Forslag af 24. juni Bevarende lokalplan for Borsholm Landsby. Kommuneplantillæg nr. 12. Lokalplan 5.37

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag af 24. juni 2014. Bevarende lokalplan for Borsholm Landsby. Kommuneplantillæg nr. 12. Lokalplan 5.37"

Transkript

1 Forslag af 24. juni 2014 Bevarende lokalplan for Borsholm Landsby Kommuneplantillæg nr. 12 Lokalplan 5.3

2 Lokalplanlægning Hvad er en lokalplan? En lokalplan er et juridisk bindende dokument, der regulerer den fremtidige anvendelse og udformning af det område planen omfatter. Ifølge Planloven skal der udarbejdes en lokalplan inden et større byggeri, anlægs- eller nedrivningsarbejde sættes i gang eller når arealer overføres fra landzone til byzone. Hensigten er, at Byrådet har mulighed for at skabe rammerne for en ønsket udvikling af de fysiske omgivelser og høre offentlighedens mening herom. Eksisterende lovlige forhold Eksisterende lovlige forhold kan fortsætte også selvom lokalplanen foreskriver andre løsninger. Det er først i forbindelse med fremtidige ændringer, at man skal handle i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Lokalplanen og handlepligt Lokalplanen medfører først en handlepligt, når man vil ændre forhold omfattet af lokalplanen på sin ejendom. Lokalplanforslag og offentlig høring Lokalplanen udarbejdes først som forslag, der bliver behandlet af Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget og af Økonomiudvalget hvorefter Byrådet vedtager at offentliggøre planforslaget. Sådan bruges lokalplanen Lokalplanen består af to dele: Lokalplanbestemmelserne er de juridisk bindende bestemmelser, der gælder for lokalplanområdet. Redegørelsen, som skal ledsage lokalplanen, skal oplyse om, hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området. Den skal angive, om lokalplanens virkeliggørelse er afhængig af tilladelser fra andre myndigheder end Byrådet. I kystnærhedszonen, i kystnære dele af byzonerne og ved etablering af butikker skal der desuden redegøres for bebyggelsens indvirkning på det omkringliggende område. Klagemulighed Byrådets vedtagelse af lokalplanen kan påklages for så vidt angår spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan ikke klages over planens indhold. Klage indgives til Center for Kultur, Plan og Erhverv som videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal være modtaget i Center for Kultur, Plan og Erhverv inden 4 uger fra offentliggørelsen af den endelige lokalplan. Spørgsmål om planens lovlighed kan indbringes for domstolene inden for 6 måneder fra offentliggørelsen af den endelige lokalplan. Lokalplanforslaget er i høring minimum 8 uger. Høringsperiode og indsigelsesfrist kan ses sidst i redegørelsen. Lokalplanforslaget annonceres på kommunens hjemmside og i lokale aviser. Hornbæk Miljøvurdering Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og projekter er der foretaget en miljøscreening af lokalplanen. Resultatet kan ses under redegørelsen efter lokalplanen. Havreholm Saunte Borsholm Skibstrup Horserød Ålsgårde Hellebæk Helsingør Endeligt vedtaget lokalplan Efter den offentlige høring bliver indsigelser og ændringsforslag behandlet af Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet som vedtager lokalplanen med eventuelle ændringer. Ved større ændringer skal planforslaget i ny offentlig høring. Når en lokalplan er endeligt vedtaget, bliver det annonceret på kommunens hjemmside og i lokale aviser. Plejelt Langesø Tikøb Jonstrup Kvistgård Gurre Nyrup Nygård Espergærde Snekkersten

3 Indholdsfortegnelse Gravhøje sydøst for Borsholm. Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan... 2 Bestemmelser Lokalplanens formål Område Udstykning Lokalplanområdets anvendelse Veje, stier og parkering Bebyggelsens omfang og placering Den bevaringsværdige bebyggelses udseende Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Bonusvirkning Lokalplanens retsvirkning...21 Redegørelse...24 Helsingør Kommuneplan Tillæg nr. 12 til Helsingør Kommuneplan Fingerplan Landskabsanalyse for Helsingør Kommune...24 Klima og energi...25 Spildevandsplan Museumsloven Naturbeskyttelsesloven...25 Kystnærhedszonen...26 Handicapforhold...26 OSD Område med særlige drikkevandsinteresser...26 Aflysning af servitutter...26 Bevaringsinteresser i Borsholm...26 Miljøvurdering...2 Lokalplanens midlertidige retsvirkninger...28 Miljøscreening...31

4 Hvorfor denne lokalplan? Bestemmelser Borsholm landsby Borsholm ligger syd for Hornbæk. Landsbyen er den bedst bevarede i Helsingør kommune, idet næsten alle dens oprindelige gårde ligger samlet i landsbyen. De omkringliggende marker er stadig omgivet af velbevarede ejerlaugsskel og markskel. Borsholm er udpeget som kulturmiljø for middelalder og nyere tid på grund af sin uforstyrrede ressourceflade, der fremstår som en stjerneudskiftet middelalderlig landsby. Enkelte gravhøje vidner om bosættelser omkring Borsholm siden bondestenalderen, dvs. ca f.kr. Borsholm nævnes i de skriftlige kilder første gang i 118 i Esrum Klosters Brevbog under navnet Birgirsholm. Her blev den sammen med 5 andre landsbyer oprettet som grangie, dvs. større avlseller ladegård. Fra 1200 tallet blev den drevet af en godsbestyrer og fra omkring år 1500 som fæstegods. Som landsbytype kan den karakteriseres som en uudflyttet slynget vejby med middelalderpræg. Landsbyens gadenet er næsten uændret gennem tiderne og dens synlige bygningshistorie spænder over flere århundreder. Borsholm Stjerneudskiftningen af Borsholm landsby. Tegnet på grundlag af et kort fra 18 vist i Helsingør Kommuneatlas, By og Bygninger Landsbyens hovedtræk Borsholm ligger omkring en vejbugt lidt neden for en bakke, hævet over engarealerne nord for byen. Levende hegn og havernes beplanting tegner skel mellem by og landskab. Borsholmgårds park og allé dominerer bybilledet på afstand. Borsholm ligger midt i sit oprindelige dyrkningsareal og var tidligere omgivet af skov, eng og overdrev, hvor en del af gårdenes parceller var beliggende. Den dyrkede jord lå i en cirkel omkring byen, mens flere engarealer lå uden for cirklen mod sydøst. Af de oprindelige 10 gårde var der, ved udskiftningen i 183, 9 hvoraf 1 var udflyttet, d.v.s. 8 gårde i landsbyen. I dag er der 6 tilbage, hvoraf en ligger nord for landsbyen. Strædet rummede oprindeligt landarbejderboliger og en skole fra 121 til den brændte i Landsbyen består af 5 gårde og 19 mindre huse. De ligger hovedsagelig omkring Borsholmvej og Strædet. Der er en branddam midt i byen. Tre af gårdene har samme ejer. Borsholm ligger midt på en større og jævn smeltevandsslette, velegnet til dyrkning. Baggrund for planlægningen Udviklingen er foregået forholdsvis langsomt, derfor er en række værdifulde kulturhistoriske og arkitektoniske træk i landsbyen bevaret. De seneste års omdannelser har imidlertid på flere områder forringet landsbyen: Eternittag på Enggård. bevaringsværdige bygninger er blevet ombygget på en sådan måde, at deres udformning og byggematerialer afviger fra den lokale byggetradition, stråtage er blevet erstattet af eternittage, bygningsdetaljer som vinduer, udvendige døre, sålbænke, tagrender, tagmaterialer og skor- 4

