projektbeskrivelse for Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads Projektnr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "projektbeskrivelse for Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads Projektnr. 01188"

Transkript

1 projektbeskrivelse for og Skt. Kjelds Plads Projektnr. 088 November 20

2 PROJEKTBESKRIVELSE for og Skt. Kjelds Plads Indhold Opgaven Projektets fysiske afgrænsning Vision for opgaven Projektets målsætninger 5 Eksisterende forhold 8 Fremtidig disponering af delområder Krav til afledning 2 Projektets Miljøkrav 25 Trafik, krav og ønsker 27 Beplantning, krav og ønsker 27 Belægninger, krav og ønsker 29 Belysning 29 Inventar 0 Forsøg med nye tekniske klimatilpasnings løsninger Dimensioneringsforudsætninger for klimatilpasning Regnafstrømning Vejledende koteplan 8 Tilgrænsende projekter

3 Opgaven og Skt. Kjelds Plads er en del af Klimakvarter der i mange år har været et overset kvarter i København. Områdefornyelsen i Skt. Kjelds Kvarter blev startet for at give kvarteret et fysisk, socialt og kultureltløft. Da kvarteret i 202 blev udpeget som udstillingssted for klimatilpasning i København, blev en ny identitet født: Klimakvarter. I Klimakvarteret vises, hvordan et helt bykvarter klædes på til fremtidens kraftige regnskyl og samtidig skaber en bedre ramme for et godt hverdagsliv. Hvordan en grå bydel kan transformeres til Københavns grønneste brokvarter. I løbet af de sidste år har identiteten som Klimakvarter rodfæstet sig hos mange beboere. Det er målet med omdannelsen af og Skt. Kjelds Plads at give denne nye fælles identitet et fysisk udtryk. Projektet på og Skt. Kjelds Plads vil være vartegnet for Klimakvarteret og vise resten af verden, hvordan vi arbejder med klimatilpasning i København. 2 Projektets fysiske afgrænsning Københavns første klimakvarter ligger i Skt. Kjelds Kvarter på Østrebro nord for Fælledparken. Skt. Kjelds Kvarter afgrænses af Jagtvej mod syd. Lersø Parkallé mod vest, jernbanen mod nord og Østerbrogade mod øst. Entrepriseområdet er begrænset til og Skt. Kjelds Plads, med tilslutning til tilstødende veje. Kildevældsparken Skt. Kjelds Plads Tåsinge Plads Fælledparken Klimakvarteret ligger på ydre Østerbro nord for Fælledparken.

4 Vision for opgaven Baggrund Klimakvarter har i mange år været et overset kvarter i København. Områdefornyelsen i Skt. Kjelds Kvarter blev startet for at give kvarteret et fysisk, socialt og kulturelt løft. Da kvarteret i 202 blev udpeget som udstillingssted for klimatilpasning i København, blev en ny identitet født: Klimakvarter. I Klimakvarteret vises, hvordan et helt bykvarter klædes på til fremtidens kraftige regnskyl og samtidig skaber en bedre ramme for et godt hverdagsliv. Hvordan en grå bydel kan transformeres til Københavns grønneste brokvarter. I løbet af de sidste år har identiteten som Klimakvarter rodfæstet sig hos mange beboere. Et vigtigt aspekt i omdannelsen af og Skt. Kjelds Plads er at give denne nye fælles identitet et fysisk udtryk. Projektet på og Skt. Kjelds Plads vil være vartegnet for Klimakvarteret og vise resten af verden, hvordan vi arbejder med klimatilpasning i København. Visionen for Klimakvarter Grønnere gader, blomstrende forhaver, et varieret dyre- og planteliv og landskabelige gader og pladser, hvor regnvand skaber liv og bevægelse i byen. Sådan lyder visionen for Københavns første Klimakvarter på Østerbro. Byen skal tilføjes et nyt lag. I et tæt bebygget brokvarter, hvor busser, biler, cykler og fodgængere allerede konkurrerer om pladsen i gaderummet, skabes en ny rekreativ og teknisk infrastruktur, der sørger for, at regnvand ved skybrud ikke oversvømmer vores kloakker. I stedet håndteres regnvand i nye blå og grønne byrum og gader. Ved hverdagsregn nedsives regnvandet lokalt og aflaster dermed kloaksystemet. Ved skybrud strømmer vandet på overfladen i et samlet system af pladser og gader, der transporterer regnvandet sikkert gennem kvarteret og ud i Københavns havn, hvor det ikke gør nogen skade. Her skifter farvetonen og stemningen hele året, og især om sommeren er der et mylder af liv og summen fra bier og småfugle. Skt. Kjelds Plads er stedet hvor man kan mødes med sin kammerat fra Nørrebro, inden der tages en kop kaffe med sine børn på Tåsinge Plads. Det er pladsen, hvor ØsterGRO tager imod besøgende, inden et arrangement på tagfarmen. Det er pladsen hvor kvarterets beboere står af og på, dvs. checker ind i kvarteret. Og det er pladsen hvor lokale børn og unge kan nyde en is fra kiosken og hoppe rundt i improviseret leg på de kreativt udformede siddemøbler. Hvor er om 5 år... skal i fremtiden være en naturlig, rekreativ forbindelse mellem Nørrebro og Hellerup. Frem for at køre af Jagtvej og Østerbrogade vil mange af de bløde trafikanter nu vælge at tage den grønne kilde gennem Klimakvarteret. Her er både flere sanseoplevelser end på Jagtvej, og det er samtidig en mere effektiv og tryg vej for cyklister. Hvor Vesterbro har Søndre Boulevard og Nørrebro har Den Grønne Cykelrute til at udspænde og strukturere sine grønne lommer, ligger som den Nordre Boulevard på Østerbro, der udspænder en mangfoldighed af grønne nicher og hjørner i én samlet bymæssig struktur. En perlerække af små og mellemstore pladser og grønne hjørner placeret på østsiden af gaden spiller sammen med de stramme klassicistiske og funktionalistiske facader i boligbebyggelserne. Tilsammen skaber det en grøn korridor, der får den fragmenterede og rodede vestside til at virke mindre iøjenfaldende. Skt. Kjelds Plads er ikke forvandlet til et nyt Skt. Hans Torv. Omdannelsen af pladsen har gjort det attraktivt at etablere café eller butik i de små butikslokaler nord og syd for pladsen, men pladsen er ikke et åbent torv, der føles tomt uden caféborde og kaffedrikkende gæster. I stedet er pladsen et spectacle i sig selv, hvor vand og vild natur efterlader besøgende fuld af sanseindtryk. Pladsen er tæt og intim og fyldt til bristepunktet af frodige plantebede, og kuperede grønne arealer. Pladsen skifter farvetone og stemning hele året, og især om sommeren er der et mylder af liv og summen fra bier og småfugle.

