I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

Transkript

1 Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt og sprogligt korrekt. Forløbene skal ikke gennemarbejdes i en bestemt rækkefølge, men kan anvendes efter behov, og når det passer ind i det øvrige arbejde. Øvelserne er interaktive, og eleverne får med det samme respons på besvarelsen, så de ved, hvad de har styr på, og hvad de evt. skal arbejde mere med. Via elevlisten i lærerdelen har læreren adgang til at se elevernes besvarelser og arbejde i de enkelte forløb. NIVEAU Forløbet Aktiv og passiv kan anvendes fra 7. klassetrin. FAGLIGE MÅL I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: at verber/udsagnsord har en aktiv og en passiv form. hvordan passiv form dannes. hvornår passiv form anvendes. I trinmålene efter 9. klassetrin er et af målene, at eleverne skal kunne skrive med bevidste valg i en form, der passer til genre og kommunikationssituation. Derfor skal eleverne vide, hvilken virkning aktiv og passiv har for at vælge den rette form. Det lærer de i dette forløb. Side 1 / 7

2 SIDE 1 AKTIV PASSIV Forløbet indledes med denne forklaring: SIDE 2 PASSIV PÅ TO MÅDER Før den første opgave, hvor eleverne skal finde og markere udsagnsord i passiv form, får de denne forklaring: 01 Når teksten rettes, vises denne løsning: I alle planter foregår en kompliceret kemisk proces, som kaldes fotosyntese. Under processen omdannes solens lysenergi til en energiform, der kan udnyttes af planterne, så de kan vokse. Processen bliver udført af grønne planter, alger og nogle bakterieformer. Ved selve fotosyntesen omdannes kuldioxid og vand til Side 2 / 7

3 sukkerstof og ilt. Ilten bliver udskilt til atmosfæren, hvorfra den indåndes af blandt andet mennesker og dyr. I mennesker og dyr indgår ilten i kemiske processer, som har kuldioxid som affaldsstof. Kuldioxiden udåndes og optages derefter af planter, som udnytter den til fotosyntesen. Der eksisterer altså et kredsløb, hvor ilt og kuldioxid hele tiden gendannes og anvendes i livsnødvendige kemiske processer. SIDE 3 OMSKRIV TIL PASSIV 02 Efter at have identificeret udsagnsord i passiv form i en tekst skal eleverne omskrive sætninger fra aktiv til passiv. Eleverne kan omskrive udsagnsordene ved at tilføje endelsen -s eller omskrive med blive, men programmet viser kun de omskrevne sætninger med s- form. Sådan: Skateboardbanen bygges af drengene. Den sønderskudte by indtages af soldaterne. Buske og blomster ødelægges af blæsten. Maden til gallafesten laves af 8.U. De sultne unger fodres af de travle solsorte. Det kolde og regnfulde vejr mærkes især af håndværkerne. Pakken undersøges af tolderne. SIDE 4 SALAT MED REJER 03 Siden indledes med denne forklaring: Eleverne skal derefter omskrive en instruerende tekst i form af en madopskrift fra aktiv til passiv. De bliver gjort opmærksom på, at det kan være nødvendigt at fjerne ord fra teksten, når den omskrives. Side 3 / 7

4 Lad eleverne sammenligne de to versioner af opskriften for at se, hvad brugen af passiv gør ved teksten - at den reducerer unødvendig information og gør teksten objektiv. Løsningsforslag: Først blandes 250 g creme fraiche med salt, peber, karry, citronsaft og lidt sukker. Så skrælles 2-3 æbler og skæres i små tern. Rødløget hakkes meget fint. Derefter skylles 2-3 stængler bladselleri og snittes meget fint. Det hele blandes og lægges på en bund af lidt blandet salat. Til sidst kommes 400 g rejer hen over retten. SIDE 5 Lemonade 04 Ud fra oplysninger om ingredienserne til hjemmelavet lemonade, skal eleverne skrive en opskrift på, hvordan man laver lemonade af ingredienserne: 3 økologiske citroner 1 l vand ½ dl sukker Eleverne får ingen hjælp til, hvordan man laver lemonade, men skal selv tænke sig frem til en fremgangsmåde eller finde en på nettet. I opgaven kan eleverne frit vælge, om de vil skrive i aktiv eller passiv form, men når der rettes, vises opskriften i passiv form. Opskriften kan se sådan ud: Lemonade Citronerne skæres over og presses, evt. sten fjernes. Citronsaften blandes med sukkeret. Vandet tilsættes, og der røres godt rundt. Lemonaden sættes på køl i 20 minutter. Den serveres i høje glas. Side 4 / 7

5 SIDE 6 OVERSKRIFTER 05 Eleverne skal skrive overskrifter til småannoncer, hvor de bruger passiv, fx Cykler udlejes. De skal bruge disse ord: sælge, søge, afhente, tilbyde, aflevere, slukke, reparere, sortere, åbne, indvie. Eleverne kan evt. opfordres til at skrive hele annonceteksten. Svarmuligheder: Nye kartofler sælges. Flaskedreng søges snarest. Storskrald afhentes hver onsdag. Lektiehjælp tilbydes. Overtøj afleveres i garderoben. Mobiltelefoner slukkes under filmen. Defekte computere repareres. Affald skal sorteres i de opstillede affaldscontainere. Fredag åbnes ny cafe på Strøget. Sønderborgs nye skateboardbane indvies på lørdag. SIDE 7 Aktiv eller passiv? 06 Da passiv ofte bruges i informerende og forklarende tekster, skal eleverne indsætte den rigtige form af udsagnsordene i en informerende tekst om fordøjelsen. Eleverne skal vælge den form af ordet, der passer ind i sætningerne. Når der rettes, vises denne løsning: For at vi kan udnytte den føde, vi spiser, skal den nedbrydes til små molekyler, som kan optages i vores mave- og tarmsystem. En proces, som kaldes fordøjelse, og som udføres under madens vej gennem vores krop. Processen begynder med, at føden puttes i munden, hvor den ved tygning rives itu og blødgøres med spyt, som dannes af spytkirtler i mundhulen. Spyttet indeholder enzymer, der nedbryder føden til mindre Side 5 / 7

6 kemiske bestanddele. På den måde udnyttes maden lettere af kroppen, fordi den bliver nemmere at synke. Når maden har fået den rette konsistens, formes den med tungen til en bolle, som synkes. Føden passerer gennem spiserøret ned mod mavesækken. Spiserøret har nogle ringformede muskler, der arbejder sammen og presser føden fremad. Bevægelsen kaldes for peristaltik og sikrer, at maden synkes, selv hvis man står på hovedet. I mavesækken produceres mavesaft, der gør føden flydende. Ved hjælp af mavesækkens muskulatur æltes føden sammen med mavesaften, så den kan lukkes ud af maven og ned i tyndtarmens øverste del, tolvfingertarmen. Her udskilles stoffer, der neutraliserer den stærke mavesyre. Det er nødvendigt for at beskytte tyndtarmen, som ikke kan tåle mavesyrens surhed. I tyndtarmens 3-4 meter lange system optages fødens brugbare bestanddele gennem tyndtarmens slimhinder. Den rest af føden, der ikke kan nedbrydes og bruges af kroppen, fortsætter til tyktarmen. Tyktarmen er ca. 1 m lang. Tyktarmen opfanger vand og salte fra affaldsstofferne og leder det tilbage til kroppens celler. Når væsken fjernes, bliver de resterende affaldsstoffer i tyktarmen mere faste, og de forlader kroppen gennem endetarmen som afføring. SIDE 8 LEKSIKONARTIKEL 07 I den afsluttende opgave skal eleverne bruge det, de har lært i forløbet. De skal skrive en kort leksikonartikel, hvor de bruger passiv form. Eleverne henvises til teksten om fotosyntese, som er et eksempel på en leksikonartikel. Eleverne skal selv vælge et emne, de vil skrive en leksikonartikel/forklarende tekst om. Da det kan være svært for eleverne at vælge et egnet emne, opfordres eleverne til at stille sig hvorfor-spørgsmål eller hvordan-spørgsmål om noget, de undrer sig over, fx Hvorfor er drenge farveblinde? Hvordan fanger kødædende blomster deres bytte? Lad evt. eleverne udveksle spørgsmål og give hinanden mulige forklaringer til fænomenerne. Klassen kan evt. oprette en Wiki, hvor de færdige tekster kan bringes. Under Vis løsning, bliver dette eksempel på en leksikonartikel vist: Side 6 / 7

7 Fordampning Når væsker opvarmes, ændres deres tilstand fra flydende form til dampform. Processen kaldes fordampning. Den temperatur, som en væske skal opnå for at fordampe, benævnes væskens kogepunkt. Vands kogepunkt er 100 C, men sprit koger allerede ved 78 C. Kogepunktet ændres, hvis en væske sættes under større tryk end normal barometerstand. Så opnås vands kogepunkt ved temperaturer under 100 C. Under fordampningen løsrives molekyler fra væsken, og efter nogen tid vil al væsken være fordampet. Fordampning kræver energi, som kan tilføres udefra i form af opvarmning eller tages fra væskens indre energi med det resultat, at væsken afkøles. Det sidste forhold er årsag til, at vand også fordamper ved lavere temperaturer end 100 C, men fordampningen foregår meget langsomt. Side 7 / 7