Indhold. Ideer til projektopgaven i 9. klasse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Ideer til projektopgaven i 9. klasse"

Transkript

1 Projektopgaven

2 Indhold Ideer til projektopgaven i 9. klasse 2 Grønt Flag Grøn Skole og bæredygtig udvikling 5 Vand 7 Bæredygtigt forbrug 9 Hverdagens kemi 12 Klimaforandringer 14 Økologisk produktion 16 Friluftsliv 18 Affald 21 Natur 24 Transport 27 Energi 29 Friluftsrådet, Grønt Flag Grøn Skole. groentflag.dk Forfatter: Ulla Sverrild Redaktør: Karen Præstegaard Hendriksen Printet i Danmark 2015, 1. udgave, 1. oplag Denne publikation er støttet af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Ideer til projektopgaven i 9. klasse Med dette inspirationshæfte får I ideer til at bringe naturfagene i spil i forhold til den obligatoriske projektopgave i 9. klasse. bringe valgfagene i spil er her ideer til at inddrage madkunskab, billedkunst, drama, filmkundskab, medier, musik og håndværk og design. Hæftet giver også mulighed for samarbejde mellem naturfagene, dansk, samfundsfag og idræt. Valgfag, der ikke indgår i prøverækken, og som eleven undervises i på 9. klassetrin, skal indgå i elevens projektopgave. For at Hvorfor er det en god ide at arbejde med bæredygtig udvikling som overordnet emne med delemner som klima, miljø og friluftsliv i forbindelse med den obligatoriske projektopgave i 9. klasse? 2

3 Fordi eleverne får mulighed for: at arbejde med mange af de spørgsmål, de stiller sig i hverdagen. Hvad skal jeg spise for ikke at ødelægge min krop og miljøet? Hvordan kan man producere fødevarer, så der tages hensyn til sundhed, dyrevelfærd og natur? Hvad kan jeg gøre for, at vi også har rent drikkevand om 20 år? at fordybe sig, undersøge muligheder og komme med forslag til handling ud fra deres egen undren og verden. at bruge deres nærmiljø til diverse undersøgelser. at få indsigt, erkendelse og forståelse, der er en forudsætning for, at eleverne er aktive i læreprocessen. Projektarbejdsformen lægger netop op til, at eleverne er aktive i læreprocessen. Arbejdet tager udgangspunkt i elevernes nysgerrighed. at gøre en forskel gennem udarbejdelse af konkret materiale, der informerer, påvirker og opfordrer til handling. at tage del i den demokratiske proces. Gode forudsætninger: Grønt Flag Grøn Skole indeholder ti temaer: Vand, energi, affald, natur, økologisk produktion, klimaforandringer, hverdagens kemi, transport, bæredygtigt forbrug og friluftsliv, som mange elever har arbejdet med fra børnehaveklasse til 9. klasse. Ved at have arbejdet med Grønt Flag Grøn Skole eller Grønt Flag Klasse har eleverne gode forudsætninger for at vælge delemne. Dette giver også eleverne mulighed for at fordybe sig i det valgte delemne. De har med andre ord en god baggrundsviden, så de kan komme et spadestik dybere i deres undren, undersøgelser og handling. Fagligheden, faglighedsforståelsen og muligheden for at handle: Projektopgaven er en tværfaglig opgave, der tager afsæt i fagenes mål. Spørgsmål inden for bæredygtighed og miljø er også alle tværfaglige. Der lægges derfor op til at inddrage fagligheder inden for flere fag og deres kompetence-, færdigheds- og vidensmål. Et umiddelbart oplagt samarbejde er mellem naturfagene, samfundsfag, idræt og dansk. Tænk bare på affald/genbrug, stofkredsløb, sundhed og livskvalitet, arbejdsmiljø på skolen, genteknologi, energi, ressourcer og fordeling samt friluftsliv. Alle fagene har krav om, at eleverne tilegner sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til selvstændigt at strukturere arbejdet med et emne, så de kan forstå det faglige indhold, tage kritisk stilling til emnet i en bredere sammenhæng og overveje handlinger, som kan føre til den ønskede forandring. Hvordan kommer jeg i gang? I dette hæfte er der inspiration til arbejdet med projektopgaven inden for det overordnede emne bæredygtig udvikling og miljø. Der er eksempler på delemner, problemstillinger, spørgsmål til delemner, kontakter ud af skolen, ideer til undersøgelser og endelig ideer til slutprodukter. Alle eksempler på delemner knytter an til de ti temaer for Grøn Flag Grøn Skole. Disse ti temaer danner udgangspunkt for, at lærere og elever sammen danner deres eget grundlag for at gøre bæredygtig udvikling til omdrejningspunkt for arbejdet med den obligatoriske projektopgave. Rigtig god fornøjelse! 3

4 4

5 Grønt Flag Grøn Skole og bæredygtig udvikling Grønt Flag Grøn Skole er Friluftsrådets miljøundervisningsprogram for bæredygtig udvikling, som her tilbyder ideer til projektopgaven i 9. klasse. Det overordnede emne kan være bæredygtig udvikling og miljø. Når lærere og elever sammen skal finde et overordnet emne for projektopgaven, er det de færreste elever, der umiddelbart vil foreslå: Bæredygtig udvikling, bæredygtigt forbrug, klimaforandringer eller for den sags skyld hverdagens kemi. Eleverne vil oftere tage udgangspunkt i nogle meget mere nære spørgsmål i forhold til dem selv, til deres nærmiljø, til deres ønsker om et godt liv og til deres hverdag. Her er en række ideer, der kan inspirere eleverne til at vælge et delemne indenfor det overordnede emne bæredygtig udvikling og miljø. Film, det kan være spillefilm, faktafilm eller TVprogrammer Events Teaterstykker Musik, lyrik og rapperes budskab Udstillinger Besøg på Kattegat Centeret i Grenå, Økolariet i Vejle, Experimentarium i København, Dansk Arkitektur Center i København, Utzon Center i Aalborg eller andre lokale lignende steder Besøg et økologisk drevet landbrug og et konventionelt drevet landbrug Tag kontakt til NGO er, der arbejder for bæredygtig udvikling, og få dem ud til et arrangement eller besøg dem Virksomhedsbesøg på spildevandsanlæg, kloakværk, vandværk etc. Få besøg af eller besøg en eller flere kommunalpolitikere/folketingspolitikere Besøg det lokale naturcenter Besøg hos skoler der tidligere har arbejdet med Grønt Flag Grøn Skole De ti temaer nedenfor er alle temaer, som lærerteamet omkring den obligatoriske projektopgave kan bruge som udgangspunkt for og inspiration til elevernes valg af delemne. De ti temaer/mulige delemner: Vand Bæredygtigt forbrug Hverdagens kemi Klimaforandringer Økologisk produktion Friluftsliv Affald Natur Transport Energi Disse temaer er fra Grønt Flag Grøn Skole. De kunne sagtens være ti delemner for en, to eller tre 9. klasser, men kunne også hver for sig være en klasses eller klassernes overordnede emne for projektopgaven. Der vil i disse ti temaer være rig mulighed for, at alle elever får udfordringer, der øger deres nysgerrighed, deres lyst til at vide mere, til at stille spørgsmål, til at fordybe sig og til at handle i forhold til at ændre verden. Såvel spørgsmål til delemner, forslag til undersøgelser som forslag til slutprodukt skal ikke opfattes som værende udtømmende for emnet. De vil forhåbentlig virke som inspiration til at stille yderligere spørgsmål, at indkredse og formulere en problemstilling, vælge arbejds- og udtryksformer, foretage andre undersøgelser og vælge indhold, metoder, kilder og materialer. 5