5 Skt. Kjelds Plads er stedet hvor man kan mødes med sin kammerat fra Nørrebro, inden der tages en kop kaffe på Tåsinge Plads mens ungerne løber rundt. Det er pladsen, hvor ØsterGRO tager imod besøgende, inden et arrangement på Tagfarmen. Det er pladsen hvor kvarterets beboere står af og på, dvs. checker ind i kvarteret. Og det er pladsen hvor lokale børn og unge kan nyde en is fra kiosken og kravle rundt på de kreativt udformede siddemøbler. og om 0-20 år Den Grønne Kilde (det nye samlede gadeforløb på og Skt. Kjelds Plads) bliver så stærk en identitetsskaber og så attraktivt et byrum, at investorerne flokkes om at udbygge SuperBest-grunden, den tomme nabogrund på Sejerøgade og i sidste ende også det trekantede industriområde nord for Skt. Kjelds Plads. Det fragmenterede byrum er estattet af to stramme funktionalistiske facader overfor hinanden. s gaderum er ligeledes skarpt tegnet hele vejen fra Samsøegade (der også er omdannet til grøn gade) og til Kildevældsparken med en smuk allé. Projektets målsætninger I projektet arbejdes der med målsætninger på flere niveauer. Dels er der de overordnede målsætninger, og dels er der målsætninger for de to store områder af projektet: og Skt. Kjelds Plads. Der er endvidere delmål for klimatilpasningen for hele området. Da projektet er et pilotprojekt, er der endvidere målsætninger om, at projektet skal bidrage til læring og erfaring, der kan bruges i fremtidige projekter. Skt. Kjelds Plads er kvarterets fysiske centrum. Her mødes kvarterets tværgående veje i et byrum, der mest af alt fungerer som trafikmaskine. Vi ønsker at ændre dette, til et tilgængeligt og levende grønt byrum, der kan være et mødested for kvarterets beboere og et vartegn for hele bydelen. Skt. Kjelds Plads skal have sin helt egen karakter. er den eneste vej, der krydser Skt. Kjelds Plads. Den er rygraden i kvarteret. Som bindeled mellem Fælledparken og Kildevældsparken skal dens arkitektur styrkes, således at områdets hierarki kan aflæses på stedet. Projektet skal skabe et grønt attraktivt strøg mellem Fælledparken og Kildevældsparken. Der skal skabes gode rammer for improviseret bevægelse og aktiviteter ved nye (små) pladser i tilknytning til indgange til boligerne og forbedring af de eksisterende pladsdannelser. Det skal være attraktivt for kvarterets brugere at gå og cykle til metrostation og til Kildevældsskole. Skt. Kjelds Plads skal udformes så der skabes størst muligt sammenhængende og tilgængeligt grønt areal på pladsen med gode muligheder for korte ophold med særligt fokus på nye naturoplevelser. Der er i projektet stor fokus på ikke at påføre driften yderlige omkostninger end et projekt uden klimatilpasning ville have påført. Samtidig omdannes mange m 2 asfaltareal til rekreative grønne områder, hvilket naturligt vil ændre driften. De løsninger der vælges, skal være driftsvenlige. Overordnet har projektet følgende målsætninger: At skabe et varieret, grønt klimatilpasset byrum, hvor bevægelse og ophold er indarbejdet således, at den høje arkitektoniske kvalitet kan inspirere andre, og vise hvordan vi i København arbejder med regnvand som en ressource i de tætte brokvarterer. At gennem sin arkitektoniske bearbejdning kommer til at stå som så stærkt et vartegn for Klimakvarteret, at det bliver attraktivt for private at investere i området, således at Københavns Kommune ikke har behov for en ny indsats i kvarteret de næste 00 år. At projektet skaber stor interesse for Klimatilpasning og fører til yderligere kommunale klimatilpasningsindsatser på Østerbro (især Østerbrogade og Tåsingegade), så det samlede vandoplands infrastruktur er fremtidssikret. 5

