KVÆLSTOFGØDSKNING AF GULERØDDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVÆLSTOFGØDSKNING AF GULERØDDER"

Transkript

1 KVÆLSTOFGØDSKNING AF GULERØDDER INDVIRKNING PÅ UDBYTTE OG HANDELSKVALITET Pernille Margrethe Bruun Kynde Bacheloropgave, vinter ECTS Studienummer: Institut: Institut for fødevarer Hovedvejleder: Seniorforsker Jørn Nygaard Sørensen Bivejleder: Agronom og grønsagskonsulent Lars Møller

2

3 Abstract Nitrogen is a nutrient that often is related to pollution of the environment, which can be of many different kinds. It might be pollution of ground water, eutrophication of surface water, greenhouse gas emission because of denitrification, acid rain and ammonia evaporation. Therefore it is important that the loss of nitrogen to the environment will be reduced. The emissions are already regulated in a lot of countries, i.a. Denmark. Nitrogen is a very important nutrient for the growth of all plants. It is assimilated by the roots, most often in the form of nitrate, and then converted to ammonia in the plant. Ammonia is incorporated in most of the plant s building blocks, like amino acids and proteins. It is essential for plant growth and in the photosynthetic systems. Earlier studies have been performed to investigate the importance of nitrogen in relation to yield and quality of carrots. There are different results, and especially the question about quality and nitrogen cannot be answered in short terms. There is a tendency that nitrogen on sandy soils will increase the yield until a certain limit. However, on loamy soils the tendency is that there is no relationship between nitrogen fertilizing and yield, because of the high content of organic matter and nutrients already present in loamy soils. This study examined the relationship between nitrogen fertilization, yield and quality on two different soil types. On the sandy soil near Stoholm the fertilizer levels were 0, 34, 86, and kgn/ha. The soil was fertilized with ca. 80 kgn/ha before establishment of the experiment. The five plots were repeated twice. Normal agricultural practice was done in the field and on the plots. Nitrate tests were done through the season. On the loamy soil near Årslev the fertilizer levels were 0, 40, 80 kgn/ha, and no nitrogen was added from manure or synthetic fertilizers before the experiment. It was a randomized block design, and the three plots were repeated four times. Nitrate tests and N-min-analyses were done through the season. In October the yield was calculated and the quality was analyzed from both experiments. Results of the relationship between yield, quality and nitrogen fertilizing were analyzed using the program SAS. On the sandy soil, addition of an increasing amount of nitrogen affected the yield in a negative way. This means that the greatest yield was obtained in the plot with least nitrogen, only 80 kgn/ha as base fertilizer and an unknown amount of nutrients released from the soil. On loamy soil there were no significant results between the different treatments, but an almost significant result with highest yield at 40 kgn/ha. Therefore we conclude that the optimal nitrogen fertilizer level to obtain the highest yield is 0 kgn/ha on sandy soil, if the soil is base fertilized, and 40 kgn/ha on loamy soils without base fertilizer. Analyzes of the quality parameter rot after disease attack, did not find any significant differences between the nitrogen treatments in Stoholm and Årslev. This is the same when looking at the quality parameters breaked, splitted and forked carrots, and there was no difference in size between the different treatments too. In Stoholm however, the amount of forked/deformed carrots, caused by root-knot nematode (Meloidogyne hapla), was significantly increased with increasing the nitrogen level, in one of two quality analyses. There is a tendency towards more deformed carrots caused by root-knot nematodes with increased nitrogen level. However, this phenomenon has not previously been described in the literature, and further investigations should be performed. However, the design in this experiment has its limitations. Only two repetitions in Stoholm made the statistic less reliable. The fact that randomized block design was not used in Stoholm might explain some of the problems, because other conditions than the nitrogen level may contribute to the results. The experiment in Stoholm should have had a no nitrogen plot, because it would have been interesting to know how the yield and quality were affected by the addition of less than base fertilizer or no nitrogen. Further experiments have to take these considerations into account.

4

5 Forord og tak Denne bacheloropgave er skrevet for at forsvare bachelorgraden på uddannelsen Jordbrug, Fødevarer og Miljø, med plantefysiologi og produktion som hovedfag på fakultetet Science and Technology ved Aarhus Universitet. Opgaven består af et litteraturstudie kombineret med en eksperimentel del. Sidstnævnte blev udført i samarbejde med GartneriRådgivningen/HortiAdvice Scandinavia og Tange Frilandsgartneri A/S. Fokus er kvælstofgødskning af gulerødder, og dennes påvirkning af udbytte og handelskvalitet. Først stor tak til seniorforsker Jørn Nygaard Sørensen, Institut for Fødevarer i gruppen Planter, Fødevarer og Bæredygtighed, Årslev forsøgscenter, Aarhus Universitet og til Lars Møller, grønsagskonsulent hos GartneriRådgivningen/HortiAdvice Scandinavia. De har begge været en stor hjælp og har givet god vejledning gennem processen. Også en stor tak til Tange Frilandsgartneri A/S for samarbejdet omkring forsøgsarbejdet, og særlig tak til Jytte Rasmussen for hjælp med kvalitetsopgørelser. Sidst men ikke mindst en stor tak til GartneriRådgivningen/HortiAdvice Scandinavia for at kunne skrive projektet i samarbejde med deres virksomhed og derigennem få mulighed for at snuse til den verden, der er udenfor bøgerne. Det har været en meget lærerig proces både på fagligt og på personligt niveau. Aarhus Universitet, 11. januar 2013 Pernille Margrethe Bruun Kynde

6

7 Indhold Introduktion... 1 Baggrund... 2 Kvælstof... 2 Kvælstofbehov i gulerødder... 3 Kvælstofoptag og omsætning i afgrøder... 4 Kvælstofassimilering... 4 Optageforløb i gulerødder... 5 Kvælstofs funktion... 7 Vækst... 7 Fotosyntese... 7 Aminosyrer og Proteiner... 8 Miljøkonsekvens... 9 Udbyttepotentiale Handelskvalitet Gulerodsbladplet (Alternaria dauci og Cercospora carotae) Cavity spot (Pythium spp) Knoldbægersvamp (Sclerotinia sclerotiorum) Andre sygdomme Størrelsesfordeling Flækkede og knækkede rødder Grenede rødder Materialer og metoder Markforsøg Operationer gennem vækstsæsonen Forsøgsdesign Gødningstildeling Indsamling af resultater Statistiske analyser Resultater Nitratindhold i jorden Udbyttebestemmelse Kvalitetsbestemmelse Diskussion... 27

8 Nitratindhold i jorden Sammenligning af testmetoder Effekt af kvælstof på udbytte Effekt af kvælstof på handelskvalitet Kvælstofniveau for optimalt udbytte Forsøgets design Andre perspektiver Konklusion Videre undersøgelser Referencer... 35

9 Introduktion Kvælstof (N) er et essentielt element for plantevækst og udvikling (Taiz et al., 2010). Gennem N-cyklus omdannes N fra atmosfærisk N 2 til ammonium og nitrat, der er tilgængeligt for planterne (Raven et al., 2005). I agroøkosystemet tilføres N via de naturlige fikseringsprocesser og som organisk eller mineralsk gødning. N tilføres for at undgå, at det bliver den begrænsende faktor for afgrødernes vækst. I nogle tilfælde er der en tendens til overgødskning, fordi der mange steder gødskes efter tommelfingerregler i stedet for at gøre brug af gødningssystemer og analyser (Fink & Scharpf, 1993). Gulerodsproducenter har dog også fokus på N- forbruget, da et overforbrug ikke er økonomisk ansvarligt, og samtidig kan medføre udbyttetab når gulerodstoppen rådner (Møller, 2012). Overskud af N kan have store miljømæssige konsekvenser, såsom N-udvaskning til grund- og overfladevand, eutrofiering, ammoniakfordampning og lattergasudslip fra denitrifikation. For at undgå de miljømæssige konsekvenser er der i flere lande indført restriktioner på gødningsmængder til brug i jordbruget (NaturErhvervstyrelsen, 2012). Også, og måske især, for produktionen af højværdiafgrøder er N en vigtig komponent. Idet der er mere værdi på spil på mindre arealer, er gartnerifærdigheder særligt vigtige for både udbytte og kvalitet. Højværdiproduktionen er derudover meget afhængig af korrekt N-gødskning, da det ellers kan få konsekvenser både for udbytte og handelskvalitet (Bundesministerium, 1997). I gulerodsproduktionen skal der sikres et godt udbytte og en god handelskvalitet. Udbytte og kvalitet hænger sammen, da kvalitet er en væsentlig parameter i forhold til salgsvarer i højværdiproduktionen. Handelskvalitet er i denne opgave defineret ud fra gulerøddernes synlige skader, mangler og fejl, men indebærer ikke indholdsstoffer i gulerødderne. Derudover er det vigtigt med en tilpas kraftig topvækst, for at undgå besværligheder ved høst grundet svag top (Naqvi, 2004; Westerveld, 2002). I dette studie er N-mængdens indvirkning på udbytte og handelskvalitet undersøgt, for at undgå N-tildeling udover gulerodens behov. Formålet er at finde det optimale gødskningsniveau til den fremtidige gulerodsproduktion, samtidig med at der værnes om natur og miljø. Projektet består af et litteraturstudie samt egne, GartneriRådgivningens og Årslev forsøgsstations (AU) eksperimentelle undersøgelser fra år

10 Baggrund Kvælstof Kvælstof (nitrogen, N) er et væsentligt makronæringsstof i alle levende organismer. I planter er N ligeledes et vigtigt næringsstof, idet det indgår i bl.a. aminosyrer og nukleinsyrer, og dermed er en del af alle proteiner, peptider og enzymer (Taiz et al., 2010). Cirka. 0,5-5 % af planters tørvægt er N. Det resterende er ilt (50 %), kulstof (40 %), hydrogen (5%) og mineraler (Taiz et al., 2010; Thomsen et al., 2011). Afhængig af planteart, udviklingsstadie og organ skal N-niveauet være mellem 2-5 % af tørvægten for at planten opnår optimal vækst (Marschner, 1995). N optages både som nitrat-n og ammonium-n i planten, og i bælgplanter sker der derudover et direkte optag af frit N vha. kvælstoffikserende symbiotiske bakterier. N er mobilt i plantens xylem. N-mangelsymptomer (kloroser) ses på de ældste blade (Taiz et al., 2010) som en gulfarvning, der skyldes mangel på klorofyl (Thomsen et al., 2011; Walker et al., 2001). N-mangel vil hurtigt føre til reduceret vækst, idet N, som nævnt, indgår i mange af plantens cellekomponenter. Øget tilførsel vil derimod medføre forsinket senescens, stimulere væksten og ændre på plantens morfologi, i form af øget skud-rod-ratio (Marschner, 1995). På figur 1 ses N-kredsløbet. Det ses, at N er til stede mange steder i det biologiske system. Den største mængde findes i atmosfæren, hvor omkring 78 % er nitrogengas, N 2 (Raven et al., 2005). Atmosfærens N kan kun tilgængeliggøres for primærproducenterne som ammonium eller nitrat, ved at trippelbindingen mellem de to nitrogenatomer brydes ved naturlig eller industriel kvælstoffiksering. På jorden kommer N ind i den biogeokemiske cirkel, som indeholder tre overordnede stadier: ammonifikation, nitrifikation og assimilation, på figur 1 ses dette som den inderste ring, der indeholder minerali- Figur 1 Kvælstofkredsløb (Pidwirny & Jones, 2009) zation, nitrification og plant consumption (Pidwirny & Jones, 2009; Raven et al., 2005). Dødt organisk materiale bliver ved ammonifikation/mineralisering, vha. bakterier og svampe omdannet til ammonium. I jorden vil ammonium opløses i jordvandet og forme ammoniumioner. Nogle ammoniumioner assimileres direkte af plantens rødder, men en stor del gennemgår nitrifikation, hvor ammonium først omdannes til nitrit vha. Nitrosomonas og derefter videre til nitrat vha. Nitrobakter. Herfra kan nitrat assimileres af plantens rødder (Taiz et al., 2010). Ifølge Raven et al. (2005) sker den største assimilation fra nitrat, idet vores dyrkningsforhold med meget iltning af jorden, giver de rigtige betingelser for den aerobe proces nitrifikation. I jorden sker også immobilisering af ammonium, hvilket senere vil mineraliseres og derved tilgængeliggøres for planterne. Ved anaerobe forhold er der risiko for denitrifikation, hvor nitrat-n vil omdannes til flygtige N-former som nitrogengas (N 2 ) og lattergas (N 2 O). Disse vil herefter blive returneret til atmosfæren. N fjernes også fra det lokale økosystem ved udvaskning af nitrat, fjernelse af afgrøder, afbrænding af afgrøder og jorderosion (Raven et al., 2005; Taiz et al., 2010). 2

11 Kvælstofbehov i gulerødder Grundet stor bekymring omkring miljøet i forhold til forurening med store mængder N, er der lavet N- normer for at begrænse brugen. I Danmark er N-normen den mængde N, der maksimalt må tilføres afgrøden set på ejendomsniveau. Normen fastsættes ud fra forsøg omkring afgrødens behov og forfrugtens N-tilførsel. Derudover korrigeres der for N- prognosen, som er lavet ud fra N-målinger i jorden vinteren forinden og ud fra modelberegninger (LandbrugsInfo, 2012). Normen skal også stemme overens med det politisk fastsatte niveau, derfor vil normen ofte være lavere end det ses i tabel 1. Der findes mange forskellige metoder til at fastsætte planters N-behov, og dermed N-kvoterne. I Danmark laves der behovsanalyser ud fra N-min-analyser (på lerjorde), som er baseret på jordens indhold af uorganisk N ved gødningstidspunktet og ud fra brug af hurtigtestere, der bestemmer jordens indhold af nitrat i prøveudtagningsdybde (Sørensen, 2009). Derudover gøres der i nogle lande brug af planteanalyser, hvor det kritiske niveau af N i planten bestemmes. Der bruges også computersimuleringsmodeller, der udregner plantevækst, N-optag, N-mineralisering og N-tab (Salo, 1999). Det er væsentligt, i forhold til bestemmelse at N-kvoter, at se på forfrugtsværdi. Forfrugtsværdien er værdien af det N som den foregående afgrøde har efterladt i jorden og i planterester i jorden, som bliver tilgængeligt for den efterfølgende afgrøde (NaturErhvervstyrelsen, 2012). Der er stor forskel mellem afgrøder. Fx bruges N-fikserende bælgplanter ofte i sædskiftet for at sikre en god forfrugtsværdi til næste afgrøde, da disse planter efterlader store mængder N i jorden efter høst i forhold til fx korn (Eriksen & Mogensen, 2001; Hardy & Watson, 1982). I Danmark er N-normen til gulerødder sat til kgn/ha afhængig af jordtype og vandingsmuligheder. Den største mængde gødning må gives på sandede jorde og på vandet jord, se tabel 1. Ifølge DLBR (2012) må mængden korrigeres med 0,1 kgn/hkg gulerødder, ved udbytte over 400 hkg/ha. Tabel 1 Vejledning om gødsknings- og harmoniregler (NaturErhvervstyrelsen, 2012) Generelt spredes den normerede mængde gødning over flere gange i løbet af vækstperioden, så den første mængde gives inden såning som grundgødning, og de efterfølgende først gives inde i vækstperioden (Abdel- Mawly, 2004; Chen et al., 2004; DLBR, 2012; Uddin et al., 2004). Dette gøres primært for at mindske risikoen for udvaskning i den første del af vækstsæsonen, hvor gulerødderne ikke har så stort et N-optag (Møller, 2012). 3

12 Kvælstofoptag og omsætning i afgrøder Kvælstofassimilering N absorberes over hele rodens overflade både som ammonium og som nitrat (Taiz et al., 2010). Optages N som nitrat skal det omdannes til ammonium for at blive inkorporeret i organiske strukturer. Denne nitratassimilering sker ved reducering af nitrat, først til nitrit vha. nitratreduktase og derefter reduceres nitrit til ammonium vha. nitritreduktase, se ligning 1 og 2 (Marschner, 1995). Lys, kulhydrat, ammonium- og nitrat-n har indvirkning på dannelsen af enzymerne i N-assimileringen og dermed også på hastigheden af denne reaktion (Oaks, 1994; Sivasankar & Oaks, 1996). Størstedelen af nitrat assimileres i roden, men er der store koncentrationer af nitrat, bliver noget transporteret via xylemet til bladene, hvor det assimileres i stedet (Marschner, 1995; Taiz et al., 2010). Dog sker nitratreduktionen i gulerødder primært i bladene, hvorfor størstedelen transporteres dertil i xylemet (Darwinkel, 1975). Assimileringen, og dermed reduktionen af nitrat, er væsentligt mere energikrævende i antallet af ATP-molekyler end den direkte assimilering af ammonium (Marschner, 1995). Ligning 1 Reduktion af nitrat til nitrit (Taiz et al., 2010) Ligning 2 Reduktion af nitrit til ammonium (Taiz et al., 2010) Assimileringen af ammonium sker via glutamin-glutamat syntesevejen, se ligning 3 og 4 samt figur 2. Figur 2 Assimileringen af nitrat i majs. Jo tykkere pile, jo større vigtighed. 1: nitrogenase, 2: nitrattransportører, 3: nitratreduktase, 4: nitrireduktase, 5: glutaminsyntase, 6: glutamatsyntase, 7: glutamatdehydrogenase, 8: Phosphorenolpyrovat carboxylase, 9: glukose-6-fosfat dehydrogenase og 6-phosphogluconate dehydrogenase, 10: ferredoxin pyridine nukleotid reduktase. TCAC er citronsyrecyklus (tricarboxylic acid cycle) (Sivasankar & Oaks, 1996). 4

13 Assimileringen foregår i forbindelse med citronsyrecyklussen, da der er behov for mange kulstofskeletter til syntesen af bl.a. aminosyrer (Marschner, 1995). For at undgå det toksiske ammonium, inkorporeres ammonium hurtigt i aminosyrer, amider og andre molekyler. De vigtigste enzymer i assimileringen af ammonium, gennem glutamin-glutamat-syntesevejen, er glutaminsyntase og glutamatsyntase (Sivasankar & Oaks, 1996; Taiz et al., 2010) Ligning 3 Ammonium sættes på glutamat og danner glutamin vha. enzymet glutaminsyntase (Taiz et al., 2010) G H 4 T D Det øgede niveau af glutamin i cellerne stimulerer aktiviteten af glutamatsyntase. Enzymet flytter amidgruppen fra glutamin til 2-oxoglutarate og der dannes to molekyler glutamat. I gulerødder og andre rodfrugter er der store koncentrationer af glutamin, idet det er på denne form, N gemmes i roden (Salisbury & Ross, 1992). Ligning 4 Omdannelsen af glutamin til to molekyler glutamat (Taiz et al., 2010) G 2 ( DH H ) F 2 D F Transamineringen fra glutamin og glutamat til andre aminosyrer sker vha. aminotransferaser. Disse enzymer findes i cytoplasma, kloroplaster, mitokondrier, glyoxysomer og peroxisomer. Ved dannelse af aminosyrer kommer aminogruppen fra glutamin eller glutamat, mens kulstofskelettet kommer fra glykolysen eller fra citronsyrecyklussen (Taiz et al., 2010). Den største vækstrate fås ved en tilførsel af både ammonium og nitrat til planterne. Ved tilførsel af begge kvælstofformer er det nemmere for planten at regulere den intracellulære ph vha. ammonium, og at opbevare kvælstof uden at det koster meget energi vha. nitrat (Marschner, 1995). Optageforløb i gulerødder I en artikel af Weier et al. (1994) klassificeres arten gulerod som en art med langsom vækst, et lavt N-optag i starten af væksten, højt N-optag i den vigtige vækstfase og en slutfase med faldende N-optag. Denne tendens ses tydeligt i figur 3 og 4. Samme optag og vækstkurve ses i andre studier. Gysi et al. (1988) observerer et langsomt startoptag, efterfulgt af en kraftig vækst og et stort N- optag, og ved tredje måned et reduceret N-optag. McMahon & Price (1982) observerer start af N-optag efter 22 dage, og et langsomt optag indtil dag 66, hvorfra der er stort N-optag indtil høst. Samme tendens ses i forsøg af Figur 3 Gulerodssorten Ingot s N-optag gennem sæsonen. Det er tydeligt at N-optaget starter sent, først i 9. uge efter såning. Herefter stiger det, og falder lidt igen i slutningen af vækstsæsonen. N-optaget følger sigmodialkurven (Weier et al., 1994). Westerveld (2005). Ifølge McMahon & Price (1982) sker det størtste N-optag og den største akkumulering (60%) efter dag 80, næsten 3 måneder efter såning. Derfor er det vigtigt, at der er nok tilgængeligt N på dette 5

14 tidspunkt. Salo (1999) og Chen et al. (2004) bruger sigmodial (S)- kurven til at forklare selvsamme observation af gulerødders N- optag. Salo (1999) observerer et højt N-optag efter 2,5 måned, hvilket fortsætter indtil høst, dog med et fald i den sidste måned. Dette er fundet ud fra N-indhold i rod og skud (Salo, 1999). Chen et al. (2004) har brugt Kjeldahl metoden til at analysere N-indholdet i guleroden ved forskellige vækststadier. De finder, at vækstraten og dermed N-behovet er meget lavt i den første måned efter såning. Ved udregning på forsøg med Kinakål ses det, at der i gennemsnit er et optag på 8,5 kgn/ha pr. uge i de første 7 uger. Fra 7. uge og frem til høst steg det ugentlige optag til 22 kgn/ha. Samme resultater blev fundet for gulerod (Chen et al., 2004). I forsøget med gulerod er sigmodialkurven særlig tydelig, idet optag af N stabiliseres efter 90 dage, se figur 4. Figur 4 Tørstofakkumulering, N-indhold og N-optag i Kinakål og Gulerod ved forskellige kvælstoftildelinger. Både optag og akkumulering følger sigmodialkurven (Chen et al., 2004). Ved at se på sigmodialkurven i forhold til vækststadierne finder Westerveld (2005), at initieringen af guleroden sker mellem dag 13 og 34 efter såning. Ifølge sigmodialkurven kræver initieringen altså ikke det store N- optag, hvilket måske skyldes lagringsenergi i frøet. Derefter kommer en periode med eksponentiel vækst i både top og rod mellem dag 35 og 65 efter såning. Startende mellem dag 50 og 68 efter såning, ses en hurtig lineær rodvækst som fortsætter indtil høst. Det stemmer godt overens med det store N-optag i netop denne periode. Ligeledes starter en hurtig lineær topvækst samtidig med rodvæksten, men topvæksten stopper langsomt efter dag 100. Dette stemmer også overens med det udglattede N-optag omkring dag efter såning (Westerveld, 2005). Grunden til den lange N-optagsperiode er ifølge Salo (1999), at gulerødder har et stort oplagringsbehov i roden, som stilles gennem hele vækstsæsonen. Indholdet af uorganisk N i jorden stemmer overens med optageforløbet hos Salo (1999), hvor der den første måned efter gødskning er en stor mængde N i jorden. Herefter er N-mængden faldende gennem hele sæsonen pga. planternes optag. Akkumuleringen af tørstof i gulerod stemmer også overens med optag af N, i forsøg foretaget af McMahon and Price (1982). 6

15 Kvælstofs funktion N som nitrat, ammonium og frit N danner bl.a. aminosyrer, amider, peptider, aminer og ureider, som er byggestenene i proteiner, nukleinsyrer, coenzymer, sekundære produkter, membranbestanddele, plantehormoner og klorofyl (Marschner, 1995; Raven et al., 2005; Thomsen et al., 2011). Derfor er N livsnødvendigt for alle organismer på jorden. I dette afsnit vil der redegøres for, hvad N bruges til i planten. Vækst N har stor betydning for planters vækstrate. Det er bl.a. vist i forsøg med salat (Lactuca sativa L.) af Walker et al. (2001) i et hydroponisk system. Forsøget består af to behandlinger, 0N og +N. Det viser, at der er tydeligt hæmmet vækst i 0N-parcellen i forhold til den gødskede parcel (8000 mmol nitrat/l). Walker et al. (2001) fandt svagere grønfarvning af bladene, langsommere vækst og længere rødder med mindre forgrening i 0N-parcellen. Forsøget viser også en depressiv effekt ved mangel på N, idet den absolutte vækstrate falder allerede efter 10 dage ved 0N, mens dette fald først sker omkring dag 40 for den gødskede parcel. I forsøg udført af Ali et al. (2006) fandt man ligeledes at væksten er afhængig af N-tilførsel. Man fandt, at mange variable har sammenhæng med N. Antal blade, plantehøjde, frisk- og tørvægt af plante og af rod, rodlængde og roddiameter er alle størst ved tildeling af N (150 kgn/ha) fremfor i kontrollen (0 kgn/ha). Dette viser, at tilførsel af N bidrager til vækst i hele planten. Ifølge Taiz et al. (2010) har nitrat-n stor betydning ved cellestrækning, mens ammonium-n styrker celledeling i rodmeristemet. Fotosyntese For mange forskellige plantearter gælder det, at der er en stærk korrelation mellem bladnitrogenindhold og fotosyntese (Evans, 1989). Ifølge Evans (1989) bliver mere end 75 % af blad-n allokeret til enzymer i Calvin Benson cyklussen samt til pigmentproteinkomplekser og elektrontransportkomponenter. Det vil sige, at den største mængde N bliver allokeret til fotosyntesereaktioner. I lysreaktionen er N vigtig, fordi det her er direkte relateret til pigment-proteinkomplekser, reaktionscentre i fotosyntesen, komponenter af elektrontransportkæden (cytocrome b/f og ferredoxin NADP reductase komplekser) og til ATPsyntesen (Evans, 1989). Størstedelen af thylakoid-n findes i klorofyl (60-85 %). En større mængde thylakoid-n pr. enhed klorofyl giver højere rater af oxygenudvikling, hvilket betyder, at elektrontransportkapaciteten øges ved stigende N- mængde, se figur 5 (Evans, 1989). Westerveld (2002) fandt, at klorofylindholdet i bladene er direkte korreleret med total-n i planten, men at det i forsøget ikke er korreleret til udbyttets størrelse. Figur 5 Kapaciteten af elektrontransport set i forhold til bladnitrogen, vækst ved tre forskellige lysintensiteter, %-vis fuld sollys (Evans, 1989) I mørkecyklus ses ligeledes en sammenhæng mellem N og fotosynteseaktivitet. Enzymet ribulose 1,5-biphosfate carboxylase (Rubisco) indeholder mere N, jo større mængder blad- Figur 6 RuBP carboxylase som funktion af total leaf nitrogen i flere forskellige planter. Jo større mængde bladkvælstof, jo større mængde kvælstof i enzymet Rusbico (Evans, 1989). 7

16 N der er i planten, se figur 6. Det har sammenhæng med øget N-tildeling. Det betyder, at aktiviteten i mørkecyklus af fotosyntesen, Calvin Benson cyklen, og dermed den potentielle fotosynteseaktivitet vil stige ved større N-mængde (Evans, 1989). Den potentielle fotosynteseaktivitet er dog også afhængig af andre faktorer. Ifølge et forsøg af Thiagarajan et al. (2012) lavet på to sorter af gulerødder med forskellige tildelinger af N, ses det, at N har en effekt på carboxyleringseffektiviteten i Calvin Benson cyklussen. Da carboxyleringen udføres vha. Rubisco hænger det godt sammen med resultatet af Evans (1989), der fandt større N-indhold i Rubisco med større mængde N. Thiagarajan et al. (2012) fandt lav aktivitet af Rubisco og dårlig carboxyleringseffekt ved 0 kgn/ha, se resultaterne i figur 7. Ved gødskning med over 50 kgn/ha var der derimod høj fotosyntetisk hastighed, hvilket skyldes en god carboxyleringseffekt og at N befinder sig i Rubiscoproteinkomplexer. Thiagarajan et al. (2012) fandt, at det optimale N-niveau er 100 kgn/ha når man ønsker at opnå maksimal carboxyleringseffektivitet i gulerødder. Derudover viser de, at den fotosyntetiske hastighed stiger med mængden af blad-n indtil 150 kgn/ha, dvs. 2,65 % blad-n. Figur 7 Fotosyntetisk hastighed Pn ved forskellige kvælstofmængder (Thiagarajan et al., 2012). Fotosyntetisk hastighed måles i CO 2 fordi kuldioxid forbruges ved fotosyntesen, og derfor er mål for hvor stærkt systemet kører. Tallene er signifikant forskellige ved forskellige bogstaver. Derudaf konkluderer Thiagarajan et al. (2012), at der for at opnå optimal fotosynteseaktivitet skal gødskes med kgn/ha, hvilket passer med mætningspunktet for blad-n. Over 150 kgn/ha er der ingen øget fotosynteseaktivitet, hvilket tyder på at Rubiscoenzymet ved dette niveau er mættet. Aminosyrer og Proteiner Efter assimileringen af ammonium gennem glutamin-glutamat syntesevejen kan det nu organisk bundne N bruges i syntesen af andre molekyler såsom amider, ureider, aminosyrer, aminer, peptider og proteiner. Kulstofskelettet i aminosyrerne stammer fra intermediater i fotosyntesen, glykolysen og citronsyrecyklussen. Aminotransferaser/transaminaser sørger for at få flyttet aminogrupper fra glutamat og glutamin til andre kulstofskeletter, og derved danne nye aminosyrer. Aminosyrerne sættes yderligere sammen til proteiner i proteinsyntesen, hvor aminosyrerne kobles sammen vha. peptidbindinger (Marschner, 1995). Det er vist, at dannelsen af proteiner stimuleres ved tilførsel af nitrat, idet aktiviteten af nitratreduktase stimuleres. Herved øges dannelsen af nitratreduktase mrna, og dermed også syntesen af protein (Taiz et al., 2010). De dannede organiske N-komponenter bruges bl.a. til transport af N, til opretholdelse af cellestruktur og osmoregulering, til tungmetalaftoksificering og som sekundære messengers (Taiz et al., 2010). Gulerødder har behov for N af ovennævnte grunde. Der er behov for en stor fotosyntetisk aktivitet, idet der er behov for vækst både i rod og i top. Roden skal vokse gennem hele sæsonen for at blive til det rodprodukt forbrugerne efterspørger, mens det er vigtigt at toppen også holdes sund for at sikre fotosyntetisk aktivitet, yderligere vækst og for at sikre muligheden for brug af topløfter i høst. 8

17 Miljøkonsekvens N-forurening er gennem de sidste årtier kommet på dagsordenen i store dele af verden. Med den kraftigt voksende verdensbefolkning er der behov for flere fødevarer, hvorved der kommer et stort pres på jordbruget, som intensiverer produktionen og øger brugen af gødning. Dermed er de naturlige næringsstofcykler ødelagt, da der er større input af N end den naturlige denitrifikationsproces kan følge med til at recirkulere til atmosfæren, hvorved der vil ske et tab (Raven et al., 2005). Figur 8 giver et godt billede af den intensiverede produktion, da der skal en stor stigning i gødningsforbruget til, for at producere fødevarer nok til at mætte den voksende verdensbefolkning. Det øgede forbrug af næringsstoffer, og især N, har haft indvirkning på økosystemerne. Men det er ikke kun det øgede pres på handelsgødning, der skaber miljøproblemerne. Det er i højere grad vores dårlige evne til at udnytte og recirkulere næringsstofferne, der gør, at der sker store tab både ved brug af kunstgødning og organisk gødning. Udvaskning er et stort problem i forhold til nitrat-n, da dette ikke bindes til jordkolloiderne, men er mobilt i jordvandet, og derfor nemt vaskes ned under røddernes optagezone (Taiz et al., 2010). Dette er mange steder et problem i forhold til forurening af grundvandet og dermed drikkevandsreserverne, bl.a. i USA (Raven et al., 2005; Taiz et al., 2010). Eutrofiering af vandige miljøer er ligeledes en konsekvens af for store mængder overskydende næringsstoffer. Næringsstofferne udvaskes til vandmiljøet, hvor der sker opblomstring af alger, som nedbrydes af aerobe bakterier, hvorved der opstår iltsvind i vandmiljøet. Syreregn er også et forureningsproblem, der stammer fra gødningsindustrien. Svovldioxider og nitrogenoxider interagerer og danner syreregn, som falder ned og skader både terrestriale og akvatiske økosystemer (Raven et al., 2005). Denitrifikation er ligeledes en belastning for miljøet i form af drivhusgassen lattergas, N 2 O, der sammen med frit nitrogen, N 2, er slutprodukt i denne anaerobe proces, som finder sted især om efteråret i vandmættede jorde (Salo, 1999). Lattergasudledning fra denitrifikation, står dog kun for en meget lille andel af den samlede udledning af drivhusgasser, hvilket svarer til ca. 4-6 % af den samlede menneskeskabte forøgelse af drivhusgaseffekten (LandbrugsInfo, 2011b). Spørgsmålet er derfor, om det vil gøre en særlig stor forskel at skrue ned for N-forbruget i forhold til at mindske den samlede drivhusgasudledning. Samtidig sker der også en lille ammoniakfordampning ved nedbrydning/kompostering af plantemateriale (Salo, 1999). Gulerødderne Figur 8 Forbruget af næringsstoffer er steget med den stigende befolkningstilvækst gennem de sidste 60 år. Kurven for forbruget af N-gødning har samme hældning som for total næringsstoffer (IFA, 2012). Ved forsøg i Finland har man fundet, at denitrifikation, udvaskning og ammoniakfordampning fra grønsagsproduktion hver har været årsag til tab af 15 kgn/ha pr. år (Salo, 1999). Et kinesisk forsøg fandt en stigende udvaskning med stigende N-mængder (Chen et al., 2004). De fandt også et generelt stigende N-tab med stigende N-niveau, hvor der med gødskningsmængderne 240N og 480N var et tab på hhv. 57 kgn/ha og 173 kgn/ha (Chen et al., 2004). I forsøg af Salo (1999) blev det fundet, at der ved højere N-gødskning var mere N tilbage i jorden efter høst, hvilket var signifikant ved højeste N-gødskning (100 kgn/ha). Et dansk forsøg med gulerødder viser samme resultat. Ved tildeling af en optimal mængde N (60 kgn/ha i dette forsøg) var der et N-overskud på 27 kg nitrat-n/ha, mens der ved højeste gødningsniveau (180 kgn/ha) var et overskud på 67 kgn/ha (Thorup-Kristensen, 1999). 9

18 Udbyttepotentiale I litteraturen er der stor uenighed om, hvorvidt stigende N-gødskning er lig med stigende udbytter. Det er der flere grunde til. Forsøgene kan være opbygget forskelligt og der kan være forskellige jordbunds-, vandings-, gødnings-, og klimaforhold. Et eksempel kan være, at NPK-gødning vil forvrænge billedet i forhold til ren N-gødning, og at der fra næringsrige jorder vil være stor mineralisering af N, hvorfor resultaterne kan være svære at tolke. I det følgende teoriafsnit bliver det forsøgt at sammenligne de mest sammenlignelige kilder og gøre fejlkilderne klare, sådan at det er muligt at lave reelle konklusioner derudfra. I den gennemlæste litteratur er det nogenlunde samme billede der tegner sig. Udbyttet stiger ved stigende N- mængde indtil et vist punkt på sandjorde, mens der ikke ses nogen signifikant udbyttestigning på lerjorde, tørvejorde og generelt jorde med højt indhold af organisk materiale. Et større udbytte, grundet større N- mængde vil, ifølge Abdel-Mawly (2004) og Ali et al. (2006), skyldes en øget rodmængde samt et øget bladoverfladeareal, hvorfor der vil være en større fotosynteseaktivitet. Derudover, som beskrevet i afsnittet omkring kvælstofs funktion, sker der en øget syntese af aminosyrer og proteiner og dermed øget vækst. På sandjorde er der i nogle forsøg fundet god effekt af N-gødskning. I Norge er der på sandjord fundet en signifikant stigning i både total- og salgsudbytte op til højeste gødningsmængde med 160 kgn/ha første forsøgsår, og øget udbytte op til gødskning med 80 kgn/ha i andet forsøgsår (Seljåsen et al., 2012), se figur 9. I et treårigt forsøg i Canada fandt Westerveld (2005); Westerveld et al. (2006) tre forskellige udbytteresponser på N i sandjord; 1. år ingen respons på øget N, 2. år udbyttestigning op til højeste N- dosering på 220 kgn/ha, og i 3. forsøgsår udbyttestigning op til 100 kgn/ha. I Michigan fandt man også en udbyttestigning på sandjord. Her fandt Warncke (1996), at der var et stigende udbytte indtil gødskning med 90 kgn/ha. Han fandt ligeledes, at det er lige så godt at gødske med 90 kgn/ha på én gang, som det er at gødske Figur 9 Totaludbyttet af gulerødder på sand-, ler- og tørvejord, afhængigt af N-gødskningsniveau. Viser signifikant forskel mellem 0 og 80 kgn/ha ved alle tre jordtyper. Y-aksen viser ton/ha, værdierne er omregnet fra g/parcel. Det er en fejl i artiklen, at der står kg/ha. Figuren er modificeret efter den oprindelige figur 2A i artiklen (Seljåsen et al., 2012) 2*55kgN/ha, og at det er signifikant bedre med 90 kgn/ha, end med 3*55kgN/ha (Warncke, 1996). Også i Danmark ses samme billede. Sørensen (1999) fandt, at der på grovkornet sandjord var et stigende udbytte indtil kgn/ha, hvorefter udbyttet var faldende ved tildeling af højere N-mængder. Et tysk forsøg viser også signifikant forskel mellem gødskning med 0 og 159 kgn/ha, med udbyttestigning fra 63 t/ha til 88 t/ha (Gutezeit, 2002). Andre forsøg viser dog ikke samme signifikante effekt af stigende N-niveau på sandjorde. Bl.a. fandt Westerveld (2002) ingen signifikant effekt af øget N-mængde på hverken totaludbytte, rodvægt eller salgsbart udbytte ved forsøg med 4 forskellige doseringer af N på sandjord. Ligeledes blev der heller ikke i et tidligere tysk forsøg fundet signifikant stigning i udbytte ved stigende N-gødskning, 0, 50, 100, 150 og 200 kgn/ha, på sandjord (Gutezeit, 1999, 2000). Trods tilnærmelsesvis samme jordtype og samme klimabetingelser i ovennævnte forsøg, er der altså store forskelle. Fra størst udbytte ved 0 kgn/ha og op til 220 kgn/ha. Kun en lille N-respons på sandjord, som er vist i nogle artikler vil ofte skyldes, at der har været meget organisk materiale i jorden, som har kunnet 10

19 mineraliseres. Desuden er der mulighed for, at der har været en stor N-pulje under pløjelaget, der ikke er taget hensyn til. På lerjorde, og jorde med store mængder organisk materiale, ses der derimod ikke signifikante stigninger ved øget N-tildeling, se figur 10 (Pettipas et al., 2006; Salo, 1999; Sørensen, 1999; Sørensen, 1993; Warncke, 1996; Westerveld, 2005; Westerveld et al., 2006). Faktisk viser Westerveld (2002), at totaludbyttet af gulerødder, på jord med højt indhold af organisk materiale, var signifikant højere uden N-gødskning end det var med 30, 60, 90 og 120 kgn/ha. Dog var der året efter ikke Figur 10 Gennemsnitligt bruttoudbytte af gulerødder i forhold til stigende kvælstofniveau på sandet lerjord. Det ses, at der ikke er signifikante udbytteforskelle (Pettipas et al., 2006). signifikant forskel mellem N-parcellerne. I et dansk forsøg på to lokaliteter i Lammefjorden på dyndjorde, findes der ligeledes intet øget udbytte med stigende N. Der er nærmere tendens til at øget N giver mindre udbytte på begge lokaliteter (Jørgensen, 1976). Det stemmer godt overens med, at der i den nuværende produktion af gulerødder på Lammefjorden ikke tilføres N (Møller, 2012). Også forsøg på Årslev forsøgsstation, på lerjord, viste ingen signifikant stigning i udbytte (Sørensen, 1999). Salo (1999) konkluderer, at gulerødder er insensitive overfor N, idet udbyttet var ens med og uden kvælstofgødskning. Dog finder Seljåsen et al. (2012) i 2. forsøgsår et øget totaludbytte på både ler- og dyndjord med kgn/ha som det optimale, ligesom det sås på sandjorden, se figur 9. På sandet lerjord i Tyskland findes også en N-respons, hvor det største udbytte fås ved mellem 80 og 140 kgn/ha (Wiebe, 1987). Grunden til den manglende N-respons, der findes på mange organiske jorde, er at der ofte i forvejen er et stort indhold af N i jorden før forsøgets start pga. en god forfrugt (Pettipas et al., 2006; Seljåsen et al., 2012; Warncke, 1996; Westerveld et al., 2006) og stor mineralisering af det organiske materiale i jorden. I tyskland er der fx målt en nettomineralisering på 150 kgn/ha pr. år på sandjorde (Gutezeit, 2000; Westerveld et al., 2006). Det viser derudover, at gulerod som afgrøde er god til at optage tilbageværende N fra forfrugten og udnytte det mineraliserede N i jorden, hvori det dybe rodsystem også har en væsentlig betydning (Kristensen & Thorup-Kristensen, 2004; Warncke, 1996; Westerveld, 2005). I nogle tilfælde optager guleroden endda mere N end den tildeles (Warncke, 1996; Westerveld, 2002). Der ses i nogle tilfælde et luksusoptag, idet guleroden optager mere N end den har behov for ved at danne større rodsystem og gemme nitrat-n i plantens vakuoler (Warncke, 1996). Efter gennemgang af litteraturen er der meget der tyder på, at behovet for N-gødskning er markant større på sandjord end på ler-, dynd- og humusjord, da der ofte ikke ses merudbytte på disse typer jorde ved N- tildeling. Gulerødder har bl.a. pga. deres dybtgående rodnet mulighed for effektivt at udnytte jordens indhold af tilgængeligt N og mineraliseret N fra den organiske pulje. Det betyder, at gulerødder generelt har et meget beskedent behov for ekstra N-tilførsel på frugtbar jord, mens gulerødder på næringsfattig jord giver stor udbytterespons ved N-tilførsel op til et vist niveau. Ovenstående viser altså, at det for at fastlægge gulerøddernes N-behov, er vigtigt at kende til jordens indhold af plantetilgængeligt N, jordens N- mineraliseringspotentiale samt gulerøddernes roddybde. 11

20 Handelskvalitet Handelskvalitet er kvaliteten af det endelige produkt, der kan handles med. Små, store, skæve, grenede, revnede og rådne gulerødder må ikke komme med i gulerodsposerne. Mange sygdomme påvirker både udbytte og handelskvalitet (Naqvi, 2004). Sygdomme vil ofte opstå på lager, hvorved der er risiko for at der kommer rådne eller plettede gulerødder med i posen, hvilket er en væsentlig årsag til nedgang i handelskvaliteten. Grundet at mange af sygdommene er udsædsbårne, er de fleste gulerodssygdomme et problem på verdensplan (Naqvi, 2004). Det er en generel opfattelse, at høje N-tilførsler i mange tilfælde medfører dårlig holdbarhed pga. udvikling af svampesygdomme på lager eller under halm (Bundesministerium, 1997; Marschner, 1995; Ritenour, 2010). Nedenstående litteraturstudie vil forsøge at opklare om det er sandt. Der er i dette afsnit sat fokus på påvirkning af handelskvalitet ved forskellige N-tildelinger. Gulerodsbladplet (Alternaria dauci og Cercospora carotae) Gulerodsbladplet er et stort problem i gulerodsmarker over hele verden og den økonomisk vigtigste gulerodssygdom på verdensplan (Naqvi, 2004). Sygdommen er udsædsbåren. Bladplet skader gulerodens vækst, idet skadede blade vil give mindre overfladeareal til fotosynteseaktivitet og dermed mindre vækst. Sygdommen er også indirekte relateret til udbyttetab, fordi gulerødderne ikke kan tages op af jorden med høstmaskinerne, pga. svækket top. Gulerodsbladplet påvirker altså ikke direkte handelskvaliteten idet den ikke inficerer roden, men den påvirker udbyttet (Naqvi, 2004). Det ses i litteraturen, at graden af angreb af bladplet falder med stigende N-P-K-gødningsmængde (Vintal et al., 1999; White et al., 1983). Andre forsøg har vist, at det er N der giver denne virkning (Warncke, 1996; Westerveld, 2002, 2005; Westerveld et al., 2003). I et canadisk forsøg fandt man, at der var et signifikant fald i angreb af bladplet både på sandjord og på jord med højt indhold af organisk materiale, med stigende N- gødskning (Westerveld, 2002, 2005; Westerveld et al., 2003). Dog sås der kun fald i angreb op til den anbefalede mængde N på de to jordtyper ved hhv. 110 og 60 kgn/ha. Der blev ligeledes fundet et fald i antallet af bladlæsioner og en større mængde levende blade ved høst ved højere N-gødskning (Westerveld, 2002, 2005; Westerveld et al., 2003). Warncke (1996) fandt et fald i bladplet på 46 % ved at gå fra 28 til 90 kgn/ha. De færre angreb af bladplet ved høje gødskningsmængder sker, fordi planterne ikke er stressede og dermed ikke er så modtagelige for angreb (Warncke, 1996), og pga. den senere senescens, hvilket reducerer angreb af bladplet (Westerveld, 2005; Westerveld et al., 2003). Anden litteratur viser dog ikke denne sammenhæng mellem N og bladpletangreb. Thomas (1943) fandt bl.a., at antallet af angreb kun er 2/3 ved behandling uden N sammenlignet med behandling med N, samt at graden af skade i 0N-forsøget var halveret (Thomas, 1943). Her er dog tale om vækst i vandkultur, hvilket kan være svært sammenligneligt med markforhold. Cavity spot (Pythium spp) Cavity spot er en jordbåren gulerodssygdom, som giver pletter og fordybninger i roden, hvilket forringer handelskvaliteten. Det er den tredje mest økonomisk vigtige sygdom i USA, men findes også i Europa, Australien og Asien (Naqvi, 2004). I et canadisk forsøg med stigende N-niveau er der ikke fundet sammenhæng mellem cavity spot og N- gødskning (Westerveld, 2002; Westerveld et al., 2003). Et ældre new zealandsk forsøg viser dog signifikant flere angreb af cavity spot ved stigende N-mængde (0, 100, 250 og 500 kgn/ha), hvis N er på ammoniumform, og nitrifikation bliver forhindret. Der blev ikke set signifikant effekt når N blev tildelt på nitratform (Goh & Ali, 1983). Efterfølgende er man dog blevet bevidste om, at cavity spot skyldes to arter af Pythium 12

21 (Møller, 2012), hvorfor det altså er ved Pythium-arterne der skal findes en sammenhæng til mængden af N. Men der kan være en sammenhæng som ikke er set i det canadiske forsøg, idet der her ikke kunne skelnes mellem ammonium- og nitratoptag. En sammenhæng mellem NP-gødning og Pythium ultimum er fundet i et drivhuseksperiment med næringsstofopløsninger, lavet på kimplanter af storkenæb (Geranium). Her ses det, at der ved øget NP-tildeling er signifikant flere planter inokuleret med Pyhium ultimum der dør. Det konkluderes, at det er en høj koncentration af fosfor eller høj koncentration af N, der giver den negative virkning. De viser, at det er N-mængden, ikke N-formen, der giver den store plantedødelighed (Gladstone & Moorman, 1989). Knoldbægersvamp (Sclerotinia sclerotiorum) Knoldbægersvamp rammer både gulerodens top og rod, men er primært en lagersvamp (Cezarina et al., 2003). Når den rammer toppen vil den, ligesom bladplet, forårsage vanskeligheder ved høst med topløfter, idet toppen ofte vil rådne. Mange forskellige plantearter, planteslægter og plantefamilier er ramt af denne svampesygdom (Naqvi, 2004). Der er i litteraturen enighed om, at øget N-mængde øger vækstbetingelserne for knoldbægersvampen. Peters et al. (2005) fandt, at den tætte bladvækst, som resultat af høj N- Figur 11 Kvælstofgødsknings indvirkning på knoldbægersvamp i stængler og rødder, orange = % syge stængler, rød = % syge rødder (Peters et al., 2005) gødskning, bidrog til betingelser der er gode for vækst af knoldbægersvamp, hvilket tydeligt ses af figur 11. Couper (2001) fandt også, at graden af infektionsudbrud af knoldbægersvamp er signifikant sværere både på top og rod ved tildeling af N. Han fandt, at tildeling af 60 kgn/ha frem for 6 kgn/ha øger risikoen for tidligere rækkelukning, tættere bladdække og mere falden top, hvilke giver gode betingelser for udvikling af knoldbægersvamp (Couper, 2001). Rækkelukning resulterer i mindre vindbevægelse, øget luftfugtighed og højere temperatur, hvilke alle er faktorer, der er positive for spiring (carpogenic germination), frigivelse af ascosporer og starten på bladinfektion (Couper, 2001). Samtidig viste Couper (2001), at høj luftfugtighed og jordkontakt begge påvirker udviklingen af knoldbægersvamp positivt. N-reduktion vil altså, ifølge Couper (2001), resultere i mindre bladmasse, mindre risiko for at toppen vælter, knækker og har jordkontakt, samt mere åben top og dermed mindre luftfugtighed under toppen. Andre sygdomme Der er også andre sygdomme der er væsentlige årsager til frasortering i pakkeriet, bl.a. sortplet (Rhexocercosporidium carotae) og Kraterråd (Rhizoctonia carotae/athelia arachnoidea). I gennemgang af litteraturen blev der ikke fundet nogen sammenhæng mellem N-gødskning og sværhedsgraden af disse sygdomme. Derimod blev der fundet sammenhæng mellem sværhedsgraden af angreb af Lakridsråd (Mycocentrospora acerina) og N-tildelingen. Der blev fundet signifikant sværere angreb ved øget N-mængde fra 40 til 160 kgn/ha i kommenafgrøder (Evenhuis et al., 1995). Med øget N-tilførsel er der større tendens til at planterne vælter, og til at perioder med bladfugtighed bliver længere, hvilke begge fremmer lakridsråd (Evenhuis et al., 1995). Der er fundet resultater der indikerer, at øget N-mængde påvirker skurv (Streptomyces scabies) i kartoffelproduktionen. Her fandt man, at stigende N-mængde forårsager en øget mængde skurv (Lapwood & Dyson, 1966). Mængden af Violet rodfiltsvamp (Helicobasidium brebissonii/rhizoctonia crocorum) kan også være påvirket af N. Ældre forsøg af Whitney (1954) viser, at Rhizoctonia crocorum producerer større kolonier i et kød-malt-agar-vækstmedie, hvor kød-delen indeholder 8-85 % N. Det antages, at det er det høje indhold af N der giver kraftig vækst af mycelium. Modsat finder Garrett (1948), at vækst i kød-malt-agar-vækstmedie og tildeling af natrium-n begge har en reducerende virkning på overlevelsesgraden af svampen. De to forsøg omkring rodfiltsvamp er lavet i laboratorium med vækstmedier i agar og jord, hvilket er svært direkte at 13

22 overføre til markforhold. Derudover er det to forskellige skadevoldere der undersøges, men efter artiklerne at dømme, er fokus i begge artikler, sygdommen violet rodfiltsvamp. Størrelsesfordeling I et pakistansk forsøg på lerjord blev det fundet, at roddiameteren øgedes signifikant med øget N-niveau op til højeste tildeling på 150 kgn/ha, med gennemsnitligt 28,5 mm ved 0 kgn/ha mod 37,0 mm ved 150 kgn/ha. I forsøget blev der også fundet et øget udbytte med stigende N-tildeling (Ali et al., 2006). Et andet forsøg viser, at mængden af små gulerødder (affald, diameter < 20 mm) falder signifikant med en øget gødskning på op til 80 kgn/ha på både sand- og lerjord. I 2. forsøgsår sås dog ingen signifikant effekt af N (Seljåsen et al., 2012), ligesom der heller ikke sås nogen effekt i et canadisk forsøg (Pettipas et al., 2006). Heller ikke Westerveld (2002) fandt signifikant forskel på størrelsesfordelingen ved 5 forskellige tildelinger af N på sand- og lerjord. Samme forfatter fandt dog andre resultater i et andet forsøg. Her var signifikant flere store gulerødder (diameter > 44 mm) ved N-tildeling op til det højeste niveau på 200 kgn/ha, på sandjord i begge forsøgsår. Ligeledes fandt Westerveld (2005) i begge forsøgsår på sandjord, signifikant færre medium gulerødder (diameter 20 mm - 44 mm) ved N-niveau op til 200 kgn/ha. I et ud af to forsøgsår fandt man her også signifikant flere affaldsgulerødder ved højere gødskningsniveau, grundet større andel små, grenede og flækkede gulerødder. Der var 6 % affaldsgulerødder ved 0 kgn/ha og 11,5 % affaldsgulerødder ved 200 kgn/ha på sandjord (Westerveld, 2005). Der er altså, hvis der findes forskelle, tendens til større gulerødder ved højere N-tilførsel. Flækkede og knækkede rødder Ifølge litteraturen giver øget N-mængde større risiko for flækkede rødder. Seljåsen et al. (2012) viste, at andelen af flækkede rødder stiger i en ud af fire sorter med stigende N-niveau. Der er signifikant flere flækkede rødder ved 80 kgn/ha i forhold til ved 0 kgn/ha. I de tre andre sorter er mængden af flækkede rødder ligeledes stigende, dog ikke signifikant (Seljåsen et al., 2012). I forsøg af Batra & Kalloo (1990) fandt de ligeledes signifikant flere flækkede rødder ved øget N-mængde med 0, 30, 60 og 90 kgn/ha, fra 10 % til 20 % flækkede rødder. Også i et tysk forsøg sås denne sammenhæng, da N- tildeling på 150 kgn/ha gav en øget forekomst af Figur 12 Mængden af flækkede rødder (split roots) i forhold til N- gødskning. Der er signifikant forskel på sandjord, markeret med forskellige bogstaver, men ikke på lerjord (Gutezeit, 2002). flækkede rødder på sandjord i forhold til 0N. Der sås også en øget mængde på lerjord, men dette var ikke signifikant, se figur 12 (Gutezeit, 2002). Goodman (1953) fandt derimod flere flækkede rødder ved stigende udbytte, frem for ved stigende N-mængde. Det blev i forsøget ikke vist, at N-niveauet skulle have signifikant effekt på udbyttes størrelse, dog var der tendens til at høje N-mængder gav lavere udbytte (Goodman, 1953). Det tyder derfor i dette forsøg på, at stigende N giver reduceret udbytte og derved også en reduceret mængde flækkede gulerødder. Mængden af flækkede rødder er dog ikke kun relateret til N. Ifølge Møller (2012) er det velkendt i praksis, at jo kraftigere vækst, og derved større rødder, jo større vil andelen af flækkede rødder også være. Den kraftige vækst har ikke kun sammenhæng med N-niveau, men også med de generelle vækstbetingelser. Flækkede rødder opstår pga. kraftig vækst, store rødder og stor saftspænding (turgortryk/indvendigt vandtryk) (Mcgarry, 1993, 1995). Stor saftspænding opstår som følge af fugtig jord og høj luftfugtighed, især på høsttidspunktet. Tilbage i 1980 blev samme tendens observeret; jo mere våd jord og jo større gulerødder, jo stør- 14

23 re var tendensen til at gulerødderne flækkede (Knott, 1980). Hvorledes N påvirker saftspændingen i roden, hvis der altså er en sammenhæng, har været vanskeligt at finde i dette litteraturstudie. Dog viser et forsøg fra år 1969, at der ved brug af store mængder N sker en stigning i vandindholdet i guleroden, hvilket bevirkede flere skader ved mekanisk høst (Böttcher et al., 1968). Barlow et al. (1983) har ligeledes i et forsøg med hvede fundet, at øget proteinniveau i hvede, altså øget N, leder til et øget vandindhold. Mængden af knækkede rødder stiger ligeledes ved øget N-niveau. Ali et al. (2003) finder ved kvalitetstest efter høst, at der sker en signifikant stigning fra 1,1 % knækkede ved 0 kgn/ha til 9 % knækkede ved 200 kgn/ha. Der er signifikant forskel mellem alle fire behandlinger på hhv. 0, 50, 100, 150 og 200 kgn/ha (Ali et al., 2003). En anden forsøgsopstilling viser samme tendens. Her har gulerødder været udsat for et fald på 0,75 m inden analyse af andel knækkede rødder (Hartz et al., 2005). De fandt, at en stigning i N-niveau fra 99 til 207 kgn/ha (gennemsnit af fem gårde), gav en stigning i knækprocent fra 39 % til 50 % (Hartz et al., 2005). Grenede rødder I forhold til effekten af N på grenede rødder, er der større tvivl. Seljåsen et al. (2012) fandt ingen signifikant effekt af at øge N-mængden fra 0 til henholdsvis 60 og 180 kgn/ha. I et tysk forsøg fandt Gutezeit (2002) et fald i antallet af grenede rødder ved stigende N-niveau, hvilket dog ikke var signifikant. I Indien er der derimod fundet en signifikant stigning i antallet af grenede rødder fra 19 % til 34 % (gennemsnit af to års resultater) ved øget N-mængde fra 0 til 90 kgn/ha (Batra & Kalloo, 1990). I litteraturen er der ikke noget entydigt svar på om N-gødskning skader eller fremmer kvaliteten af gulerødder. De fleste kilder mener, at øget N-gødning reducerer angreb af bladplet, giver større gulerødder samt færre flækkede og knækkede gulerødder. På den anden side er tendensen, at en øget kvælstoftildeling fremmer angreb af knoldbægersvamp, lakridsråd og skurv. I forhold til cavity spot, violet rodfiltsvamp og grenede gulerødder er der både litteratur for og imod brugen af N, mens der ikke er fundet litteratur om sortplet og kraterråd, hvilket gør det svært at konkludere noget ud fra litteraturstudiet. 15

24 Materialer og metoder Markforsøg F sø S y f ø s kvæ s ff sy b v v p y k ssæs å 2012 på Årslev forsøgsstation og på Tange Frilandsgartneri A/S i samarbejde med GartneriRådgivningen/HortiAdvice Scandinavia. Formålet med forsøget var at undersøge behovet for N, ud fra måling af nitrat i jorden med nitratstrips. Testene blev lavet gennem sæsonen i parceller med forskellig tildeling af N. Derudfra skulle der opnås viden om det optimale indhold af nitrat i jorden i de forskellige vækstfaser i gulerod. Idet viden om jordens aktuelle indhold af nitrat vil hjælpe med at præcisere, hvor meget N der skal tilføres ved eftergødskning. I Årslev blev der samtidig taget N-min-analyser af jordprøverne for at sammenligne de to metoder. Operationer gennem vækstsæsonen Tange Frilandsgartneri A/S Demonstrationsforsøg, gennemført med hjælp fra gartneriets personale, etableret i mark ved navn H k J, 1, 2, 3 (N E ). JB 1, grovsandet sort jord, hvor forfrugten var markært. Jorden blev pløjet, stenstrenglagt og bedformet i foråret Gulerod (Daucus carota L.) cv. Nairobi blev sået d. 18. maj med 122 frø pr. m. med en Monosem, enkornssåmaskine i 2 cm dybde. Marken er blevet behandlet med pesticider og andre midler efter behov. Herbicider: Glyfonova 360 (17.10, 18.5, 24.5), Fenix (18.5, 31.5, 6.6, 13.6, 21.6) og Fusilade Max (13.7), hhv. før fremspiring, efter fremspiring og til nedvisning af korn og græsukrudt. Toppleje: Epso Mikrotop (25.7, 14.8), Urea (25.7) og Amistar (25.7). Insekticider: Cyperb 100 (25.7) og Karate WG (24.8). Fungicider: Signum (14.8). Mod bormangel: Solubor DF 17 (24.8) Foto 1 Google Earth. Forsøgets placering. Derudover var der gjort brug af varslingssystemer for gulerodsfluer vha. gule limplader, som blev skiftet ugentligt. Marken blev vandet d. 15. august og d. 10. september med 30 mm vand. Inden forsøget blev anlagt, blev der taget jordprøver. Resultaterne ses i tabel 2. Tabel 2 Jordprøveresultater taget før forsøgsopsætning, Stoholm. Reaktionstal Fosfortal mg/100g Kaliumtal mg/100g Magnesiumtal mg/100g Kobbertal mg/100g Fiskbæk stk. 1 venstre 6,1 3,9 7,0 4,5 3,0 3,8 Bortal mg/100g 16

25 Årslev forsøgsstation Forsøg etableret i forsøgsmark E210, bed 1-2 i sandet lerjord JB 6. Sorten Bolero blev sået d. 22. maj med en Hege såmaskine i 2 cm dybde med 100 frø pr. m række. Forinden blev der udtaget jordprøver til analyse. Resultaterne af jordprøverne ses i tabel 3. Marken blev behandlet med ukrudtsmidlet Fenix to gange i juli. Tabel 3 Jordprøveresultater taget før forsøgsopsætning, d. 17. april 2012, Årslev. Dybde Sulfatsvovl Tørstof Reaktionstal Fosfor Kalium Magnesium Ammonium- N Nitrat- N cm mg/100g % mg/100g mg/100g mg/100g mg/kg mg/kg kg/ha ,1 89 6,4 3,7 17,0 4,3 2,3 5, ,1 90 6,6 2,6 11,8 3,7 0,6 2,4 11 N- min N-min 0-50 cm 39 Forsøgsdesign Tange Frilandsgartneri A/S Forsøg opsat d. 6. juli Forsøgsplot 1,70 m * 10 m. Hvert bed indeholdt fire rækker med 42,5 cm afstand mellem yder- og midterrække, og 45 cm mellem midterrækkerne. Forsøget blev lavet med to gentagelser, med fem forskellige behandlinger, altså 10 forsøgsplots i alt. De 10 plots blev ikke randomiseret. Forsøgsopsætningen ses i figur gentagelse 2. gentagelse 10m 10m 10m 10m 10m Parcel 0 0N Kørespor Parcel 0 0N Parcel 1 34N Parcel 1 34N Parcel 2 68N Parcel 2 68N Parcel N Parcel N Parcel N 1,7 m Parcel N Figur 13 Forsøgsopstilling af demonstrationsforsøg ved Stoholm, ikke randomiseret. Forsøgsplot på 10m*1,7m. Intet værn mellem parcellerne. N-mængderne er det der er gødsket med ud over grundgødningen på 80 kgn/ha. Årslev forsøgsstation Nettoforsøgsparcellen var 1,6 m * 10 m. Hvert bed indeholdt 3 rækker med 50 cm i rækkeafstand. Forsøget blev lavet med fire gentagelser med tre forskellige behandlinger, altså i alt 12 forsøgsplots. Forsøget var opsat efter fuldt randomiseret blokdesign, se forsøgsopstillingen på figur m 10m 1,6m N N 1,6m 1,6m N 148 0N 1,6m 1,6m 143 0N N 1,6m 1,6m 17

26 144 80N N 1,6m 1,6m N 151 0N 1,6m 1,6m 146 0N N 1,6m 1,6m Figur 14 Forsøgsopstilling i Årslev, fuldt randomiseret blok design. Hvert forsøgsplot var 10m*1,6m. Der var værn mellem alle parceller, værnet ses som de tomme rubrikker i figuren. Tallene er parcelnumrene. Der er ikke givet grundgødning. Gødningstildeling Tange Frilandsgartneri A/S Grundgødsket d. 4. april med NPKS Mg (5,0 % N), svarende til 30 kgn/ha. Derudover gødsket med 50 kgn/ha nedfældet svinegylle d. 9. april. Hele marken blev eftergødsket d. 24. juli med 125 kg kalkammonsalpeter (N 27 2Mg), svarende til 34 kgn/ha, spredt med en Bredal K65 gødningsspreder. Derudover er der eftergødsket ved spredning med hånd i forsøgsplots, se tabel 4. Ved eftergødskning til hele marken d. 24. juli, blev plot 0 dækket med presenning for at undgå gødskning af parcellen. Tabel 4 Tildeling af N i demonstrationsforsøg ved Tange Frilandsgartneri A/S Forsøgsparcel Tildelt kvælstof kgn/ha Dato 0 Ingen eftergødskning (som resten af marken) og og N-tildeling i alt kgn/ha Årslev forsøgsstation Grundgødsket med 38 P og 200 K kg/ha (PK 4-21) før såning. Arealet blev d. 22. juni tilført 0, 40 eller 80 kgn/ha med kalkammonsalpeter. Gødskningen foregik med en modificeret Nordsten såmaskine i 2,5 meters bredde, hvilket gjorde, at en række i værnet på begge sider også blev gødet. Indsamling af resultater Tange Frilandsgartneri A/S Gennem hele sæsonen blev der næsten ugentligt taget jordprøver i 30 cm dybde, 5 cm fra inderrækken, med jordspyd, stik i hver parcel. Jordprøverne blev enten i marken eller på gartneriet testet for nitratindhold ved brug af RQ-Easy med nitratstrips. Resultaterne på RQ-Easy, mg NO 3 - /L, blev sammenlignet med tal fra tabel 11 i bilag 1, som er lavet efter en udregningsformel, også vist i bilag 1. Dermed blev kg nitrat-n/ha fundet, på prøvetagningstidspunktet i prøveudtagningsdybden 30 cm. Prøveopgravninger og indsamling af plantemateriale til udbyttekalkulering blev lavet d. 9. oktober, 144 dage efter såning. Opgravning af 4 rækker á 1 m i hver parcel. Friskvægt af rod og top blev bestemt i marken vha. Berkley-vægt 50LB/23kg. Alle opgravede rødder blev poset med nummer og taget med til gartneriet. Den 18

27 ene halvdel af prøverne blev vasket og undersøgt for kvalitetsparametre med hjælp fra gartneriets kvalitetspersonale d. 9. oktober. Den anden halvdel blev opbevaret på kølelager for at se, om der var forskel i udvikling i råd og sygdom på rødderne ved forskellige N-niveauer. Disse prøver blev d. 30. november undersøgt for samme kvalitetsparametre som første gang, med hjælp fra kvalitetspersonale fra Tange Frilandsgartneri. Årslev forsøgsstation Jordens indhold af nitrat er målt 5 gange gennem sæsonen (14/6, 9/7, 2/8, 20/8, 19/9) med RQ-Easy nitrattester, med jordprøvetagning i 25 cm dybde og 10 cm fra rækken, 15 stik i hver parcel. Nitrat-N-værdien er her fundet ud fra samme formel som er vist i bilag 1. I beregningen er regnet med 25 cm jordlag, da det er normal praksis i Danmark. Jordprøver til N-minanalyser var identiske med jordprøverne til RQ-Easytesten. N-minprøven blev nedfrosset straks efter prøvetagning og senere sendt til Agrolab (Institut Koldingen GmbH). Der blev lavet analyser for nitrat-n, ammonium-n og tørstof. Prøveopgravning og udbytteopgørelse blev udført den 4. oktober, 135 dage efter såning, ved opgravning af 3 rækker á 4 m i hver parcel. Gulerødderne blev vasket og størrelsessorteret. Årsager til frasortering blev bestemt. Statistiske analyser Data fra begge lokaliteter blev analyseret vha. programmet SAS (Statistical Analysis System) af Jørn Nygaard Sørensen, Aarhus Universitet. Variablene er testet mod gentagelser og behandlinger (N-tilførsler), altså analyseret ud fra forskellige N-behandlinger, som beskrevet under gødningstildeling, både i forhold til udbytte og kvalitetsparametre. Signifikans blev bestemt ved P<0,05. 19

28 RQ Nitrat-N, kg/ha Resultater I denne del af opgaven beskrives resultaterne for N-gødskning i forhold til udbytte og forskellige kvalitetsparametre. Derudover vil resultater fra nitrattest med RQ-Easy gennem gulerøddernes vækstsæson indgå. Nitratindhold i jorden Tange Frilandsgartneri A/S Nitratindholdet i jorden er målt vha. RQ-Easy-nitrattester 11 gange igennem vækstsæsonen. Der er spredt N- gødning d og d med forskelligt niveau i de fem parceller. Formålet er at finde det optimale gødningsniveau til gulerødder i forhold til udbytte og kvalitet. Af figur 15 ses det, at nitratindholdet i parcel 0 og 1, med hhv. 0 og 34 kgn/ha, forbliver lavt gennem sæsonen, dog med lidt udsving. Parcel 2 med 68 kgn/ha har et højt indhold af nitrat-n i august måned, hvorefter det gradvist optages i planten eller går tabt i jorden. Parcel 3 og 4 med hhv og kgn/ha følger de to første parcellers forløb, og viser herefter et højt indhold af nitrat-n sidst i august og først i september, inden det helt forsvinder. Overordnet ses der et højt indhold af nitrat-n i jorden ved første måling, grundet højt niveau af grundgødning ( kgn/ha). Efter første eftergødskning sker der en stigning i nitratindhold i de fire gødskede parceller, og et fald i den ikke-gødskede 0-parcel. Den største stigning ses som forventet i parcel 2, da denne har fået dobbelt mængde. Ved anden eftergødskning af behandling 3 og 4, er alle parceller løbet tør for nitrat-n, undtagen parcel 2, som fik dobbelt mængde ved første gødskning. Trods gødskning kun af parcel 3 og 4 ses stigning af nitrat-n i jorden i alle parceller, med undtagelse af parcel 2. Herefter falder nitratindholdet i alle parceller. Midt i september ses en lille stigning af nitrat-n i alle parceller, hvorefter det forsvinder og alle parceller er tømt for nitrat-n ved sidste måling i oktober. Talværdierne for nitratindholdet kan ses i bilag 2 for både Stoholm og Årslev Nitratindhold i jorden gennem vækstsæsonen Stoholm Tilført gødning 24.7 Tilført gødning /jun 10/jul 30/jul 19/aug 08/sep 28/sep 18/okt Vækstsæsonen N 34 N 68 N N N Figur 15 Figur over gennemsnitligt nitratindhold i jorden (0-30 cm) gennem vækstsæsonen, lavet vha. kurveudjævning. De angivne mængder N er eftergødskningen, ud over de 80 kgn/ha i grundgødning. Sådato: 18. maj. Talværdierne hvor skemaet er lavet ud fra findes i bilag 2. 20

29 RQ Nitrat-N, kg/ha Andre observationer Midt i august blev der observeret væltet top i alle parceller undtagen i 0-parcellen. Den væltede top ses som et tegn på overgødskning. Senere i august observeres dog også væltet top i parcel 0, samtidig med at den fremstår lys og gul, som tegn på N-mangel. Selv mindste gødskningsniveau, grundgødning på 80 kgn/ha, ser altså ud til ikke at kunne fastholde en opretstående top. Den 30. august observeres den flotteste top i parcel 4. Den 13. september ses meget tydelig farveforskel på parcel 0 og de andre parceller, selv på lang afstand. Parcel 0 fremstår meget lys og gul, altså et tydeligt N-mangel symptom. Årslev forsøgsstation Forskellen på N-minanalyser og nitrattest er, at man ved N-minanalyser finder mængden af mineralsk N i jorden ved prøvetagningstidspunkt, - altså både mængden af ammonium og nitrat (Videnscentret, 2012). Ved nitrattest findes kun mængden af nitrat i jorden ved 0-30 cm på prøvetagningstidspunkt (Sørensen, 2009). Inden tildeling af N ses samme niveau af nitrat-n i jorden under alle tre parceller. Ved tildeling af N ses der en tydelig forskel mellem mængden af nitrat-n i jorden i de tre forskellige behandlinger. 0N-parcellen indeholder mindst og 80N-parcellen indeholder mest nitrat-n. Mængden af nitrat-n er faldende i alle tre behandlinger, indtil der i sidste nitratmåling 19. september ses en lille stigning ved alle tre N-niveauer. Forløbet ses tydeligt i figur 16. Som det ses af figur 16 og 17, følger N-minmetoden meget godt RQ-Easy-metoden i forhold til at bestemme indholdet af mineralsk N i jorden. N-min-metoden starter på et lidt lavere niveau ved første måling, men de to målemetoder ligger meget tæt gennem hele sæsonen. Dog kendes den sidste N-min-måling af mineralsk N-indhold ikke, hvorfor det ikke vides, om der også ved N-min-målingen vil ske et opsving til sidst i mængden af mineralsk N, ligesom det ses for nitrat-n ved målingen med nitrattesteren Nitratindhold i jorden gennem vækstsæsonen Årslev Tilført gødning 22. juni 14. jun 9. jul 2. aug 20. aug 19. sep Vækstsæsonen N 40 N 80 N Figur 16 Figur over nitratindholdet i jorden (0-25 cm) gennem vækstsæsonen, lavet vha. kurveudjævning, RQ-Easy-tester, Årslev forssøgsstation. 21

30 N-min, kgn/ha Kvælstofindhold i jorden gennem vækstsæsonen Årslev N-min-analyse Tilført gødning 22. juni 14. juni 9. juli 2. august 20. august Vækstsæson N 40 N 80 N Figur 17 Figur over kvælstofindhold i jorden gennemvækstsæsonen, N-minanalyse (0-25 cm), lavet vha. kurveudjævning, Årsslev forsøgsstation. Resultaterne fra sidste jordprøve d nåede ikke at blive analyseret inden opgavens aflevering, derfor slutter grafen ved 20. august. Udbyttebestemmelse Tange Frilandsgartneri A/S Ved statistisk test (SAS) er der fundet signifikant forskel på udbytterne både af rod og top med forskellig N- tilførsel. Dog ses forskellen tydeligst i rodudbyttet. Der ses i tabel 5 signifikante forskelle, hvor det gælder, at øget N-niveau giver færre ton rod/ha. 0 kgn/ha gav signifikant flere tons rod end 68 kgn/ha. 34 kgn/ha var ikke signifikant forskellig fra 0 kgn/ha, men gav signifikant højere rodudbytte end kgn/ha gjorde. Ses der på udbytte af toppen, er der signifikant mere top ved 0 kgn/ha og kgn/ha i forhold til 68 kgn/ha. Den mindste mængde top blev fundet ved gødskning med 68 kgn/ha. Tallene er også afbilledet på figur 18. Tabel 5 Udtræk fra SAS over statistiske udregninger på udbytterne i Stoholm med 2 observationer i hver behandling. Forsøget er grundgødsket med 80 kgn/ha i sorten Nairobi. Analysen er lavet d. 3. oktober LSD står for Least Significant difference (mindst sikre forskel), som viser, at der mellem to resultater med forskellige bogstaver er signifikant forskel. * P<0,05 dvs. resultatet er signifikant. N-tilførsel kgn/ha Udbytte af rødder t/ha Udbytte af top t/ha a 22 ab ab 18 bc bc 17 c bc 21 ab c 23 a * * LSD

31 Udbytte, t/ha Udbytte ved forskellig N-tilførsel Stoholm N-tilførsel, kg/ha Udbytte top Udbytte rod Figur 18 Udbytte t/ha af rod og top sat i forhold til N-tilførslen, i sorten Nairobi i forsøget ved Stoholm. N-tilførsel er eftergødskning efter de 80 kgn/ha i grundgødning. Årslev forsøgsstation Ved forsøget på Årslev forsøgsstation er der ikke fundet signifikant forskel i størrelsesfordelingen, i frasorteringen eller i andelen af brugbare gulerødder ved forskellige mængder N. Derimod er totaludbyttet næsten 1 signifikant forskelligt mellem 0 kgn/ha og 40 kgn/ha. I tabel 6 kan tallene for frasorterede gulerødder, totaludbytte og brugbart udbytte ses, mens størrelsesfordelingen ses i figur 19. Tabel 6 Udtræk fra SAS over statistiske udregninger på udbytterne i Stoholm med 4 observationer i hver behandling. Forsøget er foretaget med sorten Bolero. Analysen er lavet d. 4. oktober LSD står for Least Significant difference (mindst sikre forskel), som viser, at der mellem to resultater med forskellige bogstaver er signifikant forskel. + P<0,10 dvs. resultatet er næsten signifikant. ns, resultatet er ikke signifikant. N-tilførsel kgn/ha Frasorterede t/ha Totaludbytte t/ha ns + ns LSD 6 Brugbart udbytte t/ha 1 I statistik er signifikansniveauet på 5 %, dvs. at der er mindre end 5 % risiko for at man tager fejl. Ved næsten signifikant, er der mindre end 10 % risiko for at man tager fejl, P<0,1. 23

32 Udbytte, t/ha Udbytte ved forskellig N-tilførsel Årslev Frasorteret < 50 g g g > 250 g N-tilførsel, kg/ha Figur 19 Udbytte t/ha, opdelt i størrelser og frasorterede, sat i forhold til N-tilførslen, Årslev forsøgsstation. Ikke tilført grundgødning. 24

33 Kvalitetsbestemmelse Tange Frilandsgartneri A/S Ved 1. kvalitetsundersøgelse af gulerødder fra N-gødningsforsøget blev der kun fundet signifikante resultater for deforme og brugbare gulerødder. Resultaterne viser, at andelen af deforme gulerødder er stigende med stigende tilførsel af N, mens andelen af brugbare er faldende med stigende tilførsel af N. Der er signifikant forskel mellem 0 kgn/ha og 68 kgn/ha, hvor der ses en stigning i antal deforme, og et fald i antal brugbare. Dette ses tydeligt i tabel 7. Væsentligt at nævne er, at deforme gulerødder i forsøget alle var angrebet af rodgallenematoder, Meloidogyne hapla. Ved undersøgelse af gulerødder fra N-gødskningsforsøget, efter lagring i kølerum i næsten 2 måneder, blev der ikke fundet nogen signifikante forskelle mellem de forskellige behandlinger, se tabel 8. Hverken på størrelse, råd eller andel deforme eller gode. Råd grundet sygdomme, blev lagt under kategorien å, v f v sk k k hv ken type sygdom, der var tale om uden laboratorieundersøgelser. Resultaterne ses i tabel 8. Der blev observeret sorte/rådne spidser, violet rodfiltsvamp, almindelig rodfiltsvamp, gulerodsfluer, storknoldet knoldbægersvamp samt råd i rodøjne og sortråd. Derudover blev der observeret tydelig knoldbægersvamp i nogle af prøverne, da de blev åbnet. Andre observationer I marken blev der fundet knoldbægersvamp d. 30. august i bunden af parcel 2, 3 og 4, mens der d. 19. september var sket udvikling af knoldbægersvamp i alle parceller. Tabel 7 Udtræk fra SAS over statistiske udregninger på kvalitetsbestemmelserne i Stoholm med 2 observationer i hver behandling. Forsøget er grundgødsket med 80 kgn/ha i sorten Nairobi. Analysen er lavet d. 3. oktober Små <20 mm i diameter. LSD står for Least Significant difference (mindst sikre forskel), som viser, at der mellem to resultater med forskellige bogstaver er signifikant forskel. * P<0,05 dvs. resultatet er signifikant. ns, resultatet er ikke signifikant. N-tilførsel kgn/ha Små % Skurv % Gulerodsflue % Rodfiltsvamp % Flækkede % Revnede % Knækkede % Deforme % Brugbare % b 76 a b 76 a a 50 b a 46 b a 44 b ns ns ns ns ns ns ns * * LSD

34 Tabel 8 Udtræk fra SAS over statistiske udregninger på kvalitetsbestemmelserne efter næsten to måneder på kølelager, Stoholm med 2 observationer i hver behandling. Forsøget er grundgødsket med 80 kgn/ha i sorten Nairobi. Analysen er lavet d. 1. december Små <20 mm i diameter. Store > 250g. Råd indebærer alle former for råd, da det ikke var muligt at skelne mellem forskellige sygdomme. LSD står for Least Significant difference (mindst sikre forskel), som viser, at der mellem to resultater med forskellige bogstaver er signifikant forskel. ns, resultatet er ikke signifikant. N- tilførsel kgn/ha Små % Store % Råd % Deforme % ns ns ns ns ns Brugbare % Årslev forsøgsstation Ved kvalitetsforsøget i Årslev blev der ikke fundet nogen signifikante forskelle mellem behandlingerne, hverken på råd, insektskader eller deforme gulerødder. Forsøget viser altså ikke, at der er en tendens til hverken øget eller faldende kvalitet ved øget N-gødskningsniveau. Tabel 9 Udtræk fra SAS over statistiske udregninger på kvalitetsbestemmelserne på Årslev forsøgsstation med 4 observationer i hver behandling. Forsøget er lavet med sorten Bolero. Analysen er lavet d. 4. oktober LSD står for Least Significant difference (mindst sikre forskel), som viser, at der mellem to resultater med forskellige bogstaver er signifikant forskel. ns, resultatet er ikke signifikant. N- tilførsel kgn/ha Frasorterede t/ha Frasorterede % Brugbare % Skurv % Knoporm % Brun hud % Gulerodsfluer % Revnede % Deforme % Grenede % Ns ns ns ns ns ns ns ns Ns ns ns Knækkede % 26

