Vandaktivitet - et specialpædagogisk middel
|
|
- Helge Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vandaktivitet - et specialpædagogisk middel Børneergoterapeut Halliwick-instruktør Gudrun Gjesing. Skolepsykologisk Rådgivning Haderslev. Artikel bragt i Specialpædagogik 5/93 side At bruge "vand" i specialundervisningen kræver mere end blot en badedragt. Som al anden specialundervisning bør undervisningen være kvalificeret. Hvad det vil sige, har Samrådet af Specialpædagogiske Foreninger givet et bud på i pjecen "Kvalitet i specialundervisningen fra De 11 punkter i denne pjece passer også fortrinligt til "vandaktivitet ". Denne artikel vil forsøge at beskrive mulige mål, metoder & midler i specialundervisning i vand, med udgangspunkt i "Halliwick-metoden". Halliwick Samarbejdet i Danmark = HASAM kan i år fejre sit tiårs jubilæum. "Gør Sundhed Sjovt" står der på forsiden af en T-shirt, Ergoterapeut foreningen lancerede for et par år siden. Det har jeg altid gerne villet ha', at min behandling af børn skulle leve op til. Børn såvel som voksne kan opleve behandling, træning eller undervisning "sjov", når de aktiviteter/ midler, vi anvender, hentes fra "nærmeste udviklingszone", som Vygotsky kalder det. Det stiller store krav til os, hvadenten vi er pædagoger, lærere eller terapeuter. Vi skal være gode til at iagttage og vurdere elevens funktionsniveau(-er) og gøre os pædagogiske eller terapeutiske overvejelser, så vi kan stille afpassede forventninger og krav til den enkelte elev og træne netop det, som hun/han er på vej til at kunne. Derved oplever eleven mestring.jeg har arbejdet med handicappede børn i 16 år. 8 år på et Undervisningscenter for fysisk handicappede børn, og nu på 8. år på et skolepsykologisk rådgivningskontor. l alle årene har jeg også brugt "vand" som middel. Det er som regel ingen sag at motivere børnene til den form for behandling. Behandling kan blive sjovt - børnene trives og lærer. Jeg har kunnet bruge al min ergoterapeutiske viden og erfaring til dette. Jeg udnytter bl.a. elementer fra sanseintegrationsteorier, Bobath - og Petökonceptet. Men jeg er også svømmelærer og Halliwick-svømmeinstruktør hvilket er en vigtig baggrund for at kunne arbejde kvalificeret med "vandaktiviteter". Hvad er Halliwick-metoden? Halliwick-metoden er opkaldt efter "The Halliwick School for Crippled Girls" i London. Den er udviklet til handicappede børn. Metoden er dog lige anvendelig til alle, som vil lære at begå sig i vand: børn, voksne, ældre, handicappede og ikke-handicappede. For godt 40 år siden blev James McMillan hyret til at lære de spastiske piger på "The Halliwick School" at svømme. Inden havde McMillan trænet det engelske olympiske svømmehold, så hans kvalifikationer var indlysende. McMillan fandt dog hurtigt ud af, at disse piger ikke kunne lære at klare sig i vand ud fra normale svømmeindlæringsmetoder, da pigerne jo havde andre forudsætninger for bevægelse. McMillan er også uddannet ingeniør med hydromekanik som speciale, Det skulle vise sig at være en særdeles nyttig kombination. Han brugte denne viden til at analysere forudsætninger for kontrol af stabilitet og mobilitet i vand. Og på den baggrund udviklede McMillan en struktureret indlæringsmetode. Metoden er siden blevet kendt og brugt mange steder i verden, både indenfor handicapidræt og (gen)optræning. I årenes løb er metoden videreudviklet, inspireret af praktikere inden for mange felter, bl.a. ergoterapeuter, fysioterapeuter, svømmeinstruktører og talepædagoger. Halliwickmetoden beskriver, hvordan motoriske færdigheder mest hensigtmæssigt indlæres i vand. På nogle områder ligner det udviklingen på land: tilvænning til elementet indlære rotationer omkring kroppens akser hæmme uønsket bevægelse og fremme balancekontrol fremme indlæring af ønskede og kontrollerede bevægelser (svømmearter). Metoden har også bud på, hvordan man i praksis når disse mål. Hvad er specielt ved vandelementet?