6 Projektet skal have indarbejdet driftsvenlige løsninger og sikret at drift og pleje af området har de nødvendige ressourcer til at og Skt. Kjelds Plads kan blive en markant og velplejet grøn strækning. At omlægge glatførebekæmpelsen til kaliumformiat frem for salt, og at udnytte First Flush for at opnå mest muligt rent regnvand uden salt, som kan udnyttes lokalt til nedsivning, rekreation og forbrug. Målsætninger for : At understrege hierarkiet i kvarterets bystruktur mellem Fælledparken og Kildevældsparken, og dermed markere som Klimakvarterets rygrad. Den er den identitetsskabende og centrale akse/forbindelse gennem kvarteret, der formår at spille sammen med øvrige projekter i Klimakvarteret fx Tåsinge Plads, Tåsingegade og Landskronagade. At ved sin arkitektoniske bearbejdning kan overbevise om de byrumsmæssige værdier i at bevægelse og aktivteter placeres i gadeforløbet. At skabe et byrum der tilpasser sig og forbinder til den eksisterende by: Projektarealet støder op til 8 andre gader, en række private grønne udearealer og flere større industri- og erhvervsgrunde med hver deres særlige karakter. Byrummet skal være stærkt nok til at blive det dominerende element i forløbet, men fleksibelt nok til at kunne møde disse mange gader, byrum og bygninger på en harmonisk måde. At forbedre de trafikale forhold på strækningen, så bløde trafikanter har førsteprioritet busser og biler skal føle, at de bevæger sig igennem noget andet end et trafikrum, lige meget hvor på strækningen de krydser den inkl. Skt. Kjelds Plads. At beplantningen på strækningen fremstår vildtvoksende, farverig, frodig og kraftfuld og samtidig spiller sammen med den mere tæmmede og friserede natur i de tilstødende parker og de tilstødende private grønne arealer. Målsætninger for Skt. Kjelds Plads: At Skt. Kjelds Plads folder sig ud som et markant og inspirerende grønt byrum et grønt hjerte i Klimakvarteret. Det er indgangen til kvarterets byliv og aktiviteter, med gode rammer for ophold, improviseret aktivitet og bevægelse. Det er nyt centralt mødested for kvarterets beboere. At Skt. Kjelds Plads finder sin indentitet mellem de nærliggende grønne og rekreative rum Fælledparken, Kildevældsparken og Tåsinge Plads. At Skt. Kjelds Plads udover at være kvarterets fysiske centrum, hvor de syv gennemgående gader mødes, også bliver det identitetsmæssige centrum, der spejler de tilstødende gaders store variation og binder dem sammen under én. Klimatilpasning i projektet Ved forskellige regnhændelser skal håndteringen af regnvand ske på forskellige måder. Overordnet set ønskes det at udnytte topografien til at tilbageholde regnvandet i området og lede mest muligt rent regnvand på overfladen fra i syd (delområde ) til Skt. Kjelds Plads (delområde ), hvor det nedsives i grønne anlæg. Fra Skt. Kjelds plads kan der være overløb til den nordlige del af (delområde 2), hvor sammenhængende grønne løsninger håndterer det rene vand med overløb til Landskronagade. Det rene regnvand ledes herfra mod Østerbrogade og derfra til havet. HOFOR fjernvarme planlægger at omlægge en udtjent dampledning til vand. Omlægningen omfatter både, Skt. Kjelds plads og Landskronagade, og strækker sig fra år 205 til 206. I forbindelse hermed indrettes Landskronagade med hhv. separat regnvandsledning og vejprofil til at modtage skybrudsvand. 6

7 Målsætning for klimatilpasning i projektet: At strækningen klimatilpasses ved at minimum 0% af regnvand fra veje, fortove, cykelstier og gadevendte tagarealer i vandoplandet håndteres alternativt i overfladeløsninger ved en 0-års regn. At befæstede arealer indgår i regnvandshåndteringen (hverdagsregn), ved at transportere rent vand til nedsivningsarealer og beskidt vand via First Flush til spildevandsanlæg. At grønne arealer indgår i regnvandshåndteringen (hverdagsregn) ved at nedsive rent vand, således at vandet indgår i rekreative sammenhæng i byrummet. At regnvand på både befæstede og grønne arealer ved skybrud afstrømmer på overfladen til skybrudsledningen på Landskronagade uden at nå skadesvoldende niveauer. Renere fraktion Gråt Sort spildevand At strækningen klimatilpasses, så regnvand ved et skybrud ikke overstiger mere end 0 cm overfladevand på terræn oftere end hvert 00 år, således at Københavns Kommunens serviceniveau i Skybrudsplanen overholdes. Hverdagsregn Ved en <T 0 års-hændelse (i daglig tale hverdagsregn), skal det rene vand håndteres så lokalt som muligt. Vandet kan enten nedsive/fordampe, udnyttes til forbrug eller udledes til lokal recipient. Regnvand, der kræver rensning, håndteres lokalt ved forsinkelse inden udledning til kloak f.eks. med stuvning på terræn. I nærværende Projektbeskrivelses Kapitel 8 Projektets Miljøkrav, er det beskrevet hvornår vand kræver rensning. Skybrudsregn Ved >T0 og op til T00 (i daglig tale skybrudsregn) skal den mængde regnvand der strømmer på overfladen håndteres ved transport eller opmagasinering og afledes til nærmeste recipient. skal indrettes således at regnvandet styres kontrolleret ned til krydset ved, Landskronagade og Aksøgade. Her skal krydset indrettes således at mest muligt ledes videre ned af Landskronagade med udløb til havnen. Det er kun når vandet i krydset når en kritisk kote at der er overløb til s nordlige del hvor det ledes videre til Kildevældssøen. Maks. 80 l/s til regnvandsledning 2 2 Forslag til overordnet princip under hverdagsregn Forslag til overordnet princip under skybrud Se i øvrigt kapitel 5 Dimensioneringsforudsætninger for klimatilpasning. 7

