KYSTPLANLÆGNING KYSTPLANLÆGNING FOR HØRSHOLM KOMMUNE

Transkript

1 KYSTPLANLÆGNING KYSTPLANLÆGNING FOR HØRSHOLM KOMMUNE OKTOBER 2013

2 KOLOFON Kystplanlægning for Hørsholm Kommune er udarbejdet af Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S ved Eva Sara Rasmussen og Dan B. Hasløv i samarbejde med Hørsholm Kommune. Udkast I HASLØV & KJÆRSGAARD

3 INDHOLD 1.SAMMENFATNING Formålet med kystplanlægningen Kysten i dag Interessenter og borger Kystgrundejere Kysten balance mellem beskyttelse og benyttelse Kysten som lokalt friluftsmål og naturområde Rungsted Havn Kystteknisk gennemgang af kysten Nationale målsætninger for kysterne Turismeperspektiver for kysten Anbefalinger DEN GODE DIALOGPROCES Proces Projektbaseret grundejerinddragelse Programbaseret inddragelse af lokalområdet Formålsbaseret offentlig inddragelsesproces Konkrete redskaber til inddragelse TEKNISKE FORUNDERSØGELSER Øresundskysten klimatiske forudsætning for kystbeskyttelse.16 - Naturlige kystdynamikker Vandstand, bølger og klimaforandringer Kystudfordringerne i Hørsholm Kystens kvaliteter Kystens natur og friluftsliv Fredningsinteresser Laguneprojekt Eksisterende kvaliteter Kystens rekreative potentialer Kystbeskyttelse - overblik over muligheder Teknisk sikring Sandfodring Retningslinjer for kystbeskyttelsen Kystens interessenter Interessenter Kystens delstrækninger Kystens tilstand i dag Forslag til fremtidig kystbeskyttelse Lovgivning, ejerforhold, økonomi og etapedeling Lovgivning Lovgivning om klapning af havnesand Ejerforhold Økonomiske scenarier Anlægsudgifter Etapedeling af kystsikring Vedligeholdelse Muligheder for ekstern finansiering...61 HASLØV & KJÆRSGAARD I 3

4 1.SAMMENFATNING Formålet med kystplanlægningen Kommunalbestyrelsen i Hørsholm Kommune har besluttet at lade udarbejde en kystplan for kommunen. Formålet med kystplanlægning er at: danne et helhedsorienteret debat- og beslutningsgrundlag for det videre arbejde med kysten, sammenfatte mulighederne for at kvalitetsudvikle kysten med udgangspunkt i både hensyn til kystbeskyttelse og herlighedsværdier, skitsere muligheder for inddragelse af interessenter, borgere og kystgrundejere i en samlende positiv proces, at samtænke interesserne på kysten med den fortsatte udvikling af Rungsted Havn. I følgende beskrives den overordnede status for kysten i dag....et helhedsorienteret debat- og beslutningsgrundlag for det videre arbejde med kysten... Kysten i dag Kystens herlighedsværdi Den 6 km lange kyst er en af kommunens væsentligste aktiver. Kysten er samlingspunkt for trafikken langs kysten, mål for udflugter i det daglige i form af gå-, løbe- og cykelture på Strandvejen langs vandet. De enkelte små og store steder, som udsigtsplads på kysten syd for Sophienberg, parkeringsområder langs Strandvejen, ishus ved grænsen til Fredensborg Kommune og Rungsted Havn - fungerer som steder på ruten og mål i sig selv. Der er offentlig adgang langs stranden - på delstrækninger, hvor der findes en strand. På store dele af kysten er stranden eroderet væk. På andre dele af kysten er der så få og usynlige adgangsstier til stranden, at kysten i praksis ikke er offentlig tilgængelig. Kystbeskyttelse af kysten Kystlinjen er på lange strækninger styret med forskellige former for kystsikringsanlæg som sikringsmure, stensætninger og glacier. Der har 4 I HASLØV & KJÆRSGAARD

5 Prioritere sikringsteknikker, som understøtter kystens naturlige dynamikker... i mange år være et behov for en fornyet kystbeskyttelsesindsats. De presserende problemer er mere eller mindre udtjente kystbeskyttelsesanlæg, som løbende nødtørftigt repareres og der forudses tilbagevendende problemer med oversvømmelse af Strandvejen på de mest udsatte strækninger. På sigt forudses at disse problemer forværres med forventet højere vandstand i Øresund, og dermed en mere grundlæggende trussel af kystens infrastruktur af vejanlæg og ledninger og i yderste konsekvens bebyggelsen langs kysten. Der er derfor mange gode grunde til at komme de udfordringerne i møde på et tidspunkt, hvor der fortsat er mulighed for at finde gode løsninger, der tilgodeser de mange interesser på kysten. Interessenter og borgere Foreninger, klubber og den brede offentlighed har en naturlig interesse i kysten som rekreativt udflugtsmål som udflugtsmål i sig selv eller som del af en rute. Kysten er i dag en gennemfartszone. Der er en del trafik af både biler, gående, cyklister og motionister; men ganske få steder at gøre ophold og få mennesker, der gør ophold på deres rute. Kystgrundejere Kystgrundejere har direkte adgang til stranden eller udsigt fra deres grund til stranden og havet. De har, med den direkte kontakt til havet, et privilegium i form af direkte kontakt til naturen - og en udfordring, når naturen viser sine kræfter med oversvømmelser af de lavtliggende områder. Kysten balance mellem beskyttelse og benyttelse Kystbeskyttelse Målet med kystbeskyttelsen er at: Varetage nødvendig sikring mod havvand i tæt samspil med prioritering af æstetiske, rekreative og naturmæssige værdier, Prioritere sikringsteknikker, som understøtter kystens naturlige dynamikker, gerne ved hel eller delvis sandfodring, der vedligeholdes med sand fra havnen, HASLØV & KJÆRSGAARD I 5

6 BADEBROER Imødegå den erosion og udsultning af stranden, som især er tydelig på kystens mindre fremspring/ pynter, Reducere problemerne med ophobning af tang, især omkring havnen. Kysten som lokalt friluftsmål og naturområde Kysten indeholder allerede i dag en masse kvaliteter og muligheder for unikke oplevelser på kanten mellem byen og Øresund, som kort kan opsummeres til: Rekreative værdier (ruter og steder, herunder aktiviteter som badning og udsigter), Naturværdier i form af eksisterende dyre- og planteliv på og langs kysten, MOTION, REKREATION OG SPORT De mest oplevelsesrige strækninger er generelt dem, der opleves som mindst berørt af menneskehånd. Set i forhold til den brede offentligheds interesser er der mangelfulde adgangsmuligheder til færdsel langs kysten. Udviklingen af kysten bør sammentænke kystsikring med kystens interesser i forhold til friluftsliv og naturinteresser, således at kystsikring og rekreation understøtter hinanden og arbejder i samme retning. En målrettet indsats for at fremme naturværdien af kysten kunne sammen med små og store forbedringer af ruterne og stederne langs kysten hæve hele niveauet for oplevelsen af kysten, og kystens værdi for friluftslivets mange facetter af naturoplevelse, leg, motion, organiseret og uorganiseret idræt m.m. SIKRINGSMURE Rungsted Havn Rungsted Havn er som det eneste større anlæg etab- 6 I HASLØV & KJÆRSGAARD

7 UDSULTNING AF KYSTEN OG OPHOBNING AF TANG En langsigtet strategi for kystbeskyttelsen på strækningen vil derfor skulle indeholde strandfodring som et element, hvorved stranden genetableres. Kun herved erstattes det sand der til stadighed tabes fra strækningen. leret på vandsiden af den oprindelige kystlinje. Havnen har forandret de naturlige strømforhold og materialetransporten langs kysten. Havnen er en væsentlig aktør både som støttepunkt for de rekreative aktiviteter på kysten og som mulig medspiller i forhold til at løse en del af kystens udfordringer i forhold til kystbeskyttelse. Rungsted Havn sander til, og oprenses derfor hvert år for en større mængde sand som ophober sig især i indsejlingen. Havnen har netop i 2013 fået fornyet sin femårige tilladelse til oprensning til i alt m3 på 5 år svarende til 4.000m3 om året, hvilket i runde tal svarer til den mængde der savnes for at undgå en fortsat udsultning af kyst nord for havnen. I et samarbejde med havnen, grundejerne og de relevante myndigheder ville det være fornuftigt at nyttiggøre det oprensede sand på kysten frem for som nu at dumpe ( klappe ) det ude i Øresund. Nyttiggørelsen af sandet kunne være en del af indsatsen for den fremtidige kystbeskyttelse - enten ved jævn indpumpning på hele kysten - eller placering på strategiske steder i såkaldte sandmotorer, hvorfra sandet naturligt over tid fordeler sig langs kysten. Havnen har aktuelle overvejelser omkring en fremtidige udvikling af havnen....kystbeskyttelsen skal foretages i rette tid. Kystteknisk gennemgang af kysten Der er i 2008 gennemført en kystteknisk tilstandsvurdering af kysten i Hørsholm Kommune. Analysen er geografisk afgrænset til kysten umiddelbart på sydsiden af Rungsted Havn, og kysten nord for Rungsted Havn. Den sydlige tredjedel af kyststrækningen i Hørsholm Kommune er således ikke en del af rapporten. Det følgende er sammenfattede citater fra den afsluttende rapport (COWI, 2008): Generelt er problemet på denne kyststrækning, at der mangler sand på stranden. Havnen blokerer den kystparallelle materialevandring og stranden HASLØV & KJÆRSGAARD I 7

8 STIERNE OG DE GRØNNE OMRÅDER I BAGLANDET TIL KYSTEN nord for er blandt andet derfor forsvundet over årene mange steder og det har været nødvendigt at etablere omfattende kystbeskyttelse i form af primært skråningsbeskyttelser af forskellig art. Tabet af sand vil generelt fortsætte med den nuværende strategi for kystbeskyttelsen, hvilket betyder at de eksisterende konstruktioner vil blive udsat for stadig større bølgepåvirkning. Stranden vil forsat blive smallere på strækningen, hvilket også reducerer den rekreative værdi af kysten. En langsigtet strategi for kystbeskyttelsen på strækningen vil derfor skulle indeholde strandfodring som et element, hvorved stranden genetableres. Kun herved erstattes det sand der til stadighed tabes fra strækningen. Kystbeskyttelse skal så vidt muligt udføres som projekter for flere ejendomme En langsigtet strategi for kystbeskyttelsen på strækningen vil derfor skulle indeholde strandfodring som centralt element, hvorved stranden genetableres. Kun herved erstattes det sand der til stadighed tabes fra strækningen. I tilfælde af at vedligeholdelsesomkostningerne skal reduceres kan der anlægges en række bølgebrydere eller strandøer på de mest udsatte strækninger for at reducere erosion lokalt. Nationale målsætninger for kysterne Kystdirektoratet lancerede i 2011 deres nationale kystbeskyttelsesstrategi Kystbeskyttelsesstrategi en strategisk indsats for smukkere kyster. Strategien peger i samme retning som anbefalingerne for Hørsholms kyst fra Det følgende er citat fra strategiens målsætninger: En national kystbeskyttelsesstrategi sætter Danmarks kyster i fokus og stiler mod en koordineret, langsigtet og overordnet tilgang til forvaltning af kysterne og til kystbeskyttelse i Danmark. 8 I HASLØV & KJÆRSGAARD

9 For at kystbeskyttelse i fremtiden kan fungere bedst muligt i krydsfeltet mellem beskyttelse af menneskeskabte og natur- og landskabsmæssige værdier, skal den udføres optimeret, langsigtet og ud fra en helhedsbetragtning om ikke mere end nødvendigt. Der skal anvendes bløde løsninger frem for hårde konstruktioner, og kystbeskyttelsen skal foretages i rette tid. Det er afgørende, at kystbeskyttelsen ud fra en samlet betragtning passer til det, den skal beskytte. Kystbeskyttelse skal så vidt muligt udføres som projekter for flere ejendomme, og der skal ske en bedre tilpasning af individuelle kystbeskyttelser til en større kyststrækning. Det vil være afgørende, at der indtænkes oprydning i uhensigtsmæssige og uvirksomme anlæg, når der anlægges nyt. Fremadrettet skal der være øget indsats med rådgivning, fokus på bedre planlægning og samarbejde i forbindelse med kystbeskyttelse og aktiviteter, som vil kræve kystbeskyttelse. Turismeperspektiver for kysten Processen for kystbeskyttelsen kunne i en senere fase føre frem mod en udfoldning af en vision om Strandvejen som Københavns Riviera i sammenhæng med den enestående samlede værdi som stranden og kysten har for især lokalbefolkningen, og men også turismen. I den sammenhæng skal det bemærkes at den smalle frie kyst i Hørsholm kombineret med ganske få egentlige parkeringspladser ikke lægger op til en prioritering af større turismeanlæg med mindre de nødvendige tilknyttede faciliteter tilvejebringes. Udgangspunktet er derfor tiltag der gavner og glæder i lokalområdet. Det naturlige fokus i en eventuel turismesammenhæng kunne være: En fysisk konsolidering af eksisterende værdier som strand, havn, museer og kulturmiljøer og natur, formidling af værdierne og, En eventuel udvikling af enkelte supplerende anlæg af rekreativ og formidlingsmæssig værdi. HASLØV & KJÆRSGAARD I 9

10 ANBEFALINGER Åben dialog om kystbeskyttelsesproces Det er afgørende at ale relevante aktører involveres kvalificeret, med åbenhed og til rette tid. Det er afgørende med en proces der er åben for at imødekomme og håndtere uenigheder, og indarbejde dem så de bliver konstruktive og produktive udfordringer for at nå et godt fælles resultat. Klarhed om formålet og rammerne om projektet En klar dagsorden for projektet giver ro til at koncentrere energien på indholdet. Derfor er det fornuftigt at lave en gennemarbejdet projektbeskrivelse på grundlag af en kvalificeret undersøgelse af løsningsrummet i det enkelte projekt - fx. miljømæssigt, socialt, økonomisk, ejerforhold og politisk. Klart ejerskab og bred forankring Erfaringen viser at et klart politisk og organisatorisk ejerskab i samspil med en bred lokal foranlring i høj grad fremmer betingelserne for et projekts succes. Første skridt i den retning vil oftest indebære en bevidst stærk politisk forankring af projektet understøttet af en handlekraftig projektorganisation, og en tydelig kommunikation og dialog med de lokale interessenter (grundejere, foreninger og organisationer). Sammenhængende kystplanlægning for flest mulige ejendomme Gennem en sammenhængende kystplanlægning, som ikke kun snævert relaterer sig til den tekniske kystbeskyttelse, vil kommunen få mulighed for at gå direkte ind i en dialog om principper for den fremtidige kystbeskyttelse, hvordan der kan arbejdes med et helhedssyn, hvordan der afvejes mellem private og offentlige interesser og hvordan udgiftsfordelingen bedst muligt gennemføres. Igang med kystbeskyttelse i rette tid Kystbeskyttelsessager gennemføres ofte fordi der er et presserende behov, som kalder på en hurtig løsning - men større, samlede kystbeskyttelsessager er komplicerede procesmæssigt og tager lang tid at gennemføre. Det er vigtigt at komme i gang med processen i rette tid, så undersøgelser, afvejninger og beslutninger kan tage kvalificeret og målrettet. Sikring med fokus på de almene værdier - kystens natur og rekreative værdier Erfaringen viser at kysten langsomt gennem en teknisk kystbeskyttelse langsomt mister sin landskabelige, naturmæssige og rekreative kvalitet. Det er muligt gennem en anden tilgang - med fokus på at føre sandet tilbage til kysten evt. kombineret med teknisk sikring af udvalgte strækninger - at balancere hensyn til teknisk sikring med natur og rekreative kvaliteter og at opnå den samme sikkerhed i forhold til kystbeskyttelsen. 10 I HASLØV & KJÆRSGAARD

11 LOKALT EJERSKAB OG ENGAGEMENT 2.DEN GODE DIALOGPROCES En udvikling af kysten berør naturligt mange, og en udviklingsproces bør lægges tilrette, så mangfoldigheden af nødvendige hensyn varetages på en positiv og målrettet måde. Erfaringen er at udviklingsprojekter er mere levedygtige, når de er grundigt forankret i en brugergruppe og et lokalsamfund, som sammen med en fornyende og samlende nytolkning af det enkelte steds behov kan give den rette nytænkning af et lokalt fornyelsesprojekt. Proces Der kan være forskellige veje frem for udviklingsprojektet fra inddragelse af en snæver kreds til en længere proces med et helt åbent udgangspunkt: Projektbaseret grundejerinddragelse, Programbaseret inddragelse af lokalområdet, Formålsbaseret offentlig inddragelsesproces. I det følgende gennemgås kort indholdet og fordele og ulemper ved de forskellige processer: Projektbaseret grundejerinddragelse Der udarbejdes med udgangspunkt i de enkelte delstrækninger projekter for den fremtidige kystsikring, som forhandles på plads med den enkelte grundejer, eller en mindre gruppe af berørte grundejere. Typisk vil økonomien være baseret på at den enkelte grundejer betaler for det anlæg, der laves på vedkommendes strækning af kysten. Projektledelsen vil typisk kunne håndteres og gennemføres selvstæn- HASLØV & KJÆRSGAARD I 11

12 WORKSHOPS digt af en projektenhed (intern eller ekstern) med en meget begrænset politisk involvering. Fordelen ved den projektbaserede inddragelse er at projektet fra starten er konkret og håndgribeligt, at den enkelte grundejer er tæt med inde i defineringen af projektet og der er mulighed for hurtigt at kunne realisere projektet og vise konkrete resultater på stedet. Ulempen er at det kan være svært at ramme plet fra starten med et anlægsprojekt, og der kan gå store ressourcer til spilde for hver gang projektmaterialet skal laves om. Samtidigt vil der uvægerligt være udenforstående interessenter som er ærgerlige over ikke at blive inddraget, og det kan være svært at arbejde helhedsorienteret med en sammenhængende løsning for hele kysten, når hvert projekt laves og besluttes enkeltvis. Programbaseret inddragelse af lokalområdet Inddragelsen sættes i gang på grundlag af nogle mål, formål, målsætninger og evt. et fast katalog over sikringsmetoder, som er defineret på forhånd for hele kysten, og de enkelte kyststrækninger. Inddragelsen giver mulighed for en lokal farvning af hvordan projektet udformes på de enkelte strækninger. Processen involverer både de enkelte grundejere og andre interessenter i lokalområdet, som prioriterer og balancerer de lokale hensyn set fra lokalområdet. Der vil typisk kunne aftales en blanding af finansiering, der afspejler at løsningerne gerne skal tjene et formål for både den enkelte grundejer og en bredere lokal offentlighed. Fordelen ved den programbaserede inddragelse er at flere hensyn kan tages ind som en del af processen, frem for at hvert problem, ønske eller behov søges løst enkeltvis. Processen vil kunne være medvirkende til nye positive netværksdannelser i lokalområdet. Ulempen er at grundejere kan føle sig klemt mellem deres egne inte- 12 I HASLØV & KJÆRSGAARD

13 Illustration af fysisk skala på projektområder i forbindelse med de forskellige typer af proces - t.v. Projektbaseret grundejerinddragelse, midten programbaseret inddragelse af lokalområdet og t.h. formålsbaseret offentlig inddragelse resser og hvad der er god tone at give udtryk for i offentligheden. Der bør derfor være fokus på dels at give mulighed for direkte møder og kontakter mellem projektledelsen og den enkelte grundejer, og på at styre processen fra en åben diskussion til et gradvist mere forpligtigende beslutningsgrundlag. Projektledelsen vil typisk skulle varetages ved en blanding af både interne og eksterne partner, og med et klart politisk engagement, som kan være forankret i et politisk udvalg (evt. ad-hoc udvalg), evt. suppleret af en bredere sammensat styregruppe. Formålsbaseret offentlig inddragelsesproces En åben udviklingsproces for hele kysten, hvor de enkelte hensyn til en start varetages i borgergrupper, der dannes efter interesse og engagement. Grupperne kunne fx arbejde med Kystbeskyttelse, Natur langs kysten og Kystens friluftsliv. Til hver gruppe stilles en projektleder til rådighed og evt. midler til fx mindre studieture, og eksterne oplægsholdere el.lign. Hver gruppe arbejder indenfor et politisk givet kommissorium. Financieringen vil formentlig i høj grad blive en kommunal opgave. Projektgruppernes arbejde vil supplerende kunne åbne mulighed for ekstern fondssøgning til udvalgte projektdele fx af mere rekreativ karakter. Projektledelsen vil typisk håndteres og gennemføres af en tværfaglig projektenhed (intern eller ekstern), som varetager kommunens interesser på vegne af et politisk udvalg evt. suppleret af en bredere sammensat styregruppe. Det ansvarlige politiske udvalg vil typisk lægge en del af ansvaret for løsningerne over i projektgrupperne. Fordelene kan være at projektet vil kunne blive løftet op på et højere niveau, hvor kystens interesser ses under et med mulighed for tværfaglig koordinering og ekstern finansiering af særlige projektdele. HASLØV & KJÆRSGAARD I 13

14 FÆLLES STUDIETUR Ulemperne kan være at grundejerne vil kunne føle sig klemt i forhold til kontrollen med varetagelsen af deres private interesser. Nogle projektgrupper kan risikere at blive så store, at det kan blive vanskeligt at afvikle processen på en god og tilfredsstillende måde. Konkrete redskaber til inddragelse I det følgende er angivet en række redskaber der kan tages i brug i den videre konkretisering af foretrukne processer og løsninger for den videre kystplanlægning: Projektbeskrivelse Formål, mål, målsætninger for de enkelte delstrækninger, milepæle, tidsplan og evt. et fast katalog over sikringsmetoder. Projektbeskrivelsen vedtages politisk....indgår alle interview i en hvidbog som grundlag for den videre planlægning for området... Tekniske forundersøgelser Øresundkysten klimatiske forudsætninger for kystbeskyttelse En kortfattet gennemgang af de naturlige kystdynamikker på Øresundskysten og de fremtidige forventninger til vandstand, bølger og klimaforandringer. Kystens kvaliteter En kortfattet gennemgang af kysten eksisterende rekreative kvaliteter, herunder eksisterende steder og ruter. Kystbeskyttelse - overblik over muligheder En kortfattet gennemgang af mulighederne for teknisk sikring med anbefalede retningslinjer for den fremtidige kystbeskyttelse. Kystens interessenter Overordnet oversigt over kystens interessenter, og deres interesser. Kystens delstrækninger Gennemgang af eksisterende forhold på de enkelte delstrækninger og forslag til fremtidig kystbeskyttelse. Metoder til inddragelse 14 I HASLØV & KJÆRSGAARD

15 INSPIRATION FRA ANDRE PROJEKTER Anbefaling På baggrund af en mangeårig erfaring anbefales det at anvende den programbaserede inddragelsesproces for kysten i Hørsholm Kommune: - Da der er et behov for at sætte rimeligt målrettede processer i gang, hvor resultatet for håbentligt ikke ligger for langt væk i tid, - De enkelte dele af kysten er ret forskellige (naturmæssigt, ejerforhold og kystteknisk), og det giver derfor god mening at arbejde med delstrækningerne hver for sig, - Der er et ønske om at lade løsningsrummet være åbent lidt endnu, hvilket giver mulighed for at inddragelsesprocessen kan indeholde en lokale forslag afvejninger af indholdet i indsatsen. Interviewrunde Interviewrunde med relevante interessenter i området samt med potentielle investorer. Interviewrunden skal afdække, hvordan området udnyttes i dag, hvordan det kan udnyttes i fremtiden og hvilke potentialer det har eller kan få. Interviewene foretages af ekstern rådgiver. Det vigtige er, at dialogen foregår hen over bordet og med størst mulig intimitet. Der udarbejdes et samtalekoncentrat fra mødet og dette fremsendes til den interviewede til godkendelse. Herefter indgår alle interview i en hvidbog som grundlag for den videre planlægning for området. Workshops Workshops kan tage form af fælles opsamlingsmøde efter en interviewrunde, eller en fælles gåtur i det aktuelle område. Typisk vil det være fornuftigt med en introduktion der kan være til inspiration for de videre drøftelser i mindre grupper. I grupperne kan man fx. diskutere med støtte i et printet luftfoto af området, som der sættes gule post-it sedler med forslag og kommentarer på. Det viser sig gerne at der er en del gengangere i forslag/ kommentarer, hvilket giver et godt gruundlag for at udvælge de temaer og forslag der er mest opbakning til at arbejde videre med. Studieture I en afsøgning af ønskerne og kravene til en udvikling af et område vil studieture kunne bidrage med en fælles referenceramme til relevante lignende projekter og områder, samt give værdifulde erfaringer i forhold til, hvilke udfordringer og muligheder, der har vist sig i realiseringen af lignende projekter og områder. I forhold til konkrete bygge- og anlægsprojekter kan en studietur give mulighed for at se, føle og røre hvordan forskellige rum og materialer giver arkitekturen liv. Økonomi Økonomioverslag Når de første skitser til et projekt er klar vil et økonomioverslag kunne bidrage til et overblik over, hvilken proces der vil være nødvendig frem mod en realisering, samt give et grundlag for den videre prioritering af projektets enkeltdele. HASLØV & KJÆRSGAARD I 15

16 ØRESUNDSKYSTEN SET FRA VANDET 3.TEKNISKE FORUNDERSØGELSER 3.1 Øresundskysten - klimatiske forudsætninger for kystbeskyttelse Naturlige kystdynamikker Kysten er præget af transport af sand fra syd imod nord i størrelsesorden ca m3 pr. år. En transport som afbrydes af Rungsted Havn (som ved øvrige havne på kysten), hvor sandet aflejres i indsejlingen. For at opretholde indsejlingen bortgraves sandet og deponeres på klappladser på søterritoriet. Generelt rykker kysten langsomt bagud med forøget erosion til følge, og stigende behov for teknisk kystbeskyttelse. Vandstand, bølger og klimaforandringer Kysten påvirkes især af særlige hændelser knyttet til stormflod med højvander på op mod 1,4 m (som tilsyneladende kommer med stigende hyppighed præget af aktuelle klimaforandringer). Sammenfaldende kan der optræde store bølger i Øresund, som også påvirker kysten. Disse er også stormgenererede og optræder ligeledes med større hyppighed end tidligere. Bølgepåvirkningen fra bølger, der påvirker kysten, kan ved ekstreme hændelser komme op i højder (fra bølgedal til bølgetop) på op til 1,8 m (data fra Skovshoved). Der konstateres også vandspejlsstigninger generelt i havet, foreløbig af begrænset omfang. Kystdirektoratet anbefaler kommunerne et planlægningsgrundlag inden for et betydeligt interval og beskriver et middelscenarie med en højvandsstigning de næste 50 år på 30 cm og højvandshændelse om 100 år på op til cm. Samlet betyder det, at havets eroderende kræfter på kysten vil stige i de kommende år. Manglen på sand på kysten vil i sig selv føre til en stadig øget påvirkning pga. de større vanddybder, der kommer tættere 16 I HASLØV & KJÆRSGAARD

17 Ålsgaarde Helsingør Snekkersten Kokkedal Sandtransport 4.000m3 /år - fanges i havnene Espergærde Rungsted Humlebæk Sletten Nivå HØRSHOLM KOMMUNE Kokkedal Rungsted MATERIALETRANSPORT PÅ KYSTEN Smidstrup Vedbæk Skodsborg Jægersborg Taarbæk Skovhoved Kokkedal Generel højvandsstigning de næste 50 år 30 cm Rungsted Hellerup SIGNATURFORKLARING Havne Badestrande HØJVANDSSTIGNING PÅ KYSTEN HØRSHOLM PÅ ØRESUNDSKYSTEN HASLØV & KJÆRSGAARD I 17

18 Snekkersten Bølgepåvirkninger fra storm op til 1,8m på land. BØLGEPÅVIRKNINGER PÅ KYSTEN Kystudfordringerne i Hørsholm Kysterosion Der er i 2008 (ref. Cowi, 2008) konstateret erosionsproblemer på en stor del af kysten, som krævede og fortsat kræver igangsætning af omfattende renovering af kystsikringen. I valg af sikringsstrategi er der grundlæggende to veje at gå: Vedligeholdelse og eventuelt udbygning af den hårde kystsikring, Enkelte renoveringer af eksisterende hård kystsikring, og oplægning til sandfodring. Højvander ved storm 1,4 m I afsnittet Kystbeskyttelse overblik over muligheder er fordele og ulemper gennemgået nærmere. Skader på bebyggelse På en del af de kystnære ejendomme findes lavtliggende underetager som anvendes til beboelse, som er i fare for at blive oversvømmede. For fremtiden bør der derfor ske en bygningsregulering med henblik på, at grundejerne ikke har mulighed for at bringe deres ejendomme yderligere i fare ved ekstreme vejrsituationer. Ophobning af tang Der ophobes en del tang langs kysten, især omkring Rungsted Havn. Ved renoveringsarbejder på kysten og i og omkring havnen bør der prioriteres løsninger der, så vidt muligt løser del af tangproblemet. HØJVANDER PÅ KYSTEN 18 I HASLØV & KJÆRSGAARD

19 BORDE, BÆNKE OG BADEBROER PÅ KYSTEN 3.2 Kystens kvaliteter Kystens natur og friluftsliv Kysten rummer betydelige ressourcer for natur og friluftsliv. Kysten er en vigtig del af Strandvejsmiljøet, som fra Rungsted Havn til kommunegrænsen i nord har særlige landskabelige kvaliteter med store, åbne udsyn over Øresund. Strandvejen har i mange årtier haft en vigtig rolle som en vejpromenade, men er i de senere år også blevet hjemsted for en intensiv anvendelse knyttet til motions- og oplevelsesruter langs kysten. De bruges både i lokal og regional sammenhæng, og Strandvejen er således blevet en vigtig del af motions- og oplevelsesture i kommunen i sammenhæng med det veludbyggede stinet, der mange steder grænser op til kystzonen. Oplevelsen af kysten fra Strandvejen er en af Hørsholm Kommunes vigtige herlighedsværdier. Fredningsinteresser Mikkelborg Strandpark blev fredet i I afgørelsen fremgår baggrunden og intensionen med fredningen, her udpluk af de væsentligste hovedafsnit: Karakteristisk kulturhistorisk miljø og landskab Mikkelborgområdet fremtræder som en mosaik af åbne græsplæner med gamle, højstammede træer og overvejende ældre strandvejsvillaer omgivet af tæt beplantning på gennemgående store grunde. I sin helhed anses området at udgøre et interessant kulturhistorisk miljø og landskabeligt en kontrast til de åbne, fredede engarealer omkring Nivåbugten mod nord og den åbne kystlinie langs strandvejen mod syd. Kystsikring Fredningen er ikke til hinder for udførelsen af nødvendige kystbeskyttelsesarbejder, der udføres efter en samlet plan for kyststrækningen. Stk. 2. Det påhviler Skov- og Naturstyrelsen at udarbejde en plan for en samlet kystsikring for området. Det skal ved planen tilstræbes, at der gives mulighed for passage til fods - på eget ansvar - ad kystsikringsanlægget ud for de ejendomme, hvor der ellers ikke er passagemulighed. Planen skal udarbejdes i samråd med Frederiksborg Amt og Hørsholm og Karlebo kommuner og forhandles med og HASLØV & KJÆRSGAARD I 19

20 BADELIV tilsendes ejerne af grunde i fredningsområdet. Processen frem til i dag Ved en kendelse fra Naturklagenævnet af 29. april 1999 blev det pålagt Skov- og Naturstyrelsen - i samråd med Frederiksborg Amt og kommunerne Karlebo og Hørsholm - at udarbejde en plan for kystsikring og at revidere plejeplanen. Kronborg Skovdistrikt har udarbejdet forslag til ændringer af plejeplanen for området samt udarbejdet forslag til en kystsikring, der samtidig skal forbedre opholds- og bademuligheder fra området, i overensstemmelse med fredningens bestemmelser. SOMMER- OG MARKEDSLIV Siden Skov- og Naturstyrelsen (i dag Naturstyrelsen) udarbejdede den første plan i 2005 har planen været forelagt lodsejere i området samt været præsenteret ved offentlige møder og efterfølgende reduceret fra et strandprojekt til et kystsikringsprojekt med mulighed for færdsel langs med stranden i det fredede område. En procedurefejl i forbindelse med Kystdirektoratet stilladelse til projektet har betydet at processen for kystsikring skal starte forfra. Status for kystsikringsprojektet i 2010 var et reduceret projekt med en samlede længde på 925 meter, heraf 850 m i Hørsholm Kommune med en ral-sti og banket reduceret fra 980 m til 925 m. Det var strækningen i Fredensborg Kommune, der blev reduceret. Projektet indeholdt ikke en forbedring af bademulighederne i området, men en mulighed for at færdes langs med stranden i hele det fredede område. STRANDLIV Kystsikringsprojektet er i sin essens i overensstemmelse med anbefalingerne i den kysttekniske rapport fra 2008 og anbefalingerne i nærværende rapport. 20 I HASLØV & KJÆRSGAARD

21 NATUROPLEVELSER OG REKREATION Kystsikringsprojektet er ikke gennemført på grund af, at kommunen endte med at stå med en forholdsvist stor del af anlægsudgift i forhold til de statslige grundejere. Laguneprojektet Det har tidligere været undersøgt har været en kommunalt financieret undersøgelse af, hvad der kan gøre i forhold til at løse problemerne med tangophobning. Anbefalingen var en fremskudt kystlinje eventuelt med med en bagvedliggende lagune i det sydlige hjørne Eksisterende kvaliteter Service og indkøb De få steder hvor der findes en kiosk, en restaurant eller butikker fungerer disse som støttepunkter for udflugter for et lokalt og regionalt publikum. BO VED VANDET Ruter Især i Rungsted Hegn og til dels i og omkring Kokkedal Slot findes rekreative gang- og cykelruter. Parkering Der findes enkelte steder parkeringspladser, som fungerer som pausesteder og parkering i forbindelse med især gåture i området: på kysten ved Strandvejen syd for Sophienberg, lokalt tre steder ved Mikkelborg, og på Rungsted Havn Friluftsliv og oplevelser Kystens friluftsliv er det primære omdrejningspunkt for de særlige rekreative oplevelser man kan få langs kommunens kyststrækning. De store støttepunkter er områderne omkring hhv. Kokkedal Slot, Rungsted Hegn og Rungsted Havn. STRAND OG NATUR (NIVÅ) HASLØV & KJÆRSGAARD I 21

22 Dertil kommer de mange små, især private, anlæg der understøtter rekreative oplevelser ved kysten - dels de mindre stykker af tilgængelig kystlinje, offentlige pausesteder i form af fx. bord/ bænkesæt, grillpladser og badebroer. Kystens natur De strækninger hvor det kan lade sig gøre - er det skønt at kunne færdes frit langs kysten og betragte dens særlige vegetation og dyreliv. Kystens rekreative potentialer Rekreative potentialer - Naturens dynamikker Et af kystens potentialer er de muligheder der faktisk vurderes at være for at understøtte et samspil mellem afhjælpning af erosionsproblemerne på kysten, og styrkelsen af eksisterende naturmæssige og rekreative kvaliteter. Meget peger på at sandfodring som del af en kystsikringsstrategi vil kunne bidrage til en positiv kystudvikling, der både tilgodeser natur, rekreation, teknik og økonomi. Sandfodring vil samtidigt være et skridt i retning af en tilbagevenden til en mere oprindelig naturlig kyst. Udfordringen er at sandfodringen løbende skal vedligeholdes, som et samlet projekt for hele strækningen. Rekreative potentialer - Støttepunkter for friluftsliv Det livlige friluftsliv der ses på dele af kysten kan med fordel understøttes med små enkle konstruktioner i form af fx. små kajakbroer, som giver gode og nemme muligheder at for lave korte og længere ture med pauser undervejs. Rekreative potentialer - Opholdssteder Til lands findes der langs kysten kun ganske få opholdssteder med fx bord/ bænke eller legeredskaber, som indbyder til at stoppe op og nyde udsigten, sol, vind og vejr. Indretning af større eller mindre opholdssteder langs kysten kunne være i form af fx. formidlingspunkt, opholdsplads/-trappe, aktivitets- eller motionsplads eller legeplads. Rekreative potentialer - Aktiviteter for alle Med aktiviteter for alle tænkes både på mindre anlæg som fx. en krabbe-bro i forbindelse med havnens arealer - men det kunne lige såvel være i form af formidlingspunkter, hvor motions- og vandreruter formidles sammen med stedsspecifik inspiration og oplysning om områdets flora, fauna og kulturhistorie. Formidlingspunkterne kan være alt fra et simpelt skilt til en fysisk bænk eller et udstrækningsmøbel, til et digitalt hotspot med digital formidling. Rekreative potentialer - Stedets identitet og skiltning Før omtalte formidlingspunkter kunne være udgangspunktet for udvikling af nogle enkle og smukke standere som viser her sker noget særligt. En inspiration kunne være de hvidmalede pæle i Bellevue Strandpark, hvor den hvid bemaling med de blå striber går igen i pælene og de fredede livreddertårne. Rekreative potentialer - Nyt liv til kulturmiljøer De små og store kulturmiljøer og spor fra før den moderne udbygning af bebyggelsen kunne meget vel være omdrejningspunktet for en udpegning og revitalisering med formidling, nye aktiviteter og eventuelt supplerende anlæg, som giver kultursporene som fx. stejlepladsen ved Linstowsvej nyt liv. KYSTEN VED MIKKELBORG 22 I HASLØV & KJÆRSGAARD

23 3.3 Kystbeskyttelse - overblik over muligheder De urbane kyster er mange steder i Danmark voldsomt påvirkede at menneskelig aktivitet. Herlighedsværdierne ved kysten og behovet for økonomisk udvikling har ført til ændringer gennem opfyldning, digeanlæg, teknisk kystbeskyttelse m.v. på bekostning af den oprindelige naturlige kyst. Efterhånden er sikkerhed og billig drift den vigtigste forudsætning for denne type kyst. Sikkerhed mod havets påvirkninger, vandstandsstigninger, bølger mv. er en selvfølgelighed ved planlægning og administration af kysterne. Men velfungerende kyster har mange andre funktioner. Kysten er ofte en del af vigtige naturområder, både foran og bag kystlinjen. Som rekreativt område har kysten også stor værdi og er en vigtig økonomisk og samfundsmæssig dynamo. Erfaring med kyster, der kun designes ud fra sikkerhedsmæssige målsætninger, er, at de ikke skaber tilstrækkelige samfundsmæssige ressourcer. Det er muligt at imødekomme en multifunktionel udvikling af kysten med både rekreative og naturmæssige kvaliteter, og som genskaber naturlige biotoper både under, på og over vandet. Gennem en omhyggelig planlægning i kystlandskaberne kan man designe på en anden måde designe med naturens kræfter i stedet for mod dem. Design med naturen handler som princip om gennem sin planlægning og designproces at beskytte uberørte og velfungerende naturområder og designe fremtidige ændringer på den naturlige kyst med en størst mulig udnyttelse af naturens egne dynamiske kræfter. Design med naturen kan også som princip bruges til en fornyelse og restaurering og yderligere sikring af mange eksisterende kyststrækninger, som ikke længere er i en naturtilstand. TEKNISK SIKRING Høfder (blanding af hård og blød sikring) En høfde består oftest af stenblokke og anlægges vinkelret på kysten for at bremser det sand, som bølger og lokale strømninger fører med sig langs kysten med henblik på at reducere kysttilbagerykningen. Det er en forudsætning for høfders virkning og stabilitet, at der er sand på strækningen. Sand aflejres på opstrøms side, mens der skabes erosion på nedstrøms side. Høfder har dermed store negative gener for strækningen nedstrøms, så når HØFDE HASLØV & KJÆRSGAARD I 23

24 man bygger høfder, er det nødvendigt at kompensere for sandtabet. Fordele ved høfder Reducerer tilbagerykningshastigheden i det kystnære profil Bredere strande på opstrøms side Kan med en naturnær eller rekreativ udformning tilbyde nye værdier, Relativt nemt og billigt at etablere for den enkelte kystgrundejer. Ulemper ved høfder Blokerer den langsgående sandtransport, hvilket giver forøget erosion nedstrøms Standser ikke skrænterosion Forringer strandens æstetiske værdi Gør kystprofilet stejlere søværts (i vandet ud) for høfderne Vanskeliggør passage på stranden Øger usikkerheden ved badning Muligheder for naturnær eller rekreativ udformning (eksempler): - Høfder ved Mosede Strand (Greve) - Høfder ved Bellevue Skråningsbeskyttelse skråningsbeskyttelse, glacis og stentå ( hård sikring ) Skråningsbeskyttelse har til hensigt at hindre havets nedbrydning af klitter og skrænter. En skråningsbeskyttelse placeres i eller ved klitten/ skrænten, og kan etableres med fx stenblokke, gabionmadrasser (kort holdbarhed), betonelementer eller som et glacis. Et glacis er en oftest glat stenbefæstet skråning med udstøbning i beton mellem stenene. Formålet med glaciset er at mindske bølgeslagets kraft og at tvinge vandet opad så det ikke eroderer selve skråningen. SKRÅNINGSBESKYTTELSE Tå udføres typisk foran skråningsbeskyttelse eller glacis udført i runde dæksten. En stentå supplerer anden sikring i form af fx en skråningsbeskyttelse eller et glacis. Fordele ved skråningsbeskyttelse Forhindrer skrænt- og kliterosion Giver hurtigt og effekt sikring for den enkelte kystgrundejer. Ulemper ved skråningsbeskyttelse Blokering af naturlig mulighed for sandtransport forøger erosionen nedstrøms Smallere strand med tiden, da beskyttelsen øger den naturlige erosion Forringer kystens æstetiske værdi BØLGEBRYDER 24 I HASLØV & KJÆRSGAARD

25 Vanskeliggør passage ned til stranden Tilbyder ikke i sig selv en forbedring af de naturlige og rekreative miljø Muligheder for naturnær eller rekreativ udformning Skråningssikringen kan suppleres med fx trappeanlæg, som fremmer den rekreative adgang til vandet. Eller der kan formes trin (i sten), som en del af selve skråningssikringen. Bølgebryder (blanding af hård og blød sikring) Bølgebrydere etableres parallelt med kysten, som aflange øer af dæksten. Formålet med bølgebrydere er at reducerede bølgeenergien der påvirker selve kysten, og at tvinge bølgen til at bryde længere ude i kystprofilet, hvilket nedsætter erosionen på kysten og kysttilbagerykningen. REKREATIV HØFDE På bagsiden vil der over tid dannes en smal sandaflejring (en tombolo ) mellem bølgebryderen og kysten. Dette kræver at der er en naturlig langsgående transport af sand på kysten. Ved etablering af bølgebrydere bør der kompenseres for sandtabet nedstrøms. Kombineres etablering og vedligeholdelse af bølgebrydere med kystfodring opnås en mere effektiv kystbeskyttelse, og forøget erosion på nedstrøms kyststrækninger undgås. Fordele ved bølgebrydere Forøget aflejring bag bølgebryder Reduktion af bølgeenerginiveau nær kysten Reduktion af klit/skrænterosion Passagen på stranden påvirkes ikke Relativt nemt og billigt at etablere for den enkelte kystgrundejer eller i mindre fællesskaber. REKREATIV TRAPPE Ulemper ved bølgebrydere Forøger erosion nedstrøms Forstejling af kystprofil søværts for bølgebryderne Standser ikke klit/skrænt erosion Forringer strandens æstetiske værdi Øger usikkerheden ved badning Tilbyder ikke i sig selv en forbedring af de naturlige og rekreative miljø Muligheder for naturnær eller rekreativ udformning Fome bølgebryderen som en slags stenrevle der medvirker til at optimere sandtransporten langs kysten og skabe en lagune på landsiden af stenrevlen. Strandø ( hård sikring) En strandø er typisk en konstruktion i beton, der på indersiden er foret med sand. Strandøen etableres parallelt med kysten (enten fremskudt eller som en frembygning af kysten), og kan sammenlignes med HASLØV & KJÆRSGAARD I 25

26 en bred bølgebryder, der giver mulighed for ophold og langs hele periferien er sikret mod erosion. Fordele ved strandø Reduktion af bølgeenerginiveau nær kysten Reduktion af klit/skrænterosion Passagen på stranden påvirkes ikke (ved fremskudt placering) Ulemper ved strandø Forøger erosion nedstrøms Forstejling af kystprofil søværts for bølgebryderne Standser ikke klit/skrænt erosion Forringer strandens æstetiske værdi Øger usikkerheden ved badning Tilbyder ikke i sig selv en forbedring af de naturlige og rekreative miljø Vurderes til at være et meget stort teknisk (fremmedartet) element i kystzonen Kræver en relativt stor økonomi i forhold til den kystbeskyttende effekt. Muligheder for naturnær eller rekreativ udformning - Amager Strandpark - Køge Bugt Strandpark SANDFODRING Sand flytter sig naturligt. Kysten er dynamisk, og de meteorologiske forhold og kystens udformning, helt fra yderste revle til klitrækken, er af afgørende betydning for udviklingen. Når bølgen ruller ind på lavt vand, hvirvles sand op fra havbunden. Lokale bølge- og strømforhold afgør da, hvor og hvordan sandet flyttes rundt. Sandtransport foregår både på tværs og på langs af kysten, og aflejring af sand et sted vil medføre, at det mangler et andet sted. Under storm med forhøjede vandstande, store bølger og kraftige strømme, øges sandtransporten væsentligt, da hele stranden nu typisk også er dækket med vand. Dette medfører stor erosion og kysttilbagerykning. Sandet er dog ikke væk, men ligger i stedet ude på revlen eller længere nede af kysten, hvor det nu har en beskyttende virkning. Revler Revler fungerer som sanddepoter og har afgørende betydning for mængden af energi, der når helt ind på kysten. De lave vanddybder over revlen bevirker nemlig, at bølgerne bryder på revlen og dermed frigiver en masse energi, som ellers ville have ramt kysten og ædt af strand og klitter. Under mildere vejrforhold vil kysten så igen opbygges, idet bølgerne langsomt skubber sand fra revlen 26 I HASLØV & KJÆRSGAARD

27 og omkringliggende strande ind på kysten. Blød sikring ved sandfodring Kontinuerlig tilførsel af sand er nødvendig, hvis kysten skal undgå at nedbrydes. Sandfodring er den eneste kystbeskyttelsesmetode, der kan tilføre kysten det sand, som uundgåeligt mangler, for at standse tilbagerykningen og dermed give os den sikkerhed, som vi ønsker. Det er derfor ikke ligegyldigt, om der sandfodres eller ej. Når sand gentagende gange tilføres kysten, er det fordi man ønsker at opbygge kysten, således at der skabes den sikkerhed og buffer, som man ønsker. Sandfodring tillader på samme tid en dynamisk natur, og at et rekreativt miljø bevares. STRANDFODRING Sandmotor Sandfodring kan foregå på flere forskellige måde, hvor en af de mest almindelige metoder er jævn indpumpning på forstranden fra et fartøj. En tilsvarende, men lidt enklere fremgangsmåde er indpumpning med større mængder på udvalgte lokaliteter, hvorfra sandet over tid fordeler sig naturligt med strømmen op langs kysten. Sandmotormodellen er en relativt ny metode, som anvendes i Holland, og vurderes at gør sandfodringen en anelse billigere end traditionel sandfodring. Kysttværprofilet Hele kystens profil har betydning. Når vi taler om sikkerhed, er det vigtig isoleret set ikke kun at kigge på strandbredden eller klitterne men derimod hele kysttværprofilet. REVLE Fodringsmetoden afhænger af kystens udseende, den ønskede virkning samt økonomi. Det handler om at kystbeskytte i tide og søge optimerede helhedsløsninger. Revlefodring og strandnær fodring ses typisk i områder, hvor revlen skal styrkes eller helt mangler, og hvor sikkerheden er moderat eller høj. Områder hvor revler, strand og klitter ikke giver den ønskede sikkerhed samt buffer benyttes i højere grad strandfodring. Når man strandfodrer, sikres at bølgerne i højere grad eroderer i fodringsmaterialet end i eksisterende klitter og skrænter. På den måde sikres det at kysttilbagerykning bremses samt den nødvendige sikkerhed. STRANDPARK HASLØV & KJÆRSGAARD I 27

28 Kokkedal Slot Karen Blixens hus Rungsted Hegn SIGNATURFORKLARING Udsultet strand Udsultet strand og skråningsbeskyttelse Udsultet skråningsbeskyttelse > Risiko for oversvømmelse og bølgeoverskyl > Udsultning / erosion af kysten > Udsultning / erosion af kysten > Særlig erosionsudsat kystfremspring ( pynt ) > Udsultning / erosion af kysten > Tangophobning > Tangophobning > Særlig erosionsudsat kystfremspring ( pynt ) Strandpark ( blød sikring) Etablering af fremskudte forlande vinkelret på kysten, hvor imellem der etableres sammenhængende sandøer. På bagsiden af sandøen vil typisk etablere sig en lavvandet lagune, som kræver sikring af en fornuftig vandgennemstrømning. Der vil kunne indbygges en naturlig sikring med et dige i selve sandøen. Det er afgørende at en strandpark kun etableres på et sted, hvor den virker som en revledannelse, der kan indgå naturligt i sandtransporten langs kysten, samt at der er en tilstrækkelig naturlig transport af sand langs kysten. En strandpark er typisk et stort anlæg, som dog også kan tilbyde mange forskelligartede naturmæssige og især rekreative kvaliteter. Fordele ved strandpark Fjernelse af bølgeenergi på selve kysten Fjernelse af klit/skrænterosion Passagen på stranden påvirkes ikke Mange nye naturmæssige og rekreative miljøer (forsiden af sandø, sandø, lagune og forstrand) Ulemper ved strandpark Et stort anlæg (og dyrt) anlæg Kræver at der er en større organisation bag projektet. Retningslinjer for kystbeskyttelsen Kysten er inddelt i zoner, hvor forskellige typer af kystbeskyttelse kan tages i anvendelse alt efter de ønsker, der måtte være til kystbeskyttelsens miljømæssige, sociale/ rekreative og økonomiske profil i forhold til både anlæg og drift Nedenfor er de tre typer af zoner oplistet og i skemaet på modstående side er de nærmere beskrevet og de mulige virkemidler er oplistet med fordele og ulemper: Zone 1: Udsultet strand (risiko for intet sand) Zone 2: Udsultet strand og skråningsbeskyttelse (risiko for intet sand og sammenbrud af beskyttelse) Zone 3: Udsultet skråningsbeskyttelse og intet sand (risiko for sammenbrud) KYSTENS ZONER MÅL 1: I HASLØV & KJÆRSGAARD

29 Kokkedal Slot Karen Blixens hus Rungsted Hegn NØDVENDIG KYSTBESKYTTELSE KYSTSCENARIE 1 Teknisk minimumssikring KYSTSCENARIE 2 Teknisk sikring KYSTSCENARIE 3 Blød kystsikring Kortsigtet sikring Forstærkning af eksisterende hård sikring Mellemlang sikring Renovering af udvalgt hård sikring og supplering med blød sikring med sand Langsigtet sikring Renovering med blød sikring ved sandfodring KYSTENS BESKYTTELSESSCENARIER MÅL 1: HASLØV & KJÆRSGAARD I 29

30 ZONE 1 Udsultet strand (risiko for intet sand) Karakteristik Strækning som i dag ser fin ud - dog med tendens til ophobning af tang og vigende mængder af sand. Der er ikke udtalt brug for handling; men kan hurtigt blive det - blandt andet på grund af en tendens til flere private sikringsmure som er med til at forstærke den igangværende erosion. ZONE 2 Udsultet strand og skråningsbeskyttelse (risiko for intet sand og sammenbrud af beskyttelse) Karakteristik Både strand og eksisterende sikringsanlæg er slidte og medtagede. Der er løbende mindre ad-hoc vedligeholdelsesarbejder for at undgå store dramatiske brud på kystbeskyttelsen. Der er brug for at finde løsning på kystbeskyttelsen - gerne på lidt længere sigt, så driften kan organiseres mere hensigtsmæssigt. ZONE 3 Udsultet skråningsbeskyttelse (risiko for sammenbrud) Karakteristik Erosionen er så udtalt at der ingen strand er tilbage på strækningen. Handling er påkrævet, da skråningsbeskyttelsen er nedslidt, og stedvis vurderes at være i risiko for sammenbrud. Der er nødt til at ske en form for sandfodring, for at give sikringen en vis levetid, da hård sikring øger erosionspresset på kysten. MULIGE VIRKEMIDLER FOR KYSTBESKYTTELSE TEKNISKE SIKRINGER HØFDE BØLGEBRYDER SKRÅNINGSBESKYTTELSE SIKRINGSMURE GENERELLE FORDELE Hurtige og nemme at etablere (for de enkelte grundejere), Kan laves for korte og lange strækninger uafhængigt uafhængigt af fx. ejerforhold. GENERELLE ULEMPER Bidrager ikke til at skabe en smuk naturlig kyst, Giver let indtrykket af en rodet og tekniskpræget kyst, Levetid forkortes væsentligt hvis der ikke er sand på kysten. TEKNISK/ REKREATIV SIKRINGSTYPE REKREATIV HØFDE REKREATIV BØLGEBRYDER VEJ SOM HØJVANDSVÆRN STRANDPARK Samme fordele som tekniske sikringer, og bidrager samtidigt med æstetiske og rekreative kvaliteter. De rekreative høfder, trappe og bølgebryder vil alle være dyrere end den rå tekniske sikring, De større anlæg (vej som højvandsværn og strandpark kræver en stor økonomi og koordinering). BLØDE SIKRINGSTYPER KYSTDIGE SANDFODRING SANDMOTOR Bidrager til at genskabe den naturlige kyst, Forbedrer mulighederne for rekreativ færdsel langs kysten, Forbedrer den naturlige flora og fauna på kysten. De større anlæg (sandfodring og sandmotor) kræver en stor økonomi og koordinering. KYSTENS ZONER OG MULIGE VIRKEMIDLER 30 I HASLØV & KJÆRSGAARD