projektbeskrivelse for Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads Projektnr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "projektbeskrivelse for Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads Projektnr. 01188"

Transkript

1 projektbeskrivelse for og Skt. Kjelds Plads Projektnr. 088 November 20

2 PROJEKTBESKRIVELSE for og Skt. Kjelds Plads Indhold Opgaven Projektets fysiske afgrænsning Vision for opgaven Projektets målsætninger 5 Eksisterende forhold 8 Fremtidig disponering af delområder Krav til afledning 2 Projektets Miljøkrav 25 Trafik, krav og ønsker 27 Beplantning, krav og ønsker 27 Belægninger, krav og ønsker 29 Belysning 29 Inventar 0 Forsøg med nye tekniske klimatilpasnings løsninger Dimensioneringsforudsætninger for klimatilpasning Regnafstrømning Vejledende koteplan 8 Tilgrænsende projekter

3 Opgaven og Skt. Kjelds Plads er en del af Klimakvarter der i mange år har været et overset kvarter i København. Områdefornyelsen i Skt. Kjelds Kvarter blev startet for at give kvarteret et fysisk, socialt og kultureltløft. Da kvarteret i 202 blev udpeget som udstillingssted for klimatilpasning i København, blev en ny identitet født: Klimakvarter. I Klimakvarteret vises, hvordan et helt bykvarter klædes på til fremtidens kraftige regnskyl og samtidig skaber en bedre ramme for et godt hverdagsliv. Hvordan en grå bydel kan transformeres til Københavns grønneste brokvarter. I løbet af de sidste år har identiteten som Klimakvarter rodfæstet sig hos mange beboere. Det er målet med omdannelsen af og Skt. Kjelds Plads at give denne nye fælles identitet et fysisk udtryk. Projektet på og Skt. Kjelds Plads vil være vartegnet for Klimakvarteret og vise resten af verden, hvordan vi arbejder med klimatilpasning i København. 2 Projektets fysiske afgrænsning Københavns første klimakvarter ligger i Skt. Kjelds Kvarter på Østrebro nord for Fælledparken. Skt. Kjelds Kvarter afgrænses af Jagtvej mod syd. Lersø Parkallé mod vest, jernbanen mod nord og Østerbrogade mod øst. Entrepriseområdet er begrænset til og Skt. Kjelds Plads, med tilslutning til tilstødende veje. Kildevældsparken Skt. Kjelds Plads Tåsinge Plads Fælledparken Klimakvarteret ligger på ydre Østerbro nord for Fælledparken.

4 Vision for opgaven Baggrund Klimakvarter har i mange år været et overset kvarter i København. Områdefornyelsen i Skt. Kjelds Kvarter blev startet for at give kvarteret et fysisk, socialt og kulturelt løft. Da kvarteret i 202 blev udpeget som udstillingssted for klimatilpasning i København, blev en ny identitet født: Klimakvarter. I Klimakvarteret vises, hvordan et helt bykvarter klædes på til fremtidens kraftige regnskyl og samtidig skaber en bedre ramme for et godt hverdagsliv. Hvordan en grå bydel kan transformeres til Københavns grønneste brokvarter. I løbet af de sidste år har identiteten som Klimakvarter rodfæstet sig hos mange beboere. Et vigtigt aspekt i omdannelsen af og Skt. Kjelds Plads er at give denne nye fælles identitet et fysisk udtryk. Projektet på og Skt. Kjelds Plads vil være vartegnet for Klimakvarteret og vise resten af verden, hvordan vi arbejder med klimatilpasning i København. Visionen for Klimakvarter Grønnere gader, blomstrende forhaver, et varieret dyre- og planteliv og landskabelige gader og pladser, hvor regnvand skaber liv og bevægelse i byen. Sådan lyder visionen for Københavns første Klimakvarter på Østerbro. Byen skal tilføjes et nyt lag. I et tæt bebygget brokvarter, hvor busser, biler, cykler og fodgængere allerede konkurrerer om pladsen i gaderummet, skabes en ny rekreativ og teknisk infrastruktur, der sørger for, at regnvand ved skybrud ikke oversvømmer vores kloakker. I stedet håndteres regnvand i nye blå og grønne byrum og gader. Ved hverdagsregn nedsives regnvandet lokalt og aflaster dermed kloaksystemet. Ved skybrud strømmer vandet på overfladen i et samlet system af pladser og gader, der transporterer regnvandet sikkert gennem kvarteret og ud i Københavns havn, hvor det ikke gør nogen skade. Her skifter farvetonen og stemningen hele året, og især om sommeren er der et mylder af liv og summen fra bier og småfugle. Skt. Kjelds Plads er stedet hvor man kan mødes med sin kammerat fra Nørrebro, inden der tages en kop kaffe med sine børn på Tåsinge Plads. Det er pladsen, hvor ØsterGRO tager imod besøgende, inden et arrangement på tagfarmen. Det er pladsen hvor kvarterets beboere står af og på, dvs. checker ind i kvarteret. Og det er pladsen hvor lokale børn og unge kan nyde en is fra kiosken og hoppe rundt i improviseret leg på de kreativt udformede siddemøbler. Hvor er om 5 år... skal i fremtiden være en naturlig, rekreativ forbindelse mellem Nørrebro og Hellerup. Frem for at køre af Jagtvej og Østerbrogade vil mange af de bløde trafikanter nu vælge at tage den grønne kilde gennem Klimakvarteret. Her er både flere sanseoplevelser end på Jagtvej, og det er samtidig en mere effektiv og tryg vej for cyklister. Hvor Vesterbro har Søndre Boulevard og Nørrebro har Den Grønne Cykelrute til at udspænde og strukturere sine grønne lommer, ligger som den Nordre Boulevard på Østerbro, der udspænder en mangfoldighed af grønne nicher og hjørner i én samlet bymæssig struktur. En perlerække af små og mellemstore pladser og grønne hjørner placeret på østsiden af gaden spiller sammen med de stramme klassicistiske og funktionalistiske facader i boligbebyggelserne. Tilsammen skaber det en grøn korridor, der får den fragmenterede og rodede vestside til at virke mindre iøjenfaldende. Skt. Kjelds Plads er ikke forvandlet til et nyt Skt. Hans Torv. Omdannelsen af pladsen har gjort det attraktivt at etablere café eller butik i de små butikslokaler nord og syd for pladsen, men pladsen er ikke et åbent torv, der føles tomt uden caféborde og kaffedrikkende gæster. I stedet er pladsen et spectacle i sig selv, hvor vand og vild natur efterlader besøgende fuld af sanseindtryk. Pladsen er tæt og intim og fyldt til bristepunktet af frodige plantebede, og kuperede grønne arealer. Pladsen skifter farvetone og stemning hele året, og især om sommeren er der et mylder af liv og summen fra bier og småfugle.