8 5 Eksisterende forhold Beskrivelse af området forbinder Fælledparken og Kildevældsparken, der er markante grønne elementer i området. Østsiden af gaden har en stram facadestruktur med flere flotte og bevaringsværdige karrébebyggelser (fx Kristineberg Altanhus), mens vestsiden er meget fragmenteret med nyere industri og erhvervsfunktioner. Gadernes stjernemønster omkring Skt. Kjelds Plads strukturerer hele kvarteret sammen med øst-vestvendte gader og de indbyrdes rumforløb. Internt i kvarteret er Kildevældskirken et sigtepunkt og vartegn. Her ligger to Stiftelser der sammen med rækken af allétræer giver en skarp struktur, som Kildevældskirken kan trække sig tilbage fra og dermed fremstå mere monumental. Omkring Skt. Kjelds Plads skabes den modsatte effekt. På østsiden er der en flot ramme om byrummet, mens det på vestsiden helt opløses ved den tomme byggegrund på Sejerøgade, der har ligget tom i årtier. De forskellige bebyggelsesstrukturer mødes i et udefineret rumligt sammenstød. er rygraden i strukturen. Den kendetegnes ved et forløb, hvor at der skabes en række åbne gadehjørner, hvor den krydser det regelrette nord-syd/øst-vest grid. Ved Victor Bendix gade, er arealet udlagt til et grønt hjørne. Endvidere har Klimakvarter 20 støttet etableringen af Fortovshaven på 2 og i 20 støttet etableringen af et grønt indgangsparti ved 56. Området foran 58 udnyttes ikke, hvorved det fremstår tomt og fragmenteret fra omgivelserne. Bebyggelsen i kvarteret er primært opført i perioden Hovedparten af ejendommene bærer præg af enten nyklassicismens strenghed og symmetri i store ensartede facader, eller en national funktionalisme med altaner og horisontale markeringer i facaden. Husene er primært udført i røde eller gule sten. Topologi Der er et lokalt højdepunkt omtrent hvor møder Australiensvej (ca. kote,5) og derfra et relativt fladt fald mod Kildevældsgade nederst (ca. kote 0). Landskronagade mellem og Vennemindevej stiger en smule. Se i kapitel 7 for uddybende kotering. Der er endvidere vedlagt landmålerplan for præcis angivelse af eksisterende koter. Byrumstopologi Nye byrum i kvarteret vil jf. Københavns Kommunes Designpolitik kategoriseres som Plads og Forbindelser, hvilket betyder Københavneridentitet med mulighed for at tilføre nye byrumselementer på pladsdannelser. Sol/skyggeforhold Der er eftermiddagssol på østsiden af hvor størstedelen af beboelsesejendommene er. 8

9 Trafik og parkering Der er 78 lovlige parkeringspladser indenfor entreprisegrænsen og dette antal skal bevares. H H H H H H H H H H H H H Signaturforklaring Skråparkering Længdeparkering Handicapparkering Signaturforklaring Skråparkering 9

10 Belægninger Vejarealet er bredt og ikke påfaldende nedslidt. Især ved sidegaderne (Ourøgade, Victor Bendix gade, Landskronagade og Askøgade) er der store asfaltområder og meget langt mellem fortovene, hvilket skaber utryghed for bløde trafikanter. Fortovene er de fleste steder standard Københavnerfortov. Der er dog også flere steder med betonfliser uden chaussesten mellem. Ved -0 er der foretaget reparationer i forbindelse med kommunens overtagelse af vejen. Der er cykelsti på østsiden og en del af vestsiden (syd for indkørsel til Dagrofa) af s sydlige del. Rundkørslen på Skt. Kjelds Plads har en stor belagt overflade, hvorpå der primært på den sydlige del af pladsen, jævnligt er ophobet regnvand. Inventar Der er sparsomt med inventar i området: På Skt. Kjelds Plads er der: Bænke i det lille grønne areal Bænke på ydersiden af grønne areal på Skt. Kjelds Gade. Et busskur uden for kiosken. En reklamesøjle på hjørnet ved SuperBest. Belysning har Københavnerarmaturer (SDS F, horn) med 50 watt højtryksnatriumlyskilde. De vil blive udskiftet, som led Københavns Kommunes Fornyelsesprojekt, inden udgangen af 205 til nye armaturer af typen Thor fra Thorn med LED. Bylivsregskab Der er foretaget bylivstællinger i 202 og 20 som kan findes på Kommunens hjemmside: Bylivsregnskab 202: Bylivsregnskab 20: Beplantning Etape Skt. Kjelds Plads På Skt. Kjelds Plads er en lille grøn lomme med græs, buske og træer ved Tåsingegade/ Skt. Kjelds Gade. Herudover er der flere grønne hjørner med græs og enkelte gadetræer ved sidevejene til rundkørslen. Midt i rundkørslen findes et stort cirkulært græsareal med 5 store spidsløn. Træerne i den lille lomme og i midten er vurderet sunde, dog er de nordligst placerede træer i midten en smule mindre livskraftige end de sydlige træer. I græsareal midt på pladsen er der for nylig etableret en overdrevs-biotop og en skovbunds-biotop for at fremme biodiversiteten på pladsen. Etape 2 fra Skt. Kjelds Plads til Landskronagade (benævnes Nord ) Ved Victor Bendix Gade er et lille grønt område, som fremstår frodigt og fungerer godt. Det er villahaveagtigt, fint aflukket og et lille sol-sted for beboerne. Foran 56 er etableret et nyt grønt område. Regnvand fra tilstødende tagarealer ledes til området, hvor det nedsiver. Der er overløbsbrønd til kloak. Beplantningen er stauder placeret på nogle forhøjninger og fire nyplantede træer. Foran 55 er en tæt buskbeplantning og ca. 0 træer. Beplantningen er privat. I Askøgade ud mod er en privat, hegnet græsplæne. Længere nede af Askøgade ligger Østergården, der er Fremtidens Gårdhave nr. 2 her er lavet midlertidige plantekasser, der skal stå i deres grønne arealer, indtil gårdfornyelsen begynder. 0

11 Etape fra Landskronagade til og med Kildevælds Plads (benævnes Kildevælds Plads ). Beplantningen på denne strækning består af en allé af stynet lind og to indsnævringer på vejen med bøgepur samt en gruppe af 6 store ahorn træer i græs på plads foran kirken. De stynede træer er ikke bevaringsværdige. Kildevælds Etape fra Skt. Kjelds Plads til Australiensvej (benævnes Syd ) Der er enkelte gadetræer og en rundkørsel ved Australiensvej, hvor midten er groet til med ukrudt. Vognmandsmarken Ved Kildevælds Kirken Østergården Vendemindevej Venøgade Askøgade 55 Landskronagade 56 Otto Malllings Gade Lange-Müllers Gade Omøgade Victor Bendix Gade Æbeløgade Nygårdsvej Sankt Kjelds Plads Sejrøgade Tåsinge Plads Sankt Kjelds Gade Ourøgade Lyngbyvej Australiensvej

12 Arkæologi Københavns Museum vurderer, at der er kendte arkæologiske forekomster i området. At dømme ud fra gamle kort har området ikke været bebygget før den nuværende vej og plads blev anlagt. Dette øger sandsynligheden for, at der er uberørte arkæologiske levn bevaret. De arkæologiske levn forventes at ligge i den øverste halve til hele meter, idet der næppe er fyldt særlig meget jord på som det kendes i Indre by, hvor der gennem årene er opbygget metertykke kulturlag. Museet har en forventning om, at der kan komme arkæologi, men det kan afhænge af anlægsarbejdets omfang. Københavns Museum skal derfor inddrages tidligt i projektet. Eksisterende forhold under jorden Det skal bemærkes, at der vedlægges landmåler plan digitalt og i papirudgave. Endvidere vedlægges i papirudgave ledningsplaner med eksisterende og fremtidige forhold omkring den projekterede fjernvarmeledning, der skal tages højde for i projektet. Forureningsundersøgelser og geotekniske undersøgelser igangsættes inden projektforslagsfasen. Vandopland Strømningsveje for vand på terræn, samt planlagt vandopland til entrepriseområdet er vist på nedenstående kort med strømningsveje. Det ses, at vandet strømmer på terræn nordpå i retning mod Kildevældssøen fra entrepriseområdet. Øst for entrepriseområdet strømmer vandet i retning mod Østerbrogade. Der er et mindre område mellem Nygårdsvej og Landskronagade, som har terrænafstrømning til entrepriseområdet, men ikke er inkluderet i vandoplandet. Det er planen, at dette område afleder østpå Strømningsveje: Strømningsveje for vand på terræn (blå linjer), entreprisegrænse (rød) og skybrudsopland til entrepriseområdet (stiplet sort linje). 2

13 6 Fremtidig disponering af delområder Projektet er primært begrænset til og Skt. Kjelds Plads. Endvidere er hjørner og overkørsler ved Australiensvej, Ourøgade, Victor Bendixgade, Omøgade, Askøgade/Landskronagade, Kildevældsgade og Vognmandsmarken en del af opgaven. Projektarealet er opdelt i etaper, der er bestemt efter anlægsrækkefølgen for den fjernvarmeomlægning, som HOFOR skal udføre i 205. Etaperne ligger derfor ikke i logisk rækkefølge efter verdenshjørnerne eller vandets strømningsretning. er i dag en bred vej med kantstensparkering i begge sider. Fra syd leder den mod nord til Skt. Kjelds Plads der er en stor rundkørsel. Rundkørslen er mod øst indrammet af flotte klassiske bygninger mens vestsiden er fragmentarisk sammensat af et kontorhus, gammelt industri, parkeringsarealer og en tom grund på Sejrøgade. Pladsen er i høj grad præget af biltrafik, og har store asfalt arealer. Længere mod nord krydser Landskronagade, i et kryds med så meget asfalt at det bliver et stort udefienret trafikalt rum. Der er kontorbygninger og erhverv på den ene side og boliger på den anden. Mod nord leder til Kildevældskirken og de smukke Kildevældsstiftelsesbygninger. Der er en lille grøn plads ud mod Vognmandsparken. Etape Skt. Kjelds Plads Etape 2 Nord ( fra Skt. Kjelds Plads til Landskronagade) Etape Kildevælds Plads ( mellem Landskronagade og Kildevældsparken) Etape Syd ( mellem Australiensvej og Skt. Kjelds Plads)

14 Kildevældsgade Vognmandsmarken Landskronagade Omøgade 2 Æbeløgade Nygårdsvej Sankt Kjelds Plads Sejrøgade Tåsinge Plads Ourøgade Sankt Kjelds Gade Lyngbyvej Australiensvej Signaturforklaring Entreprisegrænse Anlægsrækkefølge. Skt. Kjelds Plads 2. Nord. Kildevælds Plads. Syd

15 Projektbeskrivelse for og Skt. Kjelds Plads 2 Etape - Skt. Kjelds Plads 6 22 Vognmandsmarken A Venøgade Omøgade Sejrøgade 6 Æbeløgade Vognmandsmarken Askøgade Sankt Kjelds Plads Venøgade Omøgade 69 Askøgade Sankt Kjelds Gade Ourøgade Victor Bendix Gade Lange-Müllers Gade Nygårdsvej Generelt Det er på Skt. Kjelds Plads, at Københavns første Klimakvarter særligt skal profilere sig, ved at der skabes et byrum der højner standarden af området væsentligt. Pladsen skal samtidig vise omverden, hvorledes klimatilpasning og visionære byrum er fuldt forenelige. Målet med omdannelsen er at skabe størst muligt sammenhængende og tilgængeligt grønt areal, der kan være en ramme om improviseret bevægelsesaktivitet og lokale møder. Den dominerende rundkørsel er i dag et attraktivt grønt areal, men fordi det er utilgængeligt, giver det ikke meget brugsværdi til pladsen. Lange-Müllers Gade Tåsingegade Landskronagade Landskronagade Det eksisterende grønne indelukke ved Skt. Kjelds Plads bliver af flere lokale kritiseret for at lukke sig om sig selv. Mødesteder og opholdsarealer på pladsen vil være mere attraktive, hvis man har udsigt til byliv og bevægelse. Samtidig ønsker vi oplevelsen af at befinde sig i naturen i byen. Den tætte, vildtvoksende natur skal være Skt. Kjelds Plads kendetegn, men der skal være åbne områder, hvor bylivet kan udfolde sig. Gerne i tilknytning til de aktive facader (butikkerne) og trafikale knudepunkter som busstoppesteder. Målet er at omlægge trafikken på pladsen, så Nygårdsvej og Sejerøgade bliver en lige strækning, mens forbindelsen på fremhæves og forbedres for især bløde trafikanter. Derved styrkes den grønne korridor på og der er mulighed for at skabe gode opholdsrum eller aktivitetsrum på Skt. Kjelds Plads ved de to centrale sigtelinier på pladsen. Otto Malllings Gade Byrummet skal markere, at er den dominerende akse gennem kvarteret og Skt. Kjelds Plads bliver det samlende byrum, hvorfra der er synlig forbindelse til Tåsinge Plads (ved den sydlige sigtelinie) og Sigtelinier og til Æbeløgade/Sejerøgade (ved den nordlige). Sigtelinien der leder mod Tåsinge Plads bør være særligt fremhævet, og Skt. Kjelds Plads kan i det hele taget folde sig mest ud i pladsens østside, hvor der er flere små butikslejemål, og hvor adgangen til Skt. Kjelds Gade spærres, så der opstår ny plads til grønt og byrum. 65 Otto Malllings Gad Lyngbyvej Sejrøgade Æbeløgade Sankt Kjelds Plads 8 BUS Victor Bendix Gade Nygårdsvej Australiensvej Tåsingegade Sankt Kjelds Gade Eksisterende forhold, etape