6 6

7 Vand Her følger en række spørgsmål, forslag til undersøgelser og ideer til slutprodukter, som kan være til inspiration. Disse er gode at have i baghovedet, når problemstillingen skal indkredses og formuleres, og når eleverne skal afgrænse deres projektopgave i forhold til den formulerede problemstilling. Eksempel på en problemstilling: Hvordan kan vi fortsat få adgang til rent vand, så vi har tilstrækkelige mængder til madlavning, husholdning, drikkevand og industriproduktion samtidig med, vi passer bedst muligt på vores vandressourcer? Fagsamarbejde: Oplagt er et samarbejde mellem biologi, samfundsfag, geografi og dansk samt valgfagene medier eller filmkundskab. Eksempler på delspørgsmål: Hvad betyder bæredygtig udvikling: bære-dygtig udvikling? Hvad bruger vi vand til? Hvor kommer vandet fra? Hvor meget vand bruger vi pr. indbygger i snit pr. år i Danmark? Hvor meget bruger andre udvalgte lande pr. indbygger pr. år? Hvem betaler for det vand, man bruger i hjemmet? Hvor meget koster 1 liter vand? Hvilke midler bruger du, der forurener vandet? Hvad kan du gøre for ikke at forurene vandet? Hvad bruger du selv i snit pr. år? Hvad gør du selv for at spare på vandet? Hvad gør din familie for at spare på vandet? Hvad bruger du og din familie mest vand på i løbet af en uge? Hvor mange liter vand bruger jeres vaskemaskine pr. vask, jeres opvaskemaskine pr. vask, et brusebad, et havebadebassin, en bilvask osv.? Hvad påvirker mit vandforbrug? Hvad er en vandambassadør, og har din/jeres kommune sådan en? Hvis du ønsker at ændre dit vandforbrug, hvad kan du gøre? Hvorfor vil du og din familie selv spare på vandet? Hvilke produkter kræver meget vand, når de fremstilles? Hvad kan man gøre for at nedsætte forbruget af vand i produktionen? Hvilke udfordringer med vand har landbruget i forhold til deres produktion? Hvad gør landbruget for at mindske forbruget af vand, og hvad gør de for at mindske forureningen af grundvandet? Hvilke udfordringer har industrien? Hvilke udfordringer er der, og hvilke industrier har større udfordringer end andre? Hvad gør industrien for at mindske forbruget af vand, og hvad gør de for at mindske forureningen? Hvilke love synes du, vi skulle have i fremtiden? Hvad skal lovene indeholde for at sikre, at vi også har rent vand om 10, 20 og 50 år? Hvad gør og hvad kan den kommune du bor i gøre for at spare på vandet? Hvilke regler har den kommune, du bor i? Hvem bestemmer Danmarks politik på vandområdet? Hvilken politik har Danmark i forhold til at passe på vandressourcerne, så vi også kan få rent vand i fremtiden? Hvad gør man i Danmark for at passe på vores vandressourcer? Hvilke love og retningslinjer findes der i Danmark, som vi som borgere skal rette os efter? Hvilken vandpolitik og vandbeskyttelsespolitik har EU? Hvordan beskytter vi havene/vandet mellem os selv og vores nabolande? Hvorfor er der så stor forskel på forbruget i forskellige lande? Hvorfor er det for nogle lande svært at få adgang til rent vand? 7

8 Ideer til undersøgelser: Med udgangspunkt i nogle af svarene og perspektiveringerne på spørgsmålene ovenfor: Udarbejd et spørgeskema, der fortæller om privatforbruget hos forskellige personer. Hvor meget vand forbruges, og hvad bliver det brugt til? Udarbejd spørgsmål, og gennemfør et interview af udvalgte personer, der bygger på, hvad spørgeskemaet viser om deres forskellige privatforbrug af vand? Undersøg på nettet eller i bøger, hvilke oplysninger man har om folks forbrug af vand i Danmark, og sammenlign med få udvalgte lande i resten af verden. Kontakt en eller flere organisationer og offentlige institutioner, der arbejder med en bevidst politik om vandforbrug ud fra et bæredygtigt perspektiv. Inden du kontakter dem, sæt dig ind i deres tanker, ideer og politik. Udarbejd et interview med afsæt i, hvad du selv har gjort dig af overvejelser i forhold til deres tanker, ideer og politik. Kontakt såvel et økologisk landbrug som et konventionelt landbrug for at undersøge, hvilke overvejelser, de har gjort sig i forhold til brugen af gødning og vandforurening. Undersøg på nettet og/eller gennem en NGO, hvorfor nogle lande kæmper med rene drikkevandsressourcer. Hvad gør det pågældende land for at sikre deres borgere rent vand om 10, 20 år og 50 år. Hvorfor er der ofte en forskellig opfattelse af, hvad landmanden, fabrikanten og den miljøbevid ste borger mener, der skal gøres for at værne om fremtidens adgang til rent drikkevand? Ideer til slutprodukt: Lav en hjemmeside, hvor alle kan gå ind og finde dine/jeres fx 10 gode råd til at udvikle et vandforbrug, der sikrer at vi også har vandressourcer de næste 10, 20 og 50 år. Opret en blog. Hos kan man oprette en blog på 5 minutter uden at have nogen teknisk viden overhovedet. At få sin blog hostet der betyder, at man kun skal tænke på, hvad man kunne tænke sig at skrive om. Udarbejd en pjece med de ti vigtigste råd i forbindelse med et bæredygtigt vandforbrug. Pjecen kan omdeles til klassekammeraters hjem. Udarbejd et dilemmaspil, hvor der er mulighed for at vælge forskellige løsninger i forhold til et bæredygtigt vandforbrug, og hvor der lægges op til diskussion. Det kunne være for hele klassen. Forestil dig, at du er ansat i kommunen og skal have borgerne i kommunen til at bruge mindre vand. Du har den lokale avis til at påvirke borgerne til et mindre forbrug. Udarbejd en rapport, der beskriver kunstgødnings og naturgødnings indvirkning på grundvandet og kom i rapporten med forslag til fremtidens dyrkningsmetoder og dilemmaer. Vis ved hjælp af et eller flere forsøg med en tilhørende rapport, hvordan grundvandet påvirkes af landbrugets dyrkningsmetoder. Illustrer ved hjælp af grafer, diagrammer, digitale fotos mv. dine/jeres data, konklusioner og sammenhænge, som I er nået frem til gennem jeres undersøgelser. Lav en kort humoristisk/sjov video, der har som mål at få en 14-årig til at spare på vandet. 8

9 Bæredygtigt forbrug Her følger en række spørgsmål, forslag til undersøgelser og ideer til slutprodukter, som kan være til inspiration. Disse er gode at have i baghovedet, når problemstillingen skal indkredses og formuleres, og når eleverne skal afgrænse deres projektopgave i forhold til den formulerede problemstilling. Eksempel på en problemstilling: (Hvordan) kan vi forbruge, så det ikke påvirker vores natur og miljø negativt? Fagsamarbejde: Oplagt er et samarbejde mellem biologi, samfundsfag, geografi og dansk samt valgfagene billedkunst, medier, filmkundskab, musik, madkundskab eller håndværk og design. Eksempler på delspørgsmål: Hvad betyder bæredygtig udvikling: bære-dygtig udvikling? Hvad er forbrug? Hvad forbruger du selv? Hvornår er der tale om et bæredygtigt forbrug? Hvilken type forbruger er du? Hvem forbruger hvad og hvor meget? Hvorfor forbruger du, som du gør? Hvad påvirker dit forbrug? Hvad vil det sige at forbruge bæredygtigt? Hvis du ønsker at ændre dit forbrug, hvad kan du så gøre? Hvis du ønsker at ændre mange menneskers forbrug, hvad kan du så gøre? Hvorfor er forbruget steget og/eller faldet i forhold til for fem år siden? Hvem bestemmer dit forbrug, og hvem bestemmer andres forbrug? Hvori består forskellen i forbrug hos forskellige mennesker? Hvorfor forbruger forskellige mennesker forskelligt? Er det dyrt at satse på et bæredygtigt forbrug, og hvem skal betale? Hvilken politik har din kommune i forhold til bæredygtig udvikling/bæredygtigt forbrug? Hvilke offentlige institutioner i din kommune har konkrete tiltag i forhold til bæredygtig udvikling i deres forbrug? Hvad gør de institutioner for at få et bæredygtigt forbrug? Hvilke forskelle er der lande imellem og hvorfor? Hvilke forbrugsvarer påvirker naturen og miljøet negativt? 9

