtag (under 8 MJ pr. dag). > *) Sandström, B.; Aro, A.; Becker, W.; Lyhne, N.; Pedersen, J.I.; *órsdóttir, I.: Nordiska näringsrekommendationer (NNA) Nord 1996;28. Næringsstofanbefalinger til ældre med god appetit 17

20 Næringsstoftætheden kan heller ikke bruges ved planlægningen af Sygehuskost, Kost til småtspisende og Tygge-/ synkevenlig kost pga. disse menuers høje fedtindhold og dermed nedsatte næringsstoftæthed. Vitamin-mineral tablet Ældre, der er småtspisende, bør supplere mad og drikke med en almindelig vitamin-mineral tablet daglig. Litteratur Vitamin-mineral tilskud kan være nødvendige Vitamin D Vitamin D dannes i huden, når den udsættes for solens stråler. Hos ældre er dannelsen reduceret til 3/4 i forhold til hos yngre. Samtidigt er mange ældre meget lidt ude i solen. I praksis er det svært for ældre at få et dagligt D-vitaminindtag på 10 µg via mad og drikke. Alle ældre over 65 år bør derfor tage et dagligt tilskud af vitamin D på 10 µg. Samtidigt er det bedst, at ældre opholder sig udendørs så meget som muligt i sommerhalvåret. Det gælder også for ældre, der har svært ved at komme udenfor selv. De bør derfor have hjælp til en daglig tur ud i solen. Calcium Ældre, der ikke får mælkeprodukter, bør tage et calciumtilskud på 1000 mg pr. dag, fx i form af en kombineret vitamin D-calcium tablet. LAW, M.R.; WALD, N.J.; THOMPSON, S.G.: By how much and how quickly does reduction in serum cholesterol lower risk of ischaemic heart disease. BMJ 1994;308: MEYER, K.A.; KUSHI, L.H.; JACOBS, D.R.; SLAVIN, J.; SELLERS, T.A.; FOLSOM, A.R.: Carbohydrates, dietary fiber, and incident type 2 diabetes in older women. Am J Clin Nutr 2000;71: Osler, M.; Schroll, M.: Diet and mortality in a cohort of elderly people in a North European community. Int J Epidemiol 1997;26: TIP Den lille levnedsmiddeltabel, 2. udgave fra 1998 udgivet af Fødevaredirektoratet giver oplysninger om indholdet af næringsstoffer i en lang række levnedsmidler, se 18 Næringsstofanbefalinger til ældre med god appetit

21 Ældre med god appetit Ældre i god ernæringstilstand og med god appetit bør spise og drikke Normalkost til ældre med et lavt indhold af fedt og sukker og et højt indhold af brød, gryn, kartofler, frugt og grøntsager. Skift til mere energirig mad og drikke, i form af Sygehuskost eller Kost til småtspisende, hvis ældre mister appetitten, fx i forbindelse med nedsat fysisk funktionsevne, ændring af medicinen, depression eller sygdom, idet risikoen for dårlig ernæringstilstand er stor. Stor appetit Mad og drikke til ældre, der er normalvægtige (BMI 24-29) og har god appetit, bør i følge næringsstofanbefalingerne have et fedtindhold på max. 30 E%, et proteinindhold på E% og et kulhydratindhold på E%. Ældre med god appetit bør derfor vælge levnedsmidler, der er fattige på fedt og rige på kostfiber og kulhydrater. Som en tommelfingerregel skal kartofler, ris, pasta og brød fylde ca. 2/5 af tallerkenen, grøntsager og frugt ligeledes 2/5, og kød, fisk, fjerkræ, æg og pålæg resten af tallerkenen. > Sådan bør tallerkenen se ud, når ældre har god appetit. Ældre med god appetit 19

22 Normalkost til ældre Store portioner Normalkost til ældre fylder og mætter meget. Selvom ældre har god appetit, kan det være svært at få dækket energibehovet med kun 3 måltider. Det er derfor en god ide, at opfordre de ældre til at spise og drikke noget imellem hovedmåltiderne. Sådanne mellemmåltider giver vigtige bidrag til det samlede indtag af energi og næringsstoffer i løbet af dagen. TIP Eksempler på gode mellemmåltider Frisk frugt, gerne bløde typer som fersken, banan og pære Frugtgrød Henkogt frugt Tørret frugt og nødder Brød, gerne uden kerner, med skrabet fedtstof og magert pålæg Brød, mel og gryn Tilbyd tykke skiver brød til de kolde måltider og brød uden fedtstof som tilbehør til de varme måltider. Brug gerne fiberrigt brød uden hele kerner. Vær opmærksom på, at brødtyper som tebirkes, croissanter og butterdejsprodukter indeholder meget fedt. Det samme gælder for de rugbrødstyper, som har et højt indhold af solsikkekerner, hørfrø o. lign. Tilbyd havregrød eller øllebrød til morgenmad. TIP Altid frisk brød ad libitum Slå dejen sammen om eftermiddagen, form brødene med det samme, lad dem hæve på køl og bag dem den følgende morgen. Kartofler, ris og pasta Server i rigelige mængder til varme og lune retter og gerne med en sovs, med et lavt fedtindhold. Server gerne kartofler, ris og pasta kolde i fx salater. TIP En opbagt sovs behøver ikke være fed 15 g smør eller margarine Levnedsmidler med et lavt fedtindhold 2 spsk. hvedemel 4 dl væske (bouillon, kogevand fra grøntsager eller letmælk) Salt, peber, krydderier Smelt smør eller margarine i en gryde og rør mel i. Tilsæt væske lidt ad gangen, pisk godt. Kog i ca. 5 minutter. Smag til med krydderier. Der bliver sovs til 4 personer. 20 Ældre med god appetit

23 6 om dagen spis mere frugt og grønt. Grøntsager og frugt Det samlede indtag af grøntsager og frugt skal helst være 600 g dagligt (6 stk.). Kartofler tæller ikke med i de 600 g om dagen. Grøntsager og frugt må meget gerne være tilberedt. Grøntsager kan indgå i fx gryderetter, supper, vegetarretter eller som kogt, stegt eller dampet tilbehør til kød og fisk, gerne 2 forskellige slags. De fleste grøntsager > TIP Sådan kan mængden af grøntsager øges Kom flere grøntsager i sammenkogte retter, fx gulerod, peberfrugt, løg, broccoli, selleri, champignon eller tomater de giver både smag og farve. Server tilberedte grøntsager som tilbehør til hele stykker kød - gerne 2 forskellige slags, så får man ofte lyst til at spise mere. Kom grøntsager, fx selleri eller spinat i kartoffelmosen. Lav sovs der indeholder grøntsager, fx squash, løg, rødbede, peberfrugt, aubergine, tomat, gulerod, fennikel eller spinat. Brug grøntsager som pålæg, og pynt smørrebrød med grøntsager, fx agurk, peberfrugt, tomat eller en kogt gulerod fra det varme måltid. Kom grøntsager i brød, fx revet gulerod eller squash. Ældre med god appetit 21

24 er også velegnede til retter i ovnen. Stuvede grøntsager er populært blandt ældre. Brug krydderier og friske krydderurter for at fremhæve smagen. Tilbyd dessert fx i form af frugtgrød og -suppe eller som henkogt frugt. Frisk frugt vil de fleste også kunne spise. Vælg evt. bløde typer som banan, fersken og pære og server frugten udskåret. Koldhævet brød med soltørrede tomater 15 g gær 6 dl koldt vand 100 g grahamsmel 1 tsk. sukker 1 1/2 spsk. groft salt ca. 850 g hvedemel 50 g soltørrede tomater 1 Rør gær og vand sammen. Rør grahamsmel, sukker og salt i. 2 Tilsæt gradvis hvedemel, og ælt dejen smidig. Den må ikke være for tør. Lad dejen hæve koldt, tildækket med et viskestykke i mindst 8 timer. Sæt tomaterne i blød, mens dejen hæver. 3 Når dejen har hævet, hældes vandet væk fra tomaterne, der hakkes fint. Tilsæt tomaterne og ælt dejen igen. 4Form et brød, og lad det efterhæve i 1 time. 5 Rids brødet, og sæt det i ovnen. Indstil på 190 C, og bag det i ca. 45 min. Brødet kan også bages uden de soltørrede tomater. 22 Ældre med god appetit

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Skab måltidet på tallerknen

Skab måltidet på tallerknen de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45

Læs mere

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &

Læs mere

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE 2014 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke

Læs mere

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009

Den gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009 Den gode mad - Hvordan kan julemaden blive sundere? Sådan træner du til julen. Om ernæringsforbedringer og fornuftige alternativer Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Hvorfor? Maden er for fin

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Når appetitten er lille

Når appetitten er lille Hillerød Hospital Når appetitten er lille Gode råd til leverpatienter Patientinformation Forfatter: Kliniske diætister Mette Borre og Anne W. Ravn - Leverforeningen IntraNord Maj 2011 Hillerød Hospital