5 Lokalplanens bestemmelser I henhold til Lov om Planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 58 af 2. maj 2013 fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område i Helsingør Kommune. 1 - LOKALPLANENS FORMÅL 1.1 Det er lokalplanens formål at bevare områdets karakteristiske landsbymiljø ved: Erhvervsbygning Borsholmvej 1B. stenspiber er blevet udskiftet og ændret, så de ikke passer til bygningen, en enkelt nyere erhvervsbygning er udformet på en for landsbyen fremmed måde, karakteristiske lave hække af tjørn er blevet erstattet med højere hække af liguster, plankeværker eller mure. at sikre landsbyens bebyggelse og kulturhistorie ved at udpege bevaringsværdig bebyggelse. at sikre landsbyens åbne og grønne karakter ved at fastlægge bestemmelser om karakteristisk beplantning og belægninger. at give mulighed for brug af overflødiggjorte landbrugsbygninger. Lokalplanen er udarbejdet for at sikre, at Borsholm bevarer sit karakteristiske landsbymiljø. Borsholm landsby som vist i Helsingør Kommuneatlas, By og Bygninger

6 Hvor gælder lokalplanen? Borsholms afgrænsning I notatet til Kommuneplan : Kompetenceafgrænsning af landsbyer i Helsingør Kommune fra 1986 er Borsholms grænse i forhold til det omgivende land defineret. Med denne entydige afgrænsning overtog Helsingør Kommune zonelovskompetencen i landsbyen, d.v.s. kompetencen til at meddele tilladelser til f.eks. udstykninger, bebyggelse og ændringer i anvendelsen efter by- og landzonelovens 6-8. Denne afgrænsning er fastholdt i lokalplanen. Ejendomsstrukturens betydning for landsbykarakteren Ejendomsstrukturen afspejler den udvikling landsbyen har været igennem. Borsholm er et eksempel på en såkaldt stjerneudskiftning, hvor gårdene er blevet liggende i landsbyen. Ejendomsstrukturen er næsten ikke ændret siden slutningen af 1800 tallet. Den største ændring er et par nye huse øst for Nørregårdsvej. Borsholm landsby Det er vigtigt at fastholde denne ejendomsstruktur, fordi den er med til at sikre karakteren af landsbyen: Bygningernes beliggenhed i forhold til den bugtede vej, og den åbne, grønne karakter. Når en ejendom udstykkes, og der bygges tættere, vil beplantning skulle fældes, og der skal etableres vejadgang og parkering. Derfor er det i lokalplanen fastlagt, at der ikke må fortages matrikulære ændringer, så der fremkommer nye ejendomme, som kan bebygges. Hvis enkelte gårde tages ud af landbrugsdrift, vil der i de eksisterende bygninger kunne etableres erhverv eller boliger, således at der sker en fortætning uden at det går ud over landsbyens åbne og grønne karakter. Landsbyens åbne karakter set fra Gadekæret. Borsholms afgrænsning mod øst. 6

7 Lokalplanens bestemmelser Zonestatus Lokalplanens område forbliver i landzone. Der er derfor medtaget en bonusordning i lokalplanens 10, således at der ikke skal søges landzonetilladelse til forhold, der er muliggjort med lokalplanen. 2 - OMRÅDE 2.1 Lokalplanens område er vist på kortet nedenfor og omfatter pr matr. nr.: 1d, del af 2a, 2e, 2h, 2i, 2l, del af 2n, del af 3a, 3e, 3k, del af 3m, 3n, del af 5a, del af 6a, del af a, d, n, o, q, del af 8a, del af 8i, 16a, 16b, 1, 18, 21, 22a, 22b, 22c, 25a, 25b, 25c, 25d, 28 af Borsholm by, Hornbæk, samt alle matrikler der udstykkes herfra. 3 - UDSTYKNING 3.1 Der må ikke fortages matrikulære ændringer, så der fremkommer nye ejendomme, som kan bebygges. ENGGÅRD 5a 3a Svinggårdsvej 2p SVINGGÅRD Borsholmvej 1 2 3m 3k 3n 3 3e 2a 5 Gadekær 6a 9A 9C 9B 9D BORSHOLMGÅRD HAVEGÅRD MUNKHØJGÅRD 8a 11 Borsholmvej 2i 4 8c 21 22a 22c 22b a 15A 15B Nørregårdsvej d q o 1A n 1B 1 N d 8i Matrikelkort 1 8 Strædet 3-5 2e 1:3000 Lokalplanområdets afgrænsning 100m 25d 25a 16b 16a 25c 25b l 11 2h 2n