5 Skt. Kjelds Plads er stedet hvor man kan mødes med sin kammerat fra Nørrebro, inden der tages en kop kaffe på Tåsinge Plads mens ungerne løber rundt. Det er pladsen, hvor ØsterGRO tager imod besøgende, inden et arrangement på Tagfarmen. Det er pladsen hvor kvarterets beboere står af og på, dvs. checker ind i kvarteret. Og det er pladsen hvor lokale børn og unge kan nyde en is fra kiosken og kravle rundt på de kreativt udformede siddemøbler. og om 0-20 år Den Grønne Kilde (det nye samlede gadeforløb på og Skt. Kjelds Plads) bliver så stærk en identitetsskaber og så attraktivt et byrum, at investorerne flokkes om at udbygge SuperBest-grunden, den tomme nabogrund på Sejerøgade og i sidste ende også det trekantede industriområde nord for Skt. Kjelds Plads. Det fragmenterede byrum er estattet af to stramme funktionalistiske facader overfor hinanden. s gaderum er ligeledes skarpt tegnet hele vejen fra Samsøegade (der også er omdannet til grøn gade) og til Kildevældsparken med en smuk allé. Projektets målsætninger I projektet arbejdes der med målsætninger på flere niveauer. Dels er der de overordnede målsætninger, og dels er der målsætninger for de to store områder af projektet: og Skt. Kjelds Plads. Der er endvidere delmål for klimatilpasningen for hele området. Da projektet er et pilotprojekt, er der endvidere målsætninger om, at projektet skal bidrage til læring og erfaring, der kan bruges i fremtidige projekter. Skt. Kjelds Plads er kvarterets fysiske centrum. Her mødes kvarterets tværgående veje i et byrum, der mest af alt fungerer som trafikmaskine. Vi ønsker at ændre dette, til et tilgængeligt og levende grønt byrum, der kan være et mødested for kvarterets beboere og et vartegn for hele bydelen. Skt. Kjelds Plads skal have sin helt egen karakter. er den eneste vej, der krydser Skt. Kjelds Plads. Den er rygraden i kvarteret. Som bindeled mellem Fælledparken og Kildevældsparken skal dens arkitektur styrkes, således at områdets hierarki kan aflæses på stedet. Projektet skal skabe et grønt attraktivt strøg mellem Fælledparken og Kildevældsparken. Der skal skabes gode rammer for improviseret bevægelse og aktiviteter ved nye (små) pladser i tilknytning til indgange til boligerne og forbedring af de eksisterende pladsdannelser. Det skal være attraktivt for kvarterets brugere at gå og cykle til metrostation og til Kildevældsskole. Skt. Kjelds Plads skal udformes så der skabes størst muligt sammenhængende og tilgængeligt grønt areal på pladsen med gode muligheder for korte ophold med særligt fokus på nye naturoplevelser. Der er i projektet stor fokus på ikke at påføre driften yderlige omkostninger end et projekt uden klimatilpasning ville have påført. Samtidig omdannes mange m 2 asfaltareal til rekreative grønne områder, hvilket naturligt vil ændre driften. De løsninger der vælges, skal være driftsvenlige. Overordnet har projektet følgende målsætninger: At skabe et varieret, grønt klimatilpasset byrum, hvor bevægelse og ophold er indarbejdet således, at den høje arkitektoniske kvalitet kan inspirere andre, og vise hvordan vi i København arbejder med regnvand som en ressource i de tætte brokvarterer. At gennem sin arkitektoniske bearbejdning kommer til at stå som så stærkt et vartegn for Klimakvarteret, at det bliver attraktivt for private at investere i området, således at Københavns Kommune ikke har behov for en ny indsats i kvarteret de næste 00 år. At projektet skaber stor interesse for Klimatilpasning og fører til yderligere kommunale klimatilpasningsindsatser på Østerbro (især Østerbrogade og Tåsingegade), så det samlede vandoplands infrastruktur er fremtidssikret. 5

6 Projektet skal have indarbejdet driftsvenlige løsninger og sikret at drift og pleje af området har de nødvendige ressourcer til at og Skt. Kjelds Plads kan blive en markant og velplejet grøn strækning. At omlægge glatførebekæmpelsen til kaliumformiat frem for salt, og at udnytte First Flush for at opnå mest muligt rent regnvand uden salt, som kan udnyttes lokalt til nedsivning, rekreation og forbrug. Målsætninger for : At understrege hierarkiet i kvarterets bystruktur mellem Fælledparken og Kildevældsparken, og dermed markere som Klimakvarterets rygrad. Den er den identitetsskabende og centrale akse/forbindelse gennem kvarteret, der formår at spille sammen med øvrige projekter i Klimakvarteret fx Tåsinge Plads, Tåsingegade og Landskronagade. At ved sin arkitektoniske bearbejdning kan overbevise om de byrumsmæssige værdier i at bevægelse og aktivteter placeres i gadeforløbet. At skabe et byrum der tilpasser sig og forbinder til den eksisterende by: Projektarealet støder op til 8 andre gader, en række private grønne udearealer og flere større industri- og erhvervsgrunde med hver deres særlige karakter. Byrummet skal være stærkt nok til at blive det dominerende element i forløbet, men fleksibelt nok til at kunne møde disse mange gader, byrum og bygninger på en harmonisk måde. At forbedre de trafikale forhold på strækningen, så bløde trafikanter har førsteprioritet busser og biler skal føle, at de bevæger sig igennem noget andet end et trafikrum, lige meget hvor på strækningen de krydser den inkl. Skt. Kjelds Plads. At beplantningen på strækningen fremstår vildtvoksende, farverig, frodig og kraftfuld og samtidig spiller sammen med den mere tæmmede og friserede natur i de tilstødende parker og de tilstødende private grønne arealer. Målsætninger for Skt. Kjelds Plads: At Skt. Kjelds Plads folder sig ud som et markant og inspirerende grønt byrum et grønt hjerte i Klimakvarteret. Det er indgangen til kvarterets byliv og aktiviteter, med gode rammer for ophold, improviseret aktivitet og bevægelse. Det er nyt centralt mødested for kvarterets beboere. At Skt. Kjelds Plads finder sin indentitet mellem de nærliggende grønne og rekreative rum Fælledparken, Kildevældsparken og Tåsinge Plads. At Skt. Kjelds Plads udover at være kvarterets fysiske centrum, hvor de syv gennemgående gader mødes, også bliver det identitetsmæssige centrum, der spejler de tilstødende gaders store variation og binder dem sammen under én. Klimatilpasning i projektet Ved forskellige regnhændelser skal håndteringen af regnvand ske på forskellige måder. Overordnet set ønskes det at udnytte topografien til at tilbageholde regnvandet i området og lede mest muligt rent regnvand på overfladen fra i syd (delområde ) til Skt. Kjelds Plads (delområde ), hvor det nedsives i grønne anlæg. Fra Skt. Kjelds plads kan der være overløb til den nordlige del af (delområde 2), hvor sammenhængende grønne løsninger håndterer det rene vand med overløb til Landskronagade. Det rene regnvand ledes herfra mod Østerbrogade og derfra til havet. HOFOR fjernvarme planlægger at omlægge en udtjent dampledning til vand. Omlægningen omfatter både, Skt. Kjelds plads og Landskronagade, og strækker sig fra år 205 til 206. I forbindelse hermed indrettes Landskronagade med hhv. separat regnvandsledning og vejprofil til at modtage skybrudsvand. 6

7 Målsætning for klimatilpasning i projektet: At strækningen klimatilpasses ved at minimum 0% af regnvand fra veje, fortove, cykelstier og gadevendte tagarealer i vandoplandet håndteres alternativt i overfladeløsninger ved en 0-års regn. At befæstede arealer indgår i regnvandshåndteringen (hverdagsregn), ved at transportere rent vand til nedsivningsarealer og beskidt vand via First Flush til spildevandsanlæg. At grønne arealer indgår i regnvandshåndteringen (hverdagsregn) ved at nedsive rent vand, således at vandet indgår i rekreative sammenhæng i byrummet. At regnvand på både befæstede og grønne arealer ved skybrud afstrømmer på overfladen til skybrudsledningen på Landskronagade uden at nå skadesvoldende niveauer. Renere fraktion Gråt Sort spildevand At strækningen klimatilpasses, så regnvand ved et skybrud ikke overstiger mere end 0 cm overfladevand på terræn oftere end hvert 00 år, således at Københavns Kommunens serviceniveau i Skybrudsplanen overholdes. Hverdagsregn Ved en <T 0 års-hændelse (i daglig tale hverdagsregn), skal det rene vand håndteres så lokalt som muligt. Vandet kan enten nedsive/fordampe, udnyttes til forbrug eller udledes til lokal recipient. Regnvand, der kræver rensning, håndteres lokalt ved forsinkelse inden udledning til kloak f.eks. med stuvning på terræn. I nærværende Projektbeskrivelses Kapitel 8 Projektets Miljøkrav, er det beskrevet hvornår vand kræver rensning. Skybrudsregn Ved >T0 og op til T00 (i daglig tale skybrudsregn) skal den mængde regnvand der strømmer på overfladen håndteres ved transport eller opmagasinering og afledes til nærmeste recipient. skal indrettes således at regnvandet styres kontrolleret ned til krydset ved, Landskronagade og Aksøgade. Her skal krydset indrettes således at mest muligt ledes videre ned af Landskronagade med udløb til havnen. Det er kun når vandet i krydset når en kritisk kote at der er overløb til s nordlige del hvor det ledes videre til Kildevældssøen. Maks. 80 l/s til regnvandsledning 2 2 Forslag til overordnet princip under hverdagsregn Forslag til overordnet princip under skybrud Se i øvrigt kapitel 5 Dimensioneringsforudsætninger for klimatilpasning. 7

8 5 Eksisterende forhold Beskrivelse af området forbinder Fælledparken og Kildevældsparken, der er markante grønne elementer i området. Østsiden af gaden har en stram facadestruktur med flere flotte og bevaringsværdige karrébebyggelser (fx Kristineberg Altanhus), mens vestsiden er meget fragmenteret med nyere industri og erhvervsfunktioner. Gadernes stjernemønster omkring Skt. Kjelds Plads strukturerer hele kvarteret sammen med øst-vestvendte gader og de indbyrdes rumforløb. Internt i kvarteret er Kildevældskirken et sigtepunkt og vartegn. Her ligger to Stiftelser der sammen med rækken af allétræer giver en skarp struktur, som Kildevældskirken kan trække sig tilbage fra og dermed fremstå mere monumental. Omkring Skt. Kjelds Plads skabes den modsatte effekt. På østsiden er der en flot ramme om byrummet, mens det på vestsiden helt opløses ved den tomme byggegrund på Sejerøgade, der har ligget tom i årtier. De forskellige bebyggelsesstrukturer mødes i et udefineret rumligt sammenstød. er rygraden i strukturen. Den kendetegnes ved et forløb, hvor at der skabes en række åbne gadehjørner, hvor den krydser det regelrette nord-syd/øst-vest grid. Ved Victor Bendix gade, er arealet udlagt til et grønt hjørne. Endvidere har Klimakvarter 20 støttet etableringen af Fortovshaven på 2 og i 20 støttet etableringen af et grønt indgangsparti ved 56. Området foran 58 udnyttes ikke, hvorved det fremstår tomt og fragmenteret fra omgivelserne. Bebyggelsen i kvarteret er primært opført i perioden Hovedparten af ejendommene bærer præg af enten nyklassicismens strenghed og symmetri i store ensartede facader, eller en national funktionalisme med altaner og horisontale markeringer i facaden. Husene er primært udført i røde eller gule sten. Topologi Der er et lokalt højdepunkt omtrent hvor møder Australiensvej (ca. kote,5) og derfra et relativt fladt fald mod Kildevældsgade nederst (ca. kote 0). Landskronagade mellem og Vennemindevej stiger en smule. Se i kapitel 7 for uddybende kotering. Der er endvidere vedlagt landmålerplan for præcis angivelse af eksisterende koter. Byrumstopologi Nye byrum i kvarteret vil jf. Københavns Kommunes Designpolitik kategoriseres som Plads og Forbindelser, hvilket betyder Københavneridentitet med mulighed for at tilføre nye byrumselementer på pladsdannelser. Sol/skyggeforhold Der er eftermiddagssol på østsiden af hvor størstedelen af beboelsesejendommene er. 8

9 Trafik og parkering Der er 78 lovlige parkeringspladser indenfor entreprisegrænsen og dette antal skal bevares. H H H H H H H H H H H H H Signaturforklaring Skråparkering Længdeparkering Handicapparkering Signaturforklaring Skråparkering 9

10 Belægninger Vejarealet er bredt og ikke påfaldende nedslidt. Især ved sidegaderne (Ourøgade, Victor Bendix gade, Landskronagade og Askøgade) er der store asfaltområder og meget langt mellem fortovene, hvilket skaber utryghed for bløde trafikanter. Fortovene er de fleste steder standard Københavnerfortov. Der er dog også flere steder med betonfliser uden chaussesten mellem. Ved -0 er der foretaget reparationer i forbindelse med kommunens overtagelse af vejen. Der er cykelsti på østsiden og en del af vestsiden (syd for indkørsel til Dagrofa) af s sydlige del. Rundkørslen på Skt. Kjelds Plads har en stor belagt overflade, hvorpå der primært på den sydlige del af pladsen, jævnligt er ophobet regnvand. Inventar Der er sparsomt med inventar i området: På Skt. Kjelds Plads er der: Bænke i det lille grønne areal Bænke på ydersiden af grønne areal på Skt. Kjelds Gade. Et busskur uden for kiosken. En reklamesøjle på hjørnet ved SuperBest. Belysning har Københavnerarmaturer (SDS F, horn) med 50 watt højtryksnatriumlyskilde. De vil blive udskiftet, som led Københavns Kommunes Fornyelsesprojekt, inden udgangen af 205 til nye armaturer af typen Thor fra Thorn med LED. Bylivsregskab Der er foretaget bylivstællinger i 202 og 20 som kan findes på Kommunens hjemmside: Bylivsregnskab 202: Bylivsregnskab 20: Beplantning Etape Skt. Kjelds Plads På Skt. Kjelds Plads er en lille grøn lomme med græs, buske og træer ved Tåsingegade/ Skt. Kjelds Gade. Herudover er der flere grønne hjørner med græs og enkelte gadetræer ved sidevejene til rundkørslen. Midt i rundkørslen findes et stort cirkulært græsareal med 5 store spidsløn. Træerne i den lille lomme og i midten er vurderet sunde, dog er de nordligst placerede træer i midten en smule mindre livskraftige end de sydlige træer. I græsareal midt på pladsen er der for nylig etableret en overdrevs-biotop og en skovbunds-biotop for at fremme biodiversiteten på pladsen. Etape 2 fra Skt. Kjelds Plads til Landskronagade (benævnes Nord ) Ved Victor Bendix Gade er et lille grønt område, som fremstår frodigt og fungerer godt. Det er villahaveagtigt, fint aflukket og et lille sol-sted for beboerne. Foran 56 er etableret et nyt grønt område. Regnvand fra tilstødende tagarealer ledes til området, hvor det nedsiver. Der er overløbsbrønd til kloak. Beplantningen er stauder placeret på nogle forhøjninger og fire nyplantede træer. Foran 55 er en tæt buskbeplantning og ca. 0 træer. Beplantningen er privat. I Askøgade ud mod er en privat, hegnet græsplæne. Længere nede af Askøgade ligger Østergården, der er Fremtidens Gårdhave nr. 2 her er lavet midlertidige plantekasser, der skal stå i deres grønne arealer, indtil gårdfornyelsen begynder. 0

11 Etape fra Landskronagade til og med Kildevælds Plads (benævnes Kildevælds Plads ). Beplantningen på denne strækning består af en allé af stynet lind og to indsnævringer på vejen med bøgepur samt en gruppe af 6 store ahorn træer i græs på plads foran kirken. De stynede træer er ikke bevaringsværdige. Kildevælds Etape fra Skt. Kjelds Plads til Australiensvej (benævnes Syd ) Der er enkelte gadetræer og en rundkørsel ved Australiensvej, hvor midten er groet til med ukrudt. Vognmandsmarken Ved Kildevælds Kirken Østergården Vendemindevej Venøgade Askøgade 55 Landskronagade 56 Otto Malllings Gade Lange-Müllers Gade Omøgade Victor Bendix Gade Æbeløgade Nygårdsvej Sankt Kjelds Plads Sejrøgade Tåsinge Plads Sankt Kjelds Gade Ourøgade Lyngbyvej Australiensvej

12 Arkæologi Københavns Museum vurderer, at der er kendte arkæologiske forekomster i området. At dømme ud fra gamle kort har området ikke været bebygget før den nuværende vej og plads blev anlagt. Dette øger sandsynligheden for, at der er uberørte arkæologiske levn bevaret. De arkæologiske levn forventes at ligge i den øverste halve til hele meter, idet der næppe er fyldt særlig meget jord på som det kendes i Indre by, hvor der gennem årene er opbygget metertykke kulturlag. Museet har en forventning om, at der kan komme arkæologi, men det kan afhænge af anlægsarbejdets omfang. Københavns Museum skal derfor inddrages tidligt i projektet. Eksisterende forhold under jorden Det skal bemærkes, at der vedlægges landmåler plan digitalt og i papirudgave. Endvidere vedlægges i papirudgave ledningsplaner med eksisterende og fremtidige forhold omkring den projekterede fjernvarmeledning, der skal tages højde for i projektet. Forureningsundersøgelser og geotekniske undersøgelser igangsættes inden projektforslagsfasen. Vandopland Strømningsveje for vand på terræn, samt planlagt vandopland til entrepriseområdet er vist på nedenstående kort med strømningsveje. Det ses, at vandet strømmer på terræn nordpå i retning mod Kildevældssøen fra entrepriseområdet. Øst for entrepriseområdet strømmer vandet i retning mod Østerbrogade. Der er et mindre område mellem Nygårdsvej og Landskronagade, som har terrænafstrømning til entrepriseområdet, men ikke er inkluderet i vandoplandet. Det er planen, at dette område afleder østpå Strømningsveje: Strømningsveje for vand på terræn (blå linjer), entreprisegrænse (rød) og skybrudsopland til entrepriseområdet (stiplet sort linje). 2

13 6 Fremtidig disponering af delområder Projektet er primært begrænset til og Skt. Kjelds Plads. Endvidere er hjørner og overkørsler ved Australiensvej, Ourøgade, Victor Bendixgade, Omøgade, Askøgade/Landskronagade, Kildevældsgade og Vognmandsmarken en del af opgaven. Projektarealet er opdelt i etaper, der er bestemt efter anlægsrækkefølgen for den fjernvarmeomlægning, som HOFOR skal udføre i 205. Etaperne ligger derfor ikke i logisk rækkefølge efter verdenshjørnerne eller vandets strømningsretning. er i dag en bred vej med kantstensparkering i begge sider. Fra syd leder den mod nord til Skt. Kjelds Plads der er en stor rundkørsel. Rundkørslen er mod øst indrammet af flotte klassiske bygninger mens vestsiden er fragmentarisk sammensat af et kontorhus, gammelt industri, parkeringsarealer og en tom grund på Sejrøgade. Pladsen er i høj grad præget af biltrafik, og har store asfalt arealer. Længere mod nord krydser Landskronagade, i et kryds med så meget asfalt at det bliver et stort udefienret trafikalt rum. Der er kontorbygninger og erhverv på den ene side og boliger på den anden. Mod nord leder til Kildevældskirken og de smukke Kildevældsstiftelsesbygninger. Der er en lille grøn plads ud mod Vognmandsparken. Etape Skt. Kjelds Plads Etape 2 Nord ( fra Skt. Kjelds Plads til Landskronagade) Etape Kildevælds Plads ( mellem Landskronagade og Kildevældsparken) Etape Syd ( mellem Australiensvej og Skt. Kjelds Plads)

14 Kildevældsgade Vognmandsmarken Landskronagade Omøgade 2 Æbeløgade Nygårdsvej Sankt Kjelds Plads Sejrøgade Tåsinge Plads Ourøgade Sankt Kjelds Gade Lyngbyvej Australiensvej Signaturforklaring Entreprisegrænse Anlægsrækkefølge. Skt. Kjelds Plads 2. Nord. Kildevælds Plads. Syd

15 Projektbeskrivelse for og Skt. Kjelds Plads 2 Etape - Skt. Kjelds Plads 6 22 Vognmandsmarken A Venøgade Omøgade Sejrøgade 6 Æbeløgade Vognmandsmarken Askøgade Sankt Kjelds Plads Venøgade Omøgade 69 Askøgade Sankt Kjelds Gade Ourøgade Victor Bendix Gade Lange-Müllers Gade Nygårdsvej Generelt Det er på Skt. Kjelds Plads, at Københavns første Klimakvarter særligt skal profilere sig, ved at der skabes et byrum der højner standarden af området væsentligt. Pladsen skal samtidig vise omverden, hvorledes klimatilpasning og visionære byrum er fuldt forenelige. Målet med omdannelsen er at skabe størst muligt sammenhængende og tilgængeligt grønt areal, der kan være en ramme om improviseret bevægelsesaktivitet og lokale møder. Den dominerende rundkørsel er i dag et attraktivt grønt areal, men fordi det er utilgængeligt, giver det ikke meget brugsværdi til pladsen. Lange-Müllers Gade Tåsingegade Landskronagade Landskronagade Det eksisterende grønne indelukke ved Skt. Kjelds Plads bliver af flere lokale kritiseret for at lukke sig om sig selv. Mødesteder og opholdsarealer på pladsen vil være mere attraktive, hvis man har udsigt til byliv og bevægelse. Samtidig ønsker vi oplevelsen af at befinde sig i naturen i byen. Den tætte, vildtvoksende natur skal være Skt. Kjelds Plads kendetegn, men der skal være åbne områder, hvor bylivet kan udfolde sig. Gerne i tilknytning til de aktive facader (butikkerne) og trafikale knudepunkter som busstoppesteder. Målet er at omlægge trafikken på pladsen, så Nygårdsvej og Sejerøgade bliver en lige strækning, mens forbindelsen på fremhæves og forbedres for især bløde trafikanter. Derved styrkes den grønne korridor på og der er mulighed for at skabe gode opholdsrum eller aktivitetsrum på Skt. Kjelds Plads ved de to centrale sigtelinier på pladsen. Otto Malllings Gade Byrummet skal markere, at er den dominerende akse gennem kvarteret og Skt. Kjelds Plads bliver det samlende byrum, hvorfra der er synlig forbindelse til Tåsinge Plads (ved den sydlige sigtelinie) og Sigtelinier og til Æbeløgade/Sejerøgade (ved den nordlige). Sigtelinien der leder mod Tåsinge Plads bør være særligt fremhævet, og Skt. Kjelds Plads kan i det hele taget folde sig mest ud i pladsens østside, hvor der er flere små butikslejemål, og hvor adgangen til Skt. Kjelds Gade spærres, så der opstår ny plads til grønt og byrum. 65 Otto Malllings Gad Lyngbyvej Sejrøgade Æbeløgade Sankt Kjelds Plads 8 BUS Victor Bendix Gade Nygårdsvej Australiensvej Tåsingegade Sankt Kjelds Gade Eksisterende forhold, etape

16 Skt. Kjelds Plads Skt. Kjelds Plads Krav til etape - Skt. Kjelds Plads Der skal skabes et markant grønt byrum, som fungerer som et lokalt samlingspunkt og en station mellem Fælledparken og Kildevældsparken. Rundkørslen omdannes så Nygårdsvej-Sejerøgade bliver en direkte forbindelse for motortrafik, og så nord og syd for pladsen bliver en direkte forbindelse med særligt gode forhold for bløde trafikanter. Ved omdannelsen skal der tages højde for at markere de to steder på pladsen, hvor man har en ubrudt sigtelinie til henholdsvis ), Sejerøgade og Æbeløgade og 2), Nygårdsvej og Tåsingegade. Der skal lukkes for indkørsel af biler til Skt. Kjelds Gade fra Skt. Kjelds Plads, så det nuværende vejarealer kan udnyttes i en byrumsmæssig sammenhæng. Cykler skal fortsat nemt og trygt kunne køre fra Skt. Kjelds Plads til Skt. Kjelds Gade og Tåsingegade. Vejbredden og/eller belægningen ændres, så hastigheden for biltrafik på Skt. Kjelds Plads sænkes. Vejen skal dimensioneres, så den følger Københavns Kommunes standarder. Vognmandsmarken Bløde trafikanter på strækningen skal trygt og effektivt kunne passere Skt. Kjelds Plads. Venøgade Regnvandsmagasinet (nedsivningsareal) på Skt. Kjelds Plads skal udformes, så det kan aflæses på vandstandens højde, hvor kraftig en regnhændelse, der har været (0,2, 0,5,, 2, 5, 0 år, etc.) Ønsker til etape - Skt. Kjelds Plads Omøgade Askøgade Projektet skal komme med forslag til afskærmning mod den tomme grund på Sejrøgade, foran Super- Best. Lange-Müllers Gade Landskronagade Otto Malllings Gade Vognmandsmarken Kildevældsgade Foran facader, der har aktive stueetager/kældre skabes plads til at kunder kan opholde sig og butikker kan stille møbler, varer og skilte ud. Venøgade Omøgade Askøgade Lange-Müllers Gade Landskronagade Otto Malllings Gade Victor Bendix Gade Victor Bendix Gade Æbeløgade Æbeløgade Sankt Kjelds Plads Nygårdsvej Sankt Kjelds Plads Nygårdsvej Sejrøgade Sejrøgade Tåsingegade Tåsingegade Sankt Kjelds Gade Sankt Kjelds Gade Tåsinge Plads Tåsinge P Princip - Bevar rundkørsel og udvid hjørner på pladsen. Luk for adgang til Skt. Kjelds Gade (kun for biler). Princip 2 - Etabler primære gennemfartsveje på Nygårdsvej og. Luk adgang til Skt. Kjelds Gade. 6 e

17 Projektbeskrivelse for og Skt. Kjelds Plads 9 Etape 2 - Nord Generelt Venøgade Askøgade Vognmandsmarken er i 20 overtaget til offentlig vej. Dette er blandt andet sket for at kunne sikre et sammenhængende og harmonisk udtryk i klimatilpasningsprojektet på gaden. Gaden støder dog op til 8 (!) andre gader, hvoraf 8 er private fællesveje. Hver af disse gader har deres egen karakter og et utal af forskellige bygnings-, belægnings- og beplantningstyper. At flere af de tilstødende arealer er private betyder også, at Københavns Kommune heller ikke i fremtiden har mulighed for at styre udtrykket. Nogle steder er der private forhaver og indgangspartier med sirligt klippet græs og japanske kirsebærtræer. Andre steder møder tomme, tilvoksede byggegrunde, parkeringspladser og værkstedsbygninger Ved Kildevælds Kirken Landskronagade Otto Malllings Gade Omøgade 8 20 Lange-Müllers Gade 6 ade 0 Victor Bendix Gade Sankt Kjelds Plads A Eksisterende forhold, etape Nygårdsvej B 5A 7

18 Det er en stor udfordring i denne opgave at skabe et selvstændigt, sammenhængende og harmonisk byrum, der kan møde alle disse elementer på en god måde. Andre nye byrum i København har sammenstød med de tilstødende byrum og bygninger. Målet på er, at byrummet ikke støder på den omgivende by, men derimod binder sig sammen med den og komplimenterer den. Området er placeret mellem Skt. Kjelds Plads og Landskronagade Askøgade. På denne del af strækningen, er meget bred, og der er gode muligheder for at forbedre byrummet. Der skal flyttes flest mulig parkeringspladser til den vestlige side af gaden. Det giver mulighed at hele strækningen mellem -0 holdes fri for parkerede biler, at det eksisterende grønne areal ved Victor Bendix Gade kan hænge bedre sammen med det grønne areal på, og at der ved lejlighederne Victor Bendix Gade 6-22 (som ligger på ) skabes størst muligt nyt grønt areal, især i området hvor Omøgade møder. Ejendommen -0 skal have altaner, hvilket stueetagerne ikke kan få. I stedet kan man med forhaver give beboerne adgang til et privat udeareal. Ejendommen har underskrevet samarbejdsaftale med kommunen, der pålægger ejerforeningen at sikre (og finansiere) et tilstrækkeligt højt driftsniveau, hvis beboere, der har brugsret til en forhave, ikke holder den i tilstrækkelig god stand. Ejerforeningen har givet tilsagn om, at vejarealet syd for det grønne område på Victor Bendix Gade kan lukkes og vejen nedlægges. Området er fortsat klassificeret som privat fællesvejsareal. Krav til Etape 2 Nord Min..200 m 2 befæstet areal omdannes til grønne arealer. Sammenhængende fortov på østsiden af gaden. Vejbredden skal indsnævres så hastigheden på den gennemkørende trafik sænkes. Der etableres gennemgående fortov ved tilstødende veje. Antallet af parkeringspladser på skal bevares. Eksisterende vejbump mellem Skt. Kjelds Plads og Landskronagade må ikke hindre regnvandets afstrømning til Landskronagade. Der skal indarbejdes chikaner, indsnævringer eller lignende for at dæmpe trafikken, hvis vejbumpene fjernes. -0 Østsiden af ved nr. -0 skal holdes fri for parkering. Ved -0 skal etableres et grønt bånd af private forhaver. Det grønne areal ved Victor Bendix Gade Det eksisterende grønne areal på Victor Bendix Gade skal bevares rumligt aflukket ind mod det grønne. Mod omverdenen skal arealet knytte sig til som et nyt offentligt, grønt areal. Ved Victor Bendix Gade kan vejarealet omdannes til plads. 8

19 Victor Bendix Gade 6-22 Ud for lejlighederne Victor Bendix Gade 6-22 skal der fortsat være parkering. 56 Dette nyligt etableret grønne nedsivningsareal skal visuelt forbindes til det nye byrum. 58/59 Vejarealet hæves mellem 58 og 59 for at skabe en barriere for regnvand, der skal strømme til Landskronagade. Området tjener også som trafikal barriere og fartsænkende element. Ud for 58, hvor der i dag er et meget stort asfaltareal med hvide striber, skal vejarealet disponeres så det bliver et byrum med plads til improviseret bevægelsesaktivitet og ophold i eftermiddagssolen. Der skal på det nye byrum indarbejdes aktivitetsmuligheder med inspiration fra afsnittet Inventar. Der skal både skabes et sammenhængende rum mellem 56 og 58, så bløde trafikanter på har en tryg rute mellem Fælledparken og Kildevældsparken og samtidig skal regnvand kunne strømme til Landskronagade. Der skal således enten laves et forsænket fortov, eller der skal indarbejdes riste, eller lignende, i det gennemgående fortov, der tillader at regnvand kan strømme på tværs til Landskronagade. Ønsker til Etape 2 Nord Der laves grønne vejindsnævringer (evt. som vejbede), hvis vejbump fjernes. Vejarealet ved Victor Bendix Gade kan inddrages som grønt areal, for at udvide det eksisterende grønne område. Dette område kan evt. udnyttes til nedsivning af vand. Ved Victor Bendix Gade 6-22 skal der så vidt muligt etableres et smalt grønt bånd på strækningen, og hvis p-regnskabet tillader det, kan der ud for Omøgade etableres et bredt rekreativt areal. Målet er at fremtræder grøn, når man ser på den/ankommer fra Omøgade. Inventaret ved de små pladsdannelser udformes, så de har en dobbeltfunktion og kan bruge til fx improviseret aktivitet eller praktiske formål som cykelparkering, jf. afsnittet Inventar. 9

20 Etape Kildevælds Plads Generelt Strækningen går fra Landskronagade til Kildevældsparken. De stynede træer på. Kildevældsparken skal visuelt kobles sammen med projektet på, så den ønskede forbindelse fra Fælledparken til Kildevældsparken opnås. Dette kan ske ved at der etableres en forplads til Kildevældsparken på det lille grønne areal, hvor Vognmandsmarken, Bellmannsgade, Kildevældsgade, Vennemindevej og løber sammen. Naboerne foreslår, at vejarealet ved Kildevældsgade 87 omdannes til plads, for så vidt parkeringsregnskabet går op. Strækningen har projektets lavest økonomiske prioritering. Det overvejes om denne del af skal anlægges. Dette vil blive endelig besluttet efter skitseforslagene er modtaget. Delstrækningen er i dag den grønneste og mest velholdte del af, og de eksisterende kvaliteter skal så vidt muligt bibeholdes. De stynede træer er et særligt karaktertræk på denne del af gaden, og der er et stærkt lokalt ønske om at bevare dem. Områdeløft undersøger om der er mulighed for en model, hvor de lokale overatager plejen af træerne. 8 Det grønne areal hvor hvor Vognmandsmarken, Bellmannsgade, Kildevældsgade, Vennemindevej og løber sammen Vognmandsmarken Kildevældsgade 85 8B 8A Ved Kildevælds Kirken Vendemindevej Venøgade Askøgade Eksisterende forhold, etape Landskronagade

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK 1 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen mod regn samtidig med,

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS 30. april 2013 kl. 19-21 Tåsinge Plads i dag. Referat Borgermøde 30. april 2013 om Tåsinge Plads Introduktion Mads Uldall, projektchef for Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter,

Læs mere

TÅSINGEGADE - GRØN SKYBRUDSVEJ

TÅSINGEGADE - GRØN SKYBRUDSVEJ WWW.KLIMAKVARTER.DK TÅSINGEGADE - GRØN SKYBRUDSVEJ René Sommer Lindsay, projektleder Københavns Kommune SKT. KJELDS KVARTER SKYBRUD - LYNGBYVEJ DEN 2. JULI 2011 KLIMATILPASNING - EN UNIK MULIGHED FRA PROBLEM

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder.

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS første byrum i KLIMAkvarter Borgerdrevet byfornyelse Københavns Kommunes første klimatilpassede

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47.

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Bilag 2 Østbanegade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Østbanegadekarréen Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.xx.2015 at sende dette forslag om

Læs mere

STRANDBOULEVARDEN SOM GRØNT KLIMASTRØG

STRANDBOULEVARDEN SOM GRØNT KLIMASTRØG STRANDBOULEVARDEN SOM GRØNT KLIMASTRØG 7 principper for udformningen af en ny strandboulevard Østerbro Lokaludvalg Vennemindevej 39 2100 København Ø 35 55 74 36 oesterbrolokaludvalg@okf.kk.dk www.oesterbrolokaludvalg.kk.dk

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012

Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012 Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012 DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Resumé Den 8. november blev årets sidste borgermøde afholdt i klimakvarteret. Mødet satte

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Galten midtby. KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10. UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning

Galten midtby. KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10. UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning Galten midtby KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10 UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning GALTEN MIDTBY Overordnet beskrivelse: Galten er en by med ildsjæle, en aktiv by med en

Læs mere

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1 Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE ØST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE ØST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen ØST Ravnsborggade 13-21C, Skt. Hans Gade 15-23, Skt. Hans Gade Passage 2-4 og 1-11, Fælledvej 14-18 samt Fælledvejens Passage 2-12 Teknik- og Miljøudvalget

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

NB. Grøn skrift er tilføjelser efterfølgende gåtur med følgegruppen i projektområdet.

NB. Grøn skrift er tilføjelser efterfølgende gåtur med følgegruppen i projektområdet. Referat dialogmøde 1 - Rugtoften, og Rådgiver EnviDan Mødedato: 28/8 Deltagere: Kristian Kilsgaard Østertoft (EnviDan), Simon Toft Ingvertsen (EnviDan), samt beboere fra de fire veje i delområdet,, Lupinmarken,

Læs mere

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Louise Molin Jørgensen

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Louise Molin Jørgensen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT 18-06-2015 Opfølgning på informationsmødet om Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads. Tirsdag d. 16. juni bød Områdefornyelsen kvarterets

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne

Læs mere

Hjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015

Hjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015 K L I M A K L A R I S K I B H U S F R A R E G N V A N D T I L N Y E R E K R E AT I V E M U L I G H E D E R Hjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015 1 AFTENENS PROGRAM 18.30 Velkomst og status

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11

Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 HOFOR Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S. Vedr.: Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 Revideret iht. aftale

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer 3631400077. Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune.

IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer 3631400077. Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune. IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE Projekt IrmaByen Projektnummer 3631400077 Emne Til Fra Vejprojekt Interne veje Rødovre Kommune Rikke Høy Eskedal Udgivet 06-01-2016 Revideret 09-02-2016 I

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Vejbede på Langelinie Vejbede Langelinie

Vejbede på Langelinie Vejbede Langelinie Vejbede på Langelinie Vejbede Langelinie Vi anlægger grønne vejbede på Langelinie September og sænker hastigheden 2013 til 30 km/t Juni 2014 Hvorfor vejbede på Langelinie? Sådan er vejbedene opbygget Vi

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer

Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer Teknisk Forvaltning, den 07.12.2015 Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer 1 07.11.2015 Janni Grønbæk

Læs mere

SØNDRE PARK REGNVAND OG TRAFIK, DEL 2-1 SKITSEFORSLAG + ALTERNATIVT SKITSEFORSLAG - AUGUST 2015 RAMBØLL

SØNDRE PARK REGNVAND OG TRAFIK, DEL 2-1 SKITSEFORSLAG + ALTERNATIVT SKITSEFORSLAG - AUGUST 2015 RAMBØLL SØNDRE PARK REGNVAND OG TRAFIK, DEL 2-1 SKITSEFORSLAG + ALTERNATIVT SKITSEFORSLAG - AUGUST 2015 RAMBØLL DEL 2-1 A: SØNDRE PARK SKITSEFORSLAG TRAFIKPROJEKT I OMRÅDET OMKRING SØNDRE PARKVEJ OG SØNDERVANG

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone

Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Skolen på Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Indledning Løsningsforslagene på de følgende sider tager afsæt i de problematikker, som er blevet udpeget i forbindelse med skolevejsanalysen

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Charlottenlund bydelscenter

Charlottenlund bydelscenter Borgermøde i rådhushallen om forskønnelse af Charlottenlund bydelscenter Dato: 26. marts 2014 Mødet var det andet offentlige borgermøde om forskønnelsesprojektet. Ca. 60 borgere deltog i mødet. Borgmester

Læs mere

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010 ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:

Læs mere

Grøn strategi i Næstved Kommune

Grøn strategi i Næstved Kommune Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014 Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej 150 2610 Rødovre 9. november 2014 Rødovre Boligselskab, afdeling 15 v/ Susanne Mørck Voigt Næsbyvej 19, 3.tv. 2610 Rødovre Forslag / bemærkninger til

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Medfinansiering Gl. Lyngevej Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE BESLUTNING

FÆLLES GÅRDHAVE BESLUTNING BILAG 1 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Fremtidens Gårdhave ved Skt. Kjelds Plads Skt. Kjelds Plads 1-5, Skt. Kjelds Gade 23-33, Ourøgade 19-33, Bryggervangen 12-24 Borgerrepræsentationen har XX. XX 20XX truffet

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

LINDEVANGSPARKEN VAND + 08.01.2014. Marianne Levinsen Landskab ApS NIRAS A/S

LINDEVANGSPARKEN VAND + 08.01.2014. Marianne Levinsen Landskab ApS NIRAS A/S LINDEVANGSPARKEN VAND + 08.01.2014 Marianne Levinsen Landskab ApS NIRAS A/S BYMÆSSIG SAMMENHÆNG OG REGNVAND Grøndalsparken Flintholm Sta on Flintholm Sta on VANDETS HOVEDAFSTRØMNING Dalgas Have FORENINGSLIV

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

udenomsarealer afledning af regnvand

udenomsarealer afledning af regnvand LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan

Læs mere

* * ! " 14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen

* * !  14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen Bilag 1 Rådgivernotat 14-11-2013 Sagsnr. 2013-0166127 Dokumentnr. 2013-0166127-12 Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen * *! "!! # Københavns Kommunes cykelstrategi Cykelbyen på vej har til formål at skabe

Læs mere

Cykelstier på Jernbane Allé Projektforslag

Cykelstier på Jernbane Allé Projektforslag Cykelstier på Jernbane Allé Projektforslag TEKNISK NOTAT 15. december 2014 LBP/SSN Udarbejdet af Via Trafik for Københavns Kommune december 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Projektbeskrivelse...

Læs mere

REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R

REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R BELLINGE FÆLLED BELLINGE FÆLLED Bæredygtighed Bydel 45 Ha Ca. 500 boliger åben/lav Tæt/lav Beliggende

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn 1/7 Orbicon A/S info@orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Lautrupvang 4B www.orbicon.dk Handelsbanken 2750 Ballerup +45 44 85 86 87 7643-0002350106

Læs mere

Blå-grøn plan, Falstervej Middelfart kommune. 2. november 2015

Blå-grøn plan, Falstervej Middelfart kommune. 2. november 2015 Blå-grøn plan, Falstervej Middelfart kommune 2. november 2015 Tid til fordybelse Sti, sø, busketter, ophold og leg Sport og aktiviteter Wadi, sti til gåture/hundeluftning og sportsudstyr Grøn kile Grøft,

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL KLIMATILPASNING GF SØHOLM

SKITSEFORSLAG TIL KLIMATILPASNING GF SØHOLM SKITSEFORSLAG TIL KLIMATILPASNING GF SØHOLM 03.03.2016 PRÆSENTATION 1. Vandets vej på overfladen og opstuvning ved kraftig regnhændelse Placering af forsinkelseselementer på baggrund af kortlægning af

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

TRANSFORMASJON AV FORUS

TRANSFORMASJON AV FORUS FAKTABOKS: Projekt: Udvikling af Vision Forus - en fremtidssikret strategi for udviklingen af Forus Næringspark Klient: Forus Næringspark AS Areal: ca. 645 km, 1.000.000 m2 erhvervsejendomme Periode: Rådgivning

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD NOTAT Projekt : AAB afdeling 50 Helhedsplan Kundenavn : Arbejdernes Andels Boligforening Emne : NOTAT VEDR. IMPLEMENTERING AF LAR I PROJEKT AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD Til : Lisbeth Dam Larsen Fra :

Læs mere

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Baggrund for Byrumsplanen Kvarterplan by havn Vision Odense: at lege er at leve Trafik- og Mobilitetsplan Bylivsundersøgelse 2008 Baggrund for Byrumsplanen

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

HVISSINGE ØST - NY bebyggelse (4a, b, c)

HVISSINGE ØST - NY bebyggelse (4a, b, c) HVISSINGE ØST - NY bebyggelse (4a, b, c) marts 2016 Esplanaden 8C, 4. tv DK 1263 København K Tlf. +45 3318 6180 www.schonherr.dk HVISSINGE ØST - OMRÅDET Side 2 Glostrup Kommune, Bebyggelse i Hvissinge

Læs mere

KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER VISION, BAGGRUND OG PROJEKTER

KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER VISION, BAGGRUND OG PROJEKTER KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER VISION, BAGGRUND OG PROJEKTER 2 3 Dette er et visionskatalog for arbedet med klimatilpasning og skybrudssikring i Klimakvarter i Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro. Klimakvarter

Læs mere

Gårdrum 16 Gårdrummet skal fremstå frodigt og med flere rumlige oplevelser.

Gårdrum 16 Gårdrummet skal fremstå frodigt og med flere rumlige oplevelser. Demonstrationsprojekt Projektforslag Vision Ved at gennemføre projektet Grøn kloak med lokal afledning af regnvand i bebyggelsen Glostrup Vestergård, ønsker Glostrup Ejendomsselskab at forebygge oversvømmelse

Læs mere

side 1 af 8 STØVRING BYTORV

side 1 af 8 STØVRING BYTORV 042015 side 1 af 8 STØVRING BYTORV Pladsen idé vision Velkommen til Støvring Bytorv. Visionen med nærværende projektforslag har været at skabe et nyt bytorv med en klar rumlig og funktionel identitet,

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen i høring.

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen i høring. FORSLAG FÆLLES GÅRDhave Masnedøgadekarréen Masnedøgade 1-9, Jagtvej 207-209, Drejøgade 2-10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen

Læs mere

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig -

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - LÆRKEPARKEN - Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - Spørgsmål Lærkeparken i dag ca. 11.000 m2 uudnyttet

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse

Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 8 Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Skemaet nedenfor viser de elementer (fra U01 U22), som er en del af det befæstede vejareal. Det er desuden angivet med

Læs mere

KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01

KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01 KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01 Prøvestens og Kongedybs Allé Lokal afledning af regnvand Klimagruppen, der har medlemmer

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

2. Hvad betaler HOFOR, og hvad skal den enkelte grundejerforening selv betale?

2. Hvad betaler HOFOR, og hvad skal den enkelte grundejerforening selv betale? Spørgsmål og svar 1. Hvem er projektejer? Projektejer er den grundejerforening/boligforening/ejerforening mm., der har indgået en aftale med HOFOR om et klimatilpasningsprojekt. 2. Hvad betaler HOFOR,

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

BILAG 8. Banegårdspladsen

BILAG 8. Banegårdspladsen BILAG 8 Banegårdspladsen idéskitse, Januar 2004 S TA D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K TA F D. M A G I S T R AT E N S 2. A F D Banegårdens hovedindgang - eksisterende cykelparkering Banegårdspladsen

Læs mere