Læs mere

Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog

Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Velkommen til Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelses Madpakkebog Madpakkebogen er blevet til i forbindelse med opbygningen af konceptet Sund

Læs mere

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps 26. april 2015 Indhold 1 Flødekartofler 3 2 Spinattærte 4 3 Fennikeltærte 5 4 Frikadeller 6 5 Pastasalat 7 6 Rødkålssalat 8 7 Klassisk Rødkålssalat 9 8 Hummus

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 Morgenmad Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 A-38, yoghurt naturel, havregryn, økologiske rosiner, mandler, nødder, bananer, solsikkekerner, hørfrøkerner, græskarkærner, æbler, appelsiner, pærer

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen. KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Måltidspolitik januar 2011

Måltidspolitik januar 2011 Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Eriks Mad og Musik. Tema: Brunch. Bland mel, sukker, natron og salt og pisk blandingen i skålen lidt efter lidt.

Eriks Mad og Musik. Tema: Brunch. Bland mel, sukker, natron og salt og pisk blandingen i skålen lidt efter lidt. Eriks Mad og Musik.september 00 Tema: Brunch Varm Chokolade l sødmælk - spsk kakao 00 g mørk chokolade på 0-70% spsk sukker Piskefløde Hæld mælken i en tykbundet gryde og læg forsigtigt et par teskefulde

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki

Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Mandag d. 20 1,250 kg kyllingefilet 100 g fedtstof 2½ agurk 1 tsk. salt 5 fed hvidløg 5 dl creme fraiche 2 spsk. olie Kartofler Kylling: 1. Krydder kyllingefileterne

Læs mere

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Side af 6 KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Kosten til 0-6 årige i kommunale dagtilbud skal bygge på et fagligt grundlag. Forældre skal kunne være sikre på, at den mad, børnene

Læs mere

FROKOSTFORSLAG fase 2

FROKOSTFORSLAG fase 2 FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

KARTOFFELFRIKADELLER (DET SUNDE FIBREKØKKEN)

KARTOFFELFRIKADELLER (DET SUNDE FIBREKØKKEN) VEGETAR RETTER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) KARTOFFELFRIKADELLER VARM CHAMPIGNON PATE' SELLERIPOSTEJ GULERODSPOSTEJ GRØNSAGSTERRIN STEGT RØDBEDEFARS GRØNSAGSFRIKADELLER MED RÅ GRØNSAGER GRØNSAGSFRIKADELLER

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på FRISKE RÅVARER Sensommerens med kød på 2 3 Koteletter i fad med friske urter 4 Koteletter og grønt: 4 svinekoteletter (ca. 5 600 g) 200 g champignon eller shiitake svampe 1 squash Sovs: 1 løg 1 fed hvidløg

Læs mere

Det drejer sig om: Vidste du, at... der er stor forskel på, hvad du skal spise, når du har god appetit eller er småtspisende

Det drejer sig om: Vidste du, at... der er stor forskel på, hvad du skal spise, når du har god appetit eller er småtspisende Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09 FLF alm. del Bilag 268 Offentligt damsh meat association Til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Maj 2009 MJ/GA/110055 ga@danishmeat.dk Tlf.:

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN KOSTVEJLEDNING TIL SMÅTSPISENDE MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN DU KAN SELV GØRE MEGET FOR HURTIGERE AT BLIVE RASK, NEMLIG VED AT SPISE OG DRIKKE DET RIGTIGE... Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats. FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at

Læs mere

Mad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune

Mad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Mad og måltider i DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Kære Forældre til børn i dagplejen i Skanderborg Kommune Denne pjece er en del af udmøntningen af Skanderborg Kommunes kostpolitik på dagplejeområdet.

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober 3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano

Læs mere

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde , Kostdagbog Vi vil bede dig skrive kostdagbog i 4 dage. Det er bedst, hvis det er 3 hverdage og 1 week-enddag. Du skal skrive alt ned, hvad du spiser og drikker. Da den mad og drikke, der noteres i skemaet

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Bananer med chokolade

Bananer med chokolade Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag.

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag. Når du skal tage på Spis mange små energirige måltider hver dag. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Energi- og proteindrikke Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Når maden skal fede 3 gode råd 1. Hyppigt og lidt ad gangen er løsningen, når appetitten er lille. Spis mange små måltider

Læs mere

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Gældende for: Vuggestuen Vimmerby Vuggestuen Småland D.I.I. Villekulla Udarbejdet Maj 2010 Indholdsfortegnelse Formål og målsætning... 1 Køkkenpersonalets arbejde... 1

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere