AKTUELT 14 MARK OG STALD 16 MAD OG MARKED. Stikprøver afslører mange fejl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKTUELT 14 MARK OG STALD 16 MAD OG MARKED. Stikprøver afslører mange fejl"

Transkript

1 Økologi skaber værdi Kørespor i græs er oplagt Global fremgang for økologien g anbrug uaer e å ege f ane g ueer gå frre rugaer en nenne anbrug. ere aber g anbrug re rer fr afune. ere g ere ananer ar ur er gr e ne a anene fae rer arerne. n ag uge fr a få ere u af aren er erfarnger fra ree g re. e gbae are fr g er fra nere af a be er å gba an b - ge fearer fr ere en 10 a. r. e arer en gnng å AKTUELT 14 MARK OG STALD 16 MAD OG MARKED ØKOLOGI ERHVERV 20. februar 2015 nr årgang Foodservice for 1 mia. kr. Private og offentlige storkøkkener, kantiner, institutioner og restauranter købte i 2013 økologiske varer for 981 mio. kr. BIOFACH 2015: Indkøbere fra alle kroge af verden strømmede i sidste uge til verdens største økologimesse, BioFach i Nürnberg, hvor de danske udstillere høstede stor anerkendelse for deres innovation. Her besøger fødevareminister Dan Jørgensen Sven Jensen fra Local and Global. Side n n gree fra anar a- er a age af g ugr fe ren af en aee nng fere-eren. e er nen en frbng fr fge g anfrenng gere gree. - frener a e r 201 g ere eer- eer eger å en fregang å n 15 ren e år ger e re rnnng reeer g anfrenng. green er a r g- e eerarer 1. g na- arer 31. rearer e g grn fe e ane ener rug g grn ugre 1 ren af nngen. Stikprøver afslører mange fejl Overtrædelser på 33 pct. af de økologiske bedrifter, der uanmeldt får besøg af NaturErhvervstyrelsens stikprøvekontrol, bekymrer hverken kontrolmyndighederne eller formanden for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening ØKOLOGIKONTROL 1 age are. å nge ar ge ann a få r å båe ar a benng g regnaber når aurrerreen ar- er e årge nrbeg g fge e nee nra er er fra 2013 fre 202 anee beg ee år erreer å 10. af e be- ge berfer. ae år be er g gå fre- age 13 uanee nrer g er ar anae af erreer er re gange å. e 33. af e uanee beg be er naere erreer af gregerne. en re fre å anae af erreer e anee g uan- ee beg er g e a reuere ere rer. åan er e aurrerreen. - arbeer ee en å a frbere re reurer g få e e ae u af re nr en n ere er er ngen n- ree aner a freage ere rer freen er e fra nne-arne anru er er eaeer aurrerreen er arbeer uner -frrnngen fr gnr. un frarer ban ane begruneen e a earen af rerne e uage fg en er å baggrun af - ane erreer g a ee ger en rea re fre er- reerenen ee r- er g årge nrer. Efterlyser dialog euage g anfrenng er aene eer e nge er berer fran e renen. - er a efgeg re rnee fr g erfr ar brug fr rerne å an e erreerne. eg er g er å a e fr e a e afeer regeen å e ge berfer a an fe freager rer u fra begrune ane. ee eger franen å a ere ag unne frebgge ange erreer. - g er an unerag en re faene reger er er an re eree. e gr a an fe unne ne g e ne- ere e. e aner eren ere nr eer a ee regerne fr ger en ere ag å ngene ber enere g ere genneuege frarer e renen g unerreger a - euage gerne agere frer en ag ee eruen- er g nrngeer fr a argre renngnerne. Læs mere side 8-9

2 2 ØKOLOGI & ERHVERV 20. februar 2015 nr. 561 MENNESKER & MENINGER Efterspørgsel uden udbud LEDER AF PER KØLSTER Vi hører det igen og igen, salget går strygende. Det er svært at forstå, når man samtidig ved, hvor vanskeligt mange landmænd er stillede. Statistisk set er op imod hver femte insolvent og potentielt konkurstruet. Et klart tegn på en reel krise og samtidig en strukturel udfordring, som ikke efterlader nogen i tvivl om de barske realiteter. Verden i almindelighed og landbruget i særdeleshed har altid været en foranderlig størrelse. Og nogen gange skyldes forandringer udviklingen og udefra kommende omstændigheder, eller med andre ord forhold der ligesom vejret ligger uden for os dødeliges muligheder for at ændre. Vi har i så rigeligt omfang været vidner til en uafvendelighed gennem en lang årrække, hvor antallet af landbrug og beskæftigede bare er raslet ned. Hvis kurven fortsætter, så ndes der inden for en overskuelig tidsperiode ikke længere dansk landbrug. I mange år hang der på min gamle arbejdsplads på Landbohøjskolen en håndskrevet plakat fra et debatarrangement med ordene Skal dansk landbrug nedlægges? Den grinede til mig på sin egen groteske måde, fordi jeg tænkte, at landbruget er naturligvis kommet for at blive, det er kun et spørgsmål om i hvilken form. Men denne dødningeprofeti har forfulgt mig som en ond drøm. Er det virkelig det, der er ved at ske? Karetmagerfaget er forsvundet. Typograferne er det... Men vi kan ikke vente på svaret. Der skal tænkes nyt. Vi skal skabe fremtiden. Historien har også vist, at ved at tage skeen i egen hånd som virksomhed, som branche, som erhverv eller samfundsgruppe, så kan udviklingen vendes. Da landbruget var sat fri med udskiftningen i 1800-tallets start var grundstenen til den fri næring lagt. Men det var først med dannelsen af andelsbevægelserne, at potentialet blev forløst. Alle trak på samme hammel, fælles mål og respekt for demokratiske værdier. Fra de middelalderlige feudalsystemer til den moderne organisering for mere end 100 år siden. Det var resultatet af bevidste beslutninger. Vi skal nde sammen med alle de interesser, politiske, erhvervsmæssige, folkelige osv., som kan se perspektiverne i at tænke nyt. Økologien er en indlysende og troværdig vej. Og jo mere vi ved, des mere kaldes der på et vidtgående alternativ. Men der er også en lang række forhold, som ikke traditionelt er noget vi medtænker, når vi bruger ordet økologi. Det gælder ikke mindst ejerformer, generationsskifte, samarbejder, lokal forsyning og fair handel. Vi står ved en tilsvarende skillevej i dag, hvor der er et skrigende behov for at nde en ny vej til at skabe tillid til erhvervets fremtid. Vi har taget et første og meget tungtvejende skridt med den økologiske produktionsform. Det, vi står over for nu, er at sandsynliggøre forretningspotentialet, og dermed tilliden i den nansielle sektor og viljen til at genrejse investeringslysten og mulighederne for langsigtede og bæredygtige nansiering af den omlægning og den nytænkning, der skal vise vejen til fremtiden. Vi har løsninger. Eksporten, detailhandlen, forbrugerne og et bredt udsnit af Folketinget taler deres eget tydelige sprog om, hvor der er vilje, er der en vej. Det er et grotesk paradoks, at markedet viser viljen men at det ikke fungerer godt nok. Der mangler blandt andet økologiske æg, svin, oksekød, foder og ikke mindst frugt og grønt. Det er vanskeligt at acceptere, at økologi ikke kan være en god forretning, som tiltrækker kapital. Det er simpelthen blevet for besværligt og risikabelt at lægge om, generationsskifte eller konsolidere. Snærende reguleringer og den fraværende optimisme i den nansielle sektor står i en paradoksal og skærende kontrast til de utroligt positive signaler vi får fra markedet. Senest har COOP med deres nye strategi haft en meget stor salgsfremgang efter nytår. Arla har hævet mælkeafregningen. På den nys overståede internationale messe Biofach i Nürnberg var vores deltagende virksomheder meget positive, fordi der indgås aftaler om eksport på livet løs. Det hele bakkes op af en konstruktiv politisk proces, regeringens reviderede handlingsplan og kommunale initiativer. Markedet kan ikke ønske sig mere, efterspørgslen er der. Men et marked kan ikke fungere, når udbuddet ikke kan følge med. Der er ingen vej uden om at genskabe tilliden og visionerne i den nansielle sektor. Det er selve forudsætningen for at hjulene drejer rundt. Den rigtige vej vel at mærke. Og kan den ikke selv, så må vi få forbrugerne i spil. Vi deltager alle i spillet om pengene, som købere af ydelser fra kreditforeninger, banker, pensionskasser osv. Når vi køber økologisk i supermarkedet, gør vi det på trods af prisen, fordi vi ved, det bliver dyrt at lade være. Sådan må det også blive med den nansielle verden. Lad os få gang i en alliance, hvor penge kan blive et middel til at fremme fælles visioner frem for ensidigt at tilgodese individuelle behov. Det er økologiens væsen. Og for at slutte ringen: Skulle Folketinget få den geniale ide, at differentiere - altså reducere - momsen, så de åbenlyse samfundsgoder økologien leverer ikke straffes med en ekstraskat, så kan vi øjne konturerne af en gennemgribende økologisk reformering, hvor avlerne, erhvervet, detailhandlen, den nansielle sektor, staten og endelig forbrugerne går hånd i hånd om at vende udviklingen. En storslået tanke, som kun har vindere. Alle har leveret og markedet kan fungere igen. FOTO: JAKOB BRANDT Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag ISSN ØKOLOGI Redaktør (ansv.) Irene Brandt Redigerende/annoncer Arne Bjerre ERHVERV Journalist Jakob Brandt Journalist Karen Munk Nielsen Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 695kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: Tryk Skive Folkeblad Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: Omfang: Max anslag inkl. mellemrum.

3 MENNESKER & MENINGER 20. februar 2015 nr. 561 ØKOLOGI & ERHVERV 3 INDHOLD: SKREVET OM ØKOLOGI AKTUELT 6 4 Ny vision, ny mission og ny strategi Generalforsamlingen i Økologisk Landsforening skal behandle grundlaget for foreningens arbejde frem mod Vi vil gerne vælges til bestyrelsen i ØL På generalforsamlingen i Økologisk Landsforening 6. marts er seks medlemmer af foreningens bestyrelse på valg. Fire genopstiller. Økologi & Erhverv har opfordret de, der genopstiller, samt nye kandidater til at sende et indlæg til avisen, så vi kan præsentere kandidaterne inden generalforsamlingen. Syv kandidater har taget imod dette tilbud. 7 Økologiske landbrug skaber store samfundsværdier Økologisk landbrug udvasker ikke så meget kvælstof til vandmiljøet og udleder også færre drivhusgasser, end konventionel landbrug. Hvad så bagefter? Det kan godt være, at det er Coop, der betaler prisforskellen i de kommende fem år, men hvad så derefter? Jeg frygter, at man vænner kunderne til, at økologiske varer er billigere at købe, end de er for os at producere. Om fem år kan det så være at Coop kommer og siger, at hvis vi vil handle med dem, bliver vi nødt til at sænke priserne. SØREN CHRISTENSEN, FORMAND FOR VESTJYSK LANDBOFORENING. FOODCULTURE.DK. 10. FEBRUAR Ikke tidsbegrænset Vi vil gerne fremme økologi, og øge salget af økologiske varer. Det er vores mål at fordoble det nuværende salg inden 2020, og det gør vi ved udelukkende at skære i vores egen fortjeneste. Jeg kan ikke forestille mig, at det ændrer sig efter Det er ikke en tidsbegrænset kampagne, og jeg tror ikke vi kommer til at øge Coops fortjeneste igen efter de fem år. SIGNE FRESE, PROGRAMCHEF FOR MILJØ OG KLIMA I COOP. FOODCULTURE.DK. 10. FEBRUAR MARK OG STALD 8 Flere snuppet i kontrollen Flere økologer har i 2013 overtrådt øko-reglerne i forhold til de foregående år, og antallet af overtrædelser er steget, viser de nyeste tal fra NaturErhvervstyrelsen. Stigningen i overtrædelser skyldes dog bl.a., at registreringen af overtrædelser er blevet mere udspeciceret. 9 Færre høner dør Økologiske ægproducenter oplever faldende dødelighed blandt hønsene og har i 2014 underhalet både skrab og frilandsproduktionen. 10 Hvilken malkeko vil du have? Økologiske mælkeproducenter bliver spurgt til råds om avlsmål for økologiske køer i nyt GUDP-projekt. 11 I gang uden gæld i lejet stald 12 Coli-vaccine får æren Når dødeligheden blandt økologiske høns er faldet det seneste år, skyldes det formentligt, at stort set alt opdræt i dag bliver vaccineret mod E. coli. 13 Split foderet op i to Høners behov for energi, protein, kalk og andre næringsstoffer varierer over døgnet, og derfor ligger der et økonomisk potentiale i at tilpasse fodringen til denne variation. 13 Haner skal sorteres tidligere fra pct. mere græs med faste spor Erfaringer fra første år med 12 meter trak i slætgræs hos Sejersbøl I/S er lovende. Jakob Sejersbøl er forsigtig med at sætte tal på gevinsten men understreger vigtigheden af at køre klogt i marken. MAD OG MARKED Der er lagt op til den hidtil største manifestation af spændvidden i den økologiske foodservice, når over 50 rmaer udstiller på Copenhagen Food Fair i Bella Center i weekenden. 16 Fremgang for global økologi Det globale marked for økologi er fortsat domineret af massiv vækst. I 2013 blev der på globalt plan købt økologiske fødevarer for mere end 470 mia. kr. Det svarer til en stigning på 12 pct. 17 Danske debutanter hitter Mange danske rmaer udstillede for første gang på verdens største økologimesse, og ere k bid. Sealand Birk forventer at sælge økologisk birkesaft for 30 mio. kr. i Ni ud af ti asker bliver solgt i udlandet. 20 Prisfald breeder sig til alle Selv om det er Coop, som har søsat en ny økologi-vision og vil sælge billigere økologi, er det kæderne under Dansk Supermarked, som giver mest økologi for pengene. Delelandbrug skal lette vejen til selveje 10 Generationsskiftemodellen share milking stammer fra Australien og New ealand. En økologisk landmand fra Nordjylland ønsker at introducere modellen på sin gård i samarbejde med projektet Det Samfundsnyttige Landbrug. 18 Tættere på de nære markeder Især indkøbere fra de nære markeder viser i år interesse for økologiske fødevarer fra de mange danske udstillere på BioFach. Vi har modtaget: Handel med øko-varer bliver mere fair Af Per Kølster, økologisk landmand og formand for Økologisk Landsforening I begyndelsen af januar lancerede Coop og Økologisk Landsforening en fælles strategi for at fordoble det økologiske salg i Danmark. Foreningen og Coop udvider sammen det økologiske sortiment i Coops butikker. Samtidig igangsatte Coop prissænkninger på en række økologiske produkter. Prissænkninger k for nyligt formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, til at udtrykke bekymring for, at strategien vil ramme de økologiske producenter i nakken. Det er helt legitimt at se slagpris-politik som noget, der i sidste ende presser landmænd, naturen og dyrene. Men forskellen ved de aktuelle prisnedsættelser er, at Økologisk Landsforenings dialog med Coop har sikret, at Coop denne gang selv dækker regningen på ca. 200 mio. kr. årligt. Det er aldrig set før i dansk detailhandel. Søren Christensen er bekymret for, at priserne på økologi nu bliver kunstigt lave og ikke længere afspejler de høje krav, som de økologiske fødevarer lever op til. Men faktisk kan man sige, at mermomsen og procentuelle avancer har medført, at priser på økologi har været kunstigt høje i butikkerne. Lidt dyrere råvarer er blevet meget dyrere i butikken, når avancer på procent kom på og dertil en relativt højere moms i kroner oveni. Nu kommer der mere fair avancer, mere lige avancer - i kroner. Det medfører en tilsvarende mindre moms på øko-varer noget vi har talt for længe. Ekstraindsatsen og -værdien i økologi ligger ude hos økologiske landmænd og virksomheder, og det er der, merprisen skal varme. Handlen med økovarer bliver mere fair både for forbrugerne og for landmændene. Rettelse I Økologi & Erhverv var der en fejl i artiklen om den nye forening: Biodiversitetsgårde i Danmark. I artiklen skrev vi, at foreningen er sikret økonomisk gennem en bevilling på Finansloven, som skulle sikre foreningen et årlig tilskud på 2,5 mio. kr. om året i re år. Dette er ikke korrekt. Finansloven indeholder ganske vist et beløb på 2,5 mio. kr. om året i re år til biodiversitetsgårde; men dette beløb er selvfølgelig ikke øremærket til den nye foreningen. Bevillingen til biodiversitetsgårde administreres af Det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer. Og alle har selvfølgelig lige adgang til at søge om støtte til etablering af biodiversitetsgårde. Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

4 4 ØKOLOGI & ERHVERV 20. februar 2015 nr. 561 AKTUELT Ny vision, ny mission og ny strategi Generalforsamlingen i Økologisk Landsforening skal behandle grundlaget for foreningens arbejde frem mod 2020 GENERALFORSAMLING AF IRENE BRANDT En verden, der tænker og handler økologisk - til glæde for mennesker, dyr og vores jord. Dette er bestyrelsen i Økologisk Landsforenings, ØL, bud på foreningens vision frem til På generalforsamlingen skal foreningens medlemmer ikke alene tage stilling den foreningens nye vision, de skal også drøfte og vedtage en ny mission, en ny strategi samt et nyt navn. Forud er gået et års intensivt arbejde i ØL s bestyrelse og fagudvalg. - I begyndelsen syntes jeg, det var forvirrende. Vi var ikke helt klar over, hvor vi skulle hen, men nu, hvor det er overstået, synes jeg, det var en okay proces. Vi har brugt mange ressourcer på arbejdet, derfor er det vigtigt, at resultatet kommer ud og bliver brugt, siger Søren Moeslund Larsen, der er formand i Planteavlsudvalget. Han håber, foreningen om fem år kan se tilbage på en periode, hvor arbejdet i foreningen blev båret frem af de beslutninger, generalforsamlingen i år træffer. - Om det bliver en succes, afhænger af, hvordan vi kommunikerer resultatet ud til offentligheden. Jeg håber, strategimålene er med til at sikre, at de områder, vi alle i fællesskab er blevet enige om, er vigtige, har bestyrelsens bevågenhed - uanset hvordan bestyrelsen sammensættes fagligt, siger Søren Moeslund Larsen. Fra 42 til fem Bestyrelsen og fagudvalgene begyndte arbejdet med at udvikle en m det ier e e ahger a horda i ommierer retatet d ti oetighede eg her trategimee er med ti at ire at de omrder i ae i ea er eet eige om er igtige har etree egehed - aet horda etree ammette agigt ny vision, mission og strategi umiddelbart efter generalforsamlingen sidste år. Først enedes man om en ny vision, mission og re strategiske mål frem til Dette arbejde lagde efterfølgende grunden for arbejdet med at vælge fem strategiske indsatsområder - blandt de 42 forslag, der var i spil Kim Qvist, næstformand i Økologisk Landsforening har været med helt fra starten. Han beskriver her processen: - Lang, dyb, ekstrem spidsndig og helt ned i detaljen. Åben og inddragende. Der var ro til at inddrage alle, siger Kim Qvist. SØREN MOESLUND LARSEN, FORMAND I PLANTEAVLS-UDVALGET Bøjet i neon At have en vision, mission og strategi er ikke nyt i ØL; men det er nyt, at strategien vil blive lagt frem for offentligheden efter generalforsamlingen. - Det eneste rigtige er at gøre strategien offentlig, for det giver ikke mening at holde et fantastisk godt produkt hemmeligt. Vi har intet at skjule. Tværtimod, siger Kim Qvist. Han er både begejstret for de fem strategiske indsatsområder og for de re strategimål: - De er det bedste bud på, hvordan vi her og nu realiserer visionen og missionen. De er korte og letforståelige. Bliver de for kryptiske og lange, bliver de udvandede, og ingen kan huske dem, siger Kim Qvist og tilføjer: - De skal stå bøjet i neon som Ørma over søerne i København. Viser vor berettigelse Randi Vinfeldt er formand i Svineudvalget i ØL. Hun er glad for at have deltaget i processen og ser frem til at deltage i den fortsatte drøftelse af vision, mission og strategimål og -indsatser på generalforsamlingen, Hun siger: - Det er vildt vigtigt at have en strategi - hvad enten man er en virksomhed eller en forening - Den viser, hvor vi skal hen, og hvad berettigelsen af foreningen er. Randi Vinfeldt understreger, at hun ikke synes, strategimålene frem mod 2020 er så forskellige fra, ØL s nuværende indsats. - Det tager jeg som udtryk for, at det vi gør er godt. Det skal vi blive ved med - og så huske at hænge på, for samfundet rundt om os udvikler sig hele tiden, og det skal vi kunne tilpasse os. Forslag, der skal drøftes på generalforsamlingen: På baggrund af Økologisk Landsforenings vision og mission er strategien for de kommende år koncentreret om re principielle strategiske mål og fem særlige strategiske indsatser. Økologisk Landsforenings vision: En verden, der tænker og handler økologisk - til glæde for mennesker, dyr og vores jord Økologisk Landsforenings mission: Vi baner vej for mere og bedre økologi - med nye løsninger, samarbejde og markant interessevaretagelse Strategiske mål: UDBREDELSE Vi vil udbrede økologi til nye marker, markeder og mennesker; og skabe nye handlings- muligheder for alle, der vil økologi. UDVIKLING Vi vil udvikle økologien ved at forfølge vores bæredygtigheds-principper og ved at højne produkt-kvaliteten, lønsomheden for landmanden og sundheden for natur, klima, jord, dyr og mennesker. INVOLVERING Vi vil skabe involvering, oplevelser og fællesskab, som udvikler holdninger, indsigt og engagement i økologi. FORENING Vi vil skabe en markant forening med dybe lokale rødder, aktive medlemmer, brede alliancer, motiverede ansatte, stærk økonomi og interesse-varetagelse. Strategiske indsatsområder: Økonomisk bæredygtighed Markant forbedring af de økonomiske rammevilkår for økologisk landbrug. En ny grøn lønsomhed skabes via konkrete politiske og markedspolitiske landvindinger, samt via styrket strategisk rådgivning, der anviser nye samarbejdes- og udviklingsveje til økonomisk bæredygtighed. Lokal økologi At fremme en markant udvikling af lokal økologisk produktion og -salg samt lokal samarbejde om økologi formidling og - oplevelser. En levende og frugtbar jord At sikre at økologisk landbrug kan dokumentere, udvikle og brande sig på at efterlade en levende, frugtbarjord til kommende generationer her i landet og i udviklingslande. Næste generation af økologiske landmænd At bane vej for og involvere en ny generation af økologiske landmænd i udvikling af økologi. At skabe markant forbedret viden om og motivation til økologi hos landbrugselever og øget rekruttering af ere landbrugselever med interesse for økologi; At udvikle bedre ejer-, nansierings- og samarbejdsformer for at fremme generationsskifte og etablering. Professionelle køkkener At opnå og fremtidssikre minimum 60 procent økologi i de offentlige storkøkkener, som drivkraft for dansk økologisk landbrug og som platform for formidling om økologi. At økologi er en central del af en bred dagsorden i alle type professionelle køkkener for bedre, sundere og mere klimavenlige måltider, hvor lokale økologiske varer, madglæde og håndværksmæssig stolthed er dagligdag. FOTO: LARS SVANKJÆR FOTO: KIM DAUGAARD/SCANPIX Fødevareminister Dan Jørgensen deltager på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening med et oplæg om regeringens Økologisk Handlingsplan 2020, og om aftenen står Jytte Abildstrøm for underholdningen i anlednings af Ø-mærkets 25 års jubilæum, inden der traditionen tro sluttes af med øko-festmiddag med musik og dans. Nyt navn: Siden 2002, hvor en række økologiske interesseorganistioner fusionerede, har foreningen heddet Økologisk Landsforening. Nu skal foreningens generalforsamling tage stilling til om foreningen fortsat skal hedde Økologisk Landsforening. Eller er det på tide med et nyt navn? På generalforsamlingen fremlægger bestyrelsen sit forslag til et helt nyt navn. Under hvilket navn, foreningen i givet fald skal for føre vision, mission og strategi ud i livet, forbliver en hemmelighed frem til fredag den 6. marts, hvor forslaget til et nyt navn skal drøftes under punktet: Behandling af indkomne forslag.

5 Nyt Nordisk Økologisk Rustikt Fuldkorn, 600 g Varenr: NYHED Nyt Nordisk Økologisk Mild Kernerug, 600 g Varenr.: Mød os på COPENHAGEN FOOD FAIR februar E-Øko-021 ØKOLOGISKE FRISTELSER 100% K hberg 100% dansk 100% bagværk 100% kvalitet Kohberg hjælper gerne dig og dit køkken med at omlægge til økologi. Både med viden, erfaring og nye produkter. For eksempel har vi netop udvidet vores Nyt Nordisk serie med to økologiske nyheder baseret på godt bagværk og lokale danske råvarer. Lad os hjælpe dig med at kickstarte dit Økoløft. Bager for dig Tel.:

6 6 ØKOLOGI & ERHVERV 20. februar 2015 nr. 561 AKTUELT Vi vil gerne vælges til bestyrelsen i ØL På generalforsamlingen i Økologisk Landsforening 6. marts er seks medlemmer af foreningens bestyrelse på valg. Fire genopstiller. Økologi & Erhverv har opfordret de, der genopstiller, samt nye kandidater til at sende et indlæg til avisen, så vi kan præsentere kandidaterne inden generalforsamlingen. Syv kandidater har taget imod dette tilbud Lis Roborg, dyrlæge og kødkvægsproducent. Lis Roborg Jeg har været valgt til bestyrelsen i to år og modtager gerne genvalg til endnu en periode, så jeg kan fortsætte min indsats. I bestyrelsen vil jeg arbejde for, at det bliver nemmere at være økolog. Og for forenkling af regler og kontrol som anerkendelse af, at økologien er en reel produktionsform med indbygget grønt miljø. De samfundsgoder, vi som økologer opbygger - f.eks. rent drikkevand, skal kompenseres. Vi skal være skarpe omkring udmøntningen af den målrettede miljøregulering og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. Økologer skal også fremover kunne dyrke økologi, der hvor vi bor, og ikke kun dér, hvor vi på andres præmisser, kan få adgang til jord. I vores egen kødkvægsproduktion kan jeg se, at økologi har et stort potentiale for kød og naturpleje, men det skal udnyttes nu, for der er andre derude, der ønsker at fortælle den gode historie. Som økologer har vi en kæmpe styrke i åbenhed både om vores produktion og om vores udfordringer. Åbenhed og fortælling skal styrkes, så vi kan sikre os en fair merpris på den økologiske vare helt ude ved producenten. Foreningen skal understøtte dem, der ønsker at etablere økologisk produktion. Især de unges motivation for økologi skal underbygges, bl.a. ved at vi hele tiden banker på dørene for at skabe nansieringskilder samt lettere godkendelser hos myndighederne for økologer. Forbrugerne viser lige nu, at de er vores allierede. Vi skal i foreningen blive endnu bedre til at hilse dem velkommen, og udnytte vores tre ben. Jeg ser frem til at være med til at udvikle økologien med recirkulering, højere klima- og naturværdi og endnu bedre dyrevelfærd. Anya Hultberg Mit navn er Anya Hultberg, jeg er 40 år gammel og arbejder i Københavns Madhus med økologisk omlægning af offentlige køkkener og med økologi i offentlige fødevareudbud. Jeg ønsker at stille op til Økologisk Landsforenings bestyrelse, fordi jeg gennem mit arbejde har et tæt samarbejde med ØL og oplever de gode resultater af foreningens arbejde, og jeg vil gerne bidrage til at udvikle ambitionerne for økologien - i særdeleshed i storkøkkener og kommuner - yderligere. I mit perspektiv hviler en stor del af ansvaret for at skabe rammerne for fremtidens bæredygtige fødevaresystemer på byerne, som med deres mange indbyggere Anya Hultberg, Leder - økologi og offentlige måltider har muligheden for at formulere visionære fødevarestrategier og styrke relationerne mellem land og by, mellem producenter, forbrugere og køkkenfolk. Jeg ser et stort behov for at gentænke vores fødevareforsyning, og jeg synes, at økologien og de økologiske producenter har meget positivt at bidrage med, når disse strategier skal udformes. Seks medlemmer i økologisk Landsforenings bestyrelse er på valg på foreningens generalforsamling. ILLUSTRATION: KASPER NYMANN/COLOURBOX Arne Juel Jensen, svinebonde Arne Juel Jensen Jeg har en økologisk gård midt på Sjælland. Den har været dyrket økologisk siden 1997 og min hovedproduktion er slagtesvin. Desuden er der en mindre æbleplantage på gården. Æblerne bliver hovedsageligt anvendt til most. Det har været meget inspirerende og givende at være med i bestyrelsen for Økologisk Landsforening og jeg vil meget gerne vælges igen. Jeg kan bidrage med noget erfaring fra andre bestyrelser, og jeg er også aktiv i lokalpolitik for SF. Jeg ønsker at vores forening skal fortsætte sit værdifulde og dygtige arbejde for at gøre hele Danmark økologisk og samtidig have for øje, at vi skal kunne fundere vores forening bedre økonomisk. Jeg kan bedst udtrykke min inspiration til bestyrelsesarbejdet med ordene: Vi holder Jorden i hånden. Ordene indeholder den følelse, du har, når du holder din kæreste eller dine børn i hånden. Det er bl.a tryghed, ansvar, kærlighed, opgaver og meget andet. Hvis du staver Jorden med lille forbogstav bliver opgaven straks konkret, og handler om, hvordan vi dyrker jorden, at vi skal passe på naturen, at vi skal tænke på vores forbrug i det hele taget. Vi er på en dybt alvorlig og meget frugtbar rejse i vores forening. Så derfor: Vi holder Jorden i hånden. Per Kølster Niels Nørskov Der skal ikke herske tvivl om, at jeg genopstiller. Forudsætningen for at være formand er at være valgt medlem af bestyrelsen. Arbejdet i bestyrelsen - som formand og med hele vores forening - har optaget det meste af min tid de sidste to år. Det er med meget stor taknemmelighed, at jeg har denne opgave på foreningens vegne. Opgaverne i formandsstolen er meget komplekse og omfattende, og skal vi folkevalgte kunne hamle op med vores omverden og vores egne rækker i al deres bredde og tyngde, så er det en meget stor fordel at være med i bestyrelsen og som formand i ere valgperioder. Udskiftning er bestemt også nt set med vores demokratiske øjne, men det skal parres med en passende dosis kontinuitet og erfaring. Per Kølster, formand ØL Det vil jeg meget gerne bidrage med de kommende år. Derudover er jeg meget optaget af, at vi kan forfølge vores strategi, at vi arbejder for at skærpe vores prol og styrker vores medlemsgrundlag, at vi udfordrer vores omverden og kan fortsætte med at sætte den økologiske dagsorden og sikre resultater og den optimisme, som vi skal mærke både indadtil uanset set mange har det svært, og samtidig udadtil, hvor økologien er en velkommen deltager. Jeg brænder for en styrket lokal økologi med lokal afsætning, og en større interaktion mellem by og land. Vi skal blive bedre til at rekruttere nye og unge økologer, samt åbne op for nye og anderledes nansierings- og ejerformer. Jeg ejer Organic by Nørskov, hvor jeg brænder for økologisk forretningsudvikling, matrixsamarbejder, nye teknologier og ikke mindst mobile hønsehuse. Jeg har arbejdet professionelt med økologi i over 20 år, bl.a. som økologisk markedschef på Landscentret, og International chef på Den Økologiske Landbrugsskole. For mig er økologi fuld af mangfoldighed og virkelyst. Masser af forskellighed og iværksætteri. Vi skal have Niels Nørskov, ejer Organic by Nørskov det økologiske værdisæt mere i centrum. Håndværkslandmanden skal støttes, og de mange urimelige krav og regler skal lempes. Økologisk Landsforening er klar til at blive hele Danmarks økologiske forening, hvorfor vi skal knytte tætte bånd til alle de brancher, der arbejder med økologi.

7 AKTUELT 20. februar 2015 nr. 561 ØKOLOGI & ERHVERV 7 Bestyrelsesmedlemmer, der ikke er på valg Nelly Riggelsen, salgsansvarlig hos Naturmælk Karsten Kjærgaard Nelly Frees Riggelsen Økologien er inde i en tid, hvor vi som økologer skal turde bruge ØLs indydelse til at sige dét, vi virkelig mener. Vi skal kunne turde stå ved vores værdier, vores differentiering i forhold til den konventionelle branche, kunne turde tage opgør med de, der forsøger at tale økologien ned i de forskellige fora, der ndes, og kunne stå ved, hvorfor økologi koster, som økologien nu gør. Min baggrund for at opstille til bestyrelsen skal ndes i mine nu snart 14 års erfaring fra Naturmælk, hvor jeg i dag sidder med det overordnede ansvar for salg og marketing i virksomheden. Afsætningen, relations-opbygningen til såvel detailbranchen samt foodservice er nøgleområder for mig i min hverdag. I dag sidder jeg i virksomhedsudvalget (VU) samt i styregruppen for foodservice under ØLF, og er samtidig repræsenteret som aktiv deltager i planlægningen af Økodag. Desuden har jeg en formandspost for det sønderjyske fødevarenetværk Sønderjyske Fristelser. Jeg vil arbejde for: - At begge brancher (detail/food) opnår en større viden om, hvorfor økologien bør tilvælges som et aktivt salgsparametre over for forbrugerne, så der fortsat vil være en fremdrift i et tilvalg af økologi. - At den nye, ærlige fortælling praktiseres - hvorfor økologiske produkter koster, hvad de koster. - At der fortsat sker en harmonisering og en fair udbygning af interessefeltet: landmand, fremstillingsvirksomhed og forbruger. - At dokumentationsgraden i primærproduktionen øges. Vi skal have dokumenteret, at økologiske produkter faktuelt og målbart er sundere! 25 år med ø- mærket skal fejres i år - og hvilken rejse! Vi skal sammen arbejde på, at de næste 25 års rejse bliver lige så banebrydende for det økologiske afsæt - og her vil jeg gerne bidrage til at skyde denne rejse i gang. Karsten Kjærgaard, planteavler Sammen med min kone driver jeg landbruget på Livø, som ligger midt i Limfjorden. Øen er ejet af Miljøministeriet, forvaltes af Naturstyrelsen og har været i økologisk drift siden På øens agerjord er sædskiftet tilrettelagt så fornuftigt, at vi kan dyrke korn af brødkvalitet. Og gårdens kødkvægsbesætning udnytter det obligatoriske kløvergræs i dette sædskifte og foretager derforuden pleje af vådområder, overdrev og hede til sammen en diversitet, som bidrager med smagbarhed i slutproduktet. Bosiddende på en ø i vandkantsdanmark, er det næsten dagligt nødvendigt at tænke på emner som affaldshåndtering, udnyttelse af stedlige ressourcer, recirkulering af næringsstoffer, biodiversitet og forædling samt afsætning af frembragte produkter. Alt sammen emner, hvor det er muligt at trække tråde til foreningens strategi - men også til stadighed at gøre fremskridt på. Jeg vil arbejde for, at foreningens mærkesager bliver udbredt, så vi fremadrettet som samfund kan og vil gøre det bedre end i dag - både m.h.t. ressourceudnyttelse, forvaltning af miljøet og vi menneskers involvering og trivsel i hele landet også i udkanten. Jeg har deltaget i organisationsarbejde siden 1995, i forskellige regi, og de seneste re år i bestyrelsen. Seks bestyrelsesmedlemmer i Økologisk Landsforening blev valgt på generalforsamlingen sidste år. De er ikke på valg i år. Derudover vælger medarbejderne i Økologisk Landsforening et bestyrelsesmedlem hvert år. Philip Dam Hansen, landmand Birte Broroson, omlægningskonsulent Laust Stenger, mælkeproducent Kim Qvist, forstander, Kalø Økologisk Landbrugsskole Ole Sørensen, mælkeproducent Mads Helms, mælkeproducent Christina Udby Hansen, medarbejderrepræsentant Økologiske landbrug skaber store samfundsværdier Økologisk landbrug udvasker ikke så meget kvælstof til vandmiljøet og udleder også færre drivhusgasser, end konventionel landbrug SAMFUNDSNYTTE AF IRENE BRANDT I 2012 udgjorde det økologisk dyrkede areal i Danmark ha., hvis dette areal i stedet var blevet brugt til en tilsvarende produktion efter de regler, som gælder for det koncventionelle landbrug, ville det danske samfund have fået en ekstraregning på i alt 325 mio. kr. om året som følge af den ekstra kvælstofudvaskning og den øgede udledning af drivhusgasser. Det fremgår af en IFRO Udredning om Økologiens samfundsøkonomiske værdi, som blev offentliggjort for nylig. Udredningen er lavet af Alex Dubgaard, Marianne Tjørning og Ebba Ståhl fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet. Fire scenarier De tre forskere har taget udgangspunkt i re omlægningsscenarier. For det nuværende økologiske areal udgør den samlede værdi af udvaskningsog drivhusgasreduktion 325 mio. kr. pr. år. Denne besparelse kan øges med 208 mio. kr. om året, hvis der yderligere omlægges ha. til økologisk drift. Rapportens udgangspunkt: Andre miljøydelser I udredningen understreges det, at det økologiske landbrug ud over miljøydelser i form af reduceret kvælstofog drivhusgasudledning også leverer offentlige goder i form forbedret biodiversitet, bedre dyrevelfærd og beskyttelse af grundvandet mod forurening med sprøjtegift. Økologer tjener mere Udredningen kaster også lys over, hvordan indtjeningen i landbruget fordeler sig på forskellige produktionsgrene. Tallene viser, at økologiske malkekvægbedrifter i perioden opnåede et resultat, der var 773 kr. bedre pr. ha end konventionelle malkekvægbedrifters. Økologiske svinebedrifter opnåede i årene et resultat, der var kr. bedre pr. ha end i den konventionelle sektor. For planteavl er nettoresultaterne opgjort for årene Her var det den konventionelle sektor, der opnåede det bedste afkast, nærmere betegnet kr. mere pr. ha end økologiske planteavlsbedrifter. På dette grundlag konkluderer forskerne, at der med de nuværende pris- og produktivitetsrelationer er samfundsøkonomiske gevinster ved omlægning til økologi for mælk og svin. - Der er talke om en winwin situation. Der opnås miljømæssige fordele ved omlægning, samtidig med at omlægningsomkostningerne er negative, skriver forskerne i udredningen. Baggrunden for analyserne er en politisk målsætning om fordobling af det økologiske areal i 2020 i forhold til 2007, hvor det økologiske areal udgjorde ca ha; dvs. en forøgelse til i alt ha. Det nuværende økologiske areal udgør ca ha. Der er gennemføret samfunds-økonomiske analyser for følgende re omlægningsscenarier: I.1 Omlægning af ha med nuværende arealfordeling. I.2 Omlægning af ha med nuværende arealfordeling. II.1 Omlægning af ha med ændret arealfordeling (minus 10 for malkekvægbedrif-ter). II.2 Omlægning af ha med ændret arealfordeling (minus 20 for malkekvægbe-drifter).

8 8 ØKOLOGI & ERHVERV 20. februar 2015 nr. 561 MARK & STALD FAGLIGT TALT AF SANDIE HOLM, JORDBRUGSBACHELOR, ØKOLOGISK RÅDGIVNING MOBILE HØNSEHUSE KAN VÆRE EN GOD MULIGHED FOR SMÅ PRODUCENTER Produktion af økologiske æg kan være et godt supplement på de mindre, økologiske bedrifter. Forbrugerne efterspørger økologiske æg, ikke mindst på grund af Dyrenes Beskyttelses Ægtivist -kampagne, der har sat massivt fokus på dyrevelfærd i ægproduktionen. Forbrugerne vil tæt på deres fødevarer, og betaler gerne ekstra for oplevelsen i at se hønsene på marken. Æg er netop et af de produkter, der i høj grad efterspørges i gårdbutikkerne, og det er en fordel, hvis ægget er produceret på gården. Et mindre hønsehold kan være en god investering for deltidslandmænd, der har stalddørssalg, gårdbutik eller afsætning til en lokal dagligvarehandel. Høns på en frodig Et mindre hønsehold kan være en god investering for deltidslandmænd, der har stalddørssalg, gårdbutik eller afsætning til en lokal dagligvarehandel græsmark er et smukt syn, og græsset giver samtidig otte orange æggeblommer og sunde høns. Mobile hønsehuse er så småt på vej til Danmark, og indtil videre har en økologisk grønsagsproducent med egen gårdbutik investeret i det rullende hønsehus med plads til 225 høns. Det mobile hønsehus giver mulighed for at ytte hønseokken rundt, så der altid er frisk græs til rådighed. Hønsehuset yttes ca. hver tredje uge med en traktor, og det tager omkring en time for to personer at ytte hus og indhegning. Herudover bruges en time om dagen på fodring, pakning af æg osv. Erfaringerne med det mobilehønsehus viser, at det øger dyrevelfærden markant, og at hønsene betaler for de gode forhold med en høj æglægningsprocent. Der arbejdes i øjeblikket på et projekt under navnet: Mobile Hønsehuse græsbaserede højværdiæg til direkte salg, der skal afdække de sidste juridiske og praktiske udfordringer inden for mobile hønsehusproduktioner. Projektet er et samarbejde mellem Økologisk Rådgivning, Økologisk Landsforening, Seges og Organic by Nørskov, hvor Henning Hervik fra Økologisk Rådgivning er projektansvarlig. Projektet kan følges på Mange overtrædelser vedrører regler om kvæg. I alt 40 gange konstaterede kontrollørerne problemer med lejerne, strøelsen eller målene på sengebåsene. Foro: Karen Munk Nielsen Flere snuppet i kontrollen Flere økologer har i 2013 overtrådt øko-reglerne i forhold til de foregående år, og antallet af overtrædelser er steget, viser de nyeste tal fra NaturErhvervstyrelsen. Stigningen i overtrædelser skyldes dog bl.a., at registreringen er blevet mere ØKOLOGIKONTROL AF NILS WÜRTZENFELD Hvert år får landets økologer besøg af Økologikontrollen for at sikre, at de udstukne regler for økologi bliver overholdt. Det skete også i 2013, og nu har NaturErhvervstyrelsen offentliggjort de seneste kontroltal, der viser, at der dette år var en stigning i antallet af overtrædelser. I 2013 blev der i alt konstateret 529 overtrædelser på 302 bedrifter, hvilket svarer til 12 pct. af de kontrollerede bedrifter. Dette er en lstigning i forhold til tidligere år. Langt de este overtrædelser fandt sted på kvægbedrifter i forbindelse med regler om dyrevelfærd. Antallet af de alvorligere sanktioner som bøder og politianmeldelser er tillige steget. De 12 pct. er en lille stigning i forhold til tidligere år, hvor der i både 2010, 2011 og 2012 blev fundet overtrædelser på ca. 10 pct. af de kontrollerede bedrifter. Mere differentieret opgørelse Ser man på antallet af overtrædelser er der tale om en stigning på pct. i forhold til tidligere år, men stigningen er dog ikke nødvendigvis udtryk for, at der reelt bliver overtrådt ere regler på bedrifterne. Det skyldes, at NaturErhvervstyrelsen har ændret måden at registrere overtrædelser på. De bliver nu udspeciceret i ere underpunkter end tidligere 455 i alt. Den nye måde at registrere på betyder for eksempel, at kategorien, der tidligere hed staldforhold dyrevelfærd, nu indeholder en række underpunkter, eksempelvis utilstrækkelig adgang til frisk drikkevand for små sengebåse etc. Ny procedure er ren teknik Landets økologer behøver ikke frygte, at den nye opgørelsesmetode fører til ere sanktioner. - Ser vi på tallene for 2013, så følger stigningen i antallet af sanktioner ikke med antallet af overtrædelser. Det skyldes, at vi ikke har ændret i vores praksis i forhold til sanktioner kun i måden at skrive overtrædelserne op på, forklarer Anne-Katrine Skovsted Schulze, der er fuldmægtig ved Center for Kontrol hos NaturErhvervstyrelsen. - Hvis vi konstaterer, at en økolog ikke har tildelt tilstrækkelig strøelse eller drikkevand til dyrene, så ville det før 1. januar 2013 være registreret under ét punkt, mens det nu både bliver registreret under punkterne Utilstrækkelig adgang til bekvem liggeplads med tilstrækkelig tør strøelse og Utilstrækkelig adgang til frisk drikkevand. Sanktionen er dog grundlæggende den samme, uddyberanne-katrine Skovsted Schulze. Flere meldt til politiet Ikke desto mindre var der i 2013 en stigning i antallet af mere alvorlige sanktioner sammenlignet med tidligere år. Seks økologer er blevet politianmeldt, hvilket er omtrent dobbelt så mange som de foregående år, 52 k bøder, mens en enkelt mistede sin økologiautorisation. Mere fokus i kontrollen De nye detaljerede retningslinjer har til formål at give NaturErhvervstyrelsen et tydeligere overblik over, hvilke forhold styrelsen bør fokusere på i den fremtidige kontrol, samt til at risikovurdere og udvælge bedrifter, hvor styrelsen bør foretage stikprøvekontrol de efterfølgende år. Ifølge NaturErhvervstyrelsen kan statistikken desuden give økologerne en god fornemmelse af, hvilke regler de skal være særligt opmærksomme på at overholde.

9 MARK & STALD 20. februar 2015 nr. 561 ØKOLOGI & ERHVERV 9 Færre høner dør Kontrolresultater 2013 NaturErhvervstyrelsen har offentliggjort resultatet af økologikontrollen Der er en mindre stigning i andelen af bedrifter med overtrædelser sammenlignet med tidligere år. 12 pct. har overtrædelser Overtrædelser i alt 529 Bedrifter med overtrædelser 302 Andel af kontrollerede med overtrædelser 12 % Antal kontrollerede økologiske bedrifter Top 20 - her går det galt Kontrollerede forhold Overtrædelser Liggeplads og strøelse, kvæg 31 Kalve i enkeltboks efter 1. uge 20 Adgang til græsning 19 Bilag/regnskab 18 Utilstrækkelig adgang til drikkevand, kvæg 18 Afgivelse/modtagelse af kvælstof 15 Strømførende tråde i kvægstalde 15 Solgte dyr/produkter med forkert status 14 Manglende genomlægning ved 4. medicinbehandling 14 Årlig indberetning 13 Ansøgning vedr. brug af ikke-økologisk materiale 13 Anvendelse af ikke-økologiske frø mv. 13 Medicinlogbog 12 Mangelfuld husdyrlogbog 10 Manglende dyrlæge/behandling 9 For små sengebåse 9 Vinterly og læ, udegående kvæg 8 Indkøbt dyr med sgdomme eller sundhedsproblemer 8 Ikke-tilladt foder, kvæg 7 Kalves suttebehov ikke opfyldt 7 Total 273 Økologiske ægproducenter oplever faldende dødelighed blandt hønsene og har i 2014 underhalet både skrab og frilandsproduktionen VELFÆRD AF KAREN MUNK NIELSEN En høj dødelighed blandt høns har i mange år været den økologiske produktions akilleshæl, men på det seneste er udviklingen gået i den rigtige retning, så mange ægproducenter mister færre høns. Det er godt for både forretningen og omdømmet, som i en del år har været noget slidt. Burhøns ligger lavest Friske tal fra Fjerkrærådet viser, at de økologiske høns kom ud af 2013/2014 med en dødelighed på hhv. 8,3 og 6,8 procent for hvide og brune afstamninger. Begge havde således lavere dødelighed end både skrabehøns og fritgående høns. Det er første gang, det er tilfældet. Dødeligheden for skrabehøns er 9,1 procent, og frilandshøns topper med 11,1 procent. Resultatet skyldes dog ikke kun et fald i dødeligheden i de økologiske besætninger men også en stigning hos de andre produktioner. Hverken skrabe-, fritgående eller økologiske høns kan dog måle sig med burhønsene, som ligger stabilt lavt med en dødelighed omkring re procent. Laveste dødelighed til dato Opgørelser af dødelighed sker på basis af producenternes frivillige indberetning til E-kontrollen. Den er således ikke dækkende for den samlede produktion. Tallene kan kun tages som en indikation af situationen i hønseholdet, men formanden for de økologiske fjerkræproducenter, Flemming Haugaard, bekræfter, at den positive udvikling opleves bredt i branchen. Dødelighed i E-kontrol % Det gælder også i hans egen produktion. - Jeg har i øjeblikket et hold høner på 70 uger og har aldrig haft så lav dødelighed før, siger han uden dog at ville røbe det faktiske tal. - Det er glædeligt, at det går den rigtige vej, men man skal være forsigtig med E-kontrollens tal, fordi det er frivillig indberetning. Når det går skidt, tager vi forbehold, så det bør vi selvfølgelig også gøre, når det går godt, siger han. Der kan være ere årsager til, at dødeligheden stiger eller falder, men i dette tilfælde vurderer Flemming Haugaard, at en ændret vaccinationspraksis i opdrætsperioden er den primære årsag. Læs mere s Friland Skrab Øko hvid Øko brun Bur Svin - hyppigste overtrædelser Temperaturregulering, sølehul 5 Manglende adgang til løbegård om vinteren 3 Fjerkræ - hyppigste overtrædelser Dyrevelfærd, fjerpilning 5 Flokstørrelse 3 Dyrevelfærd, dødelighed 2 Planteavl - hyppigste overtrædelser Regler vedrørende ikke-økologisk frø og materiale 26 Vinddrift fra sprøjtede naboarealer 6 Mere end 70 kg N uden dokumentation 5 Kvæg - hyppigste overtrædelser Liggeplads og strøelse, kvæg 31 Kalve i enkeltboks efter 1. uge 20 Adgang til græsning 19 Sanktioner Antallet af alvorlige sanktioner er højere i 2013 end tidligere sammenlignelige år. Tabellen angiver, hvor mange bedrifter, der har fået de respektive sanktioner. En bedrift kan få ere sanktioner. Afgørelse/sanktion * 2013 Indskærpelse Bøde Politianmeldelse Økologiautorisation trukket tilbage Påbud eller forbud I alt *Kun 10 måneder pga. omlægning af kontrolåret DSV Frø Danmark S nergive Holstebro lf..dsvfroe.dk butik.hunsballe.dk Hunsballe Frø har i mange år forsynet dansk landbrug med kvalitetsfrø... og det gør vi fortsat nu som DSV Frø Danmark! Øg foderoptagelsen med Mest mælk...

10 10 ØKOLOGI & ERHVERV 20. februar 2015 nr. 561 MARK & STALD Noteringen I Vester Halne nord for Ålborg venter en stald med plads til 120 køer på en mælkebonde. Basisnotering (70,0-93,9) uge 8: 8,90 kr. Friland A/S giver i uge 8 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 8: 9,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 3. uge) 4,50 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. Slagtesvin inkl. alle tillæg Fakta Projektet Det Samfundsnyttige Landbrug skal etablere nye udviklingsveje for økologiske og biodynamiske landbrug ved at denere, udvikle og i praksis afprøve nye samarbejdsog ejerformer, som i højere grad inkluderer en bred palet af samfundsnyttige effekter. Målet er at skabe såvel økonomisk som miljømæssig og social bæredygtighed samtidig med, at rammer og tilgængelighed for næste generation af unge økologiske jordbrugere forbedres. Svin 25 kr Uge 36 Uge 08 Delelandbrug skal lette vejen til selveje for landmænd Smågrise Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 8: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 799,59 kr. (+6,71). Kg-regulering: kg: 13,97 kr kg: 14,97 kr kg: 11,98 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 8: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 4,00 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,50 kr./kg. Køer: 3,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tyrekalve Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr. Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. Generationsskiftemodellen share milking stammer fra Australien og New Zealand. En økologisk landmand fra Nordjylland ønsker at introducere modellen på sin gård i samarbejde med projektet Det Samfundsnyttige Landbrug SAMFUNDSNYTTE AF IRENE BRANDT Økologiske mælkeproducenter bliver spurgt til råds om avlsmål for økologiske køer i nyt GUDP-projekt KVÆGAVL: Når forskere og eksperter i kvægavl de kommende år tager hul på arbejdet med at fremavle økologiske linjer inden for de tre store danske kvægracer, DH, RDM og Jersey, bliver det med hjælp fra mælkeproducenterne. De skal nemlig gennem en spørgeskemaundersøgelse give deres bud på, hvad en god økologisk malkeko er for en størrelse, og hvilke egenskaber, de ønsker fremmet. Foruden spørgeskemaet går forskerne mere i dybden med spørgsmålet ved besøg hos en del af Naturmælks leverandører. Blodprøven sladrer Takket være metoden genomisk selektion, hvor en blodprøve kan fastslå et dyrs genetiske potentiale inden for en lang række egenskaber, er muligheden for at avle kvæg med særligt økologiske egenskaber rykket meget tættere. Faktisk så tæt, at et nyt reårigt GUDP-projekt tager hul på opgaven i år. Projektet skal undersøge, om det i virkeligheden er muligt og meningsfuldt at lave økologiske avlslinjer. Projektleder bliver Morten Kargo, Hvilken malkeko vil du have? Aarhus Universitet, der mener, en økologisk malkeko med fordel kan have andre egenskaber end konventionelle. Han nævner robusthed, sundhed og gode lemmer som eksempler på hensigtsmæssige egenskaber hos økologiske køer, men som sagt skal mælkeproducenterne høres. Morten Kargo er optimistisk på projektets vegne. Han tror på, at der ved afslutningen om re år er en række vigtige resultater på bordet: - Mit håb er, at vi har bevist, at det giver mening at inddele de tre store danske racer i en konventionel og en økologisk linje, siger han om projektet, som også Viking Genetics deltager i. I Vester Halne nord for Ålborg venter en stald med plads til 120 køer på en mælkebonde og når mælkekvoten forsvinder 1. april er den lige til at rykke ind i for en landmand, der gerne ville starte som økologisk mælkeproducent, oplyser staldens ejer, Per Bundgaard. Han har selv brugt dybstrøelsesstalden til kviehotel; men han vil gerne have en mælkeproducent ind i stalden på lejebasis. Per Bundgaard er inspireret af konceptet share milking, der er udviklet i Australien og New Zealand. Et godt landbrug er efter hånden så dyrt, at det er svært for landmænd at realisere deres drømme om at blive gårdejere. Og Per Bundgaard tror, at disse landmænd kan nde share milker-idéen interessant. Derfor er Per Bundgaards share milker-projekt nu blevet en case i Det Samfundsnyttige Landbrug, som skal hjælpe med at udvikle og synliggøre projektet. - Per Bundgaards planer er rigtig gode. De rummer mange af de elementer, som cases i Det Samfundsnyttige Landbrug skal leve op til, siger Lone Andreasen, der er projektleder på Det Samfundsnyttige Landbrug. Hun fortsætter: - Per Bundgaards idé kan udvikle en ny model for generationsskiftet i landbruget. Og dét, er der brug for. Samtidig er der tale om et økologisk landbrug, som er samfundsnyttigt i forhold til miljø, natur og dyrevelfærd. Endelig ønsker Per Bundgaard på sigt at udvide share-begrebet til også at omfatte grøntsagsavl, frilandsproduktion af grise og direkte salg til forbrugerne. Der vil altså med tiden blive tale om ere virksomheder i virksomheden, som alle understøtter hinanden. Med på holdet Share milker-projektet fra Nordjylland er én af de fem første cases i Det Samfundsnyttige Landbrug. - Vi hjælper Per Bundgaard med at formidle og udvikle konceptet. En konsulent fra Økologisk Landsforening er tilknyttet casen, og det bliver også en vigtig rolle for konsulenten at styrke samarbejdet mellem landmanden og lejerne, så det hele ikke strander på uafklarede uoverensstemmelser, siger Lone Andreasen. Nye mælkeprodukter Projektet har også et andet formål, nemlig at udforske anvendelsen af mælk med særlige egenskaber. Økologisk mælk har typisk et højere indhold af de sunde fedtsyrer, og en del af projektet går ud på genetisk at undersøge, hvilke køer der producerer mælk med det højeste indhold. Men også mælk fra de gamle kvægracer skal underkastes forskernes lup for at se, om den adskiller sig fra andre racers mælk, og om der dermed er mulighed for at udvikle nye produkter, der appellerer til særlige segmenter blandt forbrugerne, skriver DCA.

11 MARK & STALD 20. februar 2015 nr. 561 ØKOLOGI & ERHVERV 11 I gang uden gæld i lejet stald Per Bundgaard er økologisk planteavler. På gården har han en dybstrøelsestald, som i øjeblikket står tom. Den skal fyldes med malkekøer, men han vil ikke selv stå for denne del af produktionen på gården mælkeproduktionen ønsker han at leje ud til en økologisk landmand SAMFUNDSNYTTE TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT - Jeg er inspireret af det nabofællesskab, der var her i Vester Halne, da jeg var barn. Alle hjalp hinanden på gårdene, og vi havde et stærkt sammenhold, siger Per Bundgaard. Han er ved at vise rundt på gården, som har et stort maskinhus med egen smedje, en stor halmlade, en hestestald med tilhørende folkestue og sidst men ikke mindst kvm. tom løsdriftstald med 800 kvm. dybstrøelse, 200 kvm. foderbord, 200 kvm. spaltegulv langs de 90 ædepladser med fanggitter og en helt ny 2 x 12 mobil malkestald. Per Bundgaard har malket 17 år i stalden og senest har han brugt stalden til kviehotel; men han vil gerne have malkekøer ind i stalden igen. Med ha økologisk planteavl og naturpleje vil en mælkeproduktion være et godt supplement til driften. Stalden skal både aftage grovfoder og halm fra gårdens marker og returnere dybstrøelse til gødning på markerne. Og græsmarkerne roterer i gårdens sædskifte. - Men det er mange år siden, jeg har malket køer, så derfor synes jeg, den australske idé, share milking, vil være en rigtig god løsning her på gården. Dels vil produktionen gøre os mere selvforsynende, og dels vil det være en rigtig god chance for en landmand, som ønsker at starte en økologisk mælkeproduktion op, men som endnu ikke har kapital til at købe sin egen gård, siger Per Bundgaard. God drejebog Med den kommende frigivelse af mælkekvoten håber Per Bundgaard at ere landmænd har lyst til at gå ind i et share milker-projekt. Han er derfor gået i samarbejde med projektet Det Samfundsnyttige Landbrug, som skal hjælpe med at synliggøre idéen. - Når jeg nu går i samarbejde med Det Samfundsnyttige Landbrug, så er det også i håbet om, at vi gennem projektet kan skrive den drejebog, der giver den rette balance i share milker-aftalen, så den er attraktiv for både gården og share milkeren, siger Per Bundgaard. Betingelserne er med andre ord til forhandling, for mulighederne er mange; men umiddelbart forestiller Per Bundgaard sig en bindende kontraktlig aftale af tre til fem års varighed. - Jeg ser ere muligheder for eksempel at der kommer en share milker ind, som nder sig til rette og etablerer sig fast i gårdens fællesskab; eller at share milker-ordningen bliver et springbræt for en ung landmand, som ikke har det store beløb, der i dag skal betales for en gård. Ved at arbejde som share milker i en kortere årrække her på gården, får den unge landmand mulighed for med en forholdsvis lille investering, at starte en overskudsgivende mælkeproduktion. Overskuddet kan derefter blive startkapital, når den unge landmanden skal videre efter kontraktens udløb, siger Per Bundgaard. Han tilføjer: - I løbet af kontraktperioden har den unge landmand ud over at skabe et overskud også mulighed for at bevise, at han eller hun kan drive en mælkeproduktion med godt resultat. Disse erfaringer er værdifulde, den dag den unge landmand skal ud og nde nansiering til køb af egen gård. Matrix landbrug Per Bundgaard kan skue langt tilbage i tiden, når det handler om, hvor længe slægten Bundgaard har dyrket jorden i Vester Halne, og det gør han med stolthed. Fortiden inspirerer ham til at overveje fremtiden, og share milker-projektet er et skridt på vejen. - Men ser jeg endnu længere ud i fremtiden, så ser jeg, at gården bliver drevet som et matrix-landbrug, hvor forskellige produktionsgrene samarbejder og gensidigt tilfører hinanden værdi gennem samarbejdet, siger Per Bundgaard. I planerne indgår både muligheden for at afsætte arealer, der på share-basis kan lejes af en ung gartner, og et share-projekt, hvor en ung slagter kan forædle gårdens studeopdræt på gården. Fakta Share milker-projektet er en case i Det Samfundsnyttige Landbrug. Stalden er på kvm. med plads til ca. 120 køer. Mælkeproduktionen skal være økologisk, men share milkeren vælger selv hvilken race, der skal levere mælken. Share milkeren kan leje et nyrenoveret stuehus i forbindelse med gården. Samarbejdet reguleres gennem en bindende kontrakt. Det Samfundsnyttige Landbrug faciliterer samarbejdet mhp. at tilgodese alles interesser. Share milker anskaffer køer, samt udfodringsmaskiner. Share milker lejer sig ind i stalden, der er mobilt malkeanlæg på gården, som også indgår i lejen. Der er 90 ha græsning ved stalden. Share milker er ikke bare en lejer. Share milker forventes at deltage i fællesskabet omkring hele gården. Nye gm-planter En ny generation af gm-planter fra Monsanto kan modstå ere sprøjtemidler og ikke bare et enkelt, som man kender det fra for eksempel de Roundup-tolerante sojabønner. En ny gm-bomuld og -soja har netop fået det amerikanske landbrugsdepartements tilladelse til markbrug. Bomulden er tolerant over for tre pesticider, og sojaen over for to dicamba og glyphosat. Fortalere hilser dem velkomne og mener, de vil være en stor fordel for landmændene. Modstanderne mener, det blot vil øge resistensproblemerne yderligere, skriver The Weed s News. 20 pct. Så meget lavere er økologiske køers risiko for at dø eller blive slagtet efter første kælvning sammenlignet med konventioenelles, viser en opgørelse fra Seges. EU: ingen mælkekrise Her i 11. time før EU s mælkekvoter falder bort, er der opstået uro blandt politikere i EU over konsekvenserne. For det er mildest talt et uheldigt tidspunkt, det sker. Kinas efterspørgsel er faldende, og Rusland boykotter EU. Det har resulteret i store prisfald, og samtidig står landmændene til at skulle betale enorme bøder for overproduktion det seneste år. Mælkebønderne i EU mener, de er på afgrundens rand. Politikere i Parlamentet mener, EU mangler redskaber til krisestyring, men landbrugskommissær Phil Hogan afviser at gribe ind. Jeg er tilfreds med, at der stadig er en betydelig protmargin i mælkesektoren, og at der ikke er nogen krise, sagde han ifølge Altinget ved seneste ministerrådsmøde. Folder om øko-tilskud Øverst til venstre: Per Bundgaard samarbejder med Det Samfundsnyttige Landbrug i casen Share milker. Projektet skal skabe erfaring i Danmark med leje af stald og samarbejde mellem mælkeproduktion og plantavl. Øverst til højre: Folkestuen på Bundgaard er rammen om det sociale liv på gården. Nederst til venstre: Et nyrenoveret stuehus er nabo til Per Bundgaards kostald. Her kan den Fødevareministeriet har udgivet en 32 sider folder med alle støtteordninger, som økologer kan anvende. Det gælder både arealtilskud og natur- og plejeordninger, forskellige teknologiordninger samt Grønne ildsjæle m.. Folderen giver et godt overblik med korte beskrivelser af hver ordning. Den kan ndes på Natur- Erhvervs hjemmeside.

12 12 ØKOLOGI & ERHVERV 20. februar 2015 nr. 561 MARK & STALD Coli-vaccine får æren Når dødeligheden blandt økologiske høns er faldet det seneste år, skyldes det formentligt, at stort set alt opdræt i dag bliver vaccineret mod E. coli DØDELIGHED AF KAREN MUNK NIELSEN Går man et par år tilbage, var det måske omkring hver fjerde opdræts- ok, der blev vaccineret mod E. coli. I dag bliver næsten alle æglæggere vaccineret, inden de forlader opdrætteren og tager hul på livet som æglæggende høne. Denne nye praksis er formentlig årsagen til, at dødeligheden i de økologiske besætninger er faldet bemærkelsesværdigt. - Vi har ikke tidligere kunnet vaccinere uden at øge risikoen for at blive testet positiv i salmonellakontrollen. Det kan vi nu, fortæller formand for de fjerkræproducenterne i Økologisk Landsforening, Flemming Haugaard, om baggrunden for den positive udvikling. Alle genbestiller Og opdrætterne bekræfter, at stort set alle kunder ønsker okkene vaccineret i dag. - Dem, der har prøvet det, genbestiller vaccination. Jeg har vist kun to kunder tilbage, der ikke får hønnikerne vaccineret, lyder det fra Torben Bredahl, Arden, der årligt producerer økologiske hønniker. - Hvis først man én gang har oplevet 10 pct. døde høns, fjerpilning og nedsat æglægning, der følger med E. coli., så er man motiveret, tilføjer han. Hans kollega Jørgen Lodberg producerer hønniker årligt og vaccinerer alle. Han har personligt aldrig haft problemer med en høj dødelighed i egen besætning, men også han oplever et fald i dødeligheden efter indførelsen af vaccination. Pest eller kolera Når økologerne har ændret praksis, skyldes det ganske enkelt, at det er blevet muligt. Tidligere var vaccination forbundet med en risiko for et udslag i de obligatoriske serologiske salmonellaprøver. Det var altså en form for valg mellem pest og kolera for producenten. I dag er både vaccinen og prøvetagningen for salmonella ændret. Vaccinen er i dag en levende vaccine, som dels er billigere at anvende, fordi der er tale om spray i stedet for indsprøjtning, dels ikke inuerer på resultatet af salmonellaprøverne. Samtidig er salmonellaprogrammet ændret, så der tages gødningsprøver i stedet for serologiske prøver af æg, hvilket også forhindrer de falske udslag for salmonella, som økologer jævnligt løb ind i tidligere. Får en god start Opdrættet vaccineres mod E. coli ved 10- og 14-ugersalderen. Vaccinen dækker i teorien kun 12 uger frem, men det er tilsyneladende en afgørende periode for hønerne, eftersom resultatet er et betragteligt fald i den samlede dødelighed. Flemming Haugaard kalder den første del af æglægningsperioden for en dum periode. - Store, otte høns kan ligge døde i stalden. Det er uforklarligt hvorfor, men vi plejer at tilskrive det E. coli., siger han. Flemming Haugaard glæder sig over at dødeligheden falder i de økologiske besætninger, Landbrug & Fødevarers årlige fjerkrækongres blev afviklet i begyndelsen af februar i Vingsted med en bred vifte af faglige oplæg om æg og slagtefjerkræ. FJERKRÆ- KONGRES Brune overhaler hvide Produktionsøkonomien i økologiske æg var i 2014 i store træk uændret fra sidste år, men de hvide afstamninger har mistet deres forspring Ifølge Landbrug & Fødevarers fjerkræstatistikker, der baserer sig på indberetninger til E-kontrollen, opnåede de hvide høner et DB på 100,80 kr./høne i De brune overhalede og endte på 104,20 kr./høne. En væsentlig forklaring er, at foderforbruget i de hvide okke oversteg de brunes med 150 g pr. kg produceret æg. Oven i hatten afregnes brune æg bedre. Den gennemsnitlige prisforskel var i ørae pr. kg æg. Produktionsøkonomi for økologiske æg Brune Hvide Læggeperiode, dage Kg æg/indsat høne 18,3 19,8 Kg foder/kg æg 2,24 2,39 Ægpris, kr./kg 18,35 17,75 Foderpris, kr./kg 3,49 3,49 DB/høne/år, kr. 104,20 100,80 Nye muligheder for at udnytte Økologisk planteavl har store udfordringer både hvad næringsstoffer og ukrudt angår. Nyt pro- - højværdiafgrøder kan bidrage med løsninger At sikre jordens frugtbarhed og holde ukrudtet i skak er nogle af de større udfordringer i økologisk landbrug. I dag sikres næringsstofindholdet i jorden på økologiske bedrifter uden husdyrhold bl.a. ved at importere konventionel gødning, en mulighed, der ikke er tilgængelig i al fremtid. Ukrudtet kan udelukkende kontrolleres gennem mere robuste sædskifter. En løsning på disse udfordringer kan være erårige, kvælstofkserende afgrøder, som øger robustheden i systemet og giver højværdi-produkter såsom foderprotein, energi og grovfoder af god kvalitet. Protein til enmavede dyr Et nyt projekt, MultiPlant, har som mål at udvikle erårige blandinger med højt udbytte, høj biodiversitet og lavt input målrettet salgbare produkter. Udgangspunktet er græsmarksblandinger med mange arter, som skal kunne bruges til ere formål. En del af projektet drejer sig om at optimere planteproduktionen i forhold til rafnering af foderprotein, der kan bruges til fjerkræ og svin, som det traditionelt har været svært at nde proteinkilder til. Et væsentligt spørgsmål, som undersøges, er: Hvordan fungerer de biorafnerede blandingerne som foder til grise og fjerkræ mht. til proteinforsyning, fordøjelighed og foderøkonomi? Biometan og næringsstoffer En anden del af projektet retter sig imod optimering af bioforgasning ved intensiv og ekstensiv dyrkning. Mange slæt af plantemateriale i et tidligt væksstadie giver et højt udbytte af biometan, men til gengæld tyder det på, at nogle af de undersøgte arter kan give et hæderligt metanudbytte ved mere ekstensiv drift med kun et eller to slæt pr. år. Et væsentligt element i det samlede regnestykke er gødningsværdien. I projektet undersøger vi, hvordan blandingerne præsterer mht. kvælstofksering og gødningsværdien af det afgassede materiale. Biodiversitet Andre muligheder for højværdi er f.eks. produktion af hø med stort indhold af urter, hvilket også kan tilføje en ekstra dimension i form af øget biodiversitet. Det kan f.eks. give sig udslag i marker med øget blomstring. I projektet undersøges derfor, hvordan forskellige blandinger indvirker på bestøvernes antal, mangfoldighed og vilkår i landskabet. NT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESSTEMER Af Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Økonomi og rådgivning Endelig vil projektet søge at bestemme de overordnede miljømæssige og økonomiske gevinster ved de erårige blandinger mht. til energi, protein og biodiversitet, og ud fra det udvikles rådgivningskoncepter, som retter sig mod specikke bedrifter. Det er tanken at invitere en række landmænd indenfor og hjælpe dem med at nde ud af, hvordan de selv konkret kan bruge projektets resultater på deres egen bedrift. Projektet er startet i 2014 med udlæg af meget forskelligeartede blandinger på tre lokaliteteter, og det løber frem til udgangen af I projektet deltager Aarhus Universitet, Økologisk Landsforening, Seges, Agro Business Park, DLF- Trifolium, PlanEnergi, Københavns Universitet og Vestjyllands Andel. Projektets hjemmeside:

13 MARK & STALD 20. februar 2015 nr. 561 ØKOLOGI & ERHVERV 13 Split foderet op i to Høners behov for energi, protein, kalk og andre næringsstoffer varierer over døgnet, og derfor ligger der et økonomisk potentiale i at tilpasse fodringen til denne variation FJERKRÆ AF KAREN MUNK NIELSEN Hønens dagsrytme med ægløsning om morgenen og opbygning af skal sidst på døgnet er baggrunden for et såkaldt split feeding-koncept, der er udviklet af Nutreco, og som Erik Jensen, Hedegaard Agro, fremlagde på Fjerkrækongressen i forrige uge. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i burhøns, men der er ikke noget, der indikerer, at der ikke er samme eller endnu større gevinster at hente i den økologiske produktion. Når hønerne æder samme foder døgnet rundt, vil de i perioder være i underskud af næringsstoffer og i andre perioder i overskud. I stedet for at tildele samme foderblanding morgen og aften, er split feeding baseret på to blandinger af forskellig sammensætning. Samlet set får hønerne 40 pct. af rationen om morgenen og 60 pct. om aftenen. Mindre foder, færre knækæg Gevinsten fremkommer to steder. Dels falder foderforbruget et par procent med denne metode, dels fører den til færre knækæg og dermed et større ægsalg, fordi hønernes forsyning med kalk falder på et mere optimalt tidspunkt af døgnet. I et forsøg med ældre høns, som efter re uger med enhedsfoder k tildelt to foderblandinger de følgende re uger, faldt andelen af knækæg fra over seks pct. til godt re pct. Andelen af salgbare æg steg fra 91 til næsten 96 pct. Transport kan æde gevinsten Udfordringen i split feeding er naturligvis, at man skal benytte to blandinger i stedet for én og derfor skal råde over det dobbelte antal fodersiloer. - Det skal stilles rationelt an, ellers fordufter gevinsten. Det er fortsat vigtigt, at man kan aftage hele træk af foder, ellers bliver omkostningerne for store, understreger Erik Hansen, der især mener, man skal overveje split feeding, hvis man står over for en renovering af foderanlæg. - Og skal hønsene fremover være ældre og lægge æg længere, er det særligt vigtigt, at vi øger skalkvaliteten, og her er split feeding mere relevant end diverse topdressinger, konstaterer Erik Hansen. Stærk skal er vigtig Andelen af knækæg stiger med hønernes alder fra ca. to procent til omkring seks procent, mens skalstyrken omvendt falder. Det er bl.a. en konsekvens af, at æggene bliver større med tiden og skallen derfor tyndere. - Men andelen af knækæg kan ikke alene forklares med skalstyrken. Der er også stor betydning af management og staldsystem, og en række sygdomme har også indvirkning, forklarer Erik Hansen. Erik Hansen, Hedegaard Agro, redegjorde for baggrunden for og effekten af at give æglæggere forskelligt foder i løbet af dagen. For at bevare skalstyrken skal hønerne have mindre protein og mere calcium, jo ældre de bliver, og calcium skal tildeles om eftermiddagen. Linolsyre i foderet er hensigtsmæssigt ved begyndende æglægning, fordi den stimulerer ægvægten, Split feeding-forsøg men senere er det en ulempe med et højt indhold af denne aminosyre. Ifølge Erik Hansen er det dog ikke muligt at nedbringe foderets indhold af linolsyre til et optimalt niveau sidst i æglægningen uden at fordyre foderet væsentligt. Nutreco har arbejdet med konceptet siden Forsøg med split feeding af konventionelle høner ældre end 90 uger viser bl.a.: Andel af knækæg falder fra ca. 6 til ca. 4 pct. Salgbare æg stiger fra ca. 91 til ca. 96 pct. Gødningen indeholder mindre N, P, Ca og vand Ændringer i gødning N: - 10 % P: - 5 % Ca: - 4,1 % Vandindhold: - 8,8 % Haner skal sorteres tidligere fra Lohmann opgiver toformålsracer og satser på kønssortering før klækning AVL AF KAREN MUNK NIELSEN Selvlysende gener fra vandmænd kunne kse problemet med de mange daggamle hanekyllinger, som slås ihjel umiddelbart efter klækning. Men det er ingen farbar vej den ville blot skabe et nyt etisk problem. Chefgenetiker Rudolf Preisinger fra avlsrmaet Lohmann er meget klar i mælet, når han gennemgår de tekniske muligheder, rmaet arbejder med for at løse et af de etiske problemer i den højeffektive produktion af æglæggende høner: aivningen af hanekyllingerne. De er pt. et affaldsprodukt, og det er ikke nogen god historie. Det er gmo heller ikke, og derfor er generne fra vandmændene da også no go, konstaterer han, da han på Fjerkrækongressen holder indlæg for de danske ægproducenter. Ingen fremtid i toformål Men hvad er løsningen så? Ja, Lohmann arbejder på ere fronter for at nde en acceptabel løsning men toformålsracer, hvor hønerne kan lægge æg og hanerne lave kød, er ikke en af dem. - Det er alt for dyrt, for æg- og kødproduktion er negativt korreleret. Hønerne lægger for få æg, hanerne sætter for lidt kød, og foderforbruget bliver for højt. Toformålsracer er forsøgt markedsført i Tyskland i nogle år, men salget er stoppet nu, fortæller Rudolf Preisinger. Derfor tester Lohmann nu forskellige højteknologiske metoder til kønsbestemmelse på et meget tidligt stadie i kyllingefostrets liv. Det drejer sig om forskellige spektroskopiske teknikker og hormonmålinger. Nogle af dem kræver, at man tager en prøve ud af ægget, andre ikke. Jo før jo bedre I alle tilfælde er udfordringerne at opnå stor sikkerhed i kønsbestemmelsen samtidig med, at man ikke skader fostret, så klækkeprocenten falder. Især metoder, der bryder skallen, har negativ effekt på klækkeprocenten. Jo tidligere perforering, jo større er risikoen for, at fostret bliver skadet, viser forsøgene fra Lohmann. Men tidlighed er vigtig, hvis man ikke vil løbe ind i nye etiske problemer. En del af metoderne kan først anvendes efter dag i rugemaskinerne. - Vi ved, at fostrene føler smerte efter 13 dage, og derfor er det vigtigt, at kønsbestemmelsen sker tidligt, understreger Rudolf Preisinger. - Og spørgsmålet er også helt grundlæggende, om forbrugere synes, det er bedre at slå fostrene ihjel end de nyklækkede kyllinger. Det optimale ville være helt at undgå at skulle ruge på æg, der giver hanekyllinger, tilføjer Preisinger. Chefgenetiker Rudolf Preisinger Silicium mod blodmider FJERKRÆ: Blodmider er belastende i fjerkræproduktionen, og de kan være svære at slippe af med igen. Der ndes gift, der kan slå miderne ihjel, men mere miljøvenlige midler er efterspurgt, ikke mindst i det økologiske hønsehold. Siliciumpulver er et sådant alternativ, og nu har tyske forskere underkastet 12 forskellige produkter et kvalitetstjek. Resultatet er kort fortalt, at det ndelte pulver virker og slår mider ihjel, men der er samtidig stor forskel på, hvor effektive de er, viser undersøgelsen, som er refereret i Dansk Erhvervsfjerkræ. Jo mere nt formalet produktet er, jo bedre virker det mod blodmiderne, viser undersøgelsen, som desværre ikke angiver navnene på produkterne. Rytter sælger CombCut MASKINER: Rytter Maskiner i Randers er nu dansk forhandler af den svenske ukrudtsskærer CombCut. Den er udviklet af en svensk økolog og fungerer ved at kæmme kornafgrøder for ukrudt med kraftigere stængler end kornet, f.eks. tidsler og agerkål. Nattelys i stalden MALKEKVÆG: Lysstyrken påvirker ikke køers lyst til at gå i malkerobotten om natten. Det viser en svensk undersøgelse i tre besætninger med automatisk malkning. Køernes adfærd blev registreret ved stigende lysstyrke fra 10 til 75 lux, og der var ikke forskel på antal malkninger eller passager gennem låger. Til gengæld faldt ydelsen noget ved svag belysning, hvilket forskerne mener kan skyldes et mindre optag af foder, skriver Sveriges Lantbruksuniversitet. Faste biomasser til gas BIOGAS: Går du med tanker om at etablere biogasanlæg til faste biomasser, kan det være en god ide at kaste et blik på hjemmesiden for projektet Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg. Den nder man på LandbrugsInfo. Her er efterhånden samlet en større mængde materiale og rapporter, som kan inspirere og afklare problemer og udfordringer. Det gælder både materialernes egnethed til forgasning samt beskrivelser af anlæg, der kan håndtere de pågældende biomasser.

14 14 ØKOLOGI & ERHVERV 20. februar 2015 nr. 561 MARK & STALD 10 pct. mere græs med faste spor - - UDBYTTE AF KAREN MUNK NIELSEN De este ved, det er en god ide at køre i samme spor i græsmarken med alle maskiner, men der er noget særligt ved at se det ved selvsyn. Det har Jakob Sejersbøl gjort det seneste år, fordi Sejersbøl I/S, som han driver sammen med sine brødre, deltager i projektet Økologi i sporet. I en af deres slætmarker har der været udlagt parceller med forskellige grader af kontrolleret trak. - Vi har vejet læssene, og der var ca pct. øget udbytte, vurderer han forsigtigt. Om Sejersbøl I/S vil rulle systemet ud til alle 325 ha slætmarker er endnu for tidligt at sige. - Det kræver tilpasning af udstyr; enten krog på nsnitteren eller en længere tud, så man kan blæse hen over en traktor, forklarer han. - Det er en god oplevelse at være med i et projekt som dette også for medarbejderne. Vi gør allerede meget for at køre så fornuftigt som muligt, men her kan man ved selvsyn se, hvad det betyder, siger Jakob Sejersbøl. Skaden sker over jorden Ekspert i kontrolleret trak, Hans Henrik Pedersen, CTF Europe, pointerer, at erårige græsmarker skal betragtes på en lidt anden måde end planteavlssystemer med enårige afgrøder. Den primære skade på udbyttet i slætmarker sker ikke pga. pakning, men fordi man kører i den voksende afgrøde og ødelægger planterne. Derfor kan man også typisk se effekt af faste kørespor allerede første år, hvor man i kornsædskifter først opnår gevinst efter et par år. - Man kan køre kontrolleret tra- k i græsmarkerne uafhængigt af de øvrige marker. De faste kørespor anlægges, når græsmarken etableres, og behøver ikke nødvendigvis ligge samme sted næste gang, der er græs i marken, siger han. Potentialet i faste kørespor i græsmarker er stort. I forhold til en mark uden kørsel taber man ca. 20 pct. af udbyttet ved tilfældig kørsel med 6-8 meters arbejdsbredde. Øger man arbejdsbredden til det dobbelte, halverer man dette tab, og integrerer man yderligere faste kørespor, halveres tabet igen, viser forsøg fra Finsnitning er noget af det, der for alvor gør ondt på græsmarken, og som derfor med fordel kan lægges ud i faste spor. Det forudsætter dog, at man enten bruger en snittevogn eller spænder vognen efter snitteren. Sådan er forsøget udført I tre storparceller à 1,9 ha er kørslen enten fuldt kontrolleret på 12 meter, delvist kontrolleret eller tilfældig. Forskellen udmønter sig ved gyllekørsel og snitning, Gyllenedfældning 12 m 12 m + kørsel mellem spor 12 m Skårlægning 12 m 6 m 12 m Rive 12 m 12 m 12 m Snitning Snittevogn i spor Snitter med sidekørende Snitter med sidekørende traktor + vogn traktor + vogn * som omgivende mark ** Tilfældig men registreret; ikke decideret uhensigtsmæssig kørsel Økologer har generelt større effekt af kontrolleret trak i græsmarkerne, fordi de anvender husdyrgødning/gylle. Et norsk forsøg viser, at merudbyttet i græs er størst i parceller gødsket med gylle sammenlignet med handelsgødning. Med hensyn til teknik er der i dag gode muligheder for at begrænse trakken til faste spor på f.eks. 12 meter. - Det er nedfælderen, der sætter standarden, for gylleudbringningen skal helt sikkert foregå i faste spor. Den store skade sker, når man kører i planter i vækst, og det gør gyllevognen, konstaterer Hans Henrik Pedersen. Næstefter er det snitteren, der skader mest. Her er der to løsninger: enten at køre med en snittevogn eller med en snitter efterspændt en vogn, der skiftes for enden af marken. Det er der ifølge Hans Henrik Pedersen tre-re maskinstationer, der tilbyder i dag. Slåmaskine og rive er ikke det helt store problem, fordi de er lettere, og begge dele fås i 12 meter udgaver. Formål: udvikle nye, fuldt automatiserede, økologiske dyrkningssystemer til grovfoder og konsumafgrøder. Ud over AU Foulum er der markforsøg hos fem bedrifter med forskellige produktioner: Sejersbøl I/S: faste kørespor i slætgræs mm. Skiftekær: faste kørespor, grøntsagsproduktion Vostrup Øko: faste kørespor, grøntsagsproduktion Aarstiderne: forsøg med grøngødning i bede med faste kørespor Bundgaard: faste kørespor, reduceret jordbehandling - Systemet er nemt at indføre. Mange maskinstationer tilbyder det, men få har det som standard. Man skal aktivt efterspørge det, siger Hans Henrik Pedersen. Husk græs i sporene Han fraråder den nemme løsning uden gps, dvs., at man anlægger plejespor uden bevoksning i udlægsmarken. - Uden græs synker maskinerne i. Græsset er desuden fantastisk til at lave god jordstruktur, og det er der netop brug for i sporene, forklarer han. Svensk studie: 500 kr. pr. hektar - kerne over i faste spor, viser svensk rapport SLÆTGRÆS: Ifølge litteraturen er der mellem 10 og 30 pct. merudbytte at hente med faste kørespor, og på den baggrund har Hans Alvemar, som er studerende ved SLU, beregnet, at der på en ejendom med 300 ha og 300 køer er en gevinst på Skr. at hente ved en udbyttestigning på 12 pct.. Er der tillige et større kløverindhold, er gevinsten Skr., hvilket svarer til ca. 500 danske kr. pr. ha. Heri er indregnet investering i maskiner og dermed øgede maskinomkostninger. Ifølge Hans Henrik Pedersen, CTF, Europe, vil gevinsten under danske forhold ofte være større, fordi mange i forvejen anvender maskinstation til græshøst og derfor ikke i samme grad har brug for at opgradere maskinparken. Der er ere økonomiske og agronomiske fordele ved at øge udbyttet i græsmarken. Med højere udbytte kan man skære arealet med græs ned, hvilket på nogle kvægbrug giver en sædskiftemæssig forbedring. Det giver plads til ere salgsafgrøder eller en større selvforsyning med foder. Græsmarker ligger desuden i den dyre ende mht. maskinomkostninger, og færre hektar nedbringer denne post. Endelig kan de faste kørespor muligvis gøre græsmarkerne mere holdbare, og kan de ligge et år mere end ellers, sparer man udlægsmarker, der ofte ikke giver det store DB, skriver CTF Europe i en omtale af det svenske studie.

15 20. februar 2015 nr. 561 ØKOLOGI & ERHVERV 15 MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF EXPORTMANAGER HELENE BIRK ØKOLOGISK LANDSFORENING GRÆNSELØS SUCCES For nylig drog Økologisk Landsforening og en gruppe danske virksomheder til Nürnberg for at udnytte det stadigt stigende potentiale for dansk øko-eksport på verdens største økologiske messe, BioFach. 19 virksomheder deltog på den danske stand som udstillere og yderligere 18 virksomheder benyttede standen til at afholde møder. Det var re meget udbytterige dage. Jeg er især utrolig tilfreds med den massive interesse, som indkøberne fra kæderne på vores nære markeder viste for de danske øko-varer. Arbejdet med at opbygge relationer til de udenlandske indkøbere i Tyskland, Benelux, Sverige og Schweiz gav pote på messen. Rewe, Temma, Ökofrost, Bio Company, Jeg har aldrig tidligere oplevet en messe, hvor der er blevet snakket så lidt om pris og så meget om innovation. Basic, Denree, Axfood, Dagsmeja og Eko Plaza var blandt de mange kæder og grossister, som besøgte den danske fællesstand. Indkøberne fremhæver især den høje innovationskraft hos de danske udstillere som attraktiv. Jeg har aldrig tidligere oplevet en messe, hvor der er blevet snakket så lidt om pris og så meget om innovation. Samtidig har koblingen mellem økologi og convenience voksende betydning. Og også her har de danske økovirksomheder masser at byde ind med eksempelvis i form af rå snack-barer fra Raw Snack, sunde og velsmagende on-the-go juices fra hhv. Naturfrisk og Sealand Birk, instant grød-varianter fra Aurion eller forskellige varianter af blandede, frosne grøntsager fra Magnihill til forbrugeren, der gerne vil spise økologisk, men ikke nødvendigvis har tiden til at lave alt fra bunden. Virksomhederne på årets BioFach havde forberedt sig godt på præsentationen af deres varer og var meget bevidste om, hvilke kunder de gerne ville i kontakt med. Flere af dem k konkrete ordrer i bogen under messen, og nogle virksomheder har i løbet af de re dage skaffet over 100 gode kontakter, de nu kan arbejde videre med. Copenhagen Food Fair danner rammen om udleveringen af det økologiske spisemærke nr Foto: Søren Gammelmark MESSE TEKST: JAKOB BRANDT I anledning af Ø-mærkets 25-års fødselsdag sætter fødevaremessen Copenhagen Food Fair sammen med Økologisk Landsforening og over 50 økologiske udstillere ekstra fokus på mulighederne i en hastigt voksende økologisk foodservicebranche. Aldrig tidligere har en dansk messe kunnet fremvise en så stor spændvidde af produkter, som er mere eller mindre skræddersyet til landets professionelle køkkener og kantiner. Det er kun 25 år siden, at de første Ø-mærkede varer landede på hylderne i dagligvarebutikkerne. Siden er de i de este varekategorier vokset væk fra nichestadiet. Nu er den samme udvikling ved at ske på foodserviceområdet, hvor både private kantiner, caféer og de offentlige køkkener i stigende omfang benytter økologiske råvarer, så ifølge Torben Blok, chefkonsulent i Økologisk Landsforening, er Ø-mærkets jubilæum langt fra den eneste grund Søndag d. 22. februar kan gæsterne på Copehagen Food Fair som de første og konkrete råd til øko-omlægning i bør- forfattere bag kogebogen og få smagsprøver på udvalgte retter fra bogen. til, at økologerne bør kippe med aget på den københavnske messe. Arrangørerne forventer, at op mod gæster vil besøge messen, som åbner søndag i Bella Center, og ifølge Torben Blok vil messen male et tydeligt billede af en økologisk foodservicebranche, som er inde i en rivende udvikling, og han betragter messen som en god anledning til at stoppe op og gøre status. - Økologien i Danmark har i dag opnået en mangfoldighed og en tilgængelighed, der gør det nemt at tilberede et fuldendt økologisk måltid. Nu skal vi sammen nde ud af, hvordan vi bedst håndterer de næste 25 år, så alt kommer til at forløbe så gnidningsfrit som muligt, siger Torben Blok. Han hæfter sig i den forbindelse ved, at foodservicebranchens voksende forbrug af økologiske råvarer sender et klart signal til både primærproducenter og forarbejdningsvirksomheder. - Nu har køkkenerne øvet sig i nogle år med omlægningskurser og uddannelse, og vi er ved at være klar hele vejen rundt. Derfor kan vi også forvente, at der i de kommende år bliver behov for ere nye produkter, som er målrettet til både små og store køkkener, siger Torben Blok Efter hans vurdering er der især en udfordring på kødsiden både i forhold til sortiment, leveringsbetingelser og pris. Fødevareminister Dan Jørgensen (S) besøger messen, hvor han er med til at rette fokus mod den positive udvikling, som er årsagen til, at også det økologiske spisemærke efter fem år runder et skarpt hjørne. Mandag uddeler han spisemærke nummer 1000 ved et event, som bliver styret af lminstruktør og komiker Hella Joof. Messen danner desuden ramme om uddelingen af Årets Økopris og en række sceneshows.

16 16 ØKOLOGI & ERHVERV 20. februar 2015 nr. 561 MAD & MARKED Europa og USA trækker læsset Det globale marked for økologi er fortsat domineret af massiv vækst. I 2013 blev der på globalt plan købt økologiske fødevarer for mere end 470 mia. kr. Det svarer til en stigning på 12 pct. GLOBAL ØKOLOGI TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Den globale handel med økologiske fødevarer fortsætter med at vokse, og det er fortsat forbrugerne i Europa og USA, som køber langt størstedelen af de økologiske varer. Samtidig er det økologiske landbrugsareal vokset til 43 mio. hektar, men selv om det er udtryk for en redobling siden 1999, dyrker verdens knap to mio. økologer stadig kun én procent af landbrugsjorden. Det fremgår af den årlige markedsrapport The World of Organic Agriculture, Statistics and Emerging Trends 2015 fra det schweiziske forskningscenter FiBL og den internationale økologiske paraplyorganisation, IFOAM. Ifølge rapporten, som blev offentliggjort på BioFach, blev der i 2013 på globalt plan omsat økologiske varer for 470 mia. kr. Selv om økologer i Australien, Asien, Sydamerika og Afrika bidrager med en voksende produktion af økologiske fødevarer, er det fortsat USA og Europa, som står for over 90 procent af verdensmarkedet. Femdobling siden 1999 Det er grundlæggeren af det britiske analyseinstitut Organic Monitor, Amarjit Sahota, som har regnet på markedstallene, der er indsamlet fra de 170 lande, som i øjeblikket registrerer oplysninger om den økologiske produktion og handel. Statistikken viser, at markedet er næsten femdoblet siden 1999, og selv om Amarjit Sahota ser visse udfordringer for økologien, forventer han, at væksten vil fortsætte i de kommende år. - Efter nanskrisen i 2008 har der været en afmatning i væksten i ere lande, men på globalt plan har der været en samlet vækst. Organic Monitor forudser, at væksten fortsætter i de kommende år, selv om der ligger nogle udfordringer forude, skriver Amarjit Sahota i rapporten. Indkøbere fra alle kroge af verden strømmede i sidste uge til verdens største økologimesse, BioFach, og analyseinstituttet Organic Monitor forventer, at den globale vækst i økologisalget vil fortsætte i de kommende år. Dansk dagligvarehandel er i top Det europæiske marked omsatte i 2013 for 203 mia. kr. Tyskland står for næsten en tredjedel af markedet og er dermed fortsat det største lokomotiv for økologisalget i Europa. Mens de danske forbrugere bliver overgået af schweizerne, når det gælder forbruget af økologi målt pr. indbygger, kan Danmark stadig bryste sig af at være det land i verden med den højeste økologiandel i dagligvarehandlen. Den økologiske andel af det samlede fødevaresalg i Danmark voksede fra 7,6 procent i 2012 til otte procent i Vores førsteplads skyldes ikke mindst danskernes store tillid til økologi og det røde Ø-mærke, som i år fejrer 25 års fødselsdag, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening. Tidligere var det også de danske forbrugere, som brugte est penge på at købe økologiske fødevarer, men med et årligt forbrug på 1213 kr. er danskerne blevet overhalet med 349 kr. af schweizerne, som i 2013 købte økologi for 1562 kr. Frygt for mærkeforvirring Amarjit Sahota er en smule bekymret for den fremtidige vækst, da ere analyser viser, at det er en relativ lille gruppe forbrugere, som står for hovedparten af det økologiske forbrug. - Den store udfordring for økologien er ikke kun at øge produktionen af afgrøder. Den handler også om at sprede efterspørgslen efter produkterne, siger Amarjit Sahota. Han frygter desuden, at de grønne forbrugere risikerer at fare vild i det voksende antal grønne mærker. En analyse, som Organic Monitor foretog i 2014, viser, at engelske forbrugere ofte har vanskeligt ved at afkode de mange grønne mærkningsordninger. - Fødevareindustrien har nu over 200 miljømærker, og hvis det voksende antal mærker skaber yderligere forvirring blandt forbrugerne, kan det ramme det økologiske salg. Global vækst i økologien Danmarks udenrigshandel med økologi mio. kr Import Eksport Kilde: Danmarks Statistik Største forbrug pr. indbygger 2013, kr. Største marked 2013, mia. kr. Areal mio. ha Det globale marked mia. kr Schweiz Danmark Luxemborg Lichtenst. Østrig USA Tyskland Frankrig Kina Canada Fordeling af økologisk areal Asien Syd Amerika Europa Nord Amerika Afrika Oceanien

17 MAD & MARKED 20. februar 2015 nr. 561 ØKOLOGI & ERHVERV 17 Danske debutanter hitter udstillede for første gang på verdens største øko- bid BIOFACH TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT - Vi kan næsten ikke få armene ned. Vi må have ramt et eller andet, og jeg tror allerede, vi har solgt de første ti paller, siger Casper Vester fra den århusianske virksomhed Raw Snacks. Med blot to år på bagen har Raw Snacks hidtil kun gjort få erfaringer på de nære eksportmarkeder, men - - Casper Vester har ambitioner om at sælge sine produkter worldwide, og han synes, BioFach er forløbet over al forventning. - Hvis bare 10 procent af vores aftaler bliver til noget, har vi allerede nået vores budget for i år, så vi er helt oppe i skyerne, siger Casper Vester. For mange virksomheder sker de første seriøse erfaringer med eksporten netop via en stand på BioFach, og i år deltog et stort antal danske debutanter på messen i Nürnberg. Flere af dem er relativt små og relativt nyetablerede virksomheder, som håber at nde netop den kunde, som kan kickstarte et udenlandsk eventyr, og Raw Snacks ligner et rma, som er godt på vej. - Vi skulle lige slå rod på det danske marked, før vi var klar til eksportmarkedet, siger Casper Vester, som sammen med nogen fra sit netværk har etableret et tysk datterselskab, som skal lette vejen til den tyske specialhandel. Produkterne fra Raw Snacks er på vej ind i Danmarks 7-Eleven-butikker, men indtil videre er den største kunde på det danske marked SAS, som serverer snackbarerne på alle selskabets y i Skandinavien. Går det, som Casper Vester forventer, vil ypassagererne i løbet af de kommende år også får mulighed for at købe de århusianske snackprodukter på ere udenlandske destinationer. Hvid kakao fra Peru Også to fynskbaserede virksomheder deltog på BioFach for første gang. Der er tale om to meget forskellige virksomheder. Den ene er veletablerede Summerbird, som lagde hele sin produktion af eksklusiv chokolade om til økologi i efteråret, mens den anden er Q-kaffe og Kakao, som blev etableret i Sidstnævnte bliver drevet af peruvianskfødte Marisol Gamarra og Frank Duch, som har specialiseret sig i videresalg af importeret kaffe, chokolade, tørret frugt og juice fra Peru. De mangler dog stadig nogle navne i kundekartoteket, før bundlinjen bliver sort. Derfor vil de forsøge at gøre Sverige og Nordtyskland til en del af deres hjemmemarked. Marisol Gamarra har størst forventninger til salget af kakaopulver af hvide, vildtvoksende peruvianske kakaobønner - en specialitet, som hun håber bliver et hit hos de europæiske chokoladeproducenter. - Der er tale om en kakaosort, som man troede var uddød, og som først blev genopdaget for få år siden, siger Marisol Gamarra. Danske lækkerier til Japan Hvor ser det lækkert ud. Gennemført. Det bliver ikke meget bedre. Et hav af roser skyllede ned over personalet på Summerbirds stand på BioFach. De mange otte ord var både møntet på hele standen og på sortimentet. INSPIRATIONSDAG Markedsføring af økologisk bæredygtighed Tid: Tirsdag den 3. marts kl Sted: Vingsted hotel & konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten Pris: Gratis for de første 50 tilmeldte. Derefter kr. 529 pr. person Tilmelding: Hør om erfaringer fra ind- og udland, og få idéer til arbejdet i jeres virksomhed Nestlés 15 års erfaring med global, bæredygtig fødevareforsyning v/ Hans Jöhr, leder af Nestlés globale kontakt til landbruget og forsyningskæden Målrettet kommunikation af økologisk bæredygtighed til forbrugere, virksomheder og organisationer v/ Christian Schader, leder for al dokumentation af bæredygtighed i FiBL, Schweiz Soil and More der hvor de vilde idéer får liv Soilandmore.com Erfaringerne fra markedsføring af bæredygtig fisk i Danmark i efteråret 2014 v/ Mads Hvidtved Grand, pressechef, Dansk Supermarked Status for økologernes arbejde med dokumentation af bæredygtighed v/ Anke Stubsgaard, SEGES, ansvarlig for dokumentation af bæredygtighed - Vi er meget overvældede over den cadeau, vi har fået worldwide, siger Morten Larsen. Han driver den danske chokoladevirksomhed sammen med majoritetsejer Mikael Grønløkke, og på messen k han ere gæster fra helt andre brancher, som spontant stoppede op blot for at rose standen. - Men der er også rigtig mange, som gerne vil have eksklusivitet til at forhandle vores produkter i deres respektive lande, og jeg har et kilo visitkort med hjem. Summerbirds strømlinede og meget gennemførte koncept er ikke kun blevet bemærket af gæsterne på BioFach. Det chokoladeglade japanske marked har fået øjnene op for det danske chokoladehåndværk. Både Woodshade, som i dag er en del af Rømer-familiens økologiske virksomheder, og Summerbird er ved at etablere sig på det japanske marked. - Jeg har lige fået sendt et billede fra vores første shop-in-shop i et stort japansk varehus, siger Morten Larsen, mens Lars Frederiksen fra Woodshade glæder sig over et lille gennembrud i Japan, idet chokoladefabrikanten fra Vrinners på Djursland er blevet leverandør til det luksuriøse varehus Isetan i Tokyo. Frysetørret babysnack Nordic Foodie debuterede på messen med sine økologiske babysnacks af frysetørret frugt og grøntsager. Efter et par års produktudvikling begyndte virksomheden først i 2014 at sælge sine produkter og indtil videre kun i Slovakiet, hvor indehaver Petra Petö selv har rødder. - -

18 18 ØKOLOGI & ERHVERV 20. februar 2015 nr. 561 MAD & MARKED Nordisk birkesaft - BIOFACH TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Et glas økologisk birksaft til 75 kr. gav ideen til et noget utraditionelt eksporteventyr, som i år vil omfatte over halvanden mio. liter birkesaft. I centrum for eksporten af økologisk birkesaft står Lars Aarup Poulsen. Via selskabet Sealand Natural Resources driver han og en amerikansk partner varemærket Sealand Birk, og Lars Aarup Poulsen forventer, at salget for alvor vil accelerere i Det går fænomenalt, og det bliver formentlig vanskeligt at følge med. Vi omsatte for 10 mio. kr. i Jeg regner med, at vi rammer en omsætning på 30 mio. kr. i år. Ordrerne til de første 20 mio. kr. er allerede i hus, siger Lars Aarup Poulsen efter nogle travle dage på BioFach. På messen stoppede mange indkøbere op for at høre direktøren tale om birkesaftens sundhedsmæssige fortrin. - Birkesaften passer nt ind i trenden omkring superfood, siger Lars Aarup Poulsen. På grund at et naturligt indhold af det kalorielette birkesukker, er det ikke nødvendigt at tilsætte sukker, og den danske birkejuicesælger beskriver birkesaft som et naturligt vitaminboost, der kan drikkes direkte fra træet. De første asker kom på markedet i Saften var tappet i Jægerspris Skov på Sjælland. Heraf navnet Sealand Birk. - Men det kneb lidt med tappetilladelserne, og i dag får vi tappet det meste i en stor certiceret skov i Finland, siger Lars Aarup Poulsen. Han havde gennem mange år arbejdet med marketing, da han i 2008 for første gang smagte på den let sødlige birkesaft i forbindelse med promoveringen af det nordiske køkken. Ved den lejlighed serverede topkokken Erwin Lauterbach birkesaft for gæsterne til 75 kr. for et glas. Dermed var kimet sået til et rma. Selve forarbejdningsprocessen og smagsvarianterne er udviklet i samarbejde med Rudolf Wild & Co, og i løbet af de seneste to-tre år har Sealand Birk fået kunder i både USA, Asien, Australien og Europa. Plantebaserede drikke med et naturligt lavt kalorieindhold er en relativt ny produktkategori, som i øjeblikket vinder meget frem i USA. Siden 2006 er salget ifølge Beverage daily. com vokset fra nul til knap en mia. dollars i 2013, og branchen forventer at salget på det nordamerikanske marked er fordoblet i Kategorien omfatter blandt andet ahorn- og kokosvand, men ifølge Lars Aarup Poulsen er der formentlig kun en håndfuld seriøse konkurrenter på det globale marked, når det gælder økologisk birkesaft. Sealand Birks frisktappede birkesaft bliver fragtet fra Kuopio i Finland til Fyn, hvor den bliver tappet på asker hos Ørbæk Mosteri. En let pasteurisering og tilsætning af ascorbinsyre giver birkedrikken en holdbarhed på et år. Sealand Birk sælges med smag af ingefær/lime, hyldeblomst, blåbær, hindbær og natural. Et birketræ drikker op mod l. vand om dagen. Vandet ltreres op igennem birketræet, hvor det tappes ved at bore et hul ind til træernes midte. Via en plastikslange bliver birkejuicen samlet i større beholdere. Tappesæsonen omfatter tre-re uger omkring påske, når frosten er gået af jorden. I den periode, inden træet sætter blade, kan de bedste træer give helt op til 20 l saft i døgnet. Lars Aarup Poulsen har skabt en eksportsucces med rødder i de nordiske birkeskove. Mange indkøbere fra Danmarks nærmarkeder besøgte den danske fællesstand her er svenske Axfood på besøg hos Naturfrisk, BioFach BIOFACH TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT I modsætning til sidste år, hvor der var mange asiatiske indkøbere og grossister blandt gæsterne på den danske fællesstand på BioFach, sporer eksportchef Helene Birk fra Økologisk Landsforening i år en meget stor interesse fra potentielle kunder på de nære eksportmarkeder. - Jeg oplever det som lidt af et gennembrud på de nære markeder, hvor vi gennem ere år har lavet en målrettet bearbejdning af små og store dagligvarekæder. Ifølge Helene Birk er det derfor langt fra nogen tilfældighed, at alle de vigtigste øko-kæder fra værtslandet i år besøgte den danske fællesstand og ofte havde konkrete varer i kikkerten. - Det har været nogle meget målbevidste indkøbere, der er kommet til standen. For dem har det handlet meget om, hvordan får vi det her til at køre i forhold til emballage m.m. Der er ikke blevet snakket så meget pris. De har mere kigget på, hvordan de danske produkter kan være med til at skabe mere dynamik i den enkelte varekategori, og så begynder det at blive sjovt, siger Helene Birk. Hun er overbevist om, at de re hektiske dage på Nürnbergmessen i nær fremtid vil føre til ere lanceringer af danske produkter i tyske kæder. Eksportchefen glæder sig desuden over, at ere end 40 danske virksomheder i år deltog på messen i Nürnberg En af de danske øko-virksomheder, der har fået ordrer i bogen, er fynske Growers Cup, som har udviklet en pose, der fungerer som engangsstempelkande, som blot skal tilsættes kogende vand for brygge frisk økologisk kvalitetskaffe. - Det er lykkedes os at få en aftale med den tyske øko-kæde Bio Company det er vores gennembrud på det tyske marked. Vi har også haft en meget positiv dialog med andre tyske kæder og fået en masse kontakter, som vi skal hjem og følge op på. Så det har bestemt været turen værd, siger Jens Grundtoft, salgschef hos Growers Cup. Det unikke kaffekoncept er et resultat af den store innovationskraft, som ifølge Helene Birk er en af årsagerne til, at danske fødevareproducenter er i høj kurs syd for grænsen. - De tyske indkøbere fremhæver især den høje innovationsgrad hos de danske udstillere som attraktiv, siger Helene Birk. Hun roser samtidig de danske virksomheder for at være blevet

19 MAD & MARKED 20. februar 2015 nr. 561 ØKOLOGI & ERHVERV 19 Danmark kunne eksportere mere som både fristede med nye energibarer og proteindrikke. markeder langt bedre til at gå ind på kundens banehalvdel og levere produkter i pakningsstørrelser og emballager, som er tilpasset kravene på de forskellige eksportmarkeder. Ørbæk rykker mod syd Også Malene Aaris fra eksportnetværket Bio Aus Dnemark har i år registreret en større interesse fra tyske indkøbere, og efter hendes vurdering skal den øgede interesse ikke kun tilskrives mange års vedholdende eksportarbejde. Som eksportkonsulent har hun selv været fast inventar på BioFach siden 2001, men det er først inden for de seneste re-fem år, at de tyske kæder for alvor har taget økologien til sig, og det har skabt en øget efterspørgsel. Et af de rmaer, som nyder godt af det, er fynske Ørbæk Bryggeri, som efter et langt tilløb er ved at få hul på det tyske marked. - Vi har lavet en aftale med Bio Company om at lancere vores økologiske øl og sodavand i deres butikker til april. Og det ser vi som et rigtig godt springbræt til at udvikle vores eksport til Tyskland, der har været et svært marked for os indtil nu, siger Niels Rømer, medejer af Ørbæk Bryggeri, som har mange års erfaring som eksportvirksomhed. Kommissær kiggede forbi Helene Birk glæder sig også over, at Danmark generelt k masser af bevågenhed og ere gange i forbindelse med den ofcielle åbning af BioFach blev fremhævet som et af verdens førende lande, når det gælder økologi, selv om Holland i år var tildelt rollen som Årets Land. Set i det lys var det næppe tilfældigt, at EU-landbrugskommissær Phil Hogan med følge valgte at lægge ruten forbi den danske stand, hvor han kunne skylle en kort introduktion af dansk økologipolitik ned med en økologisk birkesaft fra Sealand Birk. Markedet og kunderne er der, men et presset investeringsklima i Danmark bremser væksten i eksporten, lyder det fra lere på BioFach BIOFACH TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Den danske eksport af økologiske fødevarer steg fra 2012 til 2013 med 31 procent, men hvis de økologiske producenter skal fastholde det nuværende momentum på de udenlandske markeder, er det ifølge branchen nødvendigt at lette adgangen til risikovillig kapital. Det var et af hovedbudskaberne til fødevareminister Dan Jørgensen, da han i sidste uge besøgte de danske udstillere på BioFach. På messen konfronterede ere producenter Dan Jørgensen med behovet for investeringsstøtte, men ministeren efterlod ingen løfter, da han efter et hektisk døgn øj hjem fra Nürnberg. Harmen-Gero Zempel fra Danæg kunne fortælle om en vækst i ægeksporten det seneste år på 300 procent, men nu har råvareforsyningen sat en prop i væksten. - Tyskland er vores hovedeksportmarked, hvor vi sælger til både Rewe, Edeka og Denree, men vi kan sælge ere æg, end vi kan få, siger Harmen-Gero Zempel. Han efterlyser derfor risikovillig kapital, så det bliver muligt at bygge ere hønsestalde. Dan Jørgensen erkender, at eksporten spiller en vigtig rolle, hvis økologerne skal indfri målet om en fordobling af det økologiske landbrugsareal i 2020, men ud over de aktuelle bestræbelser på at øge økologien i den offentlige bespisning, en afbureaukratisering af reglerne og de nye initiativer i Økologisk Handlingsplan 2020, peger han på, at det bør være markedet, som skal drive væksten. - Totalt giver vi 400 mio. kr. om året i støtte til økologien, og vi skal nok ikke regne med, at der kan skrues voldsomt op for det, sagde Dan Jørgensen på BioFach. Balanceakt hos Friland Frilands direktør, Henrik Biilmann, havde håbet på et andet svar. Som en af få virksomheder på den danske fællesstand havde Friland ingen produkter med til Nürnberg. Med den nuværende forsyningssituation brugte Henrik Biilmann primært messen til at pleje eksisterende kunder. - Vi oplever et gennemgående tema, hvor kunderne klager over, at vi ikke kan producere svinekød nok. For os er der tale om en balanceagt i en situation med underbalance, og vi oplever den samme situation i vores tyske datterselskab, siger Henrik Biilmann. Hans vigtigste mission er derfor lige nu at holde fast i kunderne, selv om det Danish Crown-ejede selskab ikke kan dække efterspørgslen hos alle. - Vi vil gerne have noget mere at sælge, og vi opfordrerede ministeren til at lave støtteordninger, som gør det nemmere for unge landmænd at etablere en økologisk produktion. ØL gør et forsøg Selv om Dan Jørgensen ikke havde en check med til økologerne på Bio- Fach, har Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening (ØL), ikke helt opgivet at komme virksomhederne til undsætning. Han mener, at det bør være muligt at nde en pose penge til etableringsstøtte til forarbejdningsvirksomheder under Landdistriktsprogrammet. - Det bliver nok ikke en stor ordning, men jeg vurderer, at det er realistisk at nde mio. kr., siger Paul Holmbeck. Det skal i givet fald ske i løbet af de næste par uger, inden hele programmet bliver sendt til godkendelse i EU. Manglende investeringer lægger et dæmper på væksten i Danamrks økologiske eksport, men hverken fødevareminister Dan Jørgensen (S) eller EUlandbrugskommissær Phil Hogan t.h. havde en pose risikovillig kapital med til ØL-formand Per Kølster. Instant grød til Holland EKSPORT: Aurion har fået succes på det hollandske marked med salg af instant grød med forskellige former for topping. Eksporten er kommet i stand med Thises mejerichef Poul Pedersen som mellemmand. Han sidder i Aurions bestyrelse, og har tilbudt det nordjyske korn- rma at benytte Thises hollandske datterselskab Vechtenaer som salgskanal til Holland, hvor grøden er på vej ind i ere kæder. NaturFriskt blikfang EKSPORT: Som altid havde Ørbæk Bryggeri prioriteret at have iøjnefaldende nyheder med på BioFach-messen for at skabe opmærksomhed om standen. I år bestod nyhederne blandt andet af en serie med ere proteindrikke, der supplerer virksomhedens brede sortiment af økologiske sodavand, juice og smoothies. Seriens asker er i høj grad præget af et stærkt visuelt udtryk, og på BioFach formåede NaturFrisk da også at skaber opmærksomhed omkring deres stand. Inspiration i Berlin EKSPORT: Danske fødevarer har et godt ry i Tyskland, men det er sjældent nok til at skaffe en eksportordre. Derfor arrangerer Økologisk Landsforening igen i år en inspirationstur med besøg hos ere af Berlins mest hotte øko-butikker, hvor deltagerne får et førstehåndsindtryk af, hvad tyskerne efterspørger, og hvordan man kan præsentere sine produkter på nye måder. Turen afholdes marts

20 20 ØKOLOGI & ERHVERV 20. februar 2015 nr. 561 MAD & MARKED Prisfald breder sig til alle Så stor er forskellen Selv om det er Coop, som har søsat en ny økologivision og vil sælge billigere økologi, er det kæderne under Dansk Supermarked, som giver mest økologi for pengene FOTO: COLOURBOX Broccoli, 1 stk. Billigst: Netto, 13 kr Dyrest: Nemlig.com/SuperBest, 20 kr. PRISTJEK TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT En af fysikkens love er, at væskestanden i forbundne kar altid er lige høj. Helt samme lovmæssighed gælder ikke for dagligvarekædernes priser på økologiske fødevarer, men sammenligningen er ikke helt skæv. Det fremgår af Forbrugerrådet Tænks pristjek, som omfatter økologiske basisvarer inden for kategorien frugt og grønt. Priserne er indsamlet med en måneds mellemrum. Det første pristjek lå lige før nytår. Det andet efter årsskiftet i uge tre. I den mellemliggende periode havde Coop udrullet første fase af sin nye økologistrategi, som går ud på at sænke priserne på de økologiske basisvarer, og udviklingen i priser hos de konkurrerende kæder indikerer tydeligt, at det ikke var tomme ord, da ere af dem proklamerede, at de ville forsvare deres markedspositioner ved at tilpasse deres prisniveau. Otte ud af ti kæder sænkede priserne. Forskelle i samme kæde Tænks pristjek afslørede, at priserne kan variere en del inden for den samme kæde. Under et besøg i to Fakta-butikker fandt prispatruljen en prisforskel på en række økofrugt og -grønt på mellem en og re kroner. Netto i Aarhus-forstaden Viby er det sidste træ i den voksende skov af Netto-butikker, som ifølge Forbrugerrådet Tænks pristjek er det billigste sted at købe økologisk frugt og grønt. Ingen Fakta-butikker havde alm. tomater. Derfor brugte Tænk prisen på blommetomater, som er kr. højere, og det er årsagen til, at Føtex samlet var billigere end Fakta, som ligger på femtepladsen efterfulgt af SuperBrugsen. Så selv om det er Coop, som har søsat en ny økologivision, er det kæderne under Dansk Supermarked, som giver mest økologi for pengene. En positiv spiral Med Kiwi og SuperBest som eneste undtagelser sænkede alle kæderne i Tænks pristest deres udsalgspriser på Ø-mærket frugt og grønt med gennemsnitligt 5,9 pct. Det billede kommer ikke bag på Camilla Udsen, seniorrådgiver i fødevarepolitik hos Forbrugerrådet Tænk. - Det viser, at kæderne er blevet opmærksomme på, at økologien er et sted, hvor de kan tiltrække forbrugerne, siger hun. Ifølge Camilla Udsen har forbrugerne kun grund til at glæde sig over, at dagligvarekæderne vælger at bruge deres markedsføringsbudget på Kort om pristjekket Forbrugerrådet Tænk har tjekket priserne på 11 almindelige typer økologisk frugt og grønt i ere end 30 butikker fordelt på 10 forskellige dagligvarekæder i uge 51 i december 2014 og igen i uge 3 i år. Da der ikke var økologisk broccoli i Kiwi, er prisen sat til gennemsnitsprisen hos pristjekkets øvrige discountbutikker. Indkøbskurven i Forbrugerrådet Tænks pristjek indeholder 11 økologiske produkter: agurk, 1. stk., broccoli, 1 stk., gulerødder, 1 kg, kartoer, 1 kg, tomater, 500 g, appelsiner, 1,5 kg, bananer, 6 stk., citrone, 3 stk., Kiwi, 6 stk., æbler, 1 kg Billigst: Netto, 139,33 kr. Dyrest: SuperBest, 218,03 Se hele pristjekket på Forbrugerrådet Tænks hjemmeside. økologiske varer. - Det har ere gange været fremme i debatten, at avancerne på økologiske varer har været meget høje i forhold til de konventionelle varer. Prisfaldene kan være tegn på, at priserne tidligere var sat for højt, så der har været plads til at sænke dem. Så kan vi håbe på, at det kan sætte gang i en positiv spiral, som kan sætte yderligere gang vi produktionen og skabe stordriftsfordele, som kan bidrage til yderligere salg, siger Camilla Udsen. Store prisforskelle Prisspændet fra kæde til kæde er stort. Et kg kartoer kostede 7 kr. i Netto og 16,95 i SuperBest, og det var ikke det eneste sted, hvor kunden kunne få dobbelt så meget for pengene ved at handle hos discounterne. Agurk, 1. stk. Billigst: Kiwi, 8 kr. Dyrest: Irma, 13. kr. Peberfrugt, 2 stk. Billigst: Netto, 13,33 kr. Dyrest: SuperBest, 24 kr. Citroner, 3. stk. Billigst: Netto, 9 kr. Dyrest: Irma, 21 kr. Økologien er en del af Nettos dna En kurv med et udvalg af 11 forskellige grøntsager er næsten 80 kr. billigere i Netto end i pristestens dyreste butik, SuperBest De økologiske tomater og gulerødder er stadig dyrere end de konventionelle varer, men prisforskellen skrumper, og den prisbevidste forbruger, som hver uge bruger mange økologiske grønsager i husholdningen, kan spare mange penge ved at handle i Netto. Et pristjek foretaget af Forbrugerrådet Tænk viser, at det er muligt at spare 78,50 kr. på en indkøbskurv med 11 udvalgte basisvarer fra frugt og grøntafdelingen, hvis man handler i Netto frem for testens dyreste indkøbssted, SuperBest. Dermed lever Netto-kæden op til sit efterhånden ti år gamle motto om at gøre økologien tilgængelig for alle, mens det kniber lidt mere for Super- Best, som på sin hjemmeside skilter med, at De prisbevidste har meget at glæde sig over i SuperBest. Økologi er en del af vores DNA Alle skal have råd til økologi, står der på et stort skilt, som hænger ned fra loftet over grøntafdelingen i den nyåbnede Netto-butik på Viby Ringvej i Aarhus-forstanden Viby. Med et samlet prisfald på 26,50 kr. eller 16 pct. demonstrerede kæden via Tænks pristjek, at det ikke var tomme ord, da Netto i januar oplyste, at kæden var indstillet på at forsvare sin førerposition. Netto har gennem mange år siddet på tronen som Danmarks største formidler af økologiske fødevarer. Tæt på en femtedel af alle de økologiske varer, der bliver solgt i dansk dagligvarehandel, bliver båret ud af en Netto-butik, og Netto Danmarks direktør, Brian Seemann, glæder sig over at stå i spidsen for en kæde, som er billigst med økologisk grønt. - Vi er altid glade for at få en cadeau på et af vores kerneområder. Økologien har gennem mange år været en del af Nettos DNA, og vi vil gøre alt for at forsvare vores position, så vi forøger hele tiden at ligge lavest i markedet, siger Brian Seemann. Ny private label-serie Netop ønsket om at være bedst på frugt og grønt og andre ferskvarer er en af hovedårsagerne til, at Netto har besluttet at øge størrelsen på sine butikker. I dag bliver grøntsagerne solgt under mærket Økoriget, men til sommer samler discountkæden den økologiske frugt og grønt i en ny private label-serie, som kommer til at tælle ere nye produkter. - I den forbindelse overvejer vi i enkelte kategorier kun at have en økologisk version, men vi har stadig en udfordring med mængderne, så vi er ikke helt i mål, erkender Brian Seemann. Selv om de økologiske priser i ere varekategorier er kommet tættere på de konventionelle priser, tjener Netto stadig penge på økologien, og Brian Seemann forventer, at yderligere effektiviseringer og stordriftsfordele vil medvirke til, at de økologiske priser vil stabilisere sig på et lidt lavere niveau end tidligere. - Vi har en holdning om, at vi ikke vil tage større avancer på økologi end på andre varer. Vi vil gerne give de gode priser videre til forbrugerne, siger Netto-direktøren.

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

KO SE UD? SOBcows. Brugergruppemøde. AU-Foulum 2. juni 2015 Arne Munk HVORDAN SKAL FREMTIDENS. STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug

KO SE UD? SOBcows. Brugergruppemøde. AU-Foulum 2. juni 2015 Arne Munk HVORDAN SKAL FREMTIDENS. STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug AU-Foulum 2. juni 2015 Arne Munk SOBcows Brugergruppemøde HVORDAN SKAL FREMTIDENS KO SE UD? STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Projektet SOBcows er en del af Organic RDD programmet, som er koordineret

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Skal økologi absolut være så dyrt?

Skal økologi absolut være så dyrt? Skal økologi absolut være så dyrt? Regeringen vil fordoble det økologisk dyrkede areal inden 2020. Men det går for langsomt. Derfor har Fødevareministeriet lavet et såkaldt servicetjek, hvor man blandt

Læs mere

Uddybende stillingsopslag. Adm. direktør

Uddybende stillingsopslag. Adm. direktør Uddybende stillingsopslag Adm. direktør 1. Baggrund Økologisk Landsforening er i færd med at gennemføre en større omorganisering. Den nye organisering skal ruste foreningen til at fortsætte økologiens

Læs mere

*2011

*2011 Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Økologi og dyrevelfærd

Økologi og dyrevelfærd Økologi og dyrevelfærd en aktuel konference Koldkærgård Konferencecenter d. 30. november 2007 Afholdes med støtte fra Fødevareministeriet Økologi & dyrevelfærd d Dyrene er i centrum Ingen konkurrence mellem

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker

Læs mere

Landmandens stemme -

Landmandens stemme - Landmandens stemme - drømmen om lokal mad fra jord 2l bord Hvordan byen trækker og oplandet leverer Gensidig a5ængighed drivkra7 for bæredyg9ghed Per Kølster Landmand, brygger mv, Kølster Malt og Øl, Aars9derne

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Fremtidens Mælkeproduktion Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Global Hvor står konkurrence vi? Hvor står vores konkurrenter? Vores Afregningspris styrker = Hvad Højværdiprodukter udfordringen

Læs mere

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI 59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI Efterår/vinter 2015/16 Økologi 59 SPÆNDENDE OPLÆG OM ØKOLOGI SEGES Økologi tilbyder i efteråret/vinteren 2015/16 aktuelle oplæg om de økologiske emner, hvor der er ny og

Læs mere

Har du sat rammerne for virksomhedens udvikling? Vej til vækst?

Har du sat rammerne for virksomhedens udvikling? Vej til vækst? Har du sat rammerne for virksomhedens udvikling? Vej til vækst? Louise Helmer, Virksomhedsrådgiver og rådgivningschef, Centrovice Per Brems, Svineproducent, Odense Den næste ½ time Lidt overordnet om virksomhedsrådgiveren

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Økologisk Landsforening

Økologisk Landsforening Økologisk Landsforening Medlemmerne: Landbrug Virksomheder Køkkener Andre - Borgere/forbrugere Opgaverne: Rådgivning og landbrugsudvikling - Salgsfremme og markedsudvikling Information, events og forbrugerkampagner

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision

Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision Klik for at redigere i masteren Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision Thomas Roland Afdelingschef, Coop Ansvarlighed Danskerne Klik for at bruger redigere få penge i masteren på mad Modsætninger

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

STRATEGI 2015-2020 FORSLAG TIL GENERALFORSAMLING 2015: DAGSORDEN. Bestyrelsen stiller forslag om ny vision. Bestyrelsen stiller forslag om ny mission

STRATEGI 2015-2020 FORSLAG TIL GENERALFORSAMLING 2015: DAGSORDEN. Bestyrelsen stiller forslag om ny vision. Bestyrelsen stiller forslag om ny mission STRATEGI 2015-2020 FORSLAG TIL GENERALFORSAMLING 2015: DAGSORDEN 4. a. 4. b. 4. c. Bestyrelsen stiller forslag om ny vision Bestyrelsen stiller forslag om ny mission Bestyrelsen stiller forslag om ny strategi

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende

Læs mere

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole www.bioethics.kvl.dk HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker

Læs mere

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016 Thomas Roland Coop CSR Oslo, 29. september 2016 Hvad vil jeg sige? Lidt om Coop Danmark Vores økologihistorie De økologiske forbrugere Kan I bruge vores erfaringer? Omsætning 45,2 mia. EBIT 632 mia. (Ex.

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst

Læs mere

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker Future food - Ingredienser V. Sociolog og Fremtidsforsker V. Sociolog og Birthe fremtidsforsker Linddal Jeppesen Birthe Linddal www.fremtidsforskeren.dk Agenda - Fremtid - Fødevarer, forandring og fremtid

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

18. april 2016 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING

18. april 2016 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING 18. april 216 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING FORDELING AF RESPONDENTER I alt er 17 besvarelser blevet indleveret Blandt disse er 983 beskæftiget som selvstændig

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10

Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10 Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10 REFERAT fra udvalgsmøde: Onsdag den 22. september 2010 kl. 13.00 til 19.00 i Økologiens Hus Deltagere: Jan Volmer,

Læs mere

Det økologiske spisemærke

Det økologiske spisemærke Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Landbrugets Arbejdsmiljøpris LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2012 1 Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2012 vfl.dk 2 ARBEJDSMILJØPRIS 2010 LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2012 3 Årets prismodtager Søren Madsen har drevet Salsbjerggård siden 2005.

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk

Læs mere

Fadebursloven Nyborg, april 2013

Fadebursloven Nyborg, april 2013 Fadebursloven Nyborg, april 2013 Kongens Fadebur Kongens Fadebur er et fødevarenetværk etableret af Nyborg Slot for fødevareproducenter, specialiserede fødevareforhandlere og restauranter på Fyn. Mission:

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer En analyse af en masse analyser Kvalitative Egne analyser GfK ConsumerScan 3000 panelister

Læs mere

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S

Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Program 10:00 Kontraktproduktion og nye tilbud v/friland Henriette Guldager og Jens Peter Nannerup 10:45 Tilbud om finansiering

Læs mere

økologisk din vej til... faglig udvikling, butikshylderne, forbrugeropbakning og politikerne

økologisk din vej til... faglig udvikling, butikshylderne, forbrugeropbakning og politikerne økologisk LANDSFORENING din vej til... faglig udvikling, butikshylderne, forbrugeropbakning og politikerne Økologisk Landsforening - din vej til faglig udvikling og fagpolitisk indflydelse Tæt på forbrugerne

Læs mere