8 14 Hvad må området bruges til? Anvendelser i Borsholm Bebyggelsen i Borsholm anvendes helt overvejende til boliger og landbrugserhverv, som vist på kortet nedenfor. For de 4 af gårdene er de gamle driftbygninger stadig i brug. Byggeri til landbrugsformål er ikke reguleret af lokalplanen. Hvis der bliver behov for nye driftbygninger er det vigtigt, at de tilpasser sig landsbymiljøet. Hvis en eller flere af gårdene tages ud af drift/sammenlægges vil der sandsynligvis være ønsker om at etablere boliger i de tiloversblevne driftbygninger. Svinggården er ikke længere landbrugsejendom og driftsbygningerne er udlagt til erhvervsformål. Ved den østlige indkørsel til byen er der ligeledes en erhvervsbygning. Der er ingen offentlige funktioner i landsbyen. Borsholm skal fortsat kunne udvikle sig som et aktivt og levedygtigt lokalsamfund med heraf følgende behov for ændringer og fornyelser. Borsholm udlægges til helårsboligområde i lokalplanen. Der muliggøres indretning af ejendommene til offentlige formål og privat service bl.a. på betingelse af, at hovedanvendelsen af ejendommene fortsat er boligformål. Der er udarbejdet et tillæg til Helsingør Kommuneplan , således at der kan etableres erhverv i landsbyen, se side 23. ENGGÅRD Svinggårdsvej 2 9D HAVEGÅRD MUNKHØJGÅRD Nørregårdsvej A 9C 9B SVINGGÅRD Gadekær Borsholmvej BORSHOLMGÅRD Borsholmvej A 15B 11 1A 4 1B 1 N 4 6 Anvendelser Erhverv 8 Strædet 3-5 Bolig Landbrug Anden anvendelse, garage, udhus m.v m Mål 1:

9 Lokalplanens bestemmelser 4 - LOKALPLANOMRÅDETS ANVENDELSE Nedenstående bestemmelser handler om de ejendomme, der ikke er landbrugsdrift på, da en lokalplan ikke kan regulere landbrugsejendommes anvendelse. 4.1 Området fastlægges til helårsboliger med 1 bolig pr. ejendom. 4.2 Ejendommene kan herudover anvendes til butikker til områdets daglige forsyning på maks. 250 m 2 med højst 1 butik pr. ejendom samt til offentlige formål og privat service på betingelse af, at: Bolig i Strædet. hovedanvendelsen af ejendommene fortsat er helårsbeboelse (maks. 45 % af etagearealet kan anvendes til erhverv), erhvervet indrettes i eksisterende bygningsmasse uden væsentlige udvendige ombygninger, eller i mindre tilbygninger, når dette ikke strider mod de bevaringsmæssige værdier i Borsholm, erhvervet ikke medfører parkeringsbehov, der ikke kan dækkes på egen grund indenfor lokalplanområdet, ikke belaster væsentligt med trafik og ikke medfører oplag, der er skæmmende for omgivelserne. Driftsbygning til landbrug, Borsholmgård. Planlovens landzonebestemmelser muliggør anden anvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger, når de ikke ombygges væsentligt. Havegårds hovedbygning ud mod Borsholmvej. Svinggårds driftbygninger benyttes til erhverv. 9

10 Hvad gælder for veje, stier og parkering? Veje og stier Veje og stier er vist på kortet nedenfor. Der er en del gennemkørende trafik primært fra Saunte til Hornbækvej. Især de store lastbiler er generende, fordi de kører hurtigt på den relativt smalle og snoede vej. Det virker utrygt at færdes i hovedgaden, selvom der er et smalt fortov i den ene side af vejen. Der vil blive foretaget en trafiktælling og en hastighedsmåling, og derudfra vil der blive udarbejdet en vurdering af trafikken gennem Borsholm. Vurderingen vil blive forelagt på et borgermøde i lokalplanens offentlighedsperiode. Stien fra Strædet til markvejen vest for er delvist inddraget til private formål, hvorved stien forsvinder. Stien udlægges i lokalplanen til offentlig gangsti, og er vist på kortet som a-b. Stien skal ryddes for bebyggelse og beplantning, så den er tilgængelig som sti i matriklens bredde. ENGGÅRD Svinggårdsvej 2 9D HAVEGÅRD MUNKHØJGÅRD Nørregårdsvej A 9C 9B SVINGGÅRD Gadekær Borsholmvej BORSHOLMGÅRD 11 Borsholmvej A 15B A 4 1B 1 N 4 6 Veje og stier Offentlig vej - asfalteret Privat fællesvej - grus Privat vej - grus 8 Strædet 3-5 Offentlig gangsti Areal uden adkomst 100m a Mål 1:3000 b 11 10

11 Lokalplanens bestemmelser 5 - VEJE, STIER OG PARKERING 5.1 Der må kun etableres en overkørsel til vej for hver ejendom. Overkørslen må have en max. bredde på 3,5 m. 5.2 Parkering må kun ske på egen grund. Ved ændret anvendelse eller tilbygninger skal der etableres 2 p-pladser pr. bolig, 1 p-plads pr. 50 m 2 erhverv. 5.3 Der udlægges gangsti a b med offentlig adgang som vist på kortbilaget. Borsholm ligger ved en vejbugt. 5.4 Veje og stier skal udføres handicapegnede i overensstemmelse med Dansk Standard, DS , Tilgængelighed for alle og SBI-anvisning nr. 98 Boligbebyggelse for alle. Smalt fortov langs Borsholmvej. Stien fra Strædet til markvejen udlægges til offentlig gangsti. 11

12 Hvordan må der bygges? Bebyggelsesmønster Af den oprindelige landsby er kun vejstrukturen bevaret. Bebyggelsessstrukturen er imidlertid nogenlunde intakt. Bebyggelsen har siden middelalderen ligget i en klynge, som stadig ses. På de tre af gårdene ligger stuehuset mod nord. Et fællestræk ved landsbyen er, at de fleste huse er orienteret ud mod vejen og trukket lidt tilbage, med åbne haver, lave stengærder og lave hække af tjørn. Den fremherskende hustype er grundmurede længehuse, som er bygget i landbyggeskik. Det fremherskende tagmateriale er eternit og tegl, der er kun enkelte stråtage tilbage. Af de 5 gårde ligger de tre meget synlige fra Borsholmvej, én mere tilbagetrukket og endelig én flyttet lidt ud. Også gårdenes stuehuse er i en etage med udnyttet tagetage og med symmetrisk sadeltag på mellem 40 og 50 grader. Den kurvede vej, husenes beliggenhed og de åbne haver med lave hegn ud mod vejen er bevaringsværdige træk. Med lokalplanens bestemmelser om bebyggelsesprocent, byningsform og højde samt tagform søges landsbyens eksisterende bebyggelseskarakter fastholdt. Længehuset med symmetrisk sadeltag med hældning på mellem 40 og 50 grader og måske en enkelt kvist er en typisk husform i Borsholm. Huset er i en etage med udnyttet tagetage. 12

13 Lokalplanens bestemmelser 6 - BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING Nedenstående bestemmelser gælder for de ejendomme, der ikke er landbrugsdrift på, da en lokalplan ikke kan regulere landbrugsejendomme. 6.1 For hver ejendom må bebyggelsesprocenten være maks. 30 %. Hver ejendom må dog højst være bebygget med 250 m 2 etageareal. Hvis bebyggelsen brænder, må den genopføres i sit omfang før brand. Herudover må der opføres udhuse, carporte og garager og lign. med et samlet areal på maks. 50 m 2 og med maks. facadehøjde på 2,5 m. Driftbygning på Enggård i en etage med symmetrisk sadeltag. Såfremt der på en ejendomm er nedlagte landbrugsbygninger, kan de indrettes til erhverv ud over de 250 m 2. På det tidligere landbrug Svinggård er der tilladt en større bygningsmasse, fordi det er vurderet at det ikke er i strid med bevaringsinteresserne i Borsholm. På Svinggård må etagearealet uanset ovenstående være op til m Bebyggelse skal udføres i 1 etage med udnyttet tagetage. Tilbygninger skal udføres i maks. 1 etage med udnyttet tagetage, dog kun således, at tilbygningen i placering, omfang og arkitektonisk udtryk underordnes hovedhuset. 6.3 Bygninger skal udformes som længehuse med en max. dybde på 9 m og må max. være 8,5 m høje. 6.4 Tage skal udformes som symmetrisk saddeltage med hældning mellem 40 og 50 grader. På udhuse, skure, carporte og garager kan tillades en mindre taghældning. Klima og energi: Ved lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelse, opfylder de energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet. 6.5 Nye bygninger, herunder udhuse, carporte, garager og lign. skal placeres min. 5 m fra skel mod vej. 6.6 Ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse efter bygningsreglementets krav. Borsholmgårds størrelse og manzardtag en undtagelse fra den generelle bygningsform i Borsholm. 13

14 11 Hvilken bebyggelse er bevaringsværdig? Bebyggelsen Borsholms eksisterende bygninger er bygget fra ca De fleste gårde og huse er vedligeholdt i overensstemmelse med traditionerne. 5 gårde og 5 huse er bevaringsværdige. De store driftbygninger ligger i samme retninger som gårdene, er holdt i samme farver og falder fint ind i landsbymiljøet. Husene øst for Nørregårdsvej er nye. Bevaringsværdig bebyggelse Helsingør Kommunes bevaringsværdige bygninger opført indtil 1940 er registreret og vurderet (SAVE registrering) i Helsingør Kommuneatlas, der er udgivet i Registreringen er senere udvidet med alle bygninger i kommunen, der er opført i perioden Den samlede vurdering kan ses på Helsingør Kommunes hjemmeside Webgis. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen er der sket en opdatering af registrering og vurdering. Inden for lokalplanområdet er der flere bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige. For disse bygninger gælder der særlige bestemmelser, der skal sikre, at om- og tilbygninger respekterer husenes oprindelige arkitektur. De bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige må ikke helt eller delvist nedrives eller ændres væsentligt. Målet er at bevare bygningens arkitektur, som en del af bevaringen af landsbyen. (Teksten fortsætter på side 16). ENGGÅRD Svinggårdsvej 2 9D HAVEGÅRD MUNKHØJGÅRD Nørregårdsvej A 9C 9B SVINGGÅRD Gadekær Borsholmvej BORSHOLMGÅRD 11 Borsholmvej A 15B A 4 1B N Bevaringsværdige bygninger 8 Strædet m Mål 1:

15 Lokalplanens bestemmelser - DEN BEVARINGSVÆRDIGE BEBYGGEL- SES UDSEENDE For bebyggelse, der er udpeget som bevaringsværdig, gælder:.1 Den bebyggelse, der på kortbilaget er udpeget som bevaringsværdig, må ikke helt eller delvist nedrives, tilbygges eller ændres væsentligt uden Byrådets særlige tilladelse. Skorsten med sokkel og krone i stråtag. Hvis det på grund af brand eller anden beskadigelse bliver nødvendigt at nedrive en bygning helt eller delvist, kan kommu-nen forlange og tillade den ny bebyggelse opført i princippet med samme beliggen-hed og hovedform som den nedrevne..2 Ydervægge skal opføres i murværk, som pudses eller vandskures og kalkes eller males i diffusionsåben maling i jordfarver eller jordfarver blandet med hvid, grå eller sort. Garager, udhuse m.v. kan dog opføres med beklædning i træ, malet i samme farve, som de øvrige bygninger..3 Facaders hovedopdeling må ikke ændres. Gesimsbånd, bindingsværk, mønstre i murværk, brystning og lignende bygningsdetaljer skal bevares..4 Oprindelige vinduer og døre skal så vidt muligt bevares. Nye vinduer skal udføres som de oprindelige vinduer med sprosser og kitfals, hjørnebåndshængsler og plant, klart og ufarvet glas. Kvist i stråtag. Tag belagt med røde vingetegl. Rammen skal udføres i træ og gives en fulddækkende maling. Yderdøre skal være fyldingsdøre i træ evt. med ruder i øverste fylding. Nye vinduer og døre skal isættes de eksisterende murhuller, de skal udføres i træ og gives en fulddækkende maling..5 Tage skal dækkes med røde vingetegl, naturskifer/skifereternit eller strå. Glaserede teglsten og engoberede tagsten samt betontagsten må ikke anvendes. Der må ikke ændres på tagenes oprindelige konstruktion. Skorstene skal placeres i tagryg og udformes med sokkel og krone. Der må ikke opsættes solceller eller solfangeranlæg, der er synlige fra vej. 15

16 Hvad gælder for bebyggelsen? Der kan naturligvis laves nødvendige ændringer, men det skal ske i samarbejde med kommunen, således at arkitekturværdierne bevares. Hvis bygningerne brænder, skal de nye bygninger opføres med former og materialer som de gamle. Alt bygningsarbejde på en bevaringsværdig bygning, der går ud over almindelig vedligeholdelse, kræver tilladelse fra Byrådet. Også ved opsætning af lysinstallationer, antenner, parabolantenner skal der indhentes tilladelse. Ansøgning om tilladelse til ovennævnte skal sendes til Center for Teknik, Miljø og Klima og være ledsaget af de nødvendige planer, tegninger og beskrivelser til forståelse af projektet. Nedrivning af en bevaringsværdig bygning kan kun ske i særlige tilfælde og efter tilladelse af Byrådet. Til vurdering af en ansøgning kan Byrådet kræve oplysninger om formålet med nedrivningen og om den fremtidige anvendelse af den pågældende ejendom. Nybyggeri: Udformning og materialer Bestemmelserne for nybyggeri tager udgangspunkt i de bevaringsværdige huses kvaliteter, for at nybyggeriet kan medvirke til at styrke landsbypræget og de arkitektoniske kvaliteter, der knytter sig til de bevaringsværdige huse. Lokalplanens bestemmelser om facader og tagbeklædning er udformet på baggrund af en registrering af den eksisterende bebyggelse og de materialer, der dominerer området, og formålet er at sikre at der anvendes klassiske materialer af god kvalitet. Farver Når et hus skal males er det vigtigt at vælge de rigtige farver, både i forholdtil husets arkitektur og overflader og i forhold til de omkringliggende huse og hele bybilledet i Borsholm. De lyse jordfarver udført af Søren Vadstrup fra udgivelsen Bevaringsværdige bygninger, udgivet af Socialministeriet i Publikationen kan ses på ministeriets hjemmeside. ten ovenfor viser de 8 lyse jordfarver. Kvaliteten af skanning og print kan betyde, at farverne her ikke er gengivet fuldstændig korrekt. Gode råd til byggeriet Inden man går i gang med at planlægge bygningsændringer kan man ved henvendelse til Center for Teknik, Miljø og Klima få gode råd: Opslagets tre nederste fotos viser eksempler på bygningsfarverne i Borsholm. Lokalplanen fastlægger derfor en farveskale for bygningsfacaderne, såfremt de males. Farvepalet- 16

17 Lokalplanens bestemmelser.6 Tagvinduer skal udformes som enkeltsiddende tagvinduer eller kviste, hvis samlede længde ikke må overstige 1/3 af tagfladens samlede længde. Tagvinduers bredde må ikke overstige 0,8 m. Tagvinduer skal have en indbyrdes afstand på minimum 1 m. Kvistes bredde må ikke overstige 2,0 m. Kviste skal have en indbyrdes afstand på min. 2 m. På erhvervsbygninger kan tagvinduer evt. etableres som rytterlys i tagryggen, evt. som en enkelt tagrytter, i større højde end 8,5 m. Tagrytter på erhvervsbygning, Svinggården. Rytterlys er tag-vinduer, der er indsat som rytter på taget. Det kan være i dele af tagrygningen eller i hele tagets længde. Hvis rytterlyset er af begrænset længde, kaldes det en tagrytter. Fordelen ved rytterlys er, at der i brede rum, hvor det er svært at få nok lys fra kviste, kan etableres lys ovenfra. Dette er ikke nødvendigt i huse af almindelig bredde, men kan være nødvendigt i nedlagte landbrugsbygninger, fordi de sommetider er meget brede. Der er etableret en tagrytter på Svinggården. På side 2 i Redegørelsen er refereret en udtalelse fra bevaringsspecialist, arkitekt Søren Vadstrup, hvor han redegør for tagrytteren i forhold til landsbyens bevaringsværdier. 8 - BEBYGGELSENS UDSEENDE For den del af bebyggelsen, der ikke er udpeget som bevaringsværdig, gælder: 8.1 Ydervægge skal opføres i murværk, som pudses eller vandskures og kalkes eller males i diffusionsåben maling i jordfarver eller jordfarver blandet med hvid, grå eller sort. Garager, udhuse m.v. kan dog opføres med beklædning i træ. 8.2 Tage skal dækkes med røde tegl, tagpap på lister eller naturskifer/skifereternit. Glaserede teglsten må ikke anvendes. Udhuse og garager m.v. kan derudover dækkes med tagpap. Der kan lægges solcelle- og solfangeranlæg på tagene. Erhvervsbygninger kan derudover dækkes med plane, grå fiberplader. 8.3 Tagvinduer skal udformes som enkeltsiddende tagvinduer eller kviste, hvis samlede længde ikke må overstige 1/3 af tagfladens samlede længde. Tagvinduers bredde må ikke overstige 0,8 m. Tagvinduer skal have en indbyrdes afstand på minimum 1 m. Kvistes bredde må ikke overstige 2,0 m. Kviste skal have en indbyrdes afstand på minimum 2 m. På erhvervsbygninger kan tagvinduer evt. etableres som rytterlys i tagryggen, evt. som en enkelt tagrytter, i større højde end 8,5 m. 1

18 Hvilken betydning har træer og hegn? Beplantning, hegn m.m. De store træer og de levende hegn er med til at give Borsholm en grøn og åben karakter. For at fastholde dette er en del store træer udpeger som bevaringsværdige og må derfor ikke fældes uden Byrådets tilladelse. Desuden er der en del frugttræer og hasselbuske, der ønskes bevaret som en del af landsbymiljøet, som vist på kortet nedenfor. De lave hække mod vej er bevaret mange steder, således at man kan se haven og huset bagved. De steder, hvor de lave hegn er erstattet af høje hække eller hegn forsvinder den åbne og venlige landsbykarakter, og der virker lukket og afvisende, se illustrationer side 20. Markstensbelægning er bevaret på to gårdspladser og skal fortsat bevares. Borsholms gadekær er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og tilstanden må ikke ændres. Der er et beskyttet vandløb vest for Havegård, som er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. ENGGÅRD Svinggårdsvej 2 9D HAVEGÅRD MUNKHØJGÅRD Nørregårdsvej A 9C 9B SVINGGÅRD Gadekær Borsholmvej Borsholmvej A 15B 11 1A BORSHOLMGÅRD 4 1 1B N 4 6 Træer og beplantning Bevaringsværdige træer 8 Strædet 3-5 Andre træer med betydning for landskabet og miljøer Bevaringsværdig markstensbelægning m Mål 1:

19 Lokalplanens bestemmelser 9 - UBEBYGGEDE AREALER 9.1 Oplagring og placering af både og uindregistrede biler i haver og på gårdspladser må ikke være synligt fra vej. 9.2 Hegning mod veje skal være stakit med en max. højde på 1,20 m eller levende hegn eller hæk med en max. højde på 1,80 m. Stakit skal fremtræde åbent med lodrette stave. 9.3 De på kortet markerede bevaringsværdige træer må ikke fældes uden Byrådets tilladelse. 9.4 De på kortet markerede markstensbelægninger på Enggård, Munkhøjgård og Borsholmgård skal bevares og må ikke ændres ud over almindelig vedligeholdelse. Bevaringsværdigt træ i Strædet. 9.5 Klima og energi: De faste belægninger inklusive bebyggelsen må på den enkelte ejendom ikke overstige 50 % af grundarealet. Tjørn har traditionelt været den mest brugte hæk. Bevaringsværdig markstensbelægning på Munkhøjgård. 19

20 Hvilken betydning har hegning? Borsholmvej 5 er et fint eksempel på et karakteristisk landsbyhus. Det lave stakit gør huset og dets lille forhave synlig fra vejen, hvilket er med til at skabe en atmosfære af åbenhed og tillid. På grund af det lave stakit kan husets fine arkitektur nydes af forbipasserende. Eksisterende forhold Stakittet kunne erstattes af en lav tjørnehæk, som også er meget karakteristisk for landsbymiljøet. Fotomanipulation Dette billede illustrerer, hvad en hæk på ca. 1,80 m vil betyde for oplevelsen af huset. Fotomanipulation Her er huset gemt bag et raftehegn. Der er ingen gennemsigtighed og hegnet fremstår nærmest som en barrikadering. Det signalerer lukkethed og er fremmed for landsbyens oprindelige identitet og atmosfære. Fotomanipulation 20

21 Lokalplanens bestemmelser 10 - BONUSVIRKNING 10.1 For ejendomme inden for lokalplanens område gælder, at samtlige lokalplanens bestemmelser erstatter de landzonetilladelser efter planlovens 35, stk. 1, til anvendelse, bebyggelse og etablering af anlæg, der ellers ville være nødvendige for planens virkeliggørelse, idet disse forhold udtrykkeligt er tilladt i nærværende lokalplan, der er tilvejebragt efter planlovens 36, stk. 1, nr. 5. Hasselbuske er karakteristiske for landsbymiljøet LOKALPLANENS RETSVIRKNING 11.1 Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme der er omfattet af planen ifølge Lov om planlægning 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Bevaringsværdige træer ved Svinggård. I henhold til 24 i Lov om planlægning vedtages lokalplanforslaget til offentlig fremlæggelse. SÅLEDES VEDTAGET AF HELSINGØR BYRÅD, d p.b.v. Benedikte Kiær / Bjarne Pedersen borgmester kommunaldirektør 21

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Lokalplan nr. 64 og kommuneplantillæg nr. 14. for landsbyen Stavreby

Lokalplan nr. 64 og kommuneplantillæg nr. 14. for landsbyen Stavreby Lokalplan nr. 64 og kommuneplantillæg nr. 14 for landsbyen Stavreby Præstø Kommune Oktober 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE #265757 Redegørelse for lokalplanen side 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning

Læs mere

Landzonetilladelse til en ekstra bolig

Landzonetilladelse til en ekstra bolig Lisa Schønnemann Holmenevej 19 3140 Ålsgårde Mailet d.d. Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589 mth51@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 30.06.2015

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Lokalplan nr. 5.23. Udvidelse af Hotel Villa Strand, Hornbæk, Tillæg nr. 8 til Helsingør Kommuneplan 2000-2012 INDHOLDSFORTEGNELSE

Lokalplan nr. 5.23. Udvidelse af Hotel Villa Strand, Hornbæk, Tillæg nr. 8 til Helsingør Kommuneplan 2000-2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplan nr. 5.23 Udvidelse af Hotel Villa Strand, Hornbæk, Tillæg nr. 8 til Helsingør Kommuneplan 2000-2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Baggrund for lokalplanen....3 Lokalplanens formål....3

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad LOKALPLAN NR. 30 Fanø Kommune Centerområde ved Fanø bad Oktober 1987 2 Lokalplan 30 Fanø Kommune LOKALPLAN FOR ET CENTEROMRÅDE VED FANØ BAD l. udkast udarbejdet i januar 1987. Indholdsfortegnelse. LOKALPLANENS

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9 Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole Ishøj Kommune 2005 & Kommuneplantillæg nr. 9 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 1 Baggrund for lokalplan 1.45 side 1 Lokalplanområdet side 1 Terrænforhold, beplantning

Læs mere

Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29. Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov

Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29. Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29 Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov August 2014 Annonceret på hjemmesiden www.lolland.dk den 16. august 2014. Offentlig bekendtgørelsesdato: 16. august 2014. ENDELIG

Læs mere

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole Lokalplan 01-58 for et område til offentlige formål - Idræts- og Nurefterskole 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED... 3 FORMÅL MED LOKALPLANEN... 3 EKSISTERENDE FORHOLD...

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 25. maj 2011 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.07.BE.01 - Brørup By, og - rammeområde LB.07.BE.02 - Brøruphus

Læs mere

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000 ~li 0 Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Indhoidsfortegnelse Lokalpianens redegørelse Lokalpianens baggrund 4 Forhold til anden planlægning 4 Forsyningsforhold

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...4 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens forhold til tidligere planlæg

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense.

NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense. NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense. NYBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 13 FOR OMRÅDER I BOVENSE REDEGØRELSE: LOKALPLANENS BAGGRUND. Lokalplanen er foranlediget af ønsket om at sikre en beskeden

Læs mere

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd marts 2012 HVAD ER EN LOKALPLAN? HVORNÅR SKAL DER LAVES LOKALPLAN Kommunalbestyrelsen har pligt til at lave en lokalplan, før der kan gives tilladelse til: større

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 Hotel Hesselet Nyborg April 2008 Indhold Hvad er en lokalplan?... 03 Indsigelser og ændringsforslag... 03 Lokalplanens baggrund... 04 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret.

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Anders Kristian Linnet ALI002@politi.dk Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD LOKALPLAN 05-046 KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD REDEGØRELSE Lokalplanens formål Lokalplanen skal åbne mulighed for, at den vestlige del af lokalplanområdet kan anvendes til kursuscenter

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE Side REDEGØRELSE Lokalpianens område Lokalpianens formål Lokalpianens indhold Forholdet til Øvrig planlægning m.m Lokalpianforslagets retsvirkninger Lokalpianens retsvirkninger

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE TLF

GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE TLF LOKALPLAN 14.02D Greve Bygade 48-50 Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge

Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanens indhold...5 Lokalplanens forhold til anden planlægning...6 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430

Læs mere

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner Sj Lokaiplan nr. 2.14 Humbie.... ~ Område/n.ddef ing Lokalplaner . Forslag til lokalpian nr. 2.14 Beskrivelse af lokaiplanens indhold. Formålet med lokaiplanen er, at tilvejebringe det planmæssige grundlag

Læs mere

ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG- OG ERHVERVSFORMÅL VED ÅHOLMSGADE I ODDER BY

ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG- OG ERHVERVSFORMÅL VED ÅHOLMSGADE I ODDER BY ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG- OG ERHVERVSFORMÅL VED ÅHOLMSGADE I ODDER BY I_ I- ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 Lokalplan for et område til blandet bolig- og erhvervsformål

Læs mere

LOKALPLAN NR. 75 Gydevej 2

LOKALPLAN NR. 75 Gydevej 2 LOKALPLAN NR. 75 Gydevej 2 STEVNS KOMMUNE Indholdsfortegnelse Redegørelse...3 Lokalplanens område og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3 Naturbeskyttelsesloven... 4 Forhold til anden planlægning... 4

Læs mere

Forslag til Lokalplan 123-1. For et område ved

Forslag til Lokalplan 123-1. For et område ved ÆRØ KOMMUNE Forslag til Lokalplan 123-1 For et område ved Ellenet i Marstal 120 119b 4bi 123 4bu 5 38q 10a m" o 10c 10d 10b 10e 11b 38c 169b 38a 169c e 170 249 169a 237 233d Ellenet 3,77m 233b 233c 168

Læs mere

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1 VEJLE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING NOVEMBER 1986 Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. I~DHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 1 Lokalpianbestemmelser - 2 i Lokaiplanens

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

Kommuneplantillæg 9. Kommuneplan Årslev 2001-2013 Sdr- Nærå Fri- og Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 9. Kommuneplan Årslev 2001-2013 Sdr- Nærå Fri- og Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 9 Kommuneplan Årslev 2001-2013 Sdr- Nærå Fri- og Efterskole FORSLAG Kommuneplanens retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse.

Læs mere

LOKALPLAN NR. TILLÆG NR. i

LOKALPLAN NR. TILLÆG NR. i Esbjerg Kommune LOKALPLAN NR. TILLÆG NR. i 241 for et Område ved Hygumvej i Vester Nebel Sydvest (Børnehave) Hvad er en lokaiplan? En lokalpian er den type plan, Byrådet kan anvende til at fastlægge bestemmelser

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

Kort beskrivelse af lokalplanens indhold... Lokalplanens forhold til anden planlægning...

Kort beskrivelse af lokalplanens indhold... Lokalplanens forhold til anden planlægning... Odder Kommune Lokalplan nr. 1075 Lokalplan for et område til blandede bolig- og erhvervsformål beliggende ved Banegårdsgade i Odder by. Udarbejdet af Odder Kommune ved Teknisk Forvaltning. 1. udkast maj

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

FORSLAG. Lokalplan nr. 1017. Boligområde. Bag Kirkevej og Lærkevej, Hornum

FORSLAG. Lokalplan nr. 1017. Boligområde. Bag Kirkevej og Lærkevej, Hornum Lokalplan nr. 1017 FORSLAG Boligområde Bag Kirkevej og Lærkevej, Hornum August 2010 INDHOLD 6 6 6 6 6 7 7 7 7 7 7 8 8 8 8 8 9 9 10 10 11 11 11 13 REDEGØRELSE Baggrund for lokalplanlægningen Indledning

Læs mere

Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape

Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens formål...4 Forholdet til tidligere planlægning...4 Lokalplanens indhold...5 Lokalplanens retsvirkninger...7 LOKALPLANEN...8

Læs mere

LOKALPLAN. Sønderborg Kommune LOKALPLAN 502-1 BOLIGOMRÅDET PÅKÆR VÆNGE I NYBØL DECEMBER 2007

LOKALPLAN. Sønderborg Kommune LOKALPLAN 502-1 BOLIGOMRÅDET PÅKÆR VÆNGE I NYBØL DECEMBER 2007 Sønderborg Kommune LOKALPLAN LOKALPLAN 502-1 BOLIGOMRÅDET PÅKÆR VÆNGE I NYBØL DECEMBER 2007 PLAN RÅDHUSET RÅDHUSTORVET 10 6400 SØNDERBORG TLF 8872 6400 E-MAIL post@sonderborg.dk I ndholdsfortegnelse [

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested Forslag Kommuneplantillæg 34 Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested September 2014 Offentlig høring fra den 13. september til den 8. november 2014. HØRING AF FORSLAG

Læs mere

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg 02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

LOKALPLAN NR. 031 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED EDELSBORG. Edelsbor LOKALPLÅNOMRÅD

LOKALPLAN NR. 031 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED EDELSBORG. Edelsbor LOKALPLÅNOMRÅD LOKALPLAN NR. 031 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED EDELSBORG Edelsbor LOKALPLÅNOMRÅD SKANDERBORG KOMMUNE 1985 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold l Lokalplanens forhold til den

Læs mere

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr.

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr. 06-11-2013 13/41950 Landzonetilladelse til etablering af butik på ejendommen matr.nr. 376 Kær, Ulkebøl, der ligger på Kær Bygade 62c, Kær 6400 Sønderborg. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget

Læs mere

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 30 Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens bestemmelser er således

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 BOFÆLLESSKAB I ONSBJERG FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 BOFÆLLESSKAB I ONSBJERG FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 BOFÆLLESSKAB I ONSBJERG FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE REDEGØRELSE Redegørelse Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkning LOKALPLANTEKSTEN 1. Lokalplanens

Læs mere

Når en lokalplan er vedtaget endeligt, skal planen bekendtgøres offentligt (f.eks. i den lokale ugeavis), og der skal gives underretning

Når en lokalplan er vedtaget endeligt, skal planen bekendtgøres offentligt (f.eks. i den lokale ugeavis), og der skal gives underretning Albertslund Kommune Lokalplan nr.13.5 for Falck Securitas ejendommene ved Roskildevej. Hvad er en lokalplan Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning samt

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr. 12.40. Forslag. Greve Strandvej 96, Restaurant

Greve Kommune. Lokalplan nr. 12.40. Forslag. Greve Strandvej 96, Restaurant Greve Kommune Lokalplan nr. 12.40 Forslag Greve Strandvej 96, Restaurant Journal nr. 01.02.05-P16 Sagsnr. 2010-2929 Lokalplanforslaget er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget

Læs mere

01-07-2013 12/13724. VVS Søberg A/S Kær Bygade 60 6400 Sønderborg

01-07-2013 12/13724. VVS Søberg A/S Kær Bygade 60 6400 Sønderborg 01-07-2013 12/13724 VVS Søberg A/S Kær Bygade 60 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til at opstille 2 containere på ejendommen matr.nr. 129 Kær, Ulkebøl, der ligger på Kær Bygade 60, 6400 Sønderborg Sønderborg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen...

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen... Indholdsfortegnelse Side Forord...2 Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3 1. Redegørelsen...4 Nuværende forhold...4 Fremtidige forhold...4 Kommuneplanlægning...5

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Lokalplan nr. 01.55.B. Boligområde ved Nygade i Skævinge

Lokalplan nr. 01.55.B. Boligområde ved Nygade i Skævinge Lokalplan nr. 01.55.B Boligområde ved Nygade i Skævinge 24.11.2004 LOKALPLAN NR. 01.55.B Område til boligformål - Skævinge Dencker s Consulting ApS v./arkitekt Poul Dencker i samarbejde med Teknisk Afdeling

Læs mere

At sikre bebyggelsens bevaringsværdier, herunder væsentlige arkitektoniske Specifikt for vores område

At sikre bebyggelsens bevaringsværdier, herunder væsentlige arkitektoniske Specifikt for vores område Lokalplan / Byplanvedtægt nr. 4. / 1 Lokalplanens formål Ny/eksisterende Lov-regel Ejerlaugets kommentarer Kommunens svar 1.1 Det er lokalplanens formål: At sikre kvarterets helhedsindtryk, som det fremstår

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 OG LOKALPLAN NR. 39 FOR SAMSØ EFTERSKOLE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. TILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 1996-2007 FOR Samsø Kommune 1.1 Område 3.O.I.1 2 LOKALPLAN NR. 39 2.1 FORMÅL 2.2 REDEGØRELSE

Læs mere

Lokalplan 35. Landzonelokalplan for Vesterled Teglværk SUNDEVED KOMMUNE. Kommuneplanområde nr. 7.07. E

Lokalplan 35. Landzonelokalplan for Vesterled Teglværk SUNDEVED KOMMUNE. Kommuneplanområde nr. 7.07. E Lokalplan 35 Landzonelokalplan for Vesterled Teglværk Kommuneplanområde nr. 7.07. E Udarbejdet i januar 2004 af Priebe Rådgivende ingeniørfirma og Sundeved kommune - Teknisk Forvaltning Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg

Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre et enfamiliehus på ejendommen matr.nr. 30 Holm, Nordborg, der ligger på Brønd 7, 6430 Nordborg Sønderborg Kommune har den 15.

Læs mere

Lokaiplan nr. 30. for et område til boligformål ved og Dyrehavevej

Lokaiplan nr. 30. for et område til boligformål ved og Dyrehavevej NYBORG KOMMUNE Lokaiplan nr. 30 for et område til boligformål ved og Dyrehavevej Steensvej NYBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 For et område til boligformål ved Steensvej og Dyrehavevej REDEGØRELSE: LOKALPLANENS

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER LOKALPLAN NR. 54 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens indhold Beskrivelse og redegørelse til lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan 2009-2. Opholdsstedet Asgaard i Sødinge. FORSLAG

Lokalplan 2009-2. Opholdsstedet Asgaard i Sødinge. FORSLAG Lokalplan 2009-2 Opholdsstedet Asgaard i Sødinge. FORSLAG Offentlighedsperiode Lokalplanforslaget er offentligt fremlagt i 8 uger fra den: 17. februar - 14. april 2009 Indsigelser, ændringsforslag eller

Læs mere

T. 22. 11 LOKALPLAN NR. 11. Herlev kommune.

T. 22. 11 LOKALPLAN NR. 11. Herlev kommune. T. 22. 11 LOKALPLAN NR. 11 i Herlev kommune. Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 11 vedrører en grund ved Hyrdindestien syd for posthusets eksisterende indkørsel og fastlægger, at området kun må anvendes

Læs mere

REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11

REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11 REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11 Udskrift fra Glostrup Kommunes hjemmeside - www.glostrup.dk/aktuelt/hoeringer/lokalplanforslag Revideret forslag til

Læs mere

Kommuneplantillæg 13. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 13

Kommuneplantillæg 13. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 13 Randers Kommune BAGGRUND Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, for et nyt boligområde i Haslund. Området ønskes anvendt til boligformål i form af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse.

Læs mere

Mobilantennemast Margrethehåb. Lokalplan 568/forslag

Mobilantennemast Margrethehåb. Lokalplan 568/forslag Mobilantennemast Margrethehåb Lokalplan 568/forslag Indhold Fors Forord 4 Baggrund 6 Lokalplanområdet 6 Formål og indhold 8 Forhold til anden planlægning 8 Statslig planlægning 8 Kommuneplan 10 Gældende

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER

LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1015 Lokalplan for boligområdet "Bisgårdsparken" i Odder Omslagskort trykt med Geodætisk Instituts

Læs mere

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ kovlundv Jf/ " LOKALPLANOMRADE SKANDERBORG KOMMUNE 1986 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere