Drabssag/Melved, Lærervejledning, Lærerhæfte

Transkript

1 Lærerhæfte

2 Drabssag/Melved, Lærervejledning, Lærerhæfte Lærerhæftet er en del af Lærervejledningen. Den samlede Lærervejledning indeholder: Lærerhæfte Vejledning til undersøgelser Ekstra opgaver Melved Lokalavis Samhørende titler: Drabssag/Melved på Forfattere, Lærerhæfte: Jacob Jaskov, Svend Ask Larsen, Max Møller, Anders Skovgaard-Pedersen, Lars Vilhelmsen og Karen Biering, forlag Malling Beck Forfattere, Vejledning til undersøgelser: Janus Hendrichsen, Jacob Jaskov, Svend Ask Larsen, Hans Lütken, Kirsten Lütken, Max Møller, Mikael Skaanstrøm og Karen Biering, forlag Malling Beck Forfatter, Ekstra opgaver: Lars Vilhelmsen Forfatter, Melved Lokalavis: Mette Finderup Forlagsredaktion: Karen Biering Grafisk tilrettelægning: Karl Kjær, Martin Bang Dahl Omslag: Anders Skovgaard-Pedersen, Birgitte Elkær og Karl Kjær Tryk: Book Partner A/S forlag Malling Beck A/S, Learning Lab Denmark og forfatterne 1. udgave, 1. oplag 2004 Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. Dette materiale indeholder desuden kopiark på tryk og i elektronisk form. Kopiarkene er solgt på den betingelse, at de hverken erhvervsmæssigt eller på anden måde bruges til mangfoldiggørelse ud over den enkelte købers eget forbrug. Herved forstås, at den skole, institution eller den privatperson, der køber kopiarkene, kun må mangfoldiggøre dem eller dele deraf til brug i undervisningsvirksomhed, som drives umiddelbart af den købendes institution. Mangfoldiggørelse, der tilsigter at dække flere skoler eller undervisningsinstitutioners behov, kan kun ske med skriftlig tilladelse fra forlaget. ISBN: Printed in Denmark 2004 Drabssag/Melved er udviklet med støtte fra ITMF-midlerne og Learning Lab Denmark.

3 Indholdsfortegnelse Indledning 5 Hvor findes hvad? 5 Login 5 1. Introduktion 7 Undervisning med Drabssag/Melved 7 De fem fortællinger i Drabssag/Melved 9 Rollerne i Drabssag/Melved 10 Lærerens rolle Drabssag/Melved fortællingerne 13 Introsagen Drabssag/Karl Vestergaard 13 Hovedforløbet Melved-sagerne 17 Drabssag/Moussa Alaleh 19 Drabssag/Adam Krogh 22 Drabssag/Marie Johansen 25 Drabssag/Niels Andersen Organisering af undervisningen 31 Overvejelser inden start 31 Fællesmøderne binder forløbet sammen 32 Det indledende møde 33 Pressemødet 33 Statusmødet 35 Rekonstruktion 35 Anklageskrift 36 Diskussion 36 Arbejdet i gruppen 37 Efterforskningsstrategiske hjælpemidler 38 Juraen i de enkelte sager hjælp til anklageskriftet 38 Sådan kan de implicerede blive dømt i Melved-sagerne Pædagogisk perspektiv 41 De enkelte fag 41 Rollespil og læring Manual til it-systemet 45 Elevernes system vindue til den fiktive verden 45 Lærermodulet administrationssystemet til læreren 48 Login Drabssag/Melved deltagere i det samlede projekt 51

4

5 Lærerhæfte Indledning 5 Indledning Drabssag/Melved er et interaktivt tværfagligt materiale for folkeskolens klasse, der inddrager fagene dansk, matematik, fysik/kemi, biologi og samfundsfag. Dette hæfte giver en grundig indføring i anvendelsen af Drabssag/Melved og beskriver, hvordan spillet kan bidrage til de forskellige fag i undervisningen. Hæftet består af fem dele: 1. Introduktion (side 7-12) Grundlæggende introduktion til materialet. 2. Drabssag/Melved (side 13-30) Fortællingerne, der danner rammen for materialet og det undervisningsforløb, de lægger op til. 3. Organisering af undervisningen (side 31-40) Hvordan undervisningen med Drabssag/Melved kan gribes an, og hvordan arbejdet forberedes. 4. Pædagogiske perspektiver (side 41-44) Om spillets pædagogiske baggrund og om, hvordan fagene tilgodeses. 5. Manual til it-systemet (side 45-50) Konkrete anvisninger på, hvordan it-systemet fungerer. God fornøjelse med spillet! Hvor findes hvad? Drabssag/Melved består af to dele: Elektronisk del Lærervejledning Elektronisk del Den elektroniske del nås via spillets hjemmeside Elevernes system Elevernes system er materialets grundpille. Det er her, eleverne henter alle informationer og oplever fremdriften i spillet. Informationerne er fx videoer af afhøringer, billeder og beskrivelser af spor og personer samt artikler og undersøgelsesvejledninger. Lærermodulet Fra Lærermodulet kan læreren styre spillets gang. Herfra kan læreren også udprinte alle de dokumenter, eleverne skal have udleveret undervejs i spillet, eller som læreren skal bruge for at kunne holde sig orienteret: sagsmapper, obduktionsrapporter, mødebeskrivelser, tomme tidslinjer samt lærervejledningens hæfter, ekstraopgaverne og Melved Lokalavis. Lærervejledning Denne lærervejledning består at fire dele: Lærerhæfte Dette hæfte beskriver forudsætningerne for at bruge spillet, de fem fortællinger, spillets forløb og de didaktiske overvejelser bag Drabssag/Melved. Vejledning til undersøgelser Et hæfte, hvor vejledninger og resultater til alle spillets undersøgelser er samlet. Melved Lokalavis Melved Lokalavis er en fiktiv lokalavis, der præsenterer hovedforløbets sager og provinsbyen Melved for eleverne. Avisen kopieres til eleverne som introduktion til forløbet. Login Drabssag/Melved bruger Uni-Login. Hvis man ikke allerede har sit login, kan man få det af skolens it-ansvarlige. Se for yderligere information. Ekstraopgaver Ekstraopgaverne er en række opgaver, der kan gennemføres, uden at man arbejder med spillet. Undersøgelserne er dog de samme, som også findes i spillet blot har de fået en selvstændig historie. Ekstraopgaverne findes i mappen som løsblade til kopiering. Resultaterne findes i Vejledning til undersøgelser under de respektive emner.