10 Hvilke politiske partier har bæredygtigt forbrug og bæredygtig udvikling på deres partiprogram? Hvad vil de politiske partier, der har en politik for bæredygtig udvikling gøre for at få den gennemført? Hvilke organisationer arbejder for bæredygtig udvikling/bæredygtigt forbrug, og hvad gør de for at påvirke andre til det samme? Hvordan påvirker forbruget naturen og miljøet negativt? Hvorfor er det ikke rimeligt, at forbrug påvirker naturen og miljøet i en negativ retning? Kan det overhovedet undgås og hvordan? Hvad kan du selv gøre for at påvirke dit eget og andres forbrug i en positiv retning, så det er bæredygtigt? Hvordan kan du påvirke dine jævnaldrende kammerater? Hvordan kan man sikre, at fremtidens forbrugere vælger at forbruge med hensyntagen til natur og miljø? Hvordan kan man påvirke de politiske beslutningstagere til at tænke i bæredygtig udvikling? Ideer til undersøgelser: Med udgangspunkt i nogle af svarene og perspektiveringerne på spørgsmålene ovenfor: Udarbejd et spørgeskema til besvarelse af personer, som formodes at have et forskelligt forbrug. Udarbejd spørgsmål, og gennemfør et interview med et udvalgt antal personer, der formodes at have et forskelligt forbrug. Undersøg på nettet eller i bøger, hvilke oplysninger man har om folks forbrug i Danmark, og sammenlign med samme oplysninger fra få udvalgte lande verden over. Kontakt en eller flere organisationer NGO er, der arbejder med bæredygtig udvikling/forbrug som deres hovedindsats? Inden du kontakter dem, sæt dig ind i deres arbejde og ideer. Udarbejd et interview med henblik på, hvad du selv har af ideer til deres arbejde med bæredygtigt forbrug. Kontakt en privat virksomhed i nærheden af skolen og/eller en kommunal institution, og undersøg ved hjælp af et interview, om de har en politik i forhold til forbrug og bæredygtig udvikling, der kan være med til at besvare de opstillede spørgsmål. Orienter dig grundigt på hjemmesider, inden du tager på besøg, så får du mere ud af besøget. Udarbejd spørgsmål, og gennemfør et interview med en politiker, hvis parti går ind for et bæredygtigt forbrug. Gør eventuelt det samme med en fra et parti, hvor de ikke har formuleret en politik i forhold til bæredygtig udvikling. Tag til det lokale indkøbscenter (husk tilladelse), hvor du/i taler med et antal personer om, hvorvidt de synes, at deres eget forbrug er bære- 10

11 dygtigt. Tag billeder af dem, og lav en kort tekst om deres holdning til vigtigheden af bæredygtig udvikling. Kontakt fx to større supermarkedskæder, og få en aftale med en af deres kommunikationsmedarbejdere om at interviewe om kædens politik i forhold til, hvordan de understøtter et bæredygtigt forbrug. Kontakt to mindre handlende, som ikke er en del af en større kæde, og interview dem om deres politik i forhold til bæredygtigt forbrug. Følg din egen families forbrug og et par kammeraters over tre dage. Hvad forbruges der og hvorfor? Ideer til slutprodukt: Lav en hjemmeside, hvor alle kan gå ind og finde dine ti gode råd til at udvikle et bæredygtigt forbrug. Du kan eventuelt spørge skolens leder om du/i må lægge de ti gode råd på skolens hjemmeside. Opret en blog. Hos kan man oprette en blog på 5 minutter uden at have nogen teknisk viden overhovedet. At få sin blog hostet der, betyder at man kun skal tænke på, hvad man kunne tænke sig at skrive om. Lav et eller flere interviews med forskellige mennesker om deres holdning til forbrug og bæredygtighed. Udarbejd forslag til, hvad du vil gøre for at påvirke menneskers forbrug i fremtiden. Det kan være en kampagne på nettet for at melde sig ind i et politisk parti eller i en miljøorganisation. Udarbejd en pjece med de ti vigtigste råd i forbindelse med et bæredygtigt forbrug. Pjecen kan fx omdeles til dine kammeraters hjem. Fremstil et bæredygtigt måltid, og begrund valget af produkter. Fremstil samtidig et ikke bæredygtigt måltid, og sammenlign. Opstil et budget for et bæredygtigt måltid kontra et ikke bæredygtigt måltid. Er der forskelle og hvorfor? Fremstil et eller flere billeder (maleri, collage, fotomontage eller lignende), der kommunikerer ideer og betydninger i visuelle udtryk i forhold til delemnet bæredygtigt forbrug. Udarbejd en reklame, der henvender sig til en bestemt målgruppe med henblik på at få den til at vælge bæredygtige produkter. Lav en rap, hvor flere problemstillinger ved et bæredygtigt forbrug kommer til udtryk. Udarbejd et dilemmaspil, hvor der er mulighed for at vælge forskellige løsninger, og hvor der lægges op til diskussion. Det kunne være for hele klassen. 11

12 Hverdagens kemi Her følger en række spørgsmål, forslag til undersøgelser og ideer til slutprodukter, som kan være til inspiration. Disse er gode at have i baghovedet, når problemstillingen skal indkredses og formuleres, og når eleverne skal afgrænse deres projektopgave i forhold til den formulerede problemstilling. Eksempel på problemstilling: Hvordan kan vi vide, og hvordan kan vi sikre, at de produkter vi bruger på vores krop og putter i vores mund er produkter, der understøtter en bæredygtig udvikling og er sunde for alle? Fagsamarbejde: Oplagt er et samarbejde mellem fysik/kemi, biologi, samfundsfag og dansk samt valgfagene filmkundskab, medier, billedkunst eller musik. Eksempler på delspørgsmål: Hvad betyder bæredygtig udvikling: bære-dygtig udvikling? Hvilke kemiske produkter bruger vi i vores hverdag? Hvordan er produkterne til glæde, og hvordan er de til skade for vores krop og vores natur? Hvilke er skadelige og hvorfor? Hvilke alternative muligheder har vi? Hvordan understøtter de produkter, der er til gavn og til skade for vores krop en bæredygtig udvikling? Hvilke påvirkninger støder man dagligt på for at få os til at bruge kemiske produkter? Hvilke metoder bruger reklamer for at overbevise os om, at det er godt at bruge kemiske produkter? Hvilke forandringer kunne man ønske sig? Hvilke barrierer og hvilken modstand kan man forvente og fra hvem ved at begrænse kemiske produkter? Hvem arbejder for en bæredygtig udvikling i forhold til produktionen af kemiske produkter, og hvad gør de for at påvirke andre? Organisationer, politiske partier, erhvervsvirksomheder. Hvem skal man kontakte for at få ændringer igennem? Hvordan kan man sikre, at fremtidens forbrugere vælger et kemisk produkt, der er bæredygtigt? Ideer til undersøgelser: Med udgangspunkt i nogle af svarene og perspektiveringerne på spørgsmålene ovenfor: 12

13 Udarbejd et spørgeskema til besvarelse af forskellige personer, som forbruger og fremstiller kemiske produkter. Udarbejd spørgsmål, og gennemfør et interview med et udvalgt antal personer om deres holdning til og forbrug af kemiske produkter. Undersøg på nettet eller i bøger, hvilke oplysninger man har om fremstilling og forbrug af kemiske produkter i Danmark, og sammenlign med samme oplysninger fra få udvalgte lande verden over. Kontakt en eller flere organisationer NGO er, der arbejder med bæredygtig udvikling i forhold til produktion af kemiske produkter. Inden du kontakter dem, sæt dig ind i deres arbejde og ideer. Udarbejd et interview med henblik på, hvad du selv har af ideer til deres arbejde i forbindelse med produktion af kemiske produkter. Kontakt en privat virksomhed i nærheden af skolen og/eller en kommunal institution, og undersøg ved hjælp af et interview, om de har en politik i forhold til brug og fremstilling af kemiske produkter, der kan være med til at besvare de opstillede spørgsmål. Orienter dig grundigt på deres hjemmesider, inden du tager på besøg, så får du mere ud af besøget. Udarbejd spørgsmål, og gennemfør et interview med en politiker, hvis parti går ind for en bæredygtig udvikling i forhold til kemiske produkter. Gør eventuelt det samme med en fra et parti, hvor de ikke har formuleret en politik i forhold til bæredygtig udvikling. Tag til det lokale indkøbscenter (husk tilladelse), hvor der dokumenteres fx fem personers holdning til deres eget forbrug af kemiske produkter i forhold bæredygtighed. Tag billeder (husk tilladelse) af dem, og lav en kort tekst om deres mening om, hvor vigtig bæredygtig udvikling er for dem. Kontakt fx to større supermarkedskæder eller kosmetikkæder og få en aftale med en af deres kommunikationsmedarbejdere om at interviewe dem om kædens politik i forhold til, hvordan de understøtter en bæredygtig udvikling i forhold til salg af kemiske kosmetiske produkter og kemi i fødevarer. Kontakt to mindre handlende, som ikke er en del af en større kæde, og interview dem om deres politik i forhold til bæredygtig udvikling i forhold til deres salg af kemiske produkter. Følg din egen families og eventuelt kammeraters forbrug over tre dage. Hvad forbruges der og hvorfor? Hvad er deres holdning til brug af kosmetiske produkter og kemi i fødevarer? Ideer til slutprodukt: Lav en hjemmeside, hvor alle kan gå ind og finde dine ti gode råd i forhold til kemiske produkter, deres fordele og deres ulemper. Du kan eventuelt spørge skolens leder om du/i må lægge de ti gode råd på skolens hjemmeside. Opret en blog. Hos kan man oprette en blog på fem minutter uden at have nogen teknisk viden overhovedet. At få sin blog hostet der betyder, at man kun skal tænke på, hvad man kunne tænke sig at skrive om. Lav et eller flere interviews med forskellige mennesker om deres holdning til hverdagens kemi og om, hvad de gør for at mindske skadelig kemi i hverdagen. Udarbejd forslag til, hvad du vil gøre for at påvirke menneskers viden om, holdning til og forbrug af kemiske produkter. Det kan være en kampagne på nettet for at melde sig ind i et politisk parti eller i en miljøorganisation. Udarbejd en pjece med de ti vigtigste råd til bæredygtig udvikling i forhold til fremstilling af kemiske produkter. Pjecen kan omdeles til dine kammeraters hjem. Fremstil et kemikaliefrit kosmetisk produkt og sammenlign det med et rent kemisk produkt. Illustrer fordele og ulemper ved de to produkter gennem en rapport, en udstilling etc. Fremstil et eller flere billeder (maleri, collage, fotomontage eller lignende), der kommunikerer ideer og betydninger i visuelle udtryk i forhold til kemiske produkter og ikke kemiske produkter, der anvendes med samme formål. Udarbejd to reklamer, der henvender sig til en bestemt målgruppe. Produkterne, som reklamerne skal sælge, kan dels være et kemisk produkt og dels et ikke kemisk produkt, som har samme anvendelse. Husk målgruppen for reklamen. Lav en rap, hvor flere problemstillinger ved brug af kemiske produkter kommer til udtryk Udarbejd en quiz, hvor deltagernes viden om kemiske produkter bliver afprøvet. Udarbejd et dilemmaspil i forhold til valget af et kemisk og et ikke kemisk produkt. Udarbejd et dilemmaspil, der udfordrer deltagernes holdning til kemiske produkter og deres anvendelse. 13

14 Klimaforandringer Her følger en række spørgsmål, forslag til undersøgelser og ideer til slutprodukter, som kan være til inspiration. Disse er gode at have i baghovedet, når problemstillingen skal indkredses og formuleres, og når eleverne skal afgrænse deres projektopgave i forhold til den formulerede problemstilling. Eksempel på en problemstilling: Hvordan virker klimaændringerne ind på oversvømmelser lokalt, nationalt og globalt, og hvad kan vi gøre for at undgå klimaændringer, der udløser oversvømmelser? Fagsamarbejde: Oplagt er et samarbejde mellem fagene fysik/kemi, samfundsfag, biologi, geografi samt valgfagene medier, filmkundskab, musik eller drama. Eksempler på delspørgsmål: Hvad betyder bæredygtig udvikling: bære-dygtig udvikling? Hvad ved du om klimaet? Hvad ved du om, hvad og hvem der påvirker klimaet? Hvordan har klimaet ændret sig gennem en årrække, gennem længere tid og gennem mange tusinde år? Hvordan kan man vide, at det er menneskets skyld, at klimaet ændrer sig, så vi fx får flere og flere oversvømmelser? Hvad mener forskere om klimaændringer og deres indvirkning på oversvømmelser? Hvilke holdninger har Danmark officielt i forhold til, hvad der kan gøres for at begrænse klimaændringer? Hvad mener du selv? Hvis skyld er det, at klimaet ændrer sig, så vi får oversvømmelser? Hvilke ting i din egen hverdag påvirker klimaet? Hvad kan du gøre, der vil mindske påvirkningen af klimaet? Hvad gøres der lokalt for ikke at påvirke klimaændringer i en negativ retning? Hvad gøres der nationalt? Hvad gøres der globalt? 14

15 Hvilke lande verden over er enige om at gøre en aktiv indsats i forhold til påvirkning af klimaændringer? Og hvad mener de, at man kan gøre? Hvad har været til debat, og hvad er man blevet enige om ved de to seneste klimatopmøder? Ideer til undersøgelser: Med udgangspunkt i nogle af svarene og perspektiveringerne på spørgsmålene ovenfor: Byg et bassin, der kan simulere menneskets påvirkning af klimaet med oversvømmelser og deres ødelæggelser til følge. Udarbejd et spørgeskema til besvarelse af forskellige personer. Spørgeskemaet kan afdække flg.: Hvad mener den enkelte, der er skyld i oversvømmelser? Hvad mener den enkelte, der kan gøres ved det? Udarbejd spørgsmål, og gennemfør et interview med et udvalgt antal personer om deres holdning til klimaændringer og oversvømmelser? Undersøg på nettet eller i bøger, hvilke oplysninger om klimaændringer og deres årsager du kan finde. Undersøg, hvad EU s officielle holdning er til klimaændringer, og hvad EU mener, der kan gøres for at modvirke dem? Hvilke lande i verden mener, at der skal gøres noget aktivt, og hvilke lande er mere tilbageholdende? Hvorfor er nogle lande meget ivrige og andre mere tilbageholdende? Kontakt en eller flere organisationer NGO er, der arbejder med bæredygtig udvikling og klimaændring. Udarbejd et interview med henblik på, hvad du selv har af ideer til deres arbejde i forhold til forhindring af klimaændringer. Kontakt en privat virksomhed i nærheden af skolen, og undersøg ved hjælp af et interview, om de har en politik i forhold til deres produktion og eventuelle følgevirkninger i forhold til klimaforandringer. Brug dine/jeres delspørgsmål. Orienter dig grundigt på hjemmesider, inden du tager på besøg, så får du mere ud af besøget. Udarbejd spørgsmål, og gennemfør et interview med en politiker, hvis parti har en klimapolitik. Gør eventuelt det samme med en fra et parti, hvor de ikke har formuleret en så klar politik på området. Undersøg, om Folketinget har lavet love, hvor de har stillet krav til erhvervslivet, det offentlige og det enkelte private menneske i forhold til påvirkning af klimaet. Ideer til slutprodukt: Forestil dig/jer, at du/i er valgt til Folketinget og skal lave en lov, der sætter rammerne for, hvilke regler man skal følge, når man fx som virksomhed producerer ting, som borger opvarmer sit eget hus, som borger transporterer sig eller som borger leder spillevand væk fra sit hus. Udarbejd en pjece til borgerne i din kommune, som giver ti gode råd fx i forhold til, hvordan de bedst isolerer deres huse, transporterer sig, forbruger og spiser, så de påvirker klimaet mindst muligt. Lav en hjemmeside, hvor alle kan gå ind og finde dine ti gode råd om, hvordan de bedst undgår klimaændringer. Du kan eventuelt spørge skolens leder, om du/i må lægge de ti gode råd på skolens hjemmeside. Opret en blog. Hos kan man oprette en blog på 5 minutter uden at have nogen teknisk viden overhovedet. At få sin blog hostet der betyder, at man kun skal tænke på, hvad man kunne tænke sig at skrive om. Ved hjælp af et enkelt eller flere interviews udarbejd forslag til, hvad du vil gøre for at påvirke menneskers viden om og holdning til klimaændringer. Det kan fx være en kampagne på nettet eller en udstilling på skolens bibliotek. Illustrer ved udarbejdelse af en model, hvor på Jorden lande/befolkninger er mest udsat for oversvømmelser forårsaget af klimaændringer. Fremstil et eller flere billeder (maleri, collage, fotomontage eller lignende), der illustrerer, hvilke konsekvenser oversvømmelser har for den enkelte og for befolkninger. Lav en rap, hvor flest mulige problemstillinger i forbindelse med klimaændringer kommer til udtryk. Udarbejd et dilemmaspil i forhold til, hvad man skal tænke på, for at undgå at påvirke klimaet i en negativ retning. Udarbejd et quizspil, der sætter spillernes viden om klimaændringer på spil. Arranger en klimakonference/klimatopmøde for din/jeres parallelklasse, hvor forskellige holdninger og interesser kommer til udtryk. Beskriv, hvilke roller dine kammerater skal indtage, og instruer dem i, hvilke mål I ønsker at nå med konferencen. 15

16 Økologisk produktion Her følger en række spørgsmål, forslag til undersøgelser og ideer til slutprodukter, som kan være til inspiration. Disse er gode at have i baghovedet, når problemstillingen skal indkredses og formuleres, og når eleverne skal afgrænse deres projektopgave i forhold til den formulerede problemstilling. Eksempel på en problemstilling: Hvilken indflydelse har produktionen af landbrugsvarer på vores miljø, natur og dyrevelfærd, og hvordan kan vi producere varerne, så der tages hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd? Fagsamarbejde: Oplagt er et samarbejde mellem fagene dansk, biologi, geografi, samfundsfag og valgfaget madkundskab. Eksempler på delspørgsmål: Hvad betyder bæredygtig udvikling: bære-dygtig udvikling? Hvad karakteriserer økologisk produktion af landbrugsvarer? Hvad karakteriserer konventionel produktion af landbrugsvarer? Hvem tager beslutningen om, hvorvidt en landbrugsproduktion skal være økologisk? Hvilke regler findes der i Danmark for, hvordan man må producere landbrugsvarer? Undersøg, hvilke regler der findes i EU? Hvad synes du om reglerne i Danmark? 16

17 Hvis du skulle være landmand, ville du så producere økologiske varer? Hvorfor hvorfor ikke? Hvis du skulle være landmand, hvordan synes du så reglerne skulle se ud og hvorfor? Hvad mener forskere om produktion af landbrugsvarer i forhold til målet om en bæredygtig udvikling? Hvem bestemmer i din kommune, og hvem bestemmer i Danmark? Hvad gøres der lokalt for ikke, at landbrugsproduktionen påvirker miljøet, naturen og dyrevelfærden i en negativ retning? Hvad gøres der nationalt? Hvad gøres der globalt? Hvilke lande verden over er enige om at gøre en aktiv indsats for en bæredygtig landbrugsproduktion. Og hvad mener de, at man kan gøre? Ideer til undersøgelser: Med udgangspunkt i nogle af svarene og perspektiveringerne ovenfor: Udarbejd en række spørgsmål, du kunne tænke dig at spørge en eller flere landmænd om. Kontakt en eller flere landmænd, og spørg om, du må stille en række spørgsmål. Lad dem eventuelt se spørgsmålene inden de siger ja eller nej. Undersøg, hvor mange landbrug i Danmark, der er økologiske, og hvor mange, der er konventionelle. Sammenlign med andre lande i fx EU. Kontakt en eller flere organisationer, der arbejder for mere økologisk landbrug. Stil dem en række spørgsmål om, hvad de kæmper for. Inden du kontakter dem, sæt dig/jer godt ind i deres arbejde og ideer. Kontakt en eller flere supermarkedskæder, og få en aftale med dem om, at I må interviewe dem i forhold til deres politik om salg af konventionelle varer kontra økologiske varer. Kontakt to mindre handlende, og spørg dem om det samme. Kontakt fx ti forbrugere i forskellige aldre, køn og uddannelse og spørg dem om deres holdning og praksis i forhold til køb af økologiske og konventionelle varer. Udarbejd en smagstest af økologiske og konventionelle produkter, og få din egen klasse eller parallelklassen til at vurdere, hvilket produkt de foretrækker og hvorfor. Udarbejd et månedsbudget for en familie på fire, når de køber økologiske varer, og når de ikke køber økologiske varer. Se på resultatet, og vurder, hvilket valg du selv ville tage og hvorfor. Ideer til slutprodukt: Udarbejd en reklame, der reklamerer for et økologisk landbrugsprodukt. Målret modtageren alder køn uddannelse osv. Lav en hjemmeside, hvor alle kan gå ind og finde dine ti gode råd i forhold til økologiske produkter, deres fordele og deres ulemper. Du kan eventuelt spørge skolens leder, om du/i må lægge de ti gode råd på skolens hjemmeside. Opret en blog. Hos kan man oprette en blog på 5 minutter uden at have nogen teknisk viden overhovedet. At få sin blog hostet der betyder, at man kun skal tænke på, hvad man kunne tænke sig at skrive om. Ved hjælp af et enkelt eller flere interviews udarbejd forslag til, hvad du vil gøre for at påvirke menneskers viden om og holdning til økologiske landbrugsprodukter. Det kan fx være en kampagne på nettet eller en udstilling ved skolens kantine. Udarbejd en pjece med de ti vigtigste råd om køb af økologiske varer i forhold til køb af konventionelle varer. Pjecen kan omdeles til dine kammeraters hjem. Fremstil et eller flere billeder (maleri, collage, fotomontage, videooptagelse eller lignende), der kommunikerer ideer og betydninger i visuelle udtryk i forhold til økologiske landbrugsprodukter. Lav en rap, hvor flere problemstillinger ved brug af økologiske produkter kommer til udtryk. Udarbejd et dilemmaspil i forhold til valget af økologiske og konventionelle produkter. Udarbejd et quizspil, der sætter spillernes viden om økologiske produkter på spil. Arranger en paneldebat for nogle fra klassen, hvor du beskriver de roller, som paneldebattørerne skal indtage. Sæt flere af dine/jeres delspørgsmål til debat. Indled paneldebatten med at referere til nogle af de undersøgelser og resultater, som du/i har. 17

18 Friluftsliv Her følger en række spørgsmål, forslag til undersøgelser og ideer til slutprodukter, som kan være til inspiration. Disse er gode at have i baghovedet, når problemstillingen skal indkredses og formuleres, og når eleverne skal afgrænse deres projektopgave i forhold til den formulerede problemstilling. Eksempler på en problemstilling: Hvordan kan man udvikle mulighederne for et friluftsliv i lokalområdet, så det bliver til gavn for børn, unge og voksne og samtidig tager hensyn til naturen? Fagsamarbejde: Oplagt er et samarbejde på tværs af fagene biologi, geografi, samfundsfag, dansk og idræt samt valgfagene billedkunst, musik, medier eller filmkundskab. Eksempler på delspørgsmål: Hvad betyder bæredygtig udvikling: bære-dygtig udvikling? Hvad kan et friluftsliv indeholde for et barn, for en ung og for en voksen? Hvorfor er det vigtigt med et friluftsliv? 18

19 Hvilken indflydelse har naturen på os og vores livskvalitet? Hvilke muligheder er der for friluftsliv i din/jeres kommune? Hvilke aktiviteter er de mest populære i din kommune, og hvad tror du, der gør dem til de mest populære? Hvilken politik har kommunen for friluftsliv? Hvilke foreninger i kommunen tilbyder friluftsliv? Hvilke friluftslivsmuligheder er der i din kommune for børn, unge og voksne? Hvilke grupper af borgere har ikke noget friluftsliv og hvorfor? Hvad skal der til for, at alle borgere har mulighed for et friluftsliv, og hvilke hensyn skal der tages til naturen? Hvordan kan man tage hensyn til naturen, når alle ønsker et friluftsliv? Hvordan kunne du/i forestille jer, at undervisningen foregik udenfor? I naturfagene? I idræt? I dansk? osv. Hvis du/i ønsker at ændre mulighederne for et aktivt friluftsliv i kommunen, hvad kan I så gøre? Hvem mener du/i, der har indflydelse på den enkeltes friluftsliv? 19

20 Ideer til undersøgelser: Med udgangspunkt i nogle af svarene og perspektiveringerne på delspørgsmålene: Udarbejd en spørgeskemaundersøgelse blandt børn, unge og voksne i din kommune, som fortæller om deres friluftsliv og om deres fremtidige ønsker om et andet og bedre friluftsliv. Undersøg på din/jeres kommunes hjemmeside, hvilke muligheder kommunen tilbyder for et aktivt friluftsliv for alle? Kontakt en eller flere organisationer NGO er, der arbejder for et aktivt friluftsliv. Se fx Friluftsrådets medlemsorganisationer. Inden du kontakter dem, sæt dig godt ind i deres arbejde og ideer. Udarbejd en række spørgsmål til organisationen, eller spørg om de vil stille op til en paneldebat, når du fremlægger din projektopgave for klassen. Er der virksomheder i din/jeres kommune, der lægger op til, at deres ansatte har et aktivt friluftsliv? Hvilke tilbud eller ideer har de til deres ansatte? Kontakt en eller to kommunalpolitikere, og spørg om de vil interviewes i forhold til kommunens friluftspolitik, hvor du/i stiller dem en række af jeres delspørgsmål. Undersøg om Folketinget har vedtaget nogle love, der skaber rammerne for et friluftsliv. Undersøg om der på EU og/eller verdensplan er en politik for et rigere og bedre friluftsliv for alle. Undersøg om der er virksomheder i kommunen eller i Danmark, der specielt har fokus på medarbejdernes friluftsliv. Undersøg, hvad bh. kl. til 2. kl. kunne tænke sig af aktiviteter, hvis idrætstimerne skulle foregå ude i naturen. Spørg idrætslæreren, om han/hun er med på samarbejdet. Undersøg om de mål, der er sat for faget idræt og andre fag i 9. klasse kunne opfyldes ved udendørsaktiviteter. Hvilke kan og hvilke kan ikke? Undersøg, hvilke uddannelser man kan tage inden for friluftsliv. Hvad kræves der, og hvor foregår de henne? Ideer til slutprodukt: Udarbejd tilbud til bh. klasserne, 1. klasserne og 2. klasserne, hvor idrætstimerne er flyttet ud i naturen. Spørg idrætslæreren i en eller flere af klasserne, om I må afprøve programmet på deres elever. Tilrettelæg en måneds idrætsundervisning, der foregår ude i naturen/ude i det fri i nærmiljøet. Brug fx geocaching (find skatte ved hjælp af en gps). Lav en hjemmeside, hvor alle kan gå ind og finde dine 10 gode ideer til et aktivt friluftsliv i kommunen. Opret en blog. Hos kan man oprette en blog på 5 minutter uden at have nogen teknisk viden overhovedet. At få sin blog hostet der betyder, at man kun skal tænke på, hvad man kunne tænke sig at skrive om. Ved hjælp af et enkelt eller flere interviews udarbejd forslag til, hvad du vil gøre for at påvirke menneskers viden om og holdning til et aktivt friluftsliv. Det kan være en kampagne på nettet for mere og bedre friluftsliv. Det kan også være en kampagne for at melde sig ind i en forening, der understøtter friluftsliv eller udbyder friluftsaktiviteter. Udarbejd en pjece med de ti vigtigste råd om, hvordan man får et aktivt friluftsliv. Husk at tænke på målgruppen. Arranger en tur med klassens forældre, hvor du/i fortæller og viser, hvilke muligheder, de har for et aktivt friluftsliv i nærmiljøet. Fremstil et eller flere billeder (maleri, fotomontage, videooptagelse eller lignende), der kommunikerer ideer og betydninger i visuelle udtryk i forhold til et aktivt friluftsliv. Lav en rap, der fortæller om alle de gode oplevelser, man kan få ved et friluftsliv. Arranger en paneldebat for nogle fra klassen, hvor du beskriver de roller, som paneldebattørerne skal indtage. Sæt flere af dine/jeres delspørgsmål til debat. Indled paneldebatten med at referere til nogle af jeres undersøgelser og resultater. Skab et land art kunstværk på et naturområde nær dig (husk tilladelse). Det kan eksempelvis være i en naturpark. 20

21 Affald Her følger en række spørgsmål, forslag til undersøgelser og ideer til slutprodukter, som kan være til inspiration. Disse er gode at have i baghovedet, når problemstillingen skal indkredses og formuleres, og når eleverne skal afgrænse deres projektopgave i forhold til den formulerede problemstilling. Eksempel på en problemstilling: Samtidig med at vi har et stigende forbrug, hvordan kan vi så håndtere og nedbringe mængden af affald, så det bliver en ressource nationalt og globalt? Fagsamarbejde: Oplagt er et samarbejde på tværs af fagene biologi, geografi, fysik/kemi samt valgfagene medier, filmkundskab, musik eller håndværk og design. 21

22 Eksempler på delspørgsmål: Hvad betyder bæredygtig udvikling: bære-dygtig udvikling? Hvilke typer affald findes der, og hvad består de forskellige typer af? Hvor kommer affaldet fra? Hvor meget affald producerer I i klassen og på hele skolen om dagen, ugen, året? Hvor meget affald producerer din familie om dagen, ugen, året? Hvilke typer affald producerer din familie? Hvad kan din familie gøre for at nedbringe mængden af affald? Hvad kan erhvervslivet gøre for at nedbringe deres mængder af affald? Hvorfor er der noget affald, der er særligt farligt? Hvad er affaldshåndtering? Hvorfor kan noget affald genbruges direkte og andet affald genanvendes efter forarbejdning? Hvordan kan affald genbruges eller genanvendes? Hvad gør vi ved det affald, der ikke kan genanvendes? Hvor og hvordan sorteres affaldet? Undersøg forskelle og ligheder mellem skolens og hjemmets affaldssortering. Hvorfor affaldssorterer vi? Hvilke love og regler findes der i din kommune for håndtering af husholdningsaffald? Hvilke love og regler findes der for håndtering af erhvervsaffald? Hvorfor er de to regelsæt forskellige? Hvad står der på kommunens hjemmeside om affaldssortering? Hvordan kan du bruge denne information til at optimere dit hjems daglige husholdning? Hvilken politik har Danmark i forhold til at se affald som en ressource? Hvilke principper og tanker ligger der bag den nationale affaldshåndteringsplan? Hvilke andre principper kunne du foreslå til en ny national affaldshåndteringsplan? Hvilke politiske partier har en politik for affaldshåndtering, og hvad går den ud på? Hvorfor er der nogle politiske partier, hvor affalds håndtering fylder mere end hos andre partier? Hvorfor er affaldshåndtering ikke kun et personligt, et kommunalt, et nationalt anliggende? Ideer til undersøgelser: Med udgangspunkt i nogle af svarene og perspektiveringerne på spørgsmålene ovenfor: Undersøg en hel uge, hvilken type affald din familie producerer. Er der forskel på, hvor meget I hver især producerer og hvorfor? Hvilke holdninger har din familie i forhold til affaldshåndtering? Undersøg om du og din familie sorterer affald og efter hvilke principper. Hvis du bor i en bolig med tilhørende have, jord eller landbrug, så kan du undersøge, hvad der sker med affaldet. Undersøg, hvad der sker i en kompostbunke. Undersøg om I selv har en kompostbunke, og hvad I bruger den til. Kontakt din kommune/teknik/miljøforvaltningen, og undersøg, hvilken politik de har for affaldshåndtering. Kontakt en landmand, og undersøg, hvilket affald landbruget producerer, hvad der gøres ved affaldet, og hvad der bliver genanvendt. 22

23 Kontakt en eller flere organisationer NGO er, der arbejder for en bevidst affaldshåndtering. Hvordan prøver de at øve indflydelse på politikere og på privatpersoner? Undersøg, hvad der bliver af affaldet i fysik/kemilokalet. Hvad er det for typer af affald, hvordan behandler man det, og hvordan kommer man af med det? Undersøg, hvilke produkter man kan købe, som er produceret af genbrugsmaterialer efter affaldssortering. Hvorfor er netop de produkter lavet af genbrug efter affald? Undersøg prisen på et produkt, der er fremstillet af genbrugsmateriale og et sammenligneligt produkt, der ikke er fremstillet af genbrugsmateriale. Hvilket er dyrest og hvorfor? Besøg kommunens genbrugsstation, og lav en undersøgelse af, hvad man gør ved affaldet. Kontakt en eller flere supermarkeder, og undersøg, hvad de gør ved deres affald herunder varer, der er blevet for gamle. Hvordan understøtter de den nationale politik for affaldshåndtering? Kontakt et nærliggende hospital/sygehus, og undersøg, hvilke affaldstyper de har, og hvad de gør ved dem? Undersøg EU s affaldshåndteringspolitik. Hvilke regler er der, og hvad er EU s fremtidsplaner på området? Interview en ældre person, en midaldrende person og en ung person, og undersøg om der er forskelle i deres holdninger til affaldshåndtering. Ideer til slutprodukt: Lav en affaldssorteringsmodel, som inddrager den viden, du har erhvervet dig gennem undersøgelser, læsning m.v. Til modellen kan du udarbejde en kort introduktion til og motivation for at bruge din affaldsmodel. Modellen kan være målrettet skolens SFO eller din egen familie. Udarbejd et dilemmaspil, der lægger op til deltagernes diskussion om affaldshåndtering. Fremstil en collage, fotomontage, video osv., der illustrerer og kommunikerer nogle af de ideer og løsninger, du selv ser på en fremtidig affaldssortering. Opret en blog. Hos kan man oprette en blog på 5 minutter uden at have nogen teknisk viden overhovedet. At få sin blog hostet der betyder, at man kun skal tænke på, hvad man kunne tænke sig at skrive om. Udarbejd en reklame for et produkt, hvori affaldshåndtering indgår aktivt. Lav en rap, hvor flere af de spørgsmål, der er i forhold til affaldshåndtering, kommer til udtryk. Udarbejd et quizspil, der udfordrer dine klassekammerater eller måske din familie i forhold til deres viden om affaldshåndtering. Udarbejd et sæt regler om affaldshåndtering, der enten skal kunne gælde for din familie, din kommune eller måske for hele verden, og som tager højde for alt det, du har undersøgt og læst. Udarbejd en model for genanvendelse af alt organisk affald fra et hjem med have eller landbrugsjord. 23