35 Diskussion Nitratindhold i jorden Ifølge litteraturstudiet omkring N-optag i gulerødder starter initieringen af roden cirka 2-5 uger efter såning (Westerveld, 2005). Dette er ikke en meget N-krævende proces, og derfor sker der ikke så stort et optag, hvilket vi heller ikke har set i vores forsøg. Derimod sker den eksponentielle vækst 9-11 uger efter såning (McMahon & Price, 1982; Salo, 1999; Weier et al., 1994). Denne eksponentielle vækst ses både i forsøg i Årslev og ved Stoholm, ved en nedgang i mængden af nitrat i jorden. I Årslev ses det 8 uger efter såning, mens det først ses efter 10 uger i Stoholm. Salo (1999) fandt ligeledes et fald i mængden af uorganisk N i jorden gennem vækstsæsonen, hvilket stemte overens med N-optageforløbet. Gulerødders vækst følger en sigmodialkurve (Chen et al., 2004; Salo, 1999), hvilket betyder, at der er langsom begyndelsesvækst, som beskrevet ovenfor, og at der sker en nedgang i vækst sidst i vækstforløbet. Denne nedgang i vækst sidst i vækstforløbet sker også i Stoholm omkring 16. uge efter såning (start september), hvor det i figur 15 i resultatafsnittet ses, at N-parcellen stopper N-optaget for en periode. I Årslev ses ved nitrattest en stigning i nitrat-n-indhold i jorden i målingen fra september, figur 16, hvilket tyder på, at der også i Årslev er et faldende N-optag sidst på sæsonen. Det langsomme optag i starten, derefter den eksponentielle vækst og til sidst nedgang i N-optag, viser altså, at gulerødderne i vores forsøg følger sigmodialkurven. N-forløbet i Årslev viser tydeligt, at der forbruges eller nedvaskes N gennem sæsonen, hvorfor der sker en kontinuerlig nedgang i mængden af mineralsk N (N-min-analysen, figur 17) og af nitrat-n (RQ-Easy, figur 16). Der er i de to forsøg steder, hvor der ses udsving på kurverne. Omkring d. 20. august (uge 33) sker der en stigning i nitratindhold i alle parcellerne i Stoholm (også de der ikke blev eftergødsket d. 14. august). Denne stigning må skyldes mineralisering. Ifølge DMI (2012) var denne uges middeltemperatur cirka 3 grader højere end ugen før og der var væsentligt mindre nedbør. Middeltemperaturen var 18,3 C, hvilket må være det der har givet udslaget i form af en større mineralisering. En højere temperatur bør dog også føre til et større planteoptag, men da det er så sent på sæsonen (ca. 90 dage efter såning), passer det med, at optaget af N i planterne er ved at aftage. I sidste måling med nitrattesteren, både i Stoholm og i Årslev, ses et øget indhold af nitrat. Det tyder på, at der sker en mineralisering af N helt hen mod slutningen af vækstsæsonen. I denne uge (uge 38) var der ifølge DMI (2012) lavere temperatur og mere nedbør end der var i ugen forinden. Gennemsnitstemperaturen var 10 C. Den lavere temperatur vil normalt ikke føre til en større mineralisering. Det sker kun, hvis optaget af N samtidig er stoppet helt i denne periode, dvs. når sigmodialkurven er nedadgående eller stillestående. Så kan der, ved samme mineraliseringsrate, men ved et mindre optag, være et N- overskud i jorden. Ifølge forsøg med mineralisering, sker denne også ved lave temperaturer på 5-5,5 C (Müller & Niemsdorff, 2006; Neve et al., 1996). Det betyder, s så sk v 10 C, og det derfor er sandsynligt, at det er det, vi ser ud fra kurverne. Udover ovennævnte formodede mineraliseringer, følger nitratindholdet i Stoholm det forventede. Der ses en stigning i jordens nitratindhold efter første gødskning, undtagen i 0-parcellen, samt et øget nitratindhold efter 2. gødskning til parcel 3 og 4. Også resultaterne fra Årslev er som forventede med et fald af N i jorden gennem vækstsæsonen. Der er forskel på udregningen af nitrat i de to forsøg, da RQ-Easyvejledningen og dermed tabellen brugt i Stoholm, er efter tyske standarder, hvor nitratværdien er udregnet med prøvedybde på 30 cm. I Årslev er der 27

36 brugt jordspyd på 25 cm og der er derfor regnet med dette, da 25 cm er danske standarder. Tallene fra Stoholm er altså 1/6 for høje i forhold til hvad de danske udregninger normalt er. Derudover er der forskel mellem prøveudtagningerne i de to forsøg. I Stoholm er jordprøverne taget med stik 5 cm fra rækken, mens stikkene er taget 10 cm fra rækken i Årslev. Det kan have en betydning, idet der er forskel på hvor meget mineralsk N der er i rækken, i kanten af rækken og mellem rækkerne. I et demonstrationsforsøg fra 2011 med RQ-Easy-prøvetagning d. 18. oktober fandt Møller (2011) at der i rækken var 25 kgn/ha, i kanten af rækken var 40 kgn/ha mens der mellem rækkerne var 50 kgn/ha. Det kan altså have stor betydning, hvor og hvor ensartet jordprøverne udtages. Sammenligning af testmetoder RQ-Easytester er en metode til at teste jorden for indhold af nitrat-n i prøveudtagningsdybden. Denne metode er nem at bruge, idet prøven ofte kun tages i cm dybde, hvorimod der i N-min-analyser oftest bruges jordprøver ned til 75 cm dybde 2 (Videnscentret, 2012). Nitratindholdet kan testes med det samme med RQ-Easy, mens N-min-analyser skal indsendes til videre laboratorieanalyse. Grundet den enkle håndtering, er nitrattesteren et godt værktøj, når grønsagsavleren skal teste jorden for N inden eftergødskning. Spørgsmålet er dog, om nitrattesteren giver et pålideligt resultat i forhold til at bestemme jordens indhold af N. Der er flere problemer i forbindelse med nitrattesteren: 1. Måling på kun cm kan være og er, ifølge flere kilder i litteraturen (Warncke, 1996; Westerveld et al., 2006) for lille en del af rodzonen. Midt og sent i vækstsæsonen vil gulerodens rodsystem være dybere end det, og vil dermed kunne fange N i dybere jordlag (Thorup-Kristensen, 2006). Det er altså blot en analyse af nitratindholdet i de øverste cm, og ikke en beregning af det totale nitratindhold i rodzonen. 2. Nitrattest kan ved brug på meget sorte jorde være misvisende, idet testen af nitratindholdet sker vha. sammenligning af farveindeks. Derfor kan en nitrattest fra sort jord vise et større nitratindhold end der egentlig er i jorden. Dette kan være en væsentlig fejlkilde i Stoholm. 3. Måling af nitrat-n vil ikke være direkte sammenligneligt med måling af plantetilgængeligt N. Og det er stort set umuligt at gætte sig til hvor stort indholdet af ammonium er i forhold til nitrat i jorden ud fra en nitratmåling. Som beskrevet i teoriafsnittet er omdannelsen fra nitrat til nitrit til ammonium bakteriel, og der er derfor mange faktorer der har indvirkning på processen. 4. Det at omsætningen fra ammonium til nitrat er bakteriel og dermed temperaturafhængig, har betydning for ammoniumindholdet i jorden (Jones & Hood, 1980; Madigan et al., 2009; Marschner, 1995). I foråret med forholdsvis lave jordtemperaturer, kan ammoniumindholdet i jorden være langt højere end nitratindholdet, på grund af en begrænset mikrobiel aktivitet og dermed begrænset nitrifikation af ammonium til nitrat vha. Nitrofiers (Avrahami et al., 2003; Jones & Hood, 1980; Madigan et al., 2009). Om sommeren er jordtemperaturen høj og den mikrobielle omsætning fra ammonium til nitrat kan derfor være stor. Kun en mindre del af det mineralske N vil derfor være på ammoniumform, mens størstedelen vil være på nitratform i de varme sommermåneder. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at benytte RQ-Easy i foråret, når temperaturen er lav. Hvis man derfor finder fx 60 kg nitrat-n i 30 cm dybde, skal man herefter selv gætte sig til hvor meget ammonium-n der er, samt hvor meget mineralsk N der er i jorden under de 30 cm. Der ville en N-min-analyse 2 Både N-min og nitrattest vil fortælle mere om indholdet af N i jorddybden med dybere jordprøver. Grunden til, at der ikke altid tages dybe jordprøver, som kunne fortælle om hele rodsystemet ca. 1 m. dybde ved gulerødder er at det er mere besværligt. 28

37 på 70 cm give et mere klart billede, idet det meste af rodzonen kommer med og både ammonium- og nitrat-n analyseres. Når man ser på de to forskellige metoder brugt i forsøget i Årslev, er der ikke de store forskelle (figur 16 og 17). RQ-Easytesteren viser generelt større mængder nitrat, end N-min viser indhold af mineralsk N. Det burde ikke kunne være rigtigt, da N-min-analyse måler både ammonium og nitrat. I ældre litteratur ses en sammenligning af N-min-analyse og en quicktest (Merck) meget lignende RQ-Easy-testmetoden. De finder, at quicktesten viser for lidt nitrat-n i jorden i forhold til N-min-analysen. Forskellen mellem analyseresultaterne forklares med, at der ikke er korrigeret for forskelle i jordens vandindhold (Scharpf & Grantzau, 1985). Men det kan ikke være vandindhold der forklarer forskellen i vores forsøg, da RQ-Easy-resultaterne ligger over N-min-analysens resultater, og vandindholdet tilnærmelsesvist er medregnet ved at korrigere for jordens tørstofindhold. Årsagen kan i vores tilfælde være usikkerhed på RQ-Easy-måleapparatet. Sørensen (2009) har i et forsøg af hurtigmetoder til N-test også fundet, at RQ-Easy finder for højt nitratindhold i forhold til laboratorietest. Han finder, at metoden viser 20 % for meget i standardfortyndinger, mens den i jordekstrakter viser 50 % for højt indhold af nitrat. Denne usikkerhed ses tydeligt i Stoholm efter tildeling af N til parcel 3 og 4 d. 14. august. Resultaterne kan ses i tabel 10, der er et uddrag fra tabel 12 i bilag 2. Jordens indhold af nitrat-n øges med ca. 45 kgn/ha ved tildeling af 34kgN/ha og med ca. 125 kgn/ha (gennemsnit af to test) ved tilførsel af 68 kgn/ha. Der ses, som tidligere beskrevet, en mineralisering i alle parceller, hvorfor N- niveauet i de tre ugødskede parceller er mellem 25 og 45 kgn/ha. Springet fra under 5 kgn/ha til ca. 45 i parcel 3 skyldes formentlig også mineralisering, og så ses effekten af gødningstildelingen først ugen efter. I parcel 4 skyldes springet fra under 5 kgn/ha til ca. 125 kgn/ha ligeledes mineraliseringen, men også N- tildelingen. Hvis der højest er mineraliseret 45 kgn/ha (som i parcel 2) er 68 kgn/ha af det samlede indhold ikke nok til at nå de 125 kgn/ha. Derfor må der være tale om målefejl, der viser et ekstra nitratindhold, som set hos Sørensen (2009), eller pga. sort jord. Tabel 10 Uddrag af tabel over nitratindhold i jorden ved Stoholm gennem vækstsæsonen. Hele tabellen findes som tabel 12 i bilag 2. Derudover kan man se, at der formentlig har været en stor pulje af ammonium i jorden i starten af juni, hvor jordtemperaturen endnu ikke er ret høj, idet RQ-Easy ikke følger samme stigning som N-min ved 40N og 80N, se figur 16 og 17. Det kan konkluderes, at RQ-Easy-metoden kan benyttes til bestemmelse af mineralsk N-indhold set i forhold til N-min-analysen. Dog bør der inden vækstsæsonen tages N-min-analyser for at sikre, at gødningsniveauet passer i starten af vækstsæsonen. I forhold til at skulle styre eftergødskningsbehovet omkring 1. august, vil RQ-Easy være et godt værktøj. Dog skal man være opmærksom på, at RQ-Easy finder et lidt højere indhold af nitrat end N-min-analysen gør (Sørensen, 2009). Effekt af kvælstof på udbytte I Årslev, der har lerjord med JB nr. 6, blev der ikke fundet signifikant effekt på udbyttet ved stigende mængder N op til 80 kgn/ha. Derimod blev der fundet næsten signifikant forskel, med udbyttestigning op til brug 29

38 af 40 kgn/ha. At der ikke blev fundet signifikante stigninger i udbytte på lerjord er ingen overraskelse. Ifølge litteraturen er det nemlig det mest normale på lerjorde og andre jorde med højt indhold af organisk materiale, at der ikke ses et udbytterespons ved et øget N-niveau (Pettipas et al., 2006; Salo, 1999; Sørensen, 1999; Sørensen, 1993; Warncke, 1996; Westerveld, 2005; Westerveld et al., 2006). At der så alligevel ses en stigning i udbytte op til 40 kgn/ha, hvilket næsten er signifikant, viser at jorden ved Årslev ikke har indeholdt en stor nok mængde mineralsk N til at få et optimalt udbytte uden tilsætning af N. N-niveauet i jorden blev målt d. 14. juni inden gødskning, og der var ifølge N-min-analysen kg mineralsk N/ha og ifølge RQ-Easy mellem 74 og 77 kg nitrat-n/ha 3. Det viser altså, at gulerødderne har haft et behov på omkring kgn/ha, hvilket er summen af N-minværdierne og den optimale gødskningsmængde på 40 kgn/ha. Herudover er der sket en mineralisering af N gennem sæsonen som vi ikke kender til. Hvis muligt burde den også indregnes i udregning af N-behov. Ifølge Salo (1999) fjernes der 1,6 kg N pr. ton rod der produceres. Dvs. at der med 100 ton rodudbytte ved 40kgN/ha er fjernet 160 kgn/ha. Optaget har været 120 kgn/ha (160 kgn/ha minus 40 kgn/ha som var optimal gødskningsmængde) fra jordens N-min-indhold og mineralisering. Der ses ikke signifikant større udbytte ved brug af de 80 kgn/ha hvilket viser, at der imellem de to N-niveauer har været en mætning, og derfor ikke sker en yderligere udbyttestigning. Tidligere forsøg omkring udbytte og kvælstof på Årslev forsøgsstation, fandt ingen signifikant effekt af en stigende N-tildeling (Sørensen, 1999). Ifølge litteraturstudiet er det normalt, at der på sandjorde ses en udbyttestigning ved stigende N-gødskning, men dog kun til et vist niveau. Nogle finder udbyttestigninger op til brug af kgn/ha (Seljåsen et al., 2012; Warncke, 1996; Westerveld, 2005), mens andre forsøg viser udbyttestigninger ved brug af mellem 120 og 240 kgn/ha (Gutezeit, 2002; Seljåsen et al., 2012; Sørensen, 1999; Westerveld, 2005). Men stigende udbytte har ikke været tilfældet på sandjorden i forsøget nær Stoholm. Her er i stedet et signifikant lavere udbytte ved stigende mængde N. Der er signifikant forskel mellem parcel 0, kun grundgødsket med 80 kgn/ha og parcel 2 med 148 (80N + 68N) kgn/ha. Derudover er det vigtigt at medregne forfrugtsværdien fra foregående afgrøde, hvilket er 15 kgn/ha fra markært (NaturErhvervstyrelsen, 2012). Sandjorden ved Stoholm har altså fået store mængder N, selv i 0-parcellen, der gav størst udbytte ved et N-niveau på 95 kgn/ha (80N grundgødning + 15N forfrugtsværdi). I litteraturen findes også eksempler på, at der ikke er øget udbytte ved stigende N (Gutezeit, 2000; Westerveld, 2002). Her er begrundelsen også, at der er for stort indhold af N i jorden, grundet mineralisering af organisk materiale. I sandjorden blev der i starten af juni målt et indhold af nitrat-n på 24,8 kg/ha efter grundgødskning (80kgN/ha). Dette startniveau i juli måned må derfor have været rigeligt, idet der ikke efterfølgende blev gødsket i 0-parcellen, som viste sig at have signifikant størst udbytte. Dog er der højst sandsynligt sket en mineralisering af svinegyllen som var grundgødning, og en baggrundsmineralisering i løbet af juni, juli og august. Mineraliseringsraterne kender vi ikke, og derfor er det svært at finde frem til det egentlige behov. I parcel 0 med højst udbytte var der altså gødsket med 95 kgn/ha (80N+15N), hvilket gav et udbytte på 125 ton/ha. Ifølge Salo (1999) har der været et optag på 200 kgn/ha (125ton/ha * 1,6 kgn/ton rod), hvorfra de 105 kgn/ha må stamme fra jordens N-min-indhold og mineralisering. Ud over brugen af det tilførte N, sker der også en mineralisering af N i jorden kontinuerligt gennem vækstsæsonen. Da mineraliseringsraten ikke kendes gennem vækstsæsonen, er det vanskeligt at give et bud på det egentlige N-behov, også set ud fra at mineraliseringen er klima-, jordbunds- og årsafhængig. Derudover blev markerne ved Stoholm grundgødsket med svinegylle, 15 ton/ha, hvilket fører til ca. 50 kgn/ha. Det kan dog være usikkert hvor meget marken præcist har fået, idet nyttevirkningen varierer alt efter vejret på udbringningstidspunktet. Husdyrgødningen bidrager markant til planternes N-forsyning i august-september. 3 Videre udregninger sker med N-min-data, da jeg ovenfor har gjort fejlkilderne for RQ-Easy klare, bl.a. for høj måling af nitratindhold, og det derfor er mest pålideligt at bruge N-min-data til videre udregninger. 30

39 Effekt af kvælstof på handelskvalitet I forsøget i Årslev blev ikke fundet tydelig påvirkning af kvalitet ved stigende N-niveau. Hverken på størrelsesfordeling, råd som følge af sygdom, revnede eller grenede gulerødder. I forsøget ved Stoholm ses der ved første kvalitetsopgørelse en signifikant forskel på mængden af grenede gulerødder, forårsaget af rodgallenematoder, Meloidogyne hapla, ved forskellige N-niveauer. Men ellers er det som i Årslev, at ingen andre kvalitetsparametre er påvirket af forskellige N-niveauer. De fleste sygdomsskader ses først på lager, hvilket forklarer hvorfor vi ikke har set tegn på sygdom ved opgørelse lige efter høst af friske råvarer. I forsøget ved Stoholm blev der observeret hvidt mycelium som tegn på knoldbægersvamp på forskellige tidspunkter. Sygdommen sås tidligst i de højest gødskede parceller, på grund af den kraftige topvækst, som fik dem til at vælte. Herved kom de i kontakt med jorden og med de jordbårne svampe. Gennem sæsonen blev alle parceller angrebet i den væltede top, og der blev ikke testet for graden af angreb. Sorten Nairobi har en meget blød og ranglet top, som nemt lægger sig ned ved overgødskning (Møller, 2012). Det er ikke sikkert, at andre sorter vil reagere på samme måde. Derfor bør det være muligt at undgå knoldbægersvamp og dermed udbyttetab ved overgødskning, hvis der vælges en sort der forbliver opretstående. Hvis toppen kan holdes sund hele efterårsperioden med en vekselvirkning med sprøjtemidler og N, vil det være muligt at udnytte det tilførte N bedre, og dermed også opnå højere udbytte. Ved anden kvalitetsopgørelse af gulerødderne fra Stoholm d. 30. november blev der fundet væsentligt mere råd i prøverne grundet forskellige sygdomme. Hvilke sygdomme der er tale om, er vanskeligt at bestemme uden laboratorieundersøgelser. Men ingen signifikante forskelle blev fundet ved anden kvalitetsopgørelse. Bladplet blev ikke observeret i nogle af forsøgene, og derfor kan det ikke siges, om stigende N-gødskning giver mindre angreb. Ifølge litteraturen stiger roddiameteren med øget mængde N (Ali et al., 2006; Seljåsen et al., 2012; Westerveld, 2005). I forsøget i Årslev blev størrelse opgjort i vægt, men der blev ikke fundet signifikant forskel mellem de forskellige vægtgrupper afhængigt af N-niveau, og heller ikke resultaterne fra Stoholm viste størrelsesforskel ved forskellig N-tildeling. Ligeledes var der i litteraturen størst enighed om, at der ved øget N-mængde var flere flækkede og knækkede gulerødder (Ali et al., 2003; Batra & Kalloo, 1990; Gutezeit, 2002; Hartz et al., 2005; Seljåsen et al., 2012), hvilket heller ikke blev fundet i forsøgene i Årslev og Stoholm. Grunden til dette kan være, at der heller ikke blev fundet forskel i størrelse ved forskellig N-tildeling. Ifølge Møller (2012) er kraftig vækst, og dermed større rødder, nemlig bestemmende for mængden af flækkede rødder. Mængden af grenede rødder i forhold til N-niveau er ikke entydigt i litteraturen. En finder ingen forskel (Seljåsen et al., 2012), en anden finder fald i antal grenede rødder med stigende mængde N (Gutezeit, 2002) mens en tredje finder signifikant stigning i antal grenede ved øget N (Batra & Kalloo, 1990). I forsøget i Årslev blev der ikke fundet sammenhæng mellem grenethed og N-niveau. Det blev der til gengæld i første kvalitetsopgørelse i Stoholm, hvor der blev fundet signifikant forskel mellem parcel 0 med 80 kgn/ha og parcel 2 med 148 kgn/ha. Der var en tydelig øget mængde deforme/grenede gulerødder ved øget N-niveau. Rodgallenematoder er årsagen til deforme og grenede gulerødder i forsøget i Stoholm, da der blev fundet tydelige galler på alle grenede rødder. Der blev kun fundet signifikante forskelle mellem N-niveauerne ved første forsøgsopgørelse. Mængden af deforme rødder burde ellers være den samme i de to opgørelser, idet der blot var tale om den anden halvdel fra samme parceller. Opgørelsen blev lavet baseret på hvilke gulerødder der ville gå til hhv. affald og brugbare i gartneriets hverdag, og derfor kunne hver gulerod kun komme i 31

40 én kategori. Da vi havde valgt at have fokus på sygdomme og råd i anden kvalitetsopgørelse, blev råd sat over deformethed. De gulerødder som både var deforme og rådne, kom i kategorien råd. Udfra den første kvalitetsundersøgelses resultater ser det ud til, at øget mængde N fremmer rodgallenematoder. Grunden til det øgede angreb på gulerødder med høj N-forsyning kan være, at gulerødderne er stressede og dermed mere modtagelige overfor angreb. Det kan også være, at parcellerne ligger i udkanten af et nematodeområde, og det derfor er en tilfældighed, at 0-parcellen ligger længst ude af pletten. Normalt bliver gulerødderne angrebet af rodgallenematoder tidligt i vækstsæsonen, mens udviklingen af deformiteter og grenede rødder først sker senere (Møller, 2012). Derfor er det underligt, at mængden af nematoderamte gulerødder stiger i de gulerødder, der har fået eftergødskning i august. Måske er øget N derfor med til at udtrykke grenethed/deformiteter tydeligere, frem for at det fremmer rodgallenematodeangreb. Det har i litteraturen ikke været muligt at finde frem til, om øget N-niveau fremmer rodgallenematodeangreb. Der er ingen tydelig tendens til at øget N medvirker til overordnet dårlig kvalitet af gulerødderne ifølge de to forsøg. I praksis på Tange Frilandsgartneri ses der ingen forskel i kvalitet på konventionelle og økologiske gulerødder, til trods for at de økologiske modtager langt større N-mængder end de konventionelle (Møller, 2012). Hvis der var en direkte sammenhæng mellem kvalitet og N, burde den vise sig i praksis. Kvælstofniveau for optimalt udbytte For at optimere udbyttestyringen i gulerødder, skal man have nogle værktøjer. Ved at sammenligne de forskellige N-tildelingsniveauer og samtidig kigge på udbyttet af disse, i forhold til mængden af nitrat-n i jorden, bør det være muligt at lave en vejledning til hvor meget nitrat-n man skal måle i jorden for at få højst udbytte. På figur 15 ses det, at niveauet af nitrat-n i sandjorden hele tiden var lavest i parcel 0, som gav det største udbytte. Ved brug af RQ-Easy-tester til brug i eftergødningsstrategien er det derfor vigtigt ikke at gå i panik og derfor gødske ekstra, da dette kan medføre udbyttetab. Af grafen ses det også, at det ikke er nødvendigt at eftergødske sidst i juli/først i august, hvis nitratindholdet i jorden ligger omkring 20 kgn/ha i denne periode. Ligeledes er der ingen grund til eftergødskning trods det, at nitratindholdet i jorden falder til 5 kgn/ha eller derunder i august måned. Under normale omstændigheder vil det også være for sent et tidspunkt til eftergødskning. Der ses intet øget udbytte, trods meget store mængder nitrat-n i jorden ved parcel 2, 3 og 4. Det store overskud af N kan have givet øget topvækst, - det ses i parcel 2, hvor der er signifikant større mængde top end i parcel 4. Det overskydende N kan være blevet udvasket, immobiliseret eller måske optaget i gulerødderne. I gulerødderne kan det have ændret den kemiske sammensætning, fx givet øget nitratindhold og proteinindhold, men uden at øge udbyttet. På lerjord bør det også være muligt at gødske efter niveauet af nitrat i jorden. Som det blev vist i resultatafsnittet, var der ikke signifikante forskelle mellem udbytterne på lerjord, men en tendens til øget udbytte med 40 kgn/ha 4. Det ses af figur 16, at et nitrat-n-indhold omkring 70 kgn/ha midt i juni er passende. Niveauet må gerne falde i løbet af juli måned, men omkring 9. juli skal det helst ikke være under 50 kgn/ha. I starten af august skal det ligge omkring 15 kgn/ha, mens der ved høst ikke er behov for at der er mere N tilbage. Dette finder Wiebe (1987) også frem til i forsøg på sandet lerjord, hvor han finder mellem 19 og 93 kgn/ha tilbage ved høst. Derudfra konkluderer han, at der ikke er behov for rest-n i jorden ved høst. 4 Derfor benyttes den røde graf i figur 16, som viser nitratindhold i jorden der er gødet med 40kgN/ha. 32

41 B RQ-E sy b f s vfø fhæ f s s, s svæ b k, da vi ikke kan vide om det N, der er i jorden, stammer fra det givne N eller fra N som man ikke har kunnet måle inden det blev mineraliseret. Ifølge Salo (1999) vil mineraliseringen reducere det fald i N-optag, man ville forvente ved et fald i mineralsk N i jorden. Det betyder, at der vil kunne optages noget N, som ikke registreres ved nitrattest. Derudover er forsøget meget vejrafhængigt. Gulerøddernes optag behøver ikke være eneste grund til fald i nitratindhold i grafens forløb, da der også kan være tale om nedvaskning i regnfulde perioder. I 2012 var både juni og juli mere regnfulde end i et gennemsnitsår, mens august havde mindre nedbør end normalt (DMI, 2012). Ved eftergødskning af gulerødder er det, udover at se på udbytteoptimering, meget vigtigt at gødske efter at have en sund og stærk top, hvis gulerødderne skal tophøstes (Naqvi, 2004). N har betydning for løvets sundhed, og øget N medfører vækst, også i løvet (Wiebe, 1987). For lidt N kan forårsage at toppen visner/svækkes og mister greb i guleroden. Samtidig vil store mængder N lede til råd i stænglerne pga. meget fugtige forhold under toppen, hvilket ligeledes gør toppen svær at arbejde med. Forsøgets design Designet i eksperimenterne har haft sine begrænsninger. Der er enkelte ting, der ikke har været optimale i forhold til at skulle lave statistik ud af de ovenstående forsøg. I forsøget ved Stoholm var der kun to gentagelser, eftersom det kun var et demonstrationsforsøg. Det normale er at bruge minimum tre gentagelser når man laver forsøg. Ved Årslev blev der lavet fire gentagelser. Gentagelser laves for at mindske usikkerheden omkring resultaterne. Derudover var der i Stoholm heller ikke brugt randomiseret design. Grunden var, at det var et demonstrationsforsøg, som gartneriets personale medvirkede i, og dermed skulle det være overskueligt når man stod i marken og kiggede ind over det. Men ved ikke at sætte forsøget op som randomiseret design løber man ind i problemer. Bl.a. kunne vores parceller ligge i udkanten af et stort nematodeområde, hvilket derfor gjorde at de største N-niveauer var mest ramt, og mængden af angreb derfor afhang af dyrkningsområdet. Hypotesen om at nematodeangreb måske ikke er afhængig af N men af arealet, kunne være undgået ved et randomiseret design, da de forskellige plots så ville være spredt mellem hinanden. Begge parametre ovenfor ville have gjort forsøgsresultaterne mere sikre. Derudover havde det været interessant i Stoholm at have en parcel helt uden gødning, hverken gylle- eller NPK-grundgødskning. Det ville formentlig have givet mulighed for at komme endnu tættere på et udbytteoptimum, hvis dette ligger lavere end med de 80 kgn/ha grundgødning, som er fundet i forsøget. Andre perspektiver Hvis forurening af miljøet og klimaet skal mindskes globalt, er det vigtigt at finde løsninger som reducerer N-tabet, samtidig med at udbyttet forbliver højt. Det globale behov for fødevarer er stigende, hvorfor der ikke må reduceres i udbytteniveauet. Muligheder for at reducere tabet af N skal formentlig findes i optimering af udbringningsmetoder og udbringningstidspunkt af husdyrgødning. I Danmark er vi fx gået fra bredspredning til nedfældning d. 1. januar 2011 (LandbrugsInfo, 2011a). Derudover kan tabet formentlig mindskes ved at have fokus på optimal gødskning i forhold til jordbundsforhold, vejrforhold og afgrødetype. Der er altså mange knapper der kan skrues på for at optimere på N-tildelingen frem for at skære ned på N- tildelingen til de afgrøder som har behov. 33

42 Konklusion Udbyttet af gulerødder var signifikant afhængig af N-tildeling på sandjord, men ikke på lerjord. Gulerøddernes handelskvalitet i forhold til sygdomsangreb samt størrelsesfordeling, knækkede, flækkede og grenede rødder blev ikke påvirket af forskellige N-niveauer på hverken ler- eller sandjord. På sandjord ved Stoholm gav en stigende mængde N et signifikant faldende udbytte. Derfor kan det konkluderes, at den optimale gødskningsmængde er 80 kgn/ha, hvilket var N tilført som grundgødning i gylle og handelsgødning. Kvaliteten var i én ud af to opgørelser faldende med stigende mængde N, grundet en øget mængde deforme gulerødder forårsaget af rodgallenematoder. Dermed var der en faldende mængde brugbare gulerødder ved en øget N-tildeling. I anden kvalitetsopgørelse blev der ikke fundet signifikante kvalitetsforskelle. Derfor kan det konkluderes, at kvaliteten ikke øges med stigende mængde N. På lerjord ved Årslev forsøgsstation blev der ikke fundet signifikante resultater, hverken på kvalitet eller på udbytte. Dog var der næsten signifikante forskelle (p<0,10) hvor gødskning med 40kgN/ha gav højest udbytte. Det kan derfor konkluderes, også ud fra litteraturstudiet, at der oftest ikke er N-respons i form af øget udbytte eller bedre kvalitet ved øget N-tildeling. Videre undersøgelser I litteraturen er forholdet mellem N og udbytte godt beskrevet. Derimod er det sværere at finde litteratur der beskriver sammenhængen mellem N og gulerodssygdomme. I opgaven har fokus været på de sygdomme, det var muligt at finde litteratur omkring. Men der er mange sygdomme, som ikke er beskrevet eller undersøgt i fuld udstrækning, som fx lakridsråd, skurv og rodfiltsvamp. Der er ikke i den gennemgåede litteratur fundet en sammenhæng mellem N og nematodeangreb. Da der i forsøget blev fundet signifikant øget angreb af rodgallenematoder ved øget N, bør dette derfor undersøges nærmere. 34

43 Referencer Abdel-Mawly, S. E. (2004). Growth, yield, N uptake and water use efficiency of carrot (Daucus Carota L.) plants as influenced by irrigation level and nitrogen fertilization rate. Ass. Univ. Bull. Environ. Res. 7. Ali, M. A., Hossain, M. A., Mondal, M. F. & Farooque, A. M. (2003). Effect of Nitrogen and Potassium on Yield and Quality of Carrot. Asian Network for Scientific Information, Pakistan. Ali, M. K., Barkotulla, M. A. B., Alam, M. N. & Tawab, K. A. (2006). Effect of Nitrogen Levels on Yield and Yield Contributing Characters of Three Varieties of Carrot. Pakistan Journal of Biological Sciences 9, Avrahami, S., Liesack, W. & Conrad, R. (2003). Effects of temperature and fertilizer on activity and community structure of soil ammonia oxidizers. Environmental Microbiology 5, Barlow, E., Donovan, G. & Lee, J. (1983). Water Relations and Composition of Wheat Ears Grown in Liquid Culture: Effect of Carbon and Nitrogen. Functional Plant Biology 10, Batra, B. R. & Kalloo (1990). Effect of different levels of irrigation and fertilization on growth and yield of carrot (Daucus carota L.) for root production. Veg. Sci. 17. Bundesministerium (1997). Bedarfsgerechte düngung im garten- und feldgemüsebau. Bundesministerium für land und forstwirtschaft, Bodenanalyse Stickstoff-Sollwert-System Integrierte Produktion. Böttcher, H., Ziegler, G. & Diwisch, F. (1968). Einfluss überhöhter Stickstoffdüngung auf Haltbarkeit und Qualitätserhaltung bei der Lagerung von Möhren. Arch Gartenbau 17, Cezarina, K., McDonald, M. R. & Boland, G. J. (2003). Sclerotinia rot of carrot. Plant Disease 87, Chen, Q., Li, X., Horlacher, D. & Liebig, H.-P. (2004). Effects of Different Nitrogen Rates on Open-Field Vegetable Growth and Nitrogen Utilization in the North China Plain. Communications in Soil Science and Plant Analysis 35, Couper, G. (2001). The biology, epidemiology and control of Sclerotinia sclerotiorum on carrots in North East Scotland. A thesis presented for the degree of Doctor og Philosophy (Ph.D.) at the University of Aberdeen. Darwinkel, A. (1975). Aspects Of Assimilation And Accumulation Of Nitrate In Some Cultivated Plants. Agricultural Research Reports, Wageningen 843: 64. DLBR (2012). Dyrkningsvejledning til gulerødder efterår/vinter, Dansk Landbrugsrådgivning. DMI (2012). Eriksen, J. & Mogensen, J. (2001). Ompløjning af afgrøsningsmarker Forfrugtsværdi og N-udvaskning. Grøn Viden, Markbrug nr Evans, J. R. (1989). Photosynthesis and nitrogen relationships in leaves of Ca plants. Oecologia 78, Evenhuis, A., Verdam, B., Gerlagh, M. & de Geijn, H. M. G.-v. (1995). Studies on major diseases of caraway (Carum carvi) in the Netherlands. Industrial Crops and Products 4, Fink, M. & Scharpf, H. C. (1993). N-Expert - A decision Support System for Vegetable Fertilization in the Field Acta Hort. 339, Garrett, S. D. (1948). A study of violet root rot. II. Effect of substratum on survival of Helicobasidium purpureum colonies in the soil. Brit. Mycol. Soc. Trans. 32, GartneriRådgivningen (2012). RQ-easyvejledning. Gladstone, L. A. & Moorman, G. W. (1989). Pythium Root Rot of Seedling Geraniums Associated with Various Concentrations og Nitrogen, Phosphorus, and Sodium Chloride. Plant Disease 73, Goh, K. M. & Ali, N. S. (1983). Effects of nitrogen fertilisers, calcium and water regime on the incidence of cavity spot in carrot. Fertilizer Research 4,

44 Goodman, O. (1953). Further investigation of some of the factors affecting quality and yield in carrot crops. J. Dept. Agric. Dublin 50, Gutezeit, B. (1999). Yield and nitrate content of carrots (Daucus carota L.) as affected by nitrogen supply. Acta Hort Gutezeit, B. (2000). Einfluss der N-Düngung auf Ertrag und Nitratgehalt von Möhrensorten. Gemüse (München) 36, Gutezeit, B. (2002). Yield and quality of carrots as affected by soil moisture and N fertilization. Journal of Horticultural science and biotechnology 76. Hardy, F. S. & Watson, G. D. (1982). Thee complete guide to commercial vegetable growing. Hartz, T., Johnstone, P. & Nunez, J. (2005). Production environment and nitrogen fertility affect carrot cracking. HortScience 40, Jones, R. D. & Hood, M. A. (1980). Effects of Temperature, ph, Salinity, and Inorganic Nitrogen on the Rate of Ammonium Oxidation by Nitrifiers Isolated from Wetland Environments Microb. Ecol. 6, Jørgensen, I. (1976). Kvælstof, fosfor, kalium og magnesium til Lammefjordens inddæmmede arealer. Planteavl 80, Knott, C. M. (1980). Forcing the pace with Amsterdams. The Grower 93. Kristensen, H. L. & Thorup-Kristensen, K. (2004). Uptake of 15N labeled nitrate by root systems of sweet corn, carrot and white cabbage from meters depth. Plant and Soil 265, LandbrugsInfo (2011a). Krav om nedfældning af gylle pr. 1. januar https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/goedskning/goedningsplanlaegning-ogregler/sider/pl_10_351.aspx. LandbrugsInfo (2011b). Lattergas som drivhusgas. https://www.landbrugsinfo.dk/miljoe/klima/sider/pl_11_461.aspx. LandbrugsInfo (2012). Kvælstofnormer og -prognose. https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/goedskning/naeringsstoffer/kvaelstof-n/kvaelstofnormer-ogprognose/sider/startside.aspx. Lapwood, D. H. & Dyson, P. W. (1966). An Effect of Nitrogen on the formation of Potato Tubers and the incidence of common Scab (Streptomyces Scabies). Plant Pathology 15, , Madigan, M. T., Martinko, J. M., Dunlap, P. V. & Clark, D. P. (2009). Biology of Microorganisms, twelfth edition. Pearson International Edition, Brock. Marschner, H. (1995). Mineral Nutrition of Higher Plants. Second Edition. Academic Press. Mcgarry, A. (1993). Influence of water status of carrot (Daucus carota L.) fracture properties. Journal of Horticultural Science 68, Mcgarry, A. (1995). Cellular Basis of Tissue Toughness in Carrot (Daucus carota L.) Storage Roots. Annals of Botany 75, McMahon, C. R. & Price, G. H. (1982). Nutrient Uptake Studies in Some Processing Vegetable Crops. Müller, T. & Niemsdorff, P. (2006). Organic fertilizers derived from plant materials Part I: Turnover in soil at low and moderate temperatures. Journal of Plant Nutrition and Soil Science 169, Møller, L. (2011). Kvælstofgødskning af gulerod. Forsøgsrapport. Møller, L. (2012). Personlig kommentar. GartneriRådgivningen. Naqvi, S. (2004). Diseases of Fruits and Vegetables. Kluwer academic publishers 1, NaturErhvervstyrelsen (2012). Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperiode 1. august 2012 til 31. juli 2013, revideret september Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og fiskeri, NaturErhvervstyrelsen. 36

45 Neve, S. D., Pannier, J. & Hofman, G. (1996). Temperature effects on C- and N-mineralization from vegetable crop residues. Plant and Soil 181, Oaks, A. (1994). Primary nitrogen assimilation in higher plants and its regulation. Canadian Journal of Botany 72, Peters, R. D., Sanderson, K. R. & MacDonald, W. (2005). Effect of crop management on Sclerotinia rot, canopy growth and yield of carrots in Prince Edward Island. Canadian Journal of Plant Science 85, 724. Pettipas, F. C., Lada, R. R., Caldwell, C. D. & Miller, C. (2006). Leaf Tissue Testing and Soil and Plant Tissue Relationships for Nitrogen Management in Carrots. Communications in Soil Science and Plant Analysis 37, Pidwirny, M. & Jones, S. (2009). PhysicalGeography.net. Fundamental ebook. Chaptor 9: Introduction to the Biosphere (s). The Nitrogen Cycle. Raven, P. H., Evert, R. F. & Eichhorn, S. E. (2005). Biology of Plants seventh edition. W.H. Freeman and Company Publishers. Ritenour, M. A. (2010). Plant Nutrition Impacts on Vegetable Quality. University of Florida, Indian River Research and Education Center. Salisbury, F. B. & Ross, C. W. (1992). Plant Physiology, 4th Edition. Wadsworth Publishing Company, Belmont, CA. Salo, T. (1999). Effects of band placement and nitrogen rate on dry matter accumulation, yield and nitrogen uptake of cabbage, carrot and onion, Agricultural Research Centre of Finland, Jokioinen. Scharpf, H. C. & Grantzau, E. (1985). Comparison of quick test method (Merck) and the Nmin-method to determine soil nitrate. Assessment of nitrogen fertilizer requirement, Institute for Soil Fertility, Haren, Seljåsen, R., Lea, P., Torp, T., Riley, H., Berentsen, E., Thomsen, M. & Bengtsson, G. B. (2012). Effects of genotype, soil type, year and fertilisation on sensory and morphological attributes of carrots (Daucus carota L.). Journal of the Science of Food and Agriculture 92, Sivasankar, S. & Oaks, A. (1996). Nitrate assimilation in higher plants : The effect of metabolites and light. Plant physiology and biochemistry 34. Sørensen, J. (1999). Nitrogen effects on vegetable crop production and chemical composition. Acta Horticulturae 506, Sørensen, J. N. (1993). Use of the Nmin-method for optimization of vegetable nitrogen nutrition. Acta Horticulturae 339, Sørensen, J. N. (2009). Hurtigmetoder til vurdering af jordens N-status. Frugt og grønt 8, Taiz, L., Zeiger, E. & Bloom, A. J. (2010). Plant Physiology Fifth Edition. Chaptor 5 and 12. Thiagarajan, A., Lada, R. & Adams, A. (2012). Ecophysiological characteristics of two carrot (Daucus carota L.) cultivars in response to agroecological factors and nitrogen application.. Photosynthetica 50. Thomas, H. R. (1943). Cercospora blight of carrot. Phytopathology 33, Thomsen, R. P., Husted, S. & Neergaard, A. (2011). Mad til milliarder. Thorup-Kristensen, K. (1999). Soil Nitrogen Depletion by Vegetable Crops with Variable Root Growth. Acta agriculturae Scandinavica. Section B, Soil and plant science, 92. Thorup-Kristensen, K. (2006). Root growth and nitrogen uptake of carrot, early cabbage, onion and lettuce following a range of green manures. Soil Use and Management 22, Uddin, A., Hoque, A., Shahiduzzaman, M., Sarker, P., Patwary, M. & Shiblee, S. (2004). Effect of Nutrients on the Yield of Carrot. Videnscentret (2012). Gødskning efter N-min-metoden. Videnscentret for Landbrug, vfl.dk. 37

46 Vintal, H., Ben-Noon, E., Shlevin, E., Yermiyahu, U., Shtienberg, D. & Dinoor, A. (1999). Influence of rate of soil fertilization on alternaria leaf blight ( Alternaria dauci ) in carrots. Phytoparasitica 27, Walker, R. L., Burns, I. G. & Boorby, J. (2001). Responses of plant growth rate to nitrogen supply: a comparison of relative addition and N interruption treatments. Journal of Experimental Botany 52, Warncke, D. D. (1996). Soil and plant tissue testing for nitrogen management in carrots. Communications in Soil Science and Plant Analysis 27, Weier, V. U., Hannover, Wonneberger, Osnabrück, C., Maync, A. & Schifferstadt (1994). Stickstoffaufnahmekurve von Gemüse. Gemüse 2. Westerveld, S. M. (2002). Nitrogen management of cabbage, onions and carrots as part of an integrated crop management program in Ontario. M.Sc. thesis, University of Guelph, Guelph, ON. Westerveld, S. M. (2005). Nitrogen dynamics of the carrot crop and influences on yield and Alternaria and Cercospora leaf blights. Ph.D. thesis, University of Guelph, Guelph, ON. Westerveld, S. M., McDonald, M. R. & McKeown, A. W. (2006). Carrot yield, quality, and storability in relation to preplant and residual nitrogen on mineral and organic soils.. HortTechnology 16, Westerveld, S. M., McDonald, M. R., Scott-Dupree, C. D. & McKeown, A. W. (2003). The Effect of Nitrogen on Insect and Disease Pests of Onions, Carrots, and Cabbage. Journal of Vegetable Crop Production 8, White, J. M., Strandberg, J. O. & Brown, R. L. (1983). Influence of fertilizer on Alternaria leaf blight and yield of carrots grown in muck. Soil and crop Science Society of Florida, Whitney, N. J. (1954). Investigations of Rhizoctonia Crocorum (Pers) Dc. in relation to the Violet Root Rot of Carrot. Canadian Journal of Botany 32. Wiebe, H.-J. (1987). Effects of plant densities and nitrogen supply on yield harvest date and quality of carrots. Acta Horticulturae 198,

47 Bilag 1 Nitrattesterskema Tabel 11 Tabel og beregningsmodel for RQ-Easytester, (GartneriRådgivningen, 2012) Måleværdi aflæses af tabellen som N-min-værdi (e) Beregning af kvælstof i jorden: Hvor det gælder, at: a= aflæst værdi, nitrat ppm = mg/l v = vand i jordprøven, (kan evt. sættes til 15%) 400 = g vand tilsat 100 = g jord j = jordlag, cm t= jordens tæthed (volumenvægt), kg/l, sat til 1,5 0,226 = faktor for at omregne nitrat til nitrat-n v v 0,226 39

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Fortolkning af NDICEA resultater.

Fortolkning af NDICEA resultater. af NDICEA resultater. 1. Forord Af hensyn til organisk stofs egenskaber og dynamik i jorden, udfyldes data for min. 3 år: det aktuelle år og de 2 forudgående år. Procent organisk stof i jorden udfyldes,

Læs mere

Plantens liv under jorden

Plantens liv under jorden 38 Plantens liv under jorden Plantens rødder er helt centrale, når jordens begrænsede ressourcer skal udnyttes optimalt. Derfor studerer forskere ivrigt rodsystemerne på vigtige afgrøder for at udvikle

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og

Læs mere

Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri

Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri Gulerødder dyrkes i Danmark primært til frisk konsum. Kun en mindre del afsættes til industri i Danmark og eksport. I Belgien, Holland,

Læs mere

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug

Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Når I kommer på besøg på SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet hos Institut for Plante- og Miljøvidenskab,

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Mangantest & Bladgødskning

Mangantest & Bladgødskning Avlerforeningen af danske spiseløg Årsmøde den 28.-29. januar 2014 Mangantest & Bladgødskning Jørn Nygaard Sørensen AU-Årslev Bladgødskning i 2013 Formål at sikre en sund plantetop og derigennem sygdomsfrie

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Plant-Route. Næringsstoffer og deres betydning for planternes vækst

Plant-Route. Næringsstoffer og deres betydning for planternes vækst Plant-Route Næringsstoffer og deres betydning for planternes vækst Plant-Routes Baggrunds artikler (3) C. Meier ; (cm@plant-route.dk) Denne artikel er tænkt som en oversigt, du kan bruge til at få en grundlæggende

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Vi står som på taget af et hus til en anden verden Jordbundens økosystem

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER BIONUTRIA S GOLFGØDNINGER GIVER DIG EN SUND GRÆSPLÆNE, MED EN SMUK DYBGRØN FARVE OG EN HARMONISK VÆKST VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

Læs mere

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER 16. JANUAR 2013 UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER DANSKE PLANTESKOLERS VINTERMØDE 2013 POST DOC MAJKEN PAGTER, AARHUS Oversigt Frosthårdførhed i planter Hvad kræver succesfuld overvintring

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget

Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget Af Dr. Ursula Frimmer mikrobiolog Biosa Danmark ApS Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget Mikrobiologiske produkter, som på en naturlig måde fremmer jordens frugtbarhed (jordforbedringsmidler)

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Navn: Funktion: Anker U. Glerup Produkt chef for jord. Plove Såbeds- og stubharver - radrensere Fræsere Rotorharver Såmaskiner - gødningsspredere Baggrund : Tidligere.

Læs mere

Hold bladene grønne længst muligt!

Hold bladene grønne længst muligt! NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Stødmærker i Kartofler 2003

Stødmærker i Kartofler 2003 Stødmærker i Kartofler 3 Poul Erik Lærke (DJF-Foulum), Fin Trosborg (Estrella) og Ingolf Sørensen (Flensted) Korrespondance til PoulE.Laerke@agrsci.dk Stødfølsomhed (%) 26 24 22 18 16 14 12 8 3 6 9 1 15

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Industrihamp. Etablering

Industrihamp. Etablering Side 1 af 6 Industrihamp Interessen for hamp og hampedyrkning er stor mange steder i Europa. Det skyldes ikke mindst, at hamp har et stort udbyttepotentiale og mange anvendelsesmuligheder, som der er et

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning I den næste halve time vil Knud Bastholm og jeg gennemgå resultater vedr. forsøg med direkte lægning af kartofler i stub, risikotal og beslutningsstøtte til kontrol af kartoffelskimmel og nedvisning af

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Leverbylder hos slagtekalve

Leverbylder hos slagtekalve Leverbylder hos slagtekalve Rapport nr. 96 Forfattere Anne Mette Kjeldsen, Dorte Bossen og Irene Fisker. Bidrag fra Martin Steffensen, Steffen Juul Høgild, Poul Vestergaard og Flemming Skjøth. Mogens Vestergaard,

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area and joint conclusions Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Content 1. The system 2. Incineration 3. Biological treatment 4. Results

Læs mere

Naturgræs Kunstgræs in cooperation with Fase 1 (2002) Observation: Græs og ukrudt vokser i kunstgræs Den lyse ide: Etablere en naturgræsbane i kunstgræs in cooperation with Vækst Naturgræs Kunstgræs

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Afsluttende eksamensopgave Miljø og naturteknologstudiet Forår 2007

Afsluttende eksamensopgave Miljø og naturteknologstudiet Forår 2007 Afsluttende eksamensprojekt af Anne Kirkegaard Juni 2007 Afsluttende eksamensopgave Miljø og naturteknologstudiet Forår 2007 Dansk Center for Jordbrugsuddannelse Damgårdsallé 5 8330 Beder Projektperiode:

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction

Læs mere