6

7 Lærerhæfte 1. Introduktion 7 1. Introduktion I denne del findes en grundlæggende introduktion til Drabssag/Melved-materialet og dets anvendelsesmuligheder. Introduktionen består af tre kapitler: Undervisning med Drabssag/Melved (side 7-8) De grundlæggende muligheder og forudsætninger for at arbejde med spillet i undervisningen. De fem fortællinger i Drabssag/Melved (side 9) En introduktion til de fem fortællinger, som danner ramme for materialet. Rollerne i Drabssag/Melved (side 10-11) En kort præsentation af rollespillet og rollerne i Drabssag/ Melved. Undervisning med Drabssag/Melved Hvad er Drabssag/Melved? Drabssag/Melved er et interaktivt undervisningsmateriale til de ældste klasser, der er velegnet til undervisning i dansk, matematik, fysik/kemi, biologi og samfundsfag. Eleverne deltager i et rollespil, hvor de spiller ansatte i politiets rejsehold, der sendes til provinsbyen Melved for at opklare fire forskellige drab. For at kunne løse kriminalgåden skal eleverne ved hjælp af matematiske, danskfaglige og naturvidenskabelige færdigheder håndtere de spor, der dukker op undervejs. Nogle af disse undersøgelser er teoretiske, mens andre foregår i praksis fx i fysiklokalet. Eleverne kommer til at arbejde med mange forskellige aspekter af politiarbejdet fra praktisk arbejde med fingeraftryk til kildekritiske vurderinger af vidneudsagn og hypotesedannelse. Eleverne er opdelt i fire hold af efterforskere, som hver arbejder med sin sag. Undervejs i forløbet skal de fire hold orientere hinanden om udviklingen af efterforskningen og således kommunikere på tværs af grupperne. Spillet slutter med opklaring af drabene, og hver gruppe formulerer et anklageskrift mod én eller fl ere mistænkte. Hvem er materialet egnet til? Drabssag/Melved henvender sig til elever i grundskolens klassetrin. Hvis materialet anvendes i en 7. klasse, kan det være nødvendigt at hjælpe eleverne med nogle af opgaverne. Antal elever Drabssag/Melved kan gennemføres med 16 til 28 elever. Eleverne har ikke personlige roller, men fungerer alle som efterforskere i én af fire grupper. Derfor er Drabssag/Melved fl eksibelt med hensyn til antallet af elever. Spillet fungerer dog bedst med grupper på fire til fem elever, og det anbefales, at der ikke deltager mere end 28 elever i spillet ad gangen. Et tværfagligt materiale Drabssag/Melved er et tværfagligt materiale primært til fagene dansk, matematik, fysik/kemi, biologi og samfundsfag. Derfor kan man med fordel være fl ere lærere om forløbet. Overordnet berører materialet de forskellige fag med følgende aktiviteter: Matematik, fysik/kemi og biologi Undersøgelse og bearbejdning af spor. Dansk Mundtlige og skriftlige fremstillinger, organisering af viden og vidensindsamling (faglig læsning). Samfundsfag Viden om retssystemet og moralske og etiske overvejelser. Forudsætninger for læreren Det kræver ikke specielle faglige forudsætninger for læreren at arbejde med Drabssag/Melved, men læreren skal have lyst til at sætte sig ind i materialet og forberede forløbet grundigt. Forudsætninger for eleverne For eleverne vil det være en hjælp, hvis de har prøvet at arbejde med simpel sandsynlighedsregning i matematik, før de skal i gang med at beregne sandsynligheden for, at et fingeraftryk stammer fra en bestemt person. Derudover er det vigtigt, at eleverne har en vis færdighed i at læse faglige tekster (se side 43ff). Materialet er i øvrigt lagt an på, at eleverne selv skal finde informationer om de emner, de ikke ved så meget om først og fremmest i Kriminalteknisk håndbog, som eleverne hele tiden har adgang til via computeren. To forløb Drabssag/Melved består af to dele: Introsagen: Drabssag/Karl Vestergaard. Hovedforløbet med de fire Melved-sager. Målet med introsagen er i et kort forløb at introducere spillets arbejdsform og ramme for eleverne, så de er bedre rustede til at arbejde med hovedforløbet. Det er muligt at springe introsagen over. Men det er en god idé at bruge de ekstra timer på introsagen, fordi det giver eleverne en fælles basis og forforståelse og gør det lettere for dem at arbejde selvstændigt med hovedforløbet. Ekstra opgaver I materialet findes også en række ekstraopgaver, som giver mulighed for at bruge undersøgelserne uden for spillets ramme. Hver opgave præsenterer ganske kort en forbrydelse, en række mistænkte og en enkelt undersøgelse, som kan give svar på centrale tvivlsspørgsmål. Resultaterne findes i Vejledning til undersøgelser under de respektive emner.

8 8 1. Introduktion Lærerhæfte Undervisningsforløbet Det er muligt at tilrettelægge arbejdet med Drabssag/Melved på fl ere måder: Forløbet kan afvikles i en sammenhængende periode på en uge, hvor eleverne arbejder med materialet hver dag i alle undervisningstimer, fx i en temauge. Drabssag/Melved kan også strækkes over en længere periode, hvor man arbejder med et enkelt modul ad gangen i et antal timer hver uge. Hvert modul kræver minimum én dobbeltlektion. Fordelen ved at afvikle forløbet som en temauge er, at man opnår et godt fl ow uden afbræk, og et koncentreret forløb betyder, at det er lettere for eleverne at engagere sig i deres roller. Hvis man vælger at splitte forløbet op, vil der til gengæld være større mulighed for fordybelse i enkelte emner undervejs, og det vil give mere plads til at inddrage de danskfaglige aktiviteter, som forløbet lægger op til. Forløbet er styret af en række møder, så elevernes arbejde med Drabssag/Melved foregår i moduler, der strækker sig fra ét møde til det næste. Det vil således hele tiden være det næste møde, som er styrende for, hvilke aktiviteter eleverne skal igennem, og hvad de skal have ud af deres arbejde. Det betyder, at alle grupperne vil følges ad under hele forløbet, uden at det går ud over elevernes frie spillerum, og at differentieringsmulighederne ligger inden for de enkelte moduler (se mere om møderne side 32ff). Hvor lang tid tager Drabssag/Melved? Arbejdet med Drabssag/Melved kan som sagt tilrettelægges på fl ere måder. Men materialet er som udgangspunkt beregnet til at kunne gennemføres på otte dobbeltlektioner plus evt. to dobbeltlektioner til introsagen. Altså 10 dobbeltlektioner i alt, hvis man ønsker at starte med introsagen. Forberedelse Lærerens primære forberedelse ligger, inden forløbet sættes i gang, fordi der er en del materiale at sætte sig ind i, og det er en god idé at have forberedt alle undersøgelser på forhånd. Da forløbet kan være lidt uforudsigeligt, kan der også meget let dukke ting op undervejs, som kræver ekstra forberedelse. Det betyder selvfølgelig også noget for kravet til forberedelse, om læreren ønsker at udbygge forløbet med mere tid til formidlingsopgaver eller ekstra fokus på nogle af de kriminalrelaterede emner, som materialet lægger op til. Læreren og computeren Arbejdet med Drabssag/Melved er baseret på, at eleverne hele tiden kan hente de informationer, de skal bruge fra computeren. Men læreren har en central rolle som den, der styrer, hvad eleverne skal kunne hente fra computeren. Det foregår ved, at læreren afgør, hvornår eleverne kan bevæge sig fra ét modul til et andet, og hvornår en undersøgelse er gennemført. Når læreren godkender et modul eller en undersøgelse, sørger computeren for, at eleverne efterfølgende har adgang til, hvad der er relevant for at kunne arbejde videre med sagen (se mere om Lærermodulet side 48ff). De fysiske rammer It Hver gruppe skal have adgang til en computer med højtalere og bredbåndsforbindelse. Computeren skal være koblet til en printer, som eleverne har adgang til. Computeren skal have følgende programmer installeret: Flash Player MX, Internet Explorer 5 (eller nyere) og Acrobat Reader. Eleverne skal naturligvis have adgang til Drabssag/Melved. Hvis man mangler programmerne Det er muligt at teste, om en maskine er korrekt sat op på Hvis en computer mangler nogle af de programmer, der skal til for at køre Drabssag/Melved, findes der på denne hjemmeside links til de gratis programmer, der skal bruges. Installation svejledningen ligger samme sted. Lokaler Hver gruppe har brug for et sted, der er deres, hvor de kan sætte billeder af mistænkte og tidslinjer op på væggen, og hvor de kan arbejde om et fælles bord. Man kan dele klasseværelset op i fire områder eller give grupperne hver deres rum. Til nogle af opgaverne skal eleverne have adgang til fysik/ kemi-lokalet eller i det mindste til det nødvendige udstyr fra lokalet (konkrete angivelser af nødvendigt udstyr findes i Vejledning til undersøgelser). Da eleverne samtidig bør have en fælles oplevelse af spillets forløb, er det en fordel, hvis fysiklokalet og klasselokalet ikke ligger langt fra hinanden. Andet udstyr I løbet af arbejdet med Drabssag/Melved har eleverne brug for stort papir (helst A2-størrelse) til noter og tegning af sammenhænge samt tape, blyanter, print og kopier i A4, A3 og evt. A2.

9 Lærerhæfte 1. Introduktion 9 De fem fortællinger i Drabssag/Melved Drabssag /Melved består af fem kriminalgåder: Drabssag/Karl Vestergård (introsag) Drabssag/Moussa Alaleh Drabssag/Adam Krogh Drabssag/Marie Johansen Drabssag/Niels Andersen De fem kriminalgåder er elevernes omdrejningspunkt i arbejdet med Drabssag/Melved. Det er en god idé at indlede forløbet med introsagen, Drabssag/Karl Vestergaard. Den introducerer spillets arbejdsformer for eleverne, og den giver klassen et fælles udgangspunkt for arbejdet med resten af materialet. De fire øvrige sager er Drabssag/Melveds hovedforløb. I hovedforløbet kommer hver af de fire elevgrupper/efterfor s k- ningshold til at arbejde fast med opklaringen af en af disse sager. Opklaringsarbejdet beskrives i kapitlet Drabssag/ Melved fortællingerne på side 13ff. Her følger de fem sager i kort resumé inkl. afsløring af morderen: Drabssag/Karl Vestergaard (Introsag) Karl Vestergaard er en landmand i midten af fyrrerne, der har svært ved at få sin gård til at løbe rundt. Han drikker lidt for meget og lader sine frustrationer få luft ved at slå sin søn, den 16-årige Christian, og sin kone, Susanne. En dag bliver det for meget for Christian. Han tager faderens hjemmeværnspistol og skyder ham. For at beskytte Christian påtager moderen sig hele skylden og finder på en historie, de kan fortælle politiet. Men Christian er stadig i chok efter at have skudt sin far, og han har svært ved at huske detaljerne i den falske forklaring. Drabssag/Moussa Alaleh Moussa Alaleh er en 15-årig, succesfuld elitesvømmer i Melved. Den slags vækker misundelse, og de to brødre Martin (14) og Anders Bryder (18) har et ekstra horn i siden på ham: Moussa er lige blevet kæreste med Anders ekskæreste, og lillebroderen Martin mistede sit venskab med Moussa, fordi han stjal penge fra ham. En helt almindelig aften går det galt i sportshallens baderum. De to brødre vil egentlig kun give Moussa en lærestreg, men det udvikler sig til skænderi og slagsmål, og pludselig har Anders trukket en skruetrækker og stukket Moussa fl ere gange. Brødrene fl ygter, mens Moussa forbløder, og selvom Martin senere ringer anonymt efter en ambulance, når den ikke frem i tide til at redde Moussas liv. Drabssag/Adam Krogh Den 28-årige bartender Adam Krogh forelsker sig i den kun 15-årige Jeanette. Ved et uheld bliver Jeanette gravid, og Adam beslutter sig for at fl ytte sammen med hende. Jeanette bor sammen med sin neurotisk overbeskyttende far, Preben. Da hun fortæller sin far, at hun fl ytter hjemmefra, opsøger han Adam Krogh på det diskotek, hvor han arbejder, for at tale ham fra planen. Adam tror fejlagtigt, at Jeanette også har fortalt sin far, at hun er gravid. Da han bringer barnet på bane, går Preben amok og slår Adam ihjel med en hammer, der tilfældigt ligger på stedet. Preben skjuler liget i et forladt garageanlæg. Drabssag/Marie Johansen Poul og Anne Berg er på overfl aden et lykkeligt par, der har en god indtægt fra Pouls revisorfirma. Under overfl a- den knirker ægteskabet. Anne er frustreret over, at hun har ofret sin karriere for familien, og Poul har en affære med Annes søster, Marie Johansen, som arbejder i hans firma. Det er på alle måder et grimt trekantsdrama, for alle de implicerede holder af hinanden, men alligevel kan hverken Poul eller Marie finde ud af at stoppe affæren. Da Anne opdager affæren, bryder hun sammen og truer med at tage sit liv. Hun tager op i familiens sommerhus, og Marie følger efter for at få talt ud én gang for alle og forsikre søsteren om, at hun ikke længere har noget med Poul at gøre. Desværre ringer Poul til Marie midt i samtalen, og Anne skyder i affekt sin søster i stedet for sig selv. Drabssag/Niels Andersen For et par år siden var den 25-årige Michael Juul sammen med sin søster en del af Melveds weekend-misbrugere. Søsteren skylder stadig penge til den lokale pusher, Niels Andersen, der nu forsøger at inddrive pengene fra Michael i stedet. Niels får sin håndlanger, Flemming, til at banke Michael og tvinge ham til at begå røveri mod nabobyens købmand. Efter røveriet har Niels endnu ikke fået penge nok, og han truer nu Michael med fl ere bank. Det kommer til slagsmål ved et forladt gartneri, hvor Michael får fat på Niels pistol og skyder ham. Flemming stikker af, og ved sagens begyndelse har Michael gemt sig hos sin søster. Han tør ikke gå udenfor af frygt for Flemmings hævn.

10 10 1. Introduktion Lærerhæfte Rollerne i Drabssag/Melved Hvad er rollespil? Når et barn under leg pludselig råber: Nu er jeg kildemonsteret! og derefter begynder at knurre og lave bevægelser med sine fingre, spiller barnet rollespil. Rollespil er, når vi påtager os andre roller, end dem vi normalt har i hverdagen. I tilfældet med kildemonsteret varer rollespillet sandsynligvis kun meget kort tid, og rollespillet er ikke sat i system af barnet. Ordet rollespil bruges i Danmark meget bredt. Når børn og unge taler om rollespil, mener de ofte den slags spil, hvor man påtager sig en fiktiv rolle, som så drager på eventyr i fantasien. Det er det såkaldte bordrollespil, hvor det mest kendte er Dungeons & Dragons. Liverollespil er også blevet populært inden for de sidste år. Her klæder man sig ud og spiller rollen rent fysisk. Endelig findes der mange computerrollespil, som er meget populære blandt børn og unge. Eleverne kan altså have forskellige erfaringer med, hvad rollespil er. Rollespil i Drabssag/Melved I Drabssag/Melved spiller eleverne arketyper. Det vil sige, at de ikke skal spille specifikke personer med forudbestemte personligheder. De kan sagtens selv vælge at give rollen et navn og en personlighed, men det er ikke en forudsætning for at gennemføre spillet. I løbet af arbejdet med Drabssag/Melved kommer eleverne til at spille både kriminalbetjente og journalister. Når eleverne påtager sig rollen, får de samtidig en motivation for at løse opgaverne: Det giver umiddelbart ingen mening for en 8. klasses elev at skulle opklare en mordsag, men eleven er heller ikke en 8. klasses elev under forløbet med Drabssag/ Melved. Eleven er en kriminalassistent fra politiets eliteenhed, Rejseholdet. Kriminalassistenten er en arketype, som de fl este elever kender fra film, tv-serier (som fx tv-serien Rejseholdet ) og dokumentarprogrammer. Opfattelsen af rollen stammer altså fra en fælles referencekilde, hvilket gør det nemmere for eleverne at blive enige om, hvordan en kriminalassistent skal opføre sig. Rolleskift til journalister I løbet af Drabssag/Melved kommer eleverne til at skifte rolle en enkelt gang. Det sker i forbindelse med pressemødet, hvor grupperne skal spille journalister på hinandens sager (se mere En hjælp til at blive en anden Man kan øge elevernes fornemmelse af fiktion ved at være på efternavn med dem, så længe spillet varer. Denne lille finte forvandler eleverne fra at være Louise, Pernille og Jesper til at være kriminalassistent Sørensen, Vestager og Aggerholm præcis som kriminalassistenterne i tv s Rejseholdet hedder Fischer og La Cour. om pressemødet på side 33). Det er vigtigt, at eleverne forstår, at de nu har en ny rolle, og at de som journalister ikke ved så meget om sagerne, som når de er politifolk. Nu skal de derimod lade som om, de ikke ved noget særligt om den sag, de spiller journalister i, for at kunne stille afklarende og uddybende spørgsmål til politifolkene. Lærerens rolle Lærerens rolle i Drabssag/Melved er at være hjælper og igangsætter for eleverne. Ved at stille spørgsmål kan læreren hjælpe eleverne til at fokusere. Læreren har læst alle sagerne og ved, hvem der er de skyldige, og kan hjælpe eleverne i den rigtige retning, hvis nogle af grupperne kommer på vildspor. Det er også muligt for læreren af indgå aktivt i rollespillet. Mens elevernes roller er relativt fast definerede, kan læreren påtage sig fl ere roller så længe rolleskiftene ikke forvirrer eleverne. Det kan være rollen som den ledende kriminalinspektør, den ledende chefredaktør eller stats-anklager. Men det er en god idé, hvis det er roller, der stadig giver læreren den endelige beslutning. Find en balance, der passer dit temperament Det er op til læreren at vurdere typen af sin egen rolle. Det er muligt helt at undlade at spille roller og bare blive i rollen som lærer, ligesom det er muligt at klæde sig mere eller mindre ud og måske påtage sig en helt anden personlighed end den vante. Vær dog opmærksom på, at det kan være forstyrrende for elevernes indlevelse i rollespillet, hvis de skal falde tilbage i rollen som elever for at kunne tale med deres lærer. Det giver et bedre spil, hvis de skal bede kriminalinspektøren om hjælp frem for læreren. På den anden side kan det også være forstyrrende, hvis man som lærer pludselig begynder at optræde i forskellige kostumer uden at have lyst til det. Det er vigtigt at finde en balance, så man føler sig godt tilpas i sin rolle. Fællesskab gennem rollerne Ved hjælp af rollerne som efterforskere forstærkes elevernes incitament til samarbejde. Som politifolk står de sammen om at opklare et mord. Rollerne bindes sammen af den fælles organisation, som politiet er. Eleverne har som politifolk fællesmøder, hvor de orienterer hinanden om deres sager, og da efterforskningen af de forskellige sager foregår i samme bygning, er det muligt for eleverne at snakke om hinandens sager og hjælpe hinanden uden at træde ud af fiktionen. Det er godt at opretholde illusionen om, at eleverne udfører et vigtigt stykke arbejde, da det fastholder motivationen for at løse opgaverne så godt som muligt. Derfor er det en dårlig idé at forlade spillets verden, medmindre det er strengt nødvendigt. Det tager altid lidt tid at komme ind i illusionen igen, når man først har været væk fra den.

11 Lærerhæfte 1. Introduktion 11 Konkrete lærer-roller Den lokale politiassistent En mulig rolle er som den lokale kriminalassistent fra Ringsted. Han eller hun har været på sagerne, siden det første lig blev opdaget. Rollen kan bruges til at give inside-information om byen og dens indbyggere videre til eleverne. Kriminalassistenten kan fx også uopfordret dukke op med besked fra en tekniker om, at de skal huske at fodsporene på gerningsstedet skal undersøges. Chefen En anden mulighed er at spille kriminalinspektøren fra København. Kriminalinspektøren er chefen, som rådgiver sine ansatte og overlader de endelige beslutninger til dem. Med den rolle vil det være mest logisk, at eleverne taler med kriminalinspektøren i telefonen, da han sidder inde i København. Kriminalinspektøren kan dog indkalde alle efterforskningsgrupper til et møde for at høre, hvordan det går (eventuelt som reaktion på, hvad pressen har skrevet). Han stiller kritiske spørgsmål, og kommer med råd og opfordringer til den videre efterforskning. Det kan være en idé at give rollerne lidt forskellig personlighed. Måske er den lokale kriminalassistent flink og venlig, mens kriminalinspektøren altid har travlt og skal videre til et nyt møde. Arbejdsdeling Det er en god idé, hvis hver gruppe udpeger en ansvarlig for gruppens arbejde. Rollen som leder kan eventuelt gå på skift mellem eleverne. Der findes mere om gruppens ansvarsområder i afsnittet Fordeling i grupper side 31. Man kan også lade eleverne selv styre arbejdsdelingen internt i gruppen. Det kan give bedre mulighed for at differentiere undervisningen.

12

13 Lærerhæfte 2. Drabssag/Melved fortællingerne Drabssag/Melved fortællingerne I denne del beskrives de to forløb i Drabssag/Melved: Introsagen (Drabssag/Karl Vestergaard) Hovedforløbet (De fire Melved-sager: Drabssag/Moussa Alaleh, Drabssag/Adam Krogh, Drabssag/Marie Johansen og Drabssag/Niels Andersen) Kort om de to forløb Introsagen (Drabssag/Karl Vestergaard) har til formål at give elever og lærere en fornemmelse af, hvad arbejdet med Drabssag/Melved går ud på og gøre dem fortrolige med efterforskningsformen, inden de går videre med hovedforløbet. Den kan gennemføres på fire lektioner. Eleverne får mulighed for at arbejde med efterforskning og undersøgelser, og de bliver introduceret til forskellige redskaber, som de får brug for til at håndtere viden i hovedforløbet. I introsagen arbejder alle eleverne i klassen på samme sag, og behandlingen af sagen og evaluering af resultater foregår i fællesskab med læreren som ordstyrer. Eleverne arbejder dog i grupper, når de gennemfører undersøgelser af sagens spor. Drabssag/Karl Vestergaard har ingen direkte sammenhæng med de øvrige sager, så introsagen kan anvendes både som et kortere, selvstændigt undervisningsforløb og som introduktion til Melved-sagerne i hovedforløbet. Hovedforløbet med de fire Melved-sager er materialets kerne. Her arbejder eleverne i fire grupper med hver deres sag, og det er den samme gruppe, der gennemfører alle undersøgelserne og efterforskningen til dens egen sag. Dog vil eleverne undervejs skulle formidle deres resultater til hinanden, bl.a. via udveksling af sager mellem efterforskningsgrupperne, et pressemøde og rekonstruktioner af sagerne. Eleverne vil have mødt de fl este undersøgelsestyper i introsagen. Derfor vil det være en fordel, hvis grupperne i hovedforløbet sammensættes på tværs af grupperne fra introsagen, så der i hver gruppe er mindst én elev, der har arbejdet med en undersøgelsestype tidligere (se side 31). Introsagen Drabssag/Karl Vestergaard Drabssag/Karl Vestergaard giver eleverne lejlighed til at arbejde med efterforskning og gådeløsning i en styret form. Forløbet kort Læreren præsenterer eleverne for deres rolle som kriminalbetjente fra Rejseholdet, evt. med en snak om, hvad det vil sige at arbejde inden for politiet i Danmark. Eleverne sættes ind i fiktionen: Læreren præsenterer sig som politichefen og forklarer, at Rejseholdet er kaldt ud til en mordsag på en lille gård, hvor ejeren er blevet skudt. Eleverne opdeles i fire grupper og får udleveret en kopi af sagsmappen med beskrivelse af gerningsstedet, en generel rapport fra det lokale politi og en obduktionsrapport på afdøde. Eleverne får at vide, at de kan finde informationer i Kriminalteknisk håndbog på deres computer (se side 46), hvis de støder på emner, de ikke kender til. Grupperne har på dette tidspunkt via computeren også adgang til de første afhøringer. Når eleverne har sat sig ind i sagen, kaldes holdet sammen til møde, hvor læreren/politichefen fungerer som ordstyrer. Sammen vurderer klassen sagen og diskuterer, hvem man umiddelbart tror, står bag drabet. I første omgang ligner introsagen om Karl Vestergaard en simpel tilståelsessag med Susanne som den skyldige, men er det ikke for nemt? I diskussionen inddrages personoversigten og tidslinjen (se side 38). Efter mødet bliver opklaringen mere praktisk. Grupperne skal hver især arbejde med sporene i sagen (se side 37), som de får adgang til via computeren. Nogle skal i fysiklokalet og undersøge vatpinde for barium og sølv for at opklare, hvem af sagens mistænkte, der stod i nærheden, da mordvåbenet blev affyret (vatpindene er forberedt af læreren inden timen. Se i Vejledning til undersøgelser side 21), mens andre skal undersøge fingeraftryk og finde ud af, hvem der har rørt ved kassen, som mordvåbenet var låst væk i. Når grupperne har lavet deres undersøgelser, indkaldes de til endnu et fællesmøde. Grupperne fortæller, hvad de har fundet ud af i deres arbejde med sporene, og sammen taler klassen sig frem til, at det nok alligevel ikke var Susanne, der stod bag mordet, men sønnen Christian. Elevernes arbejde godkendes via Lærermodulet på computeren (se side 48), og grupperne får derved adgang til at se de sidste afhøringer, hvor Christian tilstår mordet på sin far Karl Vestergaard. Som afslutning er det en mulighed at tage de moralske og menneskelige dimensioner af historien op i en snak i klassen: Hvorfor gjorde Christian, som han gjorde? Var det rimeligt? Er et menneskes liv altid helligt? Hvorfor dækkede Christians mor over ham? Osv. Historien De sidste år har været hårde for Karl og hans familie. Gården løber ikke rundt længere, og hans kone Susanne er blevet nødt til at tage et halvtidsarbejde på hjemmeplejen. Frustrationer tærer, Karl begynder at slå Susanne og snart også sønnen Christian. En dag lader Karl sin vrede gå ud over Christian. Bagefter tager han hen på bodegaen med løftet om fl ere bank til både Christian og hans mor, når han kommer hjem igen. Christian ved, hvor hans far opbevarer sin hjemmeværnspistol, og finder den frem, mens faren er væk. Han venter i bryggerset på sin far og skyder ham, da han kommer hjem. Susanne kommer hjem fra arbejde nogle timer senere. Christian sidder ved siden af liget med et tomt udtryk i øjnene og pistolen i hænderne. Susanne tager en hurtig beslutning. Hun vil ikke se sin søn i fængsel og tager derfor skylden på sig. Hun brygger en historie sammen, om at Christian ikke var hjemme, da det skete, og

14 14 2. Drabssag/Melved fortællingerne Lærerhæfte fortrolige med disse hjælpemidler. Læs mere om videnshåndtering på side 38. Rolle i spillet Læreren har gode muligheder for at indgå aktivt i rollespillet. Elevernes roller er relativt fast definerede, men læreren har mulighed for at påtage sig fl ere roller: som den ledende kriminalinspektør, som chefredaktøren eller som statsanklageren. Det eneste man skal være opmærksom på er, at eleverne ikke må blive forvirrede. Det skal hele tiden være tydeligt, hvilken rolle læreren spiller. Afdøde Karl Vestergaard instruerer ham i, hvad han skal sige. Susanne ringer til politiet og fortæller, at hun har slået sin mand ihjel i selvforsvar. Hun skød ham i bryggerset, da han bankede hende. Politiet afhører hende og Christian, sender liget til obduktion og samler tekniske beviser på gården. Persongalleri Karl: Den afdøde. Karl drev det lille landbrug, men havde svært ved at få det til at løbe rundt. Han er stamgæst på bodegaen og hjemmeværnsmand. Christian: Christian er 16 år. Han er en god dreng, der dog næppe har opfundet den dybe tallerken. Han har slået sin far ihjel og prøver forgæves at huske den historie, hans mor har brygget sammen for at dække over ham. Susanne: Susanne er en slidt kvinde i fyrrerne, som er blevet i sit ægteskab trods volden for sønnen Christians skyld. Hun er fokuseret på at redde Christian og har fortalt politiet, at det var hende, der skød Karl i selvforsvar. Henning Lauridsen: Henning og Karl var hjemme værnskammerater, nærmere bestemt i hjemmeværnspolitiet. Henning forsvarer Karl, men indrømmer hårdt presset, at han havde på fornemmelsen, at Karl af og til stak Christian en lussing. Lærerens generelle rolle Lærerens rolle i spillet er som hjælper og igangsætter for eleverne. Det er læreren, der kan stille spørgsmål, som kan hjælpe eleverne til at fokusere på, hvad der er vigtigt. Det er læreren, der har læst alle sagerne og ved, hvem de skyldige er og derfor kan hjælpe eleverne i den rigtige retning, hvis de er kommet på vildspor. Læreren hjælper eleverne på vej og sørger for, at de får overblik over sagen. Hvad ved de med sikkerhed? Hvad tror de bare? Hvilke teorier vil de efterprøve? Introduktion af værktøjer Eleverne skal have introduceret tidslinjen og personoversigten og have hjælp til at bruge de to værktøjer til at organisere deres viden. Det er første gang, eleverne arbejder med redskaberne og spillets ramme, og det er vigtigt, de bliver Diskussionsleder Diskussionerne om, hvad eleverne tror der er sket, foregår som i traditionel klasseundervisning med læreren som ordstyrer. Forløbet kan være mere eller mindre styret det vigtigste er, at eleverne får formuleret en eller fl ere teorier. Det samme gælder fordelingen af opgaver: Her kan man lade eleverne selv beslutte, hvem der skal løse hvilke opgaver eller bestemme det for dem. Vejledning Når eleverne er i gang med undersøgelserne, er det lærerens opgave at vejlede dem og svare på spørgsmål. Læreren skal sørge for at udlevere prøverne til krudtslamsundersøgelsen til den gruppe, der arbejder med den. Praktisk forberedelse Endelig er der nogle rent praktiske opgaver: Der skal reserveres computere til eleverne og være adgang til et naturfagslokale i de relevante moduler. Til nogle undersøgelser skal eleverne bruge specielle remedier, der skal fremskaffes Vigtige tidspunkter i sagen To dage før mordet: Karl banker Susanne (og efterlader mærker). På mord-dagen: 9-17 Susanne er på arbejde Karl banker Christian og tager på bodega Karl kommer tilbage og bliver skudt Susanne kommer hjem Susanne ringer til politiet Falck ankommer til gården. Susanne og Christians forklaring: Christian kommer hjem fra arbejde og går tur med hunden Bella Susanne skyder Karl i selvforsvar Susanne ringer til politiet Falck ankommer til gården Christian kommer tilbage.

15 Lærerhæfte 2. Drabssag/Melved fortællingerne 15 på forhånd. Disse står beskrevet under de enkelte opgaver (se Vejledning til undersøgelser). I gang I Drabssag/Karl Vestergaard arbejder hele klassen sammen, men er inddelt i fire undergrupper med hver sin delopgave. Ved gruppedelingen er det vigtigt at tage højde for, at grupperne ikke er de samme, som de skal være senere se mere om gruppefordeling på side 31ff. Derudover skal sagsmappen printes og kopieres (den findes i Lærermodulet), og krudtslamsundersøgelsen forberedes (se Vejledning til undersøgelser side 21). Introduktion Inden spillet går i gang, skal eleverne sættes ind i deres roller som kriminalbetjente (se side 10). Det er også oplagt at vække elevernes appetit med traileren, som er en stemningsskabende introduktion til spillet. Traileren findes på Sagsmappen Spillet starter, når eleverne er delt i grupper, og de har fået udleveret sagsmappen. Eleverne kan evt. have haft sagsmappen med hjemme som lektie. Læreren gør det under alle omstændigheder klart, at eleverne skal have sat sig grundigt ind i sagen, inden klassen mødes igen. Det gør de ved at læse sagsmappen og få overblik over, hvilke informationer den indeholder. Eleverne skal i dette tidsrum også se afhøringer af Susanne, Christian og Henning og læse om personer, steder og spor på gruppens computer. Grupperne mødes Når grupperne har forberedt sig, samles klassen til et fælles møde. Mødet har tre punkter: Overblik Brug tidslinjen og personoversigten med hele klassen. Eleverne skal skabe sig overblik over sagen: Susanne og Christians forklaringer stemmer ikke helt overens. De husker begge uret slå i stuen, men forbinder forskellige begivenheder med tidspunktet. Eleverne skal vurdere, hvem der lyver. Hvem tror de er den skyldige? Og hvorfor? Klassen behøver ikke blive enig om en bestemt teori. Det vigtigste er, at de får diskuteret de centrale spørgsmål og får formuleret nogle teorier, som de kan efterprøve i deres undersøgelser. Eleverne skal også kigge på sporene fra gerningsstedet, som de finder beskrevet på computeren og vurdere, hvad de kan fortælle om sagen. Teorier og diskussion Hvert spor behandles for sig, og det diskuteres, hvad forskellige mulige udfald af undersøgelserne vil betyde for sagen. Hvad kan fingeraftrykket fx be- eller afkræfte? Hvis det er Susannes fingeraftryk, understøtter det hendes forklaring, men hvis det er Christians, tyder det derimod på, at Susanne ikke fortæller hele sandheden. Et spor fra sagen: en nøgle med et fi ngeraftryk. Beviser og undersøgelser Ved slutningen af mødet skal opgaverne fordeles mellem grupperne. Hver gruppe skal tage sig af et af sporene og de undersøgelser, der er tilknyttet: Gruppe 1: Blod på Christians trøje: dna-undersøgelse. Gruppe 2: Pistolen: Krudtslamsundersøgelse og beregning af skudafstand. Gruppe 3: Hængelås til pistolkasse: Sammenligning af fingeraftryk. Gruppe 4: Undersøgelse af liget: Obduktion og beregning af dødstidspunkt samt gennemgang af lægerapport. Undersøgelser Efter mødet skal grupperne udføre undersøgelserne og forberede sig på at dele resultaterne med de øvrige grupper, når hele klassen bagefter mødes. Eleverne kan læse om sporene og undersøgelserne på deres computer og printe undersøgelsesspørgsmålene ud. Ud fra spørgsmålene skal de selv finde relevante artikler om deres emne og vælge procedure for undersøgelsen i Kriminalteknisk håndbog. Når eleverne har læst og valgt den rette procedure, skal de udføre undersøgelsen. Herefter skal de fortolke resultaterne hvad betyder det for sagen? Bekræfter resultaterne, hvad de troede i forvejen, eller må de justere deres teori? Det er disse svar, de skal forberede til mødet med den øvrige klasse. Grupperne mødes igen Når grupperne er færdige med deres undersøgelser, mødes

16 16 2. Drabssag/Melved fortællingerne Lærerhæfte hele klassen igen. På mødet fortæller grupperne hinanden om deres undersøgelser og resultaterne af dem. For hver undersøgelse kan nye fakta noteres på tidslinjen og i personoversigten. Var det selvforsvar? Skudafstandsundersøgelsen kan be- eller afkræfte, om der var tale om selvforsvar, eller i hvert fald om drabet foregik, som Susanne forklarer. Skudafstands-beregningen peger på en skudafstand på ca. 2,5 meter. På den afstand kan der godt være tale om selvforsvar. Lægeundersøgelsen af Susanne kan fastslå, hvor gamle hendes mærker er. Susannes blå mærker er fl ere dage gamle og ikke fra den dag, som hun påstår. Christians mærker er til gengæld friske. Introsagen ender ikke med et obligatorisk anklageskrift, som Melved-sagerne gør, men det er alligevel oplagt at tage en diskussion om, hvor hårdt Christian skal straffes. Han var måske ikke truet på livet i det øjeblik, han skød sin far, men havde til gengæld været udsat for regelmæssig vold i fl ere år. Undskylder eller formilder det hans handling? Rolleskift Hvis der er tid til det, kan der knyttes et ekstra element til introsagen. Eleverne kan hver for sig eller i grupper skrive en avisartikel eller en historie om sagen. Det vil tvinge dem til at se sagen med andre øjne og forberede dem på pressens rolle, som de kommer til at arbejde videre med i Melved-sagerne. Hvem skød Karl? Dna-sammenligningen fastslår, at blodet på Christians trøje er Karls. Det sår tvivl om Christian og Susannes forklaring om, at Christian ikke var i nærheden af liget. Fingeraftrykket på hængelåsen til kassen, som pistolen var låst inde i, kan sandsynliggøre, hvem der har fundet pistolen frem. Fingeraftrykket er sat af Christian. Det modsiger dermed, hvad både Christian og Susanne siger. Dødstidspunkt kan afstemmes med Susanne og Christians forklaring. Karl er ikke overraskende død af pistolskud, og dødstidspunktet kan anslås til at være to til fire timer før liget undersøges. Susanne forklarer, at hun skød Karl 17.40, hvilket altså godt kan passe. Skyttens højde kan vise, at skytten har været 170 cm. Det tyder ikke på, at det er Susanne, der har affyret pistolen. Krudtslam kan vise, hvem der har affyret pistolen for nylig. Krudtslams-undersøgelsen viser, at Christian har affyret pistolen, mens Susanne slet ikke har været i nærheden af et skydevåben, der blev affyret. Det stemmer ikke med Susanne og Christians forklaring. Når alle nye oplysninger er blevet fremlagt, diskuterer klassen sig frem til, hvem den skyldige må være. Der er mange oplysninger, der underminerer Susannes forklaring, og undersøgelserne fastslår, at Christian har været i nærheden af sin fars lig og affyret pistolen. Der er ikke meget tvivl om, at det var Christian, der skød sin far. Det interessante er elevernes diskussion af Susannes rolle. Tror de, at hun var indblandet eller prøver at tage skylden? Når klassen i fællesskab har diskuteret sig frem til en teori (eller fl ere, hvis de ikke kan blive enige), kan de se de sidste afhøringer, hvor Susanne desperat forsøger at fastholde sin tilståelse, og Christian tilstår. Eleverne kan enten se de sidste afhøringer i grupperne eller sammen i klassen, hvis der er mulighed for det. Evaluering Ved at gøre evalueringen fremadrettet, tjener den som en forberedelse, der er relevant, hvis klassen efterfølgende skal arbejde med Melved-sagerne. Hvad oplever eleverne selv, at de har lært? Det er relevant at evaluere, hvad eleverne lærte af både de konkrete undersøgelser, af deres egne fremlæggelser og af sagen som helhed.

17 Lærerhæfte 2. Drabssag/Melved fortællingerne 17 Hovedforløbet Melved-sagerne I dette kapitel beskrives historierne i de fire Melved-sager og det forløb, de lægger op til. Men først er der en kort beskrivelse af forløbet, en præsentation af Melved by og en generel introduktion til forløbet. Forløbet kort Igen spiller eleverne kriminalassistenter fra Rejseholdet, denne gang kaldt ud til fire forskellige mord i samme by. Introduktionen af roller og fiktion forløber som i introsagen (se forrige afsnit). Eleverne opdeles i fire grupper, der går på tværs af grupperne fra introsagen (se side 31). Hver gruppe får tildelt en sag, som eleverne i gruppen sætter sig ind i ved at læse sagsmappen og se de indledende afhøringer. Opklaringen i hovedforløbet foregår i grupperne, men styres af en række møder eller fremlæggelser, som kriminalassistenterne skal forberede via deres arbejde: Indledende møde i politihovedkvarteret Pressemøde Statusmøde Rekonstruktion Anklageskrift Eleverne skal således hele tiden forberede sig på at kunne formidle og fremlægge deres resultater og dermed tage stilling til værdien og målet med deres arbejde. Efterhånden som eleverne udfører undersøgelserne, der er knyttet til de enkelte spor, og gennemfører møderne, godkender læreren deres arbejde i Lærermodulet og giver derved de enkelte grupper adgang til nye informationer om deres sag. Alle grupper afslutter deres sag ved at skrive et anklageskrift, der angiver en eller fl ere skyldige og vurderer sagens beviser. Melved en by i provinsen Melved er pludselig på forsiden af alle landets aviser. I løbet af to døgn, d. 8. og 9. september 2003, er fire mennesker fundet døde i og omkring den lille by. Klokken halv et natten til onsdag modtager politiet et anonymt opkald til alarmcentralen. I svømmehallens omklædningsrum findes byens unge svømmehåb, Moussa Alaleh, død i en pøl af blod. Han er blevet stukket ned. Tolv timer senere indløber endnu en anmeldelse. Revisoren Marie Johansen fra det bedre borgerskab findes død ved søen uden for byen. Hun er blevet skudt med et havlgevær og slæbt ned til søbredden. Dagen efter, torsdag klokken 16.44, indløber den næste anmeldelse. Bartenderen Adam Krogh fra byens diskotek Gustav er blevet tævet til døde og smidt i et forladt, kommunalt garageanlæg. Den sidste sag åbnes lidt i ni samme aften. I de forfaldne drivhuse uden for byen findes liget af en af politiets gamle kendinge, Niels Andersen, som tidligere er straffet for vold og narkotikahandel. Han er blevet skudt. Rigspolitiets Rejsehold tilkaldes. Spillet går i gang. Døds- og findetidspunkter Mandag 6/ : Michael Juhl dræber Niels Andersen. Mandag 6/ : Anne Berg skyder Marie Johansen. Tirsdag 7/ : Martin og Anders Bryder dræber Moussa. Tirsdag 7/ : Preben Andersen dræber Adam Krogh. Onsdag 8/ : Moussa findes. Onsdag 8/ : Marie findes. Torsdag 9/ : Adam findes. Torsdag 9/ : Niels findes. Gennemgående personer Melved er en lille by, hvor de fl este kender hinanden, og eleverne vil finde en række sammenhænge mellem sagerne. Sammenhængene er ekstra krydderi på opklaringsarbejdet, men de er ikke nødvendige at kende for at opklare sagerne. De skal blot få Melved til at virke som en levende by: Den unge revisorsøn Peter Berg afhøres i forbindelse med Drabssag/Marie Johansen om mordet på hans moster og også i Drabssag/Moussa Alaleh, hvor det er hans træningskammerat, Moussa, der er blevet stukket ned efter træning. Moussas kæreste, Lise Bondesen, afhøres i Drabssag/Moussa Alaleh, men også i Drabssag/Adam Krogh, hvor hendes venindes kæreste bliver fundet død i et forladt garageanlæg i udkanten af byen. Adams kollega, Morten Møller, optræder i Drabssag/Adam Krogh, men også i Drabssag/Niels Andersen, hvor han giver politiet baggrundsoplysninger om byens hårde miljø, i hvilket den dræbte pusher Niels Andersen havde en fremtrædende rolle. Niels er tidligere blevet anmeldt for voldtægt af Ulla Winther, som derfor er blandt de mistænkte i Drabssag/Niels Andersen, men hun er også Marie Johansens veninde og er derfor blandt de afhørte i Drabssag/Marie Johansen. Fakta om Melved Melved er en lille by i provinsen. Den har set bedre tider, siden byens største industrivirksomhed, slagteriet, lukkede for nogle år tilbage. Der bor i Melved by, mens kommunen samlet har omkring indbyggere. Udover Melved by fordeler indbyggerne sig på de to nærliggende småbyer Tomballe og Vellinge og et mindre opland. Melved ligger midt på Sjælland cirka 15 minutters kørsel fra Ringsted. Nærmeste sygehus, biograf, storcenter og gymnasium er i Ringsted. Melved hører under Ringsted Politikreds, ligesom det er dommervagten og byretten i Ringsted, man gør brug af. Melved har en lokalstation, hvis kontor i dagtimerne bemandes af betjente fra Ringsted. Om natten patruljerer vogne fra Ringsted, men de finder sjældent til Melved. Tæt ved Melved findes et mindre sommerhusområde samt en statsejet skov. Ellers består oplandet hovedsageligt af landbrugsjord.

18 18 2. Drabssag/Melved fortællingerne Lærerhæfte Generelt om forløbet Forberedelse Inden arbejdet med Melved-sagerne går i gang, skal sagsmappen printes til eleverne (fra Lærermodulet se side 48), og de forskellige undersøgelser skal forberedes. Under forløbet er det op til eleverne selv, hvornår de laver hvilke undersøgelser. Det er derfor en fordel at forberede alle undersøgelser, allerede inden eleverne sættes i gang. Eleverne skal også have udleveret en kopi af Melved Lokalavis. Her kan eleverne læse den lokale presses reaktion på hændelserne i Melved. Det er tanken, at avisen skal vække elevernes appetit på spillet og give en samlet introduktion til byen og alle de aktuelle begivenheder. Samtidig introduceres pressen fra start, så eleverne er forberedte på pressemødet (modul 3). Avisen findes i Lærervejledningens mappe. Introduktion Hvis ikke klassen har spillet introsagen, skal læreren sætte eleverne ind i deres rolle som politibetjente (se side 10). Spillet kan indledes med at lade eleverne se tv-indslaget om de mange dødsfald i Melved. Indslaget findes i Lærermodulet. Herefter deles eleverne op i de fire efterforskningsgrupper, som hver får udleveret deres sagsmappe. Gennemlæsningen af sagsmappen kan evt. være hjemmearbejde. Men det er under alle omstændigheder en god idé at udlevere Melved Lokalavis som en slags lektie (appetitvækker) til eleverne, inden sagen går i gang. Melved er en lille by i provinsen. I interfacet er der et kort over byen. Arbejde med sagen De fire sager er ikke ens i strukturen. Det betyder, at én gruppe kan have mange afhøringer, mens en anden gruppe måske skal igennem lidt fl ere undersøgelser for at finde frem til deres drabsmand. Det kan give mulighed for differentiering, når sagerne deles mellem grupperne. Drabssag/Moussa Alaleh er fx den sag, der har færrest undersøgelser, og den kan derfor være lidt lettere at arbejde med end de øvrige sager. Der er detaljerede gennemgange af de forskellige sagers opklaring på de følgende sider. Ekstra Hvis man ønsker at have mere fokus på de danskfaglige elementer, kan man lade eleverne lave plancher eller skrive en kort artikel eller spiseseddel til en avis undervejs i forløbet. Dette kan både være som hjemmearbejde eller foregå i timerne, hvis der er afsat tid til det.

19 Lærerhæfte 2. Drabssag/Melved fortællingerne 19

20 30 2. Drabssag/Melved fortællingerne Lærerhæfte

21 Lærerhæfte 2. Drabssag/Melved fortællingerne 21

22 22 2. Drabssag/Melved fortællingerne Lærerhæfte

23 Lærerhæfte 2. Drabssag/Melved fortællingerne 23