2 Det er anderledes at være i vand end at være på land. Vi bevæger os anderledes, og det er en anden måde, vi holder og genvinder balancen på. Det ved vi af erfaring. Der er specielt 3 forhold, der er anderledes: 1. opdriften 2. rumlig bevægelsesfrihed 3. små ændringer af eller med kroppen får store konsekvenser for stabilitet og mobilitet. ad l. Tyngdekraften påvirker os både på land og i vand. I vand er vi også påvirket af opdriften (Archimedes lov!). Mange fysisk handicappede har på land problemer med at overvinde tyngdekraften, f.eks. personer med spasticitet, muskelsvind og rygmarvsbrok. Opdriften i vand giver dem nye muligheder for selvstændig kontrol af stillinger og bevægelser. Dette kan have stor betydning såvel for den neuromotoriske udvikling (modning) som for den psykomotoriske udvikling (læring). ad 2. På land er vi afhængige af understøttelse. I vand medfører opdriften, at vi får en rumlig bevægelsesfrihed. Ligesom astronauter. Det kræver således en god krops- og rumfornemmelse at beherske sin krop i vand. Kroppen vil nemlig begynde at rulle omkring sin længdeakse og/eller tværakse, så snart den ikke er symmetrisk med hensyn til form og masse. ad 3. Små Ændringer i form eller masse omkring kroppens akser har stor betydning for stillinger og bevægelser i vand. Det kan udnyttes til: - at undgå uønskede bevægelser ved at gøre kroppen symmetrisk og - at fremme ønskede stillingsændringer ved at gøre kroppen asymmetrisk. Svømmebælte, svømmevinger, halskrave eller andre opdriftsmidler bør undgås. Det kan forsinke indlæringen. Lærer man først at kontrollere sin krop i vand med sådanne opdriftsmidler, vil man skulle indlære nye måder at kontrollere sin krop på, når man tager dem af, og det kræver jo først en aflæring af tidligere tillærte reaktioner. For fysisk og psykisk handicappede, hvor indlæringen af automatiske sansemotoriske reaktioner netop tager længere tid vil det derfor være kontraindiceret med sådanne opdriftsmidler. Eleven er i vandet sammen med en voksen, indtil hun/han har opnået fuld psykisk og fysisk kontrol. Den voksne støtter eleven til at lære selvstændig kontrol af stillinger og bevægelser. For ikke at forstyrre elevens egne balancereaktioner, støtter den voksne med sine hænder placeret ved elevens krops massemidtpunkt, som er mellem den 11. brysthvirvel og 2. korsbenshvirvel. I vand bruges hovedet til at kontrollere og ændre stillinger, ligesom det normale lille barn gør på land. Derfor må den voksne ikke holde på elevens hoved, men skal støtte omkring kroppens samlede massemidtpunkt, cirka i taljehøjde. Hvilke områder kan trænes og behandles i vand? Der er mange gode træningsmuligheder i vand, både for børn og voksne, handicappede såvel som ikke-handicappede. "Water-programmes may also be a means of widening experience, physically, developmentally, cognitively and psychologically" (citat: M. Reld Champion). I det følgende vil jeg komme ind på nogle træningsområder: *Åndedræt og mundmotorik I de fleste former for behandling vægtes træning af åndedræt højt. Trykket i vand (det hydrostatiske tryk) gør at der er modstand mod indånding og udånding bliver "dybere". Vand har den fordel, at man er nødt til at være opmærksom på vejrtrækningen, idet man kun kan trække vejret ind, når næse og mund er ovenvande. Man kan opleve udånding som bobler i vandet eller ved at man puster til ting, som flyder i vandoverfladen. Dette kan hjælpe eleverne til også på land at være mere opmærksomme omkring munden (mundlukke, spisning og tale).
3 *Kontrol af stillinger og bevægelse: Som i den normale sansemotoriske udvikling på land, udvikles bevægelseskontrol i vand fra hovedet, både når man er i vandret og lodret stilling. Så snart man bøjer eller drejer hovedet, vil kroppen blive asymmetrisk og begynde at rotere. Det kan udnyttes til træning af hovedkontrol. Eleven oplever på egen krop, at det er vigtigt at lære at beherske hovedkontrol, for det kan jo bruges til noget "fornuftigt" med det samme. Da vandets opdrift mindsker den proprioceptive feed-back på antityngdekraftsmusklerne oplever mange spastikere i vand at få bedre kontrol over ønskede bevægelser og mere tid til at reagere på uønskede bevægelser. Vand træner således både neuromotorik og psvkomotorik. *Daglige færdigheder: Oven i alle de gode træningsmuligheder, der er i vand, er der mange andre funktionelle mål, der naturligt kan tilgodeses i forbindelse med en svømmetime. Alt det, der foregår i omklædningsrummet, ved toiletbesøg og under bruseren kan være væsentlige undervisningsmål, som man bør afsætte masser af tid til. Det opleves her forståeligt og fornuftigt for eleven at træne af- og påklædning og personlig hygiejne, og det "smitter" at se, hvad de andre elever kan og lærer. Situationen er ideel til selv at skulle gøre, hvad man kan selv. Det giver også mulighed for at vise, hvordan man bedst lærer det, man er på vej til at kunne selv, og så kun få hjælp til det man ikke kan. Men det kræver, at pædagogen, læreren eller terapeuten bliver god til at analysere elevens aktuelle funktionsniveau og analysere aktiviteterne. Når man mødes hver uge i svømmehallen, er det lettere at følge træningen op og ændre i forbindelse med elevens udvikling. Måske kan vi via undervisningen/behandlingen i vand motivere eleven og evt. familien til at gå til *svømning i fritiden i en alm. svømmeklub eller i en svømmeklub for handicappede. Det kan give eleven øget bevægelsesudfoldelse og øget selvtillid, og kan være mindst lige så meget værd som megen træning eller terapeutbehandling! Inden "mine vandbørn" starter, udfylder jeg et skema sammen med den voksne, der skal i vandet med barnet, Vi skal i fællesskab finde ud af, hvad formålet med "vandaktivitet" skal være for det enkelte barn, og på den baggrund vælger jeg metode og midler for træningen. Man kan sætte krydser ved følgende: Åndedræt/mundmotorik sansetræning kropsbevidsthed balance- og bevægelseskontrol rytmisk koordinering af- og påklædning personlig hygiejne koncentration positive bevægeoplevelser "social træning" i lille gruppe oplevelser med en voksen uden for institutionen andet. Så der er mange gode grunde til at bruge "kvalificeret vandaktivitet" som led i specialundervisning. Vi prioriterer 3 mål for hvert barn, så vi bliver bevidste om, hvad vi specielt vil lægge vægt på. I løbet af sæsonen kan vi aftale ændrede mål. Vi har også hvert år et dagskursus for alle de voksne, der skal med i vandet. Her lærer de noget om, hvad vi skal lave sammen i vandet og i omklædningsrummet, hvorfor, og så især, hvordan det kan gøres.
4 Elever med mange forskellige funktionsvanskeligheder kan have glæde og gavn af vandaktiviteter. Mine erfaringer med funktionshæmmede indbefatter bl.a. børn med: MBD/DAMP (=Deficits in Attention, Motor control and Perception), sanseintegrationsvanskeligheder, arm- og bendefekter, spasticitet, muskelsvind, rygmarvsbrok, talevanskeligheder, synsvanskeligheder, emotionelle vanskeligheder og generelle indlæringsvanskeligheder. Elever med forskellige diagnoser kan undervises sammen i vand, da deres muligheder og behov i vand kan være identiske. Mine "vandbørn" behandles i grupper med 6 til 8 børn på nogenlunde samme alder i ca. 30 minutter i vandet en gang ugentligt. I løbet af en "svømmetime" er der både gruppeprogram og individuel træning. De mindste børn er 7 mdr., de største er op til 10 år. Vi bruger en almindelig svømmehal, hvor vandet er 28 C. At bruge vand i undervisning og behandling kan ses som et middel, hvor man kombinerer Halliwickmetoden med elementer fra flere på land kendte behandlingsmetoder. Som beskrevet tidligere i dette indlæg, kan "vandaktivitet" være led i sanseintegrationsbehandling. Der kan også udnyttes elementer fra Bobath-Konceptet. Bevægelseskontrol i vand starter også med hovedkontrol, og fortsætter med hals, skuldre, arme til krop og ben. Der trænes funktionelle bevægemønstre og abnorme bevægemønstre hæmmes. Der kan også i behandlingen være meget inspiration fra Petö-Konceptet fra Ungarn. Træning af funktionelle færdigheder i strukturerede forløb, gruppetræning med en gruppeleder og hjælpere og rytmisk træning. Der satses på livsaktivitet og livskvalitet. Kvalificeret specialundervisning i vand? Uden en målbeskrivelse for den enkelte elev samt et bevidst valg - på baggrund af viden og indsigt - af metode og midler, kan man ikke kalde det "kvalificeret specialundervisning", hverken på land eller i vand. Her skal nævnes nogle af punkterne fra Samrådet af Specialpædagogiske Foreningers pjece, hvor det om "kvalificeret specialundervisning" bl.a. hedder: forudsætter en grundig problem-beskrivelse bygger på solidt informationsgrundlag bygger på en helhedsbetonet undervisningsplanlægning indebærer en løbende evaluering af undervisningsforhold og justering af undervisningsplanlægningen forudsætter, at den specialunderviste elevs almene undervisning gives i overensstemmelse med elevens særlige forudsætninger og muligheder forudsætter, at lærerne har faglige og menneskelige kvalifikationer, der befordrer udvikling, indlæring og oplevelse hos elever med særlige behov
5 forudsætter, at der er mulighed for særlige materialer og undervisningsmidler til at imødekomme den enkelte elevs behov indebærer at indsatsen er bestemt af en pædagogisk prioritering og ikke af skematekniske og administrative hensyn. At bruge "vand" i specialundervisning kræver specialviden. En svømmelærereksamen eller en ergoterapeut- eller fysioterapeutuddannelse er ikke tilstrækkelig. Man skal nøje vide, hvad det er man skal se efter, for at kunne se, analysere og vurdere elevens bevægelsesmæssige forudsætninger og funktion i vand, og man skal også præcist vide, hvordan vand påvirker et legemes stabilitet og mobilitet for at kunne tilrettelægge et undervisnings- eller behandlingsforløb. Målet vil i specialundervisning ofte være et andet end at lære at svømme. Bevægeglæde eller øget selvstændig bevægefunktion kan ofte være et realistisk og godt mål. Eller nogle af de mål, som er nævnt tidligere i artiklen. Af hensyn til kommunikation mellem eleverne og mellem lærer og elev, bør det meste af træningen i en lang periode foregå med eleven i lodret position. Og læreren er med i vandet. Metoden kan med fordel være Halliwick-metoden til alle, der skal lære at begå sig i vand. Midlerne kan være mangfoldige: bruge mange rekvisitter (= pædagogiske hjælpemidler men ikke opdriftsmidler), som kan hjælpe til at eleven forstår hensigten med aktiviteterne. sanglege (til børn) folkedanse (til unge og voksne) dramatiseringer skattejagt boldspil gruppearbejde og individuel træning stationstræning/opgaveløsning med "bevægelsesorienterede poster" (som kan løses på forskellige niveauer, ud fra de enkelte levers forudsætninger) og så afslutningsvis den fortærskede floskel: kun fantasien sætter grænserne! Rigtig god arbejdslyst. Referencer Kvalitet i specialundervsniningen. Samrådet af specialpædagogiske foreninger, Med funksjonshemmede i bassenget, Ellen Bull m.fl. Universitetsforlaget AS. Oslo ISBN Moderne svømning 2, specialbog svømning Arnth Nielsen m.fl. Dansk Svømme og Livredningsforbund ISBN Hydrotherapy in Paediatrics, M. Reid Campion, William Heinemann Medical Books Ltd., 1985 ISBN How and Why Gør sundhed sjovt Artiklen er bearbejdet.
Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken
Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes bevægelsespolitik har bestyrelsen i Børnehuset Arken vedtaget følgende lokale bevægelsespolitik: Det vil vi (vores mål
Læs mereForeløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole
Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Denne foreløbige undervisningsplan er udarbejdet af to af skolens undervisere i faget i løbet af skoleåret 209/2010. Planen er debatteret
Læs mereHoldbeskrivelser. Eventuelle spørgsmål kan rettes til den enkelte instruktør, eller på info- mailen.
Nedenstående holdbeskrivelser (mål og forudsætninger) er vejledende, og den endelige afgørende er op til den enkelte instruktør på det enkelte hold. Eventuelle spørgsmål kan rettes til den enkelte instruktør,
Læs mereTeksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004
Page 1 of 7 Cerebral Parese Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Cerebral Parese Hvad er CP? Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' - Parese betyder 'lammelse'
Læs mereIdræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Læs mereBRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn
BRUG BOLDEN 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til
Læs mereSTU Greve Målgrupper 2014
STU Greve r 2014 r, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder er så omfattende, at de ikke
Læs mereResume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde
Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Projektet går ud på at alle børn (0-6 årige) i Aalborg Kommunes institutioner skal have Kroppen på Toppen ved at få mere fysisk aktivitet, flere
Læs mereRøde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle
Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereStammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereSorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.
Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Dit barn er nu startet i vuggestuen, hvor det prioriteres at arbejde motorisk med dit barn. Begrundelsen for at fokusere på motorik i hverdagen, er et ønske om
Læs mereMotorik. Sammenhæng. Mål
Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereSnejbjerg Skole - En idrætsskole
Snejbjerg Skole - En idrætsskole Idrætsskolen gør det sjovt, sundt, udfordrende og lærerigt at bevæge sig, og danner fundamentet for, at eleverne udvikler livslange sunde vaner! Hvad er en idrætsskole?
Læs mereArbejdspapir til projektbeskrivelse
Hvilket tema arbejder vi med? Vi skal arbejde med læreplanstemaet krop og bevægelse. Vi vil lægge vægt på at styrke motorikken i hverdagen. Vi vil 1 x ugentligt have fysisk udfoldelse i motorikrummet.
Læs merePædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011
Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen
Læs mereSimon Mikkelsen & Phillip Thomsen
Simon Mikkelsen & Phillip Thomsen Indholdsfortegnelse Indledning: 3 Problemformulering: 3 Løsning: 3 Elementer: 3 Afsender: 4 Målgruppe: 4 Eksperiment: 4 Ide til test: 4 Evaluering af test 5 Indledning:
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Vi får løbende mange nye børn og mange nye forældre i Andedammen. Derfor har vi i BjørneBanden valgt at lave et lille introduktionsbrev, for at give et indblik i hvad der foregår i hverdagen. Når man starter
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereLægen & Terapeuten Foredrag, workshops og seminarer
Lægen & Terapeuten Foredrag, workshops og seminarer For alle med interesse for sundhed på- og uden for arbejdspladsen Lægen &Terapeuten Læge Claus Sønderskov og fysioterapeut og arbejdsmiljøkonsulent Søren
Læs mereHej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver
Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Hej skal vi lege? Kontaktoplysninger Har din dagpleje, vuggestue eller børnehave lyst til at lege med, eller ønsker du at vide mere om bevægelsesugen
Læs mereHvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen?
Hvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen? På Storebæltskolen har vi haft tradition for at danne klasser på baggrund af alder. For de fleste elever fungerer denne ordning fint, men for de få, der
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereBørn med særlige behov Metode I både Hestehaven og Naturbørnehaven har vi ansat pædagoger med motorikuddannelse,
KROP OG BEVÆGELSE Vores dagligdag Almene læringsmål Almen pædagogisk metode Læringsrum I Hestehaven bliver de indendørs arealer brugt på lige fod med de udendørs arealer, som er en stor uopvarmet hal og
Læs mereHALLIWICK KONCEPTET OG MENNESKER MED VANDSKRÆK
HALLIWICK KONCEPTET OG MENNESKER MED VANDSKRÆK Harald R. Lie Formand HASA Halliwick Svømmeklubben i Aarhus Halliwick Senior Lecturer, IHA VANDSKRÆK - Om dette foredrag FORMÅL Formidle tanker og erfaringer
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016
ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) (med åben operationsteknik) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Læs mereC-Licens Evaluering. 23. november 2013. Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF.
23. november 2013 C-Licens Evaluering Forløb fra 19. april 2013-12. november 2013 (Online Eksamen - 25 spørgsmål indenfor en time) Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF. December 2012 startede
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Den 1. august 2004 blev lovgivningen om Pædagogiske Læreplaner i daginstitutionen indført. Socialministeriet udsendte i den forbindelse en Bekendtgørelse omhandlende mål, principper
Læs mereTAVLEMØDER. n INTRODUKTION
TAVLEMØDER Tavlemøder er en særlig mødestruktur, der tilgodeser, at alle voksne omkring en elev bliver hørt i tilfælde af mistrivsel. Mødeformen sikrer, at alle har fælles fokus på indsatserne omkring
Læs mereLedelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Læs mereForslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab
Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab Udarbejdet af Pia Solholt, psykolog Ninna Holst-Hansen, pædagogisk konsulent Birthe Hyldgaard Klausen, pædagogisk konsulent Tove Søby, pædagogisk konsulent
Læs mereUDDANNELSES- KATALOG
2016 Gode arbejds- og løftevaner Leg med sprog Marte-meo Førstehjælp Samspil og relationer Hvordan bidrager jeg til vi følelsen i samarbejdet Sans og motorik UDDANNELSES- KATALOG FOR DAGPLEJENS PERSONALE
Læs mereSådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken
Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Du er blevet opereret i mavesækken gennem et snit i din mave og brystkasse. Operationen er foregået tæt på dit mellemgulv, og det betyder,
Læs mere» 10 minutters træning på BFH 2014-2016. Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut
» 10 minutters træning på BFH 2014-2016 Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut BFH 2010-2016 (5 ¾ år) Alectia siden 1.2.2016 » Strategi for ergonomien: OL på BFH » Startskuddet. » Fra tilbud
Læs merePuste til æg. Vaske sig selv i hovedet. Flyde på ryggen og maven med og uden redskab. Raketstarter på maven og ryg. Balanceøvelser med søslanger
General sæsonplan for Leg og Plask i Vordingborg Svømmeklub. Formål: Er at svømmerne efter endt sæson har fået skabt tryghed omkring det at komme i vandet samt tilvænning til at færdes i vandet. Der vil
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Skolevejens Børnehave Målgruppe: 4-6
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereMateriale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4
Motorisk træning Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4 Hermed inspiration til motorisk træning og forskellige rammer, man kan
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereBenjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.
Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014
Læs mereVi glæder os til at være aktive sammen med dig! Med venlig hilsen Bestyrelsen for Fanø Gymnastik & Idræt.
Fanø Gymnastik & Idræt glæder sig til at byde hjertelig velkommen til sæsonen 2014 2015. Vi kan tilbyde en spændende sæson med både kendte og nye aktiviteter! Vores engagerede instruktører og hjælpetrænere
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereSkema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.
læreplaner: Tema: 2009 Målgruppe: ½ 2 år: xxxxx 3 6 år: Barnet skal blive mere selvhjulpent og udvikle dets selvværd. Målet skal være medvirkende til, at udvikle barnet til et helt harmonisk individ. Barnet
Læs mereTerapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning
Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har
Læs mereSærpraktik for elever i 9. & 10. kl. Info til elever
13. udgave Juni 2016 Særpraktik for elever i 9. & 10. kl. Info til elever I samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning har du i 9. og 10. klasse mulighed for at komme i erhvervspraktik 1 uge. I den
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereBørneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven
Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereBørn med særlige behov i SFO Globen.
Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereSundhedstjenesten på skolerne i Egedal Kommune
Sundhedstjenesten på skolerne i Egedal Kommune Alle elever inviteres elektronisk via forældreintranettet af den sundhedsplejerske der er tilknyttet skolen. Klassetrin Sundhedsfaglig fokus Bh. Kl. Motorisk
Læs mereLæreplan for de 3 til 6 årige børn.
Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereSe teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling
Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig
Læs mereINDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7
til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i
Læs merePilehusets bevægelsespolitik. Forord Høst/gamle dage og bevægelse. Kalender for september-oktober og november s. 7. Smittemodellen Spilopperne s.
1 Pilehusets bevægelsespolitik s.3-4 Forord Høst/gamle dage og bevægelse s.5-6 Kalender for september-oktober og november s. 7 Smittemodellen Spilopperne s. 8 Smittemodellen Kastanjerne s. 9 Smittemodellen
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder
Læs mereBørneundersøgelse Grafrapport August 2014
Børneundersøgelse Grafrapport August 2014 10 9 8 9 Har du børn mellem 7 og 14 år? Base: Før screening (n=2084) 7 4 8% Ja Nej 2 Må vi stille dit barn nogle spørgsmål sammen med dig? Base: Før screening
Læs mereLOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereBeskrivelse af prøve efter modul 4
Modulprøve: Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve efter modul 4 skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i alle modulets fag og studieelementer Gennemførelse af et lille
Læs mereBeboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"
Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.
Læs mereSeptember 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag
Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet
Læs mereBetydningen af at få en diagnose som voksen ADHD
Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,
Læs mereKursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011
Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind
Læs mereSUND SKOLE Jesper Carls 2010 1
SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereBørnehuset Eventyrhuset læreplaner
2014-2015 Børnehuset Eventyrhuset læreplaner Egedal Kommune Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6
Læs mereVi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.
Læreplan Solsikken Solsikken er Langeland Kommunes specialtilbud til børn i børnehavealderen og deres forældre. Solsikken er normeret til 10 børn, og der er ansat 5 voksne. Hvert barn er tilknyttet en
Læs mereForskellige skoler til forskellige børn
Forskellige skoler til forskellige børn Bangladesh. Børn fra de fattigste familier i Bangladesh har hverken mulighed for at gå i en privat eller offentlig skole. På skoler, som er drevet af organisationer,
Læs mereSkoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet.
Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet. Drengeakademiet - FØA- 2014 1 Drengeakademiet er en ny inklusionsindsats,
Læs mereVuggestuen / v Nørre Aaby Realskole
Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole 0 Privat institution Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? I vores
Læs mereVelkommen på Julemærkehjem
Velkommen på Julemærkehjem Hvad er et Julemærkehjem? Et Julemærkehjem er et tilbud til børn, der i løbet af et 10-ugers ophold får hjælp til at få styrket selvværdet, en sundere livsstil og muligheden
Læs mereBENSVING UNDGÅ SKADER TRÆNINGSØVELSER. Formål: Smidighed i ryg og hofte
BENSVING Formål: Smidighed i ryg og hofte Lig på ryggen med armene ud til siden, benene bøjede og skulderne i mod gulvet Kør roligt knæene ud til siden til de rører jorden og tilbage igen Hold fødderne
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:
Læs mereRammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Brolæggervej
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte
Læs mereI Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.
I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. De pædagogiske læreplaner indholder følgende temaer: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mere2015 Elevtrivselsundersøgelsen
15 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Skovskolen Svarprocent: 98% (11 besvarelser ud af 13 mulige) Elevtrivsel 1 Skovskolen Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU Bedste resultat for skole (EUD)
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereBarnet udvikles med kroppen i centrum
Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin
Læs mereDin rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereVelkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop
Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du
Læs mere