24 Natur Her følger en række spørgsmål, forslag til undersøgelser og ideer til slutprodukter, som kan være til inspiration. Disse er gode at have i baghovedet, når problemstillingen skal indkredses og formuleres, og når eleverne skal afgrænse deres projektopgave i forhold til den formulerede problemstilling. Eksempel på en problemstilling: Hvordan kan vi bedst få adgang til og forvalte den lokale natur, så den både bliver til gavn for dyr, planter og mennesker? Fagsamarbejde: Oplagt er et samarbejde mellem biologi, samfundsfag, geografi, dansk, historie og idræt samt valgfagene medier, filmkundskab, musik eller drama. Eksempler på delspørgsmål: Hvad betyder bæredygtig udvikling: bære-dygtig udvikling Hvad er natur egentlig? Hvad bruger mennesket naturen til? Er plantet skov natur og hvorfor/hvorfor ikke? Hvor mange nationalparker har vi i Danmark, hvor ligger de, og hvorfor har vi gjort dem til nationalparker? Hvor mange Danske Naturparker har vi i Danmark, hvor ligger de, og hvorfor har vi gjort dem til Danske Naturparker? Hvordan og hvorfor eksisterer naturen i høj grad på menneskets betingelser? Hvorfor levede mennesker oprindeligt i højere grad på naturens betingelser? Hvad er der sket i forhold til menneskets forvaltning af naturen? Hvor har I natur i lokalområdet? Hvor har vi natur i Danmark? Hvilke organisationer arbejder for bevaring og forvaltning af naturen? Hvad har hver af organisationerne fokus på? Hvorfor og hvordan er naturen det afgørende livsgrundlag for mennesker? Hvad kan vi gøre for, at naturen er til gavn for dyr? Hvad kan vi gøre for, at naturen er til gavn for planter? Hvad kan vi gøre for, at naturen er til gavn for mennesker? Hvad er en naturkanon, og hvad kan den bruges til? (Se evt. Danmarks Naturkanon udarbejdet af Miljøministeriet i 2009) Hvilke landskabsområder findes der i dit lokalområde? Hvad gør man lokalt og nationalt for at bevare og pleje disse naturskabte områder? Hvilke forskelle og ligheder er der i forhold til, om 24

25 det vi gør ved naturen, er til gavn for såvel dyr, planter som mennesker? Hvordan spiller natur og kultur sammen? Find eksempler på anlagt natur, og find begrundelser for, hvorfor den er anlagt? Hvilke forslag har du selv til at forvalte naturen, så den bliver mangfoldig og til gavn for dyr, planter og mennesker? Hvad kan du gøre for at få dine kammerater til at forvalte naturen på en hensigtsmæssig måde? Hvad kan du gøre for at få kommunen til at forvalte naturen på en hensigtsmæssig måde? Hvilken minister og ministerium har ansvaret for Danmarks forvaltning af naturen? Hvad gør regeringen for at forvalte naturen bedst muligt til gavn for dyr, planter og mennesker? Ideer til undersøgelser: Med udgangspunkt i nogle af svarene og perspektiveringerne på spørgsmålene ovenfor: Undersøg, hvilke forskellige dyr og planter der findes i nærheden af skolen (Biodiversiteten). Undersøg, hvilke levesteder/biotoper, der findes i nærheden af skolen. Undersøg, hvad man gør lokalt for at bevare biodiversiteten og biotoperne? Bliver der brugt sprøjtegifte, gødning, græsslåning osv. Undersøg forskellige fødekæder i naturen. Vælg mindst to kategorier fra Naturkanonkategorierne, og undersøg, hvilke arter de indeholder? Undersøg om arterne fra de valgte kategorier findes i dit nærområde, og om der er opmærksomhed på at passe på dem. Og på hvilken måde. Undersøg om der er en naturskole i dit nærområde. Besøg den, og undersøg, hvad den gør for naturen. Undersøg, hvad diverse relevante apps om naturen kan bruges til, og hvad de ikke kan bruges til. Kom med ideer til, hvad du savner. Besøg en nationalpark, og lav en undersøgelse af, hvad det er nationalparken indeholder, der gør, at den er blevet nationalpark. Besøg en NGO, og undersøg, hvad de gør for at forvalte den lokale og nationale natur til gavn for dyr, planter og mennesker. Ideer til slutprodukt: Arranger en tur i nærmiljøet for kammerater, forældre eller politikere, hvor du/i er naturvejledere. Brug eventuelt en app til hjælp. Opret en blog. Hos kan man oprette en blog på 5 minutter uden at have nogen teknisk viden overhovedet. At få sin blog hostet der betyder, at man kun skal tænke på, hvad man kunne tænke sig at skrive om. Skriv en artikel til den lokale avis, der opfordrer alle borgere til at bruge naturen og passe på den. Kom i artiklen med konkrete forslag. Fremstil en collage, fotomontage, video osv., der illustrerer og kommunikerer nogle af de ideer og løsninger, du selv har fundet frem til. Udarbejd en quiz til resten af klassen, som består af en række spørgsmål ud fra egne fotos i lokalområdet. Udarbejd eventuelt quizzen til brug på dine kammeraters tablet. Udarbejd en pjece, der indeholder forslag til en gåtur i lokalområdet, og hvor du har udpeget særlige opmærksomhedssteder med oplysninger om landskab, dyre- og planteliv. Arranger en debat med en lokalpolitiker og din klasse. Udarbejd mindst fire spørgsmål, som du ønsker, I skal komme ind på i debatten. Udlever spørgsmålene til politikeren inden mødet. Udarbejd din/jeres egen kanon for lokalområdet med udgangspunkt i Danmarks Naturkanon. 25

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE

SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE Baggrund Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM)

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) Oplysningsfilm om katastrofer og Red Barnets arbejde. Filmen viser, hvordan katastrofer rammer børns liv både de naturskabte som tsunamien i Asien og hungersnød

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Linjevalg skoleåret 2016/17 en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2012 Overordnet formål med P-Fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-Fag, som omfatter Billedkunst, Håndarbejde og Madlavning. Undervisningen i de tre fag følger

Læs mere

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin Aktiv rundt i danmark aktiv rundt i danmark Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin Inspirationshæfte 6.-7. Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.

Læs mere

Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.?

Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? status Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? Kan man reklamere sig til et bedre omdømme? Det korte svar er nej. Det lidt længere svar er ja hvis det hele ikke bare er reklame. Vores

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15

BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15 Antal i husholdningen: 2 Alder: Karina 41, Kaj 46 Aalborg, Nordjylland BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15 Har I et madbudget? Nej Har du et skøn på hvor meget I bruger om måneden? Jeg tror

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Nedenfor ses de færdigheds- og vidensmål, der dækkes ved arbejdet med forløbet.

Nedenfor ses de færdigheds- og vidensmål, der dækkes ved arbejdet med forløbet. Grønne erhverv Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Hvor kommer maden fra, og hvordan bliver den produceret? Hvad ligger forud for, at flæskestegen lander i supermarkedets køledisk? Forløbet

Læs mere

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette

Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette Vores tema omhandler økologisk samt konventionel produktion

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Iværksætter noget for dig? Elevopgaver langt forløb

Iværksætter noget for dig? Elevopgaver langt forløb Indledning Hvis du har et job i din fritid, er du sikkert lønmodtager. Du kommer på en arbejdsplads et antal gange om ugen og får løn for arbejdet. Hvis du derimod starter din egen virksomhed, er du iværksætter.

Læs mere

Fortællinger. International. Sundhed. X-perimentariet. kost og motion. Linjefag. Ikast Vestre Skole

Fortællinger. International. Sundhed. X-perimentariet. kost og motion. Linjefag. Ikast Vestre Skole International Sundhed kost og motion Fortællinger X-perimentariet Linjefag Ikast Vestre Skole Så skal der vælges linjefag Hermed præsentation af linjefagene for alle elever i 7., 8. og 9.klasse. Linjefagene

Læs mere

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den

Læs mere

S o l r ø d G y m n a s i u m

S o l r ø d G y m n a s i u m S o l r ø d G y m n a s i u m HF Velkommen til HF på Solrød Gymnasium På HF-uddannelsen får du en almen, gymnasial uddannelse, som vi på Solrød Gymnasium har valgt at tone. Det gør vi igennem fagpakker,

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

MANGOEN. Et undervisningsforløb

MANGOEN. Et undervisningsforløb MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition

Læs mere

Bilag 5, Interview med Lisa

Bilag 5, Interview med Lisa Bilag 5, Interview med Lisa 20 år Bosiddende i Vangede Ansat som kasseassistent i Superbest Interviewer: Hvor ofte handler du i H&M? Respondent: Ofte. Det er i hvert fald mest der, jeg handler. 3 gange

Læs mere

Fagene i Haver til Maver

Fagene i Haver til Maver Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

UNDERVISNING RÅDGIVNING VEJLEDNING 2015. Center for Special Undervisning - for unge og voksne CSU Nykøbing Sj. - en afd.

UNDERVISNING RÅDGIVNING VEJLEDNING 2015. Center for Special Undervisning - for unge og voksne CSU Nykøbing Sj. - en afd. UNDERVISNING RÅDGIVNING VEJLEDNING 2015 Center for Special Undervisning - for unge og voksne CSU Nykøbing Sj. - en afd. af CSU Holbæk 2 3 Undervisere: Anne-Mette Haghfelt Afdelingleder: Mail: annmh@holb.dk

Læs mere

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Familiens liv og hverdag år 1900 Vælg selv opgaver. Skoletjenesten, Arbejdermuseet

Familiens liv og hverdag år 1900 Vælg selv opgaver. Skoletjenesten, Arbejdermuseet Familiens liv og hverdag år 1900 Vælg selv opgaver Skoletjenesten, Arbejdermuseet Se godt på billedet på side 2. Billedet hedder Bønder i hovedstaden" og er malet af Erik Henningsen i 1887. Vælg en af

Læs mere

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand Øvelse B Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget bruges bakterier og mikroorganismer til at

Læs mere

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi? Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin

Læs mere

7. klasse 2015-16 5 linier - det er nu du skal vælge!

7. klasse 2015-16 5 linier - det er nu du skal vælge! Østskolen 7. klasse 2015-16 5 linier - det er nu du skal vælge! Linier på Østskolen I den nye folkeskolereform, som Østskolen er i fuld gang med at implementere, satses der på at fastholde og udvikle folkeskolens

Læs mere

Læseplan for valgfaget billedkunst

Læseplan for valgfaget billedkunst Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING 1 Om temaet Til læreren Dette tema er lanceret i forbindelse med folketingsvalget 2015 og indeholder artikler, videoer, opgaver og en quiz, som er særligt målrettet undervisning

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori

Læs mere

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD DISPOSITION Præsentation af den nye uddannelse Baggrund Vinkel på uddannelsen Kompetencemål Uddannelsen i praksis et eksempel Inspirationsmateriale udkast

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres

Læs mere

Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse

Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse Introduktion Ideen med Bamse på klassebesøg er, at eleverne i fællesskab med en slags maskot arbejder med emner, der har relation til det brede positive sundhedsbegreb.

Læs mere

Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar!

Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! Sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SUND MAD PÅ ARBEJDET Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik for maden inden udgangen af 2008. Målsætninger for sund

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

SF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG

SF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG INDEN I TAGER AF STED, SÅ HUSK: Undersøg, hvornår der er pause op uddannelsesstedet, og hvornår I kan regne med, at der er mange mennesker at tale med. Ring evt. til skolen

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Hedegårdsskolen 2015

Hedegårdsskolen 2015 Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Forslag til udskolingslinjer på Hundested Skole

Forslag til udskolingslinjer på Hundested Skole Forslag til udskolingslinjer på Hundested Skole Hvad er titlen på udskolingslinjen: Fra lokalt til globalt Hvad er formålet med udskolingslinjen: Hvad skal udskolingslinjen særligt styrke og evt. hvordan?

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015 PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig

Læs mere

Vejledning til efterskole.dk. Nye muligheder på efterskolernes hjemmeside

Vejledning til efterskole.dk. Nye muligheder på efterskolernes hjemmeside Vejledning til efterskole.dk Nye muligheder på efterskolernes hjemmeside Indhold KOM GODT I GANG... 5 PRIS... 6 LEDIGE PLADSER... 7 UNDERVISNINGSTILBUD TIL SØGNING... 8 UNDERVISNINGSTILBUD TIL PRÆSENTATION...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar EESTYRELSESARB FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar B1 FUNDRAISING JDE ØKONOMI EESTYRELSESARB EESTYRELSESARB EESTYRELSESARB EESTYRELSESARB EESTYRELSESARB INTRODUKTION til Foreningsguiden Denne guide

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

MILJØMENTOR LAV DIN EGEN FILM M AR IAGERFJORD KO M M U N E

MILJØMENTOR LAV DIN EGEN FILM M AR IAGERFJORD KO M M U N E MILJØMENTOR LAV DIN EGEN FILM MILJØMENTOR HVAD ER EN MILJØMENTOR? En mentor er en erfaren person, som gennem rådgivning, sparring, vejledning, coaching og feedback deler ud af sin erfaring og sine kompetencer

Læs mere

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET PÅ SPORET AF KUNSTEN OVERORDNET INTRODUKTION På sporet af Kunsten er et digitalt oplevelses- og undervisningskoncept, hvor eleverne

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskemaet mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Der kan max. vedhæftes ét bilag til ansøgningen Titel på projektet INDENFOR - Aalborg

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km. Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering på Glamsbjerg Efterskole i skoleåret 2010/2011. Elevbesvarelser

Undervisningsmiljøvurdering på Glamsbjerg Efterskole i skoleåret 2010/2011. Elevbesvarelser Undervisningsmiljøvurdering på Glamsbjerg Efterskole i skoleåret 2010/2011. Spørgsmålene er inspireret af Termometeret fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, og der er valgt flg. områder ud: Generel

Læs mere

Lærervejledningen til Pumpefabrikken

Lærervejledningen til Pumpefabrikken Formål: At styrke elevernes evne til at foretage et kvalificeret karrierevalg og give dem indblik i industrivirksomhedernes muligheder. Materialet tager udgangspunkt i det timeløse fag Uddannelse og Job

Læs mere

PROJEKTOPGAVEN 2015 LÆRINGSCENTRET EGTVED SKOLE

PROJEKTOPGAVEN 2015 LÆRINGSCENTRET EGTVED SKOLE PROJEKTOPGAVEN 2015 LÆRINGSCENTRET EGTVED SKOLE Kære elever i udskolingen. I står snart overfor at skulle lave projektopgave. I skal ud og søge viden, undersøge, undres og selv skabe nye sammenhænge ud

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Inviter borgerne på NATURENS DAG. - Skab glæde, livskvalitet og oplevelser på Naturens Dag den 11. september

Inviter borgerne på NATURENS DAG. - Skab glæde, livskvalitet og oplevelser på Naturens Dag den 11. september Inviter borgerne på NATURENS DAG - Skab glæde, livskvalitet og oplevelser på Naturens Dag den 11. september Naturens Dag er den årlige mærkedag for naturoplevelser over hele landet. Naturens dag er den

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Eksempel på opgivelse til fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi/mbb-cfu

Eksempel på opgivelse til fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi/mbb-cfu Eksempel på opgivelse til fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi/mbb-cfu Undervisningen er gennemført som en vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og fællesfaglige forløb. I de fællesfaglige

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen

Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen Medarbejderkonference september 2011 Opgaver & værktøjer Tilmeld dig: Nå dine mål med Torben Wiese Prøv www.brydvanen.dk Få inspirationsmail på www.habitmanager.com

Læs mere

Sundhed og livsstil går hånd i hånd på Matematikkens Dag 2011

Sundhed og livsstil går hånd i hånd på Matematikkens Dag 2011 Pressemeddelelse Dag Sundhed og livsstil går hånd i hånd på Dag 2011 Kroniske sygdomme og ikke mindst livsstilssygdomme fylder meget i menneskers bevidsthed og oplevelse af livskvalitet, og koster samfundet

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE På Ribe Katedralskole er grundforløbet tilrettelagt ens for alle elever, så eleverne uden problemer kan ændre deres foreløbige ønske om studieretning, når der til

Læs mere

Søndervangskolen 7. 8. 9.klasse

Søndervangskolen 7. 8. 9.klasse Søndervangskolen 7. 8. 9.klasse Specialer: Science Sprog og kultur Sundhed Praktiske oplysninger og lidt om baggrunden Søndervangskolen tilbyder i år eleverne i overbygningen at vælge fag på tværs af klasserne

Læs mere