16 Skt. Kjelds Plads Skt. Kjelds Plads Krav til etape - Skt. Kjelds Plads Der skal skabes et markant grønt byrum, som fungerer som et lokalt samlingspunkt og en station mellem Fælledparken og Kildevældsparken. Rundkørslen omdannes så Nygårdsvej-Sejerøgade bliver en direkte forbindelse for motortrafik, og så nord og syd for pladsen bliver en direkte forbindelse med særligt gode forhold for bløde trafikanter. Ved omdannelsen skal der tages højde for at markere de to steder på pladsen, hvor man har en ubrudt sigtelinie til henholdsvis ), Sejerøgade og Æbeløgade og 2), Nygårdsvej og Tåsingegade. Der skal lukkes for indkørsel af biler til Skt. Kjelds Gade fra Skt. Kjelds Plads, så det nuværende vejarealer kan udnyttes i en byrumsmæssig sammenhæng. Cykler skal fortsat nemt og trygt kunne køre fra Skt. Kjelds Plads til Skt. Kjelds Gade og Tåsingegade. Vejbredden og/eller belægningen ændres, så hastigheden for biltrafik på Skt. Kjelds Plads sænkes. Vejen skal dimensioneres, så den følger Københavns Kommunes standarder. Vognmandsmarken Bløde trafikanter på strækningen skal trygt og effektivt kunne passere Skt. Kjelds Plads. Venøgade Regnvandsmagasinet (nedsivningsareal) på Skt. Kjelds Plads skal udformes, så det kan aflæses på vandstandens højde, hvor kraftig en regnhændelse, der har været (0,2, 0,5,, 2, 5, 0 år, etc.) Ønsker til etape - Skt. Kjelds Plads Omøgade Askøgade Projektet skal komme med forslag til afskærmning mod den tomme grund på Sejrøgade, foran Super- Best. Lange-Müllers Gade Landskronagade Otto Malllings Gade Vognmandsmarken Kildevældsgade Foran facader, der har aktive stueetager/kældre skabes plads til at kunder kan opholde sig og butikker kan stille møbler, varer og skilte ud. Venøgade Omøgade Askøgade Lange-Müllers Gade Landskronagade Otto Malllings Gade Victor Bendix Gade Victor Bendix Gade Æbeløgade Æbeløgade Sankt Kjelds Plads Nygårdsvej Sankt Kjelds Plads Nygårdsvej Sejrøgade Sejrøgade Tåsingegade Tåsingegade Sankt Kjelds Gade Sankt Kjelds Gade Tåsinge Plads Tåsinge P Princip - Bevar rundkørsel og udvid hjørner på pladsen. Luk for adgang til Skt. Kjelds Gade (kun for biler). Princip 2 - Etabler primære gennemfartsveje på Nygårdsvej og. Luk adgang til Skt. Kjelds Gade. 6 e

17 Projektbeskrivelse for og Skt. Kjelds Plads 9 Etape 2 - Nord Generelt Venøgade Askøgade Vognmandsmarken er i 20 overtaget til offentlig vej. Dette er blandt andet sket for at kunne sikre et sammenhængende og harmonisk udtryk i klimatilpasningsprojektet på gaden. Gaden støder dog op til 8 (!) andre gader, hvoraf 8 er private fællesveje. Hver af disse gader har deres egen karakter og et utal af forskellige bygnings-, belægnings- og beplantningstyper. At flere af de tilstødende arealer er private betyder også, at Københavns Kommune heller ikke i fremtiden har mulighed for at styre udtrykket. Nogle steder er der private forhaver og indgangspartier med sirligt klippet græs og japanske kirsebærtræer. Andre steder møder tomme, tilvoksede byggegrunde, parkeringspladser og værkstedsbygninger Ved Kildevælds Kirken Landskronagade Otto Malllings Gade Omøgade 8 20 Lange-Müllers Gade 6 ade 0 Victor Bendix Gade Sankt Kjelds Plads A Eksisterende forhold, etape Nygårdsvej B 5A 7

18 Det er en stor udfordring i denne opgave at skabe et selvstændigt, sammenhængende og harmonisk byrum, der kan møde alle disse elementer på en god måde. Andre nye byrum i København har sammenstød med de tilstødende byrum og bygninger. Målet på er, at byrummet ikke støder på den omgivende by, men derimod binder sig sammen med den og komplimenterer den. Området er placeret mellem Skt. Kjelds Plads og Landskronagade Askøgade. På denne del af strækningen, er meget bred, og der er gode muligheder for at forbedre byrummet. Der skal flyttes flest mulig parkeringspladser til den vestlige side af gaden. Det giver mulighed at hele strækningen mellem -0 holdes fri for parkerede biler, at det eksisterende grønne areal ved Victor Bendix Gade kan hænge bedre sammen med det grønne areal på, og at der ved lejlighederne Victor Bendix Gade 6-22 (som ligger på ) skabes størst muligt nyt grønt areal, især i området hvor Omøgade møder. Ejendommen -0 skal have altaner, hvilket stueetagerne ikke kan få. I stedet kan man med forhaver give beboerne adgang til et privat udeareal. Ejendommen har underskrevet samarbejdsaftale med kommunen, der pålægger ejerforeningen at sikre (og finansiere) et tilstrækkeligt højt driftsniveau, hvis beboere, der har brugsret til en forhave, ikke holder den i tilstrækkelig god stand. Ejerforeningen har givet tilsagn om, at vejarealet syd for det grønne område på Victor Bendix Gade kan lukkes og vejen nedlægges. Området er fortsat klassificeret som privat fællesvejsareal. Krav til Etape 2 Nord Min..200 m 2 befæstet areal omdannes til grønne arealer. Sammenhængende fortov på østsiden af gaden. Vejbredden skal indsnævres så hastigheden på den gennemkørende trafik sænkes. Der etableres gennemgående fortov ved tilstødende veje. Antallet af parkeringspladser på skal bevares. Eksisterende vejbump mellem Skt. Kjelds Plads og Landskronagade må ikke hindre regnvandets afstrømning til Landskronagade. Der skal indarbejdes chikaner, indsnævringer eller lignende for at dæmpe trafikken, hvis vejbumpene fjernes. -0 Østsiden af ved nr. -0 skal holdes fri for parkering. Ved -0 skal etableres et grønt bånd af private forhaver. Det grønne areal ved Victor Bendix Gade Det eksisterende grønne areal på Victor Bendix Gade skal bevares rumligt aflukket ind mod det grønne. Mod omverdenen skal arealet knytte sig til som et nyt offentligt, grønt areal. Ved Victor Bendix Gade kan vejarealet omdannes til plads. 8

19 Victor Bendix Gade 6-22 Ud for lejlighederne Victor Bendix Gade 6-22 skal der fortsat være parkering. 56 Dette nyligt etableret grønne nedsivningsareal skal visuelt forbindes til det nye byrum. 58/59 Vejarealet hæves mellem 58 og 59 for at skabe en barriere for regnvand, der skal strømme til Landskronagade. Området tjener også som trafikal barriere og fartsænkende element. Ud for 58, hvor der i dag er et meget stort asfaltareal med hvide striber, skal vejarealet disponeres så det bliver et byrum med plads til improviseret bevægelsesaktivitet og ophold i eftermiddagssolen. Der skal på det nye byrum indarbejdes aktivitetsmuligheder med inspiration fra afsnittet Inventar. Der skal både skabes et sammenhængende rum mellem 56 og 58, så bløde trafikanter på har en tryg rute mellem Fælledparken og Kildevældsparken og samtidig skal regnvand kunne strømme til Landskronagade. Der skal således enten laves et forsænket fortov, eller der skal indarbejdes riste, eller lignende, i det gennemgående fortov, der tillader at regnvand kan strømme på tværs til Landskronagade. Ønsker til Etape 2 Nord Der laves grønne vejindsnævringer (evt. som vejbede), hvis vejbump fjernes. Vejarealet ved Victor Bendix Gade kan inddrages som grønt areal, for at udvide det eksisterende grønne område. Dette område kan evt. udnyttes til nedsivning af vand. Ved Victor Bendix Gade 6-22 skal der så vidt muligt etableres et smalt grønt bånd på strækningen, og hvis p-regnskabet tillader det, kan der ud for Omøgade etableres et bredt rekreativt areal. Målet er at fremtræder grøn, når man ser på den/ankommer fra Omøgade. Inventaret ved de små pladsdannelser udformes, så de har en dobbeltfunktion og kan bruge til fx improviseret aktivitet eller praktiske formål som cykelparkering, jf. afsnittet Inventar. 9

20 Etape Kildevælds Plads Generelt Strækningen går fra Landskronagade til Kildevældsparken. De stynede træer på. Kildevældsparken skal visuelt kobles sammen med projektet på, så den ønskede forbindelse fra Fælledparken til Kildevældsparken opnås. Dette kan ske ved at der etableres en forplads til Kildevældsparken på det lille grønne areal, hvor Vognmandsmarken, Bellmannsgade, Kildevældsgade, Vennemindevej og løber sammen. Naboerne foreslår, at vejarealet ved Kildevældsgade 87 omdannes til plads, for så vidt parkeringsregnskabet går op. Strækningen har projektets lavest økonomiske prioritering. Det overvejes om denne del af skal anlægges. Dette vil blive endelig besluttet efter skitseforslagene er modtaget. Delstrækningen er i dag den grønneste og mest velholdte del af, og de eksisterende kvaliteter skal så vidt muligt bibeholdes. De stynede træer er et særligt karaktertræk på denne del af gaden, og der er et stærkt lokalt ønske om at bevare dem. Områdeløft undersøger om der er mulighed for en model, hvor de lokale overatager plejen af træerne. 8 Det grønne areal hvor hvor Vognmandsmarken, Bellmannsgade, Kildevældsgade, Vennemindevej og løber sammen Vognmandsmarken Kildevældsgade 85 8B 8A Ved Kildevælds Kirken Vendemindevej Venøgade Askøgade Eksisterende forhold, etape Landskronagade

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER VISION, BAGGRUND OG PROJEKTER

KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER VISION, BAGGRUND OG PROJEKTER KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER VISION, BAGGRUND OG PROJEKTER 2 3 Dette er et visionskatalog for arbedet med klimatilpasning og skybrudssikring i Klimakvarter i Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro. Klimakvarter

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL Blå og grønne visionære klimabyer Innovativ klimatilpasning Blå

Læs mere

FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2016 PROJEKT ID PROJEKT NAVN

FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2016 PROJEKT ID PROJEKT NAVN FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2016 PROJEKT ID PROJEKT NAVN AM1D AM21 AM43 BIR5.5+6.3+6.4 IB3 IB7 KV4 KV38 KV78 NO16 NO21 OS1 OS9 OS10 VEL20 VEL42 Amagerbanen Remiseparken Amagerbrogade Fuglekvarteret Vest

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE. Nedsivning af regnvand fra tagoverflader

REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE. Nedsivning af regnvand fra tagoverflader REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE Nedsivning af regnvand fra tagoverflader INDHOLD 2 KORT OVER NØRREBRO...3 IDÉDIAGRAMMER...4 REGNVANDETS PROCES...5 PLAN AF GADEN...6 REFERENCER...7 PRINCIPPLAN AF PLADS...8

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

INVESTERINGS- REDEGØRELSE. DET NORDLIGE ØSTERBRO Københavns Kommune 2011

INVESTERINGS- REDEGØRELSE. DET NORDLIGE ØSTERBRO Københavns Kommune 2011 INVESTERINGS- REDEGØRELSE DET NORDLIGE ØSTERBRO v. Vibenhus Runddel v. Poul Henningsens Plads NORDHAVN Det nordlige Østerbro Nørre Campus Det nordlige Østerbro ligger mellem to af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt Regnvand - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt gladsaxe.dk/regnvand.dk Foto: Jasmina M. Gabel og Karl Johan Gabel Som følge af klimaforandringerne har Danmark de seneste år mærket mere til de kraftige

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 13. maj 2014 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Kvæsthusselskabet

Læs mere

Rovsingsgade. lejligheder med til 3 dejlige altaner. Plads til familien Tæt på alle muligheder

Rovsingsgade. lejligheder med til 3 dejlige altaner. Plads til familien Tæt på alle muligheder til familien Tæt på alle muligheder Rovsingsgade 1 lejligheder med til 3 dejlige altaner 42 ejerlejligheder dér, hvor Nørrebro giver landets ro og byens puls til at ånde Da de store, gamle produktionsvirksomheder

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Illustration af Toosbuys Torv set fra Storegade Mer a kite ur hverd gen! www.movearkitektur.dk Eng i blomsterflor Åen løber I forbindelse med områdefornyelsesprojektet

Læs mere

Styr dit regnvand. håndter det lokalt

Styr dit regnvand. håndter det lokalt Styr dit regnvand håndter det lokalt Indholdsfortegnelse Regn med mere vand... 2-3 Afled dit regnvand...4-5 Kom i gang... 6-7 Byg en faskine...8-9 Bed eller tønde... 10-11 Indkørsel og tag...12-13 Bassiner

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE Sjællandsgade Karréen

FÆLLES GÅRDHAVE Sjællandsgade Karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Sjællandsgade Karréen Nøddebogade 1-5, Sjællandsgade 33-55, Refnæsgade 28-34 og Fensmarksgade 23-27. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 24.2.2014 at sende dette forslag om fælles

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi Glatførebekæmpelse miljø og økonomi - selv om det bliver varmere, skal vi stadig kunne fjerne is fra vejen ATV Vintermøde 2015 Fagsession 3 Klimatilpasning Claus Frydenlund Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9

FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9 BILAG 4 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Svenskelejrenkarréen FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9 Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens byfornyelsesbeslutning

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

LETBANEN I BYBILLEDET v/ Dorthe Harbo Andersen, By- og kulturforvaltningen. LEDNINGSFLYTNING v/ Lars Scheuer, Odense Letbane P/S

LETBANEN I BYBILLEDET v/ Dorthe Harbo Andersen, By- og kulturforvaltningen. LEDNINGSFLYTNING v/ Lars Scheuer, Odense Letbane P/S ODENSE LETBANE LETBANEN I BYBILLEDET v/ Dorthe Harbo Andersen, By- og kulturforvaltningen LEDNINGSFLYTNING v/ Lars Scheuer, Odense Letbane P/S TRAFIK OG PARKERING v/ Stig Langsager, By- og kulturforvaltningen

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse

Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse NOTAT 29. marts 2012 Rev3. 16. maj 2012 RAR/LBP/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 2 2 Trafiktællinger... 3 2.1

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Teknik- og miljøforvaltningen Dagsorden Velkomst ved Teknik- og Miljøudvalgsformand v. Mette Jorsø (5 min) Baggrund, tidsplan og præsentation

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

NOTAT. Projekt Rødovre kommune, LAR Lørenskogvej Projektnummer 3691300022

NOTAT. Projekt Rødovre kommune, LAR Lørenskogvej Projektnummer 3691300022 NOTAT Projekt Rødovre kommune, LAR Lørenskogvej Projektnummer 3691300022 Projektleder Gitte Hansen Sagsbehandler Søren Gabriel og Niels Lützen Revisionsnr. 13. marts 2013 Godkendt af Gitte Hansen INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Et eksempel på den gode klimaansøgning

Et eksempel på den gode klimaansøgning Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

JANUAR 2012 FJORDBAKKERNE NYE, ATTRAKTIVE BOLIGER PÅ STEGHOLT I AABENRAA BOLIGER, STEGHOLT - SKITSEFORSLAG, JANUAR 2012 1

JANUAR 2012 FJORDBAKKERNE NYE, ATTRAKTIVE BOLIGER PÅ STEGHOLT I AABENRAA BOLIGER, STEGHOLT - SKITSEFORSLAG, JANUAR 2012 1 JANUAR 2012 NYE, ATTRAKTIVE BOLIGER PÅ STEGHOLT I AABENRAA BOLIGER, STEGHOLT - SKITSEFORSLAG, JANUAR 2012 1 AABENRAA NÆROMRÅDET VISION PROJEKTBESKRIVELSE SITUATIONSPLAN SNIT SIDE 3 SIDE 4 SIDE 5 SIDE 6